Kendelse af 30-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2023

Journalnr. 22-0005828

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 arbejdede i Norge. Det er endvidere oplyst, at klageren betalte skat af sin indkomst i Norge. Der blev også beregnet dansk skat af indkomsten fra Norge.

Formelt

Klageren anmodede den 11. januar 2021 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Din bror har på dine vegne gjort indsigelse mod vores forslag, idet han anfører

•	at der ikke drages en parallel mellem din danske og norske ansættelse.
•	at du ikke er udredt for en [...] sygdom men dine handlinger taler for sig selv og du tydelig vis ikke kan overskue konsekvenserne ved ikke at handle på de henvendelser, som du får fra os
•	at du først fik kendskab til dine skatteforhold, da pantefogeden udførte sin forretning

Man har pligt til at oplyse sine indtægter uanset om de kommer fra Danmark eller fra udlandet jfr statsskattelovens § 4 og dermed også til at kontrollere sine årsopgørelser. Når vi henviser til, at de norske årsopgørelser var dannet, da vi sendte dig taksationsforslagene, er det blot for at vise, at der ikke er grundlag for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 4.

Det fremgår desuden af juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.8, at der normalt kræves lægerklæringer til dokumentation for holdet. Det har vi ikke modtaget.

Når det anføres, at handlingerne taler for sig selv, er det en bagvendt måde at argumentere på. Af juridisk vejledning fremgår netop, at de ”Andre særlige omstændigheder” der skulle kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse er alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller forkerte skatteansættelser hvorimod borgerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv vil kunne bevirke, at der tillades genoptagelse. Det fremgår i øvrigt, at helt uforudsigelige omstændigheder, der ikke skyldes borgeren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

Da du har ikke har lidt af alvorlig sygdom, er der helt uforudsigelige omstændigheder, der ikke skyldes borgeren selv, der kunne medføre ekstraordinær genoptagelse. Da forholdet synes forudsigeligt, og da det opstået på grund af dine manglende handlinger, mener vi ikke, der er grundlag for at anvende disse begrundelser.

Da sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv vil kunne bevirke, at der tillades genoptagelse, mener vi ikke denne begrundelse kan bruges. Vi bemærker i den forbindelse at du oftest har været i stand til at passe dine jobs.

Vi henviser i den forbindelse til, at det er relevant at se på om man ikke har været i stand til at varetage sine interesser i hele den periode, hvor man har kunnet få skatteansættelsen genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26.

På den baggrund har vi ikke genoptaget skatteansættelsen.

Vores forslag af 23/9 2021

Din bror har på dine vegne anmodet om at få dine skatteansættelser genoptaget for 2014 og 2015, idet du var skønsmæssigt ansat fsv løn fra udlandet og dermed dobbeltbeskattet af denne løn.

Der er vedlagt årsopgørelse fra Norge. Du har dermed dokumenteret, at du er blevet dobbeltbeskattet.

Vi modtog din anmodning den 11/1 2021.

Genoptagelsesanmodningen er begrundet med, at ”du ikke altid har det lige godt” og har ”boglige og andre udfordringer” så du ikke får tjekket din eboks m.v.

Årsopgørelserne er dannet henholdsvis 24/12 2015 og 13/12 2016 på baggrund af taksationsforslag.

Du har tidligere fået skattefritagelse for 2014 fsv din ansættelse ved [virksomhed1] ApS. Denne ansættelse ophørte den 13/4-2014. Skattemyndighederne tog da udgangspunkt i, at du var socialt sikret i Danmark ud fra de oplysninger, vi modtog fra arbejdsgiveren.

Den Norske årsopgørelse for 2014 var dateret 14/10 2015 og viste, at du har tjent en løn på 339.403 n kr. og for 2015 var den dateret 3/8 2016 og viste en løn på 134.393 n kr.

Ud over at vi har skrevet til dig fsv taksationsforslagene, har vi adviseret dig på mail om at årsopgørelserne er dannet.

• Genoptagelsesreglerne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at du senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen for at kunne få genoptaget ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Dvs at dine muligheder for at anvende denne bestemmelse for 2015 udløb den 1. maj 2019.

Da du har indsendt din anmodning i januar 2021, kan du ikke anvende denne bestemmelse for 2014 og 2015.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, er det muligt ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen, hvis der er opfyldt en af de givne betingelser.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, at det er muligt at give ekstraordinær genoptagelse hvis der er særlige omstændigheder. Disse tilfælde er beskrevet i juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.8.

Det fremgår deraf, at det er borgeren, der skal godtgøre, at han i hele den relevante periode på grund af den [...] sygdom m.m. havde været forhindret i at anmode om genoptagelse.

Forslag til afgørelse.

Vi har noteret, at de norske årsopgørelser var dannet, da vi sendte dig taksationsforslagene.

Vi mener ikke, du har godtgjort, at du ikke har været i stand til at anmode om genoptagelse inden for tidsfristen.

I den forbindelse bemærker vi, at du i perioder har været i stand til at passe et arbejde.

Vi foreslår derfor, at skatteansættelsen for 2014 og 2015 ikke genoptages, idet vi ikke kan se, at du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens 27.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015.

Som begrundelse for klagen er anført følgende:

”På min brors vegne kan jeg meddele, at jeg ikke er enig i Skattestyrelsens afgørelse og derfor ønsker at klage over denne.

Min bror har den 25. oktober 2021 modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvor det meddeles, at hans skat for 2014 og 2015 fastholdes. Hans skatteansættelse for 2014 og 2015 kan dermed ikke umiddelbart genoptages. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen har vurderet, at mine oprindelige indsigelser i forhold til deres udkast til afgørelse ikke kan tillægges nogen værdi.

I forhold til mine indsigelser konstateres det, at jeg argumenterer på en ”bagvendt måde” i forhold til min brors manglende handlinger. Jeg forstår ikke dette argument. Endvidere konstaterer Skattestyrelsen, at min bror ikke har lidt af en alvorlig sygdom, idet han ikke er udredt. Jeg finder ikke, at Skattestyrelsen på et så løst grundlag kan konkludere dette, idet der sandsynligvis er mange borgere, der har en sygdom uden at være udredt. Det var også baggrunden for at jeg italesatte, at hans handlinger taler for sig selv. Han reagerer ikke på henvendelser fra det offentlige, selvom han godt ved, at han skal. Dette også selvom han i 2014/2015 bliver beskattet af samlet kr. 500.000, som det daværende SKAT havde skønnet hans udenlandske indkomst efter. Dette skete, efter det oplyste, på baggrund af, at hans ansættelse ophørte hos [virksomhed1] og de oplysninger, som SKAT modtog fra denne arbejdsgiver. Der er ikke taget højde for at [virksomhed1] kun beskæftiger danske håndværkere i Norge og, at de hjælper deres medarbejdere med praktiske forhold, herunder opmærksomhedspunkter i forhold til skat. Da de ikke havde flere projekter i Norge, så fortsatte min bror på egen hånd i norske firmaer og var dermed på egen hånd. Jeg finder derfor Skattestyrelsens grundlag for tvivlsomt og må i bedste fald kunne karakteriseres som en myndighedsfejl.

Jeg har tidligere fremført, at han ikke på nogen som helst måde varetager sine egne interesser, så længe han har økonomi til at opretholde en simpel husførelse. Eksempler herpå er, at han ikke melder sig arbejdsløs ved ledighed, før han mangler penge, at han ikke anfører transportfradrag, når han er i arbejde og jeg kunne nævne mange andre forhold. Skattestyrelsen henviser blot til juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.8, hvor det fremgår, at der normalt kræves lægeerklæring og, at de ikke har fået en sådan, men igen hvad er ”normalt”. Der henvises ikke engang til en administrativ praksis eller retspraksis på området. Igen må det konstateres, at sagsbehandlingen er lemfældig.

Jeg finder også, at skattemyndighederne har et ansvar i forhold til de mange år der er gået inden der foretages gældsinddrivelse. Jeg er bekendt med de store udfordringer, som det daværende SKAT havde med deres gældsinddrivelsessystem, men det bør ikke komme de enkelte borgere til skade. I min optik er det ikke en fordel for borgeren, at der ikke sker gældsinddrivelse i en periode - bortset fra dem, som ender med at få eftergivet gælden som følge af forældelse. I min brors tilfælde betød det, at han ikke fik anledning til at række ud efter hjælp, før fristen for genoptagelse af hans årsopgørelser var overskredet. Dette har Skattestyrelsen et ansvar for. Dette står også noget i kontrast til den service, som SKAT ydede overfor de kriminelle i udlandet i forbindelse med refusion af udbytteskat, hvor der blev ansat flere medarbejdere for at bringe sagsbehandlingstiden ned i forhold til dem!

Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det jf. den administrative vejledning tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Dette ses ikke foretaget af Skattestyrelsen og jeg finder forsat, at en dobbeltbeskatning af kr. 500.000 for de 2 indkomstår ikke er uvæsentlig. Skattestyrelsen anlægger en meget stram fortolkning, hvor der ikke er redegjort for praksis i forhold til den skønsmæssige ansættelse. Det fremgår af den administrative vejledning, at det kan medføre ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattemæssige ansættelse er åbenbar for høj i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet. Dette forhold ses ikke inddraget.

Som jeg har anført tidligere overfor Skattestyrelsen, så forstod min bror først konsekvenserne af hans manglende handlinger, da Gældsstyrelsen udførte udlægsforretningen og han stod tilbage med en beskeden økonomi. Eller rettere, så forstod han det ikke, men kontaktede mig, hvor jeg fik fuldmagt til at gennemgå hans papirer og kunne, efter samtaler med pantefogeden, forklare ham sammenhængen. Jeg har efterfølgende brugt en del tid på at skaffe den fornødne dokumentation frem og kan oplyse, at Skatteetaten i Norge kunne sagsbehandle min anmodning i løbet af 7 dage. Dette står i øvrigt noget i kontrast til sagsbehandlingstiden i Danmark, der burde have interesse for Folketingets Ombudsmand.

Jeg finder i øvrigt kommunikationen til min bror for svært tilgængelig. Hvordan kan Skattestyrelsen forvente, at ikke-bogligt stærke borgere kan reagere på indviklet sprogbrug? Især når disse indeholder mange paragraffer og henvisninger til juridiske vejledninger, der åbner mulighed for fortolkninger, der kun svagt underbygges.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Det bør fremgå, at der alene er fremlagt sundhedsoplysninger for 2021, som eksempel, idet det ikke har været muligt at få sundhedsoplysninger fra Norge. Der kan fremlægges yderligere oplysninger i årene også før 2021.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 fremsat den 11. januar 2021 er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Det afgørende er herefter, om klageren er berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.

Landsskatteretten finder ikke, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Retten bemærker herved, at klageren selv har været ansvarlig for at selvangive korrekt.

Klageren har forklaret, at han som følge af [...] sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af sine skatteansættelser. Som dokumentation herfor er fremlagt en e-mail, hvori fremgår datoer for læge- og hospitalsbesøg i 2021. Der foreligger ikke i øvrigt dokumentation for sygdom i perioden, udover klagerens brors forklaring om, at klageren ikke var i stand til at varetage sine egne interesser på grund af en ikke nærmere specificeret sygdom.

Retten finder det dog ikke godtgjort, at klagerens sygdom har gjort ham ude af stand til rettidigt at reagere på SKATs ansættelser i hele den periode, hvor genoptagelsen kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der henvises herved til SKM2017.242.VLR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.