Kendelse af 26-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-06-2023

Journalnr. 22-0005051

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark, hvorfor Danmark kan beskatte klagerens indkomst fra ejendomsudlejning i Polen. Skattestyrelsen har indrømmet creditlempelse for den i Polen betalte skat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har i 2019 og 2020 arbejdet i Danmark.

Klageren har i perioden været ansat i to danske virksomheder i Nordjylland, hvor hun den 30. oktober 2018 blev ansat hos [virksomhed1] IVS i [by1]. Klageren har arbejdet for virksomheden i 2019 og frem til den 11. juni 2020. I perioden fra den 1. juni 2020 til den 30. november 2020 har klageren arbejdet for [virksomhed2] i [by2].

Ifølge klagerens skatteoplysninger har hendes lønindkomst i indkomstårene 2019 og 2020 udgjort henholdsvis 217.293 kr. og 191.653 kr. Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at klageren har haft henholdsvis 1.533 arbejdstimer i 2019 og 1.275 arbejdstimer i 2020.

Det fremgår af folkeregistret, at klageren har fortrudt en registreret indrejse til Danmark den 30. oktober 2018 og herefter er registreret indrejst den 21. marts 2019.

Klageren har i perioden 21. marts 2019 til 6. april 2020 haft registreret adresse på [adresse1], [by1]. I perioden 6. april 2020 til 15. august 2020 har klageren haft adresse på [adresse2], [by1]. Fra den 15. august 2020 til den 11. februar 2022 havde klageren adresse på [adresse3], [by1]. Herefter flyttede klageren til [adresse4], i [by1], hvor hun boede frem til den 1. december 2022. Herefter flyttede klageren til [adresse5] også i [by1].

Klageren har ved ansøgning om skattepersonnummer oplyst til Skattestyrelsen, at hun har bopæl i Polen hos sine forældre på adressen på [adresse6], [Polen].

I en polsk erklæring ”CFR-1: Certificate og Residence” udarbejdet af klageren har klageren ligeledes erklæret, at hun i perioden fra den 1. januar 2019 til den 11. juli 2021 har haft bopæl på denne adresse.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har boet det meste af sit liv i Polen, hvor hun har familie og venner. Klagerens forældre og bedsteforældre bor i Polen. Klagerens repræsentant har videre oplyst, at klageren hvert år har holdt ferie i Polen med sine venner og familie i ca. 10 dage.

Klageren har i begge indkomstår beholdt både sin læge og tandlæge i Polen.

Klageren har indbetalt til pension i Danmark som en del af ansættelsesforholdet i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ligeledes har indbetalt til pension i Polen.

Udover ansættelse i de ovennævnte virksomheder har klageren drevet virksomhed med udlejning af fast ejendom i Polen.

Ved selvangivelsen for indkomstårene 2019 og 2020 har klageren selvangivet indkomst fra klagerens selvstændige virksomhed i Polen. Den 12. august 2021 har klageren slettet indkomsten med den begrundelse, at hun er skattepligtig til Polen af indtægten.

Klagerens overskud fra virksomheden i Polen har for 2019 og 2020 samlet udgjort 138.512 kr.

Klageren har udarbejdet en opgørelse over rejsedage mellem Danmark og Polen. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har haft henholdsvis 145 dage i Danmark i 2019. For indkomståret 2020 har hun haft 61 dage i Danmark.

Klagerens repræsentant har fremsendt kontoudtog til dokumentation for klagerens ophold i Polen.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens kørselsopgørelse anført, at klageren har opholdt sig henholdsvis 218 dage i Danmark og 147 dage i Polen i 2019. For indkomståret 2020 har klageren opholdt sig i Danmark i 311 dage og i Polen i 54 dage.

Af klagerens polske skatteopgørelse fremgår det, at klageren har betalt 9.786 PLZ i skat for indkomståret 2020.

I indkomstårene 2021 og 2022 har klageren modtaget barselsdagpenge fra den danske stat i perioden fra den 1. juli 2021 til den 29. september 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med Danmark som domiciland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Skattestyrelsen har på denne baggrund medtaget klagerens overskud af udenlandsk virksomhed på 138.512 kr. i beskatningsgrundlaget for indkomståret 2020, hvorefter dobbeltbeskatningen er lempet ved creditlempelse i Danmark.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Vi beregner din skat med fuld skattepligt og Danmark som domicilland

Skattestyrelsen har afgjort, at grundlaget for beregning af din skat for 2019, 2020 er fuld skattepligt og med Danmark som domicilland. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen.

Overskud af udenlandsk virksomhed for indkomståret 2020 er

skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. 138.512 kr.

Uanset at du anses for at været fuld skattepligtig i Polen, så er du også fuld skattepligtig i Danmark, og skal derfor medregne resultatet i Danmark også. For at undgå dobbeltbeskatning godskrives du i Danmark af den betalte skat i Polen.

Al indkomst skal medregnes i Danmark uanset hvorfra det stammer jf. statsskattelovens § 4. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21 siger, at Polen kan beskatte. Det kan de også. Men den siger ikke, at Polen kan kun beskatte. Derfor kan Danmark også beskatte indkomsten, mod at der bliver godskrevet for den betalte skat i Polen.

Ifølge ligningslovens § 33 bliver du godskrevet den betalte skat i Polen. 9786 PLZ svarende til

16.435 kr.

Du er fuld skattepligtig i Danmark jf. kildeskattelovens § 1 og skal derfor medregne al indkomst,

også den fra Polen.

På skat.dk/tastselv kan du se, hvilke oplysninger vi har modtaget, som har betydning for din skat.

Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer,

hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

•	Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1.
•	Du har de stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a. Din indkomst i Danmark er større end din indkomst i Polen.
•	Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen.- Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b.

Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har anført, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen, hvor hun har midtpunkt for livsintersser, hvorfor Danmark ikke kan beskatte fortjenesten ved udlejning af ejendom i Polen.

Til støtte herfor er følgende bl.a. anført i klagen:

”...

Skattepligts indtræden - bopæl ophold – dobbeltdomicil SKM2016.557SR af 15.nov 2016

Efter artikel 4, stk. 2, litra a), skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor hun har en fast bolig til sin rådighed. [person1] vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Endvidere fremgår det, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørger ikke har familie eller bekendte i Danmark. Det eneste, der knytter hende til Danmark, er ansættelsesforholdet.

For så vidt angår [person1]s personlige interesser i Polen er det oplyst, at hun er polsk statsborger og fast bosat i Polen. Spørger har boet det meste af sit liv i Polen. Alle ferier og helligdage (ca. 10 dage/år) vil blive tilbragt i Polen med familie og venner. [person1]s forælder, bedsteforældre bor i Polen. [person1] har bibeholdt sin læge og tandlæge i Polen.

Derved midtpunktet for sine livsinteresser i Polen.

For så vidt angår spørgers økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at disse udelukkende består af ansættelsesforholdet, hendes løn udbetales fra Danmark til en til dette formål oprettet lønkonto her i landet. For så vidt angår de økonomiske interesser i Polen, er det oplyst, at spørger har en pensionsordning i Polen, polske bankkonti og væsentlige polske investeringer.

Ansættelsesforholdet omfatter en pensionsordning. Ud af et samlet antal arbejdsdage pr. år på 225 har [person1] i 2019 ...145 dage, 2020...61 dage opholdt sig i Danmark.

Skattemæssigt hjemsted skattemæssig hjemsted er Polen, stedet for hendes livsinteresser.

Stk. 1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium.

Udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat. (...)

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:

Personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

Såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

Såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. (...)

Stk. 4. En statsborger i Polen eller en udlænding, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i Polen.

Praksis

Artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen svarer til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, fremgår af punkt 9 - 15:

(...) 14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. (...)

(...) 15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Når Danmark får status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten C.F.8.2.2.4.1.1.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvor klageren er skattemæssigt hjemmehørende, da det er afgørende for, om Danmark kan beskatte fortjenesten af udlejningsvirksomheden i Polen efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Polen.

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, som følge af, at hun har bolig til rådighed her i landet.

Da klageren også har en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen. I hvilket land klageren anses for at være hjemmehørende skal afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, hvoraf følgende fremgår:

”...

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

...”

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater klageren har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra hun administrerer sine aktiviteter med videre.

Klageren har siden 2018 haft økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i de påklagede indkomstår. Klageren har således arbejdet her i landet for [virksomhed1] IVS siden den 30. oktober 2018 og efterfølgende hos [virksomhed2]. Klagerens lønindkomst udgjorde henholdsvis 217.293 kr. og 191.653 kr. i indkomstårene 2019 og 2020. Derudover har klageren været tilmeldt det danske folkeregister siden den 21. marts 2019, betalt til en fagforening og har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i de påklagede indkomstår.

Klageren har i 2019 startet virksomhed med udlejning af ejendomme i Polen, som klageren samlet har oppebåret en indtægt på 138.512 kr. fra.

For så vidt angår klagerens personlige interesser, har klageren sine forældre og bedsteforældre i Polen. Klageren har ligeledes beholdt sin læge og tandlæge i Polen og har tilbragt ferier og helligdage i Polen. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Klagerens repræsentant har ikke reagereret på Skatteankestyrelsens anmodning om at sende en opgørelse af overskuddet fra klagerens selvstændige virksomhed samt en redegørelse for klagerens familiemæssige relationer. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i 2021 har modtaget barselsdagpenge fra den danske stat i perioden fra den 1. juli 2021 til 24. december 2021. I 2022 har klageren modtaget barselsdagpenge fra den danske stat i perioden fra den 1. januar til 29. september 2022.

Det er uafklaret, hvilke personlige interesser klageren har haft til Danmark i perioden. Der mangler således oplysninger om klagerens sociale relationer til Danmark, herunder partnere eller bofæller.

Som sagen er oplyst, kan Landsskatteretten ikke med den fornødne sikkerhed fastlægge, hvor klageren har haft de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed midtpunktet for sine livsinteresser. Klageren må dog anses for at have de stærkeste økonomiske interesser i Danmark, henset til de længerevarende fuldtidsansættelser her i landet og at klagerens lønindkomst fra Danmark er væsentligt større end klagerens indkomst ved udlejningsvirksomhed i Polen. Omvendt har klageren haft stærke personlige forbindelser i Polen.

Der foreligger derfor en sådan usikkerhed omkring de faktiske forhold, at midtpunktet for klagerens livsinteresser ikke med sikkerhed kan fastslås. Af den grund skal der henses til, i hvilken stat klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

I henhold til kommentarerne til artikel 4 i 2014-udgaven af OECD’s modeloverenskomst skal der henses til tidsperioder, der er tilstrækkeligt lange til at kunne afgøre, om bopæl og ophold i hver af staterne er sædvanlig.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren i 2019 arbejdet 1.533 timer i Danmark. Ved en antaget arbejdsuge på 37 timer har klageren i 2019 arbejdet i Danmark i ca. 41 uger.

Klageren har i 2020 sammenlagt arbejdet 1.275 timer i Danmark. Ved en antaget arbejdsuge på 37 timer har klageren i 2020 arbejdet i Danmark i ca. 34 uger.

Henset til, at klageren har et arbejde i Danmark, hvor hun i 2019 og 2020 har opholdt sig her i landet ca. henholdsvis 41 og 34 uger, finder Landsskatteretten, at klageren sædvanligvis har opholdt sig i Danmark.

Der er herved også lagt vægt på de fremlagte kørselsoplysninger sammenholdt med de fremsendte kontoudtog for diverse køb i Polen.

Retten finder på den baggrund, at de fremlagte opgørelser over klagerens transport mellem Polen og Danmark sammenholdt med kontooplysningerne indikerer, at klageren har opholdt sig i Danmark i længere perioder end i Polen, og at Skattestyrelsens opgørelse over ophold i henholdsvis Danmark og Polen må anses for at være retvisende.

Klagerens indkomst fra Polen kommer fra udlejning af ejendomme, som almindeligvis ikke er en indtægtskilde, som kræver, at klageren er fysisk til stede i Polen i væsentligt omfang.

Landsskatten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klagerens indkomst ved udlejning af ejendomme i Polen er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 6 omkring indkomst fra fast ejendom, da artiklen ifølge stk. 2 bl.a. finder anvendelse på indkomst hidrørende fra udlejning.

Efter artiklens stk. 1 kan indtægten, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, der er beliggende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat. Indkomsten kan herefter beskattes i både Danmark og Polen.

Der opstår herefter en dobbeltbeskatningssituation, som skal ophæves i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2. Herefter skal Danmark undgå dobbeltbeskatning i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a).

Da klageren er hjemmehørende i Danmark og har oppebåret indkomst, som ifølge bestemmelserne kan beskattes i Polen, skal Danmark indrømme fradrag i klagerens skat på indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Polen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.