Kendelse af 26-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2023

Journalnr. 22-0004361

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Resultat af virksomhed	409.036 kr.	170.557 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Resultat af virksomhed	394.576 kr.	177.552 kr.	Stadfæstelse
Fradrag for udgift til kontingent	0 kr.	5.928 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2018 og 2019 registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] [person1], CVR-nummer [...1], med branchekode ”960210 Frisørsaloner”. Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019, at virksomheden havde en omsætning på henholdsvis 320.138 kr. og 312.616 kr. Virksomheden havde i samme år driftsresultater før renter på henholdsvis 170.557 kr. og 177.552 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren, foruden at drive [virksomhed1] [person1], i indkomstårene 2018 og 2019 modtog henholdsvis 7.740 kr. og 10.527 kr. i sygedagpenge og 20.122 kr. og 40.217 kr. i honorar fra [virksomhed2] ApS. Klageren modtog endvidere 10.000 kr. i indkomståret 2019 fra [fond1] fond. Endvidere fremgår, at klageren i indkomstårene 2018 og 2019 har fået ligningsmæssige fradrag for samlede udgifter til [fagforening1] for udgifter til fagligt kontingent samt bidrag til A-kasse m.v. med henholdsvis 6.036 kr. og 6.072 kr.

Skattestyrelsen har anmodet om klagerens regnskabsmateriale samt bankkontoudtog for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at regnskabsmateriale samt tilhørende bilag for indkomstårene 2018 og 2019 er blevet stjålet.

Som følge heraf har Skattestyrelsen indkaldt klagerens bankkontooplysninger fra klagerens pengeinstitutter, herunder klagerens erhvervskonto i [finans1] og klagerens privatkonti i henholdsvis [finans2] og [finans3]. Herefter har Skattestyrelsen gennemgået klagerens bankkonti og indtægtsført de indbetalinger, som Skattestyrelsen har vurderet er skattepligtige indtægter. Størstedelen af disse indbetalinger har posteringsteksten ”MobilePay: 62560” eller ”Advis ...”, derudover fremgår en række navne, debetkort, kontante indsætninger samt indbetalinger fra [finans4]. Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at [finans4] er klagerens kassesystem. Skattestyresen har oplyst, at styrelsen ikke i opgørelsen har medtaget interne overførsler, transaktioner med henvisning til familiemedlemmer, transaktioner med henvisning til gevinster fra spil, sygedagpenge, børnetilskud, børnefamilieydelse samt indbetalinger vedrørende [virksomhed2] og [fond1] fond.

Skattestyrelsen har ligeledes modtaget kopi af klagerens forældres opgørelser over lån og gaver givet til klageren i indkomstårene 2018 og 2019. Klageren har desuden oplyst over for Skattestyrelsen, at hun har modtaget gaver fra sine forældre i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 63.400 kr. og 58.900 kr. Derudover har klageren oplyst over for Skattestyrelsen, at hun har modtaget lån fra klagerens forældre i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 126.500 kr. og 69.900 kr.

Skattestyrelsen har den 16. juli 2021 udsendt forslag til afgørelse.

Klageren har sammen med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse blandt andet indsendt et notat, hvori klageren har oplyst, at indsætninger med samlet 281.758,15 kr. i indkomståret 2018 stammer fra henholdsvis lån og gaver fra klagerens forældre, og at indsætninger med samlet 293.240,09 kr. i indkomståret 2019 stammer fra henholdsvis gaver og lån fra forældre, lån fra tredjemand, indbetalinger fra familie samt salg af møbler i privat regi.

Klageren har ligeledes indsendt dokumentation for, at to indbetalinger vedrører gevinster fra [virksomhed3].

Som følge af klagerens bemærkninger har Skattestyrelsen nedsat den foreslåede forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed i indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 46.500 kr. og 123.660 kr. inkl. moms, svarende til 37.200 kr. og 98.928 kr. ekskl. moms., idet det er anset for dokumenteret, at disse indsætninger ikke udgør omsætning i klagerens virksomhed.

Følgende af det indsendte har ikke medført en nedsættelse af klagerens resultat af virksomhed under Skattestyrelsens behandling af sagen:

•	Skærmprint fra klagerens netbank, hvoraf fremgår, at der den 2. december 2019 er betalt 521 kr. til ”[fagforening1]” fra konto [...][...83] i [finans2] via betalingsservice.
•	Udprint af et Excel-dokument med overskriften ”LÅN [person1] og gaver 2018-2019”. Heraf fremgår, at klageren i indkomståret 2018 har modtaget gaver med samlet 63.400 kr. samt optaget lån med 126.500 kr. Det fremgår endvidere, at klageren i indkomståret 2019 har modtaget gaver med samlet 58.900 kr. samt optaget lån med 69.900 kr. Udprintet er underskrevet med ”[person2]”.
•	Gældsbrev med klageren som låntager og [person2] som långiver. Beløbet er angivet til 126.500 kr. med løbende udbetaling i 2018. Det fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit. Dokumentet er underskrevet af begge parter og dateret den 15. januar 2019.
•	Gældsbrev med klageren som låntager og [person2] som långiver. Beløbet er angivet til 69.900 kr. med løbende udbetaling i 2019. Det fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit. Dokumentet er underskrevet af begge parter og dateret den 25. januar 2020.

I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klageren indsendt følgende materiale:

•	Kvittering for anmeldelse til politiet. Heraf fremgår, at klageren den 6. februar 2020 har anmeldt et indbrud på sin adresse, [adresse1], [...], [by1].
•	Årsregnskaber for virksomheden [virksomhed1] V/[person1] for regnskabsårene 2010-2019.
•	Skærmprint af aftaledetaljer vedrørende betalinger til ”[fagforening1]” via Betalingsservice. Heraf fremgår, at der hver måned i 2018 og 2019 er indbetalt henholdsvis 518 kr. og 521 kr.
•	Boopgørelse efter klagerens fars forældre, hvoraf fremgår, at klagerens far har arvet 324.784,09 kr. efter sine forældre.
•	Billeder af en notesbog med håndskrevne noter, hvoraf følgende fremgår:

[person1] gaver 2018
Januar	9.900
Juni	14.000
August	21.500
December	18.000

[person1] gaver 2019
Januar	13.600
Februar	23.200
Marts	22.100

[person1] Skylder
Februar 2018	17.100
Marts 2018	10.300
April 2018	13.500
Maj 2018	10.200
Juni 2018	17.800
September 2018	13.400
Oktober 2018	25.600
November 2018	18.600

[person1] Skylder
April 2019	15.500
Maj 2019	17.300
Oktober 2019	37.100

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 238.479 kr., således at resultat af virksomhed er ansat til 409.036 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 217.024 kr., således at resultat af virksomhed er ansat til 394.476 kr. Skattestyrelsen har desuden nedsat klagerens ligningsmæssige fradrag for udgifter til kontingent vedrørende virksomhed med 5.928 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1. Opgørelse af resultat af virksomhed

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da du ikke har sendt det efterspurgte regnskabsmateriale for 2018 og 2019 som dokumentation for din virksomheds indtægter og udgifter, er det vores opfattelse, at din indkomst kan fastsættes skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 53, stk. 1 og 3, og § 74, stk. 1.

Vi har i forbindelse med vores skøn taget udgangspunkt i, at du har registreret virksomheden i branchen ”Frisørsaloner”.

Ved gennemgang af dine bankkontoudtog for 2018 og 2019 fra [finans1](reg.nr. [...] kontonr. [...57]), [finans2](reg.nr. [...] kontonr. [...83]) og [finans3] (reg.nr. [...] kontonr. [...26]) har vi vurderet, hvilke indsætninger på bankkontiene, der er skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi har i forbindelse med indtægtsførelsen af indbetalinger i din virksomhed ikke medtaget indbetalinger, som er overførsler mellem ovenstående bankkonti.

Derudover har vi ikke medtaget indbetalinger på dine bankkonti, hvor der på transaktionsteksten står navne på dine familiemedlemmer ([person3], [person4], [person2] og [person5]) samt transaktioner vedrørende gevinster fra spil eller indbetalinger vedrørende sygedagpenge, børnetilskud og børnefamilieydelse. Vi har herudover ikke medtaget indbetalinger vedrørende [virksomhed2] samt indbetaling fra [fond1] fond.

Du har sendt bemærkninger til vores forslag til afgørelse af den 16. juli 2021 med indsigelser mod flere indbetalinger, som vi medtog i opgørelsen af din omsætning. Se vedlagte bilag 4 for en oversigt over de indbetalinger, hvor du har dokumenteret, hvem der har overført beløbene.

...

Indbetalinger fra [finans4] (hedder nu [finans5])

Du har oplyst, at to indbetalinger fra [finans4] på i alt 39.258,15 kr. i 2018 og to indbetalinger på i alt 49.979,89 kr. i 2019 er udbetaling af lån. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette. Du har bekræftet, at [finans4] er dit kassesystem. På [finans5]s hjemmeside beskrives [finans5] Advance således: ”[finans5] Advance er i bund og grund et forskud på dine fremtidige salg. (...) Vælg det beløb, du har brug for, og betal derefter automatisk tilbage med en procentdel af dine betalingstransaktioner.”

Vi kan ikke se, at du betalt beløb til [finans4] eller [finans5] som afbetaling på lånene eller at der bliver modregnet i indbetalingerne. Vi vurderer på den baggrund, at indbetalingerne fra [finans4] vedrører virksomhedens omsætning, og eventuelle lån er betalt tilbage ved modregning i omsætning.

...

Gaver og lån fra din far

I opgørelsen af virksomhedens omsætning er medregnet kontanter, som du har indsat på din bankkonto i [finans2](reg.nr. [...] kontonr. [...83]). Du har den 23. juni 2021 oplyst, at indsætninger af kontanter på kontoen består af gaver for 63.400 kr. i 2018 og 58.900 kr. i 2019 fra din far. Herudover er der oplyst lån ydet af din far for 126.500 kr. i 2018 og 69.900 kr. i 2019. Samlet har du oplyst, at du har modtaget 189.900 kr. fra din far i 2018 og 128.800 kr. i 2019.

Du har i bemærkningerne til vores forslag til afgørelse af den 16. juli 2021 opgjort indbetalinger fra dine forældre. Du har opgjort beløbene fra din far til 196.000 kr. i 2018 og 105.900 kr. i 2019. Du specificerer ikke, hvad der vedrører lån, og hvad der vedrører gaver.

På baggrund af ovenstående kan vi konstatere, at der ikke er overensstemmelse mellem dine oplysninger om, hvor mange penge du har modtaget fra din far.

Vi har den 14. juni 2021 og den 10. august 2021 anmodet om kopi af skriftlige aftaler vedrørende lån og gaver. Den 26. august 2021 modtager vi kopi af underskrevne gældsbreve.

Det følger af SKM2011.493.ØLR, at indholdet af gældsbrevene skal kunne bekræftes af objektive forhold, herunder dokumentation for pengestrømmen i form af bankoverførsler eller andet. Det følger herudover af SKM2009.36.VLR, som senere er stadfæstet ved SKM2011.208.HR, at, at den skattepligtige har bevisbyrden for, at indsætninger på bankkonti vedrører lån fra familien. Det er vores opfattelse, at de modtagne gældsbreve ikke er støttet af objektive kendsgerninger, hvorfor vi ikke finder det sandsynliggjort eller tilstrækkeligt dokumenteret, at indbetalingerne er lån fra din far.

I øvrigt må rigtigheden af gældsbrevene for 2018 og 2019 betvivles, hvor det bemærkes, at gældsbrevene dækker over flere lån, som er ydet i en periode på 10 måneder i 2018 og 7 måneder i 2019, og at de dermed ikke er udstedt i umiddelbar forbindelse med udbetalingen af de enkelte lån. Det bemærkes, at gældsbrevene først blev fremsendt til os den 26. august 2021, efter vi havde anmodet om dem den 14. juni 2021 og igen 10. august 2021. Der er også fremkommet forskellige opgørelser over hvor meget, du har fået udbetalt af din far.

For så vidt angår gaver, fremgår det af SKM2019.560.BR, at den skattepligtige har bevisbyrden for, at indsætninger på bankkonti vedrører gaver fra familien, som er undtaget fra beskatning. Vi har ikke modtaget oplysninger som dokumenterer at kontanterne vedrører gaver fra din far, herunder at din far har mulighed for at yde gaver og lån i denne størrelse. Vi finder det således ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at du har modtaget gaver fra din far.

Se vedlagte bilag 1 og 2, punkt 1, for de indbetalinger, som vi anser for at være indtægter i forbindelse med din virksomhed i henholdsvis 2018 og 2019. Vi har opgjort virksomhedens indtægter ekskl. moms i 2018 og 2019 til følgende:

2018: 463.623,70 kr.

2019: 439.924,37 kr.

Det følger af SKM2020.38.BR, at du har bevisbyrden for, at indbetalingerne på dine bankkonti ikke er skattepligtige.

...

Vi har på baggrund af ovenstående opgjort virksomhedens resultat for 2018 og 2019 til følgende:

2018:

Samlet omsætning ekskl. moms er opgjort til: 463.623,70 kr.

Godkendt fradrag for samlede driftsudgifter: - 54.587,34 kr.

Vores opgørelse af virksomhedens resultat for 2018: 409.036,37 kr.

2019:

Samlet omsætning ekskl. moms er opgjort til: 439.924,37 kr.

Godkendt fradrag for samlede driftsudgifter: - 45.348,60 kr.

Vores opgørelse af virksomhedens resultat for 2019: 394.575,77 kr.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at virksomhedens resultat for 2018 skal opgøres til et overskud på 409.036 kr. (afrundet beløb), mens virksomhedens resultat for 2019 skal opgøres til et overskud på 394.576 kr. (afrundet beløb).

...

4. Opgørelse af kontingent vedrørende virksomhed

...

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger fra. Dette fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, samt Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.2.2.2.10.

Det er en betingelse, at foreningen varetager dine økonomiske interesser, samt denne indberetter de indbetalinger, som du har foretaget til foreningen. Se ligningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Da det af vores oplysninger fremgår, at [fagforening1] har indberettet oplysninger på dine indbetalinger, kan indbetalingerne fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag. Dine indbetalinger til fagligt kontingent på 360 kr. og bidrag til A-kasse på 5.712 kr. er fratrukket som ligningsmæssige fradrag.

Vi har ikke modtaget oplysninger fra [fagforening1] om, at du har haft yderligere indbetalinger på 5.928 kr., hvorfor det er vores opfattelse, at betingelsen i ligningslovens § 13, stk. 2, ikke er opfyldt.

Du skriver i dine bemærkninger, at du har betalt for fagforening i hele 2019. [fagforening1] har indberettet oplysninger til os om dine indbetalinger vedrørende fagforening. Vi har således ikke modtaget dokumentation for, at du har afholdt udgifter, ud over de allerede indberettede, til kontingenter, som er fradragsberettiget.

På baggrund heraf kan der ikke godkendes et ligningsmæssigt fradrag for udgiften på 5.928 kr.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Fremlæggelse af regnskaber

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen vedlagt en politianmeldelse som dokumentation for, at der er sket indbrud på virksomhedens adresse. Det oplyses i klagen, at kassen med regnskabsmaterialet blev stjålet i forbindelse med indbruddet.

I klagen er ligeledes vedlagt regnskaber for årene 2010-2019.

Vi har i forbindelse med sagen ikke tidligere haft mulighed for at efterprøve regnskabet for 2018 og 2019, hvorfor opgørelsen af virksomhedens resultat og moms blev foretaget skønsmæssigt på baggrund af modtaget bankkontoudtog.

Ved gennemgang af vedlagte regnskab for 2018 og 2019 kan det konstateres, at virksomhedens overskud for begge år kan afstemmes til tidligere årsopgørelser.

Det bemærkes, at der til regnskabet ikke er vedlagt en løbende bogføring, der danner grundlag for opgørelse af virksomhedens resultat for 2018 og 2019. Der henvises i denne forbindelse til bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2, vedrørende krav om udarbejdelse af løbende bogføring.

Da der til regnskabet ikke er vedlagt en underliggende bogføring, er det vores opfattelse, at opgørelse af virksomhedens resultat fortsat kan foretages skønsmæssigt.

Det er ligeledes vores opfattelse, at opgørelsen af momstilsvaret fortsat kan foretages skønsmæssigt, da der i klagen ikke er vedlagt bogførings- og bilagsmateriale, der kan danne grundlag for opgørelse af momsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at omsætningen i regnskabet for 2018 og 2019 er henholdsvis 143.486 kr. og 127.308 kr. mindre end i vores skønsmæssige opgørelse. Dette underbygger, at regnskaberne ikke kan lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og moms.

Overdragelse af gaver samt optagelse af lån

Det er i klagen fremført, at klagerens far økonomisk har været i stand til at give gaver for 63.400 kr. i 2018 og 58.900 kr. i 2019 til klager, hvilket begrundes ved, at faren havde arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Det er ligeledes fremført, at lånene i 2018 og 2019 løbende blev indsat kontant af klagerens far, der havde arvet beløbet fra sine forældre.

Det bemærkes, at der ikke er vedlagt yderligere dokumentation for, at klagerens far har arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Vi kan således ikke udtale os om arvebeløbets størrelse.

Da det er omkring 20 år siden, at det udloddede arvebeløb tilfaldt klagers far, er det dog vores opfattelse, at arvebeløbet helt eller delvist kan være anvendt til andre formål, når der henses til tidsperioden.

Det er derfor vores opfattelse, at ovenstående ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at kontanterne vedrører pengegaver fra klagerens far, herunder at klagerens far i 2018 og 2019 havde økonomisk mulighed for at give kontante pengegaver i ovenstående størrelsesorden.

Det er fortsat vores opfattelse, at gældsbrevene skal kunne bekræftes af objektive forhold, herunder dokumentation for pengestrømmen i form af bankoverførsler eller andet.

Vi deler ikke opfattelsen om, at det skal anses som objektive forhold, at lånene er indsat drypvist på klagerens konto i [finans2], som primært anvendes til køb i [virksomhed4]s butikker, og når klageren har haft personlige udfordringer med ludomani. Vi skal hertil bemærke, at det er overvejende sandsynligt, når der henses til virksomhedens branche, at der er løbende kontant omsætning i virksomheden, hvorfor de drypvise indbetalinger kan hidrøre herfra.

Yderligere deler vi ikke opfattelsen om, at det er et objektivt forhold, at klagerens far udarbejder en notesbog, hvori de enkelte overførsler noteres og sammentælles.

På baggrund af ovenstående er vi derfor af den opfattelse, at gældsbrevene fortsat ikke er bekræftet af objektive forhold, og at pengestrømmen derfor ikke kan følges.

Vi skal i øvrigt fastholde, at rigtigheden af modtaget gældsbreve som dokumentation for lånene må betvivles, og at dette yderligere bestyrkes ved den fremførte oplysning i klagen om, at gældsbrevene først er udarbejdet efter anmodning om fremsendelse af disse. I denne forbindelse henvises til SKM2003.219.ØLR, hvor en efterfølgende oprettelse af gældsbreve medvirkede til, at gældsbrevenes bevisværdi blev afsvækket i en sådan grad, at Landsretten ikke tillagde gældsbrevene vægt.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med sagen fremkom to forskellige opgørelser over, hvor meget klager fik udbetalt af sine forældre. I henhold til farens notesbog udgør udbetalingerne 189.900 kr. i 2018 og 128.800 kr. i 2019, mens klager den 10. august 2021 i forbindelse med høringen havde bemærket, at indbetalingerne fra forældrene udgør 196.000 kr. i 2018 og 105.900 kr. i 2019.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremførte i klagen om, at det udloddede arvebeløb for 20 år siden er anvendt til kontante pengegaver og lån, ikke hænger sammen med klagers oplysning af den 23. juni 2021. På daværende tidspunkt blev det oplyst, at pengene fra klagers forældre altid har foregået i kontanter, og at pengene som klager har modtaget, er fra forældrenes opsparede penge gennem deres 50-årige arbejdsliv.

Ligeledes skal vi gøre opmærksom på, at der ikke er foretaget en efterprøvelse af klagerens skattepligtige indkomst for årene 2010-2017. Vi mener derfor ikke, at de indsendte regnskaber for 2010 til 2017 kan tillægges afgørende betydning i forhold til vurdering af størrelsen af indkomsten for 2018 og 2019.

Dokumentation for udgifter til kontingent vedrørende virksomhed

Vi har, i vores afgørelse af den 11. oktober 2021, nægtet fradrag for kontingent vedrørende virksomhed på 5.928 kr.

Der er i klagen vedlagt tre bilag, som viser, at der månedligt i 2018 og 2019 betales til [fagforening1] via betalingsservice. Udgiften hertil udgør 521 kr. pr. måned i 2019.

Vi har tidligere modtaget dokumentation for, at der i december 2019 betales 521 kr. til [fagforening1].

Vi anerkender, at der har været afholdt udgifter til [fagforening1]. Dette gør vi også i vores afgørelse af den 11. oktober 2021, hvor vi oplyser, at [fagforening1] har indberettet oplysninger på klagers indbetalinger til os. [fagforening1] har oplyst, at klager har indbetalt 360 kr. til fagligt kontingent og 5.712 kr. som bidrag til A-kasse. Beløbene er fratrukket som ligningsmæssige fradrag.

Vi anerkender dog ikke, at der skal godkendes et fradrag på 5.928 kr. for kontingent vedrørende virksomhed. Som anført i afgørelsen af den 11. oktober 2021, har vi ikke modtaget oplysninger fra [fagforening1] om, at klager har haft yderligere indbetalinger på 5.928 kr. De fremførte oplysninger i klagen ændrer ikke vores opfattelse.

I øvrigt skal vi gøre opmærksom på, at de løbende overførsler via Betalingsservice til [fagforening1] i 2019, som klager ønsker godkendt som fradrag, kan indgå i indbetalingerne til fagligt kontingent og bidrag til A-kasse, som [fagforening1] har indberettet til os. En godkendelse af overførslerne vil derfor efter vores opfattelse medføre en risiko for et dobbelt fradrag.

I denne forbindelse kan det oplyses, at der ved gennemgang af bankkontoudtogene ikke ses at være yderligere overførsler til [fagforening1] ud over det, som fremgår af de vedlagte bilag i klagen.

...”

Skattestyrelsen har den 22. juni 2023 indsendt følgende bemærkninger til sagen:

”...

Det fremgår af supplerende udtalelse fra klagerens repræsentant, at klagerens far har arvet af sine forældre efter hans mors død i 2001. Der er fremlagt et boregnskab, hvor de udloddede aktiver til klagerens far er opgjort til:

Udtaget indbo og smykker	39.191,00 kr.
A conto arv – bilag 40	200.000 kr.
1/2 præmieobligationer	13.700 kr.
Kontant	71.893,09 kr.
	324.784,09 kr.

Derudover er det oplyst, at klagerens far har arvet 100.000 kr. af sin tante og 200.000 kr. af sin onkel, men at det ikke er lykkedes at fremskaffe boregnskaber herfor.

Det bemærkes af repræsentantens klageskrift af den 10. januar 2022, at klagerens far økonomisk har været i stand til at give gaver for 63.400 kr. i 2018 og 58.900 kr. i 2019 til klager, da han har arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Derudover er udbetaling af lånene på henholdsvis 126.500 kr. i 2018 og 69.900 kr. i 2019 sket ved, at klagerens far over flere gange har indsat beløbene kontant på klagers konto i [finans2]. Beløbene havde klagers far arvet fra sine forældre.

Vi opfatter klageskriftet af den 10. januar 2022 således, at det arvede beløb er anvendt til både pengegaver og lån. Dette vil sige, at der samlet er ydet pengegaver og lån for 189.900 kr. (63.400 kr. + 126.500 kr.) i 2018 og for 128.800 kr. (58.900 kr. + 69.900 kr.) i 2019. I alt udgør dette 318.700 kr. (189.900 kr. + 128.800 kr.)

Det er vores opfattelse, at de udloddede aktiver i boregnskabet til klagerens far ikke omfatter kontante beløb. Der er henset til, at klagerens far har arvet indbo og smykker samt præmieobligationer. Yderligere bemærkes det, at det kontante beløb på 71.893,09 kr. er midler fra indestående på bokontoen.

Vi finder det ikke sandsynligt, at udbetalingen på 71.893,09 kr. fra bokontoen er sket i kontante beløb. Derudover bemærkes det, at beløbet på 71.893,09 kr. ikke er tilstrækkeligt til at yde omfanget af gave- og lånebeløbene i 2018 og 2019.

Da det ikke er dokumenteret, hvad den udloddede aconto arv på 200.000,00 kr. ved bilag 40 vedrører, kan vi ikke udtale os yderligere herom.

Vi skal i øvrigt fastholde vores opfattelse om, at arvebeløbet helt eller delvist kan være anvendt til andre formål, når der henses til tidsperioden fra arveudlodningen, som er oplyst til at være sket i 2001, til de omhandlede indkomstår 2018 og 2019.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at klagerens far har arvet 100.000 kr. af sin tante og 200.000 kr. af sin onkel, kan vi ikke udtale os yderligere herom.

På grundlag af ovenstående finder vi det ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at klagerens far har anvendt det udloddede arvebeløb til udbetaling af lån og pengegaver.

Vi finder på denne baggrund, at pengestrømmen ikke er underbygget af objektive beviselementer, og vi fastholder derfor, at de indsatte kontanter skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og moms.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens resultat af virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019 nedsættes til henholdsvis 170.557 kr. og 177.552 kr.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for 5.928 kr. for udgifter til [fagforening1].

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”...

Min klient driver frisørsalonen [virksomhed1] v/[person1] fra adressen [adresse1], [...], [by1], hvor min klient tillige har privatadresse. Aktiviteten er momspligtig.

Der er tale om en mindre frisørsalon på landet, og virksomheden har historisk ikke genereret tilstrækkelig omsætning til, at min klient har kunne leve udelukkende af salonen. Derfor har min klient haft forskellige bijob ved siden ad den daglige drift af frisørsalonen.

Privat har min klient haft problemer med ludomani, hvorfor min klient i en periode har lånt penge af sin far, [person2]. Disse lån har Skattestyrelsen anset for at være en skattepligtig indkomst i virksomheden for indkomstårene 2018 og 2019.

Derudover har min klient modtaget gaver af sine forældre, som af Skattestyrelsen ligeledes har anset som værende skattepligtig indkomst i virksomheden.

Som følge heraf er min klients indkomst for skatteårene 2018 og 2019 af Skattestyrelsen opgjort væsentligt højere end det, som min klient selv mener, at den skattepligtige indkomst skal opgøres til. Da min klient driver momspligtig virksomhed, er min klients salgsmoms ligeledes er opgjort væsentligt for højt som følge af, at lånene og gaverne er medtaget i den skattepligtige indkomst.

Som det fremgår nedenfor, er det min opfattelse at hverken gaverne eller lånene skal medtages som en skattepligtig indkomst.

Derudover er min klient nægtet fradrag for kontingentbetaling i [fagforening1], hvilket efter min opfattelse ligeledes er forkert.

2. Indbrud hos min klient:

Skattestyrelsen har anmodet i brev af 9. april 2021 anmodet min klient om at fremsende en række materiale, herunder virksomhedens regnskaber for 2018 og 2019. Dette har min klient ikke haft mulighed for, hvorfor min klients indkomst af Skattestyrelsen er fastsat skønsmæssigt.

Baggrunden for, at min klient ikke har haft mulighed for at fremsende regnskaberne er, at min klient primo februar 2021 havde indbrud. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet adskillige effekter, herunder den kasse, hvori min klients regnskabsmateriale befandt sig i.

Dette har medført, at min klient ikke tidligere har kunne fremsende det materiale, som Skattestyrelsen har anmodet om.

Jeg vedlægger som Bilag 1 dokumentation for, at indbruddet er fundet sted.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende klage er det dog igennem min klients pengeinstitut lykkedes at fremskaffe regnskaberne for 2010 – 2019. Disse fremsendes derfor sammen med nærværende klage som Bilag 2 – 11.

3. Optagelse af lån og gaver:

Som ovenfor redegjort for, har min klient modtaget gaver af sine forældre, ligesom min klient har optaget lån hos disse.

Både gaverne og lånene er af Skattestyrelsen medregnet i min klients skattepligtige indkomst, idet Skattestyrelsen ikke har fundet det godtgjort, at der reelt har været tale om lån og gaver.

Jeg er ikke enig i denne vurdering, som der herved klages over, idet det gøres gældende, at hverken gaverne eller lånene skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. umiddelbart nedenfor.

3.1. Gaverne:

Min klient har modtaget i alt kr. 63.400 i gave af sine forældre i 2018 og kr. 58.900 i gave fra sine forældre i 2019.

Størrelsen på gaverne er – ikke tilfældigt – lige under niveauet for skattefrie gaver mellem børn og forældre. Dette skyldes, at min klient og hendes forældre på det tidspunkt, hvor gaverne blev givet, var opmærksomme på beløbsgrænserne – da der efter deres opfattelse netop var tale om en gave.

På trods heraf har Skattestyrelsen anset gaverne for at være en skattepligtig indkomst i virksomheden.

Skattestyrelsen har ikke fundet det sandsynliggjort, at min klients far var i en situation, hvor han havde mulighed for at give gaver i den størrelsesorden. Baggrunden for, at min klients far var økonomisk i stand til at give gave i denne størrelsesorden, var han selv havde arvet et større beløb fra sine forældre for omkring 20 år siden. Min klients far er i øjeblikket i færd med at fremskaffe dokumentation herfor, hvilket dog er vanskeligt, idet sagens dokumenter ikke er elektroniske, idet arven faldt for omkring 20 år siden. Det forhold, at min klients far har arvet bør du kunne bekræftes af skifteretten.

3.2. Lånene:

Min klient har af sine forældre desuden optaget lån på hhv. kr. 126.500 i 2018 og kr. 69.900 i 2019. Udbetalingen af lånene er sket ved, at min klients far over flere gange har indsat beløbene på min klients konto i [finans2]. Beløbene blev indsat kontant af min klients far, som havde arvet beløbet fra sine forældre.

For hver overførsel har min klients far holdt regnskab med lånets aktuelle størrelse. Dette er sket i en notesbog. Skattestyrelsen har modtaget en kopi af notesbogen, men har på trods heraf ikke fundet, at min klient har sandsynliggjort, at der har været tale om gaver og lån, som ikke skal medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst.

Dette er efter min opfattelse en klar forkert vurdering.

For det først er lånene indsat drypvis på min klient konto efterhånden som min klient har haft behov for at låne pengene. Dette taler klart for at anse overførslerne som reelle lån.

For det andet er beløbene indsat på min klients konto i [finans2] – som primært anvendes til køb i [virksomhed4] butikker, eksempelvis dagligvarebutikker. Dette taler efter min opfattelse tillige for, at der er tale om et lån til min klients daglige fornødenheder.

For det tredje skete udbetalingen på et tidspunkt, hvor min klient havde personlige udfordringer med ludomani, hvilket nødvendiggjorde lånene.

For det fjerde holdt min klients far netop regnskab over lånene – hvilket alene sker, såfremt han som långiver har været af den opfattelse, at lånene skulle tilbagebetales. Skatteankestyrelsen kan – såfremt det ønskes – modtage den fysiske notesbog til gennemgang.

Der er således på baggrund af ovenstående utvivlsomt tale om et lån, der ikke skal medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst.

•	Såfremt lånene medregnes i min klients virksomheds skattepligtige indkomst:

Såfremt lånene medregnes i min klients skattepligtige indkomst, vil min klients skattepligtige indkomst i indkomstårene 2018 og 2019 adskille sig væsentligt fra alle øvrige år, hvilket ligeledes klart taler for, at der reelt har været tale om lån.

Det fremgår således af de fremsendte regnskaber, at min klients virksomhed har opnået følgende overskud;

2010: kr. 161.249

2011: kr. 131.309

2012: kr. 143.973

2013: kr. 177.919

2014: kr. 162.299

2015: kr. 176.489

2016: kr. 189.918

2017: kr. 222.428

2018: kr. 170.557 (ifølge Skattestyrelsen kr. 409.036)

2019: kr. 177.552 (ifølge Skattestyrelsen kr. 394.576)

I samtlige forudgående år, bortset fra 2017, har min klient således genereret et overskud på væsentligt under kr. 200.000. Det fremstår således ganske usandsynligt, at min klients skattepligtige indkomst i regnskabsårene 2018 og 2019 skal opgøres til hhv. kr. 409.036 og kr. 394.576, som Skattestyrelsen har gjort i den nu påklagede afgørelse, idet min klients overskud derved vil være over dobbelt så højt i netop disse år end samtlige øvrige år, hvor min klient har drevet virksomhed.

Det må på baggrund af de tidligere opnåede resultater således klart have formodningen imod sig, at min klients skattepligtige indkomst skal opgøres som sket af Skattestyrelsen. Det gøres på baggrund heraf gældende, at Skatteankestyrelsen skal ændre Skattestyrelsens afgørelse og fastsætte min klients skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de fremsendte regnskaber fra 2018 og 2019.

•	Min klients mulighed for at afgive forklaring omkring lånenes og gavernes tilblivelse:

Det kan oplyses, at både min klient og min klients far gerne afgiver en skriftlig erklæring under strafansvar om, at der reelt har været tale om lån og gaver, såfremt Skatteankestyrelsen finder det relevant.

Derudover afgiver min klient og hendes far gerne forklaring herom under strafansvar.

•	Min klients forsøg på at dokumentere, at der har været tale om et lån:

Forinden jeg indtrådte i sagen, forsøgte min klient overfor Skattestyrelsen at dokumentere, at der var tale om et lån. Dette er imidlertid ikke lykkes.

Indledningsvist bad Skattestyrelsen om, at min klient fremsendte et gældsbrev for lånene. Et sådant var ikke udarbejdet, idet min klients far alene holdt regnskab over lånene i sin notesbog. Derefter meddelte Skattestyrelsen min klient telefonisk, at der skulle foreligge et gældsbrev, før Skattestyrelsen ville anse lånet som et lån. Derfor udarbejdede min klient og hendes far et gældsbrev (efter Skattestyrelsens telefoniske opfordring) og dette blev herefter fremsendt til Skattestyrelsen. Herefter har Skattestyrelsen anført, at gældsbrevet ikke var tilstrækkeligt til at anse det som dokumenteret, at der er tale om et lån og at ”rigtigheden af gældsbrevene for 2018 og 2019 betvivles...”.

Skattestyrelsen skriver i sin afgørelse på side 7 (med henvisning til SKM2011.493Ø) at det fremsendte gældsbrev ikke i sig selv dokumenterer, at der er tale om et lån, idet dette skal kunne bekræftes af andre ”objektive forhold”. Som det fremgår under punkt 3.2, er der adskillige andre objektive forhold, der netop understøtter, at der de facto har været tale om lån.

...

5. Fagforening:

Min klient blev af Skattestyrelsen anmodet om at fremsende dokumentation for, at min klient i 2019 var berettiget til fradrag på kr. 5.928 som følge af betalinger til [fagforening1]. Min klient fremsendte efterfølgende dokumentation for, at der var betalt kontingent for december i 2019 og at betalingen i øvrigt var tilmeldt PBS i den tro, at dette var tilstrækkeligt.

Efterfølgende har Skattestyrelsen imidlertid anført, at dette ikke har været tilstrækkeligt, og at betingelserne i ligningslovens § 13, stk. 2 således ikke var opfyldt.

Det fastholdes imidlertid, at betingelserne for fradraget er opfyldt.

Yderligere vedlægges som Bilag 12 dokumentation for, at der er betalt kontingent til [fagforening1] for hele 2019, ligesom der henvises til det til Skatteankestyrelsen fremsendte regnskab for 2019, hvoraf fremgår, at min klient har betalt kr. 6.288 til sin fagforening.

Det gøres således gældende, at min klient er berettiget til fradraget.

...”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er repræsentanten fremkommet med følgende supplerende indlæg af 7. februar 2022:

”...

I Skattestyrelsen udtalelse gør Skattestyrelsen gældende, at den tidligere trufne afgørelse er rigtig

og således skal stadfæstes af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen anfører bl.a., at ”... der ikke er

vedlagt yderligere dokumentation for, at klagernes far har arvet et større beløb fra sine forældre for

omkring 20 år siden”.

På baggrund heraf har klagers far forsøgt at fremskaffe de gamle boregnskaber, hvilket er lykkes.

Jeg fremsender således dokumentation for, at klagers far ([person2]) har arvet kr.

324.784,09 af sine forældre (efter hans mors død i 2001).

Derudover har han arvet 100.000 af sin tante og kr. 200.000 af sin onkel. Det er ikke lykkes at

fremskaffe boregnskaber herfor.

Det fastholdes på den baggrund, at Klager har sandsynliggjort, at hendes far de facto har været i

stand til at yde lånene til Klager, og at det netop er dette, der er sket. Derfor skal lånene ikke

medtages i Klagers skattepligtige indkomst.

...”

Repræsentanten er den 1. september 2023 kommet med følgende bemærkninger af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 18. august 2023:

”...

I forslaget til afgørelse tages der ikke højde for det af mig tidligere anførte, omkring opgørelsen af min klients skattepligtige indkomst, idet det eksempelvis – og af størst økonomisk betydning for sagen – lægges til grund, at de af min klients far ydede lån skal medtages som en skattepligtig indkomst. Min klient kan fortsat ikke tiltræde det anførte, og jeg skal derfor anmode om, at Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen. Mine tidligere fremsatte anbringender fastholdes i denne henseende. Jeg har tidligere meddelt, at min klients far løbende har holdt regnskab over de ydede lån og gaver i en notesbog, men denne er ikke tidligere fremlagt. Derfor vedlægges kopi af notesbogen nærværende skrivelse.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om indsætninger på klagerens konti skal anses som skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed.

Retten skal endvidere tages stilling til, hvorvidt klageren er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for kontingent vedrørende virksomhed.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Det følger dog af statsskattelovens § 5, litra b, at gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven ikke henregnes til den skattepligtige indkomst.

Af boafgiftslovens afsnit II (§ 22) fremgår det, at forældre og børn afgiftsfrit kan give gaver til hinanden, hvis gavernes samlede værdi inden for et kalenderår fra hver gavegiver ikke overstiger et reguleret grundbeløb på 58.700 kr. i 2010-niveau.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.

Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis, og den bogføringspligtige bærer derfor risikoen for materialets bortkomst.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af gældende skattekontrollovs § 74, jf. § 6, stk. 3.

Af skattekontrollovens § 74 fremgår, at told- og skatteforvaltningen som grundlag for den skønsmæssige ansættelse navnlig skal lægge vægt på oplysninger om skattepligtig indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Såfremt den skattepligtige er erhvervsdrivende, indgår tillige eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.

I henhold til ligningslovens § 13 kan udgifter til kontingenter til fagforeninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at fradraget er betinget af, at den faglige forening har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

Regnskabstilsidesættelse

Klagerens regnskabsmateriale er bortkommet, og der foreligger derfor ikke materiale, der kan understøtte den opgørelse af virksomhedens indkomst, der fremgår af regnskaberne. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Gaver og lån

Samme forhold som i SKM2008.905H gør sig gældende i nærværende sag, idet der løbende over en længere periode er blevet indsat beløb på klagerens bankkonti. Disse kan ikke afstemmes med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, hvorfor det påhviler klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

For så vidt angår forklaringen om, at en del af indsætningerne på klagerens konto udgør henholdsvis løbende udbetalt lån samt gaver fra klagerens forældre, finder retten det ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer herfra. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra klagerens forældre til klageren.

Det at der efterfølgende er oprettet gældsbreve, kan ikke føre til andet resultat. Retten har henset til, at gældsbrevene ikke er oprettet i forbindelse med indsætningerne på klagerens konto, og at gældsbrevene derfor ikke kan tillægges samme værdi, som hvis gældsbrevene var oprettet på tidspunktet for lånenes optagelse.

Den fremlagte boopgørelse kan heller ikke føre til andet resultat. Retten har henset til, at denne ikke dokumenterer, at indsætningerne på klagerens konto stammer fra klagerens forældre, eller at indsætningerne på klagerens konto på andre måder er skattefrie.

Det yderligere forhold, at klagernes far har ført en notesbog med henholdsvis lån og gaver til klageren, kan på samme måde ikke føre til andet resultat.

Henvisningen til tidligere års resultat kan ligeledes ikke føre til andet resultat. Retten har henset til, at indkomsten er forhøjet som følge af konstaterede indsætninger på klagerens konto, samt at der ikke foreligger dokumentation for, at opgørelse for tidligere år er retvisende i form af eksempelvis underliggende bilag.

Retten finder ikke i øvrigt grundlag for at ændre på Skattestyrelsens skøn.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag for fagligt kontingent

Klagerens repræsentant har fremlagt betalingsoversigt, hvoraf fremgår månedlige betalinger til [fagforening1] i perioden januar måned 2018 til og med december måned 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er modtaget oplysninger fra [fagforening1] om, at klageren har haft yderligere indbetalinger på 5.928 kr. end det, der allerede er anerkendt fradrag for ved klagerens skatteansættelse.

Herefter er betingelserne for fradraget i ligningslovens § 13, stk. 2, ikke opfyldt, og Skattestyrelsen har som følge heraf været berettiget til, ikke at indrømme fradrag for fagligt kontingent med 5.928 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.