Kendelse af 11-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 22-0001394

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Genoptagelse

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2015

Genoptagelse

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 20. december 2012 selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], hvor der blev indbetalt 80.000 kr. til kurs 106,00, der udgjorde den stiftede kapital. Selskabet blev opløst efter erklæring den 5. oktober 2015.

Klageren stiftede den 2. juni 2014 selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], hvor der blev indbetalt 50.000 kr. til kurs 413,10, der udgjorde den stiftede kapital. Selskabet blev opløst efter erklæring den 5. oktober 2015.

Klagerens ægtefælle, [person1], stiftede den 21. april 2005 selskabet [virksomhed3] ApS (tidl. [virksomhed4] ApS), CVR-nr. [...3], hvor der blev indbetalt 125.000 kr. til kurs 105,00, som udgjorde den stiftede egenkapital. Klageren indtrådte i direktionen den 23. juni 2005. Der blev pr. 30. juni 2008 registreret en kapitalforhøjelse i selskabet på 375.000 kr. ved konvertering af gæld til kurs 266,67. Kapitalen udgjorde herefter 500.000 kr. Selskabet blev opløst efter konkurs den 22. november 2010.

For indkomståret 2018 har klageren fratrukket tab på konventionelt gældsbrev med 300.000 kr., og for indkomståret 2020 har klageren fratrukket tab på anparter med 130.000 kr.

Klageren anmodede den 3. oktober 2021 om genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2015:

”Årsopgørelsen 2010:

Jeg vil ændre Rubrik 67 - Tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked.

Med baggrund i Højesterets kendelsens SKM2020.531.HR december 2020, vil jeg udnytte skatteværdien af min negative aktieskat / tab fra 2010 kr. 460.640,00.

Højesterets kendelse ændrer principielt Landsskatterettens kendelse SKM2004.484LSR, - en landsretskendelse Skattestyrelsen har brugt som styresignal for behandling af " Tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked ".

Årsopgørelse 2015:

Jeg vil ændre Rubrik 67 - Tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked.

Med baggrund i Højesterets kendelsens SKM2020.531.HR december 2020, vil jeg udnytte skatteværdien af min negative aktieskat / tab fra 2015 kr. 107.397,00.

Skattestyrelsen har umiddelbart afvist min mulighed for fradrag jf. Skattekontrollovens § 1 og kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484 LSR så skal tab fratrækkes det år selskabet endelig opløses i erhvervsstyrelsen.”

Skattestyrelsen nægtede ved afgørelse af 18. oktober 2021 klageren fradrag for tabene i indkomstårene 2018 og 2020, hvilket klageren har påklaget sammen med nærværende afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på anparter i indkomståret 2010 og 2015.

Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:

”Du har den 3. oktober 2021 indsendt anmodning om behandling af spørgsmålet omkring tab på unoterede anparter i 2010 og 2015, hvor der den 18. oktober 2021 for indkomståret 2018 er truffet afgørelse i samme spørgsmål.

Men da du har indsendt anmodning om behandling af spørgsmålet for ovennævnte to indkomstår, får du hermed en afgørelse for 2010 og 2015, hvilket du har krav på.

Som drøftet pr. telefon dags dato så afventes der nu et styresignal som skal fastlægge, hvorledes den afsagte dom fra Højesteret skal behandles i forhold til tilsvarende sager.

Det vil så kunne blive aktuelt at behandle din sag igen, hvis dette styresignal skulle ændre på den behandling, som din sag er afgjort efter på nuværende tidspunkt.

Rubrik 67 - Tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked Ifølge Skattekontrollovens § 1 og kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484 LSR så skal tab fratrækkes det år selskabet endelig opløses i erhvervsstyrelsen.

Dine selskaber er endelig opløst i 2015.

Du ønsker tabet fra 2015 registreret som tabt i 2015 og modregnet i indkomsten for 2020 og henviser til Højesteretskendelse SKM2020.531.HR.

Det fremgår af Højesteretskendelse SKM2020.531.HR og af afgørelsens nærmere detaljer, at negativ aktieskat som følge af negativ aktieindkomst skal behandles jf. Personskattelovens § 8 a, st. 5.

Ifølge vedlagte regneark vil din negative aktieskat for 2015 være modregnet i dine og din ægtefælles øvrige skatter for 2015, hvorfor der ikke er negativ aktieskat til fremførsel efter 2015 og derfor kan fradrag i 2020 ikke godkendes. (se yderligere begrundelse under sagsfremstilling)

Af Højesterets kendelsens SKM2020.531.HR – nærmere detaljer fremgår:

Det var kun den del af den negative skat af negativ aktieindkomst, som oversteg indkomstårets slutskatter, der kunne fremføres til de efterfølgende år. Det var derfor en forudsætning for, at A kunne udnytte negativ skat af negativ aktieindkomst fra 2010 til modregning i slutskatterne for indkomstårene 2013 og 2014, at den negative skat oversteg hans slutskatter i 2010, 2011 og 2012.

[...]

Du ønsker tabet fra 2010 modregnet i indkomsten for 2018 og henviser til Højesteretskendelse

SKM2020.531.HR.

Du har beregnet tab på selskabet [virksomhed3] ApS cvr. Nr. [...3].

Du har den 24. juni 2021 præciseret tabet som du ønsker fradrag for til 1.131.262,50 kr.

Du har ydermere ønsket præcisering at formålet med skattestyrelsens regnearks beregning.

Du skriver den 10. september 2021:

Med baggrund i det principielle i Højesterets kendelsens SKM2020.531.HR, ligger der efter min opfattelse således ingen anden kendelse, lovgivning eller bekendtgørelser, der utvetydig giver Skattestyrelsen hjemmel til at fratage mig retten, til at fradrage og fremføre tab på unoterede aktier efter genoptagelsesfristerne, - bl.a. med henvisning til Skattestyrelsens beregnede negative skat af negativ aktieindkomst, - og som giver Skattestyrelsen hjemmel til at modregne slutskatterne i de efterfølgende indkomstår, hvor tabet er opstået.

Med baggrund i Højesterets kendelsens SKM2020.531.HR og den principielle ændring i kendelsen, i forhold til Skattestyrelsens benyttelse af Landsskatterettens kendelse SKM2004.484LSR, - anmodes Skattestyrelsen om at dokumentere deres hjemmel til at afvise mit fradrag tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked for indkomståret 2010 og 2015 med fremførsel af negativ skatteværdi af dette tab til henholdsvis 2018 og 2020.

Skattestyrelsen har behandlet/beregnet anmodningen om den fremfør bare negative aktieskat:

Først skal det nævnes at Skattestyrelsen ikke har efterkontrolleret størrelsen og rigtigheden af tabet på anparterne.

Du har den 10. september 2021 anmodet Skattestyrelsen om at dokumentere hjemlen til at afvise dit fradrag på tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked for indkomståret 2010 og 2015 med fremførsel af negativ skatteværdi af dette tab til henholdsvis 2018 og 2020.

Hjemlen fremgår af Højesteretskendelse SKM2020.531.HR og af afgørelsens nærmere detaljer at negativ aktieskat som følge af negativ aktieindkomst skal behandles jf. personskattelovens § 8 a, st. 5.

Det fremgår således af personskattelovens § 8 a stk. 5:

Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med skatteprocenten nævnt i stk. 2 af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Modregning i følgende indkomstår betyder således ikke at man kan springe årene over mellem 2010 til 2018 og 2015 til 2020.

At der også modregnes i ægtefælles slutskatter fremgår af personskattelovens § 8 a stk. 6:

Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Skattestyrelsen har, som følge af, at negativ aktieskat skal modregnes i dine og ægtefælles slutskatter, udfærdiget et regneark som beregner hvornår negativ aktieskat er modregnet i øvrige slutskatter. (svar på formålet med regnearket)

Ifølge vedlagte regneark vil den negative aktieskat være fuldt ud modregnet i dine og din ægtefælles øvrige skatter i årene 2010 – 2013, hvorfor der ikke er mere negativ aktieskat til fremførsel efter 2013 og derfor kan der ikke fremføres negativ aktieskat til modregning i slutskatter i 2018 ikke godkendes.

Den negative aktieskat fra 2010 kan derfor ikke fremføres til de år, som kan genoptages jf. Skatteforvaltningslovens § 26 (2018-2020) da den beregnede negative aktieskat fuldt ud er modregnet i slutskatterne for 2010 - 2013.

Beregning af negativ aktieskat 2010:

1.131.262 – 96.000 = 1.034.662 x 42 % = 434.558 kr.

96.600 x 28 % = 26.082 kr.

Negativ aktieskat i alt = 460.640 kr.

Rubrik 67 - Tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked for indkomståret 2015 med fremførsel af negativ aktieskat til 2018/2020

[...]

Du ønsker tabet fra 2015 modregnet i indkomsten for 2020 og henviser til Højesteretskendelse SKM2020.531.HR.

Du har beregnet tab på selskaberne [virksomhed1] ApS CVR nr. [...1] og [virksomhed2] ApS CVR nr. [...2] i Rubrik 67.

Du ønsker at oprindeligt anmodet fradrag for tab på ” unoterede aktier ” i indkomståret 2020 fratrukket med 150.000 kr. i Rubrik 67, ændret / flyttet til indkomstår 2015.

Du har den 24. juni 2021 præciseret tabet som du ønsker fradrag for til 291.350 kr.

Du har ydermere ønsket præcisering at formålet med skattestyrelsens regnearks beregning.

[...]

Skattestyrelsen har behandlet/beregnet anmodningen om den fremfør bare negative aktieskat:

Først skal det nævnes at Skattestyrelsen ikke har efterkontrolleret størrelsen og rigtigheden af tabet på anparterne.

Du har den 10. september 2021 anmodet Skattestyrelsen om at dokumentere hjemlen til at afvise dit fradrag på tab på danske aktier, ikke optaget til handel på et reguleret marked for indkomståret 2010 og 2015 med fremførsel af negativ skatteværdi af dette tab til henholdsvis 2018 og 2020.

Hjemlen fremgår af Højesteretskendelse SKM2020.531.HR og af afgørelsens nærmere detaljer at negativ aktieskat som følge af negativ aktieindkomst skal behandles jf. personskattelovens § 8 a, st. 5.

[...]

Skattestyrelsen har, som følge af, at negativ aktieskat af negativ aktieindkomst skal modregnes i dine og ægtefælles slutskatter, udfærdiget et regneark som beregner hvornår negativ aktieskat er modregnet i øvrige slutskatter. (svar på formålet med regnearket)

Ifølge vedlagte regneark vil den negative aktieskat fuldt ud være modregnet i dine og din ægtefælles øvrige skatter for 2015, hvorfor der ikke er negativ aktieskat til fremførsel efter 2015 og derfor kan fradrag i 2018/2020 ikke godkendes.

Den negative aktieskat fra 2015 kan derfor ikke fremføres til de år som kan genoptages jf. Skatteforvaltningslovens § 26 (2018-2020) da den beregnede negative aktieskat er fuldt ud modregnet i din og din ægtefælles slutskatter for 2015.

Skattestyrelsen har beregnet det fremfør bare tab til:

2015 skattesatser:

27 % af 49.900 kr. (99.800 kr. for ægtefæller)

42 % af over 49.900 kr. (99.800 kr. for ægtefæller)

Beregning af negativ aktieskat 2015:

291.350 – 99.800 = 191.550 x 42 % = 80.451 kr.

99.800 x 27 % = 26.946 kr.

Negativ aktieskat i alt = 107.397 kr.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

Anmodning om genoptagelse

Klageren har den 3. oktober 2021 bedt Skattestyrelsen om at få registreret grundlaget for fremførselberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst ændret uanset udløbet af ordinære de ordinære frister, i indkomstårene 2010 og 2015, med henblik på fradrag i i slutopgørelserne for indkomstårene 2018 og 2020. Klageren henviste til SKM2020.531.HR.

Spørgsmålet om fradrag for tabene i indkomstårene 2018 og 2020 er behandlet i Skattestyrelsens udtalelse af d.d. nummer [sag1].

Højesteret afsagde dom i SKM2020.531.HR om, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt. Højesteret fandt, at den skattepligtige havde krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt.

Grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst kunne således ændres efter udløb af den ordindære genoptagelsesfrist for skatteansættelser inden for fristen.

Skattestyrelsen har opgjort den negative skat af den negative aktieindkomst ved klagerens tab i henholdsvis 2010 og 2015.

Efter beregning (i regnearket) ville den negative skatteværdi af tabet i 2010 være fuldt ud modregnet i klager og klagers ægtefælles øvrige skatter for indkomstårene 2010-2013. Der er herefter ikke noget beløb til modregning i 2018. Tilsvarende for tabet i 2015, som er fuldt ud blev modregnet i 2015, hvorefter der ikke er noget beløb til overs til modregning i 2020.

Anmodningen fra klager om genoptagelse for indkomstårene 2010 og 2015 er fremsat udenfor de ordinære frister, i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2., hvorfor der ikke er adgang til genoptagelse i indkomstårene 2010 og 2015.

Skattestyrelsen finder ikke, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige omstændigheder finder anvendelse med henvisning til SKM.2020.531.HR.

Punktet fastholdes således.

Skatteankestyrelsens indstilling kan herefter tiltrædes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at fradrag for tab på anparter godkendes i indkomståret 2010 og 2015.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”[...]

Pkt. 1, 2 og 3

Indledning:

Skattestyrelsen anser i afgørelse af 18. oktober 2021, ikke mig og / eller min hustru berettiget til fradrag for tab på unoterede anparter fra 2010 og 2015 fradraget i henholdsvis 2018 og 2020, med et tab af egenkapitalen på 1.000.000 kr. nominel værdi 1.131.262,50 kr. for så vidt angår 2010 og med et tab af egenkapitalen på 130.000 kr. nominel værdi 291.350 kr. for så vidt 2015.

Ad1.

Indledningsvis tager Skattestyrelsens sagsbehandling udgangspunkt i ” Tab på fordringer / gældsbreve, ydet til konkursramt selskab på 1.000.000 kr. nominel værdi 1.131.262,50 kr. i 2010, hvor fradrag ønskes fratrukket i 2018 med henholdsvis 700.000 kr. for så vidt angår min hustru [ægtefælles sags-id og CPR-nr. udeladt] og jeg med 300.000 kr. Sags-id [sag2] cpr. Nr. [...].

Skattestyrelse anmoder om dokumentation m.v. og henviser allerede d. 10. juni 2021 til, at – ” Tab på lån ydet til selskab i hovedaktionærforhold ” ikke kan godkendes fratrukket jf. kursgevinstlovens § 14 stk. 2.

Dette forhold tager jeg til efterretning og d. 16. juni 2021 anmoder jeg Skattestyrelsen om at fradraget annulleres.

D. 16. juni 2021 anmodes Skattestyrelsen om at godkende den tabte egenkapital fra 2010 som ” tab på unoterede anparter ” og henviser til ny højesteretsdom SKM2020.531.HR dvs. her anmodes Skattestyrelsen om at ændre fradragets præmis for sagsbehandlingen, fra ” Tab på fordringer / gældsbreve ” til ” Tab på unoterede anparter ” med henvisning til ny højesteretsdom.

D. 24. juni 2021 anmodes Skattestyrelsen om at ændre fradraget for tab i 2010 med egenkapital på

1.000.000 kr. kr. til den nominelle værdi på 1.131. 262,50 jf. bilag 1 beregning side 17.

Skattestyrelsen ændrer 28. juni 2021 fokus, på baggrund af min henvisning på ny højesteretsdom SKM2020.531.HR og beregner på min anmodning det fremførbare negative anpartstab til 460.640 kr.

Ad2.

Skattestyrelsens sagsbehandling tager desuden udgangspunkt på tabt egenkapital i 2015 med 130.000 kr. nominel værdi 291.350 kr. fra 2 opløste selskaber, med baggrund i ” Tab på unoterede anparter ” til fradrag i 2020 jf. Sags-id [sag2] cpr. Nr. [...].

D. 16. juni 2021 anmodes Skattestyrelsen om at godkende den tabte egenkapital som ” tab på unoterede anparter ” med henvisning til ny højesteretsdom SKM2020.531.HR.

Skattestyrelsen anmodes samme dato om at ændre fradraget for tab i 2015 med egenkapitalen på

130.000 kr. til den nominelle værdi på 291.350 kr. jf. bilag 1 – beregning side 17.

Skattestyrelsen ændrer 28. juni 2021 fokus, på baggrund af min henvisning på ny højesteretsdom SKM2020.531.HR og beregner på min anmodning det fremførbare negative anpartstab til 107.397 kr.

Generelt:

Skattestyrelsen henviser i skrivelse af 28. juni 2021 til mit tab i 2015 og at –

Ifølge vedlagte kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484LSR så skal tab fratrækkes det år selskabet endelig opløses i erhvervsstyrelsen.
Da selskaberne er endelig opløst i 2015, så kan fradrag ikke godkendes fratrukket i 2020.
Der er for indkomståret 2020 anmodet om tab på anparter/selskaber, som er ophørt i 2015. Tabet er ikke fratrukket i 2015 og dette anses derfor som et glemt fradrag.

Skattestyrelsen henviser ikke til 2010, men bevare dette forhold for min hustru og mit anpartstab fra 2010 som ” Tab på fordringer / gældsbreve ” uanset jeg d. 16. juni anmoder Skattestyrelsen om at annullere fradraget og ændre tabet til ” tab på unoterede anparter ” med henvisning til ny højesteretsdom SKM2020.531.HR.

Påstand:

Skattestyrelsen skal godkende fradrag for -

Anpartstab fra 2010 på 1.000.000 kr. - nominel værdi 1.131.262,50 kr. til fremførsel indkomståret 2018
Anpartstab fra 2015 på 130.000 kr. - nominel værdi kr. 291.350,00 til fremførsel indkomståret 2020

Subsidiært at –

Skattestyrelsen godkender fradrag fra 2010 på 1.000.000 kr. - nominel værdi 1.131.262,50 kr. på baggrund af ” styresignal ” fra ny højesteretsdom SKM2020.531.HR
Skattestyrelsen godkender fradrag fra 2015 på 130.000 kr. - nominel værdi 291.350 kr. på baggrund af ” styresignal ” fra ny højesteretsdom SKM2020.531.HR
Skattestyrelsen godkender fradrag på baggrund af ” styresignal ” fra ny højesteretsdom SKM2020.531.HR og fremfører det samlede tab fra 2010 på 1.000.000 kr. - nominel værdi 1.131.262,50 kr. og 2015 på 130.000 kr. - nominel værdi 291.350 kr. til 2020

Sagsfremstilling:

Korrespondancen fra Skattestyrelsen viser, at styrelsen indledningsvis søger at afklare mine fradrag med henvisning til kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484LSR.

Skattestyrelsen agerer først på ny højesteretsdom SKM2020.531.HR, efter min skrivelse af 16. juni 2021. D. 3. oktober 2021 anmoder jeg Skattestyrelsen om at kunne rette, i årsopgørelserne for 2010 og 2015.

Skattestyrelsen oplyser i afgørelse af 15. november 2021, at

Som drøftet pr. telefon dags dato så afventes der nu et styresignal som skal fastlægge, hvorledes den afsagte dom fra Højesteret skal behandles i forhold til tilsvarende sager.

Skattestyrelsen oplyser dog samtidig, at ifølge Skattekontrollovens § 1 og kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484 LSR så skal tab fratrækkes det år selskabet endelig opløses i erhvervsstyrelsen.

Herefter gentager Skattestyrelsen tidligere sagsfremstilling og bemærkninger og kommentarer fra tidligere skrivelser jf. styrelsens Sags-id [sag2] cpr. Nr. [...] bl.a. med henvisning til højesteretsdom SKM2020.531.HR og i særdeleshed dommes præmis i forhold til dommens anbringende.

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand, skal følgende præciseres –

Skattestyrelsen vil indledningsvis afgøre ad1 med henvisning til bemærkninger i skrivelse af 10. juni 2021 side 5,6 og 7.
Skattestyrelsen vil indledningsvis afgøre ad2 jf. kendelse fra landsskatteretten SKM2004.484 LSR med henvisning til skrivelse af 10. juni 2021 side 4 og 5.
Skattestyrelsen afventer ikke - og oplyser indledningsvis ikke til manglende ” Styresignal ” på baggrund af ny højesteretsdom SKM2020.531.HR på trods af at jeg i skrivelse af 2. august 2021 opfordre hertil.
Skattestyrelsen kommenterer aldrig på min opfordring om frembringelse af ” Styresignal ” som anmodet i skrivelse af 2. august 2021.
Skattestyrelsen tilsidesætter den grundlæggende præmis i ny højesteretsdom SKM2020.531.HR og afvise alene mine fradrag på grundlag højesteretsdommens eneste anbringende
Skattestyrelsen afgørelse af 18. oktober 2021 og generelle skrivelser jf. Sags-id [sag2] cpr. Nr. [...], indeholder ikke hele min sagsfremstilling, men alene brudstykker, indsat af Skattestyrelsen - i Skattestyrelsens skrivelser.
Ny højesteretsdom SKM2020.531.HR præciserer at underskud, der ikke er anvendt, og ikke selvangivet, ikke er begrænset af genoptagelsesreglerne, hvorved disse kan anvendes senere (dog ikke senere end 10 år efter anmodningen) jf. forældelsesfrister.

Det gøres gældende, at –

Skattestyrelsen efter min opfattelse, har søgt afgørelse af nærværende klages pkt. 2 i landsskatteretten afgørelse SKM2004.484 LSR og hertil gammelt styresignal på afgørelsens fortolkning
Skattestyrelsen efter min opfattelse, har sagsbehandlet nærværende klages pkt. 2 jf. forskellig præmis, for så vidt angår min hustrus fradrag med udgangspunkt i ” Tab på fordringer / gældsbreve ” jf. [ægtefælles sags-id og CPR-nr. udeladt] og for så vidt mine fradrag for tab på ” unoterede anparter ” jf. Sags-id [sag2] cpr. Nr. [...] og Sags-id [sag3] cpr. Nr. [...].”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

Tab på unoterede aktier

Der henvises til Skatteankestyrelsen sagsnummer [sag1], idet denne sag behandler somme problemstilling.

Indledningsvis vil jeg påpege, at der er ubestridt at Skattestyrelsens sagsfremstilling og besvarelse, ikke er foretaget korrekt, da jeg allerede d. 5. oktober 2021 – ” anerkende Skattestyrelsens sagsfremstilling og besvarelse på grundlag Højesteretskendelse SKM2020.531.HR for så vidt angår sagens eneste anbringende, - nemlig at det kun var den del af den negative skat af negativ aktieindkomst fra 2010, som oversteg indkomstårets slutskatter, der kunne fremføres til de efterfølgende år indenfor genoptagelsesfristerne ”.

Påstand:

Påstanden fastholdes.

Sagsfremstilling:

Sagsfremstilling i klage af 27. december 2021 fastholdes.

Anbringender:

Anbringender i klage af 27. december 2021 fastholdes.

Supplerende anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand, suppleres med følgende –

Landsskatteretten skal på baggrund af Højesteretsdom SKM2020.531.HR forholde sig til om [person2]´s tab på unoterede aktier er endelig tabt, når tabet er opstået i et indkomstår, der ligger uden for genoptagelsesfristerne iht. skatteforvaltningslovens § 26
Landsskatteretten skal på baggrund af Højesteretsdom SKM2020.531.HR, forholde sig til om genoptagelsesreglerne jf. Skatteforvaltningslovens § 26, sammenholdt med [person2]´s forpligtelse til senere at kunne selvangive tab på unoterede aktier, der ligger udenfor de ordinære genoptagelsesregler er overhold, indenfor den almindelige 10-års forældelsesregel
Landsskatteretten skal på baggrund af Højesteretsdom SKM2020.531.HR, forholde sig til genoptagelsesreglerne jf. Skatteforvaltningslovens § 26 og om tab på unoterede aktier, der ligger indenfor den almindelige 10-års forældelsesregel er tabt jf. skattekontrollovens § 1 og er modregnet i [person2]´s slutskatter iht. personskattelovens § 8 a stk. 5.

[person2] ([person2]) vurdering -

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen henholder sig til deres fortolkning af Højesteretsdom SKM2020.531.HR, hvor det bl.a. bemærkes at – ” Grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst, kan ændres efter udløbet af genoptagelsesfristerne for realisationsåret, med virkning for de indkomstår der ligger indenfor fristen ”.

Det er min opfattelse at Højesteret med dommen fastslog, at der ikke er nogen forpligtelse til at selvangive tab på unoterede aktier i tabsåret, og at den manglende selvangivelse, ikke vil medførte tab af retten til senere anvendelse af tabet på de unoterede aktier. Heller ikke i henhold til genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, der ligger indenfor de ordinære genoptagelsesfrister.

Men Højesteretsdom SKM2020.531.HR forholder sig ikke til genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningslovens § 26, der ligger udenfor de ordinære genoptagelsesregler.

Det er således min opfattelse at Højesteretsdom SKM2020.531.HR alene henholder sig til dommens eneste anbringende, hvorved der ikke kastes lys på sagens principielle omdrejningspunkt, nemlig sammenspillet mellem skatteforvaltningslovens § 26 (genoptagelsesreglerne), skattekontrollovens § 1 (reglerne om selvangivelse) og personskattelovens § 8, samt forholdet til genoptagelse, udenfor de ordinære genoptagelsesregler, men indenfor den almindelige 10-års forældelsesregel.

Skattestyrelsen har en opfattelse af, at i tilfælde hvor et tab er opstået i et indkomstår, der ligger uden for genoptagelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, vil tabet ikke kunne anvendes til senere brug, idet det er deres opfattelse at den manglende selvangivelse, herefter udgør et endeligt tabt for skatteyderen. Det er netop denne opfattelse bl.a. jf. Landsretsdom SKM2004.484 LSR, landsretten lægger til grund og som Skattestyrelsen bruger som præmis og styresignal for lignende sager, hvorved disse afvises.

Højesteretsdom SKM2020.531.HR mangler forholdet mellem genoptagelse udenfor de ordinære genoptagelsesregler og om Skattemyndighedernes forpligtelse til at udhule den fremførbare negative skatteværdi af tabet fra realisationsåret iht. personskattelovens § 8 a stk. 5, til brug i et af skatteyderen valgte senere indkomstår, der ligger udenfor for de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26. Dette forhold mangler et klart og utvetydigt styresignal, således Skattestyrelsen kan ændre sin praksis i forhold til tidligere.

Det fremgår bl.a. af personskattelovens § 8 a stk. 5, at – ” Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår ”.

Men det kræver jo, at den ” Skattepligtiges slutskat ” placeres ud fra Højesteretsdom SKM2020.531.HR, der netop præcisere at – ” der ikke er nogen forpligtelse til at selvangive tab på unoterede aktier i tabsåret, og at den manglende selvangivelse, ikke vil medførte tab af retten til senere anvendelse af tabet på de unoterede aktier ”.

Det er min grundlæggende opfattelse at Skatteyderen så at sige, skal kunne fremføre sin negative skatteværdi af tabet, til et vilkårligt indkomstår, der ligger udenfor for de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, men indenfor den almindelige 10-års forældelsesregel, uden at skatteværdien fortabes eller udhules af skattestyrelsens fortolkninger mod personskattelovens § 8 a stk. 5.

Skatteankestyrelsens indstilling kan ikke tiltrædes.

Retsmøde

Klageren nedlagde i overensstemmelse med de skriftlige indlæg påstand om, at han er berettiget til at få genoptaget indkomstårene 2010 og 2015 med henvisning til Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR. Han gjorde herved de samme anbringender gældende som i de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 3. oktober 2021 bedt Skattestyrelsen om at få registreret tab på anparter i indkomstårene 2010 og 2015 med henblik på at udnytte skatteværdien af den negative aktieskat, som klageren ønskede at fradrage i sin skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2020. Klageren henviste i den forbindelse til Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR.

På tidspunktet for klagerens anmodning var fristen for at genoptage indkomstårene 2010 og 2015 udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Landsskatteretten finder, at der i nærværende sag ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten finder i den forbindelse, at Højesterets dom i SKM2020.531.HR ikke som anført af klageren giver adgang til genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2015.

I SKM2020.531.HR fandt Højesteret, at en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014, i det omfang den negative skat oversteg skatteyderens slutskatter i 2010-2012, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5, selvom skatteyderen ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt. Højesteret fandt i den forbindelse, at den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, som er videreført i lovens § 34 og siden som skatteforvaltningslovens § 26, gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selvom det nødvendiggjorde en ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister.

Det kan herefter udledes af SKM2020.531.HR, at grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat af negativ aktieindkomst kan ændres efter udløbet af genoptagelsesfristen for realisationsåret med virkning for de indkomstår, der er inden for fristen.

I og med at genoptagelsesfristen var udløbet på tidspunktet for klagerens anmodning, er der derfor ikke hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2015. Det bemærkes, at spørgsmålet om fradrag for tabene i indkomstårene 2018 og 2020 er behandlet særskilt i [sag1], som Landsskatteretten har afgjort samtidig med nærværende sag.

Det bemærkes, at modregning skal ske som anvist i højesteretsdommen, og at klagerens bemærkninger om 10 års forældelsesfristen derfor er uden betydning.

Det forhold, at Skattestyrelsen endnu ikke har udarbejdet et styresignal vedrørende højesteretsdommens betydning for praksis, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.