Kendelse af 12-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 21-0112703

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2017

Skattepligtige udbetalinger fra udenlandsk pensionsordning

438.799 kr.

0 kr.

438.799 kr.

Indkomstår 2018

Skattepligtige udbetalinger fra udenlandsk pensionsordning

523.754 kr.

0 kr.

523.754 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen modtog udenlandske kontroloplysninger (CRS) fra skattemyndighederne i Cayman Islands for indkomståret 2016. Klageren blev orienteret herom i sine skattemappe på TastSelv den 11. juni 2018.

Efter det oplyste anmodede Skattestyrelsen den 22. oktober 2018 klageren om at indsende materiale til sagen. Klageren oplyste den 2. december 2018 til Skattestyrelsen, at klageren var ved at fremskaffe det ønskede materiale. Den 1. januar 2019 oplyste klageren til Skattestyrelsen, at det indestående stammede fra arbejde, som klageren havde optjent, mens klageren var bosat i udlandet. Skattestyrelsen har ikke modtaget det efterspurgte materiale i forbindelse hermed.

Skattestyrelsen sendte en bistandsanmodning til Cayman Islands. Den 19. august 2019 modtog Skattestyrelsen materiale fra skattemyndighederne på Cayman Islands. Efter det oplyste fremsendte Skattestyrelsen en ny anmodning, da det første materiale var af dårlig kvalitet. Skattestyrelsen modtog det nye materiale den 18. august 2020.

Skattestyrelsen modtog dokumenter fra Cayman Islands, som omhandler klagerens arrangement hos [virksomhed1], udbetalinger, investeringer, afkast og korrespondance mellem klageren og [virksomhed1].

Det fremgår af dokumentet ”AML tool and Policy documents”, at klageren fik godkendt sin police hos [virksomhed1] den 4. november 2016, og at der herefter blev overført penge fra [virksomhed2] til [virksomhed1]. Det fremgår endvidere af dokumentet, at klageren frit kunne hæve fra sin police med en minimum Partial Surrender (delophævelse) på 500 euro.

Det fremgår endvidere af dokumentet ”Wire details and notes”, at klageren havde indbetalt i alt 236.632 euro gennem to overførsler foretaget den 8. november 2016 og den 10. november 2016 til [virksomhed1] samt at klageren havde foretaget enkelte investeringer og en række udbetalinger i form af Partial Surrenders i indkomstårene 2017 og 2018. Det fremgår af en række Partial Surrenders dokumenter, at klageren havde fået udbetalt i alt 59.000 euro i indkomståret 2017 og 75.000 euro i indkomståret 2018.

Af dokumentet ”Plan Holder Statement” fremgår det, at værdien af klagerens indestående hos [virksomhed1] udgjorde 181.521 euro den 1. januar 2018 og 106.201 euro den 31. december 2018.

Klagerens udbetalinger var blevet overført til klagerens spanske konto hos [finans1] på kontonummer [...51]. Klageren var registeret med fast ejendom på adressen [adresse1], [by1], Spain.

Skattestyrelsen modtog endvidere oprettelsesdokumenter med nærmere specifikationer om betingelser og engagementet hos [virksomhed1].

Det fremgår af dokumentet ”World Checks policy issuance confirmation and POA”, at [virksomhed2] var under likvidation. Dokumentet er dateret den 28. november 2014. Det fremgår endvidere af dokumentet, at personer, der havde sine penge stående i [virksomhed2] ikke kunne få sine penge ud før likvidator havde afgjort, hvor mange penge der var tilbage.

Klagerens tidligere rådgiver havde til Skattestyrelsen fremsendt dokumentation vedrørende klagerens oprettelser af forholdet hos [virksomhed1], hvor indbetalingen kom fra [virksomhed2], der var blevet likvideret endeligt omkring november 2016. Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens tidligere rådgiver telefonisk havde oplyst til Skattestyrelsen, at klagerens engagement startede i sammenhæng med, at klageren boede i Spanien.

Det fremgår af dokumentet ”Liquidation distribution – Total distribution”, at klageren har haft en ”insurance policy”. Det fremgår endvidere af dokumentet, at denne var videreført til [virksomhed3] SPC, også benævnt [virksomhed1]. Dokumentet er dateret den 15. august 2015.

I forbindelse med genindtræden i dansk skattepligt den 6. maj 2014, har klageren, efter det oplyste, ikke oplyst om ordningen, selvangivet det årige afkast eller udbetalinger fra ordningen på klagerens selvangivelse.

Skattestyrelsen fremsendte den 28. april 2021 forslag til afgørelse til klageren. Klagerens repræsentant anmodede den 18. maj 2021 om fristudsættelse for bemærkninger til forslag til afgørelse. Skattestyrelsen imødekom fristforlængelse til den 1. juli 2021 samt anført at fristudsættelsen forudsatte tilsvarende fristforlængelse for Skattestyrelsens afsendelse af afgørelse. Fristen var herefter den 14. september 2021. Repræsentanten bekræftede svarfristerne.

Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke havde modtaget bemærkninger fra repræsentanten. Klageren fremsendte den 1. juli 2021 bemærkninger til forslaget, hvoraf følgende fremgår:

”Med henvisning til Skattestyrelsens skrivelse af 28. april 2021 skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke er enig i Skattestyrelsen påstand om, at de på side 1 nævnte udbetalinger skal beskattes i Danmark.”

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 14. september 2021.

Repræsentanten oplyste telefonisk til Skatteankestyrelsen den 11. marts 2022, at de forsøger at indhente relevant materiale til sagen. Herefter fremsendte Skatteankestyrelsen en skriftlig anmodning om materialet den 11. marts 2022 til repræsentanten med frist til den 19. april 2022.

Skatteankestyrelsen kontaktede repræsentanten den 27. april 2022, som oplyste, at de ikke havde modtaget det pågældende materiale endnu, men repræsentanten forventede, at de ville modtage materialet inden for en uge.

Skatteankestyrelsen kontaktede repræsentanten den 8. juni 2022 med henblik på at få en status på indsendelsen af det relevante materiale. Repræsentanten oplyste, at de fortsat ikke havde modtaget materialet, men at de ville rykke herfor.

Den 4. juli 2022 fremsendte Skatteankestyrelsen en ny materialeindkaldelse til repræsentanten med frist for fremsendelse af materiale den 18. august 2022.

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget materialet fra repræsentanten.

Repræsentanten har den 23. september 2022 fremsendt en e-mail af 13. april 2022 fra [virksomhed4] i Spanien.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klagerens udbetalinger fra udenlandsk pensionsordning for skattepligtige for indkomstårene 2017 og 2018 samt årlige afkast på udenlandsk pensionsordning for skattepligtig indkomst for indkomståret 2017.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Kildeskattelovens § 1 (LBKG 2016-01-29 nr. 117)

Personer, der er bosiddende i Danmark, er fuldt skattepligtige her til landet, det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Statsskattelovens § 4 (Lov 1922-04-10 nr. 149)

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet. Det betyder, at du som fuldt skattepligtig skal medregne samtlige af dine indkomster i din danske indkomstopgørelse, uanset om indkomsten stammer fra kilder i Danmark eller udlandet, det følger af statsskattelovens § 4. Dette gælder uanset om indkomsten er selvangivet og beskattet i et andet land.

Ligningsloven § 33 (LBKG 2014-09-15 nr. 1041)

Skat, der er betalt til fremmed stat, og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Pensionsbeskatningsloven § 53 A (LBKG 2015-09-03 nr. 1088)

Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1:

Reglerne i stk. 2-5 gælder blandt andet for Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag

Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2:

Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 3:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1.

Afkastet kan opgøres som forskellen mellem kapitalværdien ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb.

Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår.

Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

Pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5:

Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Personskatteloven § 3, stk. 1 (LBKG 2015-10-08 nr. 1163)

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 13 Afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 beskattes som kapitalindkomst.

Skattekontrollovens § 1, stk. 1 (LBKG nr. 1264 af den 31. oktober 2013)

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013). Der er dermed en pligt for alle borgere til selv at oplyse om indkomster. Det gælder uanset om indkomsterne er positive eller negative.

Yderligere gælder oplysningspligten i for den skattepligtige til at oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet, hvis ikke tabet kan genoptages efter skatteforvaltningslovens §§26 og 27. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 3. pkt.

Skatteforvaltningsloven (LBKG 2015-12-12 nr. 1267): om genoptagelse af skatteansættelse

Det er os, der kontrollerer, om indkomsterne er oplyst korrekt. Det står i skatteforvaltningslovens § 1. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi ændre dem.

For personer med enkle økonomiske forhold skal Skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskatten senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af BEK nr. 534 af 22/05/2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Personer har ikke enkle økonomiske forhold, hvis personen har aktiver eller passiver af betydning i udlandet. Det fremgår af Bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4.

Told- og skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb sende forslag om ændring af en skatteansættelse. Vi skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb sende en afgørelse (den almindelige frist). Det står i skatteforvaltningslovens § 26 om den ordinære genoptagelse af skatteansættelsen (LBKG 2015-11-12 nr. 1267).

Hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 (LBKG 2015-11-12 nr. 1267) er opfyldt, er punktet ikke omfattet af den almindelige frist under skatteforvaltningslovens § 26. Vi kan derfor sende forslag og afgørelse om ændring af en skatteansættelse også efter den ovennævnte frist. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 står, at hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har været årsag til, at din skatteansættelse har været opgjort forkert, kan der ske ekstraordinær genoptagelse.

Skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 anvendes kun på Skattestyrelsens initiativ og giver ikke grundlag for nedsættelse af indkomst. Det fremgår af SKM 2002.371 LSR. Det fremgår også af Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.2.2.5: Forsæt eller grov uagtsomhed

Retspraksis - SKM.2017.660.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer ikke skiftede væsentligt karakter ved overdragelse til en anden administrator, og derfor blev kapitallivsforsikringerne anset for at være videreført uden konsekvenser for klassificeringen af forsikringerne.

Den Juridiske Vejledning C.A.10.4.2.2.2: Symmetriprincippet i PBL § 53A

Det karakteristiske ved beskatning efter symmetriprincippet i PBL § 53 A er, at udbetalinger er skattefrie, fordi der i Danmark ikke er fradrag for indbetalinger til ordninger omfattet af PBL § 53 A, men at afkastet er skattepligtigt. Det betyder modsat, at hvis der er opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen enten i Danmark eller i udlandet, skal denne del beskattes på udbetalingstidspunktet. Bestemmelsen sikrer bl.a., at der er sammenhæng mellem den skattemæssige behandling af ind- og udbetalinger til pensionsordninger m.v.

Den juridiske vejledning 2021-1 C.A.10.4.2.3.5: Beskatning af afkast fra ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

Det løbende afkast på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A er skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

For at opgøre det løbende afkast kan der vælges imellem to metoder. Afkastet kan opgøres på baggrund af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo året (den forenklede metode). Se pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 og Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.4.2.3.5.

Efter den forenklede metode, kan afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Se pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3

Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 og § 4 a omhandler beskatningsgrundlaget for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal der alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

Afkastet af livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, er kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Dette fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Den juridiske vejledning 2021-1 C.A.10.4.2.3.4: Beskatning af udbetalinger fra ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A

Udbetalinger fra ordninger omfattet af PBL § 53 A er som udgangspunkt skattefri, men har pensionsopspareren haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet, skal den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, dog beskattes. Se PBL § 53 A, stk. 5.

Skattestyrelsen træffer afgørelse om hvilken del af udbetalingerne fra ordningen, der er skattepligtig. Hvis det ikke er muligt at foretage en begrundet opgørelse af, hvilken del af ordningen, der kommer fra de indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af ordningen ud fra de foreliggende oplysninger. Se bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012, § 24.

Formodningsreglen:

Har pensions-/forsikrings-opspareren været skattepligtig til udlandet i hele eller dele af den periode, hvor der har været indbetalt på ordningen, er der en formodning for, at der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til livsforsikringen. Det er derfor op til den, der er berettiget til udbetalingerne fra livsforsikringen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Den skattepligtige del af udbetalingerne medregnes til den skattepligtige indkomst, når udbetalingen sker til den personkreds, der er nævnt i PBL § 55, 1. pkt. Personkredsen omfatter: Ejeren, den pensionsberettigede eller den person, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalingen.

Udbetalingen medregnes i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Beregning af den skattepligtige del af udbetalingen:

Det er kun den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som ejeren har haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her eller i udlandet, som skal beskattes.

Det vil sige, at der ikke skal ske beskatning af den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger (opgjort efter et krone til krone princip), som ejeren ikke har haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet.

Den del af udbetalingen, der kommer fra værditilvæksten på ordningen, skal heller ikke medregnes i den skattepligtige indkomst ved udbetalingen. Værditilvæksten bliver beskattes som afkast, og er dermed ikke fradraget i den skattepligtige indkomst.

Valutakursomregning:

Indtægter og udgifter skal medregnes efter den valutakurs, der er handlet til på retserhvervelses- tidspunktet. Hvis kursen ikke kendes, skal den officielle valutakurs (Nationalbankens kurs) ifølge praksis anvendes. Se Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.F.2.1. og bl.a. Landsskatterettens begrundelse i SKM2015.286.LSR.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På side 15 i pdf-dokument ”AML tool and policy documents”, også angivet som side 5 af forsikringspolicen, er der en overskrift ved navn ”Section VII – Death Benefit Provisions”. Vores fortolkning af overskrifterne i policen er, at der er tale om en livsforsikring samt forvaltning af indskudt kapital. Det lægger vi til grund ud fra policen, dokumenter med Asset Transaction Requests og dokumentet ”World Checks policy issuance confirmation and POA” side 4, hvor det fremgår, at du modtager produktet [...] – Acces Portfolio [...] EUR. Produktet er beskrevet på Investors trusts hjemmeside. (fodnote www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Endelig er Skattestyrelsen også enig i med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsens talmæssige opgørelse ikke ses bestridt, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte denne.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 er ugyldig samt at udbetalingerne fra klagerens udenlandske pensionsordning for indkomstårene 2017 og 2018 ikke er skattepligtige.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Til støtte for formalitetspåstanden gøres det gældende, at fristen for ordinær genoptagelse af 2017 er sprunget, og at der ikke er grundlag for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Vor klient har således ikke i forbindelse med selvangivelsen udvist hverken grov uagtsomhed endsige forsæt.

Der kan henvises til SKM 2018.287 LSR. Landsskatteretten foretog i sagen den fornødne – og korrekte - tilregnelsesvurdering, og henviste bl.a. til, at reglerne for korrekt retlig kvalifikation af det pågældende beløb var komplicerede. Der forelå derfor – selvom skatteyder havde handlet objektivt fejlagtigt ved at kvalificere et modtaget beløb som udlæg og ikke som et honorar – ikke grov uagtsomhed men alene simpel uagtsomhed.

Der kan endvidere henvises til skatteankenævnets afgørelse af 15. september 2021 (sagsnr. [sag1]) vedrørende skatteyders manglende oplysning om aktieavancer på 214.755 kr., 11.139 kr. og 9.636 kr. for indkomståret 2013. Klageren ansås i den forbindelse for alene at have handlet simpelt uagtsomt bl.a. med henvisning til, at han ikke havde været i besiddelse af tilstrækkelige og korrekte oplysninger i forhold til selvangivelsen.

Vor klient er i denne sag af den opfattelse, at udbetalingerne fra den omhandlede ordning ikke er skattepligtige, idet han oplyser overfor os, at der ikke har været fradrag for indbetalingerne.

Til støtte for realitetspåstanden gøres det herefter gældende, at der ikke materielt er hjemmelsgrundlag for beskatning af udbetalingerne fra den omhandlede ordning. Det følger af pensionsbeskatningsloven § 53 A, stk. 5, at udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Omvendt medregnes udbetalinger ikke til den skattepligtige indkomst, hvis der ikke fra været fra- drags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til ordningen, jf. symmetriprincippet i pensionsbeskatningslovens § 53A og den juridiske vejledning pkt. C.A.10.4.2.2.2.

Vor klient har som anført overfor os oplyst, at der hverken har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne til ordningen. Begge dele er p.t. ved at blive undersøgt nærmere, og forventningen er, at der vil fremkomme faktuelle oplysninger i forhold til, at formodningen om fradrag vil kunne afkræftes.

Fornøden dokumentation vil blive fremsendt, så snart denne foreligger.

(...)”

Repræsentanten har den 23. september 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Jeg har – hjemkommet fra ferie – haft lejlighed til at gennemse Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Vi har både i klagen og under kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anmodet om retsmøde og må derfor protestere imod, at sagen er sendt i skriftlig votering, hvilket vi har erfaret er tilfældet.

Anmodningen om retsmøde opretholdes fortsat, hvilket – igen - er noteret telefonisk d.d. af Skatteankestyrelsens sagsbehandler [person1].

Som tidligere drøftet under sagen er det væsentligt for sagens afgørelse, hvorvidt vor klient har haft mulighed for fradrag for indbetalingerne til den under sagen omhandlede pensionsordning, eller der har været bortseelsesret herfor.

Som tidligere oplyst – og da Skatteankestyrelsen ikke har kunnet bidrage til nogen retlig belysning af sagen - har vi søgt de fornødne oplysninger indhentet via revisorer i Spanien. I nogle tilfælde har vi dog ikke modtaget svar, men vi har modtaget ét umiddelbart mailsvar.

Det er meningen, at dette skal følges op af en mere formel besvarelse. Denne foreligger dog beklageligvis endnu ikke, og vi sender derfor hermed den umiddelbare besvarelse, vi har modtaget fra Spanien. En mere formel besvarelse vil blive eftersendt.

Der er tale om en e-mail fra min kollega [person2] til [virksomhed4], [by2], Spanien af 13. april 2022 og [virksomhed4]s umiddelbare svar v/ Director [person3] af 18. april 2022. Det fremgår nærmere af denne korrespondance oversat til dansk:

Spørgsmål: ”Er det muligt for en skattepligtig person i Spanien at fratrække indbetalinger til en pensionsforsikring/en livsforsikring og derved reducere sin spanske beskatning?”

Svar: ”Ja det er muligt. Skattely (indskud, red.) er ikke fradragsberettiget. Det maksimale beløb for at

betale/investere i en pensionsordnings politik i Spanien er 2.000 € om året. Ikke meget.

Endvidere har min kollega stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål: Hvis den enkelte er ansat i en spansk eller udenlandsk virksomhed, og indbetalingerne sker under en lønmodtagerordning, kan arbejdsgiverens del af indbetalingerne også ses bort fra i spansk skat = den enkelte beskattes ikke i arbejdsgiverens bidrag på tidspunktet for indbetalingen?

Svar: Ikke muligt at se bort (..). Disse betalinger skal indgå i selvangivelsen.

Disse besvarelser støtter stærkt vores klients synspunkter under sagen. Vi rykker Spanien for en formel besvarelse igen.

I denne sammenhæng undrer det os, at Skatteankestyrelsen ikke har kunnet bidrage til belysning af retsstillingen, og det undrer os endnu mere, at sagsprocessen helt overser vores anmodning om retsmøde.

Det er immervæk en sag, hvis materielt korrekte løsning har stor økonomisk betydning for vores klient, og ikke mindst har sagen stor betydning, fordi Skattestyrelsen har oversendt sagen til ansvarsvurdering.

Det virker som om, at sagsprocessen - imod klagers ønske - forjages i denne sag til skade for udsigten til opnåelse af et materielt rigtigt resultat. Klagen er indgivet ikke længere tilbage end december 2021, men hvor vi hos os har flere verserende klagesager liggende, der er 4-5 år gamle. I nogle af disse sager er der til fleres undren end ikke sagsbehandler hos Skatteankestyrelsen på endnu. Retssikkerhedsmæssigt ville det være klædeligt, om bestræbelserne for at opnå et materielt korrekt resultat i en sag som denne fremtrådte vægtet tungere.

Sagsbehandlingen bør derfor genoptages, og i hvert fald imødeser vi indkaldelse til retsmøde.

(...)”

Repræsentanten har den 1. november 2022 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 17. oktober 2022, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Sagen har i første instans været varetaget af anden repræsentant. Efter yderligere gennemgang af sagens formalitet, og hertil knyttet tidligere korrespondance, frafaldes indsigelser om ugyldighed.

For så vidt angår realiteten, bemærkes følgende:

Vi er enige i, at klagerens ordning – oprindeligt tegnet hos [virksomhed2] – må anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1. Klagerens forsikringsordning skal følgelig beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2-5. Vi er også enige i, at hele eller dele af udbetalingen af pension kan anses for skattefrie efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 modsætningsvis, såfremt der ikke har været helt eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne på pensionsordningen.

Det bemærkes hertil, at hovedsædet for [virksomhed2] på tegningstidspunktet og frem efter det oplyste var beliggende på British Virgin Islands (se vedhæftede bilag). Efterfølgende er der efter det ligeledes oplyste sket overførsel af midlerne til [virksomhed1] Limited, Cayman Islands, Kontonummer: [...-0].

Der fremgår følgende af et mailsvar til os fra [virksomhed4], [by2], Spanien af 18. april 2022, v/ Director [person3] (oversat til dansk):

Spørgsmål: ”Er det muligt for en skattepligtig person i Spanien at fratrække indbetalinger til en pensionsforsikring/en livsforsikring og derved reducere sin spanske beskatning?”

Svar: ”Ja det er muligt. Skattely (indskud, red.) er ikke fradragsberettiget. Det maksimale beløb for at betale/investere i en pensionsordnings politik i Spanien er 2.000 € om året. Ikke meget.

Og endvidere, at:

Spørgsmål: Hvis den enkelte er ansat i en spansk eller udenlandsk virksomhed, og indbetalingerne sker under en lønmodtagerordning, kan arbejdsgiverens del af indbetalingerne også ses bort fra i spansk skat = den enkelte beskattes ikke i arbejdsgiverens bidrag på tidspunktet for indbetalingen?

Svar: Ikke muligt at se bort (..). Disse betalinger skal indgå i selvangivelsen.”

Den pågældende mailkorrespondance er fremlagt for Landsskatteretten/ Skatteankestyrelsen.

Da både British Virgin Islands og Cayman Islands notorisk må anses for omfattet af begrebet skattely, følger det af besvarelsen fra [virksomhed4], Spanien, at klageren maksimalt kan have haft fradrag for 2.000 € årligt.

Påstanden, for så vidt angår realiteten, er herefter, at forhøjelsen nedsættes betydeligt, således at der ved beskatningen i 2017 og 2018 tages højde for maksimalfradragsbeløbet på 2.000 € pr. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 5.

I det omfang der har været tale om en lønmodtagerordning, har der ikke været bortseelsesret i det hele taget, og der er således ikke grundlag for beskatning af udbetalingerne, hverken i 2017 eller 2018.

[virksomhed4] er af os anmodet om en nærmere undersøgelse og erklæring vedrørende ovenstående, og resultat fremlægges så snart det foreligger og i god tid inden retsmødet i Landsskatteretten.

Vi er endelig enige i, at klageren skal beskattes af afkastet på 84.643 kr. i 2017.

(...)”

Retsmøde

I forbindelse med retsmødet fremlagde klagerens repræsentant en ”Valutation Statement” fra [virksomhed2] dateret den 15. august 2015. Heraf fremgår, at erklæringen vedrørte perioden 1. oktober 2014 til 18. februar 2015. ”Date of Issue” var den 28. november 2012.

Fuldmagt fra klageren, hvorved klageren giver [virksomhed2] en generalfuldmagt, er dateret den 4. oktober 2012.

Repræsentanten anførte, at det herefter er sandsynliggjort, at klagerens spanske pensionsordning er fra 2012.

Det er således klagerens fradragsret for indbetalinger foretaget på pensionsordningen fra 2012 til 2014, der skal vurderes.

Der er fremlagt en erklæring fra Revisionsfirmaet [virksomhed4] i Spanien, dateret den 30. marts 2023, hvor der fremgår følgende:

”Under Spanish tax rules in the calendar years 2012, 2013, 2014,2015, 2016, 2017 and 2018 there was no possibility for an individual being tax resident in Spain (...) to disregard and/or deduct in-payments to a pension plan established in a tax heaven.

If established outside a tax heaven maks. EUR 8,000 under certain circumstances could be disregarded/deducted when computing the annual Spanish tax return in the above period.

(...)”

Det er således bekræftet, at der ikke er fradragsret for pensionsordninger i skattelylande. Det må derfor lægges til grund, at der ikke er fradrag, hvorfor betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 A er opfyldt.

Repræsentanten bemærkede, at erklæring fra det spanske revisionsfirma er det eneste originale dokument. De øvrige fremlagte dokumenter er kopier.

Skattestyrelsen anførte ved retsmødet, at der ikke er fremlagt oplysninger om klagerens pensionsordninger, eller om hvorfra midlerne stammer. Der foreligger ikke oplysninger om indbetalingerne eller om transaktionerne.

Formodningen om fradragsret er således ikke afkræftet.

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det er ubestridt, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, som følge af, at klageren har bopæl i Danmark.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Udenlandsk indkomst omfattes af skattepligten, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, at reglerne i stk. 2-5, finder anvendelse på de pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1-9. Det følger af bestemmelsen, at reglerne i stk. 2-5, blandt andet finder anvendelse på livsforsikringer, der ikke er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven.

Det er ubestridt, at klagerens livsforsikring hos [virksomhed1] ikke er omfattet pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvorfor klagerens forsikringsordning må anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1.

Klagerens forsikringsordning skal således beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2-5.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, at udbetalinger fra livsforsikringer m.v., som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 55, 1. pkt., herunder ejeren af forsikringsordningen, og som svarer til indbetalinger på forsikringen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 9 af 28. november 2007 (forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love), at der foreligger en formodning for, at der har været fradrags- eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordninger under pensionsbeskatningslovens § 53 A. Der er derfor op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, selvom indbetalingerne ligger langt tilbage i tid og det derfor kan være vanskeligt at fremskaffe dokumentation. Hertil henses også til Skatterådets bindende svar af 28. april 2020 offentliggjort i SKM2020.258.SR, hvor Skatterådet fandt, at der forelå en formodning for, at en skattepligtig har haft fradrags- og bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen.

I et bindende svar, offentliggjort som SKM2021.318.SR, forelå en underskrevet engelsk udgave af Skattestyrelsens erklæring 07.062, hvori en advokat blandt andet erklærede, at skatteyderen ikke havde haft fradrags- eller bortseelsesret i Malta for præmiebetalingen til livsforsikringen. Det var oplyst, at der heller ikke havde været fradragsret for præmieindbetalingen i Luxembourg. Skatterådet fandt herefter, at afkastet for skatteyderens livsforsikring var skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, mens udbetalingen henholdsvis ved ejerens tilbagekøb af forsikringen og ved den længstlevende af de forsikredes død var skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

På tidspunktet for tegningen af livsforsikringen har klageren været hjemmehørende i Spanien og dermed ikke fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har oplyst, at det indestående på livsforsikringen er optjent i den periode, hvor klageren har været bosat i Spanien. Landsskatteretten lægger herved til grund, at klageren har været skattepligtig i udlandet, hvor klageren har indbetalt til livsforsikringen.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til livsforsikringen i Spanien, hvor klageren har været skattemæssigt hjemmehørende i indbetalingsperioden.

Landsskatteretten finder derved, at klageren ikke har afkræftet formodningen for, at der har været fradrags- eller bortseelsesret for alle klagerens indbetalinger, og at klageren derved er skattepligtig af udbetalinger af livsforsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens talmæssige opgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.