Kendelse af 21-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2023

Journalnr. 21-0110429

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i de påklagede indkomstår et hus i Frankrig.

I indkomstårene 2009-2019 betalte klageren ejendomsværdiskat af den udenlandske ejendom i Danmark. Klageren betalte endvidere Taxe D’habitation og Taxe Fonciere i Frankrig, som er en fransk skat pålagt ejere af ejendomme i Frankrig.

Ved brev af 23. november 2020 anmodede klageren Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Afgørelse: Du kan ikke få genoptaget dine skatteansættelser for 2009-2016

Skattestyrelsen genoptager ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Sagsfremstilling

1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har den 23. november 2020 modtaget dit brev om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2019. Du anmoder således om ekstraordinær genoptagelse vedrørende betalt ejendomsværdiskat af din udenlandske ejendom beliggende i Frankrig. Du har hertil oplyst, at du har ejet ejendommen [adresse1], [by1] i Frankrig siden december 2002 og indtil denne bliver solgt i januar 2019. Du ses ikke at være flyttet til udlandet på noget tidspunkt, og har således været fuld skattepligtig til Danmark i de omtalte indkomstår. Det bemærkes, at indkomstårene 2017-2019 behandles særskilt. Vi har den 7. september 2021 sendt dig et forslagsbrev. Vi har den 19. september 2021 modtaget dine bemærkninger til sagen.

2. Din begrundelse

Du mener, at din skatteansættelse skal genoptages, fordi du har betalt ejendomsværdiskat i Danmark af din udenlandske ejendom samtidig med, at du har betalt Taxe d’habitation og Taxe foncière i Frankrig. Vi har opfattet din henvendelse som en anmodning efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016 fordi der ikke er foretaget exemption lempelse af betalt ejendomsværdiskat for din udenlandske ejendom. Du har i dine bemærkninger til sagen af 19. september 2021 bl.a. anført, at du gør indsigelse mod vores forslagsbrev af 7. september 2021. Du har bemærket, at den fejl, som er begået i forbindelse med, at du i indkomstårene 2009-2016 har indbetalt ejendomsværdiskat på din ejendom i Frankrig både til Frankrig og Danmark beror alene på fejlagtig rådgivning fra din revisor, der pålagede dig at gøre det. Du anfører hertil, at du efterfølgende – i god tro – har fulgt din revisors rådgivning i forbindelse med din årsopgørelse. Du bliver først medio januar 2019 i forbindelse med salget af din franske ejendom gjort bekendt med, at der var tale om en fejl. Du henviser til afsnittet om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 i Den juridiske vejledning og bemærker, at det er din opfattelse, at du på grund af fejlagtig rådgivning fra tredjemand, dvs. din rådgiver, er kommet i denne situation, hvorfor der bør ske genoptagelse af skatteansættelserne.

3. Love og praksis

En borger, der ønsker genoptagelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8. kan særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen kan ikke bruges til at tillade genoptagelse, når grunden alene er, at den skattepligtige ved en fejl har overset eller glemt fradrag. Det gælder også, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb. Bestemmelsen er i forarbejderne betegnet som en ”sikkerhedsventil”, der kan anvendes i tilfælde, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, og i situationer, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i § 27, stk. 1, nr. 1-7, og det må anses urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen har efter sin ordlyd, placering og forarbejder et snævert anvendelsesområde. Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4

Reaktionsfristen.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4. skal reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. forstås således, at når en af betingelserne i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet. For en borgers vedkommende sker afbrydelse af fristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.

Relevant retspraksis vedrørende fejlagtig beregnet ejendomsværdiskat SKM2019.132ØLR: Østre Landsret har behandlet spørgsmålet om fejlagtig beregnet ejendomsværdiskat vedrørende en ejendom, som var solgt. Skatteyderen havde ikke kontrolleret de fortrykte oplysninger på sine årsopgørelser, herunder opkrævningen og beregningen af ejendomsværdiskat. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, idet skatteyderen havde tilsidesat sin pligt til at sikre sig, at de fortrykte oplysninger i årsopgørelserne var rigtige, hvilket kan bebrejdes borgeren.

Relevant retspraksis vedrørende kundskabstidspunktet SKM2015.433.BR: Retten fandt, at SKAT med rette havde nægtet ekstraordinær genoptagelse allerede, idet genoptagelsesanmodningen var fremkommet mere end 6 måneder efter, at sagsøgeren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne.

4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2009,2010,2011,2012,2013,2014,2015 og 2016 udløb henholdsvis den 1. maj 2013, 1. maj 2014, 1. maj 2015, 1. maj 2016, 1. maj 2017, 1. maj 2018, 1. maj 2019 og 1. maj 2020. Du har den 23. november 2020 anmodet om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7 vurderes ikke relevant for nærværende sag. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.
I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8
Særlige omstændigheder.

Du har i forbindelse med din anmodning om genoptagelse oplyst, at du har ejet din franske ejendom på adressen [adresse1], [by1] i Frankrig siden december 2002 og indtil denne bliver solgt i januar 2019. Det fremgår af dine årsopgørelser for indkomstårene 2009-2016, at der er registreret fortrykte oplysninger om din udenlandske ejendom. Det fremgår således af dine årsopgørelser, at du har betalt ejendomsværdiskat af din franske ejendom uden lempelse i den beregnede ejendomsværdiskat. Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016, da det forhold, at du ikke har reageret på de fortrykte oplysninger på dine årsopgørelser vedrørende ejendomsværdiskat af din ejendom i Frankrig, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette forhold kan sidestilles med glemte fradrag og som ikke kan berettige til ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen.
I vurderingen har vi lagt vægt på, at dine årsopgørelser for indkomstårene 2009-2016 har været tilgængelige for dig via TastSelv på www.skat.dk henholdsvis den 2. maj 2010, 26. april 2011, 3. juli 2012, 21. juni 2013, 1. juli 2014, 16. april 2015, 7. november 2016 samt 26. marts 2018. Ifølge vores oplysninger, har du været tilmeldt digital post siden 9. februar 2015.
Det fremgår således klart af dine årsopgørelser, at der er blevet opkrævet ejendomsværdiskat af din udenlandske ejendom, og at der således ikke er sket lempelse i den beregnede ejendomsværdiskat, hvorfor du ved gennemgang af årsopgørelserne kunne have konstateret, at der var tale om ukorrekte oplysninger. Der skal i den forbindelse henvises til SKM2019.132ØLR som sammenlignelig og relevant retspraksis, hvor Østre Landsret i den pågældende sag fastslog, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse i en sag om fejlagtig opkrævning af ejendomsværdiskat, idet skatteyderen havde tilsidesat sin pligt til at sikre sig, at de fortrykte oplysninger i årsopgørelserne var rigtige, hvilket kan bebrejdes borgeren. Herudover skal vi til dine indsigelser af 19. september 2021 bemærke, at der på det foreliggende grundlag ikke findes at være påvist særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes dig som skatteyder, herunder forhold, der kan ligestilles med svig fra tredjemand over for dig, hvorfor der heller ikke på den baggrund kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, sk. 1, nr. 8. Du har først den 23. november 2020 anmodet om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016. Skattestyrelsen finder, at du heller ikke har opfyldt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 1. punktum. Det bemærkes, at du har haft mulighed for at reagere på dine skatteansættelser i forbindelse med, at dine årsopgørelser blev tilgængelig for dig på TastSelv. Du har derfor haft mulighed for at sikre dig, at skatteansættelserne har været korrekte ved at tjekke dine årsopgørelser. Skattestyrelsen finder derfor efter en konkret vurdering, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016.

Som begrundelse for klagen har klageren bl.a. anført følgende:

”Jeg vil gerne gøre indsigelser og klage over afgørelsen i min skattesag sags-id [sag1] af den 07. september 2021.

Min anke går på at jeg ejede et hus i Sydfrankrig, som jeg havde købt 2002, og at jeg i 2009 blev bekendt med, at man havde oplysningspligt til det danske skattevæsen.

Det gjorde jeg så i samråd med min revisor, som jeg havde haft siden 1983. Hun oplyste mig om at jeg udover at betale ejendomsskat i Frankrig, nu også skulle gøre det i Danmark.

Det var en fejl, og henhører under det synes jeg, som I kalder svig fra tredjemand.

Jeg har efterfølgende lige siden i god tro, betalt ejendomsskat til både Frankrig og Danmark, efter anbefaling fra min revisor.

Da jeg solgte huset, blev jeg bekendt med, at det var en fejl, og jeg har derfor søgt om at få genoptaget min skatteansættelse med tilbagevirkende kraft fra 2009. Men har kun fået accepteret at få de sidste tre år.

Afgørelsen om at jeg ikke kan få genoptaget mine skatteansættelser for de foregående år, bliver begrundet med at jeg bare kunne have tjekket mine oplysninger hvert år på min skatteopgørelse, det har jeg sandelig også, men da jeg ikke vidste det var en fejl at jeg havde betalt i begge lande, har jeg jo ikke kunne rette det. Jeg har bare handlet i god tro.

Jeg er blevet misledt af tredje mand, og har ydermere betalt honorar for ydelsen, revisoren er efterfølgende død, så jeg har ikke engang mulighed for at kræve regres.

Desuden synes jeg, at når jeres sagsbehandling tager ca. 10 mdr. Er det meget kort frist, at skulle svare inden for tre uger, jeg fik dog lidt ekstra tid, da jeg var nødt til at rekvirerer nogle papirer fra Frankrig. Jeg er lægmand ud i disse ting, så at forholde sig til et svar fra jer på 5 sider A-4, er en ordentlig mundfuld, alene formuleringerne volder hovedbrud.

Jeg håber på et positivt svar, og står selvfølgelig til jeres disposition mht. eventuelle papirer og dokumenter, som I måtte ønske.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2016 indsendt den 23. november 2020 er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Det afgørende er herefter, om klageren er berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområdet, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.

Landsskatteretten finder ikke, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Retten bemærker herved, at klageren selv har været ansvarlig for at selvangive korrekt.

Klageren har forklaret, at der er tale om svig fra tredjemand, idet hans nu afdøde revisor har pålagt ham at betale ejendomsværdiskat i Danmark og Frankrig. Retten finder det ikke godtgjort, at der foreligger svig fra tredjemand.

I klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2009-2016 er der registreret fortrykte oplysninger om ejendommen i Frankrig. Det fremgår tydeligt af årsopgørelserne, at der er betalt ejendomsværdiskat af den franske ejendom uden lempelse i den beregnede ejendomsværdiskat. Ved gennemgang af årsopgørelserne kunne klageren således have konstateret, at der var tale om ukorrekte oplysninger. Det forhold, at den skattepligtige ikke reagerede på de fortrykte oplysninger i årsopgørelserne, må sidestilles med et glemt fradrag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.