Kendelse af 03-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 21-0110046

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2018

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

179.150 kr.

0 kr.

Fradrag for renteudgifter af privat gæld

0 kr.

48.346 kr.

0 kr.

Fradrag for befordring:

•

Kørsel

0 kr.

36.038 kr.

•

Færge

19.295 kr.

Hjemvises til Skattestyrelsen

Faktiske oplysninger

Fradrag for underskud af virksomhed

Ifølge cvr.dk drev klageren virksomheden [virksomhed1] I/S (herefter virksomheden) med cvr-nr. [...1] i perioden fra den 1. september 2018 og frem til den 30. november 2019, hvor virksomheden er registreret som ophørt. Branchekoden var registeret til 620100 Computerprogrammering og virksomheden var tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Det følger endvidere af oplysningerne fra cvr.dk, at iværksætterselskabet [virksomhed2] (herefter selskabet) med CVR-nr. [...2] var registreret som fuldt ansvarlig interessentskabsdeltager sammen med klageren.

Ifølge cvr.dk er klageren opført som stifter, bestyrelse og direktion i selskabet. Det følger endvidere af oplysningerne fra cvr.dk, at selskabet blev startet den 20. december 2017 og den 18. december 2019 blev der afsagt konkursdekret af Skifteretten i [by1]. Selskabet var registeret med branchekoden 6201000 Computerprogrammering og det oplyste formål for selskabet var at drive virksomhed med service, udvikling og drift af IT.

Selskabet var lig virksomheden registreret på adressen [adresse1] i [by1], og tidligere var selskabet tilmeldt adressen [adresse2], [by2]. Den sidst nævnte adresse er identisk med den adresse som klagerens arbejdsgiver [virksomhed3] A/S er registreret på. Endvidere har selskabet for en periode været registreret på adressen [adresse3], [by3] Det fremgår af cvr.dk, at selskabet har indleveret et regnskab for perioden 20. december 2017 til 31. december 2018, ud fra disse oplysninger ses der alene at fremgå en likvid beholdning på 3.000 kr. Der fremgår ikke oplysninger vedrørende selskabets registrering som interessent i virksomheden og værdiansættelsen af selskabets andele fremgår af være ansat til 0 kr. Der fremgår ikke at være erhvervsmæssig aktivitet i selskabet.

Der ses ikke at være fremlagt en interessentskabskontrakt for virksomheden.

Angående klagerens erhvervsmæssige aktivitet har han under Skattestyrelsens sagsbehandling fremlagt en række bilag samt oplysninger.

Klageren har den 10. december 2019, i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling, oplyst følgende vedrørende virksomheden:

”(...)

Der findes ikke noget regnskab for [virksomhed1] idet der kun har været én månedlig postering og jeg forventede at kunne indhente dette inden jeg blev nødt til at lukke firmaet - dette viste sig at være forkert.

I 2018 blev der udbetalt €4000 per måned til [person1] som var på daværende tidspunkt rejsende i europa og tanken var at han skulle finde kunder til et SMS firma som jeg vil etablere. Pengene blev udbetalt i 2 portioner hvor den ene (€800) blev udbetalt via bankoverførsel og resten blev udbetalt som SMS "point" som han kunne sælge videre.

Aftalen blev opsagt efter 12 måneder da der ikke kom nogen indtægt. Det betyder at jeg har haft et underskud i [virksomhed1] på den konto.

Det var tanken at virksomheden skulle sende SMS'er til erhvervsdrivende som kunne bruge dem til at sende besked til deres kunder om vareleverancer m.m. idet alle i dag har en mobil der kan modtaget sms'er.

Virksomheden er ikke i besiddelse af immaterielle aktiver.

[virksomhed1] I/S blev ejet af undertegnede og [virksomhed2] (som også er ejet af undertegnede).

Der forefindes ingen husleje kontrakt idet adressen kun blev brugt til at modtage fysisk post. Jeg bor i [Sverige] men arbejder i [by2] i et lønmodtager job. Det var tanken at [virksomhed1] skulle blive stor nok til at kunne tage Jeg har tidligere arbejdet med SMS og market herfor er kæmpe stort.

(...)”

Klageren har i forbindelse med ovenstående oplysninger og i relation til virksomheden fremlagt en ”Licensaftale – draft”, hvor virkomsheden med cvr-nr. XXX som licenstager skal betale 4.000 euro for brug af en opfindelse, benævnt SMS Modul, til licensgiver [person1]. Betalingen er i licensaftale benævnt ”forfatterhonorar” og kan op til et beløb på 3.200 euro om måneden kompenseres som et tilgodehavende på licenstagers tjenester. Det fremgår endvidere, at betalingen forfalder 31. august 2018. Licensaftalen er ikke underskrevet af hverken licenstager, der her er angivet med klagerens navn, eller af licensgiver. Endvidere har klageren fremlagt et dokument benævnt ”[x1]”, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

(...)”

Skattestyrelsen har oplyst følgende i afgørelsen vedrørende klageren og [person1]:

”(...)

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 4. juni 2020 (sagsid. [sag1]) truffet afgørelse i relation til ikke selvangivne indtægter. Dine indkomstansættelser for 2016, 2017 og 2018 er i denne forbindelse forhøjet med 1.183.413 kr. Reguleringer relaterer sig til en omfattende mængde økonomiske transaktioner på dine bankkonti, som du ikke ønsker at redegøre for. Transaktionerne relaterer sig tilsyneladende både til [person1], samt dine virksomheder.

Vi noterer i denne forbindelse, at dine virksomheders økonomiske transaktioner tilsyneladende passerer forbi dine private bankkonti. Der forekommer således at være en sammenblanding mellem din private økonomi og dine virksomheders aktiviteter.

Vi har den 4. september 2020 modtaget kopi af en foreløbig klage til Skatteankestyrelsen (journalnummer [sag2]), som din advokat har indsendt i relation til vores afgørelse af 4. juni 2020. Det fremgår heraf:

De omhandlede overførsler kan efter de foreliggende oplysninger alle via skriftlige beviser henføres til en samarbejdspartner ved navn [person1] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel indtægt hos [person2], idet de omhandlede beløb alle er tilbageført til [person1] og/eller til af ham kontrollerede juridiske personer.

Det fremgår videre:

[person2] har efter de foreliggende oplysninger ikke oppebåret samtlige de omhandlede overførsler, og de kan efter de foreliggende oplysninger alle beviseligt henføres til en samarbejdspartner ved navn [person1] og/eller af ham kontrollerede juridiske personer. Der er således ingen reel indtægt/udeholdt indkomst til beskatning, jf. statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra a.

Vi forstår den fremlagte forklaring således, at du - bevidst - har ageret stråmand i konstruktionen. Vi forstår endvidere den fremlagte forklaring således, at du nu vedgår at dele af de konstaterede indtægter rettelig er dine, og at disse ikke er selvangivet. Hvilke oplyses dog ikke.

(...)”

Den 13. januar 2020 har klageren fremlagt en resultatopgørelse samt en balance for perioden 1. maj 2018 til 31. december 2018. Det fremgår af resultatopgørelsen, at virksomheden har haft en negativ vareregulering – samtidig er der ikke registreret et varelager på virksomhedens balance. Der er ikke fremlagt bogførings- og/eller bilagsmateriale eller anden forklaring, der underbygger oplysningerne i resultatopgørelsen og balancen. Lige såvel som der ikke ses en sammenhæng mellem resultatopgørelsen og det selvangivne underskud på 149.156 kr. Endvidere fremgår det ikke, hvem der har udarbejdet materialet. I forbindelse med fremsendelsen af nævnte resultatopgørelse og balance, har klageren fremsendt følgende oplysninger, der relaterer sig til hans erhvervsmæssige virke:

”(...)

Fradrag for underskud af virksomhed

Jeg har tidligere været indehaver af et website ([virksomhed4].dk) hvor kunder (firmaer) kunne sende sms til deres kunder. En af mine kunder var en superliga fodboldklub som sendte ca. 5000 beskeder pr. uge til deres fans.

Efter at have haft firmaet lukket i noget tid blev jeg kontaktet af [person1] (cpr [...]) som I 2018 var bosiddende i udlandet (jeg mener at det var Malta). Han spurgte om jeg var interesseret I at ansætte ham (eller på anden måde aflønne ham) til at finde kunder til mig. Han vil have €4000 for det per måned. Et beløb jeg ikke kunne betale da min løn fra mit job er 35.000 DKK. Hans forslag var derfor at jeg kunne betale ham €800 kontant (via bank) og resten via “credits” på [virksomhed4].dk som kører systemet til at sende sms’er via internettet.

Jeg forklarede ham at jeg kunne ikke betale €800 men jeg var interesseret i at han kunne skaffe kunder til mig. Han har tidligere haft kontakt til større virksomheder og jeg havde derfor forventning om at få kunder til at rykke [virksomhed1] I/S op i et ApS på sigt. Han fortalte mig at jeg kunne ændre min årsopgørelse med et underskud det første år og på den måde få penge til at kunne betale ham. Jeg ved at store firmaer som vi gik efter der har en lang beslutningsproces fordi planen var at gå efter de store virksomheder.

Jeg har vedlagt regnskabet for [virksomhed1] I/S sammen med bilag for kontante udbetalinger til [person1] for 2018. Jeg kan dog ikke finde de 2 første udbetalinger så disse vil jeg ikke kunne dokumentere.

Jeg har vedlagt udtræk fra databasen på [virksomhed4].dk (som stadig er i drift) for at vise at [person1] har adgang til det beløb. Kreditterne er i øre.

[...]

(...)

Spørgsmål om [person3]

Jeg har vedlagt en ansættelses kontrakt mellem [virksomhed2] og [person3] samt en email ang. afslag på løntilskud da hun ikke boede i Danmark. Da der ikke var mulighed for løntilskud blev det besluttet at hun ikke skulle være ansat længere. Der har derfor ikke været udbetalt løn til hende.

Afslutning

Jeg har ikke haft styr på alt med at drive virksomhed da jeg har haft familie og job jeg skulle passe.

Dette er en fejlvurdering fra min side og jeg har derfor været for nem at “bruge” for andre.

(...)”

I forlængelse af ovenstående fremgår det af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren har forskudsregistreret et underskud på virksomhed på 149.156 kr. Det bemærkes, at klageren ikke har fremlagt en nærmere forklaring på de to afsnit i de fremlagte oplysninger, der ikke er læsbare.

Klageren har fremsendt en række bilag i form af kontooverførelser, hvoraf det fremgår, at klageren har overført 5.967 kr. den 28. september 2018, 5.965 kr. den 1. oktober 2018, 6.000 kr. den 5. november 2018 og 5.967 kr. den 3. december 2018. Alle beløb er overført til [finans1] samt til konto nr. [...88], to af overførslerne er navngivet ”Royalty”. Klageren har oplyst, at der er tale om betalinger til [person1].

I forlængelse af klagerens oplysninger under punktet ”Spørgsmål om [person3]”, har klageren fremlagt en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at [person3] skulle tiltræde en stilling til front-end webudvikling, copyrighting og journalistik fra den 1. januar 2018, til en månedsløn på 25.000 kr. Ansættelsen skulle være hos klagerens iværksætterselskab [virksomhed2]. Ansættelseskontrakten er ikke underskrevet eller dateret. Det bemærkes, at [person3] ses at have samme adresse som nævnte [person1], [adresse4], [by1]. Som dokumentation for ansættelsen af [person3] har klageren fremlagt en mailkorrespondance med [by1] Kommune vedrørende løntilskud til [person3]s stilling. Den 22. december 2017 bevilliger [by1] Kommune tre måneders løntilskud, men stopper igen løntilskuddet den 19. januar 2018, henset til at [person3] er udrejst fra Danmark pr. 3. januar 2018.

For så vidt angår klagerens faglige forudsætninger for at drive virksomhed fremgår det af cvr.dk, at klageren har været involveret i erhvervsmæssig virksomhed siden indkomståret 2001, hvor han enten har været registret som fuldt ansvarlig deltager, legal/reel ejer, en del af direktionen, en del af bestyrelsen eller som stifter. Det fremgår ved opslag på cvr.dk., at en lang række af de virksomheder og selskaber som klageren har været involveret i, er under frivillig likvidation, opløst efter konkurs, tvangsopløst eller ophørt. Skattestyrelsen har under afgørelsens pkt. 2.4.1. og pkt. 2.4.2. registreret de omhandlende virksomheder og selskaber.

Klageren er den 30. juli 2021 fremkommet med en række bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forholdet generelt samt fremlagt en række dokumenter vedrørende nærværende forhold. Dokumenterne har været fremlagt tidligere og er bemærket ovenfor.

Fradrag for renteudgifter af privat gæld

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren har selvangivet en fradragsberettiget renteudgift på privat gæld på 48.346 kr.

Klageren har oplyst følgende til Skattestyrelsen den 10. december 2019:

”(...)

Renteudgifter på 48.346 er renter på et gældsbrev som jeg har med [person1] – Jeg står for 2 gældsbreve hvor der er lagt renter på løbende. Disse er vedlagt denne email.

(...)”

Klageren har fremlagt følgende oversigt over gældsafviklingen på de to gældsforhold:

”(...)

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

(...)”

Endvidere har klageren den 13. januar 2020 fremlagt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at klageren som debitor har en gæld på 256.301,46 kr. til [person1] som kreditor. Gælden er i henhold til gældsbrevet opstået som kompensation på tab, udlæg og kontantlån i perioden 2013 til 2017. Ifølge gældsbrevet lyder de månedlige afdrag på 500 kr. og rentetilskrivningen lyder på 19 procent i p.a. rente med en månedlig rentetilskrivning. Det første afdrag skulle betales den 1. januar 2019. Gældsbrevet ses at være dateret den 1. januar 2018, men er hverken underskrevet af debitor eller kreditor. Der er ikke fremlagt et gældsbrev i relation til klagerens øvrige gældsforhold, som han har oplyst om.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen den 28. januar 2020 har anmodet klageren om dokumentation for realiteten i de fremsendte oplysninger om optagelse af lån på henholdsvis 256.301,36 kr. og 1.196.470,23 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har modtaget de udbedte oplysninger.

Klageren har den 30. juli 2021 oplyst, at lånedokumenterne er aftaleretlige ugyldige.

Fradrag for befordring

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at han har selvangivet et fradrag for befordring på 70.077 kr. Skattestyrelsen har anmodet klageren om en opgørelse af fradraget samt at han fremlægger dokumentation for udgifter til transporten.

Klageren har den 10. december 2019 oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”(...)

Jeg tager tog og færge hver dag og jeg betaler omkring SEK 2800 for denne transport. Jeg har 110 km hver dag med tog, færge og bus.

(...)”

Den 13. januar 2020 har klageren fremlagt følgende oplysninger vedrørende det selvangivet befordringsfradrag:

”(...)

Siden September 2013 har jeg været ansat i [virksomhed3] A/S i [by2] som programmør. Jeg har derfor rejst hver arbejdsdag mellem [Sverige] og [by2] ved at have taget bus hjemme fra til havnen i [Sverige], færgen til [by4] og herfra toget til [by3]. Fra [by3] har jeg taget S- tog til [by2] og derfra bus [...] eller [...] til arbejde.

Jeg har vedlagt dokumentation for transportudgifter for 2019. Jeg har ikke gemt tidligere år da jeg har rejst mellem hjem og [by3] i de 14 år jeg har boet i [Sverige]. Angivelsen af 70.000 i transport kan jeg se er forkert. Jeg har angivet det korrekte tal for 2019 – dette beklager jeg naturligvis. De 70.000 fremkommer da jeg i et par år tog bilen til arbejde i [by3] og derfor ikke har ændret mit fradrag.

Jeg afventer pt. [trafikselskab] som ligger inde med oplysninger om mine køb på mit [kort] nr [...63].

(...)”

Skattestyrelsen har herefter angivet det af klageren selvangivet befordringsfradrag for indkomståret 2019 på 36.038 kr.

Den 2. marts 2020 har klageren fremlagt følgende oplysninger til Skattestyrelsen:

”(...)

Jeg har vedlagt 2 dokumenter som understøtter min transport fra hjem i [Sverige] til [by2] hvor jeg arbejder.

PDF: Flere sider med udskrift fra min [finans2] som jeg har brugt til at betalt for min transport. Jvf. udskriften fra [trafikselskab] så fremgår det tydeligt at jeg har købt mit kort hver måned. Jeg har ikke adgang til tidligere år men mener at det tydeligt fremgår at jeg køber kort hver måned.

Jeg kan godt se at side 2 mangler fra [trafikselskab] og jeg ved ikke hvor den er henne. Jeg fik ikke kontrolleret om jeg fik alt fra dem, men I har fået side 1 og side 3.

Billede: Jeg har vedlagt et billede fra [...].com som viser at jeg også én dag har kørt på cykel mellem [by2] og [by4]. Jeg tager ofte cyklen ned til færgen og enten fra [by3] eller fra [by2] ind til mit arbejde.

Jeg ved at min chef har sendt en email til jer hvor han bekræfter at jeg har mødt frem på arbejde hver dag siden jeg startede.

(...)”

I forbindelse med ovenstående løbende indsendte oplysninger fra klageren, har han deslige fremlagt kvitteringer fra [trafikselskab] for indkomståret 2019, screenshot af en cykeltur fra [by3] til [Sverige] foretaget den 25. juli 2019. Endvidere har klageren fremlagt en kopi af kontoaktivitet fra [finans2] for perioden fra den 12. april 2019 og frem til den 11. januar 2020, hvoraf det fremgår, at der er blevet betalt et beløb på 2.875 kr. til [trafikselskab] den 2. maj 2019, den 1. juli 2019, den 5. august 2019, den 5. oktober 2019, den 5. november 2019 og den 3. december 2019. Der ses en betaling til [trafikselskab] den 17. juni 2019, men beløbets størrelse fremgår ikke. Endvidere fremgår der sporadiske køb i henholdsvis [by4], [by2], [Sverige] og [by3].

Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling endvidere fremlagt et klippekort til færgen/[trafikselskab] for perioden 5. december 2018 til 3. januar 2019, et brev fra [trafikselskab] til klageren med oplysninger om optankning på et [kort], hvor det fremgår, at klageren har fået optanket kortet fra perioden januar 2018 til juni 2018 (det bemærkes, at brevets side to mangler, hvorved oplysninger om eventuelle resterende optankninger i 2018 ikke fremgår). Det fremgår af brevet fra [trafikselskab], at udgiften til optankning i 2018 udgjorde 2.725 SEK og i 2019 udgjorde udgiften til en optankning 2.875 SEK, hvilket svarer til det beløb, der månedligt i 2019 er blevet betalt via [finans2], som oplyst ovenfor. Endvidere har klageren fremlagt et kort til [trafikselskab], et pendlerklubkort til færgen samt et rejsekort.

Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed3] A/S, har den 20. februar 2020 oplyst Skattestyrelsen, at klageren kommer på arbejdspladsen i [by2] hver dag. Endvidere har arbejdsgiveren oplyst, at selskabets arbejdsopgaver kræver, at der arbejdes tæt i teams med daglig kommunikation.

Fra klagerens folkeregister adresse i [Sverige], Sverige og til klagerens arbejdsplads i [by2] er der cirka 60 km, forudsat at han benytter færge fra [Sverige] til [by4].

Klageren har den 30. juni 2021, og efter at have modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, nedlagt påstand om, at han foruden et befordringsfradrag på 36.038 kr. skal indrømmes fradrag for faktiske færge udgifter, opgjort af klageren til 19.295 kr. Klageren har i den forbindelse fremlagt oplysninger vedrørende udgiften til færge mellem [by4] og [Sverige] gældende fra den 1. juni 2021. Udgiften ses at udgøre 85 kr. tur/retur. Skattestyrelsen i 1. instans har således ikke forholdt sig til dette punkt.

Officialprincippet

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen af sagen anmodet klageren om oplysninger første gang den 21. oktober 2019.Den 24. november 2019 rettede klageren henvendelse til Skattestyrelsen og anmodede om en fristudsættelse på syv dage. Anmodningen blev imødekommet med en ny frist til den 5. december 2019. Skattestyrelsen modtog en beskrivelse og tre bilag fra klageren den 10. december 2019, hvorefter Skattestyrelsen fremsendte et forslag til ændring af klagerens indkomst for indkomståret 2018 den 16. december 2019. Skattestyrelsen modtog ikke bemærkninger hertil.

Den 9. januar 2020 anmodede Skattestyrelsen på ny om materiale, dette i forbindelse med nye oplysninger i sagen vedrørende en ansættelse i et af klageren ejet iværksætterselskab. Skattestyrelsen modtog oplysninger og bemærkninger fra klageren henholdsvis den 9. januar 2020, den 13. januar 2020 og den 2. marts 2020.

Skattestyrelsen fremsendte den 23. september 2020 en anmodning om at få oplyst, hvorvidt klageren har yderligere oplysninger, der kan belyse sagen. Klageren oplyste den 23. september 2020, at han fremadrettet ønskede at lade sig repræsentere, hvorved korrespondancen skal foregå til hans repræsentant. Klagerens repræsentant oplyste Skattestyrelsen den 24. september 2020, at de ikke ønsker at afholde et møde med Skattestyrelsen, at de ikke har yderligere bemærkninger til det fremsendte forslag og på den baggrund ønsker at modtage en afgørelse på det foreliggende grundlag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skatteankestyrelsen har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2018 med i alt 263.534 kr.

Som begrundelse for ændringen har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

2.Resultat af virksomhed

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1.Din personlige historik – aktive relationer i henhold til cvr.dk:

[virksomhed5] v/[person2] (CVR-nummer: [...3])

Virksomhedsstatus: Aktiv

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. januar 2001

[virksomhed2] under frivillig likvidation (CVR-nummer: [...2])

Virksomhedsstatus: Under frivillig likvidation

Tilknyttet som: Legal ejer

Ejerandel: 100 %

Stemmerettigheder: 100 %

Ændringsdato: 20. december 2017

Tilknyttet som: Stiftere

Tiltrædelsesdato: 20. december 2017

Tilknyttet som: Reel ejer

Ejerandel: 100,00 %

Stemmerettigheder: 100,00 %

Potentielle kapital- og/eller stemmeandele

Ændringsdato: 20. december 2017

Tilknyttet som: Likvidator

Tiltrædelsesdato: 1. december 2019

2.4.2.Din personlige historik – ophørte relationer i henhold til cvr.dk:

[virksomhed4] ApS (CVR-nummer: [...4])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 18. december 2011

Fratrådt: 3. juni 2014

Bigtiger.dk (CVR-nummer: [...5])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. juni 2001

Fratrådt: 1. marts 2002

[virksomhed5] (CVR-nummer: [...6])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 28. maj 2008

Fratrådt: 26. januar 2012

[virksomhed6] ApS (CVR-nummer: [...7])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 7. september 2010

Fratrådt: 22. november 2012

[virksomhed7] ApS (CVR-nummer: [...8])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 29. marts 2011

Fratrådt: 21. juni 2012

[virksomhed8] ApS (CVR-nummer: [...9])

Virksomhedsstatus: Tvangsopløst

Tilknyttet som: Bestyrelse

Tiltrædelsesdato: 2. august 2011

Fratrådt: 2. august 2011

[virksomhed9] ApS (CVR-nummer: [...10])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 7. oktober 2014

Fratrådt: 30. september 2015

[virksomhed1] I/S (CVR-nummer: [...11])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 25. september 2015

Fratrådt: 15. december 2015

[virksomhed2] IVS (CVR-nummer: [...12])

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Legal ejer

Ejerandel: 100 %

Stemmerettigheder: 100 %

Ændringsdato: 1. marts 2016

Afhændelsesdato: 17. januar 2019

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: 1. marts 2016

Fratrådt: 31. august 2017

[virksomhed10] (CVR-nummer: 36 54 82 66)

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Stiftere

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2015

Fratrådt: 27. oktober 2017

[virksomhed10] (CVR-nummer: 36 54 82 66)

Virksomhedsstatus: Opløst efter konkurs

Tilknyttet som: Direktion

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2015

Fratrådt: 8. august 2016

[virksomhed11] IVS (CVR-nummer: [...13])

Virksomhedsstatus: Tvangsopløst

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: 28. juli 2016

Fratrådt: 31. august 2017

[virksomhed2] under frivillig likvidation (CVR-nummer: [...2])

Virksomhedsstatus: Under frivillig likvidation

Tilknyttet som: Formand

Tiltrædelsesdato: 20. december 2017

Fratrådt: 1. december 2019

Tilknyttet som: Direktør

Tiltrædelsesdato: 20. december 2017

Fratrådt: 1. december 2019

[virksomhed1] I/S (CVR-nummer: [...1])

Virksomhedsstatus: Ophørt

Tilknyttet som: Fuldt ansvarlig deltager

Tiltrædelsesdato: 1. september 2018

Fratrådt: 30. november 2019

Tilknyttet som: Reel ejer

Ejerandel: 100,00 %

Stemmerettigheder: 100,00 %

Har indirekte besiddelser

Potentielle kapital- og/eller stemmeandele

Ændringsdato: 1. september 2018

Afhændelsesdato: 30. november 2019

[virksomhed4] ApS og [virksomhed9] ApS har i 2014 været involveret i en momssag, hvor momsudbetaling er nægtet, fordi der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation. Samtidigt er en licens fakturering anset for at være urealistisk i forhold til selskabets økonomiske formåen, og at transaktionen måtte anses for at være et forsøg på at opnå en umiddelbart økonomisk fordel af momsreglernes periodiseringsbestemmelser. Afgørelserne vedrørende de to selskaber er ikke blevet påklaget.

2.4.3.Sammenfattende konklusion på det foreliggende grundlag

På baggrund af din omfattende erfaring med at eje, drive og lede erhvervsvirksomhed i Danmark, må det forudsættes, at du er bekendt med, at erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af bogføringsloven. Det må endvidere forudsættes, at du er bekendt med, at du som selvstændigt erhvervsdrivende har pligt til at udarbejde og indsende årsregnskab, med tilhørende materiale, vedrørende en sådan virksomhed. Årsregnskaber skal udarbejdes i henhold til mindstekravsbekendtgørelsens bestemmelser.

Din virksomhed har genereret et større underskud. Der er ikke fremlagt budgetter, der viser, at underskuddet kan indhentes i fremtiden ved overskud i årene fremover.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse af, at der er gennemført initiativer til at forbedre virksomhedens resultat i positiv retning. Endelig er der ikke fremlagt markedsføringstiltag, der kan give indikation af, at en bedring er i udsigt inden for en overskuelig fremtid.

Det er ligeledes hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i virksomheden er genereret programmering, immaterielle rettigheder eller patenter, der vil kunne sælges til en uafhængig tredjemand.

Du har forskudsregistreret et forventet underskud af virksomhed på henholdsvis 20.000 EUR (149.156 kr. for 2018) og 48.000 EUR (225.000 kr. for 2019). Beløbet er tilsyneladende sammensat af en månedlig betaling til [person1] på 4.000 EUR, hvoraf der efter dine oplysninger reelt kun skal betales 800 EUR på en nærmere specificeret bankkonto.

Resten af betalingen (3.200 EUR) sker ved at ”indsætte sms’er på en konto”. Det er ikke nærmere oplyst, hvad dette betyder, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at det reelt er sket.

Vi forstår den indsendte drejebog vedrørende ”[x1]” på den måde, at det allerede i udgangspunktet har stået klart – for både dig og din samarbejdspartner - at der ikke vil blive genereret indtægter i virksomheden.

Vi noterer i denne forbindelse, at du – umiddelbart efter at skattemyndighederne har bedt dig om at indsende regnskabsmateriale vedrørende dine virksomheder (december 2019) – har valgt at afvikle dine virksomheder.

Vi bemærker i denne forbindelse, at dit IVS selskab ([virksomhed2]), har indsendt lønoplysninger på [person1] for de sidste måneder af 2019. Størstedelen af lønudbetalingerne lader dog til at være udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond.

Du har oplyst, at [person1] på tidspunktet for betalingerne i 2018 var ”rejsende i Europa”. Det er ikke oplyst, hvad dette nærmere dækker over, ligesom det ikke er oplyst, hvordan en nærmere uspecificeret kundekreds i Europa, kan have interesse i at købe SMSer fra en dansk virksomhed.

Det fremgår af den indsendte drejebog, at der månedligt skal foretages indberetning til eIndkomst registeret vedrørende betalingerne til [person1]. Vi er ikke i stand til at finde lønoplysninger i eIndkomst-registeret om, at [virksomhed1] I/S har foretaget disse indberetninger.

Der er fremsendt dokumentation for, at dele af betalingerne af de 800 EUR er foretaget. Disse er dog benævnt royalty, og ikke løn. Der er ikke fremlagt en forklaring herpå. Det forekommer således uklart, hvad betalingerne dækker over, og det er således fortsat udokumenteret, at der reelt er ydet en arbejdsindsat for betalingerne. Royalty betalinger syntes ikke umiddelbart at indikere, at der er tale om løn for salgsarbejde. Der er dog ikke fremlagt noget aftalegrundlag, herunder royaltyaftale eller fakturamateriale i øvrigt.

Du har i stedet for en royaltyaftale indleveret en licensaftale (se punkt 2.2). Vi finder aftalens indhold uklart, og det er fortsat udokumenteret at der er overdraget en opfindelse, for hvilken der kan betales forfatterhonorar. Under hensyn til de i licensaftalen nævnte beløbsstørrelser, syntes der mere at være tale om, at den månedsløn som [person1] skulle have for at fungere som sælger, søges konverteret til licensbetalinger.

Det er uklart, hvem der er har indgået de skitserede aftaler. Vi noterer os i denne forbindelse også, at din rådgiver oplyser at betalingerne muligvis også kan relateres til juridiske personer (se nedenfor). Vi kan dog ikke umiddelbart se, at der er indeholdt og indbetalt royaltyskat.

Der forekommer endvidere at være en noget uklar afgrænsning af aktiviteterne imellem dit interessentskab og dit iværksætterselskab. Du er dog af den opfattelse, at det skattemæssige driftsresultat af aktiviteterne skal placeres som fradrag i din personlige indkomst, hvorimod hæftelsen for lønudgifterne skal placeres i selskabet.

Det fremgår videre:

Din advokat oplyser, at du er i besiddelse af skriftlige beviser for at (ikke alle) indtægterne kan relateres til dig, men at du - uagtet heraf - foreløbig undlader at fremlægge disse beviser.

Det driftsøkonomiske overskud på konstruktionen forekommer således ikke at tage sigte på kundebaseret omsætning, men derimod skatte- og momsmæssige fradrag, samt offentlige tilskud og refusioner.

For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at skatteyder skal sandsynliggøre, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er sandsynliggørelse for, at der ikke er udsigt til overskud i henhold til domspraksis. Domspraksis fremgår blandt andet af Juridisk Vejledning, afsnit C.C.1.3.1.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at driften af din virksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Virksomheden har således haft en omsætning på 0 kr., og fremstår som værende uden reelt indhold og aktivitet. Med henvisning hertil må virksomheden siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet på noget tidspunkt i sin levetid.

Dine oplysninger om, at du tidligere har arbejdet med SMS, og at markedet herfor er kæmpestort, fremstår udokumenteret. Tværtimod syntes din erhvervsmæssige historik at indikere, at du og din samarbejdspartner ikke har været i stand til at drive en erhvervsmæssig virksomhed, der har genereret et reelt økonomisk overskud til at understøtte varig drift af en erhvervsmæssig virksomhed.

Virksomhedens løbende drift syntes således at forudsætte en konstant tilførsel af likviditet fra andre kilder.

Af de fremlagte oplysninger vedrørende din kommunikation med Jobcenter [by1], fremgår det at et tildelt løntilskud frafaldes den 19. januar 2018, fordi din medarbejder er fraflyttet landet. Hermed ophører ansættelsesforholdet. Dette uagtet at der i henhold til ansættelseskontrakten burde være udbetalt løn for januar måned 2018.

Med hensyn til den fremlagte ansættelseskontrakt vedrørende [person3], skal det bemærkes at der ikke er fremlagt dokumentation for, at medarbejderen er opsagt, eller at der er udbetalt løn i henhold til kontrakten.

Du har herudover ikke fremlagt oplysninger om, hvordan du er kommet i forbindelse med [person3], der er ansat til at lave ”front-end webudvikling, copyrighting og journalistisk arbejde i øvrigt” Vi bemærker dog at det fremgår af det indsendte gældsbrev (med [person1] som kreditor) og den indsendte ansættelseskontrakt (med [person3]), at begge personer har samme private bopælsadresse.

Din virksomheds drift syntes ikke at indikere, at der er et økonomisk råderum til at udbetale en løn på 25.000 kr. om måneden. Herunder henset til at du oplyser, at du kun havde råd til at ansætte [person1] til 800 EUR (omkring 6.000 DKK) om måneden, fordi du fratrækker underskud af virksomhed på din forskudsregistrering.

Det forekommer herudover uklart, hvilket behov din virksomhed har for journalistisk arbejde. På det foreliggende grundlag syntes der heller ikke at være tale om, at ansættelsen er kommet i stand, som følge af et offentligt jobsopslag.

Det indsendte regnskab og balance kan ikke afstemmes til din selvangivelse. Regnskab og balance er ikke underbygget af bogførings- eller bilagsmateriale. Vi har i vores brev af 28. januar 2020 (sagsid. [sag1] - punkt 7) bedt dig om at redegøre nærmere for indholdet af regnskabet. Vi har ikke modtaget en tilfredsstillende besvarelse heraf.

Der er ikke fremlagt en forklaring på hvorledes der kan opstå en negativ varelagerregulering i virksomhedens første regnskabsår. Herunder henset til at der ikke optræder et varelager i virksomhedens balance. Vi må på det foreliggende grundlag anse materialet for at være efterfølgende rekonstrueret materiale, der ikke kan lægges til grund for din skatteansættelse.

Vi anser ikke din virksomhed for at være rentabel, og der er ikke umiddelbart udsigt til overskud. Dette bekræftes af, at du har valgt at lukke ned for aktiviteterne umiddelbart efter, at skattemyndighederne bad dig om at udlevere virksomhedens regnskabsmateriale. Vi anser således ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er skattemæssigt fradrag for underskud af virksomheden.

Som følge af manglende dokumentation for afholdte udgifter, kan de selvangivne fradrag ikke godkendes. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6 a.

På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at din personlige enkeltmandsvirksomhed ikke drives erhvervsmæssigt med henblik på overskud. Fradrag for det selvangivne underskud kan derfor ikke godkendes.

3.Renteudgifter

(...)

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger

Vi har bedt dig om at sende dokumentation for at du har optaget (modtaget) lån på 256.304,48 kr. og 1.196.470,23 kr., herunder oplysninger om, hvordan de nævnte lånebeløb er fremkommet. Vi bemærkede i denne forbindelse, at oplysning om at der er tale om kompensation for tab, udlæg og kontantlån gennem en længere årrække ikke er tilstrækkeligt. Vi har ikke modtaget en tilfredsstillende besvarelse heraf.

Vi har bedt dig om at sende kopi af underskrevne gældsbreve vedrørende dine lån hos [person1], herunder en redegørelse for din anvendelse af låneprovenuet. Vi har ikke modtaget en tilfredsstillende besvarelse heraf.

Vi har fremført overfor dig, at der i en tidligere kontrolsag vedrørende [virksomhed12] ApS, er indleveret kopi af et gældsbrev, hvoraf fremgår, at du har lånt 1.396.577,20 kr. af selskabet. Du blev i denne forbindelse bedt om at sende en redegørelse for, hvad der er sket med lånet. Hvis lånet er indfriet/eftergivet bedes dette dokumenteret. Vi har ikke modtaget en tilfredsstillende besvarelse heraf.

Vi har bedt dig om at sende dokumentation for at du har betalt afdrag/renter/ydelser i henhold til de fremlagte oplysninger om tilbagebetaling vedrørende dine låneoptagelser. Rentetilskrivningen overstiger den månedlige tilbagebetaling i betragteligt omfang. Med det nuværende afdragsmønster vil gælden aldrig blive tilbagebetalt, idet gælden er stigende i hele perioden. Vi har ikke modtaget en tilfredsstillende besvarelse heraf.

Ingen af de fremlagte dokumenter er underskrevet. På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at du ikke har dokumenteret realiteten i de fremlagte oplysninger om dine låneoptagelser hos [person1].

Da vi ikke har modtaget den udbedte dokumentation, kan fradrag for renteudgifter ikke godkendes.

4.Befordring

(...)

4.4.Skattestyrelsens bemærkninger

Du har i en mail den 19. december 2019 oplyst følgende:

Jeg har modtaget jeres brev på skat.dk - så derfor er der ingen grund til at I også sender den som alm. post. - da jeg tidligere har nævnt så åbner min kone min post da hun mener at hun har helt ret til det.

Vi forstår din mail således, at du ikke ønsker at vi sender post til din folkeregisteradresse.

Det fremsendte materiale relaterer sig - som altovervejende hovedregel - til indkomståret 2019. Materialet dokumenterer således - efter vores vurdering - ikke at du dagligt har befordret dig fra [Sverige] til [by2] i 2018.

På det foreliggende grundlag er det vores opfattelse, at du hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du reelt har foretaget transport mellem din folkeregisteradresse i [Sverige] og din daglige arbejdsplads i [by2].

Under hensyn til en samlet vurdering af sagens karakter, er det vores opfattelse, at en godkendelse af dit befordringsfradrag, ikke udelukkende kan baseres på oplysninger, der ikke er underbygget af uvildige dokumentation fra tredjemand.

Da vi ikke har modtaget den udbedte dokumentation, kan fradrag for befordring ikke godkendes.

Øvrige punkter

Du har været involveret i ledelsen af selskaberne [virksomhed4] ApS og [virksomhed9] ApS. Selskaberne har været involveret i en sag, hvor momsudbetaling er nægtet, fordi der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation. Transaktionerne blev anset for at være et forsøg på at opnå en økonomisk fordel af momsreglerne.

Det bemærkes at reguleringerne af dine skatteansættelse for 2016, 2017 og 2018 vil blive oversendt til vurdering af om ansvar skal gøres gældende efter skattekontrollovens bestemmelser.

(...)”

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Der er som sådan ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi forstår klagen således, at der alene er tale om en foreløbig klage. Vi har følgende foreløbige bemærkninger til:

Klagens punkt 2.3.

Klagen fremtræder i sin nuværende form alene som tekstmæssige betragtninger, der ikke er underbygget af egentlig dokumentationsmateriale. Skattestyrelsen kan ikke forholde sig til indholdet af dokumentationsmateriale, som rådgiver oplyser, at han er besiddelse af, men som ikke fremlægges.

Klagens punkt 3.1.

Det er vores vurdering, at det er klager, der har dokumentationspligten for, at klager driver erhvervsmæssig virksomhed med henblik på overskud. Der er ikke fremlagt en sådan dokumentation.

I relation til den påberåbte afgørelse (TfS 1984, 259) skal det bemærkes, at der er tale om en afgørelse om befordringsfradrag, hvorfor denne i materiel sammenhæng er uden relevans. Den tekst som rådgiver henviser til lyder således i sin helhed:

Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper er det udgangspunktet, at ansvaret for tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige, for at en sag kan afgøres, påhviler vedkommende forvaltningsmyndighed. I mange tilfælde må den pågældende borger imidlertid betragtes som nærmest til at fremskaffe og dokumentere oplysninger, der kan begrunde en af ham ønsket retsstilling.

Hvad særligt angår skattemæssige fradrag, er det således klart, at den skattepligtige - i sin selvangivelse - må give oplysninger om de udgifter m.v., der begrunder det ønskede fradrag. Forudsætningen for, at disse oplysninger kan kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, er imidlertid, at oplysningerne kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret (bevist) Ved sagens eventuelle indbringelse for domstolene gælder dette tilsvarende. Hvad der må kræves for at anse en oplysning for tilstrækkeligt dokumenteret, kan ikke siges generelt, men afhænger dels af de faktiske omstændigheder, dels af lovregler og af den praksis, der har udviklet sig på det pågældende område.

I almindelighed udtrykkes den skattepligtiges pligt til at dokumentere oplysninger ikke direkte i lovteksten. Når det f.eks. i ligningslovens§ 9 B, er bestemt, at befordringsudgifter under visse nærmere angivne betingelser kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, er det imidlertid forudsat, at den skattepligtige - såfremt han vil gøre brug af reglen - må oplyse, og, hvis skattemyndighederne kræver det, nærmere dokumentere, at han faktisk opfylder de betingelser, der er opstillet i bestemmelsen.

Undertiden indeholder en skattelovsregel dog en udtrykkelig bestemmelse om, at den skattepligtige skal godtgøre et bestemt forhold. En sådan angivelse af dokumentationspligten kan navnlig være indiceret, når der som følge af fradragsreglens karakter efter omstændighederne må stilles særlige krav til det materiale, som danner grundlag for vurderingen af, om den pågældende regel kan bringes i anvendelse, og der derfor er særlig anledning for den skattepligtige til at sikre sig den fornødne dokumentation.

Skattestyrelsen er naturligvis enige i Justitsministeriets betragtninger, der ikke kan underbygge rådgivers argumentation om bevisbyrde, hvis den læses i sin helhed - og læsningen fortsætter efter første sætning.

Med hensyn til indholdet af TfS 2003, 401 skal det bemærkes, at der er tale om en artikel skrevet af en advokat til et temanummer af TfS i anledning af statsskattelovens 100 års jubilæum.

Rådgiver anfører ikke nærmere hvilken del af den længere artikel, der mere konkret henvises til. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at artiklen ikke kan tages som udtryk for andet en forfatterens personlige betragtninger uden en nærmere defineret retskildeværdi.

Det er således ikke Skattestyrelsen, der skal dokumentere, at klager ikke driver selvstændig virksomhed. Dette særligt ikke i en situation hvor klager ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning. Såfremt rådgiver er af den opfattelse, at der skal medregnes et resultat af selvstændig virksomhed ved opgørelen af klagers skattepligtige indkomst, skal der fremlægges behørig dokumentation herfor. Dette uanset om dette driftsresultat er positivt eller negativt.

Der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at der er realitet i en konstruktion med klager som indehaver af en IT virksomhed, der tilsyneladende skulle drives både i et IVS (med klager som eneejer) og i et interessentskab (ejet 50/50 af klager og det nævnte IVS). Virksomheden blev afviklet, efter Skattestyrelsen bad om, at der blev indsendt dokumentation.

Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale har vi kontaktet klagers pengeinstitut for at få udleveret kopi af klagers bankkontoudskrifter. De i denne forbindelse konstaterede indtægter er herefter henført til klager som personlig indkomst. Der blev truffet afgørelse herom den 4. juni 2020 (sagsid. [sag1]). Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen ([sag2]). De to klager kan med fordel behandles sammen.

Klagens punkt 3.2.

Rådgiver anfører, at det er muligt at foretage en opdeling i den skatteretlige vurdering af den erhvervsmæssigt karakter af en virksomhed, således at vurderingen for 2018 ikke nødvendigvis er den samme som for 2019-2020.

Skattestyrelsens afgørelse vedrører alene skatteansættelsen for 2018, hvorfor rådgivers anbringende om sondring mellem flere indkomstår ikke er relevant.

Skattestyrelsen har bedt klager om dokumentation for den erhvervsmæssige karakter af de involverede virksomheder. Officialprincippet er derfor overholdt. Da de udbedte oplysninger ikke er modtaget, er der truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.

Klagens punkt 3.3.1.

Retsplejelovens bestemmelser finder ikke anvendelse ved behandlingen af Skattestyrelsens afgørelser hos Skatteankestyrelsen. Der er således ikke tale om en domstolsbehandling, men en administrativ klagebehandling ved en administrativ klageinstans. Rådgivers anbringende med at vende bevisbyrden må således afvises.

Retsplejelovens§ 96 vedrører anklagemyndighedens opgave i forbindelse med politiet (forfølge forbrydelser). Henvisningen er derfor ikke relevant i denne sag.

Skattestyrelsen udøver sit virke ved at træffe forvaltningsretlige afgørelser.

Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgerens tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - for eksempel en skatteansættelse - er genstand for en forhandling med Skattestyrelsen. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 5.2.1. i Ombudsmandens redegørelse af 21. marts 2018 (FOB 2018-10).

Skattemyndighederne er herudover ikke underlagt de advokatetiske regler, hvorfor indholdet heraf ikke har relevans i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af klagers selvangivelse.

Klagens punkt 3.3.2.

De ligningsmæssige retningslinjer for deltidslandbrug forekommer - på det foreliggende grundlag - at være uden relevans i forhold til vurderingen af den erhvervsmæssige karakter af klagers IT virksomhed.

Skattestyrelsen har bedt klager om dokumentation for den erhvervsmæssige karakter af de involverede virksomheder. Officialprincippet er derfor overholdt. Som følge af manglende oplysninger er der truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.

Skattestyrelsen har ikke til opgave at udarbejde teoretiske redegørelse for den skattemæssige behandling af fradrag. Skattestyrelsens afgørelse er således ikke et bindende svar, men en kontrol af den skattepligtige indkomst som klager har opgjort.

Klagens punkt 3.3.3.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har afholdt fradragsberettigede udgifter vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for eksistensen af hverken materielle eller immaterielle aktiver.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager har modtaget et forhåndstilsagn, som et eventuelt forventningsprincip kan baseres på.

Klagens punkt 3.4.

Klager har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at klager er berettiget til et befordringsfradrag. Det selvangive fradrag er derfor ikke godkendt. Klagen til Skatteankestyrelsen er ikke vedlagt specifikation eller dokumentation vedrørende fradraget.

Klagens punkt 3.5.

Skattestyrelsen har søgt sagen oplyst ved at bede klager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de selvangivne fradrag. Officialprincippet er derfor overholdt. Se desuden ovenfor anførte.

Klagens punkt 3.6.

Klager har ikke fremlagt behørig dokumentation for, at klager er berettiget til et fradrag for renteudgifter. Det selvangive fradrag er derfor ikke godkendt. Klagen til Skatteankestyrelsen er ikke vedlagt dokumentation vedrørende rentefradraget, eller dokumentation for gældens realitet.

Det skal hertil bemærkes, at en kontrol af debitors indkomst- og formueforhold indtil videre ikke har frembagt dokumentation for gældsforholdets eksistens. Sagsbehandlingen er endnu ikke afsluttet.

Det er ikke oplyst hvilket selskab med forskudt regnskabsår (men med retlig regnskabsperiode fra den 1. januar til 31. december), der henvises til, herunder hvad klager har med det pågældende selskab at gøre. Skattestyrelsen kan derfor ikke forholde sig til argumentet.

Da der ikke er fremlagt hverken regnskabs- eller dokumentationsmateriale vedrørende virksomhedskonstruktionen, har vi ikke mulighed for at vurdere, om de fremførte betragtninger om transparente selskaber kan bringes i anvendelse i denne situation. Vores umiddelbare indtryk er dog, at det ikke er tilfældet.

Det må med baggrund i ovenfor anførte afvises rådgivers betragtninger om ugyldighed.

Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsen har søgt sagen oplyst ved at bede klager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de selvangivne fradrag. Officialprincippet er derfor overholdt.

(...)”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. maj 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2018
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	179.150 kr.	0 kr.	0 kr.
Fradrag for renteudgifter af privat gæld	0 kr.	48.346 kr.	0 kr.	0 kr.
Fradrag for befordring	0 kr.	36.038 kr.	36.038 kr.	36.038 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 4. juni 2020 ændret klagers skatteansættelse for indkomståret 2018. Klagen omhandler, hvorvidt klagers virksomhed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed samt om klager er berettiget til fradrag for renteudgifter af privat gæld. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af klagers virksomhed. Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for renteudgifter af privat gæld.

Klagen omhandler endvidere, om klager er berettiget til fradrag for befordring. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der kan anerkendes fradrag for befordring.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Faktiske forhold

Klager driver virksomheden [virksomhed1] I/S med CVR-nr. [...1] i perioden fra den 1. september 2018 og frem til den 30. november 2019, hvor virksomheden er registreret som ophørt. Iværksætterselskabet [virksomhed2] med CVR-nr. [...2] var registreret som interessentskabsdeltager sammen med klageren. [virksomhed2] er ligeledes stiftet af klager. Derudover er klager lønmodtager hos [virksomhed3] A/S.

Fradrag for underskud af virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at den af klager drevne virksomhed ikke i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssigt drevet i det pågældende indkomstår, hvorfor der ikke skal godkendes fradrag for virksomhedsunderskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen tillagt det betydning, at klager på baggrund af sin omfattende erfaring med at eje, drive og lede erhvervsvirksomhed i Danmark, må forudsættes at være bekendt med den retlige regulering, som erhvervsdrivende er underlagt, herunder bogføringsloven.

Klager har selvangivet et underskud på 149.156 kr. Ud fra det af klager fremlagte regnskab, ses der ikke at være fremlagt oplysninger, som dokumenterer et tilsvarende underskud.

Det må være en forudsætning for at anse en virksomheds drift for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, at der er sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. U2000.313H.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har fremlagt sådanne oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der er udsigt til en rimelig fortjeneste eller driftsherreløn. Skattestyrelsen bemærker hertil, at klager efter henvendelse fra SKAT har ophørt virksomhedens drift.

Fradrag for renteudgifter af privat gæld

Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, at en låntager, der er omfattet af reglerne for grænsegængere, skal indberette oplysninger om långivers identitet for at kunne få fradrag for renteudgifterne.

Ud fra det fremlagte gældsbrev finder Skattestyrelsen ikke, at klager har godtgjort, at der foreligger et retligt forpligtende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevet. Skattestyrelsen bemærker, at gældsbrevet hverken er underskrevet af klager eller långiver.

Det følger af SKM2003.210.ØLR, at det påhviler skatteyderen at fremlægge fyldestgørende dokumentation for pengestrømmen. Skattestyrelsen finder ikke, at der er oplysninger, der objektivt dokumenterer, at klageren har modtaget beløbene på 256.304,48 kr. og 1.196.470,23 kr. Ligeledes er der ikke dokumentation for, at klager har betalt afdrag og renter på gælden.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at der er en årlig rentetilskrivning på 19 %, hvilket overstiger den månedlige tilbagebetaling. Låneforholdene ses således alene at stige, og ud fra den fremlagte oversigt over gældsafviklingen, er der ikke udsigt til, at gælden vil blive tilbagebetalt.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan gives fradrag for renteudgifter af privat gæld.

Fradrag for befordring

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, at der gives fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår ligeledes, at der alene kan imødekommes fradrag for faktiske udgifter til færgetransport mod dokumentation. Dette følger også af SKM2001.654.ØLR, hvor der blev godkendt fradrag for skatteyders kørsel fra hjemmet i Sverige til hans arbejdsplads i Danmark, men hvor der ikke blev godkendt fradrag for færgeudgiften, da denne udgift ikke var dokumenteret.

Klager har sædvanlig bopæl i [Sverige] og har arbejdsplads i [by2]. Det må formodes, at klager har foretaget befordring fra sin bopæl i Sverige og til arbejdspladsen i [by2]. Denne formodning forstærkes af, at klager blandt andet har fremlagt klippekort fra [trafikselskab]. Skattestyrelsen finder dog ikke, at klager har fremlagt dokumentation for færgeudgiften.

Skattestyrelsen anerkender, at klager har et befordringsfradrag, der skønsmæssigt er ansat til 36.038 kr.

Officialmaksimen

Det vurderes ikke, at Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen, da Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har forsøgt at undersøge de konkrete forhold ved eksempelvis at have forsøgt at indhente oplysninger fra klageren ad flere omgange. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der er grundlag for at hjemvise eller annullere sagen på det foreliggende grundlag.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen således enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Klager kan ikke få fradrag for underskud af virksomhed på 179.150 kr. Ligeledes kan der ikke gives fradrag for renteudgifter af privat gæld på 48.346 kr. Klager får dog godkendt et fradrag for befordring på 36.038 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at henholdsvis fradrag for underskud af virksomhed, fradrag for renteudgifter af privat gæld samt fradrag for befordringsfradrag anerkendes som selvangivet.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

1. PÅSTANDE

Påstandene er uden overskrifter delt op i skattepligtig personlig indkomst, kapitalindkomst og befordringsfradrag.

INDKOMSTÅRET 2018

PERSONLIG INDKOMST

PRINCIPALT:

Skattepligtig indkomst skal nedsættes med 179.150 kr.

PRINCIPALT:

Befordringsfradrag skal anerkendes med 36.038 kr.

SUBSIDIÆRT:

Skattepligtig indkomst skal efter Landsskatterettens skøn nedsættes med et mindre beløb 179.150 kr. over 0.

SUBSIDIÆRT:

Befordringsfradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb end 36.038 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

KAPITALINDKOMST

PRINCIPALT:

Rentefradrag skal anerkendes med 48.346 kr.

SUBSIDIÆRT:

Rentefradrag skal efter Landsskatterettens skøn anerkendes med et mindre beløb 48.346 kr. over 0.

MERE SUBSIDIÆRT:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

1.SAGSFREMSTILLING

2.1. OPLYSNINGER OM DEN OMHANDLEDE FORSKNINGS- OG FORSØGSVIRKSOMHED M.V. SAMT DOKUMENTATION HERFOR OG FOR BL.A. SELVANGIVNE FRADRAG

Der vil senere blive redegjort og dokumenteret vedrørende den omhandlede forsknings- og forsøgsvirksomhed og de selvangivne fradrag m.v.

Bl.a. de oplysninger, som Skattestyrelsen har anmodet om, vil blive forsøgt fundet og fremlagt.

2.2. BEFORDRINGSFRADRAG

[person2] har oppebåret befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Dette fremgår af skriftlige beviser, herunder skriftlige erklæringer.

2.3. MISFORSTÅET FAKTUM AF SKATTESTYRELSEN

Den forståelse af faktum, som er lagt til grund, på side 13, 4. sidste afsnit, i afgørelsen af 7. oktober 2020, har ikke støtte i ordlyden til det skrevne, jf. bl.a. ”alle” og ”samtlige”. Det er naturligvis berettigede overvejelser, som Skattestyrelsen selv kan foretage. Men de kan ikke tages [person2] til indtægt.

2.ANBRINGENDER

3.1. BEVISBYRDEN FOR SKATTERETLIG KVALIFIKATION AF EN VIRSOMHED SOM ERHVERVSMÆSSIG HENHOLDSVIS IKKE- ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED

Skattestyrelsen har bevisbyrden i sager vedrørende skatteretlig kvalifikation af en virksomhed som ikke- erhvervsmæssig/hobby, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

For så vidt angår de specifikke skattemæssige fradrag har [person2] efter praksis og retspraksis bevisbyrden.

3.2.	ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED I SKATTERETLIG FORSTAND

Der er enighed om, at der er en forudsætning for fradragsret for underskud, ret til afskrivninger m.v., jf. dog f.eks. SKM2013.597.SR, at i [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] var en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand i indkomståret 2018.

Det er muligt at dele en virksomhed op i erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed i dele af dens levetid, således at en virksomhed f.eks. i indkomståret 2018 er erhvervsmæssig, og at virksomheden i f.eks. i indkomstårene 2019 – 2020 er en hobbyvirksomhed, jf. Jan Pedersen m.fl., Karnov, Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, p. 265.

Det er ligeledes muligt at gøre en ellers hobbykvalificeret virksomhed erhvervsmæssig, hvis virksomheden må anses for en del af ejerens eller ejernes øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, jf. Jan Pedersen m.fl., Karnov, Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, p. 265.

De ovennævnte praksis’ er ulovhjemlede og uhjemlede, men der kan støttes ret herpå af skattesubjekterne i begunstigende retning i medfør af en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger.

Der er ej heller lovhjemmel og/eller hjemmel til at udskille aktiviteter i en erhvervsmæssig virksomhed som hobbyaktiviteter, jf. for anvendelsen heraf hos Jan Pedersen m.fl., Karnov, Skatteretten 1, 6. udgave, 2013, p. 265. Men skattesubjekterne kan ligeledes i et sådant tilfælde støtte ret på fast, ensartet ulovlig praksis i begunstigende retning.

Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt spørgsmål om [person2]s 1) øvrige erhvervsmæssige virksomhed og 2) om udskillelses af hobbyaktiviteter har været undersøgt (officialmaksimen) og vurderet (begrundelsespligten) af Skattestyrelsen og i benægtende fald hvorfor ikke (opfordring nr. 1).

Den omhandlede virksomhed under [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] var erhvervsmæssig under eller i sammenhæng med [person2]s øvrige erhvervsmæssige virksomheder i skatteretlig forstand, jf. bl.a. Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020.

3.3.	MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHEDOVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

3.3.1.

FORHANDLINGSMAKSIMEN OG BL.A. RETSPLEJELOVENS § 96, STK. 2

Der skal indledningsvist gøres opmærksom på retsplejelovens § 338 eller forhandlingsmaksimen.

Det samme gælder for praksis under officialmaksimen, bl.a. fordi forvaltningen, herunder Landsskatteretten, skal overholde retspraksis, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt.

Så i hvert fald potentiel ulovlig begrænset eller reduceret prøvelse ved domstolene fra både Skatteministeriets og skattesubjekternes advokater som følge af nedlagte påstande og fremsatte anbringender kan blive et cirkulært juridisk problem eller en ond juridisk cirkel.

Lovhjemmelsreferencer eller manglende lovhjemmelsreferencer i domshovederne i f.eks. SKM (Skattestyrelsens hjemmeside) er ikke indsat af domstolene, men af f.eks. Skattestyrelsen eller Kammeradvokaten, hvorfor lovhjemlerne i givet skal findes i præmisserne eller i anden række efter omstændighederne i påstandsdokumenterne, jf. retsplejelovens § 218 og 218 a, jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen). Der har været eksempler på direkte forkerte domshoveder (klar ikke- kongruens), der nu er rettede, jf. bl.a. herom i TfS 2015, 282.

Der gøres ligeledes opmærksom på retsplejelovens § 96, stk. 2, analogt, eller en almindelig retsgrundsætning med et nær tilsvarende indhold. Skatteministeriet er forvaltningsretligt og dermed formentlig tillige procesretligt forpligtet til en sagsbehandling inden for gældende ret, jf. Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 5. udgave, p. 380ø (tillige henvisning til Bent Christensen) og Waage, Det Offentlige som Procespart, bl.a. p. 357-358.

Der gælder således ikke noget såkaldt ”Pinocchio-princip” eller ”der er ingen bånd, der binder mig...” for Skatteministeriet. Selv om dette i hvert fald mundtligt er blevet hævdet af Skatteministeriet og Kammeradvokaten.

Skatteministeriet skal således i sin materielle retssagsførelse optræde som forvaltningsmyndighed eller som Skattestyrelsen eller Landsskatteretten skal gøre, ligesom Kammeradvokaten - uanset eventuelle forhold i retssagsvejledningen - skal informere Skatteministeriet om sagens principielle juridiske også retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 9.2.

3.3.2. MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG

VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

Der skal vedrørende hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager henvises til bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Dette er til illustration af, at de omhandlede lovhjemmelsproblemer kan genfindes på det andet hovedområde i forhold til afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed. Den Juridiske Vejledning 2020- 1, afsnit C.C.1.3.1, nævner ingen lovhjemmel til afgrænsning mellem erhvervsmæssigvirksomhed og hobbyvirksomhed, og det fremgår med rette eller urette af Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.C.1.3.2.1 under deltidslandbrug, at hjemlen er en særlig ligningspraksis, og det fremgår af flere af de andre eksempler under samme afsnit C.C.1.3.2.1 i Den Juridiske Vejledning 2019-1, at hjemlen er (alene) praksis.

Det bemærkes, at lovhjemmelsreferencer i domshovederne ikke er indsat af domstolene, men af Skattestyrelsen eller Kammeradvokaten, hvorfor lovhjemlerne i givet skal findes i præmisserne eller i anden række efter omstændighederne påstandsdokumenterne, jf. retsplejelovens § 218 og 218 a, jf. retsplejelovens § 338 (forhandlingsmaksimen).

Der har været eksempler på direkte forkerte domshoveder (klar ikke-kongruens), der nu er rettede, jf. bl.a. herom i TfS 2015, 282.

Selve hjemlen til at fratrække underskud er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor afgrænsningshjemlen, som kan juridisk sidestilles med korrektionshjemlen i f.eks. ligningslovens § 2, jf. TfS 1998, 199H (ingen lovhjemmel til korrektion), som alene beror på praksis.

Det kan ikke udelukkes, at denne afgrænsningshjemmel kunne bestå eller kvalificeres i eller via klare forarbejder til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men sådanne forarbejder foreligger heller ikke, jf. for samme principper i TfS 1998, 199H og U.1998.1314H.

Og der skal både være lovhjemmel til 1) beskatning eller fradrag samt 2) hjemmel til f.eks. korrektion og/eller afgrænsning, jf. bl.a. TfS 1998, 199H og ligningslovens § 2 (indført som følge heraf) og principperne heri. Ligningslovens § 2 er en korrektionshjemmel og ikke en afgrænsningshjemmel, jf. bl.a. SKM2012.92H samt for samme principper vedrørende statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 hos dekan Henrik Dam, Rette Indkomstmodtager – allokering og fiksering, Thomson, 2005, p. 718ff.

Der er således ikke lovhjemmel til at afgrænse erhvervsmæssig virksomhed over for hobbyvirksomhed, hvilket er et forhold, der i givet fald beror på mange års brud på de demokratiske værnsregler inden for skatteretten, jf. Grundlovens § 3, § 43, 1. led, og § 46, stk. 1.

Skattestyrelsens anvendelse af ulovlig praksis (regulering af skattebyrden i bebyrdende retning for skattesubjekterne ulovhjemlet og uhjemlet) er et velkendt fænomen, jf. bl.a. U.1998.1314H og SKM2016.504.HR.

Desuden er der i nyere Højesteretspraksis anvendt et skærpet hjemmelskrav eller et almindeligt modificeret hjemmelskrav, jf. bl.a. SKM2016.504HR (udledning af ulovlige kriterier fra pvcafgiftsloven), U.2017.4H (ulovlig praksis), U.2017.38H (ulovlig praksis) og U.2018.3697H (ulovlig praksisændring/ulovlig praksis).

Der vil under disse hjemmelskrav ikke kunne udledes lovhjemmel til afgrænsning, og det må således være et lovhjemmels- og hjemmelsproblem svarende til f.eks. TfS 1998, 199 eller U.1998.1314H.

Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for (anbringender) og dokumentere (beviser via f.eks. anbringender i sager), at der er lovhjemmel til afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed (opfordring nr. 2).

3.3.3. FRADRAG FOR FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSUDGIFTER I MEDFØR AF LIGNINGSLOVENS § 8 B, STK. 1, OG SÆRLIG LIGNINGSPRAKSIS TIL STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A (LEX SPECIALIS RÆKKEFØLGE)

[person2] kan støtte ret på Den Juridiske Vejledning (begunstigende for skattesubjekterne) i medfør af en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger. Dette gælder både for så vidt angår Skattestyrelsens lovlige, ulovlige og klart ulovlige fortolkning, jf. SKM2015.479.HR, e.c. (kun for afgørelsers vedkommende), og delvist Den Juridiske Vejledning 2019- 1, Bindende virkning.

Følgende lempelige særlige ligningspraksis vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed fremgår af Den Juridiske Vejledning 2020-1, C.C.2.2.2.20 (mine fremhævninger):

”...

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstår man ifølge bemærkningerne til loven den såkaldte anvendte forskning; dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. I bemærkningerne til den oprindelige lov, hvor grundforskning ikke var særskilt nævnt, anføres det nemlig, at fradragsreglerne i princippet ikke omfatter den såkaldte grundforskning.

Grundforskning

Ved grundforskning forstår man ifølge bemærkningerne til loven originale undersøgelser for at tilegne sig ny viden og forståelse af videnskabelig karakter, uden at undersøgelserne primært retter sig mod at nå nogle givne mål og resultater, der kan bruges rent praktisk. Fradragsregler for udgifter til grundforskning er tilføjet og er dermed udtrykkeligt gjort fradragsberettigede med virkning fra og med 1988 for at forbedre Danmarks konkurrenceevne.

Begrundelse for reglen

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter er ofte af en sådan karakter, at de enten skulle behandles som etableringsudgifter, der ikke kan trækkes fra, fordi de er omfattet af SL § 6 in fine, eller være udgifter, som savner den fornødne nødvendige og naturlige tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder udgifter til den anvendte forskning i almindelighed og udgifter til grundforskning i særdeleshed.

Dette råder bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, bod på samtidig med, at den for forsøgs- og forskningsudgifternes vedkommende muliggør en fradragsret, selv om udgifterne er

afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er kommet i gang med at drive erhverv.

Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang.

Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne.

...

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.

...

Fradraget omfatter nærmere udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til erhvervsvirksomheden. Det gælder f.eks. anvendelse af videnskabelig eller tekniske viden til at fremstille nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

Fradraget omfatter desuden udgifter til den anvendte forskning. Det er f.eks. udgifter til originale undersøgelser, som retter sig mod at opnå en ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk.

Ydermere omfatter fradraget grundforskningsudgifter, som er afholdt af en igangværende virksomhed. Det er f.eks. udgifter til originale undersøgelser for at tilegne sig ny viden og forståelse af videnskabelig karakter, uden at undersøgelserne primært retter sig mod at nå nogle givne mål og resultater, der kan bruges rent praktisk.

Endelig omfatter fradraget udgifter til at informere om forsøgs- og forskningsarbejde, forudsat at udgifterne er knyttet tilstrækkeligt tæt til den skattepligtiges virksomhed.

...

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har gang i på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifter, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1, og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

...”

Det fremgår af SKM2008.641.BR , at der i et lignende tilfælde som [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] er fradrag for afholdte forsknings- og udviklingsudgifter, selv om virksomheden alene havde samlede indtægter på 8.000 kr. og senere blev likvideret. Byretten traf efter en konkret vurdering denne afgørelse på trods bl.a. af, at lampen aldrig kom i produktion, virksomheden ikke fik nogen indtægter (kun 8.000 kr.), og at patentet aldrig blev udnyttet.

Det omhandlede skattemæssige fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter blev givet i medfør af både statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og § 8 B, stk. 1. Ligningslovens § 8 B, stk. 1, har et bredere og dybere anvendelsesområde end statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. bl.a. og forarbejderne i Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.2.2.2.20, Begrundelse for reglen, hvorfor SKM2008.641.BR alene skal vurderes i forhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dommen ligger i forlængelse af TfS 2000, 875 V, hvor der tillige blev indrømmet fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, til forgæves afholdte forsøgs- og forskningsudgifter i et med [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] lignende tilfælde. SKM 2008.641.BR er i øvrigt sententia posterior og er kompatibel med øvrig retspraksis. Og den har generel præjudikatsværdi.

Begge domme angiver således det sikre kerneområde for fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom dommene er under forudsætning om erhvervsmæssig virksomhed, og der er i øvrigt et langt bredere område for fradrag i medfør af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det betyder, at det foreliggende tilfælde med [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] endnu desto mere skal gives fradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og/eller i medfør af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. også princippet i TfS 2002, 468 LR, SKM2015.281.SR og princippet i SKM2008.154.SR samt princippet i TfS 1999, 147 LR. Dette ligger også i forlængelse af, at udgifter til en virksomheds særligt selvskabte know-how er fradragsberettiget i medfør af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. SKM2015.281.SR.

Det fremgår endvidere direkte af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.C.2.2.2.19, under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at:

”...

Hvis et patent eller en opfindelse viser sig at være værdiløs, før patentbeskyttelsen er udløbet, kan den ikke professionelle opfinder trække hele det eventuelt uafskrevne beløb fra, men først i det år, tabet er konstateret. Se SKDM 1979.52.40 (16) SKD.

...”

Bl.a. dommene TfS 2000, 875 V og SKM2008.641.BR retligt kvalificerer således, at [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2] er en erhvervsdrivende virksomhed i de omhandlede indkomstår, og at de omhandlede forsknings- og forsøgsudgifter enten er fradragsberettigede eller kan afskrives, jf. allerede statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og i anden række i medfør af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den omhandlede særlige ligningspraksis ligger uden for statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og derfor alene er praksis. Men Landsskatteretten er bundet af domstolenes retsanvendelse, medmindre der er et sikkert grundlag for en anden hjemmelsvurdering via påstandsdokumenterne m.v.

3.3.4. KRITERIER/HENSYN TIL STØTTE FOR ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED FOR [virksomhed1] I/SOG/ELLER FROST MEDIA IVS

Der fremkommes i forbindelse med dokumentationen med anbringender vedrørende konkrete kriterier/hensyn under praksis og retspraksis til støtte for erhvervsmæssig virksomhed for [virksomhed1] I/S og/eller [virksomhed2].

3.4.	BEFORDRINGSFRADRAG

[person2] kan bl.a. via skriftlige erklæringer, betalt pendlerkort hver måned, udskrifter fra bankkonto samt arbejdssteder i ansættelseskontrakter bevise (tilstrækkeligt sandsynliggøre eller godtgøre), at han har oppebåret et retmæssigt befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Der er en fri bevisbedømmelse ved Landsskatteretten, jf. princippet i retsplejelovens § 344, i fravær at direkte bevis- eller dokumentationskrav i lovgivningen.

[person2] kan i øvrigt fremlægge den omhandlede dokumentation, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 7. oktober 2020, side 17f, jf. bl.a. SKM2018.11.LSR.

[person2] opfylder både kravene i henhold til bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 1, og Den Juridiske Vejledning 2020-2, bl.a. afsnit C.A.4.3.3.2, i sig selv, jf. Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning (hvis praksis skulle have en udvidet adgang til fradrag).

3.5.	SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og annullation eller hjemvisning til retsfølge.

De omhandlede retlige og faktiske spørgsmål under denne klages afsnit 3.3.1 – 3.3.4. er ikke undersøgt af Skattestyrelsen, hvorfor konkret forkert retspraksis er lagt til grund, jf. bl.a. SKM2019.186.ØLR, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige og faktiske undersøgelser til en korrekt afgørelse.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.6.	SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE INDEHOLDER BEGRUNDELSESMANGLER MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Afgørelsen skulle for så vidt angår renteudgifter tillige være truffet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skattestyrelsen skulle tillige have henvist til ligningslovens § 4 og retspraksis samt praksis hertil, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.C.1.2.4. Selskabet har faktisk haft et bagforskudt indkomstår, men har retligt regnskabsperiode fra den 1. januar til den 31. december, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.C.1.2.4, Virkningstidspunkt, samt oplysninger i www.cvr.dk.

Forretningsplan for [virksomhed1] I/S ([x1]) er udarbejdet i 2018, hvilken forretningsplan fremlægges som bilag nr. 2.

Der er indgået en licensaftale mellem [person2] og [person1], der fremlægges som bilag nr. 3.

Der er enighed med Skattestyrelsen om, at [person2] har fremsendt en række bilag i form af kontooverførelser, hvoraf det fremgår, at [person2] den 28. september 2018 har overført 5.967 kr., den 1. oktober 2018 5.965 kr., den 5. november 2018 6.000 kr. og den 3. december 2018 5.967 kr. til [finans1] samt til konto nr. [...88]. To af overførslerne er navngivet ”Royalty”. [person2] har oplyst, at der er tale om betalinger til [person1]. Disse beløb på i alt 23.899 kr. svarer nøjagtigt til [virksomhed1] I/S’ balance per 31. december 2018, hvilken balance fremlægges som bilag nr. 4.

Ansættelseskontrakt mellem [person3] og [person2], der er udateret og ikke-underskrevet fremlægges som bilag nr. 5. Det fremgår af e-mail fra [by1] Kommune af henholdsvis 22. december 2017 og 19. januar 2018, at [person3] reelt har været ansat, og at hun har oppebåret løntilskud. Disse e-mails fremlægges som henholdsvis bilag nr. 6 og bilag nr. 7. E-mail med erklæring fra [person2] af 19. januar 2018 om [person3]’s arbejdssted fremlægges som bilag nr. 8.

2.2. [virksomhed1] I/SVAR MOMSREGISTERET

[virksomhed1] I/S var momsregistret og var med en selvangivet omsætning på over 50.000 kr. pligtig hertil. Årsregnskab 2018 for [virksomhed1] fremlægges som bilag nr. 9. Bilag vedrørende bankoverførsler på i alt 23.899 kr. fremlægges som bilag nr. 10.

2.3. MISFORSTÅET FAKTUM AF SKATTESTYRELSEN

2.4.DE OMHANDLEDE LÅNEDOKUMENTER ER FREMKOMMET VIA [person1]S UDNYTTELSE, SVIG OG/ELLER ER PROFORMA I FORHOLD TIL [person2]

De lånedokumenter, som er fremlagt i sagen af [person2], er fremkommet via [person1]s udnyttelse, svig og/eller er proforma i forhold til [person2]. Det, som [person2] tidligere har oplyst om, at han var for let ”at bruge” på grund af travlhed og uvidenhed om virksomhedsdrift ud over selve sine professionelle forudsætninger for produkter (SMS- videresendelsen).

Det reelle er, at [person2] aldrig har modtaget de omhandlede lån, og at han aldrig har modtaget nogen ydelser af værdi fra [person1] og/eller nogen af ham kontrollerede virksomheder eller selskaber, som ikke er betalt.

[person2]s omhandlede konti har fungeret som mellemregnings- eller gennemstrømningskonti for [person1] og/eller ham kontrollerede selskaber, jf. også [person2]s sag vedrørende indkomstårene 2016 – 2018 under sagsnr. [sag2].

2.5.BEFORDRINGSFRADRAG

[person2] har oppebåret befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Dette fremgår af skriftlige beviser, herunder skriftlige erklæringer.

[person2] kan således tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende dette punkt.

Men der er faktiske udgifter til færge herudover på i alt 19.295 kr., jf. afsnit 3.6.1. nedenfor.

I den forbindelse fremlægges erklæring af 12. februar 2020 fra [trafikselskab] vedrørende betalt transport mellem [Sverige] og [by3] i svenske kroner fra 3. juni 2016 frem til 3. august 2018, Skattestyrelsens opgørelsesmodel for skønsmæssigt fradrag for færgeudgifter og prisen for færgebilletter mellem [Sverige] og [by4] hos [virksomhed13] i danske kroner per 1. juni 2021 som henholdsvis bilag nr. 11 – 13.

3.ANBRINGENDER

FOR SKATTERETLIG KVALIFIKATION AF EN VIRSOMHED SOM ERHVERVSMÆSSIG HENHOLDSVIS IKKE- ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED PÅHVILER SKATTEMINISTERIET, HERUNDER SKATTESTYRELSEN

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde under faktum, herunder i sammenhæng med officialmaksimen.

For så vidt angår de specifikke skattemæssige fradrag har [person2] efter praksis og retspraksis bevisbyrden. Skattestyrelsen har henvist til SKM2004.162.HR, der alene vedrører befordringsfradrag, hvilket punkt der er enighed om mellem Skatteankestyrelsen og [person2].

Skatteankestyrelsen har ud fra SKM2004.162.HR (alene befordringsfradrag) udledt, at bevisbyrden for erhvervsmæssig virksomhed tillige påhviler [person2]. Dommen har ikke den præjudikatsværdi, eller m.a.o. er den konkrete retsanvendelse uden for skiven.

Der fremgår ligeledes ingen bevisbyrde til andre end Skatteministeriet i SKM2007.107.HR, som er den dom, Skatteankestyrelsen har henvist til.

Bevisbyrdespørgsmålet er meget centralt, idet det 1) ikke er hjemlet i nogen skattelov, hvorfor det skal hvile på specielle retsgrundsætninger (skatteproces under Grundlovens § 3), ligesom 2) den almindelige retsgrundsætning er, at bevisbyrden påhviler Skatteministeriet, herunder Skattestyrelsen.

Bevisbyrden for erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed påhviler således Skattestyrelsen.

3.2.ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED I SKATTERETLIG FORSTAND

Skattestyrelsen opfordres til at redegøre for, hvorvidt spørgsmål om [person2]s 1) øvrige erhvervsmæssige virksomhed og 2) om udskillelse af hobbyaktiviteter har været undersøgt (officialmaksimen) og vurderet (begrundelsespligten) af Skattestyrelsen og i benægtende fald hvorfor ikke (opfordring nr. 1).

3.3. FRADRAG FOR FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSUDGIFTER I MEDFØR AF SÆRLIG LIGNINGSPRAKSIS i SIG SELV (ALENE PRAKSIS), LIGNINGSLOVENS § 8 B, STK. 1, ELLER SÆRLIG LIGNINGSPRAKSIS UNDER STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A (LEX SPECIALIS RÆKKEFØLGE)

Den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder er alene praksis. I anden række er den hjemlet i ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (lex specialis rækkefølge).

Følgende lempelige særlige ligningspraksis vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed fremgår af Den Juridiske Vejledning 2020-1, C.C.2.2.2.20 (mine fremhævninger):

”...

Definitioner

Forsøgs- og forskningsvirksomhed

Grundforskning

Begrundelse for reglen

Dette råder bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1, bod på samtidig med, at den for forsøgs- og forskningsudgifternes vedkommende muliggør en fradragsret, selv om udgifterne er afholdt af en virksomhed, der endnu ikke er kommet i gang med at drive erhverv.

Den supplerer og udvider dermed de regler om driftsfradrag, der gælder for bl.a. opfindere i SL § 6, stk. 1, litra a, og som kræver, at erhvervsvirksomheden er i gang.

Samlet set er reglen indført for at fremme forsøgs- og forskningsaktiviteter, herunder også grundforskning, og dermed Danmarks konkurrenceevne.

...

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet.

...

Endelig omfatter fradraget udgifter til at informere om forsøgs- og forskningsarbejde, forudsat at udgifterne er knyttet tilstrækkeligt tæt til den skattepligtiges virksomhed.

...

...”

Det fremgår endvidere direkte af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.C.C.2.2.2.19, under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at:

”...

...”

3.4.KONKRETE KRITERIER/HENSYN TIL STØTTE FOR ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED FOR [virksomhed1] I/S

[person2] har – som oplyst over Skattestyrelsen – forsøgt via [virksomhed1] I/S at udvikle et SMS-selskab, hvorigennem kunder kunne købe sms’ direkte til deres kunder. Dette forsøgs- og forskningsprojekt var delvist forsøgt før i [virksomhed4].dk. Det at udvikle et IT-selskab, herunder via indkøb af licenser og betale løn samt royalties og selvstændigt arbejde i sammenkobling hermed, er forsøgs- og forskningsvirksomhed i den særlige ligningspraksis’ forstand. Selvstændig udvikling af IT- løsninger er således forskning- og forsøgsvirksomhed i den særlige ligningspraksis’ forstand.

Der er udarbejdet en drejebog eller forretningsplan for IT-selskabet, hvilken er fremlagt for Skattestyrelsen. Denne forretningsplan er realistisk, herunder har [person2] de fornødne IT- kompetencer til at løfte IT-udfordringer med indkøb af royalties. Der har således været en forretningsplan og de professionelle forudsætninger for virksomhedsdrift. Dette kriterie/hensyn vejer/vægter til støtte for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand både under almindelig praksis og under den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder.

[virksomhed1] I/S har indkøbt licensrettigheder og ubestridt betalt royalty eller løn på i alt 23.899 kr. herfor i indkomståret 2018 til [person1]. Der er således afholdt udgifter i virksomheden til udvikling eller til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Dette kriterie/hensyn vejer/vægter til støtte for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand både under almindelig praksis og under den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder.

Mange virksomhedsentreprenører som [person2]mangler likviditet, hvorfor de på forskellige lovlige måder forsøger at tilvejebringe denne likviditet. [person2] har f.eks. betalt [person1] med de 3.200 EUR via ”SMS point” i [virksomhed4].dk (skattepligtige værdier), ligesom han i øvrigt skattemæssigt har disponeret inden for de gældende regler i forhold til et forventet underskud i [virksomhed1] I/S. Der er således i den sammenhæng intet usædvanligt i [person2] dispositioner for at fremskaffe den fornødne betaling og/eller likviditet. Dette kriterie/hensyn vejer/vægter til støtte for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand både under almindelig praksis og under den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder.

Det forhold, at [person3] bliver ansat i [virksomhed1] I/S er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. bilag nr. 5 – nr. 8, herunder i forhold til udvikling af selskabet, ligesom ansættelsen af [person1] på daværende tidspunkt virkede til at være en sædvanlig og god forretningsmæssig disposition. Ansættelserne, som har været reelle, understøtter kun, at der har været reelt drift i [virksomhed1] I/S. Dette kriterie/hensyn vejer/vægter til støtte for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand både under almindelig praksis og under den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder.

[virksomhed1] I/S var ligeledes momsregistreret og pligtig hertil som følge af sin omsætning, jf. bilag nr. 9. Dette kriterie/hensyn vejer/vægter til støtte for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand både under almindelig praksis og under den særlige ligningspraksis for forsøgs- og forskningsvirksomheder.

Der er ingen hovedkriterier/hovedhensyn i forhold til bedømmelse af, hvorvidt der foreligger en erhvervsvirksomhed eller en hobbyvirksomhed, jf. bl.a. fordi afvejningen af kriterier/hensyn efter Den Juridiske Vejledning, afsnit 2021-1, C.C.1.3.1, er fri. Det betyder, at f.eks. det kriterium/hensyn, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, konkret kan indgå med afgørende vægt. Det bemærkes tillige, at afvejningen eller de forskellige kriterier/hensyns vægt varierer fra forretningsområde til forretningsområde, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.C.1.3.2.1, om forskellige særlige ligningspraksis´, jf. vedrørende den manglende lovhjemmel og hjemmel hertil.

Efter en samlet afvejning af kriterier/hensyn må der lægges afgørende vægt på, at [person2] havde de professionelle forudsætninger for den omhandlede forsøgs- og forskningsvirksomhed inden for IT (konkret SMS), at der var udarbejdet en realistisk forretningsplan, at der var professionelle overvejelser vedr. likviditet, og at der var en medarbejdersammensætning, som gjorde, at IT- virksomheden kunne blive kommerciel.

[virksomhed1] I/S var således erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand i 2018 i første række som forsøgs- og forskningsvirksomhed (særlig lempelig ligningspraksis) og i anden række under den almindelige praksis vedr. erhvervsmæssig virksomhed.

3.5.MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

3.5.1.FORHANDLINGSMAKSIMEN OG RETSPRAKSIS

Der skal i forbindelse med bl.a. den anførte retspraksis til Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.D.2.2.1, gøres opmærksom på retsplejelovens § 338 eller forhandlingsmaksimen.

Retspraksis skal derfor – uanset værnsreglerne i retsplejelovens § 129 og retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. De Advokatetiske Regler, pkt. 1, 9.1 og 18.1 - fortolkes ud fra de nedlagte påstande og fremsatte anbringender, jf. herom hos bl.a. Advokat Christian Dahlager, Civile Retssager, DJØFs Forlag, 2015, 2. udgave, p. 115 – 117, Lindencrone & Werlauff, Dansk Retspleje, 3. udgave, 2005, Thomson, Bernhard Gomard og Michael Kistrup i Civilprocessen, 7. udgave, 2013, Karnov Group, p. 578ff., Jon Stokholm, har i Højesteret – 350 år, Gyldendal, p. 351 – 353 og Frederik Waage, Det offentlige som procespart, 1. udgave, 2017, p. 381.

Højesteretsdommer Jon Stokholm, har i Højesteret – 350 år, Gyldendal, p. 351 – 353, skrevet således i skatte-, moms- og afgiftssager og forhandlingsmaksimen (mine understregninger):

”Generelle synspunkter vedrørende Højesterets stilling på skatteområdet i tiden efter ca. 1960

Højesterets virke på skatteområdet tager udgangspunkt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 48 og 49 i samspil med retsplejelovens kapitel om den borgerlige retspleje. Skattesager behandles i Højesteret i den borgerlige retsplejes former; det vil sige ganske som alle andre sager, der ikke er straffesager. For Højesteret rummer sagsgangen i en skattesag intet særligt.

...

Sagen omfattes af sædvanlige civile procesretlige grundsætninger, navnlig forhandlingsmaksimen. Højesteret afgør sagen inden for de rammer, som parternes påstande, anbringender og bevisligheder udgør.

Højesteret tager ikke af egen drift skrift til oplysning af sagen og kan ikke nå til et resultat, der ligger uden for det processtof, som parterne tilvejebringer.

...

Kammeradvokatens stilling kan heller ikke sammenlignes anklagemyndighedens stilling med det særlige objektivitetskrav, som indeholdes i retsplejelovens § 96, stk. 2.

...”

Det samme gælder for praksis under officialmaksimen, bl.a. fordi forvaltningen, herunder Landsskatteretten, skal overholde retspraksis, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt.

Landsskatteretten er underlagt officialmaksimen og derfor forpligtet til selvstændigt at prøve f.eks. uprøvede lovhjemmels- og hjemmelsproblemer i retspraksis (forhandlingsmaksimen).

3.5.2.MANGLENDE LOVHJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR HOBBYVIRKSOMHED

Der skal vedrørende hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager henvises til bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Der har været eksempler på direkte forkerte domshoveder (klar ikke-kongruens), der nu er rettede, jf. bl.a. herom i TfS 2015, 282.

Desuden er der i nyere Højesteretspraksis anvendt et skærpet hjemmelskrav eller et almindeligt modificeret hjemmelskrav, jf. bl.a. SKM2016.504HR (udledning af ulovlige kriterier fra pvc- afgiftsloven), U.2017.4H (ulovlig praksis), U.2017.38H (ulovlig praksis) og U.2018.3697H (ulovlig praksisændring/ulovlig praksis).

Der vil under disse hjemmelskrav ikke kunne udledes lovhjemmel til afgrænsning, og det må således være et lovhjemmels- og hjemmelsproblem svarende til f.eks. TfS 1998, 199 eller U.1998.1314H.

3.6.BEFORDRINGSFRADRAG

Der er en fri bevisbedømmelse ved Landsskatteretten, jf. princippet i retsplejelovens § 344, i fravær at direkte bevis- eller dokumentationskrav i lovgivningen.

[person2] kan i øvrigt fremlægge den omhandlede dokumentation, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 7. oktober 2020, side 17f, jf. bl.a. SKM2018.11.LSR.

Der er enighed med Skatteankestyrelsen om indstillingen om fuldt medhold vedrørende dette punkt, jf. dog nedenfor i afsnit 3.6.1.

3.6.1.YDERLIGERE BEFORDRINGSFRADRAG SOM FØLGE AF FAKTISKE UDGIFTER

Der er enighed om, at fradrag under bekendtgørelse om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (bekendtgørelse nr. 1044 8. november 2012) og i anden række statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kræver tilstrækkelig dokumentation, og at SKM2001.654.ØLR fastsætter denne dokumentation til at være de omhandlede færgebilletter eller lign. Et transportkort via færge må mindst være ”lign.”.

Det fremgår tillige af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.A.4.3.3.1.3, at:

”...

Særligt om færge- og flytransport

...

For færgetransporten er der derimod fradrag for den faktiske udgift. Hvis udgiften til færgetransporten ikke er nærmere specificeret på billetten eller på en eventuel købsnota, og det ikke er muligt at få den oplyst fra udbyderen, skal der foretages et skøn over, hvor stor en andel af den samlede billetpris, der vedrører færgetransporten.

Ved dette skøn tager Skattestyrelsen udgangspunkt i prisen for den billigste overfart med færgen med pendlerkort/rabatordning for individuel befordring for fodgængere. Dette udgangspunkt kan dog ikke anvendes i alle tilfælde. Hvis den samlede billetpris eksempelvis inkluderer transport med bus/tog over en længere strækning, og billigste overfart med færgen koster næsten det samme som den samlede billet inklusive tog-/bustransport, afspejler prisen for den billigste færgeoverfart med pendlerkort/rabatordning ikke i tilstrækkelig grad færgetransportens andel af den samlede billets pris.

Fradraget begrænses som for alle andre med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring. Se BEK nr. 1044 af 8. november 2012 § 4, stk. 3.

...”

Der er fremlagt tilstrækkeligt dokumentation via specifikt kort knyttet op til [person2](hans navn) med præcist beløb på 2.570 SEK.

I mangel af sikre oplysninger på prisen for kortet fra perioden forud for medio 2017 til 3. juni 2016 må et skønsmæssigt fradrag for faktiske udgifter til færge (ud over normalfradraget) således indrømmes.

Dette fradrag skal fastsættes til 2.570 SEK per måned med den andel, der svarer til prisen tur-retur for en fodgænger med færgen i overensstemmelse med den opgjorte faktiske transport, jf. bilag nr. 11.

Prisen kan opgøres skønsmæssigt ud fra de nuværende priser, jf. prisen for færgebilletter mellem [Sverige] og [by4] hos [virksomhed13] i danske kroner per 1. juni 2021 evt. med en reduktion for inflationen, der har været meget begrænset siden 2016, jf. bilag nr. 12 og nr. 13.

Fradraget for færgebilletter udgør således skønsmæssigt ansat ud fra Skattestyrelsens egen opgørelsesmetode 19.295 kr. (227 dage x 85 kr.) i indkomståret 2018.

Et sådant skønsmæssigt fradrag for udgifter til færge tillagt normalfradrag for befordring vil svare til mere end det af [person2] påståede på 36.038 kr. eller i alt 55.333 kr., hvorfor den i første række principale påstand om hjemvisning (krav ugyldighed) skal tages til følge, ligesom opmærksomheden i øvrigt henledes på Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 4.

Under alle omstændigheder har [person2] krav på et standardiseret fastsat befordringsfradrag, som tillige i givet fald kan opgøres ved hjemvisning (krav om ugyldighed) til Skattestyrelsen eller via Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 4.

3.6.2.ANVENDELSE AF BEKENDTGØRELSE TIL REGULERING AF SKATTEBYRDEN UDGØR BL.A. I DETTE TILFÆLDE (BEKENDTGØRELSE OM VISSE LIGNINGSLOVSREGLER) EN KRÆNKELSE AF DELEGATIONSFORBUDDET I GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

Anvendelse af bekendtgørelse om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (bekendtgørelse nr. 1044 8. november 2012) er en tilsidesættelse af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led.

Delegationsforbuddet har efter retspraksis varierende styrke, men der foretages klart for kvantitativ og kvalitativ skatteretlig regulering via fradrag for færgeudgifter via bekendtgørelse, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 5.

Skattestyrelsen har ikke henvist til bekendtgørelsen i sin afgørelse, men bedømmelsen i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen har været bebyrdende for [person2].

Skattestyrelsens afgørelse lider derfor af hjemmelsmangler, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres som følge af lovhjemmels- og hjemmelsmangler.

[person2] kan i medfør af en lighedsgrundsætning og/eller et princip om berettigede forventninger støtte ret på den omhandlede bekendtgørelse.

3.7.DE OMHANDLEDE LÅNEDOKUMENTER ER AFTALERETLIGT UGYLDIGE

De lånedokumenter, som er fremlagt i sagen, er aftaleretligt ugyldige, jf. aftalelovens § 31 (udnyttelse), hvor [person2] er blevet udnyttet af [person1]. Samme kvalifikation kan foretages under aftalelovens § 34 (proforma), hvorunder de omhandlede lånedokumenter er udfærdiget som proforma, jf. Lennart Lynge Andersen, Aftaleloven med kommentarer, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 240 – 241. Lånedokumenterne ville i øvrigt stride imod aftalelovens §§ 33 og 36 eller almindelig hæderlighed samt DL 5-1-2, jf. U 2014.2434 H.

De omhandlede lånedokumenter kan således ikke gøres gældende inter parters ([person1] og [person2]) eller i forhold til tredjemænd som Skattestyrelsen.

Der er ingen skatteretlig, dansk omgåelsesgrundsætning/realitetsgrundsætning (almindelig skatteretlig retgrundsætning), jf. Grundlovens § 43, 1. led, og § 46, stk. 1.

3.8.KRAVET OM RENTEFRADRAG FRAFALDES, SÅFREMT DE OMHANDLEDE LÅNEAFTALER ANSES FOR UGYLDIGE

Kravet om rentefradrag frafaldes, såfremt de omhandlede låneaftaler anses for eller retligt kvalificeres som ugyldige under de aftaleretlige regler.

3.9.SKATTESTYRELSEN HAR TILSIDESAT OFFICIALMAKSIMEN MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

De omhandlede retlige og faktiske spørgsmål under denne klages afsnit 3.1., 3.2, - 3.4. og 3.5., 3.6.1 og 3.8. er ikke undersøgt af Skattestyrelsen, hvorfor konkret forkert retspraksis er lagt til grund, jf. bl.a. SKM2019.186.ØLR, hvilket udgør retlige mangler i forhold til tilstrækkelige retlige og faktiske undersøgelser til en korrekt afgørelse.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.10.SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE INDEHOLDER BEGRUNDELSESMANGLER MED AFGØRELSENS UGYLDIGHED OG ANNULLATION ELLER HJEMVISNING TIL RETSFØLGE

Afgørelsen skulle for så vidt angår renteudgifter tillige være truffet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Desuden er der de manglende henvisninger til relevant jus under afsnit 3.1., 3.2 – 3.4. og 3.5. og 3.8. ovenfor.

Disse mangler/fejl er i sig selv eller samlet under en garantiforskrift og er derfor generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagen var blevet korrekt begrundet, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering).

SKATs afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for underskud af virksomhed

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Virksomheden skal have et vist omfang (intensitet), for at den kan anses for erhvervsmæssig. Der er tale om et økonomisk kriterium, der stiller krav om, at virksomheden skal have en omsætning af en vis størrelse. Dette følger af Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, offentliggjort i SKM2019.186.ØLR.

Efter det oplyste ligger Landsskatteretten til grund, at klageren har flere års erfaring med at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter Landsskatteretten forudsætter, at klageren er bekendt med den retlige regulering, som erhvervsdrivende er underlagt, herunder bogføringsloven.

Det fremlagte regnskab og balance er ikke underbygget af bogførings- og bilagsmateriale eller nærmere forklaring heraf. Der er således heller ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger vedrørende den negative vareregulering i selskabets første regnskabsår, hvortil det bemærkes, at der ikke figurerer et varelager på den fremlagte balance. Klageren har selvangivet et underskud af selvstændig virksomhed på 149.156 kr. og det fremlagte mangelfulde regnskab viser et ikke tilsvarende underskud.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der er udsigt til, at [virksomhed1] I/S’ (efterfølgende virksomheden) resultat vil forbedres i positiv retning. Det samme ses at gøre sig gældende for iværksætterselskabet [virksomhed2] (efterfølgende selskabet), hvor der ikke ses at være en regulær erhvervsmæssig aktivitet. Landsskatteretten bemærker, at afgrænsningen mellem virksomheden og selskabet anses for uklar, henset til at der ikke er fremlagt en interessentskabskontrakt, hvorved blandt andet fordelingen af det skattemæssige resultat ikke er klarlagt. Hertil bemærker Landsskatteretten, at klageren har valgt at afvikle virksomheden den 30. november 2019 og Skifteretten i [by1] har afsagt konkursdekret for selskabet den 18. december 2019 – omhandlende virksomhed og selskab ses således at været ophørt eller på vej hertil, kort efter Skattestyrelsens første henvendelse til klageren vedrørende hans erhvervsmæssige aktiviteter.

Ifølge de foreliggende oplysninger, har klageren forskudsregistreret et underskud af virksomhed for indkomståret 2018, som han har oplyst, at han blev anbefalet af [person1] i forbindelse med dennes ansættelse og aflønning fra virksomheden. For så vidt angår aflønningen af [person1] er der fremlagt dokumentation for fire overførsler til kontonummer [...88] på 800 euro, hvoraf to af overførslerne er benævnt ”Royalty”. Der er i den forbindelse ikke fremlagt en royaltyaftale, men i stedet en licensaftale. Licensaftalens indhold er ikke underbygget med nærmere oplysninger om overdragelsen af den pågældende ”opfindelse”, lige såvel som der ikke foreligger nærmere forklaring på, hvorledes de resterende 3.200 euro betales, herunder hvorvidt det er via ”SMS point”, som klageren har beskrevet for Skattestyrelsen i skrivelse af 10. december 2019.

Efter en samlet og konkret vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der med driftsformen var udsigt til en rentabel drift inden for en kortere årrække, herunder at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, jf. SKM2007.107.HR.

Der er ved vurderingen lagt vægt på de af klageren fremlagte oplysninger, der indikerer, at der ikke har været en indledende hensigt om reel erhvervsmæssig drift, og derved at virksomheden skulle genere en fortjeneste på sigt. Dette henset til blandt andet indholdet af den af klageren fremlagte ”[x1]”, der ses at bekræfte, at aflønningen af [person1] skulle finansieres via et registreret underskud på forskudsopgørelsen. Endvidere henset til at klageren har ansat [person3] i klagerens selskab [virksomhed2], dette til trods for at der ikke fremgår at været et økonomisk råderum eller et dokumenteret behov for en ansat til front-end webudvikling, copyrighting og journalistik i selskabet – en ansættelse hvortil klageren ansøgte [by1] Kommune om løntilskud. Der henvises endvidere til Skattestyrelsen oplysning om, at selskabet har indsendt lønoplysninger for [person1] i 2019, men at størstedelen af lønudbetalingerne ses at være udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond. Konstruktionen af virksomheden, som et interessentskab med klageren og dennes iværksætterselskab/selskab som interessenter, ses således ikke at være baseret på et formål om en regulær drift og herunder opnåelse af en regulær omsætning.

Oplysningen, om at klageren har erfaring med markedet inden for SMS, at dette marked skulle være stort, samt at [person1] blev ansat til at finde kunder i Europa, tillægges således ikke betydning, henset til at oplysningen ikke ses underbygget af faktuel dokumentation. Oplysningen i klagen, om at klageren har drevet forsknings- og forsøgsvirksomhed og som følge heraf skulle være berettiget til et fradrag, kan således heller ikke tillægges betydning, henset til at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at klageren har drevet forsknings- og forsøgsvirksomhed og som følge deraf skulle været berettiget til et fradrag.

Virksomheden findes herefter ikke at været drevet erhvervsmæssigt, i skattemæssig henseende, i indkomståret 2018. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for renteudgifter af privat gæld

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten efter denne bestemmelse forudsætter, at der er tale om reelle låneudgifter og at der er tale om et retligt forpligtende låneforhold.

Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.

En låntager, der er omfattet af reglerne for grænsegængere, jf. kildeskattelovens § 5 A, skal indberette oplysninger om långivers identitet for at få fradrag for renteudgifter. Låntager skal indberette oplysninger om CPR-nr.. eller CVR-nr. på långiver og størrelsen af indkomstårets berettigede renter til långiver. I det tilfælde, at låntager ikke har oplysninger om CPR-nr.. eller CVR-nr., skal låntager indberette oplysninger om långivers navn og adresse med angivelse af land. Det følger af skatteindberetningslovens § 41, stk. 1.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevet. Det følger af praksis, eksempelvis byrettens dom af 18. april 2013, offentliggjort i SKM2013.435.BR.

Endvidere påhviler det skatteyderen at fremlægge fyldestgørende og sammenhængende dokumentation for pengestrømmen. Det følger af Østre Landsrets dom af 27. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.210.ØLR.

Klageren har for indkomståret 2018 selvangivet 48.346 kr. som en fradragsberettiget renteudgift af privat gæld. I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling har klageren fremlagt en af ham udarbejdet oversigt over gældsudviklingen for to gældsforhold. Af oversigten fremgår det, at klageren har indgået to gældsforhold på henholdsvis 256.301,46 kr. og 1.196.470,23 kr. Endvidere har klageren fremlagt et gældsbrev, hvoraf det fremgår, at han som debitor har lånt 256.301,46 kr. af kreditor, som er oplyst at være [person1]. Som vilkår for låneforholdet kan fremhæves: en rente på 19 procent p.a. med en månedlig rentetilskrivning og en månedlig betaling på 500 kr., der skal betales første gang den 1. januar 2019. Det fremgår endvidere af gældsbrevet, at gælden er opstået som kompensation på tab, udlæg og kontantlån i perioden fra 2013 til 2017. Gældsbrevet er dateret til den 1. januar 2018 og ses hverken underskrevet af debitor eller kreditor.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om reelle og retlige forpligtende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag, jf. SKM2013.435.BR samt SKM2003.210.ØLR.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at den fremlagte oversigt over gældsafviklingen af de to låneforhold ikke sig selv giver et fyldestgørende billede af låneforholdene mellem klageren og [person1] og i særdeleshed ikke af den underliggende pengestrøm. Der fremgår ikke oplysninger, der objektiv dokumenterer, at klageren har modtaget de to beløb på henholdsvis 256.304,48 kr. og 1.196.470,23 kr. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt afdrag og renter.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at en årlig rente på 19 procent er usædvanlig, lige såvel at det anses usædvanligt at indgå i et låneforhold med en rentetilskrivning, der i så markant grad overstiger den månedlige tilbagebetaling. Ifølge den fremlagte oversigt over gældsafviklingen for de to låneforhold, ses gælden alene at stige og der ses ikke at være udsigt til, at gælden vil blive tilbagebetalt med den aftalte gældsafvikling.

For så vidt angår klagerens bemærkning om, at lånedokumenterne er aftaleretlige ugyldige, bemærker Landsskatteretten, at retten ikke har forholdt sig til den civilretlige gyldighed af dokumenterne.

I øvrigt finder Landsskatteretten ikke, at Skattestyrelsen afgørelse lider af begrundelsesmangler, ved at Skattestyrelsen alene har henvist til ligningslovens § 5, i et sådant omfang, at Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt er ugyldig. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, finder Landsskatteretten således er konkret uvæsentlig.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for befordring

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Det kan alene imødekommes fradrag for den faktiske dokumenterede udgift til færge. Det følger af Østre Landsrets dom af 15. november 2001, offentliggjort i SKM2001.654.ØLR , hvor der ikke kunne godkendes fradrag for færgeudgiften på grund af mangel på dokumentation, selvom der var godkendt fradrag for skatteyders kørsel fra hjemmet i Sverige til arbejdsstedet i [by5]

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der er en formodning for, at klageren har foretaget befordring fra sin bopæl i Sverige og til sin arbejdsplads i [by2] i det påståede omfang.

Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at der er fremlagt et klippekort for [trafikselskab], der dækker perioden fra den 5. december 2018 til den 3. januar 2019, endvidere er der lagt vægt på brevet fra [trafikselskab] til klageren, hvor det fremgår, at der har været indsat penge på et [kort] for perioden januar 2018 til og med juli måned 2018. Landsskatteretten bemærker, at betalingen af transportudgiften ikke kan anses dokumenteret ved den fremlagte oversigt fra [finans2], henset til at oversigten dækker perioden 2019 og således ikke det omhandlende indkomstår 2018.

Klageren har ikke fremlagt en specificeret opgørelse over, hvorledes han har beregnet det påståede befordringsfradrag på 36.038 kr.

Landsskatteretten fastsætter herefter klagerens befordringsfradrag skønsmæssigt til 36.038 kr., dette ud fra en betragtning af afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdsplads samt med udgangspunkt i forventeligt antal arbejdsdage på et år.

Der ses ikke fremlagt særskilt dokumentation for klagerens udgift til færge, dette henset til at udgiften til [trafikselskab] på 2725 SEK. pr. måned dækker en samlet udgift fra [Sverige], via [by4] til [by3]. Endvidere henset til, at den fremlagte dokumentation for udgiften til færge relaterer sig til indkomståret 2021.

Skattestyrelsen har ikke tidligere forholdt sig særskilt til udgiften til færge.

På den baggrund hjemvises spørgsmålet om fradrag for den faktiske udgift til færge til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Officialmaksimen

I øvrigt finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke har tilsidesat officialmaksimen, men at Skattestyrelsen i tilstrækkelig grad har forsøgt at undersøge de konkrete forhold. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente oplysninger fra klageren ad flere omgange, men klageren alene i et begrænset og ikke tilstrækkeligt omfang har fremlagt bemærkninger og oplysninger. Hertil bemærkes det, at klagerens repræsentant ses at have oplyst Skattestyrelsen den 24. september 2020, at han og klageren ikke ønsker at afholde et møde med Skattestyrelsen, at de ikke har yderligere bemærkninger til det fremsendte forslag og på den baggrund ønsker at modtage en afgørelse på det foreliggende grundlag.

Landsskatteretten finder således ikke, at der er grundlag for at hjemvise eller annullere sagen på det foreliggende grundlag.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke finder grundlag for en nærmere behandling af klagens øvrige punkter, henset til at disse punkter ikke anses at have relevans for herværende sagsbehandling. Landsskatteretten bemærker hertil, at den administrative klagebehandling reguleres i henhold til skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven, hvorimod retsplejeloven alene finder anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, jf. retsplejelovens § 1, stk. 1 og 2.