Kendelse af 15-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 21-0103523

Klagepunkt	Skattestyrelsen s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatteretten s afgørelse
Periode den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	48.576 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	7.680 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Periode den 1. januar til 31. december 2019
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	220.869 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	34.920 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, blev stiftet den 24. september 1990 af [person1]. Virksomheden er fra den 1. januar 2008 registreret med branchekoden ”439910 Murere”^.

Virksomheden har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har registreret fradrag i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019 for udgifter for købsmoms til nedenstående underleverandører.

[virksomhed2] ApS , cvr-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 17. marts 2016. [virksomhed2] er fra den 15. september 2017 registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Fra den 18. juni 2018 har [virksomhed2] til formål at drive entreprenørvirksomhed, rådgivning indenfor byggebranchen og dermed forbundet virksomhed. [virksomhed2] er opløst efter konkurs den 10. marts 2021.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende 2 fakturaer fra [virksomhed2]:

Fakturadato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
06.09.2018	100	maler arb udført i [adresse1]	48.000,00	12.000,00	60.000,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”241”.
06.09.2018	101	maler arb i [adresse2] i [by1]	48.000,00	12.000,00	60.000,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”242”.
I alt 2018			96.000,00	24.000,00	120.000,00

Fakturaerne er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med de numre, som er anført med kuglepen på fakturaerne. Fakturaen fremgår betalt via bankoverførsel samme dag, som de blev udstedt.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed2] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 13. september 2014. [virksomhed3] blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved [virksomhed3] skiftede navn fra [virksomhed4] A/S til [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed3] har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed3] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed3]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. Moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
21.06.2019	40095	Nr. 4932 Maler arbejde udført i [adresse1] og [by1]	102.000 kr.	25.500 kr.	127.500 kr.	På fakturaen er der anført tekst i form af ”!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til modtager” og IN-TET andet. Referencen til denne betaling er: [x1]” og der er anført tekst med kuglepen ”44”.
I alt 2019			102.000,00	25.500,00	127.500,00

Fakturaen er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med nummeret 44, som er anført med kuglepen på fakturaen. Fakturaen er betalt via bankoverførsel den 29. juni 2019.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Virksomheden har i forbindelse med anvendelsen af underleverandører undersøgt, hvorvidt [virksomhed3] har været momsregistreret. Af dokumentationen fremgår verifikationsdato fra den 27. juni 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet [virksomhed3]. Det er beskrevet, at [virksomhed3] havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed3] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...3], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 7. december 2017. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og bibranchen 431200 ” Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed5] har til formål at drive virksomhed indenfor byggeri og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] er opløst den 29. oktober 2020.

[virksomhed5] har fra 4. kvartal 2018 til og med 3. kvartal 2019 været registreret med 1 medarbejder.

Virksomheden har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed5]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
04.04.2019	1495	Malerarbejde arbejde udført i [adresse3] , [by1]. Brand lejligheder, opsætning af rotex, spartlet og malet.	99.500,00	24.875,00	124.375,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”28”.
I alt 2019			99.500,00	24.875,00	124.375,00

Fakturaen er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med nummeret 28, som er anført med kuglepen på fakturaen. Fakturaen fremgår betalt via bankoverførsel den 12. april 2019.

[virksomhed5] har ikke angivet moms i perioden.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed6] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed6] har til formål at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed6] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021.

[virksomhed6] har været registreret med 5-9 medarbejder i perioden.

Virksomheden har fremlagt følgende 3 fakturaer fra [virksomhed6]:

Dato	Fakturanr.	Fakturatekst	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms	Bemærkninger
29.07.2019	710	Sag [adresse1] og [by1] Antal 1,00 Stk. Udført arbejde Malerarbejde Antal 1,00 Stk.	78.000,00	19.500,00	97.500,00	På fakturaen er der anført tekst med kuglepen ”247”.
13.09.2019	862	Sag [adresse2] Blok 11 Antal 1,00 Stk. Udført arbejde Malerarbejde efter vinduesudskiftning Antal 1,00 Stk.	96.000,00	24.000,00	120.000,00	På fakturaen er der anført tekst i form af ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [x2]” og der er med kuglepen anført ”291”.
10.12.2019	1156	Udført arbejde Malerarbejde udført i [adresse2] Efter vinduesudskiftning Antal 1,00 Stk.	61.000,00	15.250,00	76.250,00	På fakturaen er der anført tekst i form af ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtaster jeres kundenummer i reference ; [x2]” og der er med kuglepen anført ”327”.
I alt 2019			235.000,00	58.750,00	293.750,00

Fakturaerne er bogført på konto 1311: Fremmed arbejde med de numre, som er anført med kuglepen på fakturaerne. Fakturaerne fremgår betalt via bankoverførsel samme dag, som de blev udstedt.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed6]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ifølge Skattestyrelsen ikke været muligt at komme i kontakt med [virksomhed6] for at bekræfte samhandlen.

Virksomheden har i forbindelse med anvendelsen af underleverandører undersøgt, hvorvidt [virksomhed6] har været momsregistreret. Af dokumentationen fremgår verifikationsdatoerne den 1. august 2019, 13. september 2019, 23. juni 2020 og 24. september 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomheden er pligtig at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønninger. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens A-skat til 48.576 kr. og arbejdsmarkedsbidrag til 7.680 kr. for 2018, samt A-skat til 220.869 kr. og arbejdsmarkedsbidrag til 34.920 kr. for 2019, herunder perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2018

Skattestyrelsens har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende underleverandørfakturaer fra følgende underleverandører i 2018:

Virksomhed	Beløb ekskl. moms	Moms 25 %	I alt
[virksomhed7] ApS	1.497.750	374.437,5	1.872.187,5
[virksomhed2]	96.000	24.000	120.000
	1.5923.750	398.437,7	1.992.187,5

*Skattestyrelsen ser bort fra ørebeløb.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af ovenstående underleverandører er sket med henblik på tilbagebetaling til [virksomhed1], for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.

Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til [virksomhed1] på i alt 1.992.187 kr. inklusiv moms i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.

Opgjort beløb eksklusive moms udgør samlet for perioden 1.593.750 kr.

Skattestyrelsen har således anset det samlede overførte beløb i perioden eksklusive moms for reelt anvendt til lønninger, hvorved der ikke er sket indeholdelse af A-skat og am-bidrag heraf.

A-skat og am-bidrag udgør:

Beløb der skal beregnes A-skat og am-bidrag af 1.593.750 kr.

A-skat og am-bidrag, ukendt modtager

am-bidrag 8 % af 1.593.750 kr. 127.500 kr.

A-skat 55 % af 1.466.250 kr. (1.593.750 kr. – 127.500 kr.) 806.437 kr.

I alt 933.937 kr.

Skattestyrelsen har beregnet am-bidrag og A-skat af beløbet 1.593.750 kr. svarende til i alt 933.937 kr. hvilket virksomheden hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der ses ingen overførsler til navngivne personer på virksomhedens bankkonto, som kunne indikere lønoverførsler, hvorfor Skattestyrelsen ikke har kunne identificere navngivne ansatte.

Omsætningen i virksomheden i indkomståret 2018 er af en sådan størrelse, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke har kunnet udføre arbejdet alene. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der har været ansatte i virksomheden.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om hvem eller hvor mange personer, som der har været beskæftiget i virksomheden, eller om hvor meget der beløbsmæssigt er udbetalt til de pågældende personer.

2019

Skattestyrelsens har ligeledes i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende underleverandørfakturaer fra følgende underleverandører i 2019:

Virksomhed	Beløb ekskl. moms	Moms 25 %	I alt
[virksomhed7] ApS	2.381.520	595.380	2.976.900
[virksomhed4] A/S	102.000	25.500	127.500
[virksomhed5] ApS	99.500	24.845	124.375
[virksomhed6] ApS	235.000	58.750	293.750
	2.818.020	704.505	3.522.525

*Skattestyrelsen ser bort fra ørebeløb.

Skattestyrelsen nægter fradrag for udgifter til [virksomhed1] på i alt 3.522.525 kr.

inklusiv moms i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Disse udgifter anses, ifølge Skattestyrelsens opfattelse, ikke for reelle køb af arbejdskraft i henhold til sagsfremstillingens punkt 1.

Opgjort beløb eksklusive moms udgør samlet for perioden 2.818.020 kr.

Skattestyrelsen har således anset det samlede overførte beløb i perioden eksklusive moms for reelt anvendt til lønninger, hvorved der ikke er sket indeholdelse af A-skat og am-bidrag heraf.

A-skat og am-bidrag udgør:

Beløb der skal beregnes A-skat og am-bidrag af 2.818.020 kr.

A-skat og am-bidrag, ukendt modtager

am-bidrag 8 % af 2.818.020 kr. 225.442 kr.

A-skat 55 % af 2.562.578 kr. (2.818.020 kr. – 225.442 kr.) 1.409.418 kr.

I alt 1.634.860 kr.

Skattestyrelsen har beregnet am-bidrag og A-skat af beløbet 2.818.020 kr. svarende til i alt

1.634.860 kr. hvilket virksomheden hæfter for i henhold til kildeskattelovens § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har beregnet A-skatten med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da vi ikke har kendskab til, hvem der har været ansat i virksomheden, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse yderligere ansatte. Der ses ingen overførsler til navngivne personer på virksomhedens bankkonto, som kunne indikere lønoverførsler, hvorfor Skattestyrelsen ikke har kunne identificere navngivne ansatte.

Derimod ses der systematiske kontanthævninger på kontoen i runde tusinde beløb mellem 2.000 kr. og 15.000 kr., hvilket typisk indikerer sort aflønning af ansatte.

Omsætningen i virksomheden i indkomståret 2019 er af en sådan størrelse, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke har kunnet udføre arbejdet alene. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der har været ansatte i virksomheden. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om hvem eller hvor mange personer, som der har været beskæftiget i virksomheden, eller om hvor meget der beløbsmæssigt er udbetalt til de pågældende personer.

...

3. Skønsmæssig opgørelse af A-skat og AM-bidrag

Det gøres gældende at den skønsmæssige opgørelse af A-skat og AM-bidrag skal sættes til 0 kr.

[person1] har ikke haft en eneste ansat i de 30 år han har haft virksomheden, ligeledes heller ikke i hverken 2018 eller 2019. hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for de fiktive ansatte.

Der skal således ikke betales A-skat og AM-bidrag, da der ikke er blevet udbetalt løn fra virksomheden.

2.5 Skattestyrelsens bemærkninger til punkt 2.4 ”Dine bemærkninger”

Skattestyrelsen kan til jeres bemærkninger knytte følgende kommentarer:

Ad punkt 1.3 Kontante hævninger

Skattestyrelsen har sammenholdt de kontakte hævninger på bankkontoen i 2019 med bilag 5, og kan konstatere at hævningerne er bogført korrekt.

Ad punkt 3. Skønsmæssig opgørelse af A-skat og AM-bidrag

Skattestyrelsen har i sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer udstedt af henholdsvis [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed5] ApS.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at betalinger af ovenstående underleverandører er sket med henblik på tilbagebetaling til [person1] - Malermester, for at kunne aflønne personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.

[person1] har vedrørende [virksomhed8] ApS tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det fakturerede arbejde reelt er leveret, hvorfor det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke skal nægtes fradrag for købsmoms, eller opkræves A-skat og AM-bidrag af fakturaernes beløb vedrørende [virksomhed7] ApS.

Vedrørende [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed5] ApS, har [person1] ikke fremsendt dokumentation, der kan sandsynliggøre, at de fakturerede ydelser reelt er levereret, og Skattestyrelsen anser fortsat fakturaerne herfra som fiktive, hvorfor der opkræves A-skat og AM-bidrag som anført nedenfor:

2018

Virksomhed	Beløb ekskl. moms	Moms 25 %	I alt
[virksomhed2] ApS	96.000	24.000	120.000
	96.000	24.000	120.000

A-skat og am-bidrag udgør:

Beløb der skal beregnes A-skat og am-bidrag af 96.000 kr.

A-skat og am-bidrag, ukendt modtager

am-bidrag 8 % af 96.000 kr. 7.680 kr.

A-skat 55 % af 88.320 kr. (96.000 kr. – 7.680 kr.) 48.576 kr.

I alt 56.256 kr.

2019

Virksomhed	Beløb ekskl. moms	Moms 25 %	I alt
[virksomhed4] A/S	102.000	25.500	127.500
[virksomhed5] ApS	99.500	24.875	124.375
[virksomhed6] ApS	235.000	58.750	293.750
	436.500	109.125	545.625

A-skat og am-bidrag udgør:

Beløb der skal beregnes A-skat og am-bidrag af 436.500 kr.

A-skat og am-bidrag, ukendt modtager

am-bidrag 8 % af 436.500 kr. 34.920 kr.

A-skat 55 % af 401.580 kr. (436.500 kr. – 34.920 kr.) 220.869 kr.

I alt 255.789 kr.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 19. august 2022 i forbindelse med klagesagen anført følgende (uddrag):

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag, der indstiller en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klager hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019.

I Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte klagesag med j.nr. [sag1] har Skatteankestyrelsen indstillet en stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende nægtet momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde, da klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager skal anses for at have været arbejdsgiver for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019, og at klager må have udbetalt løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, uden at indberette og indbetale den dertilhørende A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 på alle klagers ansatte.

Der er henset til, at to af de omtalte underleverandører ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden, samt at to af de omtalte underleverandører har været registreret med få ansatte. Der kan desuden henvises til SKM2017.117.ØLR, hvor Landsretten ikke fandt, at det var godtgjort, at underleverandørerne havde leveret momspligtige ydelser til skatteyderen. Landsretten fandt endvidere, at da skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen havde anvendt underleverandører, måtte skatteyderen have haft lønnet personale udover det selvangivne til at udføre arbejdet.

Klager er ansvarlig over for det offentlige for manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Klager hæfter således for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen fastholder således fortsat Skattestyrelsens afgørelse af 22. april 2021, hvor klager for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2019 er blevet opkrævet samlet 312.045 kr. i A-skat og AM-bidrag.

...”

Skattestyrelsen har den 13. oktober 2022 fremsendte supplerende bemærkninger til virksomhedens repræsentants bemærkninger af den 26. september 2022 som følgende (uddrag)

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen i sin helhed og finder ikke, at klager har fremlagt oplysninger, der kan løfte bevisbyrden for, at klager har fået leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser fra underleverandørerne.

Skattestyrelsen finder fortsat, at klager i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 skal anses for at have været arbejdsgiver, og at klager må have udbetalt løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 uden at indberette og indbetale den dertilhørende A-skat og AM-bidrag.

For øvrige bemærkninger henvises til afgørelsen og Skattestyrelsens udtalelse fra 22. august 2022.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med den tilknyttede sag i jeres sagsnr. [sag1].

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden ikke er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt 56.256 kr. i 2018 og i alt 255.789 kr. i 2019.

Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant anført følgende (uddrag):

”...

1 PÅSTAND

...

Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte [virksomhed1]s indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2018 med i alt 56.256 kr., herunder med 48.576 kr. for A-skat og med 7.680 kr. for AM-bidrag.

Skattestyrelsen tilpligtes ligeledes at nedsætte [virksomhed1]s indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2019 med i alt 255.789 kr., herunder med 220.869 kr. for A-skat og med 34.920 kr. for AM-bidrag.

2 SAGSFREMSTILLING

2.1 Beskrivelse af virksomheden [virksomhed1] og dennes forretningsmodel

[virksomhed1] (Herefter benævnt ”[person1]” eller ”[person1]”) har drevet malervirksomhed siden den 24. september 1990, hvor han registrerede sin personligt drevne enkeltmandsvirksomhed, jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 2. Han er den eneste medarbejder i virksomheden, og er derfor ikke registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver. Han har ikke indberettet løn, da han ikke kan udbetale løn til sig selv som personligt erhvervsdrivende. Han har valgt at betale skat efter virksomhedsordningen.

I dag består hans kundemasse af boligselskaber, hvor han forestår malerarbejdet i forbindelse med udskiftning af lejere. Nogle af disse boligselskaber er blandt andet [virksomhed9], CVR nr. [...5], c/o [virksomhed10], [adresse4], [by2] (”[virksomhed10]”), og [virksomhed11], CVR nr. [...6], c/o [virksomhed12], [adresse1], [by3] (”[virksomhed12]”).

[person1] har samarbejdet med [virksomhed10] i 9-10 år om boligkomplekset [virksomhed9], [by1] og [adresse5], som i alt består af cirka 500 lejemål. [person1] har samarbejdet med [virksomhed12] i cirka 20 år om boligkomplekserne [adresse1], [virksomhed13] samt [virksomhed14], som i alt består af cirka 2000 lejemål.

Inden for de seneste 5 år har [person1] således kun udført arbejde for private to gange ud over ovenstående.

Der er et veletableret samarbejde mellem [person1] og de boligselskaber, som han samarbejder med, hvor arbejdsgangen foregår på samme måde stort set hver gang. [person1] modtager rekvisitioner fra boligselskaberne pr. mail to gange om måneden, ligesom han modtager lejelister indeholdende oversigt over alle de boliger, der fraflyttes. Som bilag 3 vedlægges eksempler på sådanne lejelister (flere eksempler haves og kan fremlægges efter behov). Lejelisterne videregiver han til sine faste underleverandører med krydser anvisende hvilke lejligheder, der skal istandsættes. De faste underleverandører har [person1] haft et mangeårigt samarbejde med. Det er således ikke [person1]s egen virksomhed, der forestår selve arbejdet, men virksomheden leverer materialer og fungerer ellers som mellemled mellem boligselskaberne og malerselskaberne.

Dette har i øvrigt været hans forretningsmodel igennem mange år, og [person1] har bevidst ikke haft ansatte medarbejdere. Han arbejder således bedst alene og har derfor undgået postyret ved at skulle håndtere medarbejdere. Det forekommer desuden ofte, at underleverandører antager andre underleverandører, som udfører det egentlige arbejde, hvormed der ikke er ansatte ved mellemleverandøren. Det er således ikke uhørt, at en underleverandør kan levere udført arbejde uden at have egne ansatte.

[person1] og underleverandøren mødes typisk i lejlighederne, hvor de sammen gennemgår lejligheden og de konkrete arbejdsopgaver. Dette aftales derfor som udgangspunkt mundtligt, ud fra den rekvisition, der er modtaget fra boligselskabet. [person1] har et værksted ved de forskellige boligkomplekser, som han typisk arbejder for, hvor han også opbevarer materialer. Malerne arbejder herefter ud fra synsrapporten fra boligselskabet, der fungerer som deres arbejdsseddel.

Det er en del af [person1]s faste arbejdsrutine at tjekke det udførte arbejde, og når han modtager fakturaer, sørger han for at tjekke hvorvidt fakturaudstederen er momsregistreret, inden betaling iværksættes. Fakturaerne er altid betalt elektronisk. Herefter fakturerer han boligselskaberne for det udførte arbejde.

Som bilag 4 fremlægges en samling af screenshots fra den iPad, hvorfra [person1] har foretaget en række momstjek. De forskellige billeder viser, at [person1] har tjekket forskellige selskaber i momsregistret i forbindelse med betaling af fakturaerne, og der fundet, at selskaberne var momsregistrerede. Dette gælder også for så vidt angår de selskaber, hvis fakturaer Skattestyrelsen har nægtet at lade danne grundlag for fradrag for moms og skat.

Der er visse af selskaberne og datoerne, som ikke er en del af klagesagen, men disse er blot medtaget for at vise, at det er en praksis, som [person1] har haft. Det er dog ikke alle, som han rent faktisk har taget screenshot af og efterfølgende beholdt, og indholdet i bilag 4 er således blot et udpluk af de momstjek,

som [person1] løbende har foretaget. Nedenstående skema viser indholdet af bilag 4:

Selskab	Dato	Bemærkning
[virksomhed6] ApS	24.09.2020
[virksomhed6] ApS	23.06.2020
[virksomhed8] ApS	14.10.2019	Faktura dateret til 06.10.2019 og 20.10.2019
[virksomhed15] A/S	14.10.2019
[virksomhed6] ApS	13.09.2019	Faktura dateret til 13.09.2019
[virksomhed6] ApS	01.08.2019	Faktura dateret til 29.06.2019
[virksomhed4] A/S	27.06.2019	Faktura dateret til 29.06.2019
[virksomhed16] IVS	18.12.1018

2.2 Fire selskaber uden for kredsen af faste samarbejdspartnere

I perioder med travlhed, har [person1] været nødsaget til at benytte sig af flere forskellige underleverandører end han plejer, og han har derfor også i travle perioder samarbejdet med underleverandører, som han ikke sædvanligvis bruger. Disse underleverandører er mødt op fysisk på skiftedagene og har efterspurgt arbejde. Det er en ofte forekommende måde at skaffe arbejde inden for disse håndværksfag, da det er fast praksis at boligselskaberne har skiftedage hver 14nde dag, og underleverandørerne ved derfor hvornår, man kan være heldig at få en opgave. Såfremt der har været arbejde til dem, er dette foregået på samme måde som med de faste underleverandører, hvor [person1] og underleverandøren sammen gennemgår lejlighederne og fastlægger de konkrete arbejdsopgaver.

De fire underleverandører, hvis fakturaer er genstand for denne klagesag, har alle været antaget i forbindelse med travle perioder, og har derfor også kun leveret arbejde til [person1] af få omgange. Det drejer sig om selskaberne [virksomhed2] ApS opløst efter konkurs, CVR nr. [...1] (2 fakturaer), jf. CVR- udskrift, der vedlægges som bilag 5, [virksomhed4] A/S under konkurs, CVR nr. [...2] (1 faktura), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 6, [virksomhed5] ApS opløst efter konkurs, CVR nr. [...3] (1 faktura), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 7 og [virksomhed6] ApS under konkurs, CVR nr. [...4] (3 fakturaer), jf. CVR-udskrift, der vedlægges som bilag 8.

Som bilag 9 vedlægges kopi af alle 7 fakturaer.

Der er således ingen af de ovennævnte fire selskaber, som er blandt [person1]s faste underleverandører, da der er tale om selskaber, som blot har været antaget til enkelte entrepriser i travle perioder.

[person1] har mødt [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] A/S og [virksomhed6] ApS igennem et større projekt i [by1], hvor mange forskellige virksomheder var antaget til at udføre arbejde på det samme projekt. Det var et omfattende genopbygningsarbejde efter en brandskade på [adresse6], [by1] i 2018. Kort efter at arbejdet var afleveret, fik byggeriet en vandskade, og der skulle udføres yderligere arbejde.

Det er således i den forbindelse, at [person1] er kommet i kontakt med selskaberne, ved med egne øjne at have set dem udføre et stykke arbejde, og han havde derfor ikke grund til at tro, at der ikke var tale om reelle malerfirmaer eller at virksomhederne ikke skulle have ansatte lønmodtagere.

Det var hans indtryk, at medarbejderne fra de tre selskaber kendte hinanden godt og formentligt havde et samarbejde på lige fod med [person1]s eget samarbejde med sine faste underleverandører. De arbejdede altid sammen på projektet i [by1].

[person1] havde primært kontakt med én mand, [person2], stifter og ejer af [virksomhed6] ApS under konkurs. De andre selskaber blev anbefalet af ham, og [person1] brugte dem i pressede perioder, hvilket understøttes af det begrænsede antal gange, som [person1] har samarbejdet med dem.

De pressede perioder skyldtes primært, at ejeren af en af [person1]s faste samarbejdspartnere, [virksomhed7] ApS – hvis fakturaer ikke er genstand for denne klagesag, men som indgik i Skattestyrelsens afgørelse – var udfordret privat, og derfor ikke kunne levere i samme grad som sædvanligt. [person1] gjorde derfor brug af nogle af de kontakter, han havde fået i forbindelse med arbejdet på det store projekt i [by1].

Fakturabeløbene stemmer overens med det, som forudgående er blevet aftalt mellem parterne. Der har således mellem [person1] og den person, der efter hans opfattelse har repræsenteret de forskellige underleverandører, været afgivet et mundtligt tilbud om en fast pris. Med enkelte af sine faste samarbejdspartnere har [person1] aftaler om at betale en fast timepris for det udførte arbejde, men som udgangspunkt bestiller han altid arbejdet til en på forhånd aftalt fast pris, med henblik på at undgå at prisen bliver uforholdsmæssig høj.

Arbejdet med de fire selskaber har således alle været udført efter en på forhånd aftalt fast pris.

Det bemærkes, at det er helt naturligt, at man har en vis skepsis over for selskaber og deres ansatte, som man ikke kender. [person1] har ikke kendt nærmere til de fire selskabers ansatte og dermed heller ikke til, om de er reelle i deres angivelse af forbrugte timer. Derfor er det naturligt, at [person1] har villet have en fast pris, som er mere forudsigelig end en timepris, når han ikke har haft kendskab til medarbejdernes faglighed og integritet.

Det er således helt naturligt, at [person1] har haft en anden prissætningsprocedure ved nye samarbejdspartnere end ved faste samarbejdspartnere.

Skattestyrelsen har anført i deres sagsfremstilling, at flere af selskaberne ikke har en hjemmeside. Dette er fuldstændig uden betydning for sagen, da det er ofte forekommende at håndværksfirmaer ikke har en hjemmeside, og bør derfor ikke tillægges nogen vægt. Som eksempel kan nævnes [virksomhed1].

2.2.1 [virksomhed5] ApS

[virksomhed5] ApS er en af de underleverandører, som [person1] har benyttet én gang i en travl periode. [person1] har antaget selskabet som underleverandør til at udføre et stykke arbejde mod betaling af en på forhånd aftalt pris på 99.500 kr. + moms. Arbejdsopgaven har [person1] selv modtaget fra [virksomhed10], og arbejdet blev udført på [adresse3], [by1].

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er muligt for [person1] at undersøge, om et givent selskab har registreret alle dets medarbejdere eller om visse af medarbejderne aflønnes sort. Det kan derfor ikke have betydning for [person1]s retsstilling, at [virksomhed5] ApS har haft flere ansatte end oplyst over for Skattestyrelsen.

2.2.2 [virksomhed2] ApS

[person1] har primært har haft kontakt gennem [person2], uanset at denne efterfølgende har vidst sig ikke at være ansat i [virksomhed2] ApS, ifølge Skattestyrelsen. [person1] har mødt [virksomhed2] ApS på det førnævnte projekt i [by1] med brandskaden, hvor han har mødt medarbejdere i gang med at udføre et stykke arbejde. Han altså de facto oplevet selskabets medarbejdere i gang med at udføre et stykke arbejde, og har de facto modtaget et færdigt stykke arbejde i lejlighederne i [virksomhed9], [by1] og [adresse1].

Det bemærkes, at [person1] ikke har haft viden om – og heller ikke må kunne forventes at have viden om – hvorvidt [virksomhed2] ApS ikke har haft styr på deres arbejdsgiverregistreringer, herunder heller ikke om selskabet bevidst har undladt at registrere sig som arbejdsgiver og i stedet har aflønnet dets medarbejdere uden at indeholde A-skat og AM-bidrag. [person1] har derfor med rette antaget, at virksomheden havde ansatte medarbejdere, når sådanne mødte op og udførte arbejde i virksomhedens navn.

3 SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

...

Herefter har Skattestyrelsen konkluderet, at når ovenstående fakturaer efter deres opfattelse ikke dækker over reelt arbejde, må der i stedet være tale om betalinger med henblik på tilbagebetaling til [person1], således at [person1] har kunne betale sine ansatte kontant. Skattestyrelsen har derfor pålagt ham at indbetale ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, skønsligt beregnet ud fra fakturaernes størrelse.

4 ANBRINGENDER

...

4.2 Vedrørende A-skat og AM-bidrag

Overordnet set gøres det gældende, at [person1] ikke skal betale A-skat og AM-bidrag på i alt 312.045 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, da han ikke har haft ansatte i virksomheden.

Til støtte herfor gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt konkrete beviser for, at [person1] skulle have haft ansatte i virksomheden, men i stedet blot bygger afgørelsen på en opfattelse af, at fakturaerne er fiktive og udelukkende er betalt med henblik på tilbagebetaling til [person1], for at han kunne bruge beløbene til aflønning af personale uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det er dog på ingen måde tilfældet, og det gøres gældende, at [person1] aldrig har haft en eneste ansat i sin virksomhed, hvilket understøttes af dels det under pkt. 2.1 beskrevne om virksomhedens forretningsmodel, dels den omstændighed, at virksomheden ikke har været arbejdsgiverregistreret og dels af aflagte regnskaber udarbejdet i samarbejde med virksomhedens revisor, [virksomhed17] v/[person3], CVR nr. [...7], som har været virksomhedens revisor i 30 år.

Det gøres gældende, at den høje omsætning i virksomheden netop stammer fra arbejde udført af underleverandører som blandt andet de fire selskaber, og at dette er helt i overensstemmelse med den forretningsmodel, som [person1] har valgt. Forretningsmodellen er almindeligt forekommende i virksomhedens branche, og vil oftest resultere i en højere omsætning end umiddelbart forventeligt i en virksomhed uden ansatte, men dette gør ikke forholdet mindre lovligt.

Det gøres desuden gældende, at såfremt momsfradrag ikke kan anerkendes for så vidt angår en eller flere af de 7 fakturaer, fører dette ikke automatisk til en konklusion om, at der har været ansatte lønmodtagere i virksomheden [virksomhed1]. Det skal således særskilt godtgøres, og det gøres gældende, at dette ikke kan godtgøres.

[person1] har således aldrig tidligere været involveret i sådanne sager, og at sagen ved Skattestyrelsen er gået fra oprindeligt at vedrøre 54 fakturaer, til nu kun at vedrøre 7 fakturaer, sandsynliggør i høj grad at [person1] ikke beskæftiger sig med ansatte lønmodtagere. Der er ikke holdepunkter for at antage andet. Hele [person1]s virksomhed er således bygget op omkring netop at undgå at beskæftige sig med ansatte lønmodtagere og de forpligtelser, der følger heraf, hvorfor det er højst usandsynligt, at han alligevel skulle have ansat medarbejdere til lige præcis at have udført det arbejde, som de 7 fakturaer dækker over, når arbejdet vedrører de samme boligkomplekser, som han normalvis arbejder for, og hvor han altid har haft underleverandører til at forestå selve det fysiske arbejde.

Det gøres derfor gældende, at det samlet set er godtgjort, at [person1] ikke har haft ansatte lønmodtagere og derfor heller ikke burde have indeholdt A-skat og AM-bidrag.

...”

Virksomhedens repræsentant har i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at virksomheden fandt underleverandørerne via andre håndværker og projekter, som virksomheden har stiftet bekendtskab med løbende. Grundet en brand i en ejendom i [by1] og efterfølgende vandskade i 2018 hos en af virksomhedens samarbejdspartnere, havde virksomheden brug for flere underleverandører end de sædvanlige. I forbindelse hermed har repræsentanten tilkendegivet, at der vil blive fremsendt yderligere dokumentation til påstanden om, at der er leveret en ydelse mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Derudover oplyste repræsentanten, at alt kommunikation om arbejde og pris forgik mundtligt mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Endvidere fortalte repræsentanten, at ved anvendelse af underleverandører, tjekker virksomheden altid om underleverandørerne er momsregistreret og henviste til det i klagen fremsendte.

Repræsentanten har den 29. juli 2022 fremsendt yderligere dokumentation for branden i ejendommen i [by1] og anført følgende:

”...

Som aftalt sender jeg her uddybende informationer vedrørende [virksomhed1]s klagesag.

Jeg har en korrektion til det tidligere fremsendte vedrørende den store sag i [by1], jf. afsnit 2.2 i klageskrivelsen. Den store brandskade skete på [adresse3], [by1] og til belysning heraf vedlægger jeg som bilag 10 og bilag 11 udskrift af artikler fra [...] og [avis] vedrørende branden.

...”

Repræsentanten har den 26. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens udtalelse af den 19. august 2022(uddrag):

”...

DOKUMENTATION FOR SAMHANDLEN

Skatteankestyrelsen har i [sag1] angivet, at der ikke er fremlagt nogen anden form for dokumentation for samhandlen mellem [virksomhed1] og de fire underentreprenører end de syv fakturaer fremlagt i bilag 9, som danner grundlag for nærværende sag.

Det bestrides at dette er korrekt, idet Skatteankestyrelsen fuldstændig bortser fra de som bilag 4 fremlagte momstjek af virksomhederne. Det må formodes, at en virksomhedsejer ikke foretager momstjek på tilfældige selskaber og gemmer dokumentationen herfor uden at have nogen forudgående relation eller kendskab til disse selskaber.

Det gøres derfor gældende, at de i bilag 4 fremlagte momstjek skal medregnes som fremlagt dokumentation for samhandlen. Når bilaget sammenholdes med det i klageskrivelsen og igen på kontormødet forklarede om, at [person1] foretager momstjek på sine samarbejdspartnere inden betaling af fakturaer, kan der ikke være tvivl om, at [person1] har haft en samarbejdsrelation til de pågældende fire underentreprenører. Som det også ses af oversigten i klageskrivelsen s. 4, er der sammenhæng mellem datoerne for de forskellige momstjek og betaling af fakturaer. For en god ordens skyld fremhæves det igen, at der udelukkende er tale om et udpluk af de momstjek, som [person1] igennem tiden har foretaget, da det ikke har været muligt at fremfinde dokumentation for dem alle.

Hertil kommer, at det må formodes at [person1] næppe ville have foretaget momstjek og slet ikke have beholdt dokumentation herfor, såfremt han var vidende om, at de pågældende selskaber ikke udøvede reel virksomhed.

...

UNDERLEVERANDØRENS ANSÆTTELSESFORHOLD

Skatteankestyrelsen har i forslag til afgørelse i 21-0103523 vedrørende skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag, som den eneste begrundelse henvist til ansættelsesforholdene hos de fire underleverandører, hvilket også udgør størstedelen af begrundelsen i [sag1].

Det bestrides, at dette er tilstrækkeligt grundlag for at foretage en for [person1] så bebyrdende afgørelse, hvor han pålægges pligt til at betale et betydeligt beløb i A-skat og AM-bidrag.

Det gøres gældende, at [person1] ikke har mulighed for at tjekke sin underleverandørs ansættelsesforhold. Det eneste forhold der kan tjekkes i offentlige registre er, hvorvidt et selskab er registreret som arbejdsgiver eller ej, men dette register siger hverken noget om, hvorvidt selskabet aktuelt er registreret med ansatte eller hvor mange ansatte, selskabet måtte have. Det er derfor urimeligt byrdefuldt at [person1] pålægges en skattepligt på baggrund af forhold, han ikke har haft mulighed for at undersøge. Skatteankestyrelsen angiver endda, at [virksomhed5] og [virksomhed6] har været registreret med for få ansatte. Selv hvis [person1] kunne tjekke antallet af ansatte registreret hos de pågældende selskaber, vil han ingen forudsætninger have for at vide hvorvidt dette er for få eller for mange, da det vil kræve at han har indsigt i selskabets drift, herunder kapacitet, opgaveomfang m.v.

Konsekvensen af den argumentation, der fremsættes i forslag til afgørelse er, at en virksomhed, som ønsker at antage en underentreprenør til at foretage et stykke arbejde, vil være nødt til at bede om dokumentation for selskabets arbejdsgiverregistrering inklusive antallet af medarbejdere samt en opgørelse af, hvilke andre opgaver selskabet måtte have, så der kan foretages en vurdering af, om selskabet har medarbejdere nok til at kunne håndtere opgaven. Dette kan umuligt være hensigten.

Det er en fuldstændig umulig bevisbyrde for [person1] at løfte, uanset om han havde vidst at han havde pligt til dette på tidspunktet for indgåelse af aftalerne med underentreprenørerne. Han har kunnet rent faktisk kunnet konstatere, at der er dukket ansatte op på arbejdsstedet med firmalogoer på tøjet, som har udført et stykke arbejde, hvilket han efterfølgende er blevet faktureret for. [person1] har med rimelighed kunnet antage, at hans samarbejdspartnere har styr på deres arbejdsgiverregistreringer, da det ikke kan være hans opgave at tjekke hvordan samarbejdspartnerne kører deres virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at ansættelsesforholdene hos underentreprenørerne ikke kan tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om [person1] har haft ansatte i hans virksomhed, og da slet ikke som eneste grundlag.

SKM2017.117.ØL

Skatteankestyrelsen henviser i forslag til afgørelse særligt til Østre Landsrets afgørelse trykt som SKM2017.117.ØL.

Størstedelen af de faktiske omstændigheder, som Landsretten ligger vægt på i sin afgørelse, adskiller sig væsentligt fra nærværende sag.

I afgørelsen er der betalt kontant i modsætning til nærværende sag, hvor fakturaerne alle er betalt ved bankoverførsler.
[person1] har tidligere dokumenteret, at alle fakturaerne først er betalt efter de er udstedt i modsætning til afgørelsen, hvor en del af fakturaerne var betalt inden de blev udstedt.
[person1] har rent faktisk foretaget momstjek med jævne mellemrum og inden betaling af fakturaerne – også flere gange på de samme selskaber
Alle parter i nærværende sag har været CVR-registreret på aftaletidspunkterne og på betalingstidspunkterne, ligesom de har været momsregistreret
I afgørelsen var der en aftale om, at der ikke måtte bruges underentreprenører, hvilket ikke gør sig gældende her. Boligselskaberne har omvendt været fuldt ud bekendte med [person1]s virksomhedsmodel, og benytter sig netop af ham for at kunne nøjes med at kommunikere med én person, som herefter har ansvaret for at få opgaverne håndteret.

Afgørelsens faktiske omstændigheder adskiller sig derved så væsentligt fra nærværende sag at præjudikats-værdien må begrænses derefter. Den eneste faktiske omstændighed i Landsskatterettens begrundelse, som går igen i afgørelsen og i nærværende sag er, at fakturateksterne ikke har opfyldt kravene i momsbekendtgørelsen. I nærværende sag er fakturateksterne efterfølgende suppleret med forklaringer og bilag som fremsat under denne sag.

5 AFSLUTNING

Slutteligt henledes opmærksomheden på, at [person1] igennem hele forløbet – både da sagen verserede ved Skattestyrelsen og nu ved Skatteankestyrelsen – har kunnet fremsætte troværdige forklaringer understøttet af diverse bilag, over for samtlige af først Skattestyrelsen og nu Skatteankestyrelsens spørgsmål og antagelser, ligesom sagens omfang er væsentligt formindsket fra Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen. Det må således tildeles betydelig vægt, at langt størstedelen af de argumenter, som i første omgang dannede grundlag for en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, efterhånden er tilbagevist.

Skatteankestyrelsen opfordres til at tage dette med i betragtningen og fremkomme med en grundig begrundelse der tager afsæt i den konkrete sags faktiske omstændigheder og som tager højde for alle de af [person1] fremlagte bilag og forklaringer, såfremt det nuværende forslag til afgørelse fastholdes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at virksomheden er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 56.256 kr. i 2018 og 255.789 kr. i 2019, herunder perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2019.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1.pkt.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1.pkt. fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 2020-02-07 nr. 121.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han/hun godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har den 22. april 2021 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til virksomheden, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for værende udført af anden. Landsskatteretten har stadfæstet den nævnte afgørelse i sagsnummer [sag1].

Henset til, at samtlige af underleverandørerne er opløst efter konkurs eller gået konkurs, at underleverandørerne er registreret indenfor andre branchekoder end virksomheden, at [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til virksomheden, og at [virksomhed5] og [virksomhed6] har været registreret med få ansatte i kontrolperioden, samt at der er leveret ydelser i form af ”malerarbejde” og ”arbejde udført”, finder Landsskatteretten, at virksomheden har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at virksomheden ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2018 og 2019. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.