Kendelse af 08-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 21-0101773

Skattestyrelsen har på klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2014-2017 pålagt klageren at betale morarenter. På klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2018-2020 er der beregnet rentegodtgørelse til klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 19. august 2021 for så vidt angår spørgsmålet om procenttillæg for indkomstårene 2014-2015. Derudover stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelser i form af årsopgørelser for indkomstårene 2014-2020 for så vidt angår spørgsmålet om renter.

Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om, hvorvidt klageren er berettiget til fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger for indkomstårene 2021-2023, hvorfor Landsskatteretten ikke har behandlet dette forhold.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har den 19. august 2021 ændret klagerens skat således, at klagerens indkomst er blevet forhøjet for indkomstårene 2014-2017 og nedsat for indkomstårene 2018-2020. Det skyldes ændringer i klagerens fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger. Klageren er ikke uenig i ændringerne af sit pensionsfradrag for indkomstårene 2014-2020.

Som følge af at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2017, er der på årsopgørelserne for indkomstårene 2014-2017 beregnet en restskat og pålagt morarenter.

Som følge af at Skattestyrelsen har nedsat klagerens indkomst for indkomstårene 2018-2020, er der på årsopgørelserne for indkomstårene 2018-2020 beregnet en overskydende skat og ydet rentegodtgørelse.

Årsopgørelserne for indkomstårene 2014-2020 er udskrevet den 28. august 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 19. august 2021 bl.a. truffet afgørelse om, at klageren skal betale et procenttillæg på 12 pct. for indkomståret 2014 og 6 pct. for indkomståret 2015 efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1. Beregningen af procenttillægget er foretaget med udgangspunkt i indkomståret 2016, hvor klagerens pensionsindbetaling er nedsat med den konsekvens, at der er sket omberegning og efterbeskatning af de for meget fratrukne pensionsbeløb. De for meget fratrukne pensionsbeløb er herefter forrentet med de anførte procenttillæg.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at procenttillægget udgør 5.172 kr. (12 pct. af forhøjelsen på 43.100 kr.) for indkomståret 2014 og 2.544 kr. (6 pct. af forhøjelsen på 42.400 kr.) for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har dog på side 1 i deres afgørelse anført i tekstfeltet, at der er anvendt en procentsats på 24 pct. for indkomståret 2014 og 18 pct. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har på klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2014-2017 pålagt klagerenat betale morarenter, som følge af at Skattestyrelsen den 19. august 2021 har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2017, hvilket har medført en restskat.

Skattestyrelsen har på klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2018-2020 ydet rentegodtgørelser til klageren, som følge af at Skattestyrelsen den 19. august 2021 har truffet afgørelse om nedsættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2018-2020, hvilket har medført en overskydende skat.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens supplerende indlæg af 10. januar 2022:

”Skattestyrelsen skal anføre, at pensionsfradraget kr. 124.500 for indkomstårene 2021 -2023, er ikke en del af klagesagen som Skatteankestyrelsen skal behandle.

Klager skal rette henvendelse til Skattestyrelsen om fordelingen af pensionsfradraget for indkomstårene 2021- 2023.

Skattestyrelsen skal præciserer, at der ved beregningen af tillægget for indkomståret året er anvendt 12 % svarende til kr. 5.172 og for indkomståret 2015 er anvendt 6 % svarende til kr. 2.544.

Der således alene tale om en tekstfejl i afgørelsen side 1, at procentsatsen er angivet som 24 % for indkomståret 2014 og 18 % for 2015.

Tillægsbeløbet er korrekt beregnet med 12 % svarende til kr. 5.172 og for indkomståret 2015 er anvendt 6 % svarende til kr. 2.544.

Er et beløb, som en skattepligtig skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente.

Beregningen af morarenter sker fra det tidspunkt hvor Skattestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

Renteperioden er fra det tidspunkt hvor klager skulle have betale den korrekte skat og indtil Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Der er således ikke hjemmel til at foretage beregningen af procenttillæg og morarenter på et andet grundlag, jf. Kildeskattelovens §§ 62 A og 63.

Skattestyrelsen skal sammenfatte sagen således, at det klageren som bærer ansvaret for, at der selvangives korrekt for de enkelte indkomstår.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han alene skal betale procenttillæg på 12 pct. for indkomståret 2014 og 6 pct. for indkomståret 2015 efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1.

Derudover har klageren nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge morarenter på hans årsopgørelser for indkomstårene 2016-2020, og at morarenterne for indkomstårene 2014-2015 skal nedsættes, idet han er uenig i Skattestyrelsens opgørelse af renteperioden.

Yderligere har klageren nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger for indkomstårene 2021-2023.

Som begrundelse er følgende anført:

”Skattestyrelsen har den 20. august 2021 sendt mig en afgørelse vedrørende efterregulering af min skat for perioden 2014 – 2020 (bilag 1). Jeg er ikke enig i afgørelsen og klager hermed over fire forhold, som jeg finder urimelige i forbindelse med afgørelsen:

Skattestyrelsens afgørelsen beror på en fejlfortolkning af min pensionsaftale med [virksomhed1].
Skattestyrelsen har ikke tilstrækkelig dokumentation til begrundelse af deres afgørelse
Skattestyrelsen burde have rejst sagen allerede i 2015
Skattestyrelsen har været urimeligt længe om at behandle sagen

Jeg vil uddybe disse punkter i det følgende.

1. Skattestyrelsens afgørelsen beror på en fejlfortolkning af min pensionsaftale med [virksomhed1]

Skattestyrelsen anfører som begrundelse for deres afgørelse at jeg for indkomstårene 2014 frem til 2020 har indbetalt i alt 471.000 til en privattegnet livsvarig pensionsordning hos [virksomhed1] med policenummer 2529. Den 1. december 2013 har jeg indgået en aftale med [virksomhed1], om at indbetale et fast månedlig beløb på 7.500, svarende til 90.000 kr. pr. år, til denne pensionsordning. Så langt er jeg enig, men kun hertil.

Med hensyn til ovennævnte aftale skal [virksomhed1] i e-mail til Skattestyrelsen af 30. oktober 2020 have oplyst:

Med virkning fra den 1. december 2013 blev det aftalt, at indbetalingen blev forhøjet til 7.500 kr. pr. måned. Aftalen blev indgået med indbetaling indtil videre, det vil sige frem til pensioneringen.

Min påstand er at denne udlægning af aftalen er forkert og desuden modsiger sig selv. En aftale kan ikke på samme tid gælde ”indtil videre” og ”frem til pensioneringen”. ”Indtil videre” betyder jf. gængs dansk sprogbrug at aftalen er foreløbig; at den gælder for en periode af ukendt varighed.

Min aftale med [virksomhed1] var netop af ukendt varighed. Ved aftalens indgåelse blev der ikke fastsat nogen fast indbetalingsperiode, hverken kortere end eller længere end 10 år. Det har mellem mig og [virksomhed1] aldrig været på tale at aftalen skulle gælde ”frem til pensioneringen”. Denne tilføjelse beror på en grov fejlfortolkning af aftalen fra enten [virksomhed1]s eller Skattestyrelsens side.

Jeg har aftalt med [virksomhed1] at indbetalingerne var frivillige og at jeg til hver en tid kunne ændre indbetalingernes størrelse til det beløb, jeg fandt passende. Jeg har den 6. juli 2020 sendt dokumentation for denne aftale til Skattestyrelsen. Dette i form af en videresendt e-mail fra [person1], pensionsrådgiver hos [virksomhed1] (bilag 8a). Skattestyrelsen har valgt at sidde denne e-mail fuldstændig overhørig; den er ikke nævnt i Skattestyrelsens afgørelse.

Derfor, da der som nævnt ikke har været aftalt nogen fast indbetalingsperiode, mener jeg at fradragsretten for mine pensionsindbetalinger mest korrekt bør fordeles som beskrevet i Personbeskatningsloven §18 stk.4 og stk. 5. Hvert år fradrages op til det for det pågældende år gældende opfyldningsfradrag, indtil det fulde beløb er fradraget. Fradraget fordeles således som vist herunder, dog med det forbehold at det fulde opfyldningsfradrag for 2022 anvendes, og at restbeløbet for 2023 nedsættes tilsvarende.

År	Fradrag
2014	46.900 kr.
2015	47.600 kr.
2016	48.200 kr.
2017	49.300 kr.
2018	50.400 kr.
2019	51.500 kr.
2020	52.600 kr.
2021	53.800 kr.
2022	53.800 kr.*
2023	16.900 kr.*
I alt	471.000 kr.

Dette betyder at jeg for årene 2014-2017 har haft for højt fradrag, og jeg er derfor indforstået med at betale restskat for disse år. Der kan dog ikke med rimelighed tillægges procenttillæg eller morarenter, af grunde som jeg vil gøre rede for i det følgende.

2. Skattestyrelsen har ikke tilstrækkelig dokumentation til begrundelse af deres afgørelse

Skattestyrelsen begrunder udelukkende deres afgørelse med den før omtalte e-mail fra [virksomhed1] dateret 30. oktober 2020. Ud over at denne er selvmodsigende, så er den også i modstrid med de oplysninger jeg tidligere har givet i sagen, både telefonisk, skriftligt og i form af den nævnte videresendte e-mail fra [person1], [virksomhed1] (bilag 8a).

Der er således fra Skattestyrelsens side uklarhed omkring sagens forhold. I en sådan situation må det som minimum forventes at Skattestyrelsen sikrer sig håndfast og uigendrivelig dokumentation af sagens fakta, inden de træffer en afgørelse som er i borgerens disfavør. Sådan dokumentation kunne eksempelvis være en pensionsaftale med borgerens fysiske eller elektroniske underskrift, som viser hvilke betingelser borgeren har accepteret ved aftalens indgåelse. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af et dokument, som beviser at jeg har forpligtet mig til at indbetale et fast månedligt eller årligt beløb indtil tidspunktet for min pensionering. Af den indlysende årsag, at jeg aldrig har indgået en sådan aftale, hvilket jeg gentagne gange har gjort Skattestyrelsen opmærksom på.

Jeg hæfter mig ved at Skattestyrelsens afgørelse først forelå den 19. august 2021, på trods af at man har modtaget e-mailen fra [virksomhed1] næsten 10 måneder tidligere. Det tyder på at Skattestyrelsen selv har været klar over at den fremlagte dokumentation er spinkel. Jeg har aldrig selv modtaget en kopi af den pågældende e-mail.

Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt grundlag for en afgørelse i min disfavør. Derfor bør afgørelsen omstødes.

3. Skattestyrelsen burde have rejst sagen allerede i 2015

Skattestyrelsens argumentation bygger som allerede nævnt på den forkerte antagelse at der eksisterede en aftale mellem mig og [virksomhed1] om faste årlige indbetalinger i en periode af mindst 10 års varighed.

Som lægmand uden særlig ekspertise i skatte- eller pensionsforhold har jeg ikke været klar over at der gælder særlige regler for selvbetalere. Derfor har jeg årligt indberettet det faktisk indbetalte pensionsbidrag på selvangivelsen. Skattestyrelsen har kunnet verificere det indberettede ved at sammenligne med oplysninger fra [virksomhed1]. For skatteåret 2014 har jeg indberettet en samlet indbetaling på 90.000 kr, hvilket oversteg det dengang gældende opfyldningsfradrag. Skattestyrelsen burde derfor allerede i foråret 2015 have indhentet de relevante oplysninger om min pensionsaftale, frem for blindt at gå ud fra at der var tale om en aftale med faste indbetalinger i mindst 10 år.

Selv hvis man følger Skattestyrelsens præmis, så burde det allerede i foråret 2017 have stået klart at den forudsatte aftale ikke var opfyldt, idet jeg for skatteåret 2016 har indberettet en indbetaling på 67.000 kr.mod 90.000 kr.de to forudgående år. Alligevel gik der yderligere tre år inden Skattestyrelsen stillede spørgsmål vedrørende aftalen.

Denne forsømmelse fra Skattestyrelsens side har medført at jeg i de følgende år er fortsat, i god tro, med at indberette det fulde indbetalte pensionsbidrag hvert år. Ved genberegningen af min skat for perioden er der derfor blevet tillagt procenttillæg og morarenter, som kunne have været undgået hvis sagen var blevet rejst i tide.

[person2] fra Skattestyrelsen har erkendt denne fejl og afstået fra at tillægge procenttillæg fra 2017 og frem. Alligevel er der i den nye skatteberegning indregnet morarenter for hele perioden. Jeg mener at Skattestyrelsen bør afstå fra såvel procenttillæg som morarenter for hele perioden 2014-2021, da det ikke er rimeligt at forsømmelighed fra deres side bør komme mig til skade.

4. Skattestyrelsen har været urimeligt længe om at behandle sagen

Sagen begyndte i slutningen af april 2020, da jeg henvender mig til Skattestyrelsen fordi jeg har konstateret at jeg ikke kan indtaste rettelser til min årsopgørelse for 2019. Det viser sig at årsopgørelsen er blevet låst uden varsel eller nogen form for forklaring fra Skattestyrelsens side.

Jeg får kontakt til sagsbehandler [person3] fra Skattestyrelsen, som forklarer at man mangler oplysninger vedrørende min pensionsaftale. Jeg forklarer at jeg ikke har aftalen på skrift, og at de aftaler jeg har indgået med [virksomhed1] er foregået telefonisk. Hun beder mig alligevel fremsende den dokumentation jeg kan skaffe fra pensionsselskabet, hvilket jeg gør ad flere omgange over den følgende måned. 29. maj 2020 videresender jeg e-mail fra [person4], pensionsrådgiver i [virksomhed1], som viser at jeg overgik til status som selvbetaler allerede i marts 2008, at mine indbetalinger på daværende tidspunkt udgjorde 1000 kr.pr måned, og at der ikke var fastsat en fratrædelsesdato for denne aftale (bilag 4).

10. juni 2020 er jeg igen i telefonisk kontakt med [person3], som spørger hvad der er aftalt mht. faste pensionsindbetalinger mellem mig og [virksomhed1], samt varigheden af aftalen. Hertil svarer jeg at ordningen er frivillig, og at jeg ifølge aftalen kan ændre indbetalingernes størrelse som jeg finder passende. [person3] beder mig i e-mail samme dag (bilag 5) om at fremsende dokumentation fra pensionsselskabet for dette.

Jeg sender den efterspurgte dokumentation den 6. juli 2020 i form af en e-mail fra [person1], pensionsrådgiver hos [virksomhed1] (bilag 8a). På trods heraf går der mere end et år før Skattestyrelsen træffer sin afgørelse. Ydermere har man i afgørelsen valgt at se fuldstændig bort fra den nævnte e-mail. I den mellemliggende periode er sagen blevet overdraget fra [person3] til [person2].

I den periode hvor [person3] er ansvarlig for sagsbehandlingen er jeg gentagne gange i såvel telefonisk som skriftlig kontakt med hende. Det er min opfattelse at det er de samme spørgsmål som stilles igen og igen fra Skattestyrelsens side, selv om jeg fra sagens begyndelse har givet svar herpå; tilsyneladende har Skattestyrelsen draget deres konklusion på forhånd og godtager ikke mine oplysninger, eftersom disse ikke understøtter deres udlægning af sagen. Dette viser sig eksempelvis ved at den videresendte email fra [person1] (bilag 8a) fuldstændig ignoreres.

Skattestyrelsen sender deres forslag til ændring i min skat for 2014 – 2020 den 22. maj 2021. Da der heri er angivet en for kort svarfrist, bliver forslaget gensendt den 18. juni 2021 (bilag 10). Jeg sender mit svar den 3. august 2021 (bilag 11), hvor jeg fastholder hvad jeg tidligere har oplyst omkring aftalt størrelse og varighed af mine pensionsindbetalinger. Endvidere påpeger jeg urimeligheden i at Skattestyrelsen først har rejst sagen i 2020, hvilket [person2] medgiver i den endelige afgørelse.

Skiftet af sagsbehandler har sandsynligvis været medvirkende årsag til at sagsforløbet har været så langvarigt. Den lange sagsbehandlingstid har betydet at der i genberegningen af min skat er påløbet morarenter for perioden 2019 – 2021, hvilket jeg ikke anser for rimeligt, da jeg som nævnt har fremsendt den efterspurgte dokumentation allerede i sommeren 2020. Jeg mener således ikke at Skattestyrelsens langsommelighed bør komme mig til skade i form af morarenter eller andre yderligere udgifter som følge af min restskat. Disse tillægsomkostninger bør derfor frafaldes.”

Følgende fremgår af klagerens supplerende indlæg af 20. december 2021:

”1. Vedrørende fastsættelse af fradrag for privattegnet pensionsordning

Jeg er ikke uenig i Skattestyrelsens fastsættelse af mit fradrag for perioden 2014-2020. Fradraget er med Skattestyrelsens afgørelse sat til det for hvert år gældende opfyldningsfradrag, samlet 346.500 kr.

Derimod er jeg stærkt uenig i at der ikke bør være fradragsret for restbeløbet. Som tidligere anført har jeg ikke misligholdt nogen aftale med pensionskassen. Hele det indbetalte beløb på 471.000 kr. bør derfor være fradragsberettiget. Restbeløbet på 124.500 kr. ønsker jeg at fradrage i årene 2021-2023 med maksimal udnyttelse af opfyldningsfradraget, jf. afsnit 1 i min klage.

2. Vedrørende beregning af procenttillæg og morarenter

Sagsbehandler [person2] fra Skattestyrelsen har erkendt at det var en fejl fra Skattestyrelsens side, at min sag om for højt pensionsfradrag ikke blev rejst efter min selvangivelse for indkomståret 2016. Af denne grund har Skattestyrelsen afstået fra at tillægge procenttillæg fra 2016 og frem, jf. afsnit 3 i min klage.

Trods dette er jeg med Skattestyrelsens afgørelse stillet ringere end hvis sagen havde været rejst i tide, fordi der er pålagt morarenter for hele perioden 2014-2020.

Jeg mener at beregningerne bør foretages som om at sagen havde været oprettet med virkning fra indkomståret 2016. Det indebærer at procenttillæggene for 2014 og 2015 bør være henholdsvis 12 og 6 procent. Det svarer til de satser som Skattestyrelsen har anvendt i beregningerne; det må bero på en fejl at satserne af Skattestyrelsen er anført til henholdsvis 24 og 18 %.

Jeg mener tilsvarende at morarenter kun bør beregnes for perioden 2014-2016, dvs. 24 måneder for restskat fra 2014 og 12 måneder for restskat fra 2015.

Skattestyrelsen har for 2014 tillagt morarenter for 73 måneder, i alt 8.333,69 kr. for en restskat på 28.172,94 kr. Jeg mener ikke at det er rimeligt at pålægge morarenter ud over 24 måneder. Med en månedlig sats på 0,5 % bør beløbet nedsættes til 3125,13 kr.

Tilsvarende har Skattestyrelsen for 2015 tillagt morarenter for 61 måneder, i alt 6.292,67 kr. for en restskat på 23.320,70 kr. Jeg mener ikke at det er rimeligt at pålægge morarenter ud over 12 måneder. Beløbet bør således nedsættes til 1463,83 kr.

For perioden 2016 – 2020 mener jeg slet ikke at det er rimeligt at tillægge hverken procenttillæg eller morarenter, idet det efter min opfattelse skyldes en fejl fra Skattestyrelsens side, at jeg først i 2020 bliver gjort opmærksom på, at jeg har haft for højt fradrag i de foregående år. Var jeg blevet gjort opmærksom på fejlen tidligere, ville jeg naturligvis have sikret at jeg efterfølgende kun benyttede det fradrag, jeg var berettiget til.

Jeg har hvert år, åbent og sandfærdigt, indberettet det fulde indbetalte pensionsbidrag. Det fremgår ikke af ledeteksten til rubrik 24, at kun den fradragsberettigede andel af pensionsindbetalingerne skal indberettes, og jeg har derfor været i god tro når jeg indberettede det fulde beløb. Jeg mener ikke at jeg på nogen måde har handlet culpøst i denne sag, hvorimod jeg synes at det er kritisabelt at Skattestyrelsen ikke allerede fra 2014 har sikret sig at jeg fik tildelt det korrekte fradrag. Mit indberettede pensionsbidrag for 2014 lød på 90.000 kr., hvilket klart lå over det dengang gældende opfyldningsfradrag.”

Følgende fremgår af klagerens supplerende indlæg af 26. januar 2022:

”Jeg har intet nyt at oplyse i sagen; alle relevante oplysninger blev givet til Skattestyrelsen i foråret 2020.

Jeg fastholder at den aftale, som Skattestyrelsen påstår skulle være indgået mellem mig og [virksomhed1], og som Skattestyrelsen har lagt til grund for deres afgørelse, ikke er gældende.

Dette fordi jeg aldrig har accepteret de vilkår, som [virksomhed1] har oplyst i deres e-mail af 30. oktober 2020:

1)	at jeg fast skulle indbetale 7500 kr. hver måned.
2)	at aftalen var gældende indtil jeg gik på pension.

Hverken [virksomhed1] eller Skattestyrelsen har kunnet fremlægge nogen dokumentation for min accept af disse vilkår.

Den aftale, som jeg indgik med [virksomhed1] (dengang DIP) i 2013 var:

1)	at jeg indtil videre ville indbetale 7500 kr. hver måned, men at jeg efterfølgende frit kunne ændre beløbet til så meget eller så lidt som jeg fandt passende.
2)	at der ikke var nogen udløbsdato eller krav om mindste varighed af aftalen; jeg kunne fortsætte indbetalingerne i så lang eller så kort tid som jeg fandt passende.

I mangel af fastere rammer er det således ukorrekt at påstå at jeg har misligholdt pensionsaftalen.

Mine pensionsindbetalinger skal betragtes som foretaget på ad-hoc basis. Der er derfor fuld fradragsret for hele det indbetalte beløb, omend fradraget skal fordeles over en årrække.

Da der på nuværende tidspunkt stadig udestår et restbeløb som ikke er fradraget, er det min påstand at dette beløb kan fradrages i perioden 2021-2023.

Jeg beder Skatteankestyrelsen tage stilling i spørgsmålet om gyldigheden af Skattestyrelsens argument for deres afgørelse, dvs. den påståede pensionsaftale. Dette har betydning for fradragsretten for restbeløbet på 124.500 kr. Forholdene omkring restbeløbet og mit skattefradrag for perioden 2021 - 2023 er derfor omfattet af min klage, og bør derfor inkluderes i Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Jeg har fra sagens begyndelse i april 2020 givet Skattestyrelsens sagsbehandler alle de relevante oplysninger, som jeg kunne give i sagen; jeg har forklaret hvilken aftale jeg havde med [virksomhed1] samt oplyst at aftalen ikke fandtes på skrift.

Alle forudsætninger har været til stede for at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelsen inden for få uger. Alligevel har det taget næsten halvandet år inden afgørelsen forelå.

Vedrørende tillæg af morarenter, så beder jeg Skatteankestyrelsen fastsætte disse med udgangspunkt i et skøn over hvornår Skattestyrelsen rimeligvis burde have truffet afgørelse i sagen. Her mener jeg at to forhold bør tages i betragtning:

1)	At sagen burde have været rejst allerede i foråret 2017. Skattestyrelsen har erkendt dette.
2)	Hvor lang tid behandlingen af en sag som denne rimeligvis bør vare. Som nævnt har sagens fakta været klarlagt stort set siden sagens begyndelse. Dertil kommer at reglerne på området ikke er specielt komplicerede.”

Følgende fremgår af klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”De centrale spørgsmål i min klage er:
1) Er begrebet "indtil videre" ensbetydende med "indtil pensionstidspunktet" når det drejer sig om en pensionsaftale uden en nærmere fastlagt indbetalingsperiode? Kan der henvises til tidligere afgørelser, hvor denne fortolkning har været gældende?
2) Kan Skattestyrelsen begrunde deres afgørelse med en aftale om faste indbetalinger indtil pensionstidspunktet, givet at:

a. Jeg har oplyst at jeg på intet tidspunkt har accepteret en sådan aftale.
b. Hverken Skattestyrelsen eller [virksomhed1] har kunnet fremlægge dokumentation for min accept af en sådan aftale.
Min påstand er, at svarene på begge spørgsmål helt indlysende er nej. Skattestyrelsen er uenig i dette.

Spørgsmålene er afgørende for hvor stor del af mine pensionsindbetalinger som er fradragsberettiget. Det er min opfattelse at Skattestyrelsen, ved at henvise til en aftale som jeg angiveligt skulle have misligholdt, implicit har taget stilling til fradragsretten for det beløb som endnu ikke er fradraget. Dermed er jeg blevet frataget et pensionsfradrag for kr. 124.500 i indkomstårene 2021 – 2023, som jeg ellers ville være berettiget til.

Det er derfor først og fremmest disse spørgsmål som jeg ønsker at Landsskatteretten forholder sig til.

De øvrige klagepunkter er i sammenligning underordnede.

Jeg minder om at jeg ved den påståede aftale indgåelse var 42 år gammel. Det er for mig ganske utænkeligt at jeg på det tidspunkt frivilligt ville indgå en pensionsaftale som forpligtede mig i 20 år eller mere ud i fremtiden.

Ligeledes minder jeg om at jeg tidligere har sendt dokumentation til Skattestyrelsen i form af e-mails fra henholdsvis [person4] og [person1], begge pensionsrådgivere hos [virksomhed1], som understøtter mit standpunkt i sagen. Selv internt hos [virksomhed1] er der således uklarhed omkring vilkårene i min pensionsaftale, og helt åbenlyst findes der ingen dokumentation for Skattestyrelsens udlægning.”

Landsskatterettens afgørelse

Kritik af sagsbehandling og officialprincippet

Klageren har i sin klage anført, at Skattestyrelsen burde have rejst sagen allerede i 2015, og at Skattestyrelsen har været urimeligt længe om at behandle sagen. Landsskatteretten forstår dette som en indsigelse over Skattestyrelsens sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle indsigelse over forhold, der ikke har noget med indholdet i afgørelsen at gøre.

Den fremsatte kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling, herunder tidspunktet for Skattestyrelsens opstart af sagen samt sagsbehandlingstiden, ses ikke at have haft betydning for indholdet i afgørelsen eller afgørelsens gyldighed i øvrigt. Landsskatteretten kan derfor ikke behandle dette.

En indsigelse over Skattestyrelsens sagsbehandling, der ikke har noget med indholdet i afgørelsen at gøre, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Indsigelsen skal være skriftlig og kan sendes på mail til [...@...dk] eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse1], [...], [by1].

Landsskatteretten bemærker hertil, at det er klageren, som bærer ansvaret for, at der selvangives korrekt og til tiden.

Landsskatteretten anser officialprincippet for overholdt, idet sagen anses for tilstrækkeligt oplyst på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse, ligesom afgørelsen anses for tilstrækkeligt begrundet.

Pensionsfradrag

Klageren har ikke påklaget fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger for indkomstårene 2014-2020. Der er derimod tale om, at klageren har anmodet om at fradrage et restbeløb på 124.500 i indkomstårene 2021-2023.

Skattestyrelsen har ikke truffet afgørelse om fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger for indkomstårene 2021-2023. Forholdet kan derfor ikke behandles.

Det bemærkes desuden, at klagen er indgivet på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er foretaget en skatteansættelse for indkomstårene 2021-2023.

Klageren skal i stedet rette henvendelse til Skattestyrelsen vedrørende sin anmodning om fradrag for bidrag/præmie til privattegnet livsvarige pensionsordninger for indkomstårene 2021-2023.

Procenttillæg

Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende livrente efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag. De herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte indkomstår. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1.

Skattestyrelsen har i deres supplerende indlæg af 10. januar 2022 understreget, at de ved beregningen af procenttillægget for indkomståret 2014 har anvendt en procentsats på 12 pct. svarende til 5.172 kr. af forhøjelsen på 43.100 kr., og for indkomståret 2015 har anvendt en procentsats på 6 pct. svarende til 2.544 kr. af forhøjelsen på 42.400 kr. Det forhold at procentsatsen i teksten i Skattestyrelsens afgørelse er angivet som 24 pct. for indkomståret 2014 og 18 pct. for indkomståret 2015 skyldes alene en tekstfejl.

Klageren har i sit supplerende indlæg af 20. december 2021 anført, at han er enig i, at der skal beregnes et procenttillæg på 12 pct. svarende til 5.172 kr. for indkomståret 2014 og et procenttillæg på 6 pct. svarende til 2.544 kr. for indkomståret 2015. Klageren har i den forbindelse bemærket, at Skattestyrelsen i deres beregninger har anvendt de korrekte procentsatser.

Klageren og Skattestyrelsen ses således at være enige i beregningen af procenttillæggene for indkomstårene 2014 og 2015.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014 og 2015 for så vidt angår procenttillæg.

Renter

Det fremgår af kildeskattelovens § 63, at hvis et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke er betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven) med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Det fremgår endvidere at kildeskattelovens § 63, at renter af skat, der påhviler den skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

Rentesatsen i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, udgør 0,1 pct. for indkomstårene 2014-2017 og 0,0 pct. for indkomstårene 2018-2020. Det fremgår af SKM2013.834.SKAT, SKM2014.827.SKAT, SKM2015.760.SKAT, SKM2016.490.SKAT, SKM2017.644.SKAT, SKM2018.560.SKTST og SKM2019.608.SKTST.

Der beregnes rentegodtgørelse efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 3 og 4, hvis en ændret årsopgørelse medfører, at en tidligere beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, eller at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat.

Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2014-2017 har udvist restskatter som følge af, at Skattestyrelsen den 19. august 2021 har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2017. Der er hertil i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 63 beregnet og pålagt morarenter i perioden fra det tidspunkt, hvor klageren korrekt skulle have betalt sin skat og indtil det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2018-2020 har udvist overskydende skatter som følge af, at Skattestyrelsen den 19. august 2021 har truffet afgørelse om nedsættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2018-2020. Der er hertil beregnet og ydet rentegodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 62 A, stk. 3 og 4.

Da morarenterne for indkomstårene 2014-2017 og rentegodtgørelserne for indkomstårene 2018-2020 er beregnet og pålagt/ydet i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse i form af årsopgørelserne for indkomstårene 2014-2020 for så vidt angår renter.