|
|
Kendelse af 10-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-03-2023
Journalnr. 21-0101567
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1934 og bor på adressen [adresse1], [by1], [by2].
Klageren er folkepensionist.
Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 321.353,63 kr. og bestod af restskat og inddrivelsesrente for indkomståret 2019 på 146.077,09 kr. og for meget udbetalt pension på 175.276,54 kr.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2019, at opsparet overskud i virksomhedsordningen udgør 981.222 kr.
Ved ansøgning af 12. august 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:
”Jeg er pensionist 85 år har kun folkepension + lidt atp ingen opsparing”
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2020, at klageren ejer fast ejendom i form af et sommerhus på adressen [adresse1] med en offentlig ejendomsvurdering på 510.000 kr., samt at klagerens gæld i huset er 450.000 kr. Klageren har den 17. januar 2022 oplyst, at boligens værdi udgør 550.000 kr.
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:
”(...)
Herunder kan du læse vores begrundelse(r) for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.
Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 4. taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.
• Andre omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse
En væsentlig del af din gæld vedrører restskat for indkomstår 2019 jf. vedlagte gældsoversigt.
Du har i en årrække, forud for lukning af din virksomhed overført overskud af virksomhed til virksomhedsbeskatning med en beskatningsprocent på mellem 22 - 25 %. I forbindelse med ophør af dit enkeltmandsfirma, bliver du beskattet af det opsparede overskud, som ikke er brugt til indskud i virksomheden. Overført konto for opsparet overskud (virksomhedsordningen) udgør jf. dine skatteoplysninger i 2019 kr. 981.222,00. Dette beløb skal der ske beskatning af. Beskatningen udløser en restskat for 2019 jf. vedlagte gældsoversigt. Endvidere har ophør i virksomhedsordningen ved udbetaling af det opsparede overskud, haft indflydelse på din pensionsudbetalinger. Udbetaling Danmark har i den forbindelse opkrævet dig for meget udbetalt pension i 2019 jf. vedlagte gældsoversigt.
Vi vurderer, at du har været vidende om, at ved ophør af virksomhedsbeskatningen, ville det resultere i en restskat, da du skulle betale marginalskat af det opsparede overskud. Du har igennem flere år betalt en lavere skat og derved opnået en væsentlig likviditetsbesparelse.
Vi har desuden lagt vægt på, at hele din gæld er opstået i 2019. Vi anser derfor ikke din gæld for at være saneringsmoden.
Vi vurderer, at ovennævnte forhold taler afgørende imod eftergivelse.
Eftergivelse kan nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse jf. inddrivelsesloven § 13 stk.4.
• Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld
Din alder og det forhold, at du er folkepensionist og ikke har anden indtægt er ikke forhold, der i sig selv kan begrunde eftergivelse efter denne paragraf. For at forhold skal kunne begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6, skal der være tale om forhold, der i højere grad end for andre lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold. Vi har ikke fundet sådanne forhold i din sag.
Du kan få eftergivelse, når der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for det, selvom dine økonomiske forhold, er uafklarede jf. inddrivelsesloven § 13 stk. 6.
(...)”
Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:
”(...)
5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 7. juni 2021.
Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse, og såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Ud fra borgers indkomst i oktober 2021 og fremsendte budgetoplysninger, kan borgers betalingsevne opgøres til:
Udbetaling Danmark, pension brutto kr. 13.853,00
A-skat kr. -3.245,00
Netto kr. 10.608,00
ATP, brutto kr. 436,00
A-skat kr. -170,00
Netto kr. 266,00
Samlet nettoindkomst (10.608+266) kr. 10.874,00
Godkendte udgifter:
Bolig:
Prioritetsydelse kr. 1.357,00
Fællesudgifter kr. 663,00
Ejendomsskat kr. 631,00
El, vand, varme kr. 980,00
Brandforsikring kr. 420,00
kr. -4.051,00
Rådighedsbeløb kr. -6.710,00
Betalingsevne kr. 113,00
Med denne betalingsevne, finder Gældsstyrelsen, at borgeren har godtgjort ikke at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Dog finder Gældsstyrelsen, at der efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4 foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.
Borgers gæld til det offentlige vedrører restskat for indkomståret 2019 samt for meget udbetalt pension for samme år. Begge krav opstår i forbindelse med beskatning af opsparet overskud i forbindelse med tidligere virksomhed.
Borgers virksomhed er ophørt den 6. april 2020. Forud for lukning af virksomheden har borger i en årrække overført overskud af virksomheden til virksomhedsbeskatning med en beskatningsprocent på 22-25 %. Ved ophør af virksomheden sker der beskatning af det opsparede overskud.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger udgør det opsparede overskud kr. 981.222, som skal beskattes, og udløser hermed såvel en restskat som et krav fra Udbetaling Danmark i form af for meget udbetalt pension.
Borger har således i forbindelse med sin virksomhed i en årrække betalt en lavere skat, og derved opnået en væsentlig likviditetsbesparelse, hvilket burde være tilsidesat og muliggjort betaling af den restskat, der ville opstå i forbindelse med virksomhedens ophør.
Efter Gældsstyrelsens opfattelse er omstændighederne ved kravenes opståen, omstændigheder der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse af borgers gæld til det offentlige.
Herudover anser Gældsstyrelsen ikke borgers gæld for saneringsmoden.
Såvel kravet på for meget udbetalt pension som kravet på restskatten er opstået i 2019. Om stiftelsen af krav på restskat har Højesteret fastslået, at restskatten stiftes ved indkomstårets udløb, her pr. 31. december 2019. Gældsstyrelsen henviser til UfR1985.619.HR
Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Gældsstyrelsen finder ikke, at der i sagen foreligger oplysninger om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 7. juni 2021.
(...)”
Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.
Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:
”(...)
årsopgørelsen for 2019 der står at jeg skal betale 25 % af opsparet overskud 981,222,00 det er noteret som lønindkomst det er ikke rigtig jeg har nogen konto med opsparet overskud. udbetaling danmark skriver at jeg har en indkomst på kr, 1,023,576,00 derfor skal jeg betale pension tilbage 176,476,54 tilbage det er helt forkeret jeg har fået en opkrævning at jeg skal betale 953,33 pr. mdr d 12/2 2021 ændre de den 400 pr. mdrfra 4/4 til den 4/1 2058 så er jeg 123 år. den 17/11 modtager jeg en opkrævning fra gældsstyrelsen at jeg skal betale528,80 pr. mdr trækprocenten ændres til 45 % fra 39 %,den 6/4 2021 fik jeg besked der ikke mere skal trækkes i min pension den 7 juni fik jeg at vide at jeg ikke får eftergivet min gæld, jeg har ikke mulighed for at betale noget har kun min folkepension. jeg vil gerne have en samtale med person som kan hjælpe mig, jeg har set at gældstyrelsen har kontor i ringkøbing er der en der jeg kan få et møde med det hele er en gang stor rod.
(...)”
Der har været afholdt kontormøde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. januar 2022. Klageren oplyste på mødet, at han alene har sin folkepension, hvor han får udbetalt ca. 10.000 kr. om måneden, og at han ikke kan leve for mindre. Klageren oplyste endvidere at han ikke er enig i gælden vedrørende restskat, da der ikke har været noget opsparet overskud. Klageren er ligeledes ikke enig gælden til Udbetaling Danmark. Klageren anførte videre, at virksomheden er lukket, at pengene i virksomheden er brugt for mange år siden, samt at han ikke vidste, hvad opsparet overskud betød.
Klageren er ved fremsendelse af supplerende bemærkninger af 17. januar 2022 fremkommet med følgende:
”(...)
jeg har ingen ophørsregnskab, det sidste arbejde jag havde i virksomheden var i januar 2018. angående sommerhusets værdi skal det ændres til ca. 550,000 offentlig værdi er 510,000. angående lån i banken drejer det sig om en kassekredit fra virksomheden som skulle betales derfor måtte jeg låne beløbet i banken som jeg betaler af på.
(...)”
Landsskatteretten afgørelse
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.
Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld efter gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.
Landsskatteretten skal i denne sag alene kan tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende gælden.
Indsigelser vedrørende et kravs eksistens og størrelse, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, skal rettes til fordringshaver, som i dette tilfælde er Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer et aktiv i form af den faste ejendom beliggende [adresse1], [by1], [by2]. Klageren har oplyst, at ejendommens værdi udgør 550.000 kr. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2020, at ejendommen er belånt med 450.000 kr. Ejendommen har på dette grundlag således en friværdi på 100.000 kr.
Det er ikke kun skyldnerens løbende indtægter, der indgår i vurderingen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, da betalingsevnen også afhænger af, om der kan tilvejebringes midler gennem realisation eller belåning af skyldnerens aktiver, og skyldneren skal som udgangspunkt stille hele sin formue til disposition for kreditorerne.
Idet klageren ejer fast ejendom med en væsentlig friværdi, og da der ikke er oplyst om forhold, der giver grundlag for at antage, at det af hensyn til klageren eller klagerens husstand skulle være nødvendigt at bevare boligen, finder Landsskatteretten, at klageren ikke opfylder betingelserne for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.
Landsskatteretten har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens personlige og økonomiske forhold, herunder klagerens alder og at han kun har sin folkepension. På baggrund af en samlet vurdering, herunder også det forhold, at klageren ejer et aktiv i form af fast ejendom med betydelig friværdi, finder Landsskatteretten, at det af klageren oplyste hverken i sig selv eller i kombination i særlig grad taler for eftergivelse.
Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.