Kendelse af 25-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-09-2023

Journalnr. 21-0097297

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed

218.808 kr.

0 kr.

218.808 kr.

Forhøjelse af anden personlig indkomst

39.200 kr.

0 kr.

39.200 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren har drevet anden udenlandsk virksomhed benævnt [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår, at virksomheden var registreret med startdato den 1. februar 2010 og med ophørsdato den 31. marts 2011. Virksomheden var registreret med branchekoden ”494100 Vejgodstransport”.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (simuleret årsopgørelse for 2019), at klageren i indkomståret 2019 havde en lønindkomst på 319.675 kr. før AM-bidrag.

Det fremgår endvidere af CVR, at klagerens ægtefælle har drevet iværksætterselskabet [virksomhed2] IVS med CVR-nr. [...2]. Det fremgår, at selskabet er registreret med startdato den 23. oktober 2017, og at selskabet er opløst ved konkurs den 2. november 2021. Selskabet var registreret med branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. Det fremgår endvidere, at klagerens ægtefælle er stifter, bestyrelsesformand og direktør i selskabet i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har tidligere behandlet indkomståret 2018 vedrørende klageren. Skattestyrelsen har modtaget yderligere oplysninger vedrørende indkomståret 2019. Skattestyrelsen har endvidere gennemgået selskabet [virksomhed2] IVS og konstateret, at selskabet havde en nettoomsætning på 815.885 kr. for indkomståret 2019, men at selskabet ikke har angivet indkomst eller betalt moms. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at klageren har underskrevet årsrapporten for [virksomhed2] IVS som dirigent.

Skattestyrelsen har den 3. juni 2021 anmodet klageren om at fremsende bankkontoudskrifter for bankkonti med kontonr. [...32], [...83], [...05], [...99] og [...66].

Klageren har den 18. juni 2021 indsendt de ønskede bankkontoudskrifter til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ved gennemgang konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonti med kontonr. [...32], [...05], [...83] og [...99].

Skattestyrelsen har derfor den 22. juli 2021 indkaldt yderligere materiale vedrørende følgende indsætninger:

Konto nr. [...32]

Dato

Tekst

Beløb

02.01.19

MOBILEPAY: [RK]

4.200 KR.

04.03.19

Indb ATM Al, [by1]

5.500 kr.

15.08.19

OVERFØRSEL

1.149 kr.

09.09.19

OVERFØRSEL

10.000 kr.

17.09.19

OVERFØRSEL

11.000 kr.

Konto nr. [...05]

Dato

Tekst

Beløb

28.05.19

Fakturanr. 20

75.625 kr.

28.05.19

[virksomhed3]

40.000 kr.

29.05.19

UNDERLEV.FAKT.

24.562,5 kr.

29.05.19

[virksomhed4]

100.000 kr.

29.05.19

[virksomhed4]

5.000 kr.

06.06.19

FAKTURA NR 21

62.500 kr.

06.06.19

UNDERLEV.FAKT.3

24.562,5 kr.

Konto nr. [...83]

Dato

Tekst

Beløb

01.02.19

OVERFØRSEL

5.000 kr.

25.02.19

Indb ATM AL, [by1]

8.000 kr.

01.03.19

[person2] LAN

9.000 kr.

01.03.19

[virksomhed5]

4.000 kr.

05.03.19

OVERFØRSEL

2.000 kr.

07.03.19

FAKTURA NR 6 [virksomhed6]

59.875 kr.

02.04.19

[x1] F 9

86.637 kr.

02.04.19

[x1] F 10

41.325 kr.

02.04.19

OVERFØRSEL

55.042,5 kr.

07.05.19

OVERFØRSEL

29.981 kr.

13.05.19

[KS] LÅN

10.000 kr.

17.06.19

[KS] LÅN

5.000 kr.

17.07.19

FRA [person3]...

10.000 kr.

23.07.19

MOBILEPAY: [person4]

525 kr.

31.07.19

MOBILEPAY: [person4]

3.000 kr.

01.08.19

MOBILEPAY: [person4]

150 kr.

16.08.19

[KS] LÅN

5.000 kr.

02.10.19

[virksomhed7]: [NS]

2.000 kr.

Konto nr. [...99]

Dato

Tekst

Beløb

04.02.19

Indb ATM AL, [by1]

5.000 kr.

10.05.19

FAKTURA 11 TAK FOR S

81.900 KR.

Klageren har den 4. august indsendt forklaringer for nogle af indsætningerne. Klageren har forklaret, at nogle af indsætningerne er tilbagebetaling af lån. Der er i forbindelse med forklaringen til Skattestyrelsen ikke fremlagt nogen dokumentation for forklaringerne.

Skattestyrelsen har den 7. september 2021 udsendt forslag til afgørelse, hvori de har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed relateret til transportbranchen på baggrund af posteringstekster som ”[x1]”, [virksomhed3]” og ”faktura”. Skattestyrelsen har konstateret indsætninger, som Skattestyrelsen har anset for at udgøre omsætning i den af klageren drevne uregistrerede virksomhed.

Det drejer sig om følgende indsætninger:

Konto nr. [...32]

Dato

Tekst

Beløb

04.03.19

Indb ATM Al, [by1]

5.500 kr.

09.09.19

OVERFØRSEL

10.000 kr.

17.09.19

OVERFØRSEL

11.000 kr.

Konto nr. [...05]

Dato

Tekst

Beløb

28.05.19

Fakturanr. 20

75.625 kr.

28.05.19

[virksomhed3]

40.000 kr.

29.05.19

UNDERLEV.FAKT.

24.562,5 kr.

29.05.19

[virksomhed4]

100.000 kr.

29.05.19

[virksomhed4]

5.000 kr.

06.06.19

FAKTURA NR 21

62.500 kr.

06.06.19

UNDERLEV.FAKT.3

24.562,5 kr.

Konto nr. [...83]

Dato

Tekst

Beløb

01.02.19

OVERFØRSEL

5.000 kr.

25.02.19

Indb ATM AL, [by1]

8.000 kr.

05.03.19

OVERFØRSEL

2.000 kr.

07.03.19

FAKTURA NR 6 [virksomhed6]

59.875 kr.

02.04.19

[x1] F 9

86.637 kr.

02.04.19

[x1] F 10

41.325 kr.

02.04.19

OVERFØRSEL

55.042,5 kr.

07.05.19

OVERFØRSEL

29.981 kr.

17.07.19

FRA [person3]...

10.000 kr.

Konto nr. [...99]

Dato

Tekst

Beløb

04.02.19

Indb ATM AL, [by1]

5.000 kr.

10.05.19

FAKTURA 11 TAK FOR S

81.900 KR.

I alt

I alt

743.510 kr.

Skattestyrelsen har i relation til opgørelsen af klagerens overskud af den uregistrerede virksomhed henset til lønoversigt for transport og logistik overenskomst og til, at en chaufførs timeløn udgør ca. 250 kr. Skattestyrelsen har derfor skønnet, at klageren og dennes virksomhed har faktureret udført arbejde med 400 kr. pr. time. Skattestyrelsen har sammenholdt omsætningen for perioden februar til juli med timeprisen på 400 kr. og skønnet, at der ca. er udført arbejde svarende til 1.800 timer i klagerens uregistrerede virksomhed.

Skattestyrelsen har vurderet, at klageren ikke har kunnet udføre arbejde alene eller sammen med ægtefællen henset til, at klageren har et fuldtidsarbejde, og at ægtefællen antages at arbejde fuldtid i sit selskab og har været på barselsorlov i indkomståret 2019. Skattestyrelsen har endvidere kunnet konstatere hyppige kontanthævninger på 5.000 kr., 10.000 kr., og 15.000 kr., der samlet i perioden februar til juli udgjorde 376.000 kr. Skattestyrelsen har derfor skønnet en lønudgift på 376.000 kr. for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har ikke kunnet konstatere erhvervsmæssige udgifter på klagerens bankkonti og har ikke givet klageren yderligere fradrag.

Skattestyrelsen har efterfølgende opgjort klagerens overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2019 på følgende måde:

Moms udgør

Eks. moms

Omsætning

148.702 kr.

594.808 kr.

Angivne lønninger

0 kr.

Skønnede lønninger

376.000 kr.

Godkendte erhvervsmæssige udgifter

0 kr.

Virksomhedens resultat er skønsmæssigt ansat til

218.808 kr.

Skattestyrelsen har endvidere i forslag til afgørelse af 7. september 2021 forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 39.200 kr. Det drejer sig om følgende bankindsætninger:

Dato

Tekst

Beløb

Konto nr. [...32]

02.01.19

MOBILEPAY: [person5]

4.200 kr.

Konto nr. [...83]

01.03.19

[RK] LÅN

9.000 kr.

01.03.19

[virksomhed5]

4.000 kr.

13.05.19

[KS] LÅN

10.000 kr.

17.06.19

[KS] LÅN

5.000 kr.

16.08.19

[KS] LÅN

5.000 kr.

02.10.19

[virksomhed7]: [NS]

2.000 kr.

I alt

32.900 kr.

Klageren er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 7. september 2021, og Skattestyrelsen har derfor den 28. september 2021 truffet den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen har således ansat klagerens overskud af uregistreret virksomhed på 218.808 kr. og forhøjet hans anden personlige skattepligtige indkomst med 32.900 kr. for indkomståret 2019.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling forklaret, at indsætningerne af 1. marts, 13. maj, 17. juni og 16. august 2019 omhandler tilbagebetalinger af lån ydet af klageren til [RK] og [KS]. Klageren har fremlagt et gældsbrev dateret den 1. februar 2019. Af gældsbrevet fremgår det, at klageren erkender at skylde [RK] og [KS] et beløb svarende til 29.000 kr., at gælden er rentefri, at [RK] og [RS] til enhver tid kan kræve gælden indfriet uden varsel, at klageren til enhver tid kan indfri gælden helt eller delvist, og at gælden forfalder til fuld indfrielse senest den 1. oktober 2019.

Klageren har endvidere forklaret, at indsætningen af 1. marts 2019 er tilbagebetaling af lån fra klagerens farbror. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for dette forhold.

Klageren har yderligere forklaret, at indsætningen af 2. oktober 2019 fra [NS] er tilbagebetaling af lån. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for dette forhold.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsens har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2019 og har ansat et overskud af virksomhed til 218.808 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens personlige indkomst med 32.900 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Forhøjelse af skattepligtig indkomst i 2019 på baggrund af ikke-dokumenterede låneforhold

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere din indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 2.

Ved gennemgang af transaktionerne på dine bankkonti i året 2019, kan vi konstatere at der er indsat i alt 39.200 kr. via MobilePay samt overførsler med teksten 'lån'.

Opgørelsen af indsætninger kan findes under punkt 1.1. 'De faktiske forhold'.

Du har bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, som er undtaget fra beskatning. Det følger af SKM2007.214.ØLR og SKM2008.905.

Du har identificeret nogle af indsætninger som tilbagebetaling af lån, men vi har ikke modtaget dokumentation der bekræfter, at der foreligger et låneforhold og eventuel tilbagebetaling af lån. Du har ikke løftet bevisbyrden for at de modtagne beløb på i alt 39.200 kr. har været ydet som lån eller tilbagebetaling af lån i henhold til SKM2003.247.VLR og SKM2009.37HR.

Vi anser indsætningerne på din bankkonto for at være skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Indsætningerne medregnes i din personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med i alt 39.200 kr. Der vil ikke blive opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af de konkrete beløb, da det vurderes at der ikke er tale om løn eller overskud af din selvstændige virksomhed.

2. Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1 Omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4. Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 2.

Ved gennemgang af transaktionerne på dine bankkonti i året 2019, kan vi konstatere at der er indsat i alt 743.510 kr. via kontanter, overførsler fra personer og virksomheder bl.a. [x1], [virksomhed3] samt overførsler med teksten 'faktura nummer'. Opgørelsen af erhvervsmæssige indsætninger kan findes i bilag 1.

Du har ikke oplyst os om at du driver en virksomhed og du har heller ikke angivet overskud af virksomhed. Ud fra teksterne på bankkontiene viser det sig at du driver en virksomhed som er relateret til transportbranchen.

Ud fra teksterne på dine bankkonti, herunder fakturaindsætningerne, anses du at have drevet selvstændig virksomhed i 2019. Vi har tidligere i brev af 22. juli 2021, bedt dig om at dokumentere de i bilag 1 opgjorte indsætninger. Du har ikke reageret, hvorfor vi ud fra teksten faktura med videre, vurderer at der er tale om skattepligtig virksomhedsrelateret omsætning i henhold til SKM2015.520.BR.

År 2019

Erhvervsrelaterede indsætninger på dine bankkonti, jævnfør bilag 1 743.510 kr.

Salgsmoms udgør (20 % af 743.510 kr. afrundet til) 148.702 kr.

Omsætning eksklusiv moms 594.808 kr.

Du har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, eller at der er tale om midler, som er undtaget fra beskatning som du skal i henhold til SKM2007.214.ØLR og SKM2008.905.HR. Virksomhedsomsætningen fastsættes derfor på bag grund af indsætninger på bankkonti jævnfør statsskattelovens § 4.

2.4.2. Fradrag for udgifter

Lønninger

Du og din virksomhed har ikke været registreret for A-skat og am-bidrag og der er ikke oplyst lønindberetning til elndkomst. Det følger af bekendtgørelse til kildeskatteloven nr. 499 af 27. marts 2015 § 16, stk. I, at enhver der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

De samlede indsætninger som vi anser som erhvervsmæssige udgør i alt 722.510 kr. inklusive moms i perioden fra februar til juli. Ud fra dine bankkontoudskrifter kan vi ikke se at du har haft udgifter til underleverandør.

Ifølge lønoversigt for transport og logistik overenskomst udgør en chaufførs timeløn ca. 250 kr. pr. time. Vi skønner, ud fra at en chauffør skal have ca. 250 kr. pr. time, at du og din virksomhed har faktureret udførte arbejder ud med 400 kr. pr. time. Når vi sammenholder omsætningen i perioden fra februar til juli og den fakturerede timepris på 400 kr., har du i 2019 udført arbejde svarende til ca. 1.800 timer (722.510/400 kr.).

Du vurderes ikke at kunne udføre arbejde svarende til 1.800 timer yderligere i perioden februar til juli 2019 alene eller sammen med din ægtefælle. Begrundelsen er at du har et fuldtidsarbejde i [virksomhed8] A/S. Din ægtefælle er også hovedaktionær i [virksomhed2] IVS, cvr [...2].

Ifølge årsrapport som er offentlig tilgængelig har selskabet en nettoomsætning på 815.885 kr. Selskabet har ingen ansatte og vi formoder dermed at din ægtefælle arbejder på fuldtid i sit selskab og dermed ikke er i stand til at udføre arbejde i din virksomhed. Hun er desuden på barselsorlov i 2019 og l skal også afsætte tid til børnepasning.

Der er hyppige kontanthævninger på 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. på dine bankkonti. Det samlede beløb som du har hævet som 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. i perioden februar til juli 2019 udgør i alt 376.000 kr. Se vedlagte opgørelse i bilag 2.

Vi har sammenholdt opgørelse af kontante hævninger samt indsætninger med fakturanummer. Se vedlagte bilag 2. Vi kan se at de kontante hævninger stiger i samme omfang som omsætningen.

Hvorfor vi formoder, at der anvendes kontanter til betaling af lønninger.

Under hensyn til opgjort omsætning for 2019, fakturerede timer som vi har skønnet, kontante hævninger på dine bankkonti, skønner vi en lønudgift på 376.000 kr. i 2019. Adgangen til at foretage dette skøn kan f.eks. udledes af SKM2014.581.BR.

Det samlede beløb for kontante hævninger udgør 524.400 kr. i 2019. Vi medregner alene kontanthævninger på 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. som udgør i alt 376.000 kr. da vi betragter resten af kontante hævninger som værende anvendt til dækning af din og din husstands private udgifter.

Lønningerne skønnes dermed til i alt 376.000 kr. i 2019 og der godkendes skattemæssigt fradrag for lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...

Vareforbrug/øvrige driftsudgifter

Såfremt du ikke kan fremlægge dokumentation for, at du har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har du som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR. Men hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at du har afholdt fradrags berettigede udgifter, hvis størrelse du ikke kan dokumentere på regulær vis, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift. Det kan du læse mere om i Den Juridiske Vej ledning afsnit A.B.5.2. Vi har gennemgået dine bankkontoudskrifter og kunne ikke identificere udgiftsposter som kan identificeres som erhvervsmæssige udgifter og vi godkender dermed ikke nogen erhvervsmæssige udgifter.

Vi har tidligere ved vores forslag bedt dig om at indsende nærmere dokumentation for eventuelle erhvervsmæssige udgifter, men du har ikke inden klagefristens udløb indsendt dokumentation, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for erhvervsmæssige udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2.4.3. Overskud af virksomhed:

Du har ikke selvangivet resultat af din virksomhed for 2019. Dit skattepligtige overskud af virksomhed for 2019 kan herefter opgøres skønsmæssigt i forhold til skattekontrolloven§ 74, stk. 2.

For år 2019:

Moms udgør

Eks. moms

Omsætning ifølge punkt 2.4.1. (Se bilag 1)

148.702 kr.

594.808 kr.

Angivne lønninger

0 kr.

Skønnede lønninger

376.000 kr.

Godkendte erhvervsmæssige udgifter

0 kr.

Virksomhedens resultat er skønsmæssigt ansat til

218.808 kr.

Virksomhedsresultatet forhøjes med i alt 218.808 kr., da du ikke tidligere har oplyst resultat af selvstændig virksomhed. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, med fradrag for lønudgifter i henhold til § 6 stk. 1, litra a og beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Låneforhold

[person1] har modtaget følgende beløb fra [RK] og [KS]

Dato Tekst Beløbet [person1]s bemærkninger

01.03.2019 [RK] LAN 9.000,00 Penge retur fra nabo

13.05.2019 [KS] LÅN 10.000,00 nabo

17.06.2019 [KS] LÅN 5.000,00 nabo

16.08.2019 [KS] LÅN 5.000,00 nabo

[person1] har anført at indsætningerne vedrører tilbagebetaling af lån. [person1] har på trods af vores anmodning ikke dokumenteret at han har ydet et lån til [RK] og [KS] i forvejen, eksempelvis ved transaktionsspor ved udlånstidspunktet eller ved gældsbrev. Vi har derfor indregnet beløbene igennem en forhøjelse af anden personlig indkomst.

[person1]ss påstand er at beløbene vedrører tilbagebetaling af lån. Ifølge påstanden har [person1] ydet lån til [KS]/[RK] og beløbet blev tilbagebetalt i 4 rater af en samlet værdi på 29.000 kr. Lånetageren er dermed [KS] og [RK] og lånegiveren er [person1].

Men lånedokumentet som nu er vedlagt med klagen stemmer ikke overens med [person1]s redegørelse. For ifølge lånedokumentet fremgår [KS] samt [RK] som långivere og [person1] som låntageren. Derudover har han ikke indsendt et lånedokument da vi tidligere (den 22. juli 2021) har anmodet om det. Der stilles derfor tvivl ved om lånedokumentet er udarbejdet på udlånstidspunktet.

I øvrigt kan vi oplyse, at [person1] har i 2018 også modtaget 100.000 kr. fra [KS] og [RK], hvilket er blevet beskattet som anden personlig indkomst fordi lånet ikke er dokumenteret tilstrækkeligt. (oplysninger vedr. 2018 kan findes i Skatteankestyrelsens sags id [sag1]).

Vi kan ikke udelukke at overførelserne i 2019 er en forlængelse af transaktionerne i 2018. Der er skiftende forklaringer om gældsforhold i forhold til långiveren og låntageren og når man sammenholder oplysningerne i 2018 og 2019, kan vi se at han ofte har modtaget penge fra [KS] og [RK] og vi kan ikke se nogen tilbagebetalinger fra [person1]s konto.

Derudover modtog [person1] 4.000 kr. fra sin bror og 2.000 kr. fra [NS]. Det anføres i klagen, at beløbene er tilbagebetaling af lån. Men [person1] har ikke dokumenteret at han har ydet lån til dem i forvejen, eksempelvis vha. dokumentation for pengeoverførsel.

På det foreliggende fastholdes, at [person1] ikke har løftet bevisbyrden for at de modtagne beløb for i alt 39.200 kr. har været tilbagebetaling af lån i henhold til SKM2003.247.VLR og SKM2009.37HR. og låneforholdet er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger i henhold til SKM2019.255.BR.

Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat

Ved beregning af virksomhedens resultat har vi kun godkendt fradrag for lønudgifterne.

Man kan kun få fradrag for de udgifter, som anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, hvilket står i statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a. Desuden kræves det, at man skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse. Såfremt [person1] ikke kan fremlægge dokumentation for, at han har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har han som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4. HR. Men hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse han ikke kan dokumentere på regulær vis, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift. Det kan man læse mere om i Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.2.

Vi kan udfra [person1]s kontoudskrifter ikke konstatere erhvervsmæssige udgifter. Der er hyppige kontante hævninger og betalinger på tankstationer osv. Men der fremgår ikke nogen yderligere oplysninger og der er heller ikke indsendt nogen dokumentation, der bekræfter, hvilken modydelse der er tale om og hvem der anses for at være den rette modtager.

Der godkendes heller ikke fradrag for udgifter som er betalt i kontanter, da beløb der overstiger 10.000 kr. kun kan fratrækkes hvis man betaler via pengeinstitut efter Ligningsloven § 8Y.

På det foreliggende fastholdes, at der ikke, som anført i klage med 20-30 % fradragsret, kan godkendes noget skattemæssigt fradrag efter statsskatteloven § 6, idet der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation, ligesom [person1] i overvejende grad ikke har sandsynliggjort konkrete afholdte erhvervsmæssige udgifter som kræves efter SKM2004.162.HR – bevisbyrden påhviler som udgangspunkt den der ønsker fradraget.

Fradrag for evt. lønudgifter

Repræsentantens påstand er at [person1] bør indrømmes fradrag for bruttoløn. Det har vi allerede gjort. Bruttoløn, dvs. lønudgifter før der er trukket A-skat og am-bidrag udgør 376.000 kr. Se punkt 2.4.2. i afgørelsen. Der godkendes fradrag for lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se punkt 2.4.3. i afgørelsen.

(...)

Afsluttende bemærkninger

Ud fra teksterne på [person1]s bankkonti, herunder fakturaindsætningerne, anses [person1] at have drevet selvstændig virksomhed i 2019. Vi har tidligere i brev af 22. juli 2021, bedt ham om at dokumentere de konkrete indsætninger. Han har ikke reageret, hvorfor vi ud fra teksten ’faktura’ med videre, vurderer at der er tale om skattepligtig virksomhedsrelateret omsætning i henhold til SKM2015.520.BR.

Vi fastholder ændringerne i vores afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed, og at overskud af virksomhed dermed skal nedsættes med 218.808 kr., og at klagerens anden personlige indkomst skal nedsættes med 32.900 kr.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, der skal ske nedsættelse af forhøjelsen med et mindre beløb end ovenstående.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og anbringender

Ad) Låneforhold

Skattestyrelsen har foretaget en række forhøjelser af Klagers indkomst på samlet kr. 39.200, på baggrund af en række indsætninger på Klagers konto. Klager har da også redegjort herfor, ligesom disse fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, side 2.

Tilbagebetalingerne fra [RK] (01. marts 2019) samt Dennes ægtefælle [KS] (13.maj, 17. juni og 16. august 2019) vedrører et lån, som ægtefællerne optog hos Klager pr. 01. februar 2019 på kr. 29.000.

Disse blev tilbagebetalt via rater a kr. 9.000, 10.000, 5.000 og 5.000 i alt kr. 29.000.

Lånet var rentefrit og skulle tilbagebetales senest pr. 01. oktober 2019. Låntagerne godtgjorde hele beløbet forinden fristen.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at parterne anser hinanden som værende naboer, da de bor tæt op ad hinanden. Der har således ikke været grundlag for at kræve renter for lånet.

Klager skal i det hele henvise til vedhæftede gældsbrev (bilag A).

Der foreligger gældsbrev, ligesom pengestrømmen kan følges. Der foreligger en tilbagebetalingspligt, ligesom der fremgår såvel dato for lån og den seneste dato for tilbagebetaling af gælden. Der foreligger ingen usædvanlige forhold. Skattestyrelsen bør således anerkende, at Klager ikke skal beskattes for kr. 29.000 svarende til tilbagebetaling af lån fra naboerne.

Overførslen på kr. 4.000 er tilbagebetaling af lån fra Klagers farbror. Klager erindrer ikke, at der er udarbejdet gældsbreve, idet der er tale om nær familie. Der er dog ingen tvivl om låneforholdet, hvilket Klagers farbror kan bekræfte.

Herudover foreligger en betaling på kr. 2.000 fra [NS], der tillige er tilbagebetaling af lån. Klager vil undersøge, om der er udarbejdet gældsbrev. Klager tvivler dog herpå, idet der er tale om et mindre beløb.

Skattestyrelsen bør således godkende, at der er tale om låneforhold, hvorfor forhøjelse af indkomst ikke bør finde sted.

Ad) Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat

Skattestyrelsen har forhøjet Klagers indkomst, idet Skattestyrelsen finder, at Klager har drevet momspligtig virksomhed. Dette er begrundet med, at Skattestyrelsen anser Klager som værende forretningsdrivende, med udgangspunkt i en række indsætninger på Dennes konto.

Klager er ikke i besiddelse af bilag, idet disse er bortkomne. Klager vil i mellemtiden forsøge at fremskaffe dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har derimod ikke fastsat et skønsmæssigt fradrag. Såfremt Skattestyrelsen finder, at Klager har drevet transportvirksomhed, må det forventes, at Klager har haft udgifter. Det bekræftes, at Klager ikke har fremlagt bilagsdokumentation for evt. udgifter. Skattestyrelsen fastsætter sædvanligvis et skønsmæssige fradrag, idet Klager utvivlsomt har haft driftsudgifter, såfremt Klager har drevet transportvirksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed, A-skat samt am-bidrag og moms. Skattestyrelsen har dog ikke taget det i betragtning, at der sædvanligvis må indrømmes udgifter.

Med andre ord. Foreligger der en fastsættelse af skønsmæssige forhøjelser, som resultat af en skønsmæssig drift, bør der således også indrømmes skønsmæssige udgifter, som sædvanligvis ses i branchen.

Det ses da også, at Skattestyrelsen i flere lignende afgørelser indrømmer virksomheder en vis skønsmæssig udgift. Der foreligger statistik for de respektive brancher, hvilken statistik Skatteforvaltningen naturligvis er i besiddelse af. Det må således forventes, at Skattestyrelsen som minimum indrømmer skønsmæssige udgifter i den laveste del af det statistiske interval, der findes i branchen.

Skattestyrelsen indrømmer som minimum 20-30 % i praksis, svarende til skønsmæssige udgifter. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende sag.

Skattestyrelsen opfordres således til at indrømme et skønsmæssigt fradrag, for derved at komme tættest muligt på det materielt rigtige resultat.

Der skal på dette sted tages forbehold for yderligere dokumentation for, for manglende grundlag for statuering af, at Klager har udøvet momspligtig erhvervsvirksomhed.

Fradrag for evt. lønudgifter

Skattestyrelsen har som ovenfor nævnt, valgt at fastsætte A-skat og am-bidrag, idet Skattestyrelsen vurderer, at der må være udført arbejde, der ikke alene kunne foretages af Klager.

Om end Klager er uenig heri, skal det anføres, at Klager således bør indrømmes fradrag for en bruttoløn, såfremt påstand om erhvervsmæssig drift fastholdes. Med andre ord må det lægges til grund, at Klager har haft udgifter til en bruttoløn, og således ikke alene skatteudgiften.

Klager bør således indrømmes fradrag for lønudgifter svarende til den af Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte bruttoløn.

Overskuddet af virksomhed bør således fastsættes tilsvarende lavere.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2019. Såfremt Landsskatteretten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, skal Landsskatteretten tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har medtaget indsætningerne som omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed og herunder, om der skal indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger samt fradrag for lønomkostninger. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om indsætninger på klagerens konti skal anses for at vedrøre lån, som derfor ikke er skattepligtige.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, at skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som told- og skatteforvaltningen anviser.

Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, fremgår, at hvis en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt giver told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det fremgår af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2013.493.VLR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag.

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget eller medgået til dækning af privatforbrug, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der henvises til afgørelserne refereret i SKM2019.36.VLR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR

Landsskatterettens bemærkninger

Overskud af uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 218.808 kr. som overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2019.

Klageren har forklaret, at han ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2019.

Retten har lagt vægt på hyppigheden af bankindsætningerne og på størrelserne af de enkelte indsætninger samt den samlede størrelse på bankindsætningerne. Udover beløbenes størrelse har retten ved vurderingen lagt vægt på posteringsteksterne, hvor det på nogle af posteringsteksterne på bankindsætningerne blandt andet er angivet "Faktura” ”Underlev.fakt.3”, ”[x1]” og ”[virksomhed3]”.

Retten har yderligere lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at klageren af andre årsager skulle have haft indtægter af en sådan størrelsesorden, hvorfor bankindsætningerne må anses at vedrøre indtægter fra uregistreret virksomhed.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre virksomhedens omsætning med udgangspunkt i de indsætninger, der er konstateret på klagerens bankkonti.

Der er samlet konstateret indsætninger på 743.510, og klageren har ikke dokumenteret, at bankindsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har medtaget indsætningerne som omsætning i den af klageren drevne uregistrerede virksomhed.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvorfra indsætningerne skulle stamme eller på anden vis redegjort for, hvordan denne indkomst er genereret.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter i forbindelse med klagerens drift af uregistreret virksomhed.

Klageren har anført, at der bør indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter ud fra den laveste del af et statistisk interval for virksomheder indenfor samme branche. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, ligesom det ikke i øvrigt ved forklaring om, hvilke udgifter der er afholdt, eller på anden vis er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er afholdt konkrete erhvervsmæssige udgifter.

Retten finder, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag. Klageren har ikke har fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen.

Skattestyrelsen har i opgørelsen af overskud af virksomhed indrømmet fradrag for lønomkostninger med 376.000 kr.

Klageren har anført, at der skal gives fradrag for bruttoløn, såfremt det findes, at klageren har drevet uregistreret virksomhed.

Retten finder, at der kan godkendes fradrag for lønudgifter ved opgørelsen af overskuddet af virksomheden, men finder, at der ikke er grundlag for et yderligere fradrag udover det, der allerede er givet i Skattestyrelsens opgørelse af overskud af virksomhed.

Klageren har ikke fremlagt materiale, der dokumenterer, at lønudgifterne har været større end det, der allerede er godkendt skønsmæssigt fradrag for.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår ansættelsen af overskud af uregistreret virksomhed.

Indsætninger oplyst at vedrøre lån

Skattestyrelsen har på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 32.900 kr. for indkomståret 2019.

Klageren har forklaret, at bankindsætningerne er tilbagebetaling af lån fra [RK], [KS], [NS] og klagerens farbror.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne for at være skattepligtige. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Klageren har for bankindsætningerne på 9.000 kr., 10.000 kr., 5.000 kr., 5.000 kr. fra [KS] og [RK] fremlagt et gældsbrev dateret den 1. februar 2019, hvoraf det fremgår, at klageren erklærer at skylde [KS] og [RK] 29.000 kr. med seneste forfaldsdato den 1. oktober 2019. Retten har lagt vægt på, at gældsbrevet ikke stemmer overens med klagerens forklaringer om låneforholdet, da klageren skulle have ydet lånet til henholdsvis [KS] og [RK]. Retten finder derfor, at det fremlagte gældsbrev ikke dokumenterer, at bankindsætningerne vedrører lån og derved er undtaget fra beskatning.

Der er endvidere lagt vægt på, at indsætningerne af 2. februar, 1. marts og 2. oktober 2019, som klageren har gjort gældende er omfattet af låneforhold, ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvor der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag og rentebetaling. Klagerens forklaringer om, at indsætningerne skulle være omfattet af låneforhold, er således ikke bestyrket ved fremlæggelse af dokumentation for forklaringen.

Der er i øvrigt ikke fremlagt andet materiale, som dokumenterer, at bankindsætningerne vedrører skattefrie midler.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelse af anden personlig indkomst for indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster samlet Skattestyrelsens afgørelse, hvor klagerens anden personlige indkomst forhøjes med 32.900 kr., og overskud af virksomhed ansættes til 218.808 kr. for indkomståret 2019.