Kendelse af 20-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2023

Journalnr. 21-0096655

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Virksomhedens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Forhøjelse af AM-bidrag

50.330 kr.

0 kr.

50.330 kr.

Forhøjelse af A-SKAT

318.335 kr.

0 kr.

318.335 kr.

Indkomståret 2017

Forhøjelse af AM-bidrag

66.706 kr.

0 kr.

66.706 kr.

Forhøjelse af A-SKAT

421.918 kr.

0 kr.

421.918 kr.

Indkomståret 2018

Forhøjelse af AM-bidrag

107.713 kr.

0 kr.

107.713 kr.

Forhøjelse af A-SKAT

681.283 kr.

0 kr.

681.283 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren har frem til den 18. december 2018 været bosat i Litauen, hvor indehaveren flyttede til Danmark på adressen [adresse1], [by1], [by2]. Indehaveren har endvidere ifølge folkeregisteret tidligere boet i Danmark i perioden 6. marts 2006 – 14. august 2006 og 3. september 2007 – 10. september 2009.

Indehaveren har i perioden 2010 – 2013 drevet rengøringsvirksomhed i Danmark med CVR nr. [...1]. Virksomheden blev i indkomståret 2015 registreret som en udenlandsk virksomhed med hjemsted i Litauen. Virksomheden er registreret med navnet [person1], og registreringsforholdet omfatter moms.

Siden indehaveren tilflyttede adressen på [adresse1], har hun været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR nr. [...2].

Indehaveren har oplyst, at arbejdet i rengøringsvirksomheden leveres i Danmark af ansatte fra Litauen, der alene har opholdt sig midlertidigt i Danmark i forbindelse med udførelse af arbejdet.

Indehaveren har siden 2016 lejet lokaler på adressen [adresse1] og [adresse2], [by2]. Lejen er uden moms. Der er ikke udarbejdet lejekontrakt på lejemålet vedrørende [adresse2]. Der foreligger en lejekontrakt vedrørende indehaverens leje af [adresse3], [by2] (150 m2 villa på gård), gældende fra 1. oktober 2018, med en månedlig leje på 7.500 kr.

Indehaveren har den 5. januar 2021 indsendt skatteregnskaber for indkomstårene 2016 – 2018.

Der foreligger regnskabs- og bogføringsmateriale for rengøringsvirksomheden for indkomstårene 2016 - 2018 i form af fakturalister, lønomkostninger, bogføring for indkomst samt registreringsbeviser for 3 litauisk indregistrerede biler.

Det fremgår af fakturalisten for 2016 og 2017, at rengøringsvirksomheden har haft løbende ca. 40 private kunder og 8-10 erhvervskunder. I 2018 var det ca. 110 privatkunder og 10-12 erhvervskunder. Virksomheden har haft 6-8 ansatte i 2016, 8-9 ansatte i 2017 og 9-10 ansatte i 2018.

Det fremgår af virksomhedens lønregnskab (employee benefits), at indehaveren har opholdt sig i Danmark i 83 dage i 2016, 82 dage i 2017 og 162 dage i 2018.

Indehaveren har ifølge de fremsendte regnskaber haft følgende lønudgifter for perioden 2016 – 2018 til ansatte med bopæl i Litauen, der har udført arbejde i Danmark:

2016

2017

2018

Afholdte lønudgifter

629.120 kr.

833.831 kr.

1.346.410 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af de afholdte lønudgifter opgjort virksomhedens manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag for perioden 2016 – 2018 til følgende:

2016

2017

2018

Lønudgifter

629.120 kr.

833.831 kr.

1.346.410 kr.

AM-bidrag, 8 %

50.330 kr.

66.706 kr.

107.713 kr.

578.790 kr.

767.125 kr.

1.238.697 kr.

A-skat, 55 %

318.335 kr.

421.918 kr.

681.283 kr.

I alt AM-bidrag og A-skat

368.665 kr.

488.624 kr.

788.996 kr.

Der er fremlagt bankkontoudtog fra [finans1] med kontonummer [...01] for perioden 2016 – 2018. Alle indbetalinger fra bankkontoudtogene fremgår ikke af det fremlagte bogføringsmateriale.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset virksomheden for pligtig at indeholde A-skat m.v., og SKAT har opgjort virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til henholdsvis 318.335 kr. og 50.330 kr. for indkomståret 2016, 421.918 kr. og 66.706 kr. for indkomståret 2017 samt 681.283 kr. og 107.713 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har endvidere anset virksomheden for hæftelsespligtig.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsens ændringer

(...)

A-skat og am-bidrag i henhold til punkt 3:

A-skat

Am-bidrag

I alt

2016

318.335 kr.

50.330 kr.

368.665 kr.

2017

421.918 kr.

66.706 kr.

488.624 kr.

2018

681.283 kr.

107.713 kr.

788.996 kr.

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden blev i 2010 registreret med cvr-nr. [...1] indtil 2013 og igen fra 2015 som en udenlandsk virksomhed med hjemsted i Litauen. Virksomheden er registreret med navnet [person1] og registreringsforholdet omfatter moms.

Efter at du flyttede til Danmark, har du været registeret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], som har cvr-nr. [...2]. Denne virksomhed har i 2019 været registreret for A-skat og moms.

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

3. A-skat og am-bidrag

3.1. De faktiske forhold

Ifølge de nu indsendte regnskaber, har du til brug for udførelse af arbejdsopgaverne i Danmark afholdt følgende udgift til aflønning af personer med bopæl i Lithauen:

2016

629.120 kr.

2017

833.831 kr.

2018

1.346.410 kr.

Der er ikke indberettet løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til Skattestyrelsen for de pågældende år.

(...)

3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i henhold til forslag af 17. juni 2021

Det er konstateret, at du har udbetalt løn til ansatte fra Lithauen for udført arbejde i Danmark uden at du har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt foretaget indberetning af den udbetalte løn.

Arbejdsmarkedsbidrag skal beregnes med 8 % af lønnen i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 8, at der skal indeholdes A-skat med 55 %, når der ikke foreligger noget skattekort for den ansatte.

Den manglende A-skat og am-bidrag kan derfor beregnes således:

2016

2017

2018

Lønudgifter

629.120 kr.

883.831 kr.

1.346.410 kr.

AM-bidrag 8 %

50.330 kr.

66.706 kr.

107.713 kr.

578.790 kr.

767.125 kr.

1.238.697 kr.

A-skat 55 %

318.335 kr.

421.918 kr.

681.283 kr.

I alt am-bidrag og A-skat

368.665 kr.

488.624 kr.

788.996 kr.

Det er ikke muligt at henføre den manglende A-skat og am-bidrag til de enkelte måneder, hvorfor beløbet fordeles forholdsmæssigt på de enkelte måneder således:

A-skat

Am-bidrag

I alt

Januar 2016

26.527 kr.

4.194 kr.

30.721 kr.

Februar 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

Marts 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

April 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

Maj 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

Juni 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

Juli 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

August 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

September 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

Oktober 2016

26.528 kr.

4.194 kr.

30.722 kr.

November 2016

26.528 kr.

4.195 kr.

30.723 kr.

December 2016

26.528 kr.

4.195 kr.

30.723 kr.

I alt 2016

318.335 kr.

50.330 kr.

368.665 kr.

Januar 2017

35.159 kr.

5.558 kr.

40.717 kr.

Februar 2017

35.159 kr.

5.558 kr.

40.717 kr.

Marts 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

April 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

Maj 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

Juni 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

Juli 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

August 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

September 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

Oktober 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

November 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

December 2017

35.160 kr.

5.559 kr.

40.419 kr.

I alt 2017

421.918 kr.

66.706 kr.

488.624 kr.

Januar 2018

56.773 kr.

8.976 kr.

65.749 kr.

Februar 2018

56.773 kr.

8.976 kr.

65.749 kr.

Marts 2018

56.773 kr.

8.976 kr.

65.749 kr.

April 2018

56.773 kr.

8.976 kr.

65.749 kr.

Maj 2018

56.773 kr.

8.976 kr.

65.749 kr.

Juni 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

Juli 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

August 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

September 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

Oktober 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

November 2018

56.774 kr.

8.976 kr.

65.750 kr.

December 2018

56.774 kr.

8.977 kr.

65.751 kr.

I alt 2018

681.283 kr.

107.713 kr.

788.996 kr.

Beløbene er opgjort i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, og opkræves med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2, da vi vurderer, at du har undladt at opfylde din pligt til at indeholde skat, om anført i kildeskattelovens § 69.

Vi fik kendskab til kravet, da vi modtog dit regnskabsmateriale den 5. januar 2021, hvorfor den 3 årige forældelsesfrist regnes fra dette tidspunkt i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 2.

Ændringerne vil blive indberettet på dit cvr-nr. [...1], som var aktivt i de pågældende år.

3.4. Dine bemærkninger

Du har ikke haft bemærkninger til det fremsendte forslag.

3.5. Vores bemærkninger og endelige afgørelse

Da du ikke har haft bemærkninger til det fremsendte ændringsforslag, træffes der afgørelse i overensstemmelse med dette.

(...)”

Skattestyrelsen har den 11. april 2022 fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

[person1] er tilflyttet til DK fra Lithauen i 2006. Flytter tilbage til Lithauen i 2009 og returnerer til DK den 18. december 2018.

Bemærkninger til årsopgørelser:

2011

Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 26.897 kr.Overskydende skat på 64.178 kr.

2012

Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 5.838 kr.

Overskydende skat på 64.209 kr.

2013

Ingen skattepligt – udgået af mandtal.

2014

Ingen skattepligt – udgået af mandtal.

2015

Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 173.734 kr. Restskat på 53.587 kr.

2016

Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 250.000 kr.

2017

Registreret som begrænset skattepligtig.

Årsopgørelse 1: Overskud af virksomhed på 275.000 kr. [person1] reager ikke på denne.

Årsopgørelse 2: Underskud af virksomhed 25.871 i forbindelse med den verserende sag, hvor resultat af virksomhed nedsættes med 300.871 kr.

2018

Registreret som begrænset skattepligtig. Ingen årsopgørelse dannet før sagsbehandling.

Årsopgørelse i forbindelse med verserende sag: Overskud af virksomhed: 155.221 kr.

I ændringsforslag af 20. august 2013 opgør Skat et overskud af det faste driftssted i Danmark til 163.200 kr. for 2011 og 149.600 kr. for 2012.

På grundlag af anmodning fra [person1] den 10. april 2014 genoptager Skat sagen, da der nu gives fradrag for de udgifter der er medgået til virksomheden i 2011 og 2012. På dette grundlag reduceres overskud af virksomhed til 26.897 kr. for 2011 og 5.838 kr. for 2012.

Ved vores sagsbehandling for 2017 og 2018 indgik den begrænsede skattepligtigt ikke som et særskilt emne alene af den grund, at [person1] var registreret som begrænset skattepligtig og med angivelse af overskud af virksomheden for de foregående år 2015 og 2016, hvor hun ikke havde gjort indsigelse over de fremsendte årsopgørelser, selvom der på årsopgørelserne var givet vejledning i, hvordan hun skulle forholde sig i tilfælde af, at hun måtte være uenig i de fremsendte årsopgørelser.

For 2016 og 2017 blev overskud af virksomhed ansat skønsmæssigt. Disse forslag blev fremsendt til adressen i Lithauen, og [person1] reagerede ikke på disse henvendelser. For taksationen for 2017 er anført en konkret begrundelse for, hvorfor [person1] blev anset for at være begrænset skattepligtig til Danmark.

Da [person1] i de tidligere år er anset for at være begrænset skattepligtig til Danmark og har accepteret dette, da hun ikke har reageret på henvendelserne vedrørende overskud af virksomhed, har vi ved sagsbehandlingen for 2017 og 2018 ikke haft selve skattepligtsdelen som et særskilt punkt.

Der vedlægges årsopgørelser for 2011-2018 og taksationen for 2016 og 2017.

(...)”

Skattestyrelsen har den 4. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Der er den 25. april 2022 anmodet om bemærkninger til rådgivers indlæg af 23. april 2022. Forholdene vedrørende 2011 og 2012 er ikke tillagt betydning i den konkrete sag, da [person1] efterfølgende for 2013 og 2014 ikke har anset sig for at være begrænset skattepligtig til Danmark.

Det må derfor antages, at forholdene i 2013 og 2014 har ændret sig i forhold til de tidligere år. For 2015 har [person1] angivet at være begrænset skattepligtig til Danmark, ligesom hun har accepteret de foreløbige fastsættelser for 2016 og 2017, hvor hun også anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark. Hvilken baggrund hun har haft for igen at anse sig for at være begrænset skattepligtig til Danmark er ikke nærmere oplyst.

Sagsbehandlingen for 2017 og 2018 har således ikke taget nærmere stilling til, om driftsstedet er hos kunderne eller i [by1], idet man blot har accepteret, at [person1] har angivet at være begrænset skattepligtig til Danmark.

De fremsendte bankkontoudtog er gennemset, og indbetalingerne på kontoen viser en blanding af erhvervs- og privatkunder i virksomheden.

Skattestyrelsen har den 12. juli 2022 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Følgende er indstillet:

Klagepunkt

SKATS afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Indkomståret 2016

Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat

318.335 kr.

0 kr.

318.335 kr.

318.335 kr.

Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag

50.330 kr.

0 kr.

50.330 kr.

50.330 kr.

Indkomståret 2017

Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat

421.918 kr.

0 kr.

421.918 kr.

421.918 kr.

Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag

66.706 kr.

0 kr.

66.706 kr.

66.706 kr.

Indkomståret 2018

Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat

681.283 kr.

0 kr.

681.283 kr.

681.283 kr.

Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag

107.713 kr.

0 kr.

107.713 kr.

107.713 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse om, at Klager er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

Formelt

1. Genoptagelse af indkomståret 2016

Den tidligere ansættelsesændring for indkomståret 2016 blev foretaget på Skattestyrelsens foranledning indenfor fristerne for ordinær genoptagelse i lovens § 26.

Som følge af, at Klager ikke havde efterlevet pligten til at indsende selvangivelser for de påklagede indkomstår, blev der foretaget skønsmæssige ansættelser. Ændringerne blev fortaget på foranledning af skattestyrelsen.

Bestemmelserne i § 26, stk. 2 om genoptagelse fordrer, at der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Dette er efter vores vurdering ikke imødekommet.

På Klagers foranledninger er der dog senere indsendt en anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2016 (SFL § 26, stk. 2). Anmodningen blev indsendt efter fristen for ordinære genoptagelser som udløb den 1. maj 2020.

Skatteforvaltningen finder intet grundlag i sagen for at foretage en ekstraordinær genoptagelse jf. regelsættet i SFL § 27, og således fastholdes ansættelsen for indkomståret 2016.

2. Spørgsmålet om hvorvidt der foreligger ugyldighed

Skattestyrelsen anser ikke de påklagede ansættelser for at være fortaget uretmæssigt, herunder anses disse heller ikke at være ubegrundede. Vi anser ansættelserne for at være gyldige.

Regelsættet i Forvaltningslovens § 22 og § 24 anses for overholdt og forandrer ikke sagen.

Efter vores vurdering af klagesagen, er der ikke er fundet fejl og mangler i de tidligere foretagne skattemæssige ansættelser, således kan der ikke statueres ugyldighed for de foretagne ansættelser, der blev foretaget korrekt indenfor fristerne i skatteforvaltningsloven.

Vi bemærker særligt her, at Klagers begrænset skattepligt til Danmark ikke var ophørt, herunder at Klager ikke reagerede på de foretagne ansættelser, således havde Skattestyrelsen intet grundlag for en efterprøvelse af skattepligten.

Skattestyrelsen anser de foretagne skatteansættelser for gyldige.

Materielt

Indledningsvist til de materielle forhold i sagen, er Skattestyrelsens konkrete vurdering og samlede bedømmelse, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke skulle have været afregnet skatter og AM-bidrag. Vi fastholder derfor sagen.

Vi tillægger det vægt, at virksomhedens adresse her i landet fungerede som et fast driftssted her i landet, såvel som at rengøringsarbejdet netop blev udført her i landet. Medarbejdere, der dog var af anden nationalitet end dansk, og derfor er ordlyden i DBO’en mellem Danmark og Litauen tidligere anført i sagen.

Den nævnte DBO mellem Danmark og Litauen forandrer dog ikke sagen. Beskatningsretten tilfalder Danmark, idet det faste driftssted jf. sagens oplysninger må formodes at have været i Danmark.

Skattestyrelsen vurderer, at der var tale om udførelse af arbejde for et fast driftssted her i landet, såvel som at rammer og materiel til brug for det udførte arbejde, stammer fra dette faste driftssted i Danmark. Det faktum, at det var udenlandske medarbejdere der udførte arbejdet, medfører ikke at de pågældende medarbejdere ikke var ansat i virksomheden.

Skattemæssigt vurderer vi, at der ikke var tale om arbejdsudleje, hvorfor reglerne omkring arbejdsudleje ikke findes relevante at anvende her.

Det bemærkes i øvrigt, at der er taget fradrag for udgifter til løn i det indsendte skatteregnskab for virksomheden og at cvr nummeret var aktivt i Danmark i de pågældende indkomstår.

Vi gør endvidere her opmærksom på, at der ikke var foretaget indberetning af lønudgifter til e-indkomstsystemet. E-indkomstsystemet har eksisteret siden 2007.

Den manglende afregnede A-skat og det manglende afregnede AM-bidrag beregnes således:

2016

Lønudgifter i alt fratrukket med 629.120 kr.

AM-bidrag 8 %

= 50.330 kr.

A-skat 55 % af 578.790 kr.

= 318.335 kr.

Yderligere krav på AM-bidrag og A-skat i alt

= 368.665 kr.

2017

Lønudgifter i alt fratrukket med 833.831 kr.

AM-bidrag 8 %

= 66.706 kr.

A-skat 55 % af 767.125 kr.

= 421.918 kr.

Yderligere krav på AM-bidrag og A-skat i alt

= 488.624 kr.

2018

Lønudgifter i alt fratrukket med 1.346.410 kr.

AM-bidrag 8 %

= 107.713 kr.

A-skat 55 % af 578.790 kr.

= 681.283 kr.

Yderligere krav på AM-bidrag og A-skat i alt

= 788.996 kr.

Vi fastholder sagen og henviser til SKM 2019.185 ØLR.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Indehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet indehaveren ikke er bosiddende i Danmark, og virksomheden ikke har fast driftssted i Danmark.

Repræsentanten har til støtte for påstandene anført følgende:

”(...)

Påstand:

Forhøjelserne skal annulleres.

Anbringende:

ugyldighed

Fakta og problemstilling:

[person1] har for årerne 2016-2019 været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, hvor hun har drevet et rengøringsfirma/vikarfirma med udlejning af rengøringspersonale til danske virksomheder og privatpersoner.

Virksomheden har haft et dansk se-nummer (momsnummer) [...1].

Virksomheden har ikke haft fast driftssted i Danmark, da alt ledes fra Litauen.

Virksomheden har kun haft personale fra Litauen, der har under arbejdsopholdet i Danmark, har opholdt sig mindre end 183 dage i Danmark – og dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.

Danske virksomheder er blevet faktureret med omvendt moms – og privatpersoner er blevet faktureret med dansk moms.

Anbringende:

Skattestyrelsens afgørelse vil være rigtig, hvis [person1] havde boet i Danmark, eller virksomheden havde haft fast driftssted i Danmark.

Der er således ikke hjemmel til at kræve, at virksomheden skal betale dansk a-skat m.v. for medarbejdere, der bor i Litauen.

Virksomhedsoverskuddet skal heller ikke beskattes i Danmark.

(...)”

Repræsentanten har den 27. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger i en sammenholdt sag:

”(...)

Fakta

[person1] har været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, hvor hun har drevet et rengøringsfirma/vikarfirma med udlån af rengøringspersonale til danske virksomheder og privatpersoner.

Rengøringen i Danmark er sket i to perioder. Perioden 2010-2011 og fra 2015-2019.

Virksomheden har kun haft personale fra Litauen, der under arbejdsopholdet i Danmark har opholdt sig mindre end 183 dage i Danmark – og dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.

SKATs tidligere afgørelse (år 2010 og 2011

I SKATs afgørelse af 20. august 2013 meddeler SKAT, at [person1] rengøringsvirksomhed har haft begrænset fast driftssted i Danmark i 2011 og 2012.

Man statuerer fast driftssted hos kunden [virksomhed2] med henvisning til, at rengøringen hos denne ene kunde er så intensiv og kontinuerlig, at det undtagelsesvist udgør et fast driftssted. Der gøres rent ca. 2 timer på hverdage og 7 timer om lørdagen.

Indtægten fra [virksomhed2] skal derfor beskattes i Danmark, men ikke indtægterne fra de øvrige rengøringskunder i Danmark.

SKAT skriver således i afgørelsen:

”Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at på baggrund af de foreliggende oplysninger, er det vurderet, at virksomhedens indtægter fra andre arbejdssteder i Danmark ikke er omfattet af betingelserne i artikel 5, stk. 1, hvorfor der for disse ikke

kan statueres fast driftssted. Indtægterne herfra er derfor ikke omfattet af den begrænset skattepligt. Såfremt SKAT havde vurderet at du havde drevet din virksomhed fra Danmark, f.eks. fra adressen [adresse4], [by2], hvor du har lejet en lejlighed til dine ansætte, så havde alle indtægter fra Danmark været skattepligtig til Danmark”

Man statuerer ikke fast forretningssted efter momslovgivningen, hvorfor der ikke foretages momsregulering.

År 2015:

I 2015 tror Klager, at hun skal betale dansk indkomstskat af indtægterne fra Danmark – selvom der ikke er fast driftssted i Danmark, hvorfor hele overskuddet fejlagtig selvangives i Danmark.

SKATs nuværende afgørelse:

Indkomstskat:

Den. 8. juli 2021 fremsender SKAT en ny afgørelse, hvor man vil beskatte al rengøringsindkomst fra Danmark for 2016-2018 med henvisning til, at der er fast driftssted i Danmark.

Der gives ingen begrundelse hvorfor Klager skulle have fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter hele indtægten fra Danmark. Ifølge sagsbehandleren [person2] fra Skattestyrelsen er der sket det tekniske, at virksomheden ophører med dansk aktivitet i 2013, hvorfor momsregistreringen m.v. afmeldes.

I 2015 begynder virksomheden igen at have rengøringsaktivitet i Danmark – og [person1] anmoder om, at SE-nummeret genåbnes for moms. Ved en fejl bliver virksomheden tillige registreret med fast driftssted i Danmark – sandsynligvis fordi virksomheden tidligere har haft fast driftssted i Danmark. SE-nummeret[...1] er dog kun åbnet for moms.

Grundet fejl-registreringen med fast driftssted i Danmark antog sagsbehandleren ([person2]) som en selvfølgelighed, at alle indtægterne i virksomheden var omfattet af fast driftssted. Problematikken omkring fast driftssted i Danmark er således ikke blevet behandlet i forbindelse med genindtræden af rengøringsaktiviteten i Danmark i 2015.

(...)

Fast driftssted (indkomstskat):

Der er enighed om, at hvis rengøringsarbejdet har fast driftssted i Danmark, der omfatter alt rengøringsarbejdet, er SKATs afgørelse af 8. juli 2021 korrekt – så vidt angår indkomstskatter.

Virksomheden har registreringsadresse på [adresse2], [by1] [by2]. På samme måde som den tidligere adresse [adresse4], [by2], er det blot en adresse, hvor rengøringspigerne kan overnatte, når de midlertidigt gør rent i Danmark.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 20. august 2013 meddelt, at en sådan adresse ikke udgør noget fast driftssted, hvilket der er enighed om.

(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (fast driftssted):

Indkomstskatter:

Skatteankestyrelsen gør gældende, at der er fast driftssted på adressen [adresse2], [by1] [by2]. Til støtte for dette synspunkt fremføres følgende:

1. Den erhvervsmæssig rengøring foregår i Danmark

2. Man antager klager har været i Danmark i et ikke uvæsentligt antal dage i perioden 2016-2018.

3. klageren i hvert fald delvist har ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kan betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed.

Ud fra disse 3 fakta-betragtninger opstiller Skatteankestyrelsen en formodning for, at virksomheden ledes fra [adresse2], [by1] [by2].

Klager var i Danmark typisk for at gøre rent, når en af rengøringspigerne var syge.

(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (arbejdsudleje)

Ifølge Skatteankestyrelsen er der ikke tale om arbejdsudleje af følgende 2 grunde:

1. den overordnede ledelse af arbejdet, efter de foreliggende oplysninger, påhviler klagerens virksomhed

2. arbejdsredskaber, materiel, biler og rengøringsprodukter stilles til rådighed af klagerens virksomhed.

Anbringender:

Ad fast driftssted:

Formalia:

Henset til, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på en fejlregistrering, er det mærkeligt, at Skatteankestyrelsen ikke statuerer ugyldighed. Skattestyrelsen begrunder ikke, hvorfor der skulle være fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter alle indtægterne.

Klager har anmodet om en registrering uden fast driftssted i Danmark og tillige selvangivet som om der ikke var fast driftssted i Danmark. Klager må som minimum være berettiget til at få en forklaring fra Skattestyrelsen på, hvorfor der er fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter alle indtægterne.

Alternativt burde Skatteankestyrelsen sende sagen tilbage til Skattestyrelsen til fornyet vurdering.

Det fremgår heller ikke af afgørelsen, hvorfor der fast forretningssted momsmæssigt.

Det reelle:

Vi er enige i Skatteankestyrelsens 3 fakta-antagelser, men kan ikke se, at man ud fra dette kan opstille en formodning for, at virksomheden ledes fra [adresse2], [by1] [by2]. Dette er heller ikke korrekt – og heller ikke den konklusion SKAT tidligere er kommet frem til.

På kontormødet hos Skatteankestyrelsen har klager også gentaget, at der ikke foregår virksomhedsadministration fra adressen. Det fremgår også af lejekontrakten, at lejemålet kun er til privat beboelse.

Klager, der er lederen af virksomheden, har sit primære ophold i Litauen (75 % af tiden).

Bogføringen, lønudbetalingen, ansættelse, afskedigelse, og markedsføringen m.v. foregår således udelukkende i Litauen.

I den internationale skatteret opererer man ikke i små-perioder. Man kan således ikke sige, at i uge 7, 19 og 21 ledes virksomheden fra Danmark og resten af tiden fra Litauen. Hvis virksomheden indenfor en 6 måneders periode i overvejende grad ledes fra Litauen, er det Litauen der udelukkende tilskrives ledelsesfunktionen.

Der er heller ikke personer i Danmark, der kan indgå kontrakter med bindende virkning for virksomheden i Litauen. Momsmæssigt er der utvivlsomt ikke fast forretningssted i Danmark, jf. SKM2015.634 og SKM2015.41

Ad Arbejdsudleje:

Formalia:

Henset til, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til arbejdsudleje i sin afgørelse, burde man sende sagen tilbage til Skattestyrelsen.

Det reelle:

Skatteankestyrelsens fakta-antagelser er forkerte. Alle arbejdsredskaber stiles til rådighed af hvervgiver – bortset fra bilen.

Overvågningen af arbejdet varetages også af klienten, der ringer til Klager, hvis arbejdet ikke er ordentligt. Kunderne skal således selv overvåge, om arbejdet er gjort ordentligt.

Højesteret har i sin seneste afgørelse (Højesteretsdom af 29. november 2021 (BS-[...]- HJR) udvidet området for arbejdsudleje.

Det skulle vurderes om udenlandske arbejdere, der skulle foretage okulation på en dansk planteskole som et led i produktion af roser og frugttræer, var arbejdsudlejet.

Fakta var følgende:

1.) den overordnede ledelse af arbejdet påhvilede det udenlandske selskab

2.) den udenlandske virksomhed stillede alle arbejdsredskaber til rådighed

3.) den udenlandske virksomhed var ansvarlig for arbejdsresultatet

4.) den udenlandske virksomhed varetog lønudbetalingerne, afskedigelse og ansættelse

5.) det var kontraktligt formuleret som entreprise

6.) arbejdet foregik fysisk på den danske planteskole

Højesteret fremhævede følgende:

1.) at der var tale om simpelt rutinepræget arbejde, hvor risikoen for at ifalde ansvar var beskeden

2.) at det var en støttefunktion til hvervgivers produktion

3.) at arbejdet blev udført på planteskolen som dermed reelt havde kontrollen og ansvaret for arbejdsstedet

Ifølge Højesteret var det derfor arbejdsudleje. Det samme gør sig gældende ved rengøring.

I lovbemærkningerne til kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 skrives (egen understregning)

“Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.”

Rengøring er en naturlig del af den almindelige drift af virksomheden, hvorfor rengøringspersonale altid anses for indlejet. Er arbejdsgiveren ikke dansk – og er personalet ikke skattepligtig til Danmark, skal reglerne omkring arbejdsudleje altid anvendes.

(...)”

Retsmøde

Indehaverens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han gjorde således gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og som minimum bør hjemvises.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ikke er ugyldig og skal stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for pligtig at indeholde A-skat m.v. og forhøjet virksomhedens betaling af A-skat og AM-bidrag på baggrund af virksomhedens lønudgifter til ansatte fra Litauen, der har udført arbejde i Danmark.

Retsgrundlaget

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af personer, der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1., nr. 4 eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. Det følger af kildeskattelovens § 44, litra b.

Ifølge kildeskattelovens § 46, stk. 1 har en arbejdsgiver pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat af lønindkomst (A-indkomst) i Danmark. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 henviser til, at kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning og hæftelse tilsvarende finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag.

Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidrag og A-skat er den ansattes skattekort. Har arbejdsgiveren ikke modtaget noget skattekort, bikort eller frikort, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat med 55 % af den udbetalte løn efter kildeskatteloven § 48, stk. 7. Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, hæfter for betalingen af den manglende beløb, medmindre vedkommende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt § 7 i lov om arbejdsmarkedsbidrag (lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009).

Den konkrete sag

Landsskatteretten har ved afgørelse i sagsnummer: 21-0088341 vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 – 2018 fundet, at virksomheden har haft fast driftssted i Danmark i form af de lejede lokaler på [adresse2], [by1], [by2], hvorfor indehaveren er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Pligt til at svare indkomstskat til Danmark påhviler de ansatte, der har modtaget indkomst for arbejdet i rengøringsvirksomheden, der er udført i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Retten finder således, at udbetalingen af indkomsten foretaget af virksomheden, der har fast driftssted i Danmark, anses for A-indkomst efter kildeskattelovens § 44, litra b.

Som en konsekvens af afgørelsen i ovenstående skattesag kan Landsskatteretten derfor tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomheden har udbetalt løn til ansatte fra Litauen for arbejde, der er udført i Danmark.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 8. juli 2021 opgjort det samlede beløb for afholdte lønudgifter til i alt 2.809.361 kr., hvoraf der ikke er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har på baggrund heraf forhøjet virksomhedens A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 318.335 kr. og 50.330 kr. for indkomståret 2016, 421.918 kr. og 66.706 kr. for indkomståret 2017 samt 681.283 kr. og 107.713 kr. for indkomståret 2018.

Retten finder, at virksomheden må anses for at have afholdt indeholdelsespligtige lønninger til medarbejdere på i alt 2.809.361 kr. i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 uden at have indeholdt A-skat og AM-bidrag. Virksomheden har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed i forbindelse med virksomhedsdriften i forbindelse med den manglende indeholdelse.

Da der ikke er indeholdt A-skat eller AM-bidrag, og da virksomheden ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, er virksomheden ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A-skat og AM-bidrag efter kildeskatteloven § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter herefter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.