|
|
Kendelse af 02-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 21-0095206
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 kr. | 92.836 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 kr. | 131.736 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 kr. | 131.736 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Nærværende sag udspringer af Landsskatterettens afgørelser af 15. december 2020, j.nr. [sag1] og [sag2], hvor Landsskatteretten hjemviste forholdet til behandling hos Skattestyrelsen. Forholdet vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske en nedsættelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2014, 2015, 2016 med de beløb, som klageren havde fået udbetalt i løn i form af henholdsvis fri bil og fri telefon fra [virksomhed1] ApS (efterfølgende [virksomhed1]).
Det fremgår af afgørelserne af 15. december 2020, at Landsskatteretten traf afgørelsen om, at klageren er at anse som lønmodtager og er rette indkomstmodtager af de beløb som [virksomhed2] GmbH havde udbetalt til [virksomhed1] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Ifølge opslag i cvr-registret er klageren stifter og eneejer af samt direktør i selskabet [virksomhed1], der blev stiftet i indkomståret 2000. Der er ikke fremlagt en ansættelseskontrakt eller lignende mellem klageren og selskabet. Selskabets formål fremgår at være besiddelse af aktier, at fortage anden form for investeringer og anden konsulentvirksomhed m.v. Det fremgår, at selskabet har én medarbejder i de pågældende indkomstår.
[virksomhed1] ejer 51 % af aktiekapitalen i [virksomhed3] A/S. Endvidere ejer [virksomhed1] 1,03 procent af aktiekapitalen i [virksomhed4] A/S. Sidst nævnte selskab er moderselskab i [...]-koncernen og der er ikke registreret medarbejdere i moderselskabet. [virksomhed4] A/S ejer 100 procent af datterselskabet [virksomhed5] GmbH, der ejer 100 procent af [virksomhed2] GmbH.
[virksomhed4] A/S ejede et dansk datterselskab, [virksomhed6] A/S (tidl.: [virksomhed7] A/S) frem til marts 2011. Klageren var direktør i [virksomhed6] A/S i perioden 3. november 1994 til 21. marts 2011. [virksomhed6] A/S blev i 2007 opkøbt af en kapitalfond.
Klageren har i forbindelse med sagsbehandlingen af sagerne med j.nr. [sag1] og [sag2] oplyst, at [virksomhed2] GmbH kom i økonomiske vanskeligheder i 2013, og selskabet gik i betalingsstandsning. Ifølge det tyske handelsregister blev der indgivet en konkursbegæring den 8. oktober 2013. Den 20. februar 2014 blev konkursbegæringen ophævet, og selskabet fortsatte. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at betalingsstandsningen blev afsluttet i maj 2017. Klageren har endvidere oplyst, at han efter sin fratrædelse, som direktør i [virksomhed6] A/S i marts 2011, ikke havde tilknytning til [virksomhed2] GmbH før juni 2013, hvor kapitalfonden bad om hans hjælp i forbindelse med de økonomiske vanskeligheder. Klageren tiltrådte som direktør i [virksomhed2] GmbH den 8. juli 2013.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han modtog løn fra [virksomhed6] A/S frem til den 31. august 2011.
Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger (R75) har klageren haft fri bil og fri telefon fra [virksomhed1] fra indkomståret 2011 og har det også i indkomstårene 2014, 2015, og 2016.
Det fremgår, at klageren i de pågældende indkomstår har selvangivet som fuldt skattepligtig til Danmark. Den selvangivet A-indkomst fra [virksomhed1] er selvangivet som følgende:
2014: 92.836 kr. (værdi af fri bil 90.340 kr. og fri telefon 2.496 kr.)
2015: 131.736 kr. (værdi af fri bil 128.960 kr. og fri telefon 2.496 kr.)
2016: 131.736 kr. (værdi af fri bil 128.680 kr. og fri telefon 2.496 kr.)
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 22. juli 2021 oplyst, at A-indkomsterne udgør bortset fra 280 kr. i 2015 og 560 kr. i 2016 alene indkomst beregnet på grundlag af værdi af fri bil og fri telefon til rådighed.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har [virksomhed1] foretaget følgende indberetninger af løn og personalegoder til SKAT:
”(...)
Indkomstår/periode | A-Indkomst i alt | Værdi af fri bil | Fri telefon/ multimedie |
1/6 2011 – 31/12 2011 | 35.000 kr. | 33.500 kr. | 1.500 kr. |
2012 | 422.724 kr. | 80.400 kr. | 2.496 kr. |
2013 | 281.129 kr. | 80.400 kr. | 2.496 kr. |
2014 | 92.836 kr. | 90.340 kr. | 2.496 kr. |
2015 | 131.736 kr. | 128.960 kr. | 2.496 kr. |
2016 | 131.736 kr. | 128.680 kr. | 2.496 kr. |
(...)”
Udover ovenstående indkomst, har klageren endvidere selvangivet udenlandsk personlig indkomst fra [virksomhed2] GmbH på 651.045 kr. i 2014, på 1.439.504 kr. i 2015 og på 1.459.259 kr. i 2016.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i sag med j.nr. [sag1], at [virksomhed1] har foretaget følgende faktureringer til [virksomhed2] GmbH i indkomståret 2014:
”(...)
(...)”
Endvidere fremgår det af afgørelsen, at [virksomhed2] GmbH foretog følgende overførsler til [virksomhed1] i indkomståret 2014:
”(...)
(...)”
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i sag med j.nr. [sag2], at [virksomhed1] har foretaget følgende faktureringer til [virksomhed2] GmbH i indkomstårene 2015 og 2016:
”(...)
Faktura nr. | Periode | Tekst ifølge faktura | Honorar, DKK | Refusion af omkostninger, DKK | |||
Telefon | Lufthavns- park. | Transport | Broafgift | ||||
198 | Januar 2015 | Periode Januar 2015 | 62.500 | ||||
Telefon | 2.317 | ||||||
200 | Februar 2015 | Periode Februar 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Jan/feb | 1.959 | ||||||
Telefon feb/märz | 1.536 | ||||||
201 | Marts 2015 | Periode März 2015 | 62.500 | ||||
203 | April 2015 | Periode April 2015 | 62.500 | ||||
Telefon März/April | 1.685 | ||||||
204 | Maj 2015 | Periode Mai 2015 | 62.500 | ||||
Telefon April/Mai | 1.870 | ||||||
205 | Juni 2015 | Periode Juni 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Mai / Juni | 1.340 | ||||||
206 | Juli 2015 | Periode Juli 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Juni / Juli | 2.400 | ||||||
Transport 2 X [virksomhed8] (700 Km + 4 x [...]) | 3076 | ||||||
207 | August 2015 | Periode August 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Juli/august | 1.599 | ||||||
208 | September 2015 | Periode September 2015 | 62.500 | ||||
Telefon august/september | 1906 | ||||||
209 | Oktober 2015 | Periode Oktober 2015 | 62.500 | ||||
Telefon september/oktober | 1.448 | ||||||
Transport 1 X [virksomhed8] | 1538 | ||||||
210 | November 2015 | Periode November 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Oktober | 1.408 | ||||||
211 | December 2015 | Periode December 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Oktober/November | 1.621 | ||||||
I alt, 2015 | 750.000 | 21.089 | 4.614 | ||||
Faktura nr. | Periode | Tekst ifølge faktura | Honorar, DKK | Refusion af omkostninger, DKK | |||
Telefon | Lufthavns- park. | Transport | Broafgift | ||||
212 | Januar 2016 | Periode Januar 2016 | 62.500 | ||||
Telefon | 1.753 | ||||||
213 | Februar 2016 | Periode Februar 2016 | 62.500 | ||||
Telefon december/Januar | 1.145 | ||||||
214 | Marts 2016 | Periode März 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Februar/März | 1.422 | ||||||
Transport 1 X [virksomhed8] (350 km+ 2 x [...]) | 1538 | ||||||
215 | April 2016 | Periode April 2016 | 62.500 | ||||
Telefon März/April | 1.773 | ||||||
222 | Maj 2016 | Periode Maj 2016 | 62.500 | ||||
Telefon April/Mai | 1.974 | ||||||
223 | Juni 2016 | Periode Juni 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Mai / Juni | 1.225 | ||||||
224 | Juli 2016 | Periode Juli 2015 | 62.500 | ||||
Telefon Juni / Juli | 1.497 | ||||||
Transport 1 X [virksomhed8] (350 Km + 2 x [...]) | 1538 | ||||||
226 | August 2016 | Periode August 2016 | 62.500 | ||||
Telefon Juli/August | 1.860 | ||||||
228 | September 2016 | Periode September 2016 | 62.500 | ||||
Telefon August/september | 1.497 | ||||||
230 | Oktober 2016 | Periode Oktober 2016 | 62.500 | ||||
Telefon September/oktober | 2.137 | ||||||
232 | November 2016 | Periode November 2016 | 62.500 | ||||
Telefon Oktober/November | 1.745 | ||||||
Transport 1 x [virksomhed8] (2x[...] und 350 KM) | 1538 | ||||||
235 | December 2016 | Periode December 2016 | 62.500 | ||||
Telefon November/Dezember | 1.354 | ||||||
I alt, 2016 | 750.000 | 19.382 | 4.614 | ||||
(...)”
Endvidere fremgår det af afgørelsen, at [virksomhed2] GmbH foretog følgende overførsler til [virksomhed1] i indkomstårene 2015 og 2016:
”(...)
Dato afregning | Beløb, DKK | Afsender | Betalingsoplysninger |
23-01-2015 | 64.817,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 198 |
03-02-2015 | 4.800,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 199 |
02-03-2015 | 65.994,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 200 |
31-03-2015 | 62.500,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 201 |
30-04-2015 | 64.185,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 203 |
01-06-2015 | 64.370,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 204 |
26-06-2015 | 63.840,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 205 |
28-07-2015 | 67.976,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 206 |
31-08-2015 | 64.099,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 207 |
25-09-2015 | 64.406,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 208 |
26-10-2015 | 65.486,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 209 |
02-12-2015 | 63.908,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 210 |
22-12-2015 | 64.121,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 211 |
I alt 2015 | 780.502,00 | ||
26-01-2016 | 64.253,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 212 |
24-02-2016 | 63.645,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 213 |
23-03-2016 | 65.460,00 | [virksomhed2] GmbH | RECHNUNG 214 |
29-04-2016 | 64.273,00 | [virksomhed2] GmbH | [...]215 |
24-05-2016 | 64.474,00 | [virksomhed2] GmbH | 222 |
28-06-2016 | 63.725,00 | [virksomhed2] GmbH | 223 |
26-07-2016 | 65.535,00 | [virksomhed2] GmbH | [...]224 |
29-08-2016 | 64.360,00 | [virksomhed2] GmbH | [...]226 |
28-09-2016 | 63.997,00 | [virksomhed2] GmbH | 228 |
27-10-2016 | 64.637,00 | [virksomhed2] GmbH | [...]230 |
05-12-2016 | 65.783,00 | [virksomhed2] GmbH | 232 |
27-12-2016 | 63.854,00 | [virksomhed2] GmbH | [...]235 |
I alt 2016 | 773.996,00 |
(...)”
Ifølge Landsskatterettens afgørelser i sagerne med j.nr. [sag1] og [sag2] begyndte [virksomhed1] at fakturere [virksomhed2] GmbH i august 2013, hvor [virksomhed2] GmbH også foretog den første overførsel til henholdsvis [virksomhed1] den 28. august 2013 og til klageren den 12. august 2013. Endvidere fremgår det, at der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] GmbH vedrørende konsulentbistanden, ligesom vel som der ikke foreligger et skriftligt aftalegrundlag mellem klageren og [virksomhed2] Gmbh vedrørende en konsulentbistand. Der foreligger således alene en ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed2] Gmbh.
Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren blev ansat den 8. juli 2013 og at ansættelsen varer indtil opsigelse. Klageren blev ansat som geschäftsfürer. Ansættelseskontrakten er på [virksomhed2] GmbHs vegne underskrevet af den daværende bestyrelsesformand for [virksomhed4] A/S. Klageren har modtaget følgende overførsler fra [virksomhed2] GmbH i indkomstårene 2014, 2015 og 2016:
”(...)
(...)
Dato | Beløb, EUR | Beløb, DKK | Afsender | Betalingsoplysninger |
28-01-2015 | 5.317,26 | 39.581,68 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 01/2015 |
25-02-2015 | 5.317,26 | 39.693,35 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 02/2015 |
27-03-2015 | 5.317,26 | 39.705,04 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 03/2015 |
28-04-2015 | 22.395,53 | 167.086,33 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 04/2015 |
27-05-2015 | 5.317,26 | 39.648,15 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 05/2015 |
26-06-2015 | 5.317,26 | 39.671,01 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 06/2015 |
28-07-2015 | 5.317,26 | 39.674,74 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 07/2015 |
27-08-2015 | 5.317,26 | 39.681,12 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 08/2015 |
28-09-2015 | 40.042,36 | 298.703,99 | [virksomhed2] GmbH | GEHALT 09 2015 INCL BONUS |
28-10-2015 | 5.317,26 | 39.666,23 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 10/2015 |
26-11-2015 | 5.317,26 | 39.667,82 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 11/2015 |
23-12-2015 | 5.340,47 | 39.848,99 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 12/2015 |
27-01-2016 | 5.338,13 | 39.835,80 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 01/2016 |
25-02-2016 | 5.338,13 | 39.831,52 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 02/2016 |
29-03-2016 | 5.338,13 | 39.795,23 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 03/2016 |
03-05-2016 | 58.800,53 | 437.617,06 | [virksomhed2] GmbH | GEHALT APRIL 2016 |
26-05-2016 | 5.338,13 | 39.698,07 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 05/2016 |
27-06-2016 | 4.434,13 | 32.976,62 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 06/2016 |
26-07-2016 | 5.338,13 | 39.711,95 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 07/2016 |
29-08-2016 | 5.338,13 | 39.742,91 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 08/2016 |
27-09-2016 | 3.203,00 | 23.862,67 | [virksomhed2] GmbH | ABSCHLAG/VORSCHUSS 09/2016 |
13-10-2016 | 1.231,13 | 9.158,99 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 09/2016 |
27-10-2016 | 3.203,00 | 23.822,63 | [virksomhed2] GmbH | ABSCHLAG/VORSCHUSS 10/2016 |
11-11-2016 | 2.135,13 | 15.890,28 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 10/2016 |
28-11-2016 | 5.338,00 | 39.708,85 | [virksomhed2] GmbH | ABSCHLAG/VORSCHUSS 11/2016 |
09-12-2016 | 0,13 | 0,97 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 11/2016 |
27-12-2016 | 4.434,13 | 32.964,65 | [virksomhed2] GmbH | LOHN - GEHALT ABRECHNUNG 12/2016 |
(...)”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har fundet, at klagerens indkomst fra [virksomhed2] GmbH i indkomstårene 2014, 2015, 2016 ikke skal nedsættes med den indkomst som klageren har modtaget fra [virksomhed1]. Skattestyrelsen har således fundet, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bil og fri telefon.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsens afgørelse
(...)
- Skattestyrelsens endelige afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede den 15. december 2020 Skattestyrelsens for indkomstårene 2014, 205 og 2016 om, at du er lønmodtager og er rette indkomstmodtager af de honorarer, som [virksomhed2] GmbH har udbetalt til [virksomhed1].
Nærværende afgørelse vedrørende de hjemviste spørgsmål omhandler derfor alene Skattestyrelsens stillingtagen til om din indkomst for indkomstårene 2014 – 2016 fra [virksomhed2] GmbH skal nedsættes med den indkomst som du har modtaget fra [virksomhed1] på henholdsvis 92.836 kr. 131.736 kr. og 131.736 kr. i form af fri bil og fri telefon (nettoprincippet).
Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning af hele den indkomst, som du er rette indkomstmodtager af (bruttobeskatning).
Som undtagelse til hovedreglen om bruttobeskatning, fremgår det af den juridisk praksis, at der i visse tilfælde kan beskattes efter et nettoprincip, når arbejdet utvivlsomt er udført for 3. mand og lønnen fra hovedaktionærselskabet utvivlsomt vedrører dette arbejde. Der er i disse situationer tale om at hovedaktionærselskabet fungerer som et ”gennemstrømningsselskab”. Der vil desuden altid være tale om en konkret vurdering af sagens faktiske forhold.
Der kan alene ske beskatning efter nettoprincippet, hvis du kan godtgøre, at lønnen udbetalt af [virksomhed1] til dig utvivlsomt vedrører dit arbejde udført for [virksomhed2] GmbH.
I relation hertil bemærker vi følgende:
| • | Der foreligger ikke nogen skriftlig ansættelsesaftale mellem dig og [virksomhed1]. Der er således intet aftalegrundlag, der kan fastlægge, hvad indkomsten (fri bil og fri telefon) fra [virksomhed1], udgør betaling for. |
| • | Der foreligger ingen skriftlige samarbejdsaftaler om konsulentbistand mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] GmbH. |
| • | Der er således intet der fastlægger, at [virksomhed1] stiller din (fulde) arbejdskraft til rådighed for [virksomhed2] GmbH, herunder, at indkomsten (Fri bil og Fri telefon) fra [virksomhed1] vedrører konsulentbistanden. |
| • | Du har siden juni 2011 oppebåret indkomst fra [virksomhed1] i form af fri bil og fri telefon. Du har således haft fri bil og fri telefon fra [virksomhed1] i 2 år inden [virksomhed1] fakturerede [virksomhed2] GmbH for konsulentydelser. |
| • | Der ses derfor ingen ændring i din indkomst (Fri bil og Fri telefon) fra [virksomhed1] i forbindelse med/som følge af selskabet fakturerer for konsulentydelser til [virksomhed2] GmbH. |
| • | [virksomhed1] fakturerede [virksomhed2] GmbH for konsulentydelser samt faktiske udgifter i form af udgifter til telefon og parkering. [virksomhed1] fakturerede således ikke [virksomhed2] for din frie bil og frie telefon. |
| • | [virksomhed2] GmbH afregner fakturaer fra [virksomhed1] ved kontante overførsler. |
Du modtager ingen løn for [virksomhed1] i form af penge. Din indkomst fra dit selskab sker alene i form af Fri bil og Fri telefon.
De kontante overførsler fra [virksomhed2] GmbH videreføres derfor ikke til dig direkte.
Dit hovedaktionærselskab, [virksomhed1], er derfor ikke et gennemstrømningsselskab for din indkomst i form af fri bil og fri telefon.
[virksomhed1] har derimod flere år før investeret i en bil og telefon, som er stillet til rådighed for dig
De ovenfor nævnte domme til støtte for argument om modregning, kan derfor ikke anvendes, da der ikke er sammenhæng mellem hvad dit hovedaktionærselskab fakturerer til 3. mand og den indtægt du selv modtager fra hovedaktionærselskabet [virksomhed1]. Dommene nævnt i Landsskattens afgørelser af 15. december 2020, hvor der er accepteret modregning, er karakteriseret ved at omhandle ”gennemstrømningsselskaber”, hvor lønnen fra hovedaktionærselskabet, udbetalt som løn, direkte kan henføres til arbejdet/betalingen fra 3. mand.
Skattestyrelsen finder således ikke, at der er sammenhæng mellem din A-indkomst (værdi af fri bil og fri telefon til rådighed) fra [virksomhed1] og det honorar, som [virksomhed2] GmbH har betalt kontant til [virksomhed1] og som Landsskatteretten har anset dig for rette indkomstmodtager af. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at din løn fra [virksomhed1] skal modregnes efter nettoprincippet.
Desuden skal der henvises til LSR af 2. februar 2009, Journal nr. 08-02518, hvor Landsskatteretten uanset modregning af løn fra 3. mand i klagerens løn fra hovedaktionærselskab, ikke fandt grundlag for at modregne værdien af fri bil og telefon i forhøjelsen af klagerens indkomst.
I henhold til reglerne i ligningslovens § 16 skal du uanset størrelsen af honoraret, som [virksomhed2] GmbH har betalt til [virksomhed1], beskattes af værdien af fri bil og fri telefon, som [virksomhed1] har stillet til din rådighed.
Behandlingen af Landsskatterettens hjemvisning medfører ingen ændring af din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har den 3. juni 2021 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende 2014-2016.
Du har ikke indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvorfor afgørelsen træffes i overensstemmelse hermed.
(...)”
Skattestyrelsen har den 9. november 2021 fremsendt følgende udtalelse til klagen:
”(...)
Sagen vedrører det af Landsskatteretten den 15. december 2020 hjemviste spørgsmål om, hvorvidt klager var berettiget til at få nedsat sin indkomst fra [virksomhed2] GmbH med den indkomst i form af fri bil og fri telefon, som klager har modtaget fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Der henvises til sagsnr. [sag1] og [sag2].
Det kan oplyses, at samme problemstilling indgår i Skattestyrelsens afgørelse over for klager for indkomståret 2017, hvilken afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen. Klagesagen behandles under sagsnr. [sag3].
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det kan oplyses, at klagen er identisk med klagers tidligere indlæg for Landsskatteretten, der er gengivet i Skattestyrelsens afgørelse side 11 – 13, hvorfor Skattestyrelsen i sin afgørelse har taget stilling til klagepunkterne.
(...)”
Skattestyrelsen har den 11. februar 2022 fremlagt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”(...)
I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. januar 2015 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skattestyrelsens udtalelse |
Indkomståret 2014 | ||||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 Kr. | 92.836 Kr. | 0 Kr. | 0 Kr. |
Indkomståret 2015 | ||||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 Kr. | 131.736 Kr. | 0 Kr. | 0 Kr. |
Indkomståret 2016 | ||||
Nedsættelse af personlig indkomst i form af udbetalt løn fra [virksomhed1] | 0 Kr. | 131.736 Kr. | 0 Kr. | 0 Kr. |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
Materielt
Sagen behandles sammenholdt med sagsnummer [sag3] vedrørende indkomståret 2017.
Indledning:
Landsskatteretten stadfæstede den 15. december 2020 Skattestyrelsens for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 om, at Klager er lønmodtager og er rette indkomstmodtager af de honorarer, som [virksomhed2] GmbH / det tyske selskab har udbetalt til [virksomhed1].
Nærværende klagesag vedrører derfor alene en stillingtagen til om Klagers indkomst for indkomstårene 2014 – 2016 fra det tyske selskab, [virksomhed2] GmbH, skal nedsættes med den indkomst, som Klager har modtaget fra Klagers eget danske selskab, [virksomhed1].
De indberettede og selvangivne indkomster hos Klager, bestod af den opgjorte værdi af fri bil og af fri telefon modtaget fra [virksomhed1].
Nettoprincippet er anvendt og indkomsterne er fordelt og medtaget på Klagers årsopgørelser således:
Indkomstår | A-indkomst i alt | Værdi af fri bil | Fri telefon/ multimedie |
2014 | 92.836 kr. | 90.340 kr. | 2.496 kr. |
2015 | 131.736 kr. | 128.960 kr. | 2.496 kr. |
2016 | 131.736 kr. | 128.680 kr. | 2.496 kr. |
Der henvises til de tidligere sager med sagsnr. [sag1] og [sag2], hvori der er truffet afgørelse af Landsskatteretten.
Det kan i øvrigt oplyses, at samme problemstilling indgår i den verserende klagesag for indkomståret 2017, sagsnr. [sag3]. Klagesagen for indkomståret 2017 behandles samtidigt med denne sag.
Faktiske forhold
Det fremgår, at Klageren i de pågældende indkomstår har selvangivet som fuldt skattepligtig til Danmark. Det er endvidere oplyst, at Klager er eneejer og stiftede [virksomhed1] i år 2000.
Der foreligger ingen ansættelsesaftale mellem Klager og det danske selskab. Klager har dog oppebåret fri bil og fri telefon fra siden 1. juni 2011 fra selskabet jf. de indberettede personlige skatteoplysninger på R 75.
[virksomhed1] begynder at fakturere [virksomhed2] GmbH i august 2013. [virksomhed1] modtog første overførsel fra det tyske selskab den 28. august 2013.
Der foreligger ifølge Landsskatterettens afgørelser ingen skriftlig aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] GmbH om ydelse af konsulentbistand, ligesom der ikke foreligger en skriftlig aftale mellem Klager og [virksomhed2] GmbH om ydelse af konsulentbistand.
Materielt
Al indkomst er skattepligtig jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.
Det bemærkes, at det er rådigheden, der udløser beskatning og at beskatningen ikke er er betinget af faktisk benyttelse.
Beskatningen af fri bil er hjemlet i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 5. Værdien opgøres jf. ligningslovens § 16 stk. 4 dog j. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. punktum vedrørende beskatning af en hovedaktionær.
Beskatningen er Personlig indkomst for modtageren. Uanset om fri bil skal anses som udbytte eller som løn for hovedaktionæren, beskattes hovedaktionæren af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, som personlig indkomst, jf. PSL §§ 3, stk. 1, og 4 A, stk. 2.
Det er ikke omtvistet, om hvorvidt der har været stillet fri bil og fri telefon til rådighed for Klager.
I denne sag skal det afgøres om, hvorvidt netto eller brutto princippet skal anvendes, med andre ord om hvorvidt, der er adgang til at modregne værdien af de fri goder i indkomsten fra [virksomhed2] GmbH for Klager.
Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning af hele den indkomst, som Klager er rette indkomstmodtager af (bruttobeskatning).
Som undtagelse til hovedreglen om bruttobeskatning, fremgår det af den juridisk praksis, at der i visse tilfælde kan beskattes efter et nettoprincip, når arbejdet utvivlsomt er udført for 3. mand og lønnen fra hovedaktionærselskabet utvivlsomt vedrører dette arbejde.
Vi bemærker hertil, at de fri goder var stillet til Klagers rådighed af [virksomhed1] allerede fra og med indkomståret 2011, og at de frie goder ikke er nævnt / opgjort på fakturaerne fra [virksomhed1] udstedet til [virksomhed2] GmbH. Der er således ikke tale om, at [virksomhed1] fungerer som et ”gennemstrømningsselskab”.
Konklusion
I sagen er der foretaget en konkret vurdering af de faktiske forhold. Vi finder, at der kun ske beskatning efter nettoprincippet, hvis det kan godtgøres, at de frie goder stillet til rådighed af [virksomhed1], vedrører arbejdet, der er udført for [virksomhed2] GmbH.
Vi finder ikke at sagen er godtgjort, således at nettoprincippet skal anvendes i en skattemæssig betragtning.
Vi fastholder sagen, om at du er skattepligtig af værdien af fri bil og fri telefon fra [virksomhed1]. Med andre ord skal den samlede lønindkomst fra [virksomhed2] GmbH ikke skal nedsættes med lønindkomsten fra [virksomhed1] (den opgjorte værdi af fri bil og fri telefon).
I den skattemæssige bedømmelse af forholdet, lægger vi vægt på følgende:
| • | At Klager har haft stillet fri bil og fri telefon til rådighed fra [virksomhed1] siden indkomståret 2011 |
| • | At der har været stillet fri bil og fri telefon til rådighed fra [virksomhed1] før Klagers ansættelse i [virksomhed2] GMBH |
| • | Der er ikke en skriftlig aftale om konsulentbistand mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] GmbH |
| • | At [virksomhed1] har faktureret [virksomhed2] GmbH for konsulentarbejde |
| • | At [virksomhed1] ikke fakturerede [virksomhed2] GmbH direkte for fri bil og fri telefon til Klager |
| • | At der derudover ikke foreligger dokumentation for, at overførslerne fra [virksomhed2] GmbH til [virksomhed1] direkte vedrører [virksomhed1]s udbetaling af fri bil og fri telefon til Klager |
| • | At [virksomhed2] GmbH fortog overførslerne direkte til [virksomhed1] |
| • | At [virksomhed1] ikke betragtes som et gennemstrømningsselskab |
| • | De kontante overførsler fra [virksomhed2] GmbH videreføres ikke direkte til Klager |
| • | Klagers hovedaktionærselskab, [virksomhed1], er ikke et gennemstrømningsselskab for indkomst i form af fri bil og fri telefon. |
Dommene nævnt i Landsskattens afgørelser af 15. december 2020, hvor der er accepteret modregning, er karakteriseret ved at omhandle ”gennemstrømningsselskaber”, hvor lønnen fra hovedaktionærselskabet, udbetalt som løn, direkte kan henføres til arbejdet/betalingen fra 3. mand.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er direkte sammenhæng mellem værdien af fri bil og fri telefon stillet til Klagers rådighed fra [virksomhed1], til det honorar, som [virksomhed2] GmbH har betalt kontant til [virksomhed1].
Vi bemærker, at Landsskatteretten i de tidligere nævnte sager, har anset Klager for rette indkomstmodtager af honoraret fra [virksomhed2] GmbH.
Vi finder således, at værdien af de fri goder stillet til Klagers rådighed af [virksomhed1], ikke skal modregnes efter nettoprincippet.
I henhold til reglerne i ligningslovens § 16 skal Klager beskattes af værdien af fri bil og fri telefon, som [virksomhed1] har stillet til rådighed.
Behandlingen af Landsskatterettens hjemvisning medfører således ingen ændring af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det skattepligtige beløb for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 nedsættes med det beløb, som klageren i tilsvarende indkomstår har modtaget i løn i form af fri bil og fri telefon fra [virksomhed1].
Til støtte herfor har klageren anført følgende:
”(...)
På vegne af vores kunde
[person1] Cpr-nr. [...]
[adresse1] [by1]
[by2]
påklages hermed Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2021 vedrørende indkomstopgørelsen for 2014, 2015 og 2016.
Skattestyrelsens afgørelse er vedlagt.
Påstand
Det er vores påstand, at det skattepligtige beløb for hvert af de 3 år nedsættes med beløb, som [person1] i samme indkomstår har fået udbetalt i løn i form af fri bil og fri telefon fra [virksomhed1] ApS.
Praksis
Ifølge Højesterets dom som offentliggjort i SKM2015.717HR er det praksis, at der alene kan ske tilskudsbeskatning og dermed tripelbeskatning af beløb, der årligt akkumuleres i selskabet. Det fremgår af følgende uddrag af dommen:
”H2.1 ApS A/S har for hvert af indkomstårene 2007-2009 betalt honorarer på 2,4 mio. kr. til H1 ApS for de plastikkirurgiske ydelser, som speciallæge A har udført på H2.1 ApS. I samme periode har H1 udbetalt løn til A med 200.000 kr. årligt. A er eneejer af H1, ligesom han - via selskabet H2 ApS - også er eneejer af H2.1 ApS. Ved landsrettens dom i sagen mellem A og Skatteministeriet er A blevet anset for at være rette indkomstmodtager af de honorarer, som H2.1 ApS havde betalt til H1, jf. herved statsskattelovens § 4 og cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Denne del af dommen er ikke anket til Højesteret. Det er således ubestridt, at A var rette indkomstmodtager af de årlige honorarer på 2,4 mio. kr., som klinikken betalte til speciallægeselskabet, og hvoraf A fra speciallægeselskabet modtog 200.000 kr. årligt. De resterende 2,2 mio. kr. anses herefter for skattepligtige tilskud fra A til speciallægeselskabet.”
Endvidere kan vi henvise til Landsskatterettens afgørelse som offentliggjort i LSRM 1982, 161.
I sagen klagede Civilingeniør A over, at skatterådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1976 med et vederlag, som var indtægtsført i hans anpartsselskab fra hans tidligere arbejdsgiver, B A/S. Det fremgik af sagen, at klageren på grund af samarbejdsvanskeligheder havde opsagt sin stilling som direktør i B A/S. Samtidig havde han besluttet at starte selvstændig konsulentvirksomhed for derigennem at udnytte sin særlige ekspertise og erfaring fra B A/S. Med virkning fra den 1. april 1976 havde klageren stiftet et anpartsselskab med det formål at drive konsulentvirksomhed. I forbindelse med opsigelsen var der mellem klageren og B A/S indgået en skriftlig aftale om, at klageren fortsat skulle være tilknyttet B A/S i peri- oden 1. april 1976 til 30. september 1976 som konsulent, hvilken bistand skulle honoreres med 29.500 kr. pr. måned eller for hele perioden med i alt 177.000 kr. Det fremgik af anpartsselskabets første driftsperiode, der alene havde indeholdt honorar udbetalt fra B A/S, at der havde været et nettooverskud på 22.674 kr. efter udbetaling af gage til klageren med
76.500 kr. Sidstnævnte beløb var af klageren selvangivet som gage fra anpartsselskabet. Landsskatteretten fandt ved en samlet bedømmelse, at det var klageren personligt, der havde ret til honoraret. Retten kunne derfor i princippet tiltræde den stedfundne forhøjelse vedrørende vederlaget på 177.000 kr., idet dog ansættelsen blev reduceret med den af klageren selvangivne gage fra anpartsselskabet på 76.500 kr., hvormed ansættelsen blev nedsat.
[person2] anfører i sin doktorafhandling fra 2005 følgende:
"Ved en korrektion efter reglerne om allokering af indkomst ''flyttes" indkomsten i skattemæssig henseende fra et skattesubjekt til et andet. I stort set samtlige de ovenfor nævnte sager, hvor den aftalte allokering af indkomsten er blevet korrigeret, er det skattesubjekt, som er blevet anset for at være rette indkomstmodtager, derfor blevet beskattet af hele indkomsten fra tredjemand. Ved den herafølgende eventuelle forhøjelse af selskabsdeltagerens skattepligtige indkomst tages der dog hensyn til, hvad selskabsdeltageren måtte have fået udbetalt af løn fra selskabet. Har selskabsdeltageren udført et arbejde for selskabet, og har selskabsdeltageren modtaget et vederlag herfor, skal selskabsdeltagerens indkomst, når indkomsten fra tredjemand allokeres til selskabsdeltageren, alene forhøjes med differencen mellem den af selskabsdeltageren fremkaldte og oppebårne løn fra selskabet og indkomsten fra tredjemand."
I den sidste udgave af Ligningsvejledningen (2011) fremgår følgende af afsnit S.C.1.1.1 med
overskriften ”Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst”.:
”Lønmodtagere
Et særligt tilfælde inden for denne kategori, er de tilfælde hvor en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at lønnen skal indbetales til et af ham selv behersket aktieselskab. Her må lønnen skattemæssigt betragtes som udbetalt til lønmodtageren selv. Lønmodtageren kan således ikke sætte sig selv på aktier med den virkning, at han alene bliver beskattet personligt af det udbytte, selskabet udbetaler, jf. LSRM 1978, 61 LSR, LSRM 1982, 161 LSR og LSRM 1982, 162 LSR. Se også TfS 1989, 20 LSR. Den nævnte situation må ikke forveksles med de sædvanlige tilfælde, hvor tidligere lønmodtagere opretter deres eget hovedaktionærselskab og lader dette påtage sig entrepriser, konsulentopgaver m.v.
Se også TfS 1998, 312 ØLD. Sagen drejer sig om spørgsmålet, om konsulenthonorarer skulle beskattes hos en skatteyder personligt, eller om et af ham ejet anpartsselskab var rette indkomstmodtager. Skatteyderen blev i 1990 ansat i en danske afdeling af det tyske selskab, X GmbH, og ifølge et appendiks til ansættelsesaftalen skulle vederlaget 20.000 kr. månedligt samt en provision på 3 pct. af alt salg udbetales til det af skatteyderen ejede selskab, A ApS. Sidstnævnte selskab udskrev fakturaer, benævnt konsulenthonorarer, som blev honoreret af det tyske selskab. Skattemyndighederne godkendte ikke, at honorarerne blev indtægtsført i selskabet, men anså vederlag på 844.977 kr. som lønindtægt for skatteyderen. Landsretten fandt, at vederlagene skulle henføres til skatteyderens personlige indkomst. Regulering af personens og selskabets indkomstansættelser
Den fysiske person, der udfører arbejdet for selskabet, vil som oftest have modtaget et vederlag herfor . I disse tilfælde skal indkomstansættelsen for personen derfor kun forhøjes med differencen mellem det selvangivne vederlag og den samlede indtægt, der skal henføres til beskatning hos personen. (vores fremhævelse)
Selskabet, der har modtaget indtægten, vil have selvangivet denne, og selskabets indkomstansættelse skal derfor ikke ændres, medmindre der opnås tilladelse til omgørelse, jf. SFL § 29. Se også afsnit S.F.2.6.”
Det bemærkes, at ovennævnte fremhævede formulering fremgår ordret af Ligningsvejledningerne helt tilbage til 1980-udgaven (vi har ikke adgang til tidligere udgaver).
Skattestyrelsens vurdering
Det fremgår af modtaget referat af internt møde i Skattestyrelsen den 5. februar 2019 vedrørende vores henvendelse om opgørelsesmetoden, at Skattestyrelsen fortolker praksis yderst indskrænkende (kopi af referatet findes i sagen).
Af referatet fremgår bl.a. følgende:
”Sammenfattende kan beskatning ud fra vores opfattelse herefter ske efter en nettobetragtning, hvis det arbejde, lønudbetalingen fra hovedaktionærselskabet dækker over, nøje kan henføres til det arbejde, der er udført for tredjemand. De samme arbejdsydelser skal med andre ord ikke beskattes flere gange. Bevisbyrden herfor påhviler skatteyder. Løftes bevisbyrden ikke, opretholdes udgangspunktet om, at det er det fulde beløb (brutto), der er skattepligtigt hos hovedaktionæren og hovedaktionærselskabet.”
Vores vurdering
Det fremgår klart af formuleringen i Ligningsvejledningen, at personen kun forhøjes med differencen mellem det selvangivne vederlag og den samlede indtægt, der skal henføres til beskatning hos personen. Den i Ligningsvejledningen beskrevne praksis er helt i tråd med offentliggjorte afgørelser og litteratur herom. Som nævnt går formuleringen i Ligningsvejledningen i hvert fald tilbage til 1980-udgaven.
Der er med andre ord ikke tale om en praksis, som er indført med udgangspunkt i den refererede afgørelse LSRM 1982, 161, og hvorom Skattestyrelsen i mødereferatet af 5. februar 2019 bl.a. anfører: ”Af oplysninger i sagen fremgår det, at anpartsselskabets første driftsperiode alene indeholdt honorar udbetalt fra "arbejdsgiveren", B A/S. Dette kan have betydning for, at der er sket modregning af den løn, der blev udbetalt fra anpartsselskabet.”
Afsnittet i Ligningsvejledningen er ikke videreført ved omskrivningen til juridisk vejledning fra og med 2012. Der findes os bekendt ikke afgørelser, styresignaler eller andet, som har tilsidesat eller ændret den i Ligningsvejledningen beskrevne praksis.
Efter vores vurdering forekommer Skattestyrelsens fortolkninger af praksis ualmindelig restriktive og i strid med praksis. Skattestyrelsen indfortolker en række forudsætninger for afgørelserne, der ikke kan læses/udledes af disse, og som strider mod en mangeårige praksis, som fremgik klart af Ligningsvejledningen.
Endelig bemærkes, at Skattestyrelsens nye fortolkning af reglerne nærmest har pønal karakter og medfører en samlet beskatning på ca. 110 % for en forseelse, som i sig selv er tvivlsom.
Der er tale om en nyfortolkning af reglerne med en så indgribende karakter, at det må kræve en klar lovhjemmel. Skattestyrelsen forsøger efter vores vurdering at gennemføre en praksisændring af bagvejen.
Det bemærkes, at praksisændringer på skatteområdet alene kan gennemføres via et styresignal indeholdende en varslingsfrist. En praksisændring kan ikke gennemføres ved blot at slette en mangeårig praksis i forbindelse med omskrivningen af Ligningsvejledningen til Juridisk Vejledning.
Vi kan i den forbindelse f.eks. henvise til SKM2019.371.SR, hvor Skatterådet i en afgørelse om værdiansættelse af aktier tilsidesatte en indstilling fra Skattestyrelsen. Begrundelsen herfor var, at et særligt element ved værdiansættelsen som anvendt af Skattestyrelsen ikke tidligere havde været inddraget i værdiansættelsen i sammenlignelige situationer. Skatterådet bemærkede herefter, at den af Skattestyrelsen anvendte værdiansættelsesmetode ikke kunne indgå i værdiansættelsen på nuværende tidspunkt, men først efter en frist på 6 måneder fra offentliggørelsen af et styresignal om praksisændringen.
Med baggrund heri skal vi således gøre gældende, at det skattepligtige beløb nedsættes med beløb, som [person1] i samme indkomstår har fået udbetalt i løn fra [virksomhed1] ApS.
(...)”
Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten tidligere fremsatte påstande og anbringender.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, stk. 1, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.
Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.
Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.
Det følger af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikation, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 (2021-niveau).
Landsskatteretten traf den 15. december 2020 afgørelse om, at klageren er at anse som lønmodtager samt rette indkomstmodtager af honorarer udbetalt fra [virksomhed2] GmbH til [virksomhed1] i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Nærværende sager vedrører således alene spørgsmålet om, hvorvidt klageren skal besattes ud fra et bruttoprincip eller et nettoprincip, hvor den samlede lønindkomst fra [virksomhed2] GmbH nedsættes med lønindkomsten fra [virksomhed1] i form af fri bil og fri telefon.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for, at den samlede lønindkomst fra [virksomhed2] GmbH skal nedsættes med lønindkomsten fra [virksomhed1] i form af fri bil og fri telefon.
Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft indkomst fra [virksomhed1] i form af fri bil og fri telefon siden 2011, og dermed fra før sin ansættelse hos [virksomhed2] GMBH og fra før [virksomhed1] fakturerede [virksomhed2] GmbH i indkomståret 2013. Det fremgår, at klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 alene har haft indkomst fra [virksomhed1] i form af fri bil og fri telefon. Det er ikke godtgjort, at der er en sådan sammenhæng mellem lønindkomsten fra [virksomhed1] i form af fri bil og honorar udbetalt fra [virksomhed2] GmbH, at der er grundlag for nedsættelse af klagerens indkomst fra [virksomhed2] GmBH, ligesom det bemærkes, at klagerens beskatning af fri bil og fri telefon er sket i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 12 for fri bil og fri telefon stillet til rådighed af [virksomhed1].
De af repræsentanten fremhævede domme samt repræsentantens henvisning til passus i Ligningsvejledningen ændrer ikke herved. Retten finder således, at der ikke foreligger den direkte sammenhæng mellem overførslerne af honorar fra [virksomhed2] Gmbh til [virksomhed1] og udbetaling af løn fra [virksomhed1] til klageren, som er tilfældet i den fremhævede praksis og beskrivelse i Ligningsvejledningen.
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.