Kendelse af 27-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 21-0092535

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. januar 2018 til 30. juni 2020
Skønsmæssig ansættelse for indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	200.199 kr.	0 kr.	0 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	1.266.155 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden. Virksomheden blev startet den 15. december 2008. Virksomheden var registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden har siden indkomståret 2011 haft mellem nul til fire ansatte og mellem et til fire årsværk.

Der er fremlagt årsregnskaber/saldobalance for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Ifølge årsrapporten/saldobalancen udgør omsætningen i virksomheden 5.360.797 kr. for indkomståret 2018, 14.167.214 kr. for indkomståret 2019 og 19.550.778 kr. for indkomståret 2020.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden angivet følgende i lønninger fra 2015 til 2019:

År	Angivet løn
2015	578.602 kr.
2016	510.435 kr.
2017	437.357 kr.
2018	0 kr.
2019	136.991 kr.

Virksomheden har for de påklagede perioder gjort brug af underleverandører. Virksomheden har ifølge regnskab/saldobalance haft udgifter til fremmedarbejde på 3.373.838 kr. for 2018, 7.866.890 kr. for indkomståret 2019 og 11.240.319 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsens afgørelse vedrører foruden forhøjelsen af virksomhedens indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, også nægtelse af fradrag for købsmoms for den samme periode, som også er påklaget til Landsskatteretten med sagsnr. [...].

Skattestyrelsen har for perioden 30. juni 2018 til 30. juni 2020 nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde, med følgende fakturaer:

Dato	Fakturanr.	Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms i kr.	Beløb inkl. moms	Beskrivelse
2018
2. halvår
21.10.2018	42	[virksomhed2]	41.250,00	10.312,50	51.562,50	[dato]/10 [adresse1] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
28.10.2018	43	[virksomhed2]	26.730,00	6.682,50	33.412,50	[dato]/10 [adresse1] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
11.11.2018	44	[virksomhed2]	19.470,00	4.867,50	24.337,50	[dato]/[måned] [adresse1] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
11.11.2018	45*	[virksomhed2]	24.750,00	6.187,50	30.937,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
20.11.2018	46	[virksomhed2]	32.505,00	8.126,25	40.631,25	[dato]/11 [adresse1] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
07.12.2018	47	[virksomhed2]	17.655,00	4.413,75	22.068,75	[dato]/11 [by1] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
07.12.2018	48	[virksomhed2]	23.430,00	5.857,50	29.287,50	[dato]/11 [by2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
16.12.2018	49*	[virksomhed2]	25.410,00	6.352,50	31.762,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
21.12.2018	50	[virksomhed2]	21.450,00	5.362,50	26.812,50	[dato]/12 [adresse2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
21.12.2018	51**	[virksomhed2]	21.450,00	5.362,50	26.812,50	[dato]/12 [adresse2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
I alt 2018			254.100,00	63.525,00	317.625,00
2019
1. halvår
12.01.2019	52	[virksomhed2]	26.730,00	6.682,50	33.412,50	[dato]/1 [by2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
20.01.2019	53*	[virksomhed2]	20.790,00	5.197,50	25.987,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
03.02.2019	54	[virksomhed2]	9.900,00	2.475,00	12.375,00	[dato]/1 [adresse3] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
03.02.2019	55	[virksomhed2]	9.405,00	2.351,25	11.756,25	[dato]/[måned] [by2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
08.02.2019	56	[virksomhed2]	23.100,00	5.775,00	28.875,00	[dato]/2 [by2] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
22.02.2019	57	[virksomhed2]	41.910,00	10.477,50	52.387,50	[dato]/2 [sted] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
22.03.2019	59	[virksomhed2]	2.310,00	577,50	2.887,50	2/3 [...] 22/3 [skole] 07.00-09.00 1 mand
10.04.2019	61	[virksomhed2]	10.070,00	2.517,50	12.587,50	Facade beklædning [by3]
18.04.2019	63	[virksomhed2]	107.730,00	26.932,50	134.662,50	Facade beklædning [by3]
28.04.2019	64	[virksomhed2]	32.800,00	8.200,00	41.000,00	Facade beklædning [by3]
10.05.2019	65	[virksomhed2]	3.990,00	997,50	4.987,50	Facade beklædning [by3]
14.05.2019	66	[virksomhed2]	30.400,00	7.600,00	38.000,00	Facade beklædning
15.05.2019	67	[virksomhed2]	3.960,00	990,00	4.950,00	Nedtagning af rækværk på kanapperne bygning [nr.]
15.05.2019	68	[virksomhed2]	21.285,00	5.321,25	26.606,25	[dato]/[måned] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
26.06.2019	71	[virksomhed2]	2.900,00	725,00	3.625,00	Resterende beløb [by3]
I alt 1. halvår			347.280,00	86.820,00	434.100,00
2. halvår
20.07.2019	1	[virksomhed3]	46.860,00	11.715,00	58.575,00	[dato]/7 [by4] [start- og sluttidspunkt] 2 mand Fakturaen er blevet betalt
02.08.2019	2	[virksomhed3]	46.200,00	11.550,00	57.750,00	[dato]/7 [by4] [start- og sluttidspunkt] 2 mand
17.08.2019	3	[virksomhed3]	32.505,00	8.126,25	40.631,25	[dato]/8 [by4] [start- og sluttidspunkt] [person1]
30.08.2019	1*	[virksomhed3]	54.450,00	13.612,50	68.062,50	[...] [tidspunkt] [antal mænd]
14.09.2019	5	[virksomhed3]	34.320,00	8.580,00	42.900,00	[dato]/9 [by4] [start- og sluttidspunkt] 2 mand
14.09.2019	6	[virksomhed3]	9.240,00	2.310,00	11.550,00	[dato]/9 [adresse4] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd/navn]
27.09.2019	7	[virksomhed3]	51.480,00	12.870,00	64.350,00	[dato]/9 [adresse4] [start- og sluttidspunkt] 2 mand
11.10.2019	2*	[virksomhed3]	39.930,00	9.982,50	49.912,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
22.10.2019	7*	[virksomhed3]	44.550,00	11.137,50	55.687,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
23.10.2019	10	[virksomhed3]	7.920,00	1.980,00	9.900,00	Arbejdstimer
23.10.2019	11	[virksomhed3]	7.920,00	1.980,00	9.900,00	Arbejdstimer
28.10.2019	12	[virksomhed3]	30.360,00	7.590,00	37.950,00	Arbejdstimer
08.11.2019	72*	[virksomhed3]	69.300,00	17.325,00	86.625,00	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
25.11.2019	16	[virksomhed3]	46.860,00	11.715,00	58.575,00	11/11-22/11 [adresse4] 2 mand.
08.12.2019	17	[virksomhed3]	43.725,00	10.931,25	54.656,25	[dato]/[måned] [adresse4] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
08.12.2019	79	[virksomhed2]	34.650,00	8.662,50	43.312,50	[dato]/[måned] [by5] [antal mænd]
08.12.2018	80	[virksomhed2]	2.310,00	577,50	2.887,50	30/11 [by6] 08.00-15.30 [person1]
20.12.2019	18	[virksomhed3]	38.445,00	9.611,25	48.056,25	9/12-20/12 [adresse4]
20.12.2019	82	[virksomhed2]	38.445,00	9.611,25	48.056,25	9/12-20/12 [adresse4]
24.12.2019	84	[virksomhed2]	34.320,00	8.580,00	42.900,00	[dato]/12 [by6] [antal mænd]
29.12.2019	8*	[virksomhed3]	21.450,00	5.362,50	26.812,50	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
30.12.2019	86	[virksomhed2]	16.500,00	4.125,00	20.625,00	Medhjælp [by5]
I alt 2. halvår			751.740,00	187.935,00	939.675,00
I alt 2019			1.099.020,00	274.755,00	1.373.775,00
2020
1. halvår
17.01.2020	20*	[virksomhed3]	47.025,00	11.756,25	58.781,25	[Beskrivelsen fremstår med bogstaver og tal, som er uforståelig]
23.01.2020	89	[virksomhed2]	7.920,00	1.980,00	9.900,00	[dato]/1 [by7] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
23.01.2020	90	[virksomhed2]	14.940,00	3.735,00	18.675,00	Mandskabstimer [by7]
05.02.2020	91	[virksomhed2]	43.065,00	10.766,25	53.831,25	[dato]/1 [adresse4] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
12.02.2020	92	[virksomhed2]	40.000,00	10.000,00	50.000,00	Aconto beløb i henhold til ekstra arbejde
14.02.2020	93	[virksomhed2]	61.380,00	15.345,00	76.725,00	[dato]/2 [by6] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
17.02.2020	94	[virksomhed2]	50.820,00	12.705,00	63.525,00	Mandskabstimer
01.03.2020	99	[virksomhed2]	46.365,00	11.591,25	57.956,25	[dato]/2 [by6] [start- og sluttidspunkt] [antal mænd]
01.03.2020	100	[virksomhed2]	25.470,00	6.367,50	31.837,50	[dato]/[måned] [by6]0
17.03.2020	101	[virksomhed2]	64.944,00	16.236,00	81.180,00	Klargøring af 8 lejligheder
17.03.2020	102	[virksomhed2]	64.944,00	16.236,00	81.180,00	Klargøring af lejlighed nr. [x]
22.03.2020	103	[virksomhed2]	50.000,00	12.500,00	62.500,00	Aconto beløb i henhold til ekstra arbejde
27.03.2020	3	[virksomhed3]	81.180,00	20.295,00	101.475,00	[adresse5] lejlighed [9-18] Fakturaen er blevet betalt
27.03.2020	4	[virksomhed3]	29.535,00	7.383,75	36.918,75	[adresse5] Ekstra arbejde Fakturaen er blevet betalt
31.03.2020	5	[virksomhed3]	48.708,00	12.177,00	60.885,00	[adresse5] lejlighed [19-24] Fakturaen er blevet betalt
14.04.2020	6	[virksomhed3]	115.500,00	28.875,00	144.375,00	[adresse5] Blok [bogstav] nr. [71, 73,77,79] Gips moontage Fakturaen er blevet betalt
30.04.2020	7	[virksomhed3]	6.732,00	1.683,00	8.415,00	[adresse5] Timer for ekstra arbejde
30.04.2020	8	[virksomhed3]	3.388,00	847,00	4.235,00	[adresse5] Regning for køb af materialer og diverse ting til udførelse af opgaver.
01.05.2020	9	[virksomhed3]	161.700,00	40.425,00	202.125,00	[adresse5] Blok D [tal] nr. [tal] Fakturaen er blevet betalt
17.05.2020	10	[virksomhed3]	184.800,00	46.200,00	231.000,00	[adresse5] Blok [bogstav, nr.] nr. [tal] Gips arbejde
16.06.2020	11	[virksomhed3]	72.600,00	18.150,00	90.750,00	[adresse6] Blok [tal] klargøring ISOLERING DAMPSPÆR FORSKALLING 55 timer pr. lejlighed x 2 = 110 timer Fakturaen er blevet betalt
26.06.2020	12	[virksomhed3]	15.840,00	3.960,00	19.800,00	[adresse5] Ekstra arbejde, rettelse af fejl og mangel for Polakker/ akut weekendarbejde + 50 % I TIMEPRIS
26.06.2020	13	[virksomhed3]	2.310,00	577,50	2.887,50	[adresse5] Ekstra arbejde, rettelse af fejl for [person2]
I alt 1. halvår			1.239.166,00	309.791,50	1.548.957,50
I alt			2.592.286,00	648.071,50	3.240.357,50

* Beløb inkl. moms er ikke korrekt anført på fakturaen, men korrekt indskrevet i tabellen. Fakturaens tekst er generel uforståelig. Fakturaen er afstemt med Skattestyrelsens opgørelse.

** Fakturaen fremgår ikke af Skattestyrelsens opgørelse

Fakturaerne udstedt i 2018 - 2020 er bogført på bogføringskonto ”2201 Fremmed arbejde”, og er betalt via virksomhedens kassekredit i [finans1], kontonummer [...80]. Fakturanummer 51 udstedt den 21. december 2018 af [virksomhed2] er hverken bogført eller fremgår af virksomhedens kassekredit. Fakturanummer 50, udstedt den 21. december 2018 af [virksomhed2] fremgår ikke af virksomhedens kassekredit for 2018.

Fakturaerne udstedt i 2019 er bogført på konto ”2201 Fremmed arbejde”. Fakturanummer 71, udstedt den 26. juni 2019 af [virksomhed2], er bogført på konto ”2121 Leje”. Fakturaerne er betalt via virksomhedens kassekredit i [finans2], kontonummer [...80]. Fakturanummer 66, udstedt den 14. maj 2019, fakturanummer 2, udstedt den 11. oktober 2019 og fakturanummer 82, udstedt den 20. december 2019 fremgår hverken af virksomhedens bogføring eller af virksomhedens kassekredit. Fakturaer udstedt i 2020 er bogført på konto ”2201 Fremmedarbejde”.

Følgende forhold gør sig gældende for de underleverandører, som har udstedt fakturaerne:

[virksomhed3], CVR-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed3], blev stiftet den 24. juni 2019 og ophørte den 5. november 2020. [virksomhed3] var registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. I maj 2020 var [virksomhed3] registreret med en ansatte og 0,18 årsværk. Den fuldt ansvarlige deltager i [virksomhed3] var [person3].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] ikke angivet moms, og [virksomhed3] har ikke haft sædvanlige driftsomkostninger, som kan tyde på almindelig virksomhed. [virksomhed3] modtager kun betalinger fra virksomheden og virksomhedens [virksomhed2].

Virksomheden har fremlagt en aftaleseddel mellem virksomheden og [virksomhed3]. Aftalen er dateret 14. marts 2020 og omhandler forskalling og gipsarbejder på byggefelt 6, [adresse5] i [by8]. Af aftalen fremgår, at [virksomhed3] skal udføre gips og klargøring på 24 lejligheder og loftsrum på [adresse5] i [by8]. Klargøring er aftalt til 8.118 kr. eksklusive moms, og gipsarbejder er fastsat til 23.100 kr. eksklusive moms pr. lejlighed. Ifølge aftalen skal fakturaen indeholde bolignummer og udført arbejde. Ved underskrift af aftalen forpligter [virksomhed3] sig til at følge en udleveret tidsplan. Opsigelse fra virksomhedens side kan ske, såfremt [virksomhed3] ikke overholder tidsplanen eller ved mangelfuld kvalitet af det udførte arbejde. Det fremgår af aftalen, at såfremt [virksomhed3] ønsker at samarbejde med [virksomhed2], er dette et mellemværende mellem [virksomhed3] og [virksomhed2]. Fakturering kan ske af begge parter og skal indeholde nummer og sted for arbejdet. Betaling af arbejdet er aftalt til 7 dage efter modtagelse af faktura. Eventuelt ekstraarbejde honoreres med 330 kr. pr. time. Aftalen er underskrevet den 27. marts 2020 af virksomheden og [virksomhed3].

Der er endvidere fremlagt en entrepriseaftale mellem virksomheden og [virksomhed3]. [virksomhed3] er anført med CVR-nr. [...2] og er dermed ikke identisk med det CVR-nr., som fremgår af de fremlagte fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en faktura udstedt fra [virksomhed3] til [virksomhed4] IVS. Fakturaen er dateret den 18. september 2020. [virksomhed3] har faktureret [virksomhed4] IVS for arbejde udført på [adresse6]. Der er faktureret 24.900 kr. inklusive moms. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har [person3] været ansat i [virksomhed4] IVS i perioden 1. juli 2020 til 30. november 2020, hvorfor Skattestyrelsen finder det besynderligt, at [virksomhed3] har udstedt en faktura til [virksomhed4] IVS.

Derudover har virksomheden fremlagt tre lønsedler fra [virksomhed3]. To af lønsedlerne er udstedt til [person4] og omhandler løn for april og maj 2020. For april 2020 har [person4] fået udbetalt 18.115,35 kr. i løn, mens han for maj måned har fået udbetalt 3.910 kr. i løn fra [virksomhed3]. Den tredje fremlagte lønseddel vedrører udbetaling af løn til [person5] for april måned 2020. Ifølge lønsedlen udbetales der den 30. april 2020 17.382,35 kr. i løn til [person5]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, ses det ikke af [virksomhed3]s kontoudtog at lønnen er overført og hverken [person4] eller [person5] har, ifølge Skattestyrelsen, selvangivet de fremlagte lønsedler. [virksomhed3] har, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, angivet lønudgifter for i alt 4.781 kr. for indkomståret 2019.

[virksomhed3] indtrådte den 3. juni 2020 i bygningsoverenskomsten, murerarbejdsmandsoverenskomsten, gulvoverenskomsten, Industri- træ- og møbeloverenskomsten, Bygge- og anlægsoverenskomsten og industrioverenskomsten, som blev indgået med fagforbundet [fagforbund1].

Den 14. juli 2020 tiltrådte [virksomhed3] en pensionsaftale med [organisation1] og fagforbundet [fagforbund1].

Der er fremlagt en faktura, dateret den 26. maj 2020, fra [virksomhed5], CVR-nr. [...3], hvori [virksomhed5] service fakturerer [virksomhed3] for i alt 104.400 kr. af fakturabeskrivelsen fremgår:

”Håndværker

[adresse5], 2 mand”

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed5] ikke angivet løn i 2020. [virksomhed5] anses endvidere for, ifølge Skattestyrelsen, at anvende en betalingsplatform i Litauen og ifølge deres kontoudtog videreføres penge straks til udlandet.

Der er fremlagt løbende sms-korrespondancer mellem virksomheden og [virksomhed3]. Af korrespondancerne rykker [virksomhed3] for betaling af fakturaer og giver besked om færdiggørelse af lejligheder.

Af sms af 15. juni 2020 fra [person3] til virksomheden fremgår:

”Hej [person6], kan [person1] sende dig en faktura for mig for er igang med at lukke firmaet så jeg kan starte ApS med [person7].”

Søndag den 26. april 2020 sendte virksomhedens indehaver følgende besked til [person3]:

”Hej [person3].. er det dine folk der har været deroppe i dag og forladt pladsen med åbne vinduer...ulåst og åben container.. og ulås skurvogn med nøgle siddende i lås???!!!!!”

Den 12. maj 2020 fremsendt [person3] følgende sms til virksomhedens indehaver:

”Hej [person6], det 100 % sikker at du betaler her ved 12 tiden ik, for mine folk de gider ikke arbejde før de får deres løn.”

[person3] har endvidere den 29. juni 2020 afsendt følgende sms:

”Hej [person6].

Har sendt dig faktura fra det sidste arbejde på [adresse5] og or det gamle også, har du mulighed for at betale det inden d. 1 [smiley]
Skal betale løn og lukke det gamle virksomhed. For vi har fået cvr nr. for det nye nu.”

[virksomhed2] , CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed2], blev startet den 2. april 2018 og ophørte den 9. november 2020. [virksomhed2] var registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Den fuldt ansvarlige deltager var [person8]. Ifølge CVR-registreret, fremgår der ingen oplysninger om ansatte i [virksomhed2].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] ikke angivet moms, og har ikke angivet løn for årene 2018 til 2020.

[virksomhed2] har, ligesom [virksomhed3], udstedt fakturaer til [virksomhed4] IVS. Der er den 7. august 2020 udstedt fakturanr. 116, som vedrører udlejning af to tømrer til gipsarbejde på [adresse6]. Der er faktureret 64.125 kr. inkl. moms. Den 13. august har [virksomhed2] udstedt fakturanr. 117. Ifølge fakturaen er der anvendt tre mænd til gipsarbejde på [adresse6]. Der er faktureret 69.600 kr. inklusive moms.

[virksomhed2] har endvidere den 1. marts 2020 udstedt en faktura til [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] bekræfter i mail af 28. juni 2021, at [virksomhed2] har udført arbejde for dem.

I mail af 25. juni 2021 bekræfter [person9], at han har arbejdet for [virksomhed2] i en kort periode af 2020. Da han ikke fik ansættelseskontrakt eller lønseddel, valgte han at finde andet arbejde.

Virksomheden har fremlagt Messenger-korrespondance mellem virksomhedens indehaver og [person1]. Af korrespondancen fremgår, at [person1] skriver på baggrund af et Facebook opslag, som virksomhedsindehaveren har lavet. Af korrespondancen fremgår, at [person1] og virksomhedens indehaver taler om fremtidigt arbejde, som [person1] muligvis kan varetage for virksomhedens indehaver.

Der er endvidere fremlagt korrespondance mellem virksomhedens indehaver og [person1], hvori [person1] blandt andet sender timeopgørelser og løbende korrespondance om antal af mænd.

Af besked af 6. april 2019, kl. 09.28 fremgår:

”Hej [person6] der er ingen som kan hjælpe mig derinde før i morgen så vi stiller 6 mand søndag så det bliver færdigt”

Foruden Messenger-korrespondancer, er der også fremlagt sms-korrespondancer mellem ”[person1] Tømrwr Midlertid...” og virksomhedens indehaver. Af sms af onsdag den 4. marts 2020 fremgår:

”Godmorgen [person6] det er kun mig og [person3] i dag og så fra i morgen af er vi 4 mand”

Der er fremlagt en arbejdsseddel for fremadrettet timelønsarbejder for [virksomhed3] og [virksomhed2]. Aftalen er dateret 6. december 2019. Af aftalen fremgår, at aftalen dækker timelønsarbejde for arbejde udført på [adresse4]. Der er aftalt en timepris på 330 kr. pr. time med tillæg af moms. Overarbejde og weekendarbejde er frivilligt og aftales med ledelsen på pladsen og takseres med almindelig takst, 330 kr. pr. time. Det fremgår af aftalen, at det er [person1] og [person3], som møder op og udfører arbejdet. Såfremt der ønskes yderligere bemanding, må [virksomhed3] og [virksomhed2] ikke mande op med deres eget mandskab uden forudgående aftale. Det fremgår af [virksomhed3] og [virksomhed2] selv sørger for transport og eget værktøj til de fornødne arbejder. Betaling skal ske syv dage fra modtagelse af fakturaen, og fakturaen skal indeholde arbejdssedler med dato, timeantal og sagsnavn.

Virksomheden har fremlagt udskrift af en lydfil mellem virksomhedens indehaver og [person1]. Af udskrifterne fremgår, at virksomhedens indehaver vil have [person1] til at sende en mail, hvori han bekræfter, at han driver selvstændig virksomhed. Det fremgår af udskriftet, at det var aftalt, at både [person1] og [person3] blev faktureret via [person3] [via [virksomhed3]], da han også er selvstændig.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat indeholdelse og hæftelse af virksomhedens AM-bidrag til 200.199 kr. og A-skat til 1.266.155 kr. for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke opfylder betingelserne for at være selvstændig erhvervsmæssige virksomheder. Skattestyrelsen har vurderet dem som fiktive underleverandører anvendt som faktura og betalingsplatforme. Dermed findes [person1] og [person3], at være ansatte i virksomheden [virksomhed7] v/[person6]. Det bygges på, at

- de udstedte fakturaer til [virksomhed7] udgør alene arbejdsløn.

- [virksomhed7] v/[person6] anses at bære den fulde risiko. Det er således [virksomhed7] der afgiver tilbud og hæfter for disse over for kunderne, og således har den erhvervsmæssige risiko.

- at ifølge [person10] og [person11] fra [virksomhed8] ApS, var det alene [person6], de havde kontakt med, hvorimod det var [person1] og [person3] der var de to personer der udførte arbejdet.

- [virksomhed7] har betalt arbejdstøj. På konto 5021 arbejdstøj er fratrukket 18.907 kr. i 2017 og 28.352 kr. i 2018, bemærk i 2018 har der ikke været nogen ansatte if. lønoplysningerne i [virksomhed7]. Se bilag 1.

- Der afholdes personaleomkostninger uanset, at [virksomhed7] ikke har nogen lønangivelser i fra september 2017 og i hele 2018. De samlede personaleudgifter blev i 2017 fratrukket med 34.101 kr. heraf er 12.701 kr. afholdt i perioden uden registrerede ansatte i 2017. I 2018 er der fratrukket personaleudgifter med 16.177 kr. (ekskl. fitness [by9] kurhotel og massage).

På baggrund af fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed3] er det vores opfattelse, disse 2 virksomheder i 2018- og frem til juni 2020 har udskrevet faktura til din virksomhed [virksomhed7], som alene omfatter arbejdsløn.

[virksomhed7] v/[person6] findes at hæfte for følgende arbejdsmarkedsbidrag og A-skat:

Indkomståret 2018:

[virksomhed2] jf. ovenfor under 2.1 232.650

Arbejdsmarkedsbidrag 8 % heraf -18.612

Grundlag for a-skat 214.038

A-skat 55 % af 214.000 117.700

Indkomståret 2019:

[virksomhed2] jf. ovenfor under punkt 2.1 473.505

[virksomhed3] jf. ovenfor under punkt 2.1 625.515

I alt 1.099.020

Arbejdsmarkedsbidrag 8 % heraf -87.921

Grundlag for a-skat 1.011.099

A-skat 55 % af 1.011.000 556.050

Indkomståret 2020:

[virksomhed2] jf. ovenfor under punkt 2.1 404.904

[virksomhed3] jf. ovenfor under punkt 2.1 765.930

I alt 1.170.834

Arbejdsmarkedsbidrag 8 % heraf -93.666

Grundlag for a-skat 1.077.168

A-skat 55 % af 1.077.100 592.405

Der henses til KSL §§ 46, 48, 69 og § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Skattestyrelsen vurderer der er handlet forsømmeligt, jf. Kildeskattelovens § 69. I den forbindelse lægges vægt på, at [person6] tidligere har lønoplyst og således må være klar over at der skal tilbageholdes A-skat og am-bidrag på de personer man reelt har ansat til at udføre arbejdet. Der er ikke nogen omstændigheder der peger på uklarheder i det spørgsmål og derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der må være handlet forsømmeligt.

1.5.	Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen af den 12. marts 2021:

Din advokat har sammen med brev af 12. marts 2021 fremsendt følgende bilag:

Bilag M: Eksempler på entreprisekontrakter med [virksomhed3] - 3 i alt, dateret 15. april 2020, den 11. december 2019 og den 27. marts 2020

Bilag N: SMS-korrespondance med [virksomhed3], herunder omhandlende løn til [virksomhed3]s

ansatte (grundet kvaliteten af bilaget eftersendes dette senere)

Bilag O: SMS-korrespondance med [virksomhed2] (grundet kvaliteten af bilaget eftersendes dette senere)

Bilag P: Eksempler på lønsedler fra [virksomhed3], udvisende at der var ansatte (3 lønsedler, mindre udbetalinger til 2 personer i april og maj 2020 samt en faktura fra [virksomhed5] på 348 timer)

Bilag Q: Diverse om overenskomst for [virksomhed3], som underbygger, at der har været ansatte. Der er tale om 2 brev fra [fagforbund1] ved tiltrædelse af overenskomst og pensionsordning dateret 14. juli 2020.

Bilag R: Kopi af fakturaer fra [virksomhed3] til andre (har ikke kun arbejdet for [virksomhed1]) - faktureret til [virksomhed4] IVS

Bilag S: Kopi af fakturaer fra [virksomhed2] til andre (har ikke kun arbejdet for [virksomhed1]) - faktureret til [virksomhed4] IVS

Det bemærkes, at vi ikke har kunnet finde de nævnte bilag N og O.

Endvidere bemærkes det, at bilag M som er aftaler mellem [virksomhed7] og [virksomhed2] og [virksomhed3] netop angiver vilkårene for samarbejdet:

ENTREPRISEAFTATE, Vedr. Byggefelt 2, [adresse5], er der indgået følgende entrepriseaftale:

”[virksomhed3] er bekendt med udbudsmateriale og [virksomhed1] levere alle materialer hvorfor ovennævnte enhedspriser alene er montage.

Alle arbejder klar til maler er indeholdt i ovennævnte, herunder lysninger i ovenlys.

[virksomhed1] stiller container til rådighed for byggeaffald og det påhviler [virksomhed3] dagligt at holde deres arbejdsområde ryddeligt og at håndtere byggeaffald til container.

[virksomhed3] er bekendt med tidsplan og skal overholde denne.

Vedrørende denne aftale fremgår det tydeligt, at der er tale om samme forhold som gælder for helt almindelige ansatte:

Aftaleseddel for fremadrettet timelønsarbejder

For kunde: [virksomhed9] AS, [adresse7] [by10].

Timelønsarbejder er aftalt til 330 kr. med tillæg af moms.

Eventuel overarbejde og weekendarbejde er frivilligt og aftales evt. med [virksomhed9]s ledelse på pladsen, og takseres til alm. Takst af 330 kr. pr. time.

Det er aftalt, at det er [person1] og [person3], der møder op og såfremt [virksomhed9] ønsker yderligere bemanding må [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke mande op med deres eget mandskab uden forudgående aftale [person6] og [virksomhed9].

Arbejdstiden er dagligt mellem 07 og 15.30 med mindre andet aftales.

Timelønsarbejder er aftalt til 330 kr. og kan íkke reguleres med mindre andet aftales skriftligt.

[virksomhed2] og [virksomhed3] sørger selv for transport samt eget værktøj til de fornødne arbejder.

Betaling er aftalt til 7 dage fra modtagelse af faktura og faktura skal indeholde arbejdssedler med dato og timeantal samt sagsnavn eller alternativt vedhæftet som bilag.

Nærværende kan opsiges fra begge parter med 5 hverdages varsel.

Fakturering kan foretages af begge parter opdelt eller en samlet faktura fra den ene part.

[virksomhed1] er ved betaling af faktura ikke ansvarlig for jeres interne regnskab.

Aftaleseddel vedr. forskalling og gipsarbejder Byggefelt 6, [adresse5] [by8] synes yderligere at underbygge ovennævnte forhold.”

Vilkårene i Bilag M understøtter Skattestyrelsens argumenter om, at der netop er tale om ansættelses forhold, jf. afgrænsningen overfor selvstændig erhvervsvirksomhed som fremgår af juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.1, samt D.A.3.1.3. Aflønning sker efter fast timeløn og med normal arbejdstid mellem 07.00 – 15.30. [virksomhed7] stiller materialer til rådighed og aftalen dækker kun [person1] og [person3]. Hvis der bliver behov for flere folk, skal det aftales med [virksomhed7], hvilket reelt giver [person6] arbejdsgiverrollen da arbejdsgiver normalvis også bestemmer ny ansættelser. Der skal afleveres arbejdssedler til [virksomhed7]. Overarbejde kan aftales og takseres på timebasis, hvilket typisk også gør sig gældende for en lønmodtagers overarbejde.

Det er ikke vores opfattelse, at de fremsendte 3 timesedler samt faktura som er udstedt til [virksomhed4] og fakturaen fra [virksomhed5] har nogen betydning for sagen.

Indsigelsen har ikke ændret vores opfattelse, hvorfor A-skatte hæftelserne fortsat gøres gældende. Der henses fortsat til de anførte beskrivelser og argumenter i afsnit 2.1 og 2.4 og således at [virksomhed2] og [virksomhed3] fortsat ikke anses for at opfylde kriterierne for reel selvstændig erhvervsvirksomhed.

I forbindelse med gennemgangen er vi blevet opmærksomme på, at ikke på vores forslag af den 24. november 2020 er foreslået tilbagebetaling af den indgående afgift af faktura fra [virksomhed2] og [virksomhed3]. Dette er en fejl fra vores side, som vi beklager.

Ikke godkendt indgående afgift kan opgøres således:

2018 2. halvår 25 % af 232.650 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor 58.162 kr.

2019 1. halvår 25 % af 347.280 kr. jf. punkt 1.1 ovenfor 86.820 kr.

2019 2. halvår 25 % af (125.225 kr. + 625.515 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor 187.685 kr.

2020 1. halvår 25 % af (404.904 kr.+ 765.930 kr.) jf. punkt 1.1 ovenfor 292.708 kr.

625.375 kr.

1.6.	Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen af den 10. maj 2021:

Ad fiktive underleverandører

Det er fortsat vores opfattelse, at [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke har været reelle selvstændige virksomheder. Dette støttes på,

- at der ikke er angivet moms,

- at der ikke er angivet lønudgifter

- at der ikke er normale driftsudgifter i de påståede virksomheder

- at pengene der modtages hos [virksomhed2] og [virksomhed3] i vid udstrækning sendes videre eller hæves kontant

- at i det omfang fakturaerne måske dækker over løn til flere end de [person1] og [person3] er der ikke sket angivelse af løn m.v. herfor.

- at hverken [virksomhed2] eller [virksomhed3] har reageret på Skattestyrelsens fremsendte skrivelser og dermed ikke har bestridt, at Skattestyrelsen anser virksomhederne for fiktive og at de ikke har leveret nogen leverancer efter Momsloven

- at hverken [virksomhed2] eller [virksomhed3] har påklaget Skattestyrelsens afgørelser vedrørende manglende realitet af begge virksomheder (afgørelser sendt hhv. 6/11-2020 og 10/11-2020)

Det er fremført af din repræsentant, at [virksomhed3] har lønudgifter jf. bilag P.

Der er tale om:

[person5] Løn for april 2020 Brutto 27.200 kr.

[person4] Løn for april og maj Brutto 31.450 kr.

[virksomhed3] har dog alene angivet lønudgifter med 4.781 kr. for indkomståret 2020. (Til [person4]). For indkomstårene 2018 og 2019 er der angivet 0 kr. i løn.

Hverken [person5] eller [person4] har selvangivet iht. de fremsendte lønsedler og ved det således heller tilkendegivet enighed i de fremsendte lønsedler.

Ved gennemgang af både [virksomhed2] og [virksomhed3]´s bankkontoudtog ses heller ikke overførsler til hverken [person4] eller [person5] der støtter de fremsendte lønsedler.

Det er også fremført, at [virksomhed2] og [virksomhed3] har andre kunder, der som støtte herfor indsendt [fagforbund1]aktura:

7.8.2020 faktura fra [virksomhed2] til [virksomhed4] IVS [...5], [virksomhed2] lejer 2 mand ud i 83 timer a 240 kr.

13.8.2020 faktura fra [virksomhed2] til [virksomhed4] IVS [...5]. [virksomhed2] lejer 3 mand ud i 213,75 timer a 240 kr.

18.9.2020 faktura fra [virksomhed3] til [virksomhed4] IVS [...5]. [virksomhed3] lejer mandskab ud i 83 timer a 240 kr.

Dette forhold ses ikke, at kunne ændre på vores opfattelse af [virksomhed2] og [virksomhed3] jf. bl.a. spørgsmålet om manglende driftsomkostninger, manglende angivelser etc.

[virksomhed3] har ikke angivet moms. [virksomhed3] er følgelig blevet afmeldt.

[virksomhed3] har ikke sædvanlige driftsomkostninger, der kan tyde på almindelig virksomhed og modtager kun betalinger enten fra [virksomhed2] eller [person6].

[person3] er ansat i [virksomhed4] IVS [...5] fra 1.7.2020-30.11.2020, på den baggrund virker det besynderligt, at han som det fremgår af bilag P har faktureret selskabet 83 timer i september 2020.

[virksomhed2] angiver ikke moms.

[virksomhed2] har ikke angivet løn i 2018-2020.

[virksomhed2] er afmeldt.

I forbindelse med [virksomhed3] og [fagforbund1] pensionsaftale, kan denne ikke tillægges betydning, når der henses til ovenstående, hvorfor det tilbagevises, at [virksomhed3] er en sædvanlig håndværkervirksomhed med reelle ansatte, som der angives løn for.

Med hensyn til huller i nummerrækkefølgen i [virksomhed2]s faktura, kan der efter vores opfattelse udmærket være tale om fakturaer til andre [virksomhed1]. Men det ændrer ikke på vores opfattelse, af fakturaerne ikke kan godkendes med ovenstående begrundelse.

I bilag P er der en faktura fra [virksomhed5] af den 26.5.2020, hvor dette firma fakturerer [virksomhed3] for 348 timer a 240 kr.

[virksomhed5] har ikke angivet løn i 2020.

[virksomhed5] ses at anvende betalingsplatformen [finans3] i Litauen og if. deres bankkontoudtog føres pengene straks videre ud af landet. Der er heller ikke her tegn på reel erhvervsmæssig virksomhed i [virksomhed5] idet bl.a. ses så vidt forskellig fakturering som både folk til byggebranchen samt dørmænd, som er specialiseret og som kræver godkendelser hos politiet. Denne godkendelse har [virksomhed5] ikke.

Ydermere må det anses for urealistisk med [virksomhed5] som yderligere et underleverandørled set med såvel organisatoriske- men også økonomiske perspektiver, idet så mange underleverandører ikke ville kunne indeholde deres respektive fortjenester i den samlede pris overfor slutkunden i sidste ende.

Med disse fakta kan vi ikke godkende, at der er tale om almindeligt samarbejde mellem håndværkere.

Vedrørende arbejdets karakter:

Det fremføres, at der er kontrakter som det fremgår af bilag M (3 stk.)

Kontrakt af 11.12.2019 mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] og [virksomhed3]. I kontrakten er det aftalt, at der er fastsat en timeløn på 330 kr.

Kontrakt 27.3.2020 mellem [virksomhed1] og [virksomhed3]. Det er aftalt, at der skal laves 24 lejligheder på [adresse5], byggefelt 6, til 8.118 kr. + 23.100 kr. pr. lejlighed eller 24*31.218 kr. = 749.232 kr.

Kontrakt 15.4.2020 mellem [virksomhed1] og [virksomhed3]. Der er aftalt, at der skal laves 26 lejligheder på [adresse5], byggefelt 2 a 44.000 kr. eller 1.144.000 kr.

Den første kontrakt er således netop med timeløn, de 2 andre giver en sammenlagt fakturering fra [virksomhed3] på 1.893.232 kr. hvilket ligger langt over det beløb [virksomhed3] har faktureret [virksomhed1] for i 2. kvartal af 2020 i følge vores oplysninger.

Vi må dog fastholde, at de faktureringer vi har set er alle beregnet ud fra timeløn. Kontrakter som heller ikke kan afstemmes med det fakturerede kan ikke ændre på dette. Dermed er påstanden om, at det altid ender med, at det er beløbet på kontrakten der afregnes ikke i overensstemmelse med bilag m.v. Påstanden må afvises.

Erhvervsmæssig risiko:

Som ovenfor nævnt ændrer de indsendte kontrakter ikke noget, idet alle faktura der er medregnet er baseret på timeløn. Kontrakterne ses ikke at have sammenhæng med bilag/det fakturerede.

Udover tilsendte lønsedler på enkelte ansatte savner Skattestyrelsen reelle underskrevne lønkontrakter på de folk der hævdes at være ansat hos hhv. [virksomhed3] eller [virksomhed2], idet lønsedlen ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation jf. desuden ovenstående om manglende sammenhæng til betalinger.

I det fremsendte materiale er i øvrigt SMS korrespondance hvoraf fremgår

Okay hvis ikke jeg høre fra dig høre du fra mig vi er 2 tømrer i firmaet

Som efter Skattestyrelsens opfattelse sætter spørgsmålstegn ved de af repræsentanten hævdede yderligere lønninger. De to tømrer må således antages at være [person1] og [person3], ganske som også [virksomhed10] repræsentanter oplyser.

Ad [virksomhed10] A/S:

Det er da nok rigtigt, at bygherre ikke har et kontraktforhold med [virksomhed3] og [virksomhed2], men det vil være naturligt om alle tilstedeværende underentreprenører indgår til drøftelser af daglige problemstillinger og retningslinjer på pladsen og af den grund er kendt af den bygherre eller hovedentreprenør som står med projektet i sidste ende. Skattestyrelsen ser også eksempler på, at hovedentreprenører decideret kræver, at de skal godkende en underleverandørs videre brug af yderligere en underleverandør, netop for at sikre viden om hvilke folk og virksomheder der går på pladsen.

Skattestyrelsen lægger således fortsat vægt på [virksomhed10]s udtalelser til sagen, som altså er en 3. parts uvildige udtalelse til sagen der må tillægges en troværdig værdi.

Ad arbejdstøj bilag X:

At [virksomhed11] A/S bekræfter, at de gerne ser underentreprenører er klædt ens, ændrer ikke på vores opfattelse af hele konstruktionen.

Alene arbejdsløn:

Skattestyrelsen har den praksis, at såfremt man alene levere arbejde i form af arme og ben, til en enkelt eller 2 virksomheder, så acceptere vi normalt ikke forholdet, men henregner forholdet under lønforhold.

Såfremt forholdene som i dette tilfælde ikke hænger sammen, men dækker over andet end det der står på fakturaerne acceptere skattestyrelsen ikke forholdene.

Der er således samlet set sået tvivl om en række forhold i konstruktionen omkring [virksomhed2] og [virksomhed3]´s hævdede momspålagte leverancer. Østre Landsret har i en dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaerne og dermed underleverandørens realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke løftet af [person6].

På dette grundlag er kravene fastholdt. Du vil derfor blive opkrævet moms, A-skat og AM-bidrag som det fremgår af side 1 og 2.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 14. september 2021 anført:

”...

Indledningsvis kan det oplyses, at sagen oprindelig er startet under sagsid [sag1], denne sag har mundet ud i afgørelse af 7.4.2021 vedrørende skat og moms for 2017-2018. Sagen er påklaget under Jeres sags nr. [sag2].

Videre er indkomståret 2016 behandlet færdig fra vores side under sagsid [sag3], afgørelsen er truffet 24.6.2021 vedrørende skat og moms. Sagen er påklaget, indkomstsagen under Jeres nr. [sag4]. Momssagen under Jeres nummer [sag5].

Denne sag vedrører alene A-skat og am-bidrag for 2017-2018, afgørelsen er truffet den 28. maj 2021 under sagsid [sag6].

Der henvises til begrundelserne i afgørelsen.

Det anses ikke at ændre noget, at [person1] og [person3] har haft den underliggende kontakt til en række medarbejdere. Det forhold, at de har haft kontakten og har viderebetalt løn kan ikke være afgørende for om det kan anses for at drive selvstændig virksomhed med vikarbureau eller lignende.

Det nu fremlagte korrespondance i form af SMS og Messenger synes derimod, at vise, at de ikke har haft grundlag for at drive virksomhed, idet de ofte beder [virksomhed7] v/[person6] om at få penge til betaling af medarbejdernes løn. Ligesom det faktum, at lønnen ofte skal udbetales prompte synes at tilkendegive, at der ikke er tale om naturlige forhold virksomhed og virksomhed imellem.

Skattestyrelsen har vurderet at hverken se nr. [...1][virksomhed3] ved [person3] eller se nr. [...4][virksomhed2] har drevet økonomisk virksomhed efter reglerne i Momsloven og har derfor ved afgørelse afmeldt momsregistrering. Ingen af virksomhederne har været arbejdsgiverregistrerede og kan af den grund heller ikke haft korrekt grundlag for at kunne levere arbejdskraft.

[virksomhed7] v/[person6] der har haft kontakten til [person1] og [person3] må være den nærmeste til at sikre sig, at der er tale om reelle virksomheder. Undladelsen heraf føre efter vores opfattelse til, at [virksomhed7] v/[person6] skal hæfte for A-skat og am-bidrag i det omfang det fremgår af afgørelsen.

[virksomhed7] v/[person6] har ikke fremlagt de behørige underbilag, der skal vise hvordan samarbejdet fungerede og i øvrigt underbilag som kunne støtte deres påstand om en reel leverance fra [virksomhed3] og [virksomhed2].

Der er i klagen henvist til bilag 2. Efter vores opfattelse har det ingen betydning for hæftelsen om [virksomhed2] har leveret arbejde til [virksomhed6] på et i øvrigt ikke oplyst tidspunkt.

Der er i klagen henvist til bilag 3. Der er tidligere henvist hertil. Det ses, at [virksomhed2] og [virksomhed3] har faktureret til [virksomhed4] IVS. Alle 3 faktura er efter den periode nærværende omhandler. I øvrigt findes det som det gælder for bilag 2 ikke at have betydning for hæftelsen i hvilket omfang de pågældende har leveret arbejdskraft til 3. mand ([virksomhed4] IVS).

Der er i klagen henvist til bilag 4. Bilaget støtter Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været tale om en reel virksomhed med normalt drift og med korrekt dokumentation for ansættelsesforhold.

Der er i klagen henvist til bilag 5.

Indledningsvist synes side 1, at støtte at det er [virksomhed7] v/[person6] der er arbejdsgiver, idet der indmeldes timer til afregning.

Videre anses side 3 ligeledes, at støtte at det er [virksomhed7] v/[person6] der er arbejdsgiver, idet det åbenbart har været aftalt at der faktureres og udbetales for hver 14 dag.

Side 5-8 viser, at betaling skal ske hurtigt, omgående efter man har sendt opgørelse/arbejdssedler/faktura. Dette støtter efter vores opfattelse også, at det er [virksomhed7] v/[person6] der er arbejdsgiver.

Side 13 anmodes der om en acontoudbetaling på 5.000 kr., hvilket anses at være typisk størrelse for ansatte, hvorimod det ikke er typisk at bede om aconto udbetaling uden aconto faktura i forhold mellem erhvervsdrivende.

Side 18, forsøger F at få lagt ansvaret for overarbejde over på [virksomhed7] v/[person6], altså viser det noget om hvem der bærer risikoen for arbejdet, hvilket igen støtter opfattelsen af, at [virksomhed7] v/[person6] er arbejdsgiver.

Der er i klagen henvist til bilag 6. Denne viser efter vores opfattelse, alene at [person12] har været tilknyttet [person13] og at denne alene taler russisk og Rumænsk. Ses ikke at have betydning for sagen.

Der henvises til bilag 7 angiveligt lydfil. Vi finder der er tale om en samtale mellem 2 personer ([person6] og [person1]), som erkender, at have problemer i forhold til SKAT. De taler også om en 3. person nemlig [person3].

I øvrigt en noget indforstået samtale, som ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning.

Henvisningen til bilag 8, er i det hele kommenteret i vores afgørelse.

Vi finder samlet set ikke, der er fremkommet noget nyt som taler imod vores afgørelse. Tvært imod synes klagen, at støtte resultatet af vores afgørelse. Ovenfor er bilagene gennemgået. Bilagene vurderes samlet, at kunne tages til udtryk for at der er lønmodtagerforhold mellem [virksomhed7] v/[person6] og [person1] og [person3], specielt synes bilag 5 jf. kommentarerne ovenfor, at være belastende for [virksomhed7] v/[person6]. Der er herved navnlig henset til, at [person1] og [person3] melder timer ind til [virksomhed7] v/[person6], i flere tilfælde forventer en omgående betaling. Betalingen skal givetvis i nogen omfang leveres videre til andre ikke identificerede personer. Vel og mærke personer, som ikke er registrerede som ansatte nogen steder.

Igen bemærkes, at hverken [virksomhed3] og [virksomhed2] har påklaget deres respektive afgørelser om afmelding af momsregistrering fordi de vurderes ikke at levere en ydelse omfattet af momsloven. Dette sammen med de øvrige omstændigheder, bl.a. manglende bogholderi, ingen driftsomkostninger etc. støtter derfor Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke er leveret momspålagte ydelser. Derfor bør der ikke gives momsfradrag og derfor indstilles det også, at hæftelserne fastholdes i fuld udstrækning.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har klaget over ændringen af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2020.

I klage af 27. august 2021 anføres følgende:

”...

Der henvises som udgangspunkt til brev 10. maj 2021, hvor undertegnede på vegne [virksomhed1] har redegjort for de punkter, som Skat tillægger vægt i relation til at anse to underleverandører som ansatte. Brevet vedlægges som bilag 1 inkl. underbilag.

Supplerende bemærkninger:

Ad [virksomhed3]

Alene arbejdsløn

Det er anført som et argument fra Skat, at [virksomhed3] alene har fået arbejdsløn.

Det bemærkes, at det ikke er unormalt, at underentreprenører alene leverer ”arme og ben”, og ikke materialer. Det er ikke et argument for, at [virksomhed3] skulle være ansat, fremfor selvstændig.

Deltagelse i byggemøde

Det er anført som et argument, at [virksomhed3] ikke deltog i byggemøder.

Det er helt normalt, at underentreprenører ikke deltager i byggemøder. Det er altid hovedentreprenøren, der holder byggemøderne, og uden deltagelse af dennes underentreprenører.

Godkendelse af bygherre

Det er anført som et argument fra Skat, at [virksomhed3] ikke var godkendt af bygherre.

Dette er også helt normalt. [virksomhed1] kan bruge ansatte eller underentreprenører, medmindre det er et udtrykkeligt aftalevilkår, at der ikke må bruges underentreprenører. Og hvis der er et sådan krav, går det typisk på, at der ikke må bruges udenlandsk arbejdskraft uden overenskomst.

Udtalelse fra [virksomhed10]

Det er anført som et argument, at [virksomhed10] ikke kendte [virksomhed3] [virksomhed2].

Dette er også ganske normalt på en større byggeplads. [virksomhed10] vil normalt alene kende den ansvarlige fra hovedentreprenøren.

Ad begge

Bogføring

Begge underentreprenører brugte et bogføringssystem – nok [...] – hvilket kunne ses via faktureringen.

På trods af dette, har Skat tilsyneladende ikke undersøgt dette nærmere, herunder fået afklaret, hvor mange kunder [virksomhed3] og [virksomhed2] havde.

Kunder

Det er en kendsgerning, at begge havde andre kunder. Skat burde have undersøgt dette nærmere.

Klager har dokumenteret et par kunder – og der vedlægges som bilag 2 udtalelse fra [virksomhed6], som har anvendt pågældende. Skat bør undersøge dette nærmere – idet klager ikke har kunnet undersøge det.

Der er tidligere fremlagt dokumentation for arbejdet for [virksomhed4] IVS, jf. bilag 3.

...”

Af brev af 10. maj 2021, som der i klagen henvises til, fremgår følgende:

”...

[virksomhed1] har bedt mig kommentere Jeres brev af 7. april 2021 omhandlende [virksomhed3] og [virksomhed2].

Forslaget kan IKKE tiltrædes.

Vi har tidligere kommenteret - nærværende er supplerende kommentarer, det vil sige at allerede fremsatte kommentarer fastholdes.

Der er følgende konkrete kommentarer:

Overordnet mener skatteyder, at der er tale om et ganske almindeligt samarbejde mellem håndværkere. Der vil kunne findes mange tilsvarende samarbejder i branchen.

Ad fiktive underleverandører

Det bestrides, at der er grundlag for at betragte [virksomhed3] og [virksomhed2] som fiktive underleverandører, der er anvendt som "faktura- og betalingsplatforme".

De pågældende drev selvstændig virksomhed med flere kunder og med ansatte. Hvis Skat kigger på de pågældendes kontoudtog, vil omfanget af virksomhed fremgå.

Der er fremlagt de få lønsedler, som skatteyder kunne skaffe.

Som bilag T fremlægges yderligere sms-korrespondance, som viser;

•	at der omtales "give folk løn"
•	at der indimellem er fire til seks mand hos [virksomhed3] og [virksomhed2]
•	at [virksomhed3]s folk får overtid for weekendarbejde
•	at [virksomhed3] har problemer med likviditetsflow'et og derfor vil have betaling forud til betaling af sine folk

•	at [virksomhed2] er to folk
•	at [virksomhed2] bl.a. har arbejdet for [virksomhed12], [virksomhed6] og [virksomhed13] ApS, jf. bilag U

Der fremlægges bilag V pensionsaftale mellem [virksomhed3] og [fagforbund1].

Hertil kommer, at Skat, for så vidt angår [virksomhed2], kan se, at der må være en række øvrige fakturaer, jf. nummerrækkefølgen på de fakturaer, som klager har modtaget.

Der mangler for [virksomhed2] følgende fakturaer, som må være udstedt til andre:

0-42 samt 51, 58, 60, 62,69, 70, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 81, 83, 85, 87, 88, 95, 97, 98, 102 og herefter...

Det vil sige, at der blev arbejdet i væsentligt omgang for andre. Skat kan efterkontrollere dette.

For [virksomhed3] kan vi ikke lave samme test, idet denne kun har faktureret en kortere periode.

Arbejdets karakter

Det arbejde der blev udført, var ikke alene timelønsarbejde. Der henvises til de fremsendte kontrakter, hvoraf fremgår, at de to sager var med faste priser og kun den ene med timeløn.

Der er således kontraktarbejder for ca. kr. 935.000,00 + moms - så det er ikke korrekt, at timeløn var hovedreglen.

Det er af Skat bemærket, at fakturaerne var med timeangivelse - men som det fremgår, ender prisen med at være den i kontrakten aftalte. Det vil sige, at det må være regnskabssystemet, der fungerede på den måde.

Det bemærkes, at både [virksomhed3] og [virksomhed2] fakturerede gennem Dinero. Det var således ikke klager, der lavede kreditnotaer eller lavede fakturaerne for [virksomhed3] og [virksomhed2].

Erhvervsmæssig risiko

Det bestrides som ukorrekt, at skatteyder havde den fulde risiko. I de to sager, hvor der var aftalt fast pris, havde [virksomhed3] og [virksomhed2] da den fulde risiko. Kunne de ikke udføre arbejdet indenfor den beregnede tid, ville entreprisen give underskud.

Det er klart, at skatteyder havde risikoen overfor slutkunden - kunden "tilhørte" jo netop skatteyder.

Af [virksomhed10]

Det er helt naturligt, at [virksomhed10] havde kontakten med skatteyder. Det var jo skatteyder, der var [virksomhed10] A/S’s samarbejdspartner. Igen; helt normalt på en byggeplads. Hvis et firma bruger underentreprenører, indgår disse ikke i byggemøder og lignende. Bygherre har jo intet kontraktforhold til disse.

Ad arbejdstøj

Det er helt naturligt, at skatteyder har købt arbejdstøj til sine underleverandører. Tilsynet på pladsen har en interesse i at kunne skelne de forskellige fag, og det kan de når disse har ensartet tøj indenfor faggruppen.

Der er indhentet bekræftelse på dette, jf. bilag X.

Alene arbejdsløn

Det er ikke unormalt, at en underentreprenør kun leverer "arme og ben" - og ikke materialer´.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der skal tages stilling til, om arbejde udført af [virksomhed3] og [virksomhed2] skal anses for udført som led i et ansættelsesforhold for virksomheden [virksomhed1].

Landsskatteretten finder, efter en samlet konkret vurdering, at fakturaerne udstedt af [virksomhed3] og [virksomhed2] dækker over selvstændige leverede ydelser. Ydelserne vurderes at være leveret fra underleverandører i forhold til virksomheden. Der er ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der medfører, at ejerne af [virksomhed3] og [virksomhed2] og deres folk skulle være ansatte i klagerens virksomhed. Der er herved henset til de fremlagte korrespondancer mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] vedrørende løbende betaling af fakturaerne, og som omhandler status på arbejdsopgaverne, samt antallet af mænd [virksomhed3] og [virksomhed2] møder op med for at udføre arbejdet. Der er endvidere henset til, at der er udarbejdet aftalesedler mellem virksomheden og [virksomhed3] og mellem virksomheden og [virksomhed2]. Derudover har retten lagt vægt på, at [virksomhed3] har indgået en pensionsaftale med [organisation1] og [fagforbund1] og tiltrådt diverse overenskomster. At pensionsaftalen og overenskomsttiltrædelserne først er sket i 2020 kan ikke føre til et andet resultat.

Det kan endvidere ikke føre til et andet resultat, at der foreligger usædvanlige omstændigheder hos [virksomhed3] og [virksomhed2] vedrørende deres ansatte.

Skattestyrelsens opfattelse af, at virksomheden anses for at bære den fulde risiko, idet det er virksomheden, som har afgivet tilbud og hæfter over for sine kunder, kan ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at det i håndværkerbranchen ikke kan anses for usædvanligt, at en virksomhed hyrer underentreprenører til at udføre større entrepriser end virksomhedens ansatte kan nå at udføre.

Som konsekvens af, at de udstedte fakturaer omhandler reelle og leverede ydelser til virksomheden fra en underleverandør, finder retten, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag på 1.266.155 kr. og 200.199 kr. for den påklagede periode.

Den påklagede afgørelse ændres således, at den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019 bortfalder og fastsættes til 0 kr.