|
|
Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023
Journalnr. 21-0092313
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 | |||
Skønsmæssig ansættelse af in-deholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 1.900.469 kr. | 0 kr. | 2.375.587 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af in-deholdelsespligtigt AM-bidrag og hæftelse herfor | 300.469 kr. | 0 kr. | 375.587 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 24. maj 2019 og er registreret under branchekoden 439910 ”Murere”. Selskabet er ejet med 50 procent og stiftet af [person1], herefter selskabets stifter. Selskabets nuværende direktør og medejer er [person2], der tiltrådte i direktionen 1. september 2021, herefter selskabets administrerende direktør. Selskabet driver entreprenørvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed, og har i 2020 udført opgaver for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] A/S, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] IVS. Selskabet er stadig aktivt.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet, i den påklagede periode, haft mellem en og tre medarbejdere.
Selskabet blev registreret for A-skat og AM-bidrag den 19. august 2019.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed6], fundet anledning til at se nærmere på selskabets momsangivelser. Skattestyrelsen indledte kontrollen af selskabet ved materialeindkaldelse til selskabet af den 1. februar 2021, hvor Skattestyrelsen bl.a. har anmodet selskabet om saldobalancer, kontokort, bankkontoudtog m.v. Skattestyrelsen har ikke modtaget det efterspurgte materiale fra selskabet, og har gennem kontrol af underleverandører modtaget fakturaer der er udstedt til selskabet. Den 23. februar 2021 har Skattestyrelsen fået kendskab til flere fakturaer fra nogle af selskabets underleverandører, og her indkaldte Skattestyrelsen bankkontoudtog fra selskabets bank.
Skattestyrelsen har efterfølgende indhentet kontoudtog for selskabets to bankkonti i [finans1] med kontonummer [...25] og kontonummer [...80], for perioden 1. januar 2019 til 23. februar 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabet har foretaget følgende betalinger til underleverandørerne på i alt 3.755.868 kr. ekskl. moms på 938.967 kr.:
Betalingsdato | Tekst | Beløb inkl. moms | Moms heraf | Beløb ekskl. moms |
25-09-2019 | [virksomhed7] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
23-10-2019 | [virksomhed8] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
04-11-2019 | [virksomhed6] | 168.750,00 | 33.750,00 | 135.000,00 |
04-11-2019 | [virksomhed6] | 206.250,00 | 41.250,00 | 165.000,00 |
26-11-2019 | [virksomhed9] ApS | 125.625,00 | 25.125,00 | 100.500,00 |
20-12-2019 | [virksomhed10] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
16-01-2020 | [virksomhed11] ApS | 145.675,00 | 29.135,00 | 116.540,00 |
05-02-2020 | [virksomhed11] ApS | 155.410,00 | 31.082,00 | 124.328,00 |
05-02-2020 | [virksomhed11] ApS | 262.500,00 | 52.500,00 | 210.000,00 |
03-04-2020 | [virksomhed12] ApS | 256.250,00 | 51.250,00 | 205.000,00 |
13-05-2020 | [virksomhed12] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
29-05-2020 | [virksomhed12] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
26-06-2020 | [virksomhed13] ApS | 187.500,00 | 37.500,00 | 150.000,00 |
29-07-2020 | [virksomhed13] ApS | 156.250,00 | 31.250,00 | 125.000,00 |
30-07-2020 | [virksomhed14] ApS | 156.250,00 | 31.250,00 | 125.000,00 |
31-08-2020 | [virksomhed15] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
30-09-2020 | [virksomhed15] ApS | 162.500,00 | 32.500,00 | 130.000,00 |
08-10-2020 | [virksomhed14] ApS | 312.500,00 | 62.500,00 | 250.000,00 |
06-11-2020 | [virksomhed16] ApS | 125.000,00 | 25.000,00 | 100.000,00 |
12-11-2020 | [virksomhed14] ApS | 250.000,00 | 50.000,00 | 200.000,00 |
12-11-2020 | [virksomhed16] ApS | 149.375,00 | 29.875,00 | 119.500,00 |
25-11-2020 | [virksomhed14] ApS | 187.500,00 | 37.500,00 | 150.000,00 |
4.694.835,00 | 938.967,00 | 3.755.868,00 |
Skattestyrelsen har på baggrund af selskabets bankkonto forhøjet selskabets momstilsvar til 938.967 kr. Skattestyrelsen har ud fra selskabets salgsmomsangivelser opgjort selskabets omsætning til 10.103.420 kr. eksklusive moms i den pågældende periode. Selskabet har til Skattestyrelsen indberettet lønninger for i alt 565.593 kr.
Skattestyrelsen har den 24. marts 2021 udsendt en foreløbig afgørelse.
Skattestyrelsen har den af 23. juni 2021 fremsendt en fornyet afgørelse, hvor der er taget højde for selskabets indberetning af moms i 3. og 4. kvartal 2020. Skattestyrelsen oplyser herudover at der er modtaget nye oplysninger, samt indsigelser fra selskabet til tidligere forslag til afgørelse. [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS er blevet tilføjet på skemaet over selskabets betalinger til underleverandører.
Skattestyrelsen har den 20. juni 2022 fremsendt beskrivelser af hhv. [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS, efter Skatteankestyrelsen har påbegyndt sagsbehandlingen.
Det fremgår af selskabets saldobalance for 2020, at selskabet har haft en omsætning på 6.133.009 kr. og udgifter til underleverandører på 3.619.183 kr. Det fremgår af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020, at nogle af udgifterne til underleverandører er blevet bogført på konto 2800 ”Fremmedarbejde”. Der er ikke fremlagt kontokort og saldobalance for 2019.
Selskabet har angivet løn med 26.441 kr. for 2019 og 539.152 kr. for 2020.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets A-skat og AM-bidrag til følgende:
Beregningsgrundlag A-skat og AM-bidrag | 2020 | ||
Fiktive fakturaer, fakturabeløb eksklusive moms: | |||
[virksomhed11] ApS | 116.540,00 | ||
[virksomhed11] ApS | 124.328,00 | ||
[virksomhed11] ApS | 210.000,00 | ||
[virksomhed12] ApS | 205.000,00 | ||
[virksomhed12] ApS | 250.000,00 | ||
[virksomhed12] ApS | 250.000,00 | ||
[virksomhed13] ApS | 150.000,00 | ||
[virksomhed13] ApS | 125.000,00 | ||
[virksomhed14] ApS | 125.000,00 | ||
[virksomhed15] | 250.000,00 | ||
[virksomhed15] | 130.000,00 | ||
[virksomhed14] ApS | 250.000,00 | ||
[virksomhed14] ApS | 250.000,00 | ||
Modpostering [virksomhed14] | -250.000,00 | ||
[virksomhed14] ApS | 200.000,00 | ||
[virksomhed14] ApS | 150.000,00 | ||
[virksomhed16] ApS | 100.000,00 | ||
[virksomhed16] ApS | 119.500,00 | ||
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 2.755.368 | ||
Beregnet AM-bidrag | 2.755.368 | * 8 % | 220.429 |
2.755.368 | |||
-220.429 | |||
Beregnet A-skat 55 % | 2.534.939 | * 55 % | 1.394.216 |
Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt | 1.614.646 |
Beregningsgrundlag A-skat og AM-bidrag | 2019 | ||
Fiktive fakturaer, fakturabeløb eksklusive moms: | |||
[virksomhed8] ApS | 23-10-2019 | 200.000,00 | |
[virksomhed6] | 04-11-2019 | 135.000,00 | |
[virksomhed6] | 04-11-2019 | 165.000,00 | |
[virksomhed9] ApS | 26-11-2019 | 100.500,00 | |
[virksomhed10] ApS | 20-12-2019 | 200.000,00 | |
[virksomhed7] ApS | 13-09-2019 | 200.000,00 | |
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 1.000.500 | ||
Beregnet AM-bidrag | 1.000.500 | * 8 % | 80.040 |
1.000.500 | |||
-80.040 | |||
Beregnet A-skat 55 % | 920.460 | * 55 % | 506.253 |
Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt | 586.293 |
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 2.200.939 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020. Skattestyrelsen har i beregningsgrundlaget af selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag taget udgangspunkt i de betalinger selskabet har foretaget til underleverandørerne på i alt 3.755.868 kr. ekskl. moms.
Skattestyrelsen har indhentet følgende fakturaer vedrørende nogle af selskabets underleverandører:
Fakturadato: | Faktura nr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms i kr. | Moms i kr. | Beløb i kr. inkl. moms: | Fakturatekst: |
2019 | ||||||
13-09-2019 | 178 | [virksomhed7] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Sagsnr. [adresse1] Mandskabsleje til renovering |
14-10-2019 | 2019020 | [virksomhed17] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Mandskab |
23-10-2019 | 8102059 | [virksomhed6] | 135.000,00 | 33.750,00 | 168.750,00 | Mandskab til diverse bygge opgaver |
25-10-2019 | 8102060 | [virksomhed6] | 165.000,00 | 41.250,00 | 206.250,00 | Mandskab til diverse bygge opgaver |
19-12-2019 | 201931 | [virksomhed10] ApS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Mandskab |
I alt 2019 | 900.000,00 | 225.000,00 | 1.125.000,00 | |||
2020 | ||||||
30-03-2020 | 1603 | [virksomhed12] ApS | 205.000,00 | 51.250,00 | 256.250,00 | Periode Februar og Marts Mandskabsudlejning [adresse2] - Pris ift aftale |
11-05-2020 | 1846 | [virksomhed12] ApS | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 | Pris iht Aftale Mandskabsudlejning mandskabsudlejning til [adresse3], [by1] |
29-05-2020 | 1899 | [virksomhed12] ApS | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 | Pris iht Aftale Mandskabsudlejning mandskabsudlejning til [adresse3], [by1] |
25-06-2020 | 456 | [virksomhed13] ApS | 150.000,00 | 37.500,00 | 187.500,00 | Mandskabsudlejning 1,00 stk |
I alt 2020 | 855.000,00 | 213.750,00 | 1.381.250,00 | |||
I alt | 1.755.000,00 | 438.750,00 | 2.506.250,00 | |||
Selskabets repræsentant har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af de fremlagte fakturaer i form af time-, arbejdssedler m.v.
Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt et eksempel på tilbud på renovering af et omklædningsrum i [by2] svømmehal, selskabets salgsfakturaer for 2020, eksempel på en samarbejdsaftale - [adresse2], e-mails af den 20. oktober 2019 og 18. februar 2020 samt ombudsmandens myndighedsguide vedrørende officialprincippet.
Det fremlagte tilbud på renovering af et omklædningsrum i [by2] svømmehal indeholder ingen oplysninger om, hvilke opgaver der skal udføres, hvem der skal udføre opgaven samt prisen. Det fremgår ikke af tilbuddet, hvem tilbuddet er udstedt til. Der er fremlagt en tilbudsliste med priser for murer- og malerarbejder, facader & Sokkel m.v. Af tilbudslisten, som vedrører ”sag 2453 – A/B [x1]”, fremgår det, at entreprenøren tilbyder i henhold til udbudsmaterialet at udføre samtlige arbejder for en samlet sum af 2.440.290,00 kr. ekskl. moms. Tilbudsgiveren har ikke underskrevet tilbuddet.
Der fremgår følgende af mail af den 18. februar 2020:
”...
Bekræft lige følgende.
Udførsel 4 uger
Skrabet fuge
Omfugning af ca. 320 m2 x 600 kr. = 192.000 kr. eks moms
Fladskåren fuge
Omfugning af ca. 320 m2 x 1.100 kr. = 352.000 kr. eks moms.
...”
Af mail af den 20. oktober 2019 har selskabets nuværende direktør [person2] vedhæftet en udfyldt tilbudsliste. Tilbudslisten er ikke underskrevet af parterne.
Af fremlagte samarbejdskontrakt vedrørende selskabets arbejde på [adresse2] fremgår, at der skal bæres identitetskort, hvor der bl.a. skal fremgå navn, billede, firma, underskrift, foto m.v. Derudover fremgår det af aftalen, at der i samarbejdskontrakten skal oplyses hvorvidt og i så fald hvilke, underentreprenører der anvendes. Det fremgår ikke af samarbejdskontrakten, hvem der har indgået samarbejdet. Kontrakten er ikke underskrevet af parterne.
Sammenhængende med samarbejdskontrakten har selskabets repræsentant vedhæftet følgende fakturaer: én fra [virksomhed17] ApS, to fra [virksomhed6] og én fra [virksomhed10] ApS. Herudover har selskabets repræsentant vedhæftet salgsfakturaer til [virksomhed3] A/S, der relaterer sig til samhandelsaftalen [adresse2].
Selskabets repræsentant har vedlagt Folketingets Ombudsmands beskrivelse af officialprincippet, hvori det beskrives hvad der skal til for at oplyse myndighedsafgørelser tilstrækkeligt, således den korrekte afgørelse træffes.
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende selskabets underleverandører:
[virksomhed7] ApS, CVR-nr.: [...2], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 23. maj 2019 og registreret under branchekoden 781000 ”Arbejdsformidlingskontorer”. [virksomhed7]´s formål var at formidle kontakt og arbejdskraft fra udlandet og danske virksomheder. [virksomhed7] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed7] blev den 17. juli 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. marts 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet foreligger der en faktura for 2019. Fakturaen vedrører ”Sagsnr. [adresse1]. Mandskabsleje til renovering”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed7] ikke har angivet moms i perioden 3. og 4. kvartal 2020, at Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed7], at det ikke har været muligt at indhente oplysninger fra [virksomhed7], at [virksomhed7] viderefører 94 % af indsætninger til en konto i udlandet, at [virksomhed7] i alt overfører 35.000 kr. med angivelsen ”Løn”, at [virksomhed7]’s konto i udlandet modtager beløb fra andre danske virksomheder bl.a. [virksomhed17] ApS og [virksomhed18] ApS og at [virksomhed18] ApS har stillet bankkontoen til rådighed for [virksomhed6].
[virksomhed17] ApS (nu [virksomhed8] ApS), CVR-nr.: [...3], herefter [virksomhed17], blev stiftet den 3. februar 2017 og registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed17]’s formål var at drive virksomhed, hvor kvalitet og effektivitet er fokuspunkter. [virksomhed17] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed17] blev den 26. januar 2021 taget under tvangsopløsning, og blev opløst den 21. december 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed17] foreligger der en faktura for 2019. Fakturaen vedrører ”Mandskab 1,00 Stk.”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed17] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed17] har udstedt fakturaer inden for mange forskellige brancher for væsentlige beløb, at [virksomhed17] ikke har faktureret indkøb af de materialer som videresalg, at [virksomhed17] har videreført beløbene der indsættes på bankkontoen umiddelbart herefter, at [virksomhed17] ikke har transaktioner forbundet med almindelig virksomhedsdrift, at [virksomhed17] ikke har ført bogholderi, at [virksomhed17] har faktureret arbejdskraft uden at være arbejdsgiverregistreret og at [virksomhed17] ikke har betalt moms for 4. kvartal 2019, men har registreret salgsmoms i denne periode.
[virksomhed6], CVR-nr.: [...4], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 27. september 2019 og registreret under branchekoden 783000 ”Anden personaleformidling”. [virksomhed6] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed6] blev opløst den 17. februar 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed6] foreligger der to fakturaer for 2019. Fakturaerne vedrører ”Mandskab til diverse bygge opgaver”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen har gennemført en kontrol med [virksomhed6], at [virksomhed6] efter kort tids aktivitet har udstedt fakturaer for et tocifret millionbeløb, at [virksomhed6] har ikke har rådet over personale, der kan have leveret de fakturerede ydelser, at [virksomhed6] har overført indsætninger på kontoen til udlandet, at ejeren af [virksomhed6] Thomas Larsen er blevet udsat for identitetstyveri, og at [virksomhed6] ikke har angivet moms til Skattestyrelsen.
[virksomhed10] ApS (nu [virksomhed19] ApS), CVR-nr.: [...5], herefter [virksomhed10], blev registreret 30. august 2017 under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed10] var i perioden registret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed10]’s formål var byggeentreprise, og enhver tilknyttet branche hertil, samt at formidle kontakt og arbejdskraft fra udlandet og danske virksomheder til bygge- og speditørbranchen. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft ansatte i den påklagede periode. [virksomhed10] blev den 8. juni 2021 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 23. november 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed10] foreligger der en faktura fra 2019. Fakturaen vedrører ”Mandskab 1,00 stk.”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed10] ikke har ressourcerne til at levere den mandskabsudlejningen da [virksomhed10] ikke har været registreret som arbejdsgiver før 24. juli 2020, at [virksomhed10]’s bankkonto ikke har indikeret faktisk drift i [virksomhed10] og at [virksomhed10] har få konstaterbare faktiske udgifter.
[virksomhed12] ApS, CVR-nr.: [...6], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 21. februar 2018 og registreret under branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed12]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil. [virksomhed12] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister haft mellem seks og syv medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed12] blev den 12. marts 2021 taget under konkursbehandling.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed12] foreligger der tre fakturaer for 2020. Fakturaerne vedrører ”Mandskabsudlejning [adresse2] - Pris ift aftale, 1,00 Sag” og ”mandskabsudlejning til [adresse3], [by1], 1,00 Sag”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed12] ikke har selvangivet selskabsindkomst for 2019 og 2020, at [virksomhed12] ikke har angivet moms af beløb der indsættes i bankerne [finans2] i Litauen og [finans3], at [virksomhed12] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at [virksomhed12] er ubekendt på adressen, at [virksomhed12] har overført penge fra [finans2] i Litauen for derefter at overføre beløbene til andre udenlandske konti, at [virksomhed12] ikke umiddelbart har tegn på at have almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed12] ikke har haft lønudgifter og at [virksomhed12] ikke har indsendt momsangivelser for 2020.
[virksomhed13] ApS, CVR-nr.: [...7], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 26. oktober 2009 og registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed13] var i perioden registreret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed13]’s formål var at hjælpe til på byggepladser på alle områder. [virksomhed13] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed13] blev den 13. november 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. juni 2021.
Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og [virksomhed13] foreligger der tre fakturaer for 2020. Navnet på [virksomhed14]’s direktør er ikke angivet korrekt på fakturaen. Fakturaerne vedrører ”Mandskabsudlejning 1,00 Stk”. Fakturaerne er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed13] ikke har haft lønansatte i perioden, at [virksomhed13] ikke har de tekniske ressourcer til at udføre opgaverne anført på fakturaerne, at [virksomhed13] ikke har underleverandører, at [virksomhed13] ikke har indgivet momstilsvar, at [virksomhed13] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser og at [virksomhed13] har overført overskuddet til udlandet, og at hvis overskuddet ikke overføres til udlandet overføres det til [virksomhed20] ApS eller [virksomhed14] ApS.
[virksomhed9] ApS, CVR-nr.: [...8], herefter [virksomhed9], blev registreret den 8. september 2015. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. [virksomhed9] var i perioden registreret under følgende bibrancher 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed9]’s formål var at drive administrationsvirksomhed. [virksomhed9] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed9] blev den 19. januar 2021 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 18. juli 2022.
Selskabet har ikke, som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9], fremlagt én faktura. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 26. november 2020 har overført 125.625,00 kr. til [virksomhed9]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører ”Bgs [virksomhed9] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed9] via en betalingsplatform har overført et trecifret millionbeløb til udlandet, at [virksomhed9] ikke har indberettet korrekt moms, at [virksomhed9] ikke har haft ansatte i perioden, at [virksomhed9] ikke har anvendt underleverandører og at [virksomhed9] ikke har haft almindelige driftsudgifter.
[virksomhed11] ApS, CVR-nr.: [...9], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 1. oktober 2019 og registreret under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning, og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed11] var i perioden registreret med følgende bibranche 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed11]’ formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed11] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed11] blev den 12. november 2020 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt fakturaer. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 16. januar 2020, 5. februar 2020 og 5. februar 2020 har overført hhv. 145.675,00 kr., 155.410,00 kr. og 262.500,00 kr. til [virksomhed11]. Det fremgår af betalingsteksten at betalingen vedrører ”bgs [virksomhed11] APS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed11] via en betalingsplatform har overført et trecifret millionbeløb til udlandet, at [virksomhed11] ikke har indberettet korrekt moms, at [virksomhed11] ikke har haft ansatte i perioden, at [virksomhed11] ikke har anvendt underleverandører og at [virksomhed11] ikke har haft almindelige driftsudgifter.
[virksomhed15] ApS, CVR-nr.: [...10], herefter [virksomhed15], blev registreret den 11. marts 2019 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed15]’s formål var at drive byggevirksomhed. [virksomhed15] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed15] blev den 18. oktober 2021 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed15] fremlagt fakturaer. Det fremgår af kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 31. august og den 30. september har overført hhv. 312.500,00 kr. og 162.500,00 kr. til [virksomhed15]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører ”Bgs [virksomhed15] ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed15] i perioden ikke har rådet over en bankkonto, at [virksomhed15] ikke er arbejdsgiverregistreret, at [virksomhed15] ikke har ansatte, at [virksomhed15] ikke har anvendt underleverandører, at [virksomhed15] har genereret en omsætning på 4,5 mio. kr. indenfor en kort periode og at [virksomhed15] ikke har indberettet moms til Skattestyrelsen.
[virksomhed16] ApS, CVR-nr.: [...11], herefter [virksomhed16], blev stiftet den 19. marts 2020 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed16]’s formål var at leje mandskab ud til alle brancher. [virksomhed16] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed16] blev den 25. november 2020 taget under konkursbehandling, og blev opløst den 16. november 2021.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed16] fremlagt fakturaer. Det fremgår af selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 6. november og den 12. november 2020 har overført hhv. 125.000,00 kr. og 149.375,00 kr. til [virksomhed16]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingen vedrører hhv. ”Bgs [virksomhed21] ApS ApS” og ”Bgs [virksomhed22] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed16] har udstedt fakturaer uden at angive moms til Skattestyrelsen og at [virksomhed16] har anvendt flere forskellige konti ved betaling af fakturaer.
[virksomhed14] ApS, CVR-nr.: [...12], herefter [virksomhed14], blev stiftet den 25. april 2017 og registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed14] var i perioden registreret under 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed14] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed14]’s formål var at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed14] blev den 21. september 2021 taget under konkursbehandling.
Selskabet har ikke som dokumentation for samhandlen med [virksomhed14] fremlagt faktura. Det fremgår af kontoudtog selskabets kontoudtog fra [finans1], at selskabet den 30. juli 2020, den 8. oktober 2020, den 12. november 2020 og den 25. november 2020 har overført hhv. 156.250,00 kr., 312.500,00 kr., 250.000,00 kr. og 187.500,00 kr. til [virksomhed14]. Det fremgår af betalingsteksten, at betalingerne vedrører ”Bgs [virksomhed14] ApS ApS”. Betalingen er ikke nærmere specificeret.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed14] har anvendt et setup hvor pengene føres til udlandet, at [virksomhed14] ved afregning af fakturaer har anvendt konti fra andre juridiske enheder samt lønmodtagere, at [virksomhed14] har faktureret til mange forskellige brancher, at [virksomhed14] ikke har noget bogholderi, at [virksomhed14] ikke har driftsomkostninger, at [virksomhed14] ikke har indberettet moms og A-skat til Skattestyrelsen og at [virksomhed14] ikke besvarer Skattestyrelsens henvendelser.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstperioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 foretaget skønsmæssig ansættelse for selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag til 300.469 kr. og A-skat til 1.900.469 kr., i alt 2.200.939 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):
”...
3.1. De faktiske forhold
[virksomhed1] ApS har angivet følgende lønninger:
Løn 2019 kr. 26.441
Løn 2020 kr. 539.152
...
[virksomhed1] ApS har ud fra foretagne salgsmomsangivelser, oppebåret en omsætning på kr. 10.103.420 eksklusiv moms.
I samme periode har selskabet indberettet lønninger til eIndkomst med i alt kr. 565.593.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke kunne have oppebåret ovenstående omsætning alene med den til eIndkomst indberettede løn.
[virksomhed1] ApS har overført et betydeligt beløb til underleverandører jf. beskrivelse i afsnit 1.1. og 1.4. Det er Skattestyrelsens opfattelse at underleverandørerne ikke har leveret det på fakturaerne anførte.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er sket betaling til fiktive underleverandører, med tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS, med henblik på aflønning af en for Skattestyrelsen ukendt persongruppe, uden indberetning og indeholdelse af A-skat og am-bidrag.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed. Skattestyrelsen lægger skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2, betalinger til underleverandører jf. beskrivelse i afsnit 1.1. og 1.4., til grund for beregning af A-skat og am-bidrag, hvorfor Skattestyrelsen efteropkræver A-skat og am-bidrag med nedenstående beløb hos [virksomhed1] ApS jf. kildeskattelovens §§ 46, stk. 1 og 69, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 27. oktober 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har foretaget kontrol af de af selskabet anvendte underleverandører. Det er på baggrund af disse kontroller samt politiets efterforskning, at Skattestyrelsen har behandlet [virksomhed1] ApS ApS’ momsfradragsret for underleverandører som tilfældet i Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen henviser til den foretagne gennemgang heraf i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at de omtalte personer er blevet dømt på baggrund af den foretagne efterforskning.
Skattestyrelsen har udelukkende anvendt valide kontroloplysninger i sin kontrolsag.
...
Skattestyrelsen har i sagsfremstillingen gennemgået forhold hos de påståede underleverandører. Der er således ikke alene tale om udtalelser fra kriminelle bagmænd. Skattestyrelsen har anset de påståede underleverandører for fiktive ligesom politimæssig efterforskning har konkluderet det samme.
Skattestyrelsen har derfor realitetsbehandlet de pågældende underleverandører og således alene opkrævet moms jf. momslovens § 46 stk. 7 hos de underleverandører [virksomhed1] ApS ApS’ ikke indrømmes momsfradrag for.
...
der ikke er tale om en nulstilling af A-skat og AM-bidrag i den konkrete sag.
...
Klager ville have fradrag for lønudgiften på 100 kr. men klager skal samtidig hæfte for den indeholdte A-skat og am-bidrag heraf. Det som Skattestyrelsen gentagne gange har set i lignende svigkomplekser er sorte ansatte der er på overførselsindkomst i form af A-kasse- sygedagpenge – invalidepension eller anden offentlig forsørgelse. Samtidig sker der til den pågældende sort aflønning af timer. Den pågældende timeløn der for ”arbejdsgiveren” er attraktiv idet pågældende opnår større avance på opgaverne og arbejdstager bibeholder offentlige ydelser samtidig med sort indtægt fra selskabet.
...
Skattestyrelsen har ikke foretaget regulering af den skattepligtige indkomst for selskabet, og således ikke beskattet klager. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms af underleveran-dørydelser, og efterfølgende pålagt selskabet hæftelse for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 1. juni 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Skattestyrelsen henviser igen til ovenstående anførte afgørelse SKM2021.395.BR. Det er skatteyders bevisbyrde at der rent faktisk er sket levering. Skattestyrelsen har på baggrund i kontroller udført hos de underleverandører der er nægtet fradrag for, konstateret at der er tale om fiktive virksomheder, som ikke kan have leveret det på fakturaerne anførte. Skattestyrelsen henviser til beskrivelser i afgørelse af den 12. juli 2021 omkring de enkelte underleverandører.
Af disse fremgår det bl.a. at de pågældende anvendte underleverandører ikke er i stand til at leverer det på fakturaen anførte arbejde. Repræsentanten anfører, at arbejdet er udført. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der eksempelvis godt kan være foretaget murerarbejde i form af opførelse af et hus. Arbejdet kan således konstateres udført af klager idet huset er opført. Klagers underleverandør kan dog ikke have foretaget denne opførelse idet der er tale om fiktive underleverandører, der ikke har de tekniske ressourcer til at udføre opgaven. Denne mangel kan skyldes, at der er tale om en ”faktura fabrik” eller underleverandøren ikke har ansatte og ikke selv har købt underleverandør ydelser der kan understøtte det fra underleverandøren udført arbejde. En faktura på levering af mandskabstimer er således en umulighed for underleverandøren. Da arbejdet er anset for udført påhviler arbejdsgiverforpligtelsen herefter klager idet personkredsen bag det udførte arbejde er ukendt. Ligeledes kan Skattestyrelsen ikke indrømme momsfradrag for den købte ydelse.
...
Klager har pligt til jf. momslovens § 74 stk. 4, pligt til at sende regnskabsmateriale til Skattestyrelsen. Regnskabet skal jf. momslovens § 55 kunne danne grundlag for Skattestyrelsens kontrol af afgiftens berigtigelse.
Tidspunktet for at Skattestyrelsen kan konstatere at klager kan have begået en strafbar handling, må være tidspunktet, hvor Skattestyrelsen kan konstatere at klager har foretaget et uretmæssigt fradrag. Alene at en fiktiv underleverandør har udstedt en faktura til klager, er ikke for klager strafbart.
Skattestyrelsen indkalder den 1. februar 2021 materiale hos klager, da Skattestyrelsen har konstateret at klager anvender underleverandører af fremmed assistance. Klager fremsender aldrig materialet til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen indhenter klagers bankkontoudtog direkte hos dennes bankforbindelse.
Efterfølgende udarbejder Skattestyrelsen den 24. marts 2021 forslag til ændring af moms, A-skat og am-bidrag. Der henvises i forslag af den 24. marts 2021 til, at selskabet ikke har pligt til at sende sine bemærkninger, da Skattestyrelsen har en konkret mistanke om at selskabet har begået en strafbar overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
...
Ovenstående anførte begreb om manglende ressourcer til levering af det på fakturaerne anførte, er ligeledes udtryk for, at de påståede underleverandører ikke har rådet over personale eller materiel, til at kunne have leveret en momspligtig ydelse til fakturamodtager.
Henset til de forhold omkring klagers påståede underleverandører, som er anført i afgørelse af den 12. juli 2021, er det Skattestyrelsens opfattelse at klager er pålagt en skærpet bevisbyrde for, at der er leveret en ydelse til klager i henhold til de fremlagte fakturaer.
Henset til oplysninger jf. klage til Skatteankestyrelsen fremsendt den 14. oktober 2021, samt det materiale klager tidligere har fremsendt i forbindelse med sagsbehandling der ledte til afgørelse af den 12. juli 2021, er det Skattestyrelsens opfattelse at klager ikke har løftet denne bevisbyrde.
...
Skattestyrelsen har eftersendt oplysninger i forbindelse med klagesagen til Skatteankestyrelsen, om krav rettet mod underleverandørerne, herunder oplyst at krav om salgsmoms er opkrævet hos underleverandørerne efter momslovens § 46 stk. 7, ligesom der ikke er opkrævet A-skat og am-bidrag hos underleverandørerne. Det præcise beløb der er opkrævet hos underleverandørerne, anses af Skattestyrelsen for ikke at være relevant i nærværende sag.
...”
Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 16. juni 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger (uddrag):
”...
Arbejdsgiverforpligtelsen påhviler klager i de tilfælde hvor fakturaen fra en underleverandør er konstateret fiktiv. Da arbejdet er anset for udført påhviler arbejdsgiverforpligtelsen herefter klager, idet personkredsen bag det udførte arbejde er ukendt. Ligeledes fortabes momsfradraget når der er tale om en fiktiv faktura. At der er sket elektronisk betaling ændrer ikke denne opfattelse.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skatteankestyrelsen skal anerkende, at der ikke er grundlag for at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 2.200.939 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020. Subsidiært har selskabets repræsentant fremsat påstand om at Skattestyrelsens afgørelse af 12. juli 2021 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende (uddrag):
”...
Ad den principale påstand
Det gøres gældende, at Skattestyrelsen opstarter og bygger sagen på baggrund af et udsagt fra nogle kriminelle bagmænd, der i rettet i [by3] udtaler, at deres virksomheder er udtryk for fup og svindel. Det er imidlertid ikke efterprøvet, hvor valide disse oplysninger er, når de er afgivet af to parter i en kriminalsag, hvor de ikke er forpligtet til at tale sandt.
Alligevel bygger Skattestyrelsen sagen op på, at disse personer har udtalt, at deres virksomheder er udtryk for fup og svindel, uden nogen skelen til, i hvilken kontekst denne svindel har udspillet sig. Skattestyrelsen lægger til grund, at der således ikke har været nogen form for aktivitet i selskaberne, hvorfor det må være Klager, der har haft sorte ansatte, hvorfor der ikke er ret til fradrag for moms, og pligt til at betale A-skat og AM-bidrag.
Men hvorfor er det resultatet. Det ved vi ikke. Skattestyrelsen har på intet tidspunkt anført, hvorfor og med hvilken dokumentation Skattestyrelsen kan vurdere, at det ikke er i de omhandlede selskaber de sorte ansatte har huseret, og ikke hos Klager. Klager er aldrig blevet stoppet, kontrolleret eller andet, hvor det er konstatere, at Klager har anvendt sorte ansatte.
Det principielle spørgsmål er således, er det lovligt for en forvaltning i Danmark, at man blot antager, at det er andre, der har begået et strafbart forhold som en udløber af en forklaring i retten. Det er direkte udtryk for tredjemandsvirkende udtalelser, som forvaltningen, Skattestyrelsen, lader uprøvet lægge til grund.
Det er en retssikkerhedsmæssig meget bekymrende udvikling, hvis Skattestyrelsen blot lægger andre privatpersoners forklaringer udokumenteret til grund, og laver forhøjelser af andre legitime virksomheder på dette grundlag. Men det er ikke desto mere det, der er sket i denne sag.
Skattestyrelsen opfordres derfor til [opfordring 1 til Skattestyrelsen] at fremlægge dokumentation for, at der ikke har vore aktivitet i disse virksomheder, at disse virksomheder ikke også har fået en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag, at de forklaringer, som skattestyrelsen lægger til grund for, at der skulle være tale om fiktive virksomheder er underbygget af faktiske omstændigheder. På nuværende
tidspunkt er det blot udtalelser fra kriminelle bagmæng i et større sagskompleks.
Kun ved at efterkomme denne opfordring ved vi, og Skatteankestyrelsen, om Skattestyrelsen har efter levet officialprincippet og oplyst sagen objektivt og korrekt. Det ved hverken Klager eller Skatteankestyrelsen på nuværende tidspunkt.
Det er en forpligtelse for enhver myndighed at efterleve officialprincippet og på objektivt grundlag oplyse en sag. Den fremgangsmåde som Skattestyrelsen anvender i denne sag, er yderst tvivlsom i forhold til at oplyse sagen objektivt, idet Skattestyrelsen bygger sagen på udsagt fra personer, der står til at skulle blive straffet og som derfor har alle mulige interesser i at lyve for retten.
Det er ikke en objektiv oplysning af sagen, faktisk kan vi slet ikke efterprøve, hvad grundlaget for oplysningen af sagen er.
Det eneste Klager er blevet præsenteret for, er nogle dokumenter, der er fuldt ud i overensstemmelse med momsbekendtgørelsen og skatterettens øvrige bestemmelser, men alligevel bliver de underkendt, idet underkendelsen bygger på, at Skattestyrelsen – inden de ser dokumenterne – er af den opfattelse, at dokumenterne (fakturaer fra de omhandlede selskaber) er fiktive og ikke efterlever momsbekendtgørelsens krav.
Dette er desværre endnu et eksempel på, at Skattemyndighederne ikke efterlever princippet om god sagsbehandlingsskik, der er voldsomt kritiseret af Folketingets Ombudsmand i rapporten af 22. marts 2018.
Dette er således en del af vores principale påstand om ugyldighed, at der kan identificeres så væsentlige sagsbehandlingsfejl alene forbundet med dokumenterne i sagen og grundlaget for at vurdere dokumenterne i sagen, at sagen af den grund er ugyldig.
...
Derudover er det Klagers opfattelse, at der også er tale om brud på retssikkerhedslovens § 10.
...
Det fremgår tydeligt, at i tilfælde, hvor der er konkret mistanke om, at enkeltpersoner eller selskaber har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, er der ikke pligt til at meddele oplysninger til myndighederne.
...
Når der er mistanke om et strafbart forhold, skal dette meddeles til den ”mistænkte”, hvorefter denne på et oplyst grundlag kan meddele samtykke til myndigheden om at indlevere materiale eller afvise at besvare myndighedens henvendelse.
Der står imidlertid intet i bestemmelsen om, som i flere andre sager gjort gældende af Skattestyrelsen, at oplysningspligten først indtræder, når der er så konkret en mistanke, at der er grundlag for at rejse sigtelse.
Dette er en misforstået opfattelse af begrebet mistanke om et strafbart forhold. Hvis der kan rejses sigtelse, er der begrundet mistanke, og det er noget helt andet end at have konkret mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre straf, som ordlyden af retssikkerhedsloven fastslår det.
Udover denne fortolkning af retssikkerhedslovens oplysningspligt, gør Skattestyrelsen i alle andre sager yderligere gældende i relation til selvinkrimineringsforbuddets rækkevidde, at byretten i SKM 2017.559 har accepteret myndighedernes materialeindkaldelse, idet denne materialeindkaldelse ikke er udtryk for pålæggelse af straf.
Når afgørelsen nærlæses, giver resultatet god mening, men viser sig også ikke at være anvendelig i denne sag. Det skyldes det ret åbenlyse forhold, at nulstilling af A-skat og AM-bidrag for den person, der får sin A-skat og AM-bidrag nulstillet, alene er et spørgsmål om hæftelse, og ikke under nogen omstændigheder er strafbelagt.
Derfor kommer Byretten også, lige som Skatteankestyrelsen, frem til, at selvinkrimineringsforbuddet ikke finder anvendelse i den pågældende sag, idet der ikke kan blive tale om straf, da bestemmelserne om nulstilling af A-skat og AM-bidrag ikke kan medføre straf, men alene hæftelse.
...
Ad den subsidiære påstand
Som det næste, og et ret afgørende forhold, skal det anføres, at Klager ikke på noget tidspunkt har været straffet for at have haft sorte ansatte, og i øvrigt været involveret, afhørt, sigtet eller tiltalt i sager om kædesvig eller anden form for økonomisk kriminalitet.
Skattestyrelsen antager dog alligevel, at Klager skulle have gjort sig skyldig i det strafbare forhold, nemlig at udbetale løn til sorte ansatte, uden at angive, indeholde og afregne A-skat og AM-bidrag.
Derfor foretager Skattestyrelsen en forhøjelse af Klagers A-skat og AM-bidragspligtige udbetalinger.
Derudover fratager Skattestyrelsen Klager momsfradrag, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klager ikke har undersøgt, hvilken type virksomhed Klager har handlet med, og da Skattestyrelsen ANTAGER, at de virksomheder Klager helt legitimt har handlet med, ikke har nogen realitet og dermed er fiktive, mister Klager sit fradrag for moms.
Det er imidlertid Klagers klare opfattelse, at Skattestyrelsen, ikke blot kan antage, at de virksomheder, som nævnes i forslaget til afgørelse og afgørelsen af 12. juli 2021, jf. bilag 1, skal antages at være fiktive i forhold til Klagers samhandel med disse.
Faktum er, at Klager har indgået en aftale med disse underleverandører, der har skullet udføre arbejde for Klagers kunder.
Disse kunder har aldrig blot én gang anført, at arbejdet ikke skulle være leveret. Klager har opfordret skattestyrelsen til at spørge Klagers kunder, hvilket er ret nemt, idet der ligger fakturaer på alt det udførte arbejde, men skattestyrelsen har ikke foretaget nogen undersøgelse heraf.
Skattestyrelsen har kunnet konstatere ved de fremlagte fakturaer i bilag 3, at Klager har faktureret sine kunde for det udførte arbejde, og Skattestyrelsen har samtidig kunnet konstatere af det fremlagte bilag 4, at Klager har indkøbt arbejdskraft af de i sagen nævnte virksomheder, der er faktureret i nær tilknytning til de udførte opgaver for Klagers egne kunder.
Det fremgår derfor meget tydeligt af bilagsmaterialet, at Klager har fremsendt et tilbud til sin kunde, bilag vedlagt for de store opgaver, jf. bilag 2, indgået aftale med kunden. Herefter er der indkøbt ydelser ved underleverandøren, der har leveret arbejdskraft til brug for det udførte arbejde. Dette er der faktureret for fra underleverandøren til min kunde, jf. bilag 4.
Hertil skal ydermere anføres, at alle betalinger er sket elektronisk, hvilket ses af bilag 5.
Alle betalinger, både til underleverandørerne, men også fra Klagers egne kunder er foretaget elektronisk, for netop at efterleve den forpligtelse, der er fremsat i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8Y [indgreb mod sort arbejde].
Det fremgår af lovforslag hvor bestemmelsen blev indført, der senere blev vedtaget som ligningslovens § 8 Y, at virksomheder, for at bevare fradragsretten for moms, og for ikke at hæfte for en anden virksomheds skatter, skal betale elektronisk for ydelser eller vare og ydelser for mere end 8.000 kr. plus moms.
Klager har betalt sine kunder, og modtager alle betalinger fra sine kunder elektronisk, og har således efterlevet enhver forpligtelse, der påhviler virksomhederne i henhold til ligningslovens § 8Y.
Der er ikke andre forpligtelser, der kan pålægge en virksomhed at hæfte for en anden virksomheds skatter, og der er ikke hjemmel til at antage, at fakturaerne ikke er korrekte, når der i henhold til ligningslovens § 8Y betales elektronisk, baseret på de modtagne fakturaer.
Skattestyrelsen har da heller ikke ville anvise, hvor i skattelovgivningen der ligger en yderligere forpligtelse for en virksomhed, til at foretage en dybere undersøgelse af en anden virksomhed andet end at sikre sig, at der modtages en faktura, der er i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, at der udstedets en faktura, i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, og at der sker elektronisk betaling i henhold til ligningslovens § 8X.
...
Skattestyrelsen er endvidere af den opfattelse, at det må være Klager, der har afholdt sorte udgifter til sorte ansatte, idet Skattestyrelsen antager, baseret på den kontrol Skattestyrelsen har gennemført i de andre virksomheder, omtalt i bilag 1, at der ikke var noget erhvervsmæssig realitet i disse selskaber.
Ikke desto mindre fremgår det af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at det er konstateret, at alle selskaberne har haft en aktivitet i et vist omfang, og at der er gået adskillige midler ind på disse selskabers konti, og hævet eller overført videre kort efter.
At skattestyrelsen ANTAGER, at der ikke har været aktivitet, betyder imidlertid ikke, at disse virksomheder ikke er dem, der har afholdt sort lønninger, uden at Klager har vidende om dette.
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at de kontrollerede selskaber har haft en vis hvid erhvervsmæssig aktivitet, og derudover modtaget massive betalinger, hvilket bestyrker, at det er disse virksomheder, der må have haft en sort aktivitet, hvis der overhovedet har været sort aktivitet – det har Klager ikke nogen mulighed for at vide eller i øvrigt undersøge.
Igen skal det i den sammenhæng fremhæves, at Klager har betalt elektronisk til de virksomheder der har udstedt faktura til Klager for den ydelse, de har leveret til Klager.
Klager har ikke hævet store kontante beløb. Alle betalinger, baseret på fakturaer, er sket elektronisk i overensstemmelse med ligningslovens § 8Y. Dette ses også af Klagers kontoudtog, vedlagt som bilag 5. Heraf fremgår, at der ikke er hævet kontanter på noget tidspunkt, og at der alene er foretaget elektroniske betalinger mellem Klager og dennes kunder og mellem Klager og dennes underleverandører.
Klager har således bestilt en ydelse fra underleverandørerne, der er leveret, og Klager har betalt på baggrund af den faktura, der er udstedt fra disse underleverandører – elektronisk – i overensstemmelse med ligningslovens § 8X.
Skattestyrelsen afviser heller ikke, som Skattestyrelsens forslag og afgørelse er formuleret, at arbejdet for Klagers kunder er udført af Klager.
Skattestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at det er Klager, der må have haft sorte ansatte, og at Klager har betalt de regninger, der er betalt for at opnå fradrag, og har fået sorte penge retur, så Klager kunne aflønne de sorte ansatte.
Det må være opfattelsen hos Skattestyrelsen, sådan som sagen er vinklet vedrørende A-skat og AM-bidrag.
Men den øvelse savner for Klager enhver logik, og er i øvrigt heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden, lige som der ikke er fremlagt et eneste bilag, dokument, eller andet der viser, at det skulle være Klager der skulle have sorte ansatte.
Lad os forestille os, at Klager havde egne ansatte, som Klager skulle aflønne med eksempelvis 100 kr. i timen. Disse 100 kr. ville være fuldt fradragsberettiget som lønudgift for Klager.
Skattestyrelsen mener nu, at Klager i stedet for vil have sorte ansatte, som Klager skal afregne efter Klager har modtaget en returkommission fra nogle, der efter Skattestyrelsens opfattelse, er kriminelle bagmænd.
Men fradragsretten er den samme for Klager, men samtidig ville Klager begå et strafbart forhold, altså falske fakturaer eller sort aflønning.
Det savner enhver logik, og Klager vil ikke have nogen interesse i at have sorte ansatte. Der er simpelthen ikke nogen gevinst for Klager i det system.
Det ville alene have været interessant i en virksomhed, der samtidig også havde sorte indkomster.
Og det er der ikke konstateret fra Skattestyrelsens side for så vidt angår Klager, og det er der i øvrigt heller ikke tale om.
Alt er bogført, og der er udstedt fakturaer på det hele, hvilket ses af bilagene i sagen, lige som Klager under hele virksomhedens levetid har haft revisor tilknyttet. Klager har ikke og har aldrig haft sorte indkomster, hvilket heller ikke er anført af hverken Skattestyrelsen eller andre.
De efter Skattestyrelsens opfattelse kriminelle bagmænd kan derimod have stor interesse i at have sorte ansatte til at lave deres arbejde.
For deres eneste interesse er at ”stjæle” moms og A-skat og AM-bidrag fra myndighederne, idet de har fået fuld betaling for en faktura, hvorpå de har opkrævet moms, og har brugt pengene til at aflønne deres sorte ansatte, så de kunne tilegne sig både momsen, A-skatten og AM-bidraget.
Det skal hertil igen fremhæves som et faktum, at Klager ikke har haft sorte ansatte, ikke har aflønnet nogle med sorte penge og i øvrigt ikke selv har modtaget sort betaling.
Det er også et faktum, at det arbejde Klager har betalt de omhandlede selskaber for at udføre, er blevet udført, hvorfor disse selskaber, ejet af bagmændene, må have haft ansatte, enten hvide eller sorte, til at udføre arbejdet.
Almindelig sund fornuft tilsiger herefter, at det må være de kriminelle bagmænd, det er mest sandsynligt, har haft sorte ansatte, og ikke Klager.
...
Næsten vigtigst af alt, så har Klager, som fremhævet flere gange, betalt elektronisk for netop at overholde reglerne i ligningslovens § 8Y, så Klager fastholder retten til fradrag for både moms og skat.
Herved opnår Skattestyrelsen det elektroniske transaktionsspor, som er baggrunden for indførelsen af ligningslovens § 8Y. Og er der et elektronisk transaktionsspor, så har virksomheden efterlevet ligningslovens § 8Y, og vil derfor ikke skulle hæfte for andre skat og moms, og vil have fradrag for udgifterne afhold i overensstemmelse med de modtagne fakturaer.
Ligningslovens § 8Y er netop indført for, at virksomhederne ikke skal kontrollere hinandens fakturaer, hvis blot de betaler for varer og ydelser elektronisk.
Klager har betalt elektronisk, og i øvrigt modtaget fakturaer fra de nævnte virksomheder, som Skattestyrelsen mener er fiktive, der fuldt ud efterlever kravene i den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4.
Skattestyrelsen har endvidere ikke anvist den hjemmel, hvormed en virksomhed, der har modtaget og udstedt fakturaer i overensstemmelse med fakturabekendtgørelsen, og i øvrigt i fuld overensstemmelse med den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.4, om kravene til en faktura, og samtidig har betalt elektronisk, og modtaget betaling elektronisk i henhold til ligningslovens § 8Y, mister sin ret til fradrag for skat og moms, og samtidig bliver betragtet som arbejdsgiver for en anden virksomheds ansatte.
Den form for ”kædeansvar” er der ikke hjemmel til at gøre gældende over for Klager, og Skattestyrelsen burde forespørge Folketingets Ombudsmand, om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at antage og bygge en sag på sådanne antagelser.
Vi må således gå ud fra, at Skattestyrelsen, hvis de vil fastholde beskatningen af Klager ud fra, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klager har haft sorte ansatte, at Skattestyrelsen herved fremkommer med dokumentation for, at Klager skulle have haft sorte ansatte, og ikke blot de løse påstande og antagelser om, at det må Klager have haft.
Netop det forhold, at Skattestyrelsen bygger sagen op omkring antagelser fra en anden sag, er i direkte strid med god forvaltningsskik. Det har Ombudsmanden senest i sin egendrift-undersøgelse, der endte i rapporten af 22. marts 2018 fastslået.
Her fremhæver Ombudsmanden, at Skattestyrelsen skal dokumentere sine påstande. Har Skattestyrelsen ikke dokumentation for sin påstand, vil det være i strid med god forvaltningsskik at fremføre påstanden, og afgørelsen vil være ugyldig.
Skattestyrelsen har ikke fremlagt et eneste dokument, der skulle vise, at Klager skulle have haft sorte ansatte.
Der er alene fremlagt forud indtagelse om, at det må Klager have haft. Men sådanne forudsætninger er i strid med god forvaltningsskik at bygge en sag op omkring, i hvert fald ifølge Ombudsmanden, som det kommer til udtryk i rapporten af 22. marts 2018.
Faktum er, at Klager har købt en ydelse af et andet dansk selskab. Klager har betalt på baggrund af en fremsendt faktura, der efterlever fakturabekendtgørelsens krav. Klager har konstateret, at den bestilte ydelse er leveret, og så har Klager ikke beskæftiget sig yderligere med disse selskaber/bagmænd.
Det ses også tydeligt af sammenhængen mellem de modtagne fakturaer, som Klager har modtaget fra de omhandlende selskaber, Klagers fakturering af sin kunde, og i øvrigt tilbudsafgivning til Klagers kunder.
Eksempel på en opgave - [adresse2]:
Vedlagt som bilag 10 er Klagers tilbud til [virksomhed3] A/S om opgaven for [x1] vedrørende [adresse2], hvor Klager laver arbejdet for [virksomhed3] A/S, som underleverandør, i henhold til tilbud.
Bilag 10 har samlet tilbud, faktura til [virksomhed3] A/S og fakturaer modtaget fra underleverandører, der har udlejet arbejdskraft til Klager, samlet vedrørende dette projekt.
Til brug for denne opgave, der primært bestod af facadearbejde, havde Klager brug for arbejdskraft, idet Klager ikke havde ansatte til at kunne klare opgaven.
Derfor henvendte Klager sig i branchen, og fik anvist de selskaber der fremgår af bilag 4. Der er fakturaer udstedt af 4 forskellige selskaber, hvor Klager indlejede mandskab til den fysiske opgave med at renovere facader fra nogle af disse, jf. bilag 10, idet ingen af disse underleverandører isoleret kunne levere tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft.
Klager modtager fakturaer løbende, hvor man har aftalt en fast pris med kunden om levering af mandskab til at udføre en konkret opgave (renovering af facaden). Klager betaler elektronisk, hvilket kan ses af selskabets kontoudtog for perioden, jf. bilag 5.
Der er således en helt klar sammenhæng mellem Klagers ydelse, indleje af mandskab fra underleverandør, Klagers fakturering af sin kunde, og lagers underleverandørs fakturering af Klager, som arbejdet løbende udføres.
[virksomhed3] A/S har fået opgaven udført, og hverken [virksomhed3] A/S eller [x1] har anfægtet dette.
Opgaven er således udført, den er faktureret med moms, Klager får en faktura på indleje af mandskab med moms, og Klager betaler elektronisk.
Dette sammenholdt med, at Skattestyrelsen ikke har fremlagt et eneste dokument, eller i øvrigt sandsynliggjort, at
1) arbejdet ikke skulle være udført,
2) det skulle være Klager, der havde sorte ansatte, hvilket Klager ikke havde og aldrig har haft,
3) som omtalt ovenfor, er det mere nærliggende, at det er bagmændene, der havde de sorte ansatte,
4) Klager har haft revisor under hele forløbet og
5) Skattestyrelsen bygger sin afgørelse på en antagelse om, at de underleverandører Klager har anvendt skulle være fiktive underbygger, at Skattestyrelsen er i gang med at nægte Klager fradrag og gøre ham til ansvarlig subjekt for A-skat og AM-bidrag helt uden den nødvendige hjemmel.
Dette underbygger på ingen måde, at det skulle være Klager, der har haft sorte ansatte, og som derfor skulle hæfte for A-skat og AM-bidrag og i øvrigt miste sit momsfradrag.
Og netop momsfradraget bygger på momssystemdirektivets betingelser. Momssystemdirektivet pålægger heller ikke Klager at foretage en yderligere undersøgelse af den leverandør af de ydelser, som Klager køber.
Det eneste, der fremgår af EU-domstolens praksis herom er, at fradrag kan nægtes, hvis ikke der udstedes en faktura, der efterlever fakturareglerne, som i Danmark er vedtaget i fakturabekendtgørelsen.
Derudover betaler Klager i henhold til en sådan faktura, hvorfor Klager har ret til sit fradrag.
Fradrag kan også kun nægtes, hvis dette fradrag er opstået på baggrund af svig fra den, der ønsker det givne fradrag. Klager er ikke dømt for moms- eller skattesvig. Politiet har heller ikke rejst tiltale eller sigtelse mod Klager for skatte- eller momssvig. Og Klager har ikke udvist svig på noget tidspunkt, særligt da Klager betale elektronisk på baggrund af modtagne fakturaer, i overensstemmelse med de betingelser der er opsat for virksomhederne i ligningslovens § 8Y.
Alene af den grund har Klager ret til momsfradrag for de modtagne fakturaer, der i øvrigt lever 100 % op til Skattemyndighedernes egen vejledning om fakturakrav.
Underkendes dette fradrag vil det være en traktatkrænkelse, der af myndighederne skal indbringes for EU-domstolen.
...
Der er yderligere på skattestyrelsens anmodning, i forbindelse med arbejdet med forslag til afgørelse, efterspurgt yderligere oplysninger om kontoudskrift fra [finans1], som Klager fremsendte til skattestyrelsen som sagens bilag 6, kontokort og saldobalance for 2020, som Klager fremsendte som sagens bilag 7 og bilag 8 og de af selskabet udstedte fakturaer for 2. halvår 2020, som Klager fremsendte som sagens bilag 9.
I den sammenhæng skal det anføres, at selskabet i hele sin levetid har haft tilknyttet revisor, og at det er revisor, der har forestået bogføring og udarbejdet Klagers regnskaber.
Af de fremsendte bilag ses det tydeligt, at Klager har haft 100 % styr på sin virksomhed. Alle betalinger er foregået elektronisk, det kan afstemmes med alle fakturaer, både indgående og udgående. Der findes ikke betalinger (ind og ud af kontoen) der ikke er underbygget af fakturaer, og alle fakturaer efterlever, i modsætning til det af skattestyrelsen gjort gældende, fakturabekendtgørelsens minimumskrav til en faktura, lige som ligningslovens krav om elektronisk betaling for at opretholde sit momsfradrag er iagttaget.
Og i den sammenhæng skal det anføres, at der IKKE, også i modsætning til det af skattestyrelsen anførte, findes EU-domstolepraksis der stiller de krav til fakturaen, som skattestyrelsen anfører der skal stilles. Det bygger derfor på en fejlagtig opfattelse af momssystemdirektivet, herunder EU-domstolens praksis herom, når skattestyrelsen anfører, at fakturaerne ikke efterlever kravene til at give ret til momsfradrag.
Det er derfor samlet set Klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for og hjemmel til at underkende fradrag for moms og skat, samt hjemmel til og grundlag for at antage, at det er Klager der skal indeholde og afregne A-skat og AM-bidrag, idet alle fakturaer opfylder lovens krav, der er betalt elektronisk som foreskrevet i ligningsloven og Klager har ikke haft ansatte til at udføre arbejdet, hverken sort eller hvidt, hvorfor Klager ikke er forpligtet til at indeholde og indbetale A-skat og AM-bidrag.
Der gøres derfor gældende, at skattestyrelsens forhøjelse af Klagers moms, skat og A-skat og AM-bidrag skal nedsættes til kr. 0, idet Klager har efterlevet de betingelser der er fastsat i loven og momsbekendtgørelsen for at bevare retten til fradrag for moms og skat.
Og når alle disse betingelser er efterlevet, kan det heller ikke antages, at det skulle være Klager der var arbejdsgiver for de ansatte, hvorfor der ikke kan fremsættes noget krav om, at det er Klager der skulle indeholde, indberette og afregne A-skat og AM-bidrag på personer, der end ikke har noget med Klagers virksomhed at gøre.
...”
Selskabets repræsentant har den 8. december 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 29. oktober 2021 (uddrag):
”...
Hvis ikke leveret af underleverandør, hvem så?
Skattestyrelsen skriver på side 1, sammen afsnit som ovenfor at;
”... der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden af underleverandøren” [Egen understregning]
Hertil kan man stille det retoriske spørgsmål – hvem skulle ellers have leveret noget til Klagers virksomhed.
Klager har modtaget en faktura for udført arbejde. Skattestyrelsen har anerkendt i denne skrivelse, at Klagers levering til sine kunder, ikke anfægtes. Altså er der udført et stykke arbejde for Klagers kunder.
Klager har ikke eget mandskab til at udføre dette arbejde, hvorfor Klager har lejet folk fra de omtalte virksomheder. Klager modtager en faktura – helt i overensstemmelse med momsbekendtgørelsen – hvoraf ydelsen til Klager fremgår.
Hvis ikke det skulle være underleverandøren, der rent faktisk fremsender en faktura til Klager for det udførte arbejde, der skulle have udført arbejdet, hvem skulle så? Arbejdet er jo udført.
Skattestyrelsen har jo ikke fremlagt nogen form for dokumentation eller kontrol der viser, at de skulle have talt med en arbejder, der skulle have sagt de arbejdede for Klager.
Der er ikke fremlagt noget som helst fra skattestyrelsen, der skulle indikere, at det ikke skulle være fakturavirksomheden, der skulle have lejet arbejdskraft ud til Klager.
Skattestyrelsen udsagn er således helt uden holdepunkter i dokumenter eller faktum i øvrigt, men bygger blot på antagelser – hvilket er i direkte strid med Ombudsmandens konklusioner i den omfattende rapport fra 22. marts 2018.
[virksomhed6] fundet fiktiv
Skattestyrelsen skriver på side 2;
”Skattestyrelsen foretager den pågældende kontrol idet [virksomhed6] er konstateret som en fiktiv virksomhed der indgår i kædesvig.”
Skattestyrelsen opfordres [opfordring 2 til Skattestyrelsen] at fremlægge den afgørelse, dom, vurdering eller andet, hvor [virksomhed6] er fundet fiktiv. Skattestyrelsen oplyser blot, at selskabet [virksomhed6] er fundet fiktiv, men det ved Klager jo ikke. Klager har ingen mulighed for at;
1. Efterprøve, hvem der har foretage denne vurdering
2. Efterprøve om den er rigtig, og der er enighed mellem myndigheder herom
3. Hvad er det for en fiktiv virksomhed der er vurderet. Det kan klager heller ikke efterprøve. For er den uregistreret eller lignende, kan den jo stadig godt have en aktivitet – det ved Klager jo ikke, idet klager ikke kan efterprøve dette.
Der skal igen henvises til den almindelige forvaltningsret, og Ombudsmandens rapport af 22. marts 2018, hvoraf fremgår, at der som led i den almindelige sagsbehandling skal fremlægges dokumentation for et faktum, som Skattemyndighederne vil lægge til grund, hvis dette faktum er et andet, end det borgeren lægger til grund. Skattemyndighederne må ikke basere deres afgørelser på antagelser, men på dokumenterede faktum, og det faktum skal dokumenteres over for borgeren.
Skattestyrelsen er således forpligtet til at fremlægge dokumentation for den påstand, at [virksomhed6] skulle være fiktiv, hvis Skattestyrelsen vil anvende dette faktum i sagen. Ellers er det i strid med forvaltningslovens sagsbehandlingsregler i §§ 19 og 20, hvilket Ombudsmanden også konkluderede i sin rapport af 22. marts 2018.
Ønsker Skattestyrelsen, eller Skatteankestyrelsen for den sags skyld at lægge til grund, at [virksomhed6] er fiktiv, og dermed ikke har kunnet levere ydelser til Klager, skal Skattemyndighederne fremlægge vurderingen af dette forhold og dokumentere, hvad denne antagelse om en fiktiv virksomhed bygger på, hvis afgørelsen skal være gyldig i henhold til forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven.
Klager imødeser derfor opfordring 2 til Skattestyrelsen opfyldt.
...
Nulstilling
Klager fastholder det i klagen anførte om sammenligneligheden med nulstilling af A-skat og AM-bidrag, hvorfor der i det hele henvises dertil.
...”
Selskabets repræsentant har den 14. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 1. juni 2022 (uddrag):
”...
Klager fastholder tillige, at de ikke har brugt falske fakturaer, sorte ansatte eller andet, men alene henholdt sig til de aftaler, de har lavet med deres underleverandører. Hvordan disse underleverandører har organiseret sig med ansatte m.v., har Klager ikke forhold sig til. Klager har alene forhold sig til, om der mødte de ansatte op der skulle, og om disse leverede den aftale ydelse. Og det har de gjort hver eneste gang.
Det skal derfor også bemærkes som centralt, at Klager har betalt i overensstemmelse med de fakturaer, der i øvrigt lever op til bekendtgørelsen, og betalt elektronisk hver eneste gang. Der er ikke på Klagers konti konstateret kontante hævninger eller kontante indsættelser.
Derudover er det et faktum, at alle elektroniske betalinger fra Klagers konto stemmer 100 % med de fakturaer selskabet har modtaget, og som i øvrigt er bogført korrekt, både for så vidt angår indtægter som udgifter. Skattestyrelsen har da heller ikke kunnet konstatere en eneste afvigelse herfra.
Det er derfor også Klagers opfattelse, at fakturaudsteders eventuelle manglende indbetaling af A-skat, AM-bidrag, moms m.v., ikke er Klagers ansvar, idet Klager har gjort som foreskrevet i ligningslovens § 8Y, modtaget en faktura og betalt i henhold til denne faktura elektronisk. Og dette gør sig gældende for hver eneste betaling, som Skattestyrelsen også har kunnet følge elektronisk.
Klager er derfor meget uforstående over, at Skattestyrelsen vil nægte Klager fradrag og i stedet pålægge Klager at skulle betale A-skat og AM-bidrag i stedet for.
...”
Selskabets repræsentant har til kontormødet den 2. juni 2022 oplyst, at selskabet primært står for større renoveringer og konkrete byggeopgaver, at selskabet har haft en revisor til at forestå bogføringen, at selskabet opfylder alle krav der stilles af EU-domstolen vedrørende fakturaer, at der er anvendt elektroniske betalingsformer, at selskabet ikke har haft ”sorte” ansatte og at aftalerne indgået med underleverandørerne på byggepladsen eller telefonisk.
Selskabets repræsentant har, til det supplerende kontormøde den 14. september 2022, oplyst at klager ikke har haft ”sorte” ansatte i sit selskab, at der ikke har været en relation til eventuelle økonomisk kriminelle, at det har været underleverandørernes ansvar at betale A-skat og AM-bidrag for egne ansatte, og at det er substansen i fakturaen der skal tillægges vægt og ikke de formelle fakturakrav. Repræsentanten anførte herudover, at han ønsker sagen forelagt for EU-Domstolen som et præjudicielt spørgsmål for at få afklaring på, om Skattestyrelsen i nærværende sag om underleverandører handler i strid med EU-domstolens fortolkning af fakturakravene, herunder navnlig bevisbyrde, i forbindelse med anvendelse af momslovens § 37, der implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167-168. Repræsentanten henviste til støtte for sin påstand til Generaladvokatens forslag til afgørelse i domstolens dom C-247/21, særligt præmis 30 og 33. I denne Generaladvokatudtalelse bliver der redegjort for, at det er substansen af fakturaen, der skal lægges vægt på, og ikke de formelle fakturakrav.
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt de påstande og anbringender, der er blevet fremlagt under sagen. Repræsentanten nedlagde påstand om, at Skatteankestyrelsen skal anerkende, at der ikke er grundlag for at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt 2.200.939 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2020. Herudover anførte repræsentanten at afgørelsen er ugyldig. Fristen for at foretage en forhøjelse af selskabets A-skat og AM-bidrag er udløbet, da kundskabstidspunktet er da Københavns Byret har afsagt dom af 4. juni 2020, hvor nogle af selskabets underleverandører er blevet dømt for hvidvask, deraf følger at kravet skal anses for at være forældet.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling om forhøjelse bliver fulgt, da kravet ikke kan anses som værende forældet, da kundskabstidspunktet er den 23. februar 2021, hvor Skattestyrelsen indhenter selskabets kontoudskrift fra selskabets konto i [finans4].
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifter til underleverandører i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 på i alt 2.200.939 kr.
Retsgrundlaget
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Den konkrete sag
Landsskatteretten har ved afgørelsen i den sammenholdte sag med sagsnr. 21-0092913 truffet afgørelse om at forhøje selskabets momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af selskabets bankkonto for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 med i alt 938.967 kr. Skattestyrelsen har vurderet, at det ikke er dokumenteret, at selskabets underleverandører er reelle, og har leveret momspligtige leverancer til selskabet.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Flere af underleverandørerne har enten angivet forkert moms eller ikke indberettet moms i den relevante periode. Underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed17], [virksomhed6], [virksomhed13], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed14] har ikke haft medarbejdere i den påklagede periode, ligesom det fremgår af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at [virksomhed7], [virksomhed17], [virksomhed23], [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, og at [virksomhed7], [virksomhed12], [virksomhed6], [virksomhed13], [virksomhed9], [virksomhed11] og [virksomhed14] har overført store summer til udlandet. Underleverandørerne [virksomhed14], [virksomhed16], [virksomhed15], [virksomhed13], [virksomhed17], [virksomhed12] og [virksomhed6] har endvidere ikke indberettet moms i den relevante periode.
Selskabet har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt tilbud med tilhørende tilbudsliste, samarbejdskontrakt samt mails fra selskabet med udfyldt tilbudsliste. Materialet forelå ikke til brug for Skattestyrelsens behandling af sagen. Retten finder, at der ikke kan skabes en identifikation mellem det fremlagte materiale og selskabets brug af underleverandører [virksomhed7], [virksomhed17], [virksomhed6], [virksomhed10], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed9], [virksomhed11], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed14]. Samarbejdskontrakten og tilbuddet indeholder ikke oplysninger om underleverandørerne, herunder hvor arbejdet skal udføres og hvornår. Hverken samarbejdskontrakten eller tilbuddet er underskrevet af parterne.
Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnr. 21-0092913 kan retten tiltræde Skattestyrelsens vurdering af, at arbejdet må anses for at være udført, idet selskabet er blevet honoreret af sin kunde. Retten lægger ved afgørelsen til grund, at selskabet har anvendt uregistreret arbejdskraft i selskabet og udbetalt sorte lønninger.
Ud fra sagens oplysninger foreligger der ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar af den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort som SKM2017.117.ØLR.
Skattestyrelsen har som grundlag for opgørelsen af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag taget udgangspunkt i betalingerne til underleverandørerne som fremgår af selskabets bankkontoudtog ekskl. moms.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, har selskabet haft pligt til at indeholde 55 % af den udbetalte A-indkomst samt 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af beregningsgrundlaget på baggrund af selskabets bankkontoudtog. Skattestyrelsen har ved beregning af selskabets indeholdelsespligt taget udgangspunkt i betalingen til underleverandørerne ekskl. moms. Retten finder, at der ved den skønsmæssige ansættelse af det indeholdelsespligtige beløb skal tages udgangspunkt i de betalinger selskabet har foretaget til underleverandørerne inkl. moms.
Ved skønnet anvender Landsskatteretten overførslernes bruttobeløb, da det er den samlede udgift som er anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn kan opgøres til selskabets udgifter til underleverandører på 4.694.835 kr., og ansat A-skat og AM-bidrag ændres til følgende:
AM-bidrag 8 % af 4.694.835 kr. = 375.587 kr.
A-skat 55 % af (4.694.835 kr. – 375.587 kr.) = 2.375.587 kr.
I alt 2.751.173 kr.
Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsens opgørelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag burde have været henholdsvis 375.587 kr. og 2.375.587 kr.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.
Forældelse
Selskabets repræsentant har gjort gældende, at fristen for yderligere forhøjelse af selskabets A-skat og AM-bidrag er udløbet, da fristen bør regnes fra byrettens dom af 4. juni 2020.
Forældelsesfristen for fordringer er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, medmindre andet følger af andre bestemmelser eksempelvis skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 2-4 og kildeskattelovens § 67A. Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. § 3, stk. 2. Forældelsen indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet til § 2, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.
Retten finder, at manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ikke er omfattet af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 3 og 4, og kildeskattelovens § 67A, jf. lovens § 65-65D. Dette understøttes af Østre Landsrets dom SKM.2021.40.ØLR.
Retten finder, at forældelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag er omfattet af forældelsesfristen på 3 år fra den dag fordringshaveren fik eller burde have fået kundskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2.
Kundskabstidspunktet i nærværende sag er den 23. februar 2021, idet Skattestyrelsen på dette tidspunkt fik kendskab til de faktiske forhold, som begrunder efterkravet, hvorfor forældelsesfristen først løber fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 21. juli 2021. Idet Skattestyrelsens behandling af sagen ikke ligger mere end 3 år efter det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik kendskab til fordringens eksistens, er Skattestyrelsens krav på A-skat og AM-bidrag ikke forældet jf. forældelseslovens 3, stk. 1 og 2.
Landsskatteretten kan foretage en yderligere forhøjelse af det indeholdelsespligtige beløb jf. skatteforvaltningslovens § 45. Det tilføjes at Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opfattelse af at kundskabstidspunktet er den 23. februar 2021.
Hjemvisning
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller at oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad.
Landsskatteretten skal tage stilling til, om sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen på baggrund af faktuelle mangler.
Der foreligger i den konkrete sag ingen forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning afvises, idet der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling.
Landsskatteretten afviser at hjemvise sagen.