|
|
Kendelse af 26-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2023
Journalnr. 21-0092036
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Grundlag for hjemvisning | - | Ja | Nej |
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2016 | 138.385 kr. | 0 kr. | 138.385 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2017 | 144.000 kr. | 0 kr. | 141.408 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2018 | 270.640 kr. | 0 kr. | 269.040 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst for indkomståret 2018 | 230.000 kr. | 0 kr. | 230.000 kr. |
Hævninger på bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS og overført til klageren anses for aktieindkomst | 70.899 kr. | 0 kr. | 40.899 kr. |
Faktiske oplysninger
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed og forhøjelse af anden personlig indkomst på baggrund af indsætninger på klagerens bankkonto. Klagen vedrører også beskatning af hævninger i [virksomhed1] IVS, i hvilket selskab klageren er hovedanpartshaver.
Klageren har for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke været registreret med selvstændig virksomhed.
For indkomståret 2016 har klageren ifølge årsopgørelsen modtaget lønindkomst med 36.036 kr. og pensioner, dagpenge, stipendier m.v. med 65.351 kr.
For indkomståret 2017 har klageren ifølge årsopgørelsen modtaget lønindkomst med 27.842 kr. og pensioner, dagpenge, stipendier m.v. med 68.758 kr.
For indkomståret 2018 har klageren ifølge årsopgørelsen modtaget lønindkomst med 390.239 kr. og pensioner, dagpenge, stipendier m.v. med 5.802 kr.
Skattestyrelsen har den 28. januar 2021 modtaget en anmeldelse om, at klageren via internetsiden [2...dk] har solgt licensnøgler til spil.
Sammen med anmeldelsen modtog Skattestyrelsen oplysninger om, at [virksomhed2], der er en betalingskortformidler, havde oprettet betalingskortaftaler for [2...dk] hos dem. [virksomhed2] har videre oplyst, at der fra december 2015 og indtil august 2016 har været foretaget 116 udbetalinger på den betalingskortaftale, der var tilknyttet [2...dk] til klagerens bankkonto med kontonummer [...81]. Ifølge det oplyste er der i den periode udbetalt 177.312,38 kr. fra [2...dk] til bankkontoen.
Skattestyrelsen modtog ligeledes bankkontoudtog fra [finans1] for perioden 28. april 2016 til 18. marts 2019 vedrørende konto [...95] og for perioden 18. november 2015 til 18. juli 2019 vedrørende konto nr. [...81], hvoraf fremgår, at der er sket indsætninger med 1.051.310,29 kr. i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018. Der er her bortset fra lønindbetalinger, feriepenge, SU, overskydende skat, interne overførsler, modposteringer på klagerens betalingskort samt spilgevinster. Det er alene enkeltstående indbetalinger på mindst 1.000 kr., som er medregnet i omsætningen, der er opgjort til 903.782,69 kr.
Skattestyrelsen har anset indbetalingerne på klagerens to bankkonti i perioden 1. august 2016 og frem til 31. december 2018 for omsætning ved uregistreret virksomhed.
Klageren har fremsendt skærmbilleder for enkelte transaktioner, hvoraf det fremgår af teksten, at der er tale om tilbagebetaling af lån, men derudover er der ikke fremsendt materiale, som kan underbygge denne påstand.
For så vidt angår perioden ultimo 2015 indtil august 2016, hvor klageren har solgt licensnøgler for [2...dk], har klageren med udgangspunkt i bankkontoudtogene opgjort udgifter, der relaterer sig til salg af licensnøgler til spil til at udgøre 140.542,83 kr.
Der er hovedsageligt tale om køb af licensnøgler til spil hos udbydere uden for EU.
Skattestyrelsen har ved opgørelse af virksomhedens overskud ved salg af licensnøgler til spil skønsmæssigt godkendt driftsomkostninger med 150.000 kr.
Der er endvidere indsendt en liste over [finans2] betalinger, hvor klageren har opgjort udgifter til at udgøre 92.786,41 kr. eller en samlet udgift på mere end 200.000 kr.
Klageren har fremsendt 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed3] til Skattestyrelsen, som er udstedt i 2015 og 2016 samt 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed4]. Herudover har klageren indsendt diverse fakturaer for køb af spil fra diverse udbydere.
For indkomstårene 2017 og 2018 har virksomhedens aktivitet bestået af forskellige former for IT-arbejde og arbejde af ukendt karakter.
Skattestyrelsen har for hvert af årene 2017 og 2018 godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter med 10.000 kr.
Klageren har endvidere modtaget to enkeltstående beløb på henholdsvis 117.000 den 5. oktober 2018 og 100.000 kr. den 2. november 2018.
Ifølge overførselsbilagene er beløbene overført på vegne af henholdsvis [person1] og [person2].
SKAT har anset beløbene for anden personlig indkomst.
I forbindelse med klagebehandlingen i Skattestyrelsen har klageren indsendt årsrapporter for 2016/2017 og 2017/2018 for [virksomhed1] IVS. Klageren er eneanpartshaver i selskabet. Det fremgår af årsrapporten for 2017/2018, at selskabet ultimo regnskabsåret 2018 havde en gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse på 1.219 kr. Der er efter regnskabsårets afslutning og indtil den 27. august 2018 foretaget en udbetaling fra selskabet på 19.242 kr. til klageren og en indbetaling samme dag til selskabet på 19.424 kr. fra klageren, hvorefter klageren havde et tilgodehavende i selskabet på 1.401 kr.
Fra denne dato og indtil årets udgang er der foretaget følgende udbetalinger fra selskabet til klageren:
Bogføringsdato | Kontotekst | Kontomodtager | Beløb (DKK) |
1. oktober 2018 | Bgs Fra virksomhedskonto | [...81] | 30.000,00 |
18. oktober 2018 | Bgs Fra virksomhedskonto | [...95] | 6.000,00 |
29. oktober 2018 | Bgs Fra virksomhedskonto | [...81] | 1.300,00 |
2. november 2018 | Bgs Fra virksomhedskonto | [...95] | 10.000,00 |
26. november 2018 | Bgs Fra virksomhedskonto | [...95] | 25.000,00 |
SKAT har anset den negative mellemregningskonto på 70.899 kr. for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og beskattet klageren af beløbet som aktieindkomst.
Repræsentanten påpeger, at det fremgår af bankkontoudtog, at der den 1. oktober 2018 er tilbageført 30.000 kr. til selskabets konto.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med henholdsvis 138.385 kr. 144.000 kr. og 270.640 kr.
Herudover har Skattestyrelsen for indkomståret 2018 forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 230.000 kr.
Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens aktieindkomst med 70.899 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1.Skattepligtig indkomst fra virksomhed
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattepligtige indsætninger
Skattestyrelsen har gennemgået dine kontoudtog, som er modtaget i forbindelse med anmeldelsen til Skattestyrelsen den 28. januar 2021. Af kontoudtogene kan det konstateres, at der på din bankkonto [...81], når der ses bort fra lønindbetalinger, feriepenge SU, overskydende skat, interne overførsler, modposteringer på dit betalingskort samt spilgevinster sker indsætninger på kontoen for 1.051.310,29 kr. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018. Se vedlagte bilag 1.a-3.a.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig efter statsskattelovens § 4, og alle, der er skattepligtige her til landet, skal efter den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 og den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 selvangive deres indkomst samt kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.
Du har over for Skattestyrelsen tilkendegivet, at du gennem [2...dk] har foretaget salg af licensnøgler til spil med det formål at opnå en fortjeneste ved salget. Du har derudover tilkendegivet, at salget af licensnøgler til spil skete gennem dig som privatperson.
Da du har haft til formål at opnå en fortjeneste ved at videresælge licensnøgler til spil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. At der er drevet uregistreret virksomhed underbygges ved omfanget af køb og salg af licensnøgler til spil. Det er således angivet i de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra [virksomhed2], at der fra december 2015 til august 2016 er blevet udbetalt 177.312,38 kr. fra [2...dk] til din bankkonto. Mens du har angivet, at udgifterne ved [2...dk] har været over 200.000 kr. Dette er væsentligt mere, end hvad der kan betragtes som værende til privat anvendelse.
Ifølge oplysningerne fra [virksomhed2] ophører udbetalingerne fra [2...dk] til din bankkonto i august 2016, hvilket dine kontoudtog også bærer præg af. Efter at udbetalingerne fra [2...dk] ophører, fortsætter der med at ske indsætninger på din bankkonto [...81], som ikke er angivet værende løn, feriepenge SU, overskydende skat, interne overførsler, modposteringer på dit betalingskort eller spilgevinster. Blandt disse indsætninger er [finans2]-overførsler fra forskellige personer, bankoverførsler samt kontante indsætninger.
På baggrund af antallet og omfanget af indsætninger på din bankkonto er det Skattestyrelsens opfattelse, at du fortsætter med at drive uregistreret virksomhed efter august 2016. Da udbetalingerne fra [2...dk] ophører i august 2016, er det Skattestyrelsens opfattelse, at efter august 2016 skifter virksomhedens aktiviteter karakter fra at vedrøre videresalg af licensnøgler til spil til aktiviteter bestående dels af forskellige former for IT-arbejde samt aktiviteter af ukendt karakter.
At der fortsat drives uregistreret virksomhed efter august 2016 underbygges ved, at der, blandt det af dig fremsendte materiale den 31. august 2021, er fakturaer, som er udstedt af dig med dit navn og som ikke er anført med et cvr-nummer. De fremsendte fakturaer er udstedt for udførelse af forskellige former for IT-arbejde, og de er udstedt i perioden fra den 27. januar 2016 til den 14. september 2018. Fakturaerne er udstedt til forskellige selskaber, herunder bl.a. [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS.
I Skattestyrelsens forslag af den 15. juli 2021 blev der udelukkende taget stilling til indsætninger på 500 kr. eller derover på din bankkonto [...81] for at imødegå, at nogle af indsætningerne er af mindre beløb og derfor kan være private indsætninger.
For at imødegå den fortsatte usikkerhed, der kan være forbundet med indsætninger på en bankkonto, der også anvendes til private formål, er der, ud over indsætningerne som er udbetaling fra [2...dk], udelukkende taget stilling til indsætninger på 1.000 kr. eller derover på din bankkonto [...81].
For indsætningerne på 1.000 kr. eller derover har Skattestyrelsen foretaget en vurdering af de enkelte indsætninger, af de bemærkninger du har angivet for indsætningerne og af den dokumentation du har fremsendt. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at der for nogen af de indsætninger, som i Skattestyrelsens forslag af den 15. juli 2021 er medregnet til den skattepligtige indkomst, er tale om allerede beskattede indsætninger eller private indsætninger, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Indsætningerne, som Skattestyrelsen ikke længere medregner som værende skattepligtige, er dokumenteret at vedrøre eksempelvis løn fra [virksomhed7] i 2016, eller at være en privat indsætning fra dine søskende, eller er sandsynliggjort at være en privat indsætning ved, at der for de pågældende indsætninger er en sammenhæng mellem dato, beløb, kontotekst og din forklaring med indsætningernes formål. Se vedlagte bilag 1.a-3.a for en opgørelse af, hvilke indsætninger, der i forhold til Skattestyrelsens forslag af den 15. juli 2021, herefter ikke medregnes som skattepligtige indsætninger.
Du har for størstedelen af de resterende indsætninger på 1.000 kr. eller derover på din bankkonto [...81] angivet, at de vedrører eksempelvis private lån fra andre personer, eller at indsætningerne er tilbagebetaling for penge, du har lagt ud for andre personer eller selskaber, eller at kontantindsætningerne stammer fra tidligere hævninger fra casino- og spilgevinster.
Til at underbygge, at indsætningerne er af privat karakter, har du for enkelte af indsætningerne fremsendt eksempelvis skærmbilleder af beskedsamtaler med personer, om at personerne overfører penge til dig. Et skærmbillede af en beskedsamtale er ikke i sig selv fyldestgørende dokumentation for, at der er tale om en privat indsætning, der ikke skal medregnes som værende skattepligtig indkomst. Beskedsamtalerne må være underbygget af yderligere dokumentation, hvilket eksempelvis kan være låneaftaler, hvis der er tale om et privat lån.
I bemærkningerne har du angivet, at en stor del af de kontantindsætninger, der sker på din bank- konto, er penge, som fra tidligere kontanthævninger, eller som du har vundet ved casino- og spil- gevinster. At disse kontantindsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefrie indtægter, er ikke sandsynliggjort i form af objektiv dokumentation.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at du for de resterende indsætninger på 1.000 kr. eller derover på din bankkonto [...81] ikke har fremsendt fyldestgørende dokumentation for, eller på an- den måde sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller vedrører private indsætninger, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at du i 2016-2018 har drevet uregistreret virksomhed, er ud- betalingerne fra [2...dk] samt indsætningerne på dine bankkonti vurderet at være omsætning i den uregistrerede virksomhed og skal derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen har opgjort omsætningen i virksomheden for 2016-2018. Denne omsætning er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. De skattepligtige indsætninger inklusiv moms udgør
360.482 kr. for 2016, 192.500 kr. for 2017 og 350.800 kr. for 2018. Eksklusiv moms svarer dette til 288.385 kr. for 2016, 154.000 kr. for 2017 og 280.640 kr. for 2018. Se vedlagte bilag 1.a-3.a.
Fradragsberettigede omkostninger
Efter statsskattelovens § 6 kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Efter den tidligere gældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 og den nugældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 skal du kunne dokumentere omkostninger, som er afholdt til at erhverve, sikre og vedlige- holde indkomsten.
Du har fremsendt flere oversigter med din angivelse af, hvad der har været af udgifter ved salget af licensnøgler til spil fra [2...dk]. En af de fremsendte oversigter indeholder en liste med transaktioner fra dine kontoudtog, herunder både [finans2]-transaktioner samt andre typer af transaktioner. Her har du opgjort udgifterne til at være 140.542,83 kr. I en anden af de fremsendte oversigter har du angivet udgifter, som er sket ved [finans2]-transaktioner. Her har du opgjort udgifterne til at være 92.786,41 kr. Samlet har du angivet udgifterne ved [2...dk] til at være over 200.000 kr.
Du har i dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 15. juli 2021 fremsendt 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed3], som er dateret til 2015 og 2016, 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed4], samt fakturaer for køb af spil fra diverse andre udbydere. Vi har gennemgået de fremsendte bilag, og det kan konstateres, at en stor del af bilagene ikke indeholder væsentlige oplysninger, om bl.a. hvem fakturaerne er udstedt til eller hvordan fakturaerne er blevet betalt. Andre af de fremsendte fakturaer er udstedt til [person3] eller [person4].
Ved gennemgang af de fremsendte fakturaer kan det derudover konstateres, at købene af licensnøgler til spil hovedsageligt er foretaget ved udbydere uden for EU. Det må derfor formodes, at betalingen for købene er foretaget via enten et betalingskort eller via anden form for elektronisk betalingsmiddel, hvorved at betalingen vil fremgå af et kontoudtog. En stor del af fakturaerne kan ikke spores til en transaktion på dine kontoudtog.
Du har i de fremsendte oversigter samt i dine bemærkninger til Skattestyrelsen forslag angivet, at du overfører penge til [person4] og [person5], således at de kunne købe licensnøgler til spil med deres betalingskort.
Det fremgår af Den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.1.11, at fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for den virksomhed, der afholder udgiften. Du har ikke fremsendt dokumentation, der kan bekræfte, at overførslerne til partnere vedrører driften af virksomheden og dermed er en fradragsberettigede driftsomkostning.
Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de af dig angivne udgifter udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for virksomheden.
Da vi ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation, og vi ikke har modtaget din virksomheds skatteregnskaber, er virksomhedens fradragsberettigede driftsomkostninger fastsat skønsmæssigt. Dette kan ske efter den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 og den nugældende skatte- kontrollovs § 74, stk. 1 og 2.
Ved gennemgang af dine kontoudtog og det fremsendte materiale fremgår det, at der har været betalinger, som bærer præg af at være fradragsberettigede driftsomkostninger. Skattestyrelsen finder det derfor sandsynligt, at virksomheden i 2016, hvor der er sket videresalg af licensnøgler til spil, har afholdt driftsomkostninger til f.eks. vareforbrug, småanskaffelser, telefon og internet samt øvrig administration.
I indkomståret 2016, hvor Skattestyrelsen er bekendt med, at der fra den uregistrerede virksomhed sker salg af licensnøgler til spil, er virksomhedens driftsomkostninger skønnet til 150.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens driftsomkostninger kan indeholdes i dette beløb. Der er i bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag sammen med det fremsendte materiale ikke kommet yderligere oplysninger, som medfører, at virksomhedens driftsomkostninger ikke kan indeholdes i dette beløb.
Da virksomhedens aktiviteter frem til august 2016 har været at videresælge licensnøgler til spil, vil størstedelen af udgifterne vedrøre vareforbrug, da denne aktivitet kræver, at virksomheden indkøber licensnøgler, som efterfølgende kan videresælges med fortjeneste.
I indkomstårene 2017 og 2018 er virksomhedens aktiviteter bestående af forskellige former for IT- arbejde samt aktiviteter af ukendt karakter. Ud fra hævninger foretaget på dine kontoudtog bliver der ikke længere indkøbt licensnøgler til spil i 2017 og 2018. Der ses samtidig ikke længere at være hævninger på dine kontoudtog, der indikerer, at der fortsat er et vareforbrug i virksomheden i 2017 og 2018.
Skattestyrelsen skønner derfor, at virksomheden i indkomstårene 2017 og 2018 kan have afholdt driftsomkostninger til f.eks. småanskaffelser, telefon og internet samt øvrig administration. Virksomhedens driftsomkostninger er skønnet til 10.000 kr. i indkomståret 2017 og 10.000 kr. i indkomståret 2018. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens driftsomkostninger kan indeholdes i dette beløb. Der er i bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag sammen med det fremsendte materiale ikke kommet yderligere oplysninger, som medfører, at virksomhedens driftsomkostninger ikke kan indeholdes i dette beløb.
Det skattepligtige resultat for virksomheden i 2016 opgøres således:
Omsætning eksklusiv moms 288.385 kr.
Skønnede driftsomkostninger 150.000 kr.
Årets skattepligtige resultat138.385 kr.
Det skattepligtige resultat for virksomheden i 2017 opgøres således:
Omsætning eksklusiv moms 154.000 kr.
Skønnede driftsomkostninger 10.000 kr.
Årets skattepligtige resultat 144.000 kr.
Det skattepligtige resultat for virksomheden i 2018 opgøres således:
Omsætning eksklusiv moms 280.640 kr.
Skønnede driftsomkostninger 10.000 kr.
Årets skattepligtige resultat 270.640 kr.
Se vedlagt bilag 4.a for en samlet opgørelse til brug for virksomhedens skat.
Ansættelsesfrister
Du er omfattet af skatteforvaltningslovens frister i § 26, hvorfor vi skal sende et forslag senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltnings- lovens § 27 er opfyldt. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.1 Reglen.
Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du har drevet uregistreret virksomhed. Det har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansæt- telse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi kan derfor efter skatteforvaltningslovens § 27 ændre din skat for 2016 og 2017. Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed.
Vi fik kendskab til forholdet om salg af licensnøgler til spil den 28. januar 2021. Fristen på 6 måneder kan derfor tidligst regnes fra denne dato. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejlednings afsnit A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.
(...)
3.Skattepligtige indsætninger på bankkonto [...95]
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen modtager fra dig den 31. august en låneaftale for et lån på 117.000 kr. ydet af [person1] til dig. Ifølge låneaftalen er lånet ydet den 5. oktober 2018. Ligeledes modtager Skattestyrelsen den 31. august 2021 en låneaftale for et lån på 113.000 kr. ydet af [person2] til dig. Ifølge låneaftalen er dette lån ydet den 1. november 2018.
I Skattestyrelsens materialeindkaldelse af den 26. februar 2021 beder vi dig sende oplysninger og dokumentation for eventuelle skattefrie indtægter, som eksempelvis private lån, du har modtaget i indkomstårene 2016-2018. På baggrund af denne materialeindkaldelse modtager vi hverken låneaftalen mellem [person1] og dig, låneaftalen mellem [person2] og dig eller andre oplysninger omhandlende lånene.
Skattestyrelsen sender den 15. juli 2021 et forslag, hvori vi vil ændre din skattepligtige indkomst med de to indbetalinger på henholdsvis 117.000 kr. og 113.000 kr. Først efter Skattestyrelsen har sendt dette forslag til dig, modtager vi låneaftalerne mellem [person1], [person2] og dig.
Dette på trods af at lånene er ydet henholdsvis den 5. oktober 2018 og den 1. november 2018. Der har dermed været mulighed for, at du kunne give oplysninger om de foreliggende lån samt sende låneaftalerne til Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt.
Skattestyrelsen har gennemgået de to fremsendte låneaftaler. Det kan for begge låneaftaler konstateres, at de ikke påført med en underskrift af hverken långiver eller låntager. Det kan derudover konstateres, at ingen af låneaftalerne er påført datering for aftalernes indgåelse.
Ved gennemgang af de fremsendte låneaftaler er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om usædvanlige lånevilkår mellem to uafhængige parter. Skattestyrelsen finder det usædvanligt, at tilbagebetaling af lånene først skal påbegyndes i henholdsvis 2035 og 2036, når låntager samtidig ikke har stillet nogen form for sikkerhed for lånene.
Skattestyrelsen finder det derudover usædvanligt, at det af låneaftalen indgået mellem [person2] og dig ikke tydeligt er aftalt, hvordan lånet skal forrentes. Af låneaftalen fremgår det, at der pålægges 1,1 % rente på lånet. Det fremgår dog ikke, om renten skal tilskrives lånet pr. måned, kvartalvis, årligt eller på anden vis.
Det bemærkes om de to fremsendte låneaftaler, at det er aftalt, at långiver ikke kan opsige lånet, før det er færdigbetalt. Fordi långiver ikke kan opsige lånet med en kort frist på højst 14 dage, kan der ikke være tale om, at lånene er et anfordringslån. Da lånene ikke er ydet som et anfordringslån skal der ved et rentefri eller lavt forrentet lån ske en beskatning af låntager for den løbende opnået rentefordel.
Af Skattestyrelsens kontroloplysninger kan det konstateres, at hverken i indkomståret 2018, 2019 eller 2020 har du selvangivet private renteudgifter. Du har ikke selvangivet private udgifter, selvom det af låneaftalen mellem [person2] og dig er aftalt, at der pålægges 1,1 % rente på lånet.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der samlet set ikke er nogle objektive kendsgerninger, der bestyrker, at indbetalingerne på 117.000 kr. og 113.000 kr. på din bankkonto [...95] er lån med reel tilbagebetalingsforpligtigelse.
På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående forhold er det Skattestyrelsens opfattelse, at de to fremsendte låneaftaler mellem henholdsvis [person1] og dig samt mellem [person2] og dig er uden realitet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at låneaftalerne er udarbejdet til formål for at få indbetalingerne på 117.000 kr. og 113.000 kr. på din bankkonto [...95] til at fremstå som private indbetalinger, der ikke skal medregnes til din skattepligtige indkomst.
Da Skattestyrelsen anser de to låneaftaler som værende uden realitet, skal der ikke ske beskatning af den løbende opnået rentefordel.
De to indbetalinger på 117.000 kr. og 113.000 kr., som sker til din bankkonto [...95], adskiller sig fra de andre indsætninger på din bankkonto [...81] i indkomstårene 2016-2018, dels i form af beløbenes størrelse og frekvens, samt at de sker på en anden af dine bankkonti.
Da de to indbetalinger adskiller sig fra andre indsætninger på dine bankkonti, medregnes de to indbetalinger ikke som omsætning i den uregistrerede virksomhed.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at indbetalingerne på samlet 230.000 kr. er skattepligtige, hvor- for din skattepligtige indkomst forhøjes hermed ifølge statsskattelovens § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
4.Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Hvis der forekommer udbetalinger af lån fra et selskab til en hovedaktionær, så vil personen efter ligningslovens § 16 E, stk. 1 være skattepligtig af lånet. Skattepligten vil indtræde på tidspunktet for lånets udbetaling og kan ikke undgås ved tilbagebetaling af lånet. Lånet skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Lånet beskattes enten som udbytte eller løn, og den hidtidige praksis, der er gældende for udbytte og løn, skal an- vendes. Det har betydning for selskabets eventuelle fradragsret, om der er tale om løn eller udbytte.
I årsrapport 2017/2018 for [virksomhed1] IVS fremgår det under balancen, at selskabet har kortfristet gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse på 1.219 kr. Da du er angivet som værende eneste med- lem af direktionen i selskabets samt at du ejer selskabet 100 %, må selskabets gæld på 1.219 kr. være til dig.
Den 27. august 2018 bliver der fra din bankkonto [...81] til [virksomhed1] IVS’ bankkonto overført 19.424 kr. Samme dato sker der en udbetaling fra [virksomhed1] IVS’ bankkonto til din bankkonto [...81] på 19.242 kr. [virksomhed1] IVS’ gæld til dig er dermed pr. den 27. august 2018 opgjort til (1.219 + 182) = 1.401 kr.
Skattestyrelsen kan konstatere, at der sker følgende udbetalinger fra [virksomhed1] IVS’ bankkonto til dine bankkonti.
Bogføringsdato | Kontotekst | Kontomodtager | Beløb (DKK) |
11.10.18 | Bgs Fra Virksomhedskonto | [...81] | 30.000,00 |
18.10.18 | Bgs Fra Virksomhedskonto | [...95] | 6.000,00 |
29.10.18 | Bgs Fra Virksomhedskonto | [...81] | 1.300,00 |
2.11.18 | Bgs Fra Virksomhedskonto | [...95] | 10.000,00 |
26.11.18 | Bgs Fra Virksomhedskonto | [...95] | 25.000,00 |
Det er Skattestyrelsens vurdering, at disse udbetalinger er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
At lånene på henholdsvis 10.000 kr. og 25.000 kr. tilbagebetales til selskabet den 8. november 2018 samt den 28. november 2018 ændrer ikke på, at udbetalingerne på udbetalingstidspunktet anses som skattepligtig.
Det bemærkes endvidere, at du den 14. april 2021 har fremsendt en oversigt, hvor du har anført, at konklusionen er, at der ikke har været fortjeneste privat på disse ”lån” eller lignende, og at du derfor ikke mener, at de skal tælles med i årsopgørelsen. For udbetalingerne den 2. november 2018 og den 26. november har du derudover anført, at du ikke kan huske årsagen til, at der bliver overført penge fra virksomhedskontoen til din private konto. Dette underbygger, at der ikke har været en forretningsmæssig forklaring på, hvorfor pengene bliver overført fra selskabet til dig, og derfor at udbetalingerne skal anses for at være skattepligtige.
Da [virksomhed1] IVS’ gæld til dig pr. 27. august 2018 udgør 1.401 kr. modregnes dette beløb i ud- betalingerne, som er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Du vil derfor blive beskattet med 70.899 kr. efter ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Du har været ansat i [virksomhed1] IVS, og det er indberettet, at du har modtaget 192.995 kr. i løn fra selskabet for 890 timer i indkomståret 2018. I oktober og november måned, hvor udbetalingerne er foretaget, har du ligeledes modtaget løn fra selskabet. Da udbetalingerne sker inden for en kort periode på to måneder, samt at udbetalingernes beløbsmæssige størrelse er væsentligt højere end, hvad du gennemsnitligt har modtaget i løn fra selskabet i indkomståret 2018, anses udbetalingerne for at være ekstraordinære udbetalinger, der behandles som udbytte fra selskabet.
Beløbet på 70.899 kr. beskattes derfor som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Klagers anbringende om, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven
[person6] har i sin klage over Skattestyrelsens afgørelse af 04-10-2021 gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven, idet Skattestyrelsen ikke har inddraget klagers fremsendte dokumentation. Skattestyrelsen bemærker om dette punkt i klagen, at der ikke er en konkret henvisning til hvilke regler i skatteforvaltningsloven, der ikke anses for overholdt. I klagen er der herudover ikke en konkret beskrivelse af, hvilket materiale Skattestyrelsen ikke anses for at have inddraget. Skattestyrelsen har undervejs i sagen modtaget materiale fra [person6] ad flere omgange.
Skattestyrelsen modtager materiale den 14. april 2021, der indeholder fire billedfiler, der viser udskrift af et bankkontoudtog samt en oversigt over overførsler mellem [person6]s bankkonti og [virksomhed1] IVS’ bankkonto. Skattestyrelsen modtager den 28. april 2021 årsrapport 2016/2017 og 2017/2018 for [virksomhed1] IVS. Både materialet fremsendt den 14. april 2021 og
28. april 2021 vedrører overførsler mellem [person6]s bankkonti og bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS, hvilket er behandlet i Skattestyrelsens afgørelse under punkt 4, hvor materialet bliver inddraget i Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse. Det sker eksempelvis på side 21 i afgørelsen, hvor Skattestyrelsen begrunder hvorfor, at [person6]s forklaring på overførslerne fra [virksomhed1] IVS til [person6] ikke ændrer ved, at det er Skattestyrelsens vurdering, at nogen af overførslerne fra [virksomhed1] IVS til [person6] er skattepligtige. Hertil bemærkes det, at det ikke er samtlige foretaget overførsler fra [virksomhed1] IVS til [person6], Skattestyrelsen har vurderet som værende skattepligtige. Der er foretaget en konkret vurdering af overførslerne fra [virksomhed1] IVS til [person6].
Skattestyrelsen modtager materiale den 17. maj 2021, der indeholder en liste over transaktioner fra [person6]s kontoudtog, hvor [person6] angiver hvilke transaktioner, der er en udgift relateret til salget af licensnøgler til spil. Skattestyrelsen modtager materiale den 25. maj 2021, der indeholder en oversigt, hvor [person6] har angivet indtægter og udgifter via [finans2]overførsler. Skattestyrelsen modtager materiale den 31. august 2021 som bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Materialet af den 31. august 2021 indeholder en stor mængde filer, der bl.a. består af Excel-ark med [person6]s kontoudtog for konto [...81] for årene 2016-2018, hvor [person6] har angivet en note til en del af transaktionerne. Materialet består af transaktionslister med [finans2]-overførsler, hvor [person6] enten har sendt eller modtaget penge i årene 2015-2018. Materialet består af 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed3], 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed4], samt fakturaer for køb af spil fra diverse andre spiludbydere. Materialet består herudover af fakturaer for diverse køb af bl.a. flyrejser og ferieophold, samt skærmprint af beskedsamtaler omhandlende overførsler af penge mellem [person6] og forskellige personer.
Materialet af den 17. maj 2021, 25. maj 2021 og 31. august 2021 inddrages i Skattestyrelsens afgørelse under punkt 1 og 2, hvor den skattepligtige indkomst og virksomhedens moms behandles. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte materiale er gennemgået fyldestgørende, og at der foretaget en konkret vurdering af materialet. Størstedelen af materialet modtager Skattestyrelsen den 31. august 2021, efter at Skattestyrelsen har sendt et forslag til [person6] den 15. juli 2021. Ved Skattestyrelsens gennemgang af materialet vurderes det, at [person6] dokumenterer, at der er indsætninger på hans bankkonti, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Derfor ses den skattepligtige indkomst for [person6] i indkomstårene 2016-2018 samt momstilsvaret i den uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2016-2018 ændret fra Skattestyrelsens forslag til Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsens begrundelse for det skattepligtige resultat i 2016-2018 står på side 6-10 i afgørelsen, hvor det fremsendte materiale er inddraget. Det sker eksempelvis på side 8, hvor det meste af siden omhandler Skattestyrelsens vurdering af materialet. I det fremsendte materiale den 31. august 2021 er der vedlagt kopi af to låneaftaler mellem henholdsvis [person1] og [person6] samt mellem [person2] og [person6]. Låneaftalerne bliver inddraget i Skattestyrelsens afgørelse og behandles under punkt 3. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i afgørelsen bliver redegjort fyldestgørende for, hvorfor Skattestyrelsen anser låneaftalerne som værende uden realitet og derfor tilsidesætter aftalernes indhold. Det sker i afgørelsen på side 18-19.
Klagers anbringende om afholdelse af udgifter på vegne af virksomheden
[person6] har i sin klage gjort gældende, at han har afholdt udgifter på vegne af virksomheden, der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i virksomheden. Der er i forbindelse med klagen ikke modtaget nye faktiske oplysninger vedrørende dette punkt. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen, hvor der på side 9-10 er foretaget en vurdering af fradragsberettigede driftsomkostninger. Skattestyrelsen har i sin afgørelse skønnet, at [person6] har afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger for 150.000 kr. i 2016 og for 10.000 kr. i 2017 og 2018. Skattestyrelsen fastholder sin vurdering af, at [person6] ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret at have afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger ud over de skønne- de beløb.
Klagers anbringende om, at overførsler stammer fra allerede beskattede midler eller skatte- frie midler
[person6] har i sin klage gjort gældende, at overførsler, som ses forhøjet af Skattestyrelsen, stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler. Der er i forbindelse med klagen ikke modtaget nye faktiske oplysninger vedrørende dette punkt. Skattestyrelsen henviser til afgørelsen, hvor der under punkt 1, 3 og 4 er foretaget en vurdering af overførsler til [person6]. Skattestyrelsen fastholder sin vurdering af de forskellige overførsler til [person6].
(...)”
Skattestyrelsen har på anmodning fremsendt supplerende udtalelse, efter at repræsentanten har indsendt yderligere materiale:
”(...)
Skattestyrelsen henviser til tidligere udtalelse til klage af 25. oktober 2021.
Vi sender dette yderligere materiale for indkomstårene 2016-2018:
| • | Bilagsliste nr. 1 – 99 med tilhørende bilag |
Om de vedlagte, i alt 99 bilag, bemærkes at der er tale om bilag, der af bilagsoversigten fremstår med enslydende titler. I forbindelse med gennemgangen af de vedlagte bilag er bilagene derfor nummeret af hensyn til efterfølgende henvisninger.
Klager er repræsenteret ved [person7] fra [virksomhed8], ApS. Han indsender den 30. juli 2022 en supplerende klageudtalelse. Samtidig vedlægges 98 stk. dokumenter – alle med den overordnede overskrift, oplysninger til sagen.
Den 8. august 2022 fremsender klagers repræsentant yderligere 1 stk. dokument uden yderligere kommentarer.
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Overførsler fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS.
Repræsentanten skriver ”Overførsel fra [virksomhed1] IVS til klagers private konto er tilbagebetaling af lån som klager privat har lagt ud til betaling på selskabets skattekonto. Vedhæftet dokumentation.”
Følgende bilag anses for at vedrøre ovenstående:
Bilag 73 - | Oversigt skattekonto for perioden 1/6 2017 – 30/6 2022. (Bilaget er i øvrigt uden identifikation, red.) |
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 4.
Der er ikke indsendt talmæssig opgørelse over en eventuel sammenhæng mellem indbetalingerne til den vedlagte skattekonto og overførslerne fra selskabet [virksomhed1] IVS til klager. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at indbetalingerne, der ses af den vedlagte skattekonto stammer fra klagers privatsfære.
Klager har tidligere overfor sagsbehandler kvalificeret overførslerne som ”lån”.
Indsigelse og indsendt dokumentation har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens vurdering, at udbetalingerne fra [virksomhed1] IVS, i alt kr. 72.300, er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Lån fra [person1].
Repræsentanten skriver ”De objektive omstændigheder ved lån fra [person1] er, at klager tilbagebetaler 35.000 den. 2. januar 2018 og 7.000 kr. den 27. juni 2022. Herudover bekræftes dette ved udtalelse fra långiver. Vedhæftet dokumentation på overførsler på tilbagebetaling. Dokumentation på overførsel af 35.000 kr. findes også i sagens dokumenter side 1608 i aktindsigten.”
Følgende bilag anses for at vedrøre ovenstående:
Bilag 62 - | Uddrag af bankkontoudskrift nr. 25 af 18/2 2019 fra [finans1] til [person6] af konto [...95]. På udskriften er fremhævet en hævning på 35.000,00 d. 2/1 2019 med tilhørende tekst ”Bgs [person1] Tak for Lån”. |
Bilag 81 - | Mail 11/7 2022 fra [person1] ([...@...dk]) til [person6]. Videresendt til [person7] samme dag. Emne: Fwd: Lån. Af mailen fremgår, at [person1] har lånt [person6] 117.000 kr. d. 5. oktober 2018, og at [person6] betalte 35.000 kr. tilbage d. 2. januar og 7.000 d. 27. juni 2022. (Intet årstal anført ved betalingen på 35.000 kr., red). |
Bilag 98 - | Kvittering for bankoverførsel oprettet og godkendt af [person6] 27/6 2022 kl. 11.58. Tekst er ”betaling af lån”, beløb 7.000,00 kr. er hævet på konto [...52] og indsat på konto [...78]. (Registreret ejer af konto [...52] er [person1], red.). |
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 3.
Skattestyrelsen har i afgørelsen tilsidesat den fremsendte lånaftale vedrørende overførsel af kr. 117.000 fra [person1] til [person6], som værende uden realitet bl.a. på grund af aftalens usædvanlige vilkår om, at tilbagebetaling først skal ske med en fast månedlig ydelse på DKK 1.250, 1. betaling 7. januar 2035.
Det ses således ikke at være dokumenteret, at betalingerne af henholdsvis kr. 35.000 og kr. 7.000 kan anses for at være tilknyttet et egentlig låneforhold med relation til overførslen af kr. 117.000 den 5. oktober 2018 fra [person1].
Indsigelse og indsendt dokumentation har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens vurdering, at overførslen kr. 117.000 fra [person1] er skattepligtig jf. statsskatteloven § 4.
Alle [finans2] transaktioner er af privat karaktér.
Repræsentanten skriver ”Alle [finans2] transaktioner er af privat karakter. Vedhæftet er excel ark der viser oversigt på modtaget og sendte overførsler fordelt over tid og personer der løfter bevisbyrden for den private karakter. Herudover fremsendes udtalelser fra de enkelte personer der bekræfter dette. Herudover fremsendes billeder og video materiale der også bekræfter dette.”
Følgende bilag anses for at vedrøre ovenstående:
Bilag 1 - | Excel regneark med [finans2] ind- og udbetalinger 2015 – 2018. Fordelt på personer. |
Bilag 2-4 - | Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v. |
Bilag 5 - | Mail fra [person4]. Bekræftelse på at overførsler vedrører spilkøb. Specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016 viser følgende: Fra [person4] til klager, kr. 1.250 i alt, fra klager til [person4], i alt 19.123,41. |
Bilag 6-61 - | Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v. |
Bilag 63 - | Mail fra [person8]. Bekræftelse på, at han har overført kr. 4.000 lig andel af rejse til Spanien. (Ingen angivelse af datering, red.) |
Bilag 64 - | Mail fra [person9]. Bekræftelse på, at klager anvendte [person9]s [1...com] konto i 2016 – 2018 og at han derfor overførte gevinster til klagers konto. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 65 - | Mail fra [person10]. Bekræftelse på, at klager og han har overført til hinanden ved private udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser,red.) |
Bilag 66 - | Mail fra [person11]. Bekræftelse på, at have købt en MacBook af klager i 2017 til kr. 7.000. (Ingen yderligere datering, red.) Ses ikke at indgå i omsætning. Der er set bort fra kontante indsætninger. |
Bilag 67 - | Sammen med kvittering for køb af flybilletter den 2. juli 2016 anfører klager, at medpassager har overført kr. 2.000 til ham den 9. juli 2016. Indgår ikke i omsætning. Beløbet ses ikke i specifikation 1.a. for 2016. |
Bilag 68 - | Mail fra [person12]. Bekræftelse på, at han har overført kr. 2.000 for udlæg ved brug af gavekort ved fødselsdagmiddag. (Ingen angivelse af datering, red.) Indsat 9/5 2017 kr. 1.000 med tekst ”udlæg mash-gavekort” er ikke medregnet i omsætning. |
Bilag 69 - | Mail fra [person13]. Bekræftelse på, at klager anvendte [person13]s [1...com] konto i 2016 – 2018 og at han derfor overførte gevinster til klagers konto. Endvidere udlæg i forbindelse med klagers betaling af politibøder og fælles køb af tøj. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 70 - | Redegørelse fra klager, at tlf.nr. [...29] overførte betaling for Spanien den 30.09.2017 efter udlæg. (Ingen yderligere identificering af betaler, red.) |
Bilag 71 - | Mail fra [person14]. Bekræftelse på, at have købt en højttaler af klager 26.04.2018. (Ingen beløbsmæssig angivelse, red.) 30/4 2018 overføres kr. 2.000 via [finans2] fra ”[person14]”. Medregnes i omsætning. |
Bilag 72 - | Mail fra [person15]. Bekræftelse på, at have kendt klager i flere år og at der sket overførsler mellem dem som følge af private udlæg bl.a. i forbindelse med rejser. Oftest små beløb 200-300 kr. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 74 - | Mail fra [person16]. Bekræftelse på, at han overførte kr. 1.000 og kr. 2.100 i 2017 efter hundevæddeløb. (Ingen yderligere datering, red.) Ingen betalinger via [finans2] i 2017 med navn [person16] er medregnet i omsætning. |
Bilag 75 - | Mail fra [person5]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager har været i forbindelse med køb af varer og lån mellem dem. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 76 - | Mail fra [person17]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager var på grund af venskab, små lån og udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 77 - | Mail fra [person18]. Bekræftelse på, at han overførte kr. 1.040 og kr. 904 i 2017 efter udlæg i forbindelse med tur til Spanien. (Ingen yderligere datering, red.) 25/9 2017 overføres kr. 1.040 via [finans2] fra ”[person18]”. Medregnes i omsætning. |
Bilag 78-79 - | Mails fra [person19]. Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager små lån, udlæg og spil. [person19] har også købt Iphone 7 af klager – kan ikke huske datering og beløb. Udlæg. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
Bilag 80 - | Sammen med kvittering for køb af flybilletter anfører klager, at medpassagers mor har overført kr. 2.200 til ham den 27. juli 2017. 27/7 2017 overføres kr. 2.200 via [finans2] fra ”[person20]”. Medregnes i omsætning. |
Bilag 82-97 - | Billeder af SMS-tråde, væddemål og roulette m.v. |
Bilag 99 - | Mail fra [person21] ([person22]) [person21]. Bekræftelse på, at han, [person13] (sandsynligvis [person13], red.) og klager har spillet sammen og derfor overført penge mellem hinanden, da der er blevet anvendt flere spilkonti. Endvidere udlæg i forbindelse med fælles køb af tøj. (Ingen beløbsmæssige opgørelser, red.) |
*Det med rødt tilskrevne er fremfundet ved Skattestyrelsens sammenholdes med de til afgørelsen af 4. oktober 2021 vedhæftede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 1, der vedrører samme forhold.
Det bemærkes, at repræsentantens supplerende bemærkninger alene ses at vedrøre [finans2]-transaktioner. Der er ikke yderligere og specifikke bemærkninger til f.eks. kontante indsætninger.
Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til de indsendte bilag med billeder af væddemål og SMS tråde, der alle er af privat karaktér.
Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans2] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.
I forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018, godkender Skattestyrelsen, at i alt kr. 3.240 inkl. moms (kr. 2.592 ekskl. moms) ikke skal medregnes som omsætning i 2017 og i stedet godkendes som private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejseudgifter. Se bilag nr. 77 og 80. For 2018 godkender Skattestyrelsen, at i alt kr. 2.000 inkl. moms (kr. 1.600 ekskl. moms) ikke skal medregnes til omsætning i 2018, da der er tale om salg af en højttaler. Se bilag nr. 71.
Der er hverken indsendt dokumentation eller nogen form for beløbsmæssige opgørelser i forbindelse med de forskellige forklaringer om væddemål m.v.
Det indsendte excel-regneark (bilag 1) er ikke underbygget af egentlig dokumentation i form af lånedokumentation, tilhørende udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.
(...)”
Skattestyrelsen har indsendt yderligere supplerende udtalelse efter anmodning:
”...)
Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS
Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 2 bilag:
| 1) | Kontoudskrift nr. 22 af 18/11 2018, 3 sider for perioden 18/9 – 18/11 2018. |
| 2) | Kontoudskrift nr. 23 af 18/12 2018, 2 sider for perioden 18/11 – 18/12 2018. |
Repræsentanten skriver:
Der er foretaget følgende overførsler fra selskabets bankkonto til skatteyders private konto. ( Skattestyrelsen har påført nummerering af listen af hensyn til efterfølgende kommentarer, red.)
1) | 1. oktober 2018 | 30.000,00 |
2) | 18. oktober 2018 | 6.000,00 |
3) | 29. oktober 2018 | 1.300,00 |
4) | 2. november 2018 | 10.000,00 |
5) | 26. november 2018 | 25.000,00 |
Endvidere skriver repræsentanten, at det i øvrigt fremgår at den private banksaldo ikke har været i overtræk, og at det heller ikke ses at være foretaget en disposition, hvor det har været nødvendigt for at optage ”lån” fra selskabet.
Til de enkelte overførsler på listen bemærker repræsentanten:
Ad 1) Overførslen den 1. oktober 2018 på 30.000 kr. er tilbagebetaling af lån ydet samme dag.
Ad 2) Overførslen på 6.000 kr. den 18. oktober 2018, er lån ydet til selskabet den 28. september 2018.
Ad 3) Overførslen på 1.300 kr. er højst sandsynligt for at dække et udlæg foretaget af skatteyder på vegne af selskabet. Grundet den meget lange tidsperiode fra dispositionen til i dag, er det svært at finde frem til yderligere dokumentation, der kan slå dette fast.
Ad 4) Overførslen på 10.000 kr. den 2. november 2018 er lån ydet til selskabet den 3. oktober 2018.
Ad 5) Overførsel på 25.000 kr. den 26. november 2018 udlignes den 28. november 2018 og er efter vores opfattelse omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller fejlekspeditioner.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 4.
Skattestyrelsen fremsender den 12. maj 2021 orientering til skatteyder om, at Skattestyrelsen har modtaget underbilag fra [finans1]. Der ses heraf, at være adskillige overførsler frem og tilbage mellem selskabets konto og skatteyders private konti i perioden 6/6 – 28/11 2018. Der er sket overførsler til begge skatteyders konti i [finans1], [...81] og [...95].
Størstedelen af overførslerne sker typisk frem og tilbage samme dato. Disse overførsler er ikke medregnet i Skattestyrelsens opgørelse af skattepligtige hævninger jf. ligningslovens § 16 E, da de, alene på grund af direkte datosammenfald, godkendes som værende udtryk for fejlekspeditioner.
Af selskabets årsrapport 2017/2018 fremgår kortfristet gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse med 1.219 kr. pr. 30/6 2018. Skatteyders betalinger på vegne af selskabet indtil denne dato anses for at være inkluderet heri.
Af selskabets årsrapport 2018/2019 fremgår kortfristet gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse med 9.836 kr. pr. 30/6 2019.
Der er ikke indsendt talmæssig opgørelse af skatteyders tilgodehavende/mellemregning med selskabet.
Ad 1)
Ved fornyet gennemgang af skatteyders bankkonti ses en betaling på 30.000 kr. hævet på konto [...81] den 1/10 2018 med teksten ”Dankort-nota skat.dk”. Af selskabets skattekonto ses samme dato at være registreret en betaling på 30.000 kr.
Skattestyrelsen godkender, at der sandsynligvis er tale om, at skatteyder har indbetalt til selskabets skattekonto samme dag som pengene blev overført fra selskabets konto. Transaktionerne samlet set kan derfor betragtes som en fejlekspedition.
Der ses ikke at være øvrige betalinger fra skatteyders konti, der kan afstemmes med betalinger til selskabets skattekonto eller indikerer udlæg i øvrigt med relation til selskabet efter 30/6 2018.
Ad 2)
Den 28/9 2018 ses en hævning på konto [...95] med teksten ”Bgs lån 6.000”. Skatteyder har ikke indsendt dokumentation for hævningen og har således ikke dokumenteret, at beløbet er indbetalt til selskabets konto eller, at betalingen er udtryk for et udlæg, som vedrører selskabet.
Ad 3)
Ved gennemgangen af skatteyders konti ses der ikke umiddelbart at ske betalinger efter 30/6 2018, som kan afstemmes med beløbet 1.300 kr.
Ad 4)
Ved gennemgangen af skatteyders konti ses der at være overført 10.000 kr. fra konto [...95] [finans1] opsparing til konto [...81] [finans1] lønkonto+ kredit den 3/10 2018. Altså alene en overførsel mellem skatteyders egne konti.
Der ses ikke at være øvrige hævninger fra skatteyders konti den 3/10 2018, der kan afstemmes med mulig overførsel til selskabets konto eller indikerer udlæg i øvrigt med relation til selskabet med et beløb i en størrelsesorden på 10.000 kr.
Ad 5)
Skattestyrelsen har alene godkendt fejlekspeditioner, der korrigeres med datosammenfald, da beskatningstidspunktet for hævninger er udbetalingstidspunktet.
Konklusion
Indsigelse og indsendt dokumentation har givet anledning til at Skattestyrelsens vurdering af udbetalingerne fra [virksomhed1] IVS, som anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, skal nedsættes fra 72.300 kr. til 42.300 kr.
Lån fra [person1]
Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 2 bilag:
| 1) | Mail af 20/10 2022 kl. 20.02 til repræsentant [person7] fra [person6] indeholder følgende: |
Mail af samme dato kl. 19.57 fra [person1] til [person6]:
Hej [person6]
Ang, Lånet på de 117.000kr. jeg lånte dig tilbage i 2018,
Jeg kan se du har overført 35.000 og 7.000kr
Kan du overføre de sidste 75.000kr. på konto
Reg:[...78]
Mail af samme dato kl. 20.01 fra [person6] til [person1]:
Hej [person1], har overført nu som straksoverførsel, se vedhæftet...
Kan du bekræfte at pengene er modtaget
Billede af overførsel 75.000 kr. 20/10 2022 kl. 20.00 fra konto [...52] til konto [...78].
| 2) | Mail af 20/10 2022 kl. 20.03 til repræsentant [person7] fra [person6] indeholder følgende: |
Mail af samme dato kl. 20.01 fra [person1] til [person6]:
Hej [person6]
Jeg bekræfter at have modtaget restbeløbet på de 75.000 D.D 20-10-2022.
Du skylder mig ikke flere penge
Repræsentanten skriver:
Skatteyder [person6] har optaget et lån hos [person1] på 117.000 kr. den 5. oktober 2018. Lånet er tilbagebetalt over tre omgange, henholdsvis 35.000 kr., 7.000 kr. og 75.000 kr.
Der er ikke andre overførsler end de som vedrører låneforholdet mellem [person1] og [person6]. [person1] har ikke tilkendegivet at der skulle være tale om gave.
I overførselsteksten ved de 117.000 står der lån og ved overførslerne på 35.000 kr. og 7.000 kr. står der tilbagebetaling af lån.
[person1] bekræfter herudover sammenhængen mellem lånet og tilbagebetalingen.
Det ses derfor dokumenteret og overvejende sandsynliggjort at overførslen på 117.000 kr. altid har været et lån og der er en sammenhæng mellem tilbagebetaling af 35.000 kr. og 7.000 kr. [person6] har den 20. oktober 2022 tilbagebetalt de resterende 75.000 kr.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 3.
I udtalelsen fra undertegnede af 8. september 2022 anføres som forklaring til bilag 98 i punktet ”Lån fra [person1]”, at registreret ejer af konto [...52] er [person1]. Dette er ikke korrekt, da der sker en beklagelig ombytning af de anførte kontonr. Der skulle i stedet have stået, at registreret ejer af konto [...78] er [person1].
Skattestyrelsen har ingen oplysninger om, hvem der er registreret ejer af konto [...52]. Der er sandsynligvis tale om en nyoprettet konto i 2022, hvor der endnu ikke forligger indberetning fra pengeinstitut.
Det fremgår dog af tidligere indsendt bilag 98 fra repræsentant, at overførslen af kr. 7.000 den 27/6 2022, fra konto [...52] til [person1]s konto [...78] er oprettet og godkendt af [person6]. Konto [...52] tilhører derfor med stor sandsynlighed ham, men der er ikke indsendt egentlig dokumentation herfor. Kontoen har navn BoligOpsparing.
Skattestyrelsen anser overførslen af 117.000 kr. fra [person1] til skatteyder den 5/10 2018 og de modsatrettede overførsler på 35.000 kr. den 2/1 2019 og 7.000 kr. den 27/6 2022 som værende 3 af hinanden uafhængige transaktioner.
Det er ikke afgørende, hvad der fremgår af teksten på kontoudskrifterne, da skatteyder selv påfører den ved transaktionen.
Overførslen af 75.000 kr. den 20/10 2022 anser Skattestyrelsen for konstrueret, alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt låneforhold. Den indsendte mailkorrespondance mellem [person1] og [person6] med anmodning om restindbetaling af 75.000 kr. samt bekræftelse på indfrielse af lån sker indenfor 4 minutter i tidsrummet kl.19.57 – kl. 20.01. Fra [person6] anmoder [person1] om bekræftelse på modtagelse af beløbet 75.000 kr., til bekræftelsen fremsendes fra [person1], går der kun 23 sekunder, kl. 20.01,24 – kl. 20.01,47.
I samme tidsrum med få minutters forsinkelse kl. 20.02 og kl. 20.03 fremsendes ovenstående mailkorrespondance til skatteyders repræsentant.
Skattestyrelsen har i afgørelsen tilsidesat den fremsendte lånaftale vedrørende overførsel af kr. 117.000 den 5/10 2018 fra [person1] til [person6], som værende uden realitet skattemæssigt, bl.a. på grund af aftalens usædvanlige vilkår om, at
| • | tilbagebetaling først skal ske med en fast månedlig ydelse på DKK 1.250, 1. betaling 7. januar 2035, jf. låneaftalens pkt. 3.1., og at |
| • | långiver ikke kan opsige lånet, før det er færdigbetalt i overensstemmelse med punkt 3.1, med mindre der foreligger misligholdelse fra låntagers side, jf. låneaftalens pkt. 3.2. |
Det ses således ikke at være dokumenteret, at betalingerne af henholdsvis kr. 35.000 og kr. 7.000 kan anses for at være tilknyttet et egentligt låneforhold med relation til overførslen af kr. 117.000 den 5. oktober 2018 fra [person1] ud fra ovenstående aftale mellem [person1] og [person6]. Det samme gør sig gældende for betalingen af kr. 75.000 den 20/10 2022.
Konklusion
Indsigelse og indsendt dokumentation har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens vurdering, at overførslen kr. 117.000 fra [person1] er skattepligtig i 2018 jf. statsskatteloven § 4.
Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed
Repræsentanten skriver:
Det er dokumenteret at udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst er bogført og bilagsnummereret. Ligesom momstilsvaret er opgjort.
Skattestyrelsens skøn er opgjort på et forkert grundlag, da der både ikke er taget højde for samtlige dokumenterede udgifter og at der er indregnet omsætning ud fra private overførsler fra venner og familie gennem [finans2].
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 3.
Alle [finans2] transaktioner er af privat karaktér
Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 1 bilag:
| 1) | Excel regneark med [finans2] ind- og udbetalinger 2015 – 2018. Fordelt på personer. |
Repræsentanten skriver:
Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i et eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans2] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.
Det faktum at Skattestyrelsen har godkendt [finans2] transaktioner under 1.000 kr., betyder ikke at man skal lukke øjnene for alle andre beviser i sagen vedr. transaktioner der overstiger dette beløb. Der skal tages en konkret stilling til de dokumenter og beviser der ligger for den enkelte transaktion.
For nogle personer kan en grænse på 1.000 kr. være meget eller lidt. Dette skøn skal fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder i den nærværende sag. Bekræftelser fra personer på mail og sms er også suppleret med f.eks. betalinger til flyrejser, mad, tøj og væddemål hvor det er dokumenteret at [person6] har foretaget udlæg fra sin egen konto og modtaget efterfølgende betalinger fra venner og bekendte for deres egen del. Det står både i teksten ved [finans2] overførsler, bekræftelse på mail samt de øvrige objektive momenter med kvittering fra flyrejser, restaurant, tøj, væddemål m.m.
Det er ikke sandsynligt, at betaling for [person6]s erhvervsaktivitet med salg af spil og koder til spil er sket fra personer der jævnligt overfører og modtager [finans2] transaktioner der også har en beløbsmæssig størrelse der er langt højere end prisen for salg af kode til spil når man kigger på den omsætning som [person6] har godkendt, er erhvervsmæssig. Det er [person6]s venner og ikke kunder.
Herudover er der billeder og videoer af de selv samme personer hvor de tydeligt kan ses at overførslerne mellem vennerne har været af privat karakter. Til sidst er dette dokumenteret ved en samlet opgørelse af modtagne og fremsendte overførsler fordelt over de respektive personer (venner og familie) med tilhørende noter til transaktionerne. Af noterne fremgår der blandt andet udlæg til mad, rejser, lån, casino m.m. – Opgørelsen ses i excelarket Final [finans2] under fanen Pivot table (person). Alle personer har indsendt en bekræftelse på, at der ikke har været tale om forretningsmæssige transaktioner imellem skatteyder og de pågældende personer (fremsendt) ligesom, at alle personer kan vidne på dette til retsmødet, hvis dette ønskes yderligere belyst fra Landsskatteretten.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til afgørelse af 4. oktober 2021, punkt 1.
Se også supplerende klageudtalelse af 8. september 2022 fra undertegnede.
Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans2] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.
Der vil altid være en usikkerhedsmargen ved udøvelse af skøn som følge af manglende dokumentation. At enkelte overførsler på 1.000 kr. eller derover kan være udtryk for private transaktioner imødegår blot den usikkerhed, at det omvendte kan være tilfældet for enkelte transaktioner under 1.000 kr. Overordnet set anses det samlede skøn ikke for at urimeligt eller åbenlyst forkert.
Skatteyder har tidligere i forløbet forklaret, at han, på grund af begrænsning på hans betalingskort vedrørende udenlandske køb, overførte penge via [finans2] til to navngivne venner, som så købte spil med deres betalingskort. Forklaringen er ikke underbygget af talmæssige opgørelser af eventuelle mellemværender herved, men ud fra forklaringen finder Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at overførslerne via [finans2] udelukkende omfatter private overførsler mellem venner.
Der er som udgangspunkt hverken indsendt dokumentation eller nogen form for beløbsmæssige opgørelser i forbindelse med de forskellige personers forklaringer om væddemål m.v. i de indsendte bekræftelser på, at [finans2] overførslerne i det fremsendte regneark er af privat karaktér. Se bilagsoversigten, der blev udarbejdet i forbindelse med supplerende udtalelse af 8. september 2022.
Disse bilag er omfattet:
Bilag 5 – [person4] bekræfter, at overførelser, som er vedhæftet i mailen er foretaget til spilkøb.
(Specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016 viser følgende: Fra [person4] kr. 1.250 i alt, til [person4] kr. 19.123,41 i alt, netto kr. 17.873,41, red.).
Bilag 64 – [person9] bekræfter, at [person6] i 2016 – 2018 har brugt [person9]s [1...com] konto. Når [person6] vandt gevinster, blev pengene indsat på [person9]s konto og han overførte dem videre til [person6].
Bilag 65 – [person10] husker at have arbejdet sammen med [person6] i 2016. Overført til hinanden ved udlæg til frokost/mad eller kontormateriale i firmaet [virksomhed9].
Bilag 69 – [person13] forklarer, at han og [person6] har kendt hinanden i flere år. De mødtes ofte efter skoletid, hvor de tog på netcafe, spillede odds sammen osv. Nogle gange lånte [person13] penge af [person6], fordi han ikke havde mange penge, da han var på SU. [person13] lånte penge af [person6], som blev overført til hans konto og så blev pengene brugt til i kiosker, hvor de sammen spillede cashpoint og hundevæddeløb. Det var i 2016, 2017 og 2018. De spillede også sammen på [1...com] på rouletten eller på fodboldkampe. Når de vandt på [1...com] blev pengene indsat på [person13]s konto og halvdelen blev så overført til [person6]. Der har også været nogle gange, hvor [person13] har fået bøder fra bl.a. politiet, som [person6] har betalt for ham og efterfølgende har [person13] betalt, når han kunne. I forbindelse med en afdragsordning, som [person13] fik med politiet, betalte [person6] afdragene. De har også sammen bestilt og købt tøj på [...com], så der kun skulle betales 1 fragt og [person13] har efterfølgende overført hans andel af køb til [person6].
Bilag 72 – [person15] forklarer, at han og [person6] har kendt hinanden i 10+ år og ofte har været ude og spise m.m., samt været forskellige steder i verdenen f.eks. Makedonien, Albanien og Kosovo. Nogle gange har [person6] lagt ud for f.eks. bil, busbilletter og ture. Der er så blevet overført frem og tilbage mellem dem. Det har ofte været små beløb som 200-300 kr., nogle gange lidt højere. Der har været tale lån / udlæg / tilbagebetaling mellem dem siden 2016, 2017 og 2018.
Bilag 75 – [person5] forklarer, at overførslerne mellem ham og [person6] har været ifm. køb af varer (spil) og lån mellem hinanden. Han anfører herudover, at der aldrig har været tale om løn.
(Specificerede overførsler i perioden 5/1 – 8/6 2016 viser følgende: Fra [person5] kr. 5.807,30 i alt, til [person5] kr. 65.904,88 i alt, netto kr. 60.097,58. Specificerede overførsler i perioden 25/2 – 25/6 2017 viser følgende: Fra [person5] kr. 13.900 i alt, til [person5] kr. 6.850 i alt, netto kr. 7.050, red.).
Bilag 76 – [person17] forklarer, at overførslerne mellem ham og [person6] hovedsageligt var dækkende indenfor personligt lån, økonomisk pusterum/hjælp, mad/restauranter samt diverse. Overførslerne var af venskabelig karaktér mellem to venner på personlig plan.
Bilag 78 – [person19] forklarer, at han og [person6] i 2016, 2017 og 2018 har lånt hinanden penge, samt at de har spillet på kasino sammen på nettet og i kiosker m.v. Nogle gange delte de gevinster ved at overføre penge til hinanden frem og tilbage. [person19] skriver også, at han har købt en Iphone 7 af [person6] engang, og at han har overført penge herfor til [person6]. Tidspunkt er ukendt. Han skriver også, at både han og [person6] nogle gang har lagt ud for mad, hvor de så har overført frem og tilbage.
Bilag 99 – [person21] forklarer, at han sammen med [person6] og [person13] har spillet på hundevæddeløb, fodboldkampe på [1...com] og cashpoint i kiosker i 2016-2018. Han skriver, at de overførte penge til hinanden, fordi deres konti blev begrænset af et spilloft eller hvis de spillede sammen og overførte gevinsterne til hinanden via [finans2] eller kontooverførsel. Han skriver også, at de sammen har bestilt tøj m.v. for at spare fragt. Han slutter med at skrive, at alle overførsler mellem dem har været lån / gevinster / tøjkøb.
Det indsendte excel-regneark er ikke underbygget af dokumentation i form af lånedokumentation, dokumentation for udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber i øvrigt. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte personer skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.
Konklusion
I forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., hvor medregnet omsætning er specificeret for 2016 – 2018, godkendte Skattestyrelsen i supplerende udtalelse af 8. september 2022, at i alt kr. 3.240 inkl. moms (kr. 2.592 ekskl. moms) ikke skal medregnes som omsætning i 2017 og i stedet godkendes som private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejseudgifter. Se bilag nr. 77 og 80.
For 2018 godkendte Skattestyrelsen i samme udtalelse, at i alt kr. 2.000 inkl. moms (kr. 1.600 ekskl. moms) ikke skal medregnes til omsætning i 2018, da der er tale om salg af en højttaler. Se bilag nr. 71.
(...)”
Skattestyrelsen har fremsendt supplerende udtalelse i forbindelse med, at repræsentanten har fremsendt yderligere materiale:
”(...)
Klagers repræsentant [person7] fra [virksomhed10] ApS har samme dag indsendt to henvendelser. Sammen med henvendelserne med supplerende bemærkninger til klagen har repræsentanten vedlagt 2 stk. dokumenter – begge med den overordnede overskrift, bemærkninger til udtalelser fra myndigheder i Skatteforvaltningen.
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen eller i tidligere fremsendte supplerende bemærkninger.
Skattestyrelsen har derfor alene enkelte uddybende bemærkninger til de indsendte bemærkninger og bilag fra klagers repræsentant [person7] fra [virksomhed10] ApS.
Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS
Repræsentanten skriver:
I den konkrete sag er der ikke tale om samhandel mellem hovedanpartshaver og selskabet, men at hovedanpartshaver stiller din bankkonto til rådighed for at selskabet kan foretage en transaktion for betaling af selskabets udgift der er:
- I selskabets interesse
- Omfattet af reglerne om fradrag ved erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst
- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for selskabet
- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for branchen
- Betaling til affiliate marketing er til 3. mand, hvorfor det også er på markedsmæssig vilkår.
Der har dermed aldrig været tale om lån med eller uden tilbagebetalingspligt, men en mellemstation for den egentlige transaktion til 3. mand for betaling af affiliate marketing.
Repræsentanten anfører 2 hævninger fra [virksomhed1] IVS overført til [person6]:
- 2. november 2018, 10.000 kr.
- 26. november 2018, 25.000 kr.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Ad 1)
Ved gennemgangen af skatteyders konti ses der at være overført 10.000 kr. fra konto [...95] [finans1] opsparing til konto [...81] [finans1] lønkonto+ kredit den 3/10 2018. Altså alene en overførsel mellem skatteyders egne konti.
Der ses ikke at være øvrige hævninger fra skatteyders konti den 3/10 2018, der kan afstemmes med mulig tilbageførsel til selskabets konto eller indikerer udlæg i øvrigt med relation til selskabet med et beløb i en størrelsesorden på 10.000 kr.
Ad 2)
Skattestyrelsen har alene godkendt fejlekspeditioner, der korrigeres med datosammenfald, da beskatningstidspunktet for hævninger er udbetalingstidspunktet.
Lån fra [person1]
Repræsentantens bemærkninger til dette punkt er vedlagt 2 bilag:
| 2) | Kontoudskrift fra [finans3] konto [...52], side 1 af 3 dækkende perioden 2/5 – 31/10 2022. Kontoudskriftet er delvist udvisket, hvad angår transaktionsbeløb og saldo, men der ses den 20/10 2022 at være overført 75.000,00 kr. til konto [...78]. |
| 3) | Kontoudskrift fra [finans4] konto [...14], side 6 af 7 dækkende perioden 14/12 – 29/12 2018. Heraf fremgår en indsætning den 29/12 2018 på 35.000,00 kr. med teksten [person1] Tak for lån fra [person6]. |
Repræsentanten skriver:
Skattestyrelsen anser tilbagebetaling af lån til [person1] på 117.000 kr. med 35.000 kr., 7.000 kr. samt 75.000 kr. som tre af hinanden uafhængige transaktioner samt at overførslerne er konstrueret, alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt låneforhold.
Argumentet herfor er, at det ikke er afgørende, hvad der fremgår af teksten på kontoudskrifterne, da skatteyder selv påfører den ved transaktionen og det dermed som udgangspunkt ikke er tale om lån, når det fremgår af overførselsteksten.
Argumentet for påstanden om at låneforholdet er konstrueret er, at bekræftelse på modtagelse sker med få tids mellemrum. Dette er uhørt og bestrides.
Indfrielsen kunne som de fleste indfrielser mellem familie og venner ske ved telefonopkald. Men skatteyder er blevet rådgivet af os, at såfremt en indfrielse skal finde sted, må det gerne dokumenteres skriftligt.
Den af Skattestyrelsen nævnte låneaftale på ”usædvanlige vilkår” er ikke underskrevet. Hverken fra låntager eller långiver.
Det skal noteres, endnu en gang at de 35.000 kr. med tilbagebetaling af lån bliver overført før skattesagen starter, med teksten tak for lån, hvorfor vi bl.a. fastholder at de objektive omstændigheder bag hele låneforholdet er dokumenteret og sandsynliggjort tilstrækkeligt.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Det er korrekt, at den indsendte låneaftale ikke er underskrevet af låntager og långiver. Det skal understreges, at det er [person6], der har indsendt låneaftalen, som dokumentation for at der er tale om et låneforhold.
Af de overordnede betingelser i den indsendte låneaftale fremgår, at lånet er uopsigeligeligt fra långivers side. Der er således ikke tale om et anfordringslån.
Der er ikke indsendt anden dokumentation og det er således ikke dokumenteret, at betaling af 35.000 kr. og 7.000 kr. relaterer sig til ovenstående ”lån”, ligesom restbetaling af 75.000 kr. fremstår som konstrueret, da långiver ikke kan kræve lånet indfriet jf. den indsendte låneaftale.
Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed
Repræsentanten skriver:
Overførsler fra [person6] til to navngivne venner, som så købte spil til [person6]s virksomhed er fortsat en privat transaktion mellem [person6] og to navngivne venner. Når [person6] privat beder en ven om at købe et spil på vegne af ham eller sin virksomhed er det ikke udtryk for at de samme personer så er kunder og overførsler fra dem skal betragtes som omsætning i virksomheden. Det er overførsler fra [person6] til de to navngivne personer og ikke omvendt. Forklaringen er også underbygget og dokumenteret med udgiftsbilag for købet, der også er medtaget i virksomhedens bogføring og regnskab. Der er fremsendt talmæssig opgørelse af præcis overført og modtagne beløber fordelt på de enkelte personer. Resultatet er ikke at [person6] ender med en højere indbetaling end udbetaling. Omsætning i virksomhed er karakteriseret ved at der sker overførsel til skatteyder og ikke at der sker overførsler frem og tilbage med angivelse af tekst som udlæg for at gå i byen sammen, købe tøj sammen og refunderer udlæg m.v.
Der er tidligere fremsendt korrespondance mellem de samme personer, billeder samt video der dokumenterer de faktiske forhold om, at transaktionerne har været af privat karakter der har omfattet udlæg til mad, tøj, rejser, spil på casino m.m.
Herudover kan der ikke for to navngivne venner, drages en samlet vurdering af alle overførsler.
Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
Der henvises til tidligere fremsendte bemærkninger til samme punkt.
Vedrørende to navngivne venner, som Skattestyrelsen går ud fra er [person4] og [person5] er der ikke indsendt fyldestgørende dokumentation for at overførslerne vedrører køb af spil og lån, men som udgangspunkt kan overførslerne fra [person6] til de to personer rummes i det skønsmæssigt godkendte fradrag for varekøb.
Der er som udgangspunkt tale om overførsler mellem erhvervsdrivende, hvis virksomhed vedrører samme aktivitet, som [person6]s virksomhed.
[person4]:
Bekræftelse på at overførsler vedrører spilkøb.
Af det indsendte excel-ark fremgår specificerede overførsler i perioden 27/7 – 15/8 2016: Fra [person4] kr. 1.250 i alt, til [person4] kr. 19.123,41 i alt, netto kr. 17.873,41.
[person5]:
Bekræftelse på, at overførsler mellem ham og klager har været i forbindelse med køb af varer (spil) og lån mellem dem.
Af det indsendte excel-ark fremgår specificerede overførsler i perioden 5/1 – 8/6 2016: Fra [person5] kr. 5.807,30 i alt, til [person5] kr. 65.904,88 i alt, netto kr. 60.097,58. Specificerede overførsler i perioden 25/2 – 25/6 2017 viser følgende: Fra [person5] kr. 13.900 i alt, til [person5] kr. 6.850 i alt, netto kr. 7.050.
(...)”
Skattestyrelsen har fremsendt følgende erklæring i sagen:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overvejende grad indstiller en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af den 4. oktober 2021, hvor klagers resultat af virksomhed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 skønsmæssigt er opgjort på baggrund af indsætninger på klagers bankkonti.
Skattestyrelsen er endvidere enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en stadfæstelse af den skønsmæssige forhøjelse af anden personlig indkomst for indkomståret 2018, samt at hævninger på bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS, der er overført til klager anses for aktieindkomst.
Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, som ses overholdt, løber fra et senere tidspunkt end indstillet.
Uregistreret virksomhed
Skattestyrelsen har den 28. januar 2021 modtaget en anmeldelse om, at klager via internetsiden [2...dk] har solgt licensnøgler til spil. Klager har for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke været registreret med selvstændig virksomhed.
Klager har således drevet uregistreret virksomhed, hvor aktiviteten har været salg af licensnøgler til spil. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efter august 2016 skifter virksomhedens aktiviteter karakter fra at vedrøre videresalg af licensnøgler til spil til aktiviteter bestående af forskellige former for IT-arbejde.
Det følger af skattekontrollovens § 3, at erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, Skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringsloven.
Der er ikke fremlagt et regnskab, der opfylder kravene, der fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven, herunder at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at det var berettiget at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på klagers konti. Skattestyrelsen har alene medtaget indsætninger på 1.000 kr. eller derover.
Hvis det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det som udgangspunkt den skattepligtige at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Klagers forklaringer skal endvidere være bestyrket af objektive kendsgerninger. Der henvises til SKM2008.905.HR og SKM2017.233.BR.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager har godtgjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke er skattepligtige. Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne stammer fra udeholdt omsætning i virksomheden.
Det bemærkes dog, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af indsendte bilag, sammenholdt med de til afgørelsen udarbejdede bilag 1.a. – 3.a., i en supplerende udtalelse af 8. september 2022 for indkomståret 2017 godkendte, at 2.592 kr. ekskl. moms ikke skal medregnes som skattepligtig indkomst, da det er godkendt, at der er tale om private transaktioner i forbindelse med udlæg af rejser. For indkomståret 2018 har Skattestyrelsen godkendt, at 1.600 kr. ekskl. moms ikke skal medregnes til den skattepligtige omsætning, idet der er tale om salg af en højtaler.
Skattestyrelsen fastholder herefter den påklagede afgørelse for indkomståret 2016. For indkomståret 2017 finder Skattestyrelsen, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 2.592 kr. til 141.408 kr., og for indkomståret 2018 skal overskud af virksomhed nedsættes med 1.600 kr. til 269.040 kr.
Fradrag for driftsomkostninger
Udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af SKM2004.162.HR, at bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som udgangspunkt påhviler skatteyderen.
Skattestyrelsen har ved opgørelse af virksomhedens overskud ved salg af licensnøgler til spil, skønsmæssigt godkendt driftsomkostninger med 150.000 kr. For indkomstårene 2017 og 2018 har virksomhedens aktivitet bestået af forskellige former for IT-arbejde samt arbejde af ukendt karakter, og Skattestyrelsen har for hvert af indkomstårene 2017 og 2018 godkendt et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger med 10.000 kr.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for at godkende fradrag for driftsomkostninger ud over de beløb, som Skattestyrelsen allerede har godkendt for de påklagede indkomstår.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for driftsomkostninger med henholdsvis 150.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Forhøjelse af anden personlig indkomst
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 beskattet klager af to indsætninger på klagers konto på henholdsvis 117.000 kr. og 113.000 kr.
Klager har den 31. juli 2021 fremsendt to gældsbreve, hvoraf det fremgår, at [person1] den 5. oktober 2018 har lånt 117.000 kr. til klager, og at [person2] den 1. november 2018 har lånt 113.000 kr. til klager.
Det fremgår, at de indsendte gældsbreve ikke er påført med en underskrift af hverken långiver eller låntager. Derudover er der ikke påført datering for aftalernes indgåelse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om usædvanlige lånevilkår mellem to uafhængige parter. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det er usædvanligt, at tilbagebetaling af lånene først skal påbegyndes i henholdsvis 2035 og 2036, når der samtidig ikke er stillet nogen sikkerhed for lånene.
Det er forsat Skattestyrelsens opfattelse, at der samlet set ikke er nogle objektive kendsgerninger, der bestyrker, at indbetalingerne på klagers konto på 117.000 kr. og 113.000 kr. er lån.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at klagers personlige indkomst for indkomståret 2018 skal forhøjes med 230.000 kr.
Gæld til [virksomhed1] IVS – mellemregning hovedanpartshaver
Skattestyrelsen har opgjort klagers hævninger til 70.899 kr. for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018, fra hvilket tidspunkt klager har haft en gæld til selskabet.
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, der udøver bestemmende indflydelse over selskabet, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Klager og selskabet er omfattet personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klager eller et lån til klager forøges, anses for omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til SKM2021.422.VLR.
Repræsentanten har efterfølgende indsendt dokumentation for, at overførslen den 1. oktober 2018 på 30.000 kr. fra selskabet er tilbagebetalt den samme dag. Skattestyrelsen finder det herefter dokumenteret, at hævningen på 30.000 kr. er en fejlekspedition, som samtidigt korrigeres samme dag. Hævningerne i selskabet, som anses som maskeret udlodning skal derfor nedsættes med 30.000 kr.
Skattestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret, at de øvrige beløb er udlæg, som vedrører selskabet, eller at beløbet er indbetalt på selskabets konto samme dag, som beløbet er overført fra selskabet til klager. Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager skal beskattes af lånet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Skattestyrelsen finder herefter, at beskatning af maskeret udlodning skal nedsættes fra 70.899 kr. til 40.899 kr.
Ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagers ansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27.
Skattestyrelsen finder, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan endvidere henvises til SKM2019.439.BR.
Efter fornyet overvejelse finder Skattestyrelsen ikke, at kundskabstidspunktet løber fra den 28. januar 2021, som anført i afgørelsen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kundskabstidspunktet tidligst er den 14. april 2021, hvor Skattestyrelsen modtager dele af det materiale, som Skattestyrelsens anmodede klager om i brev af 26. februar 2021, samt klagers besvarelse af en række spørgsmål.
Der kan henvises til retspraksis på Money Transfer området, herunder SKM2019.388.VLR, hvor Landsretten fandt, at det først var ved modtagelsen af den skattepligtiges redegørelse for indsætningerne, at SKAT kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse og afgørelse henholdsvis den 15. juli 2021 og den 4. oktober 2021, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ses derfor overholdt.
Det bemærkes, at idet Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 15. juli 2021 og afgørelse den 4. oktober 2021 ligger genoptagelse af indkomståret 2018 inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Hjemvisning
Skattestyrelsen finder, at det fremsendte materiale er gennemgået fyldestgørende, samt at der er foretaget en konkret vurdering af materialet. Det fremgår ligeledes af afgørelsen af den 4. oktober 2021, at materialet er inddraget.
Idet afgørelsen ikke bygger på et forkert retsligt grundlag, ikke er behæftet med sagsbehandlingsmangler eller bygger på et (klart) utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at hjemvise afgørelsen til fornyet sagsbehandling hos Skattestyrelsen.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens skatteansættelse samt momsforhøjelse for indkomstårene 2016, 2017 samt 2018 hjemvises til Skattestyrelsen.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at [person6]s skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 138.385 kr., at [person6]s skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 144.000 kr., at [person6]s skatteansættelse for indkomståret 2018 nedsættes med 571.539 kr.
Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at Skattestyrelsen ikke har overholdt reglerne i skatteforvaltningsloven idet Skattestyrelsen ikke har inddraget klagers fremsendte dokumentation.
Skattestyrelsen har ikke gennemgået eller fyldestgørende redegjort for det fremsendte materiale, hvorfor en forsigtig afvisning af materialet ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller overholdelse af skatteforvaltningsloven. Såfremt Skattestyrelsen havde overholdt gældende ret, havde udfaldet af sagen været væsentlig anderledes.
Herefter gøres det gældende, at klager har afholdt udgifter på vegne af virksomheden der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst i virksomheden. De herudover overførsler som ses forhøjet af Skattestyrelsen stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler.
(...)”
Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:
”(...)
Skattestyrelsen har fastsat driftsudgifter efter et skøn i 2016 til 150.000 kr.
Der er tidligere fremsendt dokumentation for driftsudgifter. De samme bilag er nu bogført og der er opstillet en opgørelse over resultatet for 2016 der udgøre et underskud på 77.103,77 kr.
Det er underskuddet i indkomståret der var resultatet af at aktiviteten ophørte. Dette stemmer overens med tidligere forklaringer fra skatteyder om at der for salg af spil var flere udgifter end indtægter.
Vedhæftet saldobalance der viser resultatet og størrelsen på den skyldige moms for 2016 som udgør 46.809 kr.
Vedhæftet kontospecifikationer og bilag der er bilagsnummereret og kan følges i bogføringen.
Alle indsætninger der ikke vedrører omsætning i virksomheden heriblandt [finans2] mellem venner og familie er kommenteret af skatteyder, sandsynliggjort med forklaringer og understøttet af underliggende dokumentation i form af kvitteringer fra spilgevinster, samtaler andet relevant materiale.
Lån på 117.000 kr. og 113.000 kr. har altid været lån. På lånoptagelsestidspunktet var der ikke udformet et formelt gældsbrev men skatteyder har både betalt af på et af lånene med 35.000 kr. den 2. januar 2019 og 27. juni 2022 med 7.000 kr. - Tro og loveerklæring fra långivere fremsendes og nyoprettet gældsbrev der kan dokumenterer det dengang ydet lån og status på restgæld i dag fremsendes.
(...)”
Repræsentanten har fremsendt yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen:
Overførsel fra [virksomhed1] IVS til klagers private konto er tilbagebetaling af lån som klager privat
har lagt ud til betaling på selskabets skattekonto. Vedhæftet dokumentation.
De objektive omstændigheder ved lån fra [person1] er, at klager tilbagebetaler 35.000 den. 2. januar 2018 og 7.000 kr. den 27. juni 2022. Herudover bekræftes dette ved udtalelse fra långiver. Vedhæftet dokumentation på overførsler på tilbagebetaling. Dokumentation på overførsel af 35.000 kr. findes også i sagens dokumenter side 1608 i aktindsigten.
Alle [finans2] transaktioner er af privat karakter. Vedhæftet er excel ark der viser oversigt på modtaget og sendte overførsler fordelt over tid og personer der løfter bevisbyrden for den private karakter. Herudover fremsendes udtalelser fra de enkelte personer der bekræfter dette. Herudover fremsendes billeder og video materiale der også bekræfter dette.
(...)”
Der har været afholdt kontormøde med klageren og dennes repræsentant, hvor repræsentanten har oplyst følgende:
”(...)
Repræsentanten indledte med at fastslå, at klageren i indkomståret 2016 og i mindre omfang i 2017 havde solgt spil.
For indkomståret 2018 havde klagerenen haft indtægter ved konsulentarbejde.
Klageren har indsendt bogføring for indkomståret 2017, hvor der efter fradrag for udgifter er opgjort et resultat på -77.000 kr.
Der var ligeledes opgjort et momstilsvar på 46.000 kr. for kalenderåret 2016.
På klagerens konto var der en del private indsættelser og hævninger. Der har været tale om udlæg, som klageren har gjort for sine venner og efterfølgende fået pengene tilbage. Det har været udlæg for flyrejser, tøj og væddemål.
Klageren oplyste også, at han ikke havde [finans2] erhverv, hvilket også understøttede at der ikke var tale om erhvervsmæssige indsætninger.
I forhold til private lån oplyste repræsentanten, at lånet på 117.000 kr. var afdraget med henholdsvis 35.000 kr. og 7.000 kr. og at der forelå dokumentation for tilbagebetalingerne.
Det blev ikke anfægtet, at det andet beløb på 113.000 kr. skulle beskattes, da man ikke havde den fornødne dokumentation for, at der var tale om et lån.
Repræsentanten oplyste, at man ønskede sagen afgjort ved Landsskatteretten ved et retsmøde, hvis Skatteankestyrelsens indstilling ikke imødekommer repræsentantens påstande.
(...)”
Repræsentanten har efterfølgende indsendt bemærkninger i dokument benævnt ”Endelig klage”:
”(...)
Primære påstand: Hjemvisning
Subsidiære påstand: Skattestyrelsen skal nedsætte den skattepligtige indkomst og momstilsvar med:
Indkomståret 2016:
Vedrørende virksomhed: 215.488 kr. (svarende til en skattepligtig indkomst på -77.103 kr. jf. fremsendte bogføring og saldobalance)
Moms: 25.111 kr., (svarende til et samlet momstilsvar på 46.809 kr., jf. fremsendte bogføring og saldobalance og samt opgørelse over private [finans2] transaktioner over 1.000 kr. på 14.492 – moms heraf: 2.898 kr.)
[finans2] overførsler over 1.000 kr.: 11.594 kr. (uden beregnet moms)
Samlet nedsættelse for 2017: 227.082 kr. Moms: 25.111 kr.
Indkomståret 2017:
Private [finans2] transaktioner over 1.000 kr. der fejlagtigt er beskattet: 56.499 kr.
Moms: 14.125 kr., vedr. private [finans2] transaktioner på 70.624 – moms heraf: 14.125 kr.)
Samlet nedsættelse for 2017: 56.499 kr. Moms: 14.125 kr.
Indkomståret 2018:
Vedrørende overførsler fra [virksomhed1]: 72.300 kr.
Lån fra [person1]: 117.000 kr.
[finans2] overførsler over 1.000 kr.: 120.236 kr. (uden beregnet moms) – Moms heraf: 30.059 kr.
Samlet for 2018: 309.536 kr. Moms: 30.059 kr.
Skattestyrelsens skøn er baseret på et forkert grundlag. Det er urimeligt, og har en utilsigtet skattemæssig konsekvens, da skatteyder på ingen måde har haft denne indkomst i de pågældende perioder. Der foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale og underliggende dokumentation for erhvervsaktiviteten. Herudover er der fremlagt sandsynliggørelse at [finans2] overførsler er af private karakter, ligesom overførsler fra selskabet [virksomhed1] IVS og skatteyders private bankkonto ikke skal beskattes. Til sidst er der ud fra objektive omstændigheder dokumenteret at der er tale om lån mellem skatteyder og [person1].
Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS:
Der er foretaget følgende overførsler fra selskabets bankkonto til skatteyders private konto.
1. oktober 2018 30.000,00
18. oktober 2018 6.000,00
29. oktober 2018 1.300,00
2. november 2018 10.000,00
26. november 2018 25.000,00
Overførslen den 1. oktober 2018 på 30.000 kr. er tilbagebetaling af lån ydet samme dag.
Overførslen på 10.000 kr. den 2. november 2018, er lån ydet til selskabet den 3. oktober 2018.
Overførsel på 25.000 kr. den 26. november 2018 udlignes den 28. november 2018 og er efter vores opfattelse omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller fejlekspeditioner.
Som det i øvrigt fremgår af den private banksaldo, har denne ikke været i overtræk og det ses heller ikke at der er foretaget en disposition, hvor det har været nødvendigt for at optage ”lån” fra selskabet.
Overførslen på 6.000 kr. den 18. oktober 2018, er lån ydet til selskabet den 28. september 2018, hvor overførslen på 1.300 kr. er højst sandsynligt for at dække et udlæg foretaget af skatteyder på vegne af selskabet og grundet den meget lange tidsperiode fra dispositionen til i dag, er det svært at finde frem til yderligere dokumentation der kan slå dette fast.
Skattestyrelsen skriver i sine bemærkninger 8. september 2022 at: ”Der ikke er tilsendt talmæssig opgørelse over en eventuel sammenhæng mellem indbetalingerne til den vedlagte skattekonto og overførslerne fra selskabet [virksomhed1] IVS. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at indbetalingerne, der ses af den vedlagte skattekonto stammer fra klagers privatsfære.” Det er faktuelt forkert. Dokumentationen findes i de bankkontoudtog som Skattestyrelsen selv har udformet skønnet på baggrund af. Vi vedhæfter udtrækket på ny hvor overførsler er markeret. Overførsler fra [virksomhed1] IVS er enten tilbagebetaling af lån eller transaktioner omfattet af LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. og/eller fejlekspeditioner.
Lån fra [person1]:
Skatteyder [person6] har optaget et lån hos [person1] på 117.000 kr. den 5. oktober 2018. Lånet er tilbagebetalt over tre omgange, henholdsvis 35.000 kr., 7.000 kr. og 75.000 kr.
Der er ikke andre overførsler end de som vedrører låneforholdet mellem [person1] og [person6]. [person1] har ikke tilkendegivet at der skulle være tale om gave.
I overførselsteksten ved de 117.000 står der lån og ved overførslerne på 35.000 kr. og 7.000 kr. står der tilbagebetaling af lån.
[person1] bekræfter herudover sammenhængen mellem lånet og tilbagebetalingen.
Det ses derfor dokumenteret og overvejende sandsynliggjort at overførslen på 117.000 kr. altid har været et lån og der er en sammenhæng mellem tilbagebetaling af 35.000 kr. og 7.000 kr. [person6] har den 20. oktober 2022 tilbagebetalt de resterende 75.000 kr.
Vedlagt er dokumentation i form af overførsel samt bekræftelse fra långiveren [person1].
Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed:
Det er dokumenteret at udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst er bogført og bilagsnummereret. Ligesom momstilsvaret er opgjort.
Skattestyrelsens skøn er opgjort på et forkert grundlag, da der både ikke er taget højde for samtlige dokumenterede udgifter og at der er indregnet omsætning ud fra private overførsler fra venner og familie gennem [finans2].
Alle [finans2] transaktioner er af privat karakter:
Skattestyrelsen godkender, at man mellem venner i eller andet omfang spiller sammen, går i byen sammen, køber tøj sammen og refunderer udlæg m.v. Derfor har sagsbehandler i afgørelse af 4. oktober 2021 netop også set bort fra overførsler via [finans2] til klagers konti under 1.000 kr. for at imødegå dette.
Det faktum at Skattestyrelsen har godkendt [finans2] transaktioner under 1.000 kr., betyder ikke at man skal lukke øjnene for alle andre beviser i sagen vedr. transaktioner der overstiger dette beløb. Der skal tages en konkret stilling til de dokumenter og beviser der ligger for den enkelte transaktion.
For nogle personer kan en grænse på 1.000 kr. være meget eller lidt. Dette skøn skal fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder i den nærværende sag. Bekræftelser fra personer på mail og sms er også suppleret med f.eks. betalinger til flyrejser, mad, tøj og væddemål hvor det er dokumenteret at [person6] har foretaget udlæg fra sin egen konto og modtaget efterfølgende betalinger fra venner og bekendte for deres egen del. Det står både i teksten ved [finans2] overførsler, bekræftelse på mail samt de øvrige objektive momenter med kvittering fra flyrejser, restaurant, tøj, væddemål m.m.
Det er ikke sandsynligt, at betaling for [person6]s erhvervsaktivitet med salg af spil og koder til spil er sket fra personer der jævnligt overfører og modtager [finans2] transaktioner der også har en beløbsmæssig størrelse der er langt højere end prisen for salg af kode til spil når man kigger på den omsætning som [person6] har godkendt, er erhvervsmæssig. Det er [person6]s venner og ikke kunder. Herudover er der billeder og videoer af de selv samme personer hvor de tydeligt kan ses at overførslerne mellem vennerne har været af privat karakter. Til sidst er dette dokumenteret ved en samlet opgørelse af modtagne og fremsendte overførsler fordelt over de respektive personer (venner og familie) med tilhørende noter til transaktionerne. Af noterne fremgår der blandt andet udlæg til mad, rejser, lån, casino m.m. – Opgørelsen ses i excelarket Final [finans2] under fanen Pivot table (person). Alle personer har indsendt en bekræftelse på, at der ikke har været tale om forretningsmæssige transaktioner imellem skatteyder og de pågældende personer (fremsendt) ligesom, at alle personer kan vidne på dette til retsmødet, hvis dette ønskes yderligere belyst fra Landsskatteretten.
(...)”
Repræsentanten er efter fristen for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Hævninger fra bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS
4) 2. november 2018 10.000,00
5) 26. november 2018 25.000,00
[person6] har tidligere fremsendt følgende forklaring til Skattestyrelsen:
”Der er ikke tale om lån. Der er tale om, at jeg ikke kunne betale en virksomhed i udlandet med mit visaelectron, som min virksomhed benyttede, fordi den udlandske sælger kun tog imod paypal, som ikke var understøttet af visa-electron. Samme situation som jeg havde, da jeg skulle betale moms 30.000 kr.på skats hjemmeside. og endte med at betale privat. Derfor overførte jeg 10.000 kr.og 25.000 til min privat-konto fra virksomheden, så jeg kunne betale sælgeren. Men af en eller anden årsag blokerede NETS mit kort pga. betalingen skete til udlandet. Jeg overførte pengene tilbage til min virksomhedskonto igen et par dage efter. Transaktionerne viser også, at ingen af de penge jeg overførte fra min virksomhed til mig privat nogensinde blev brugt. Derfor er der ikke tale om noget privat-lån. Jeg har dialogen liggende på en mail konto med sælgeren et sted, der viser vores samtale, jeg skal dog finde den fordi det ligger på en mail jeg ikke har længere. Der skulle købes affiliate-marketing. Alt viser, at ingen af pengene blev brugt til noget privat og især når pengene blev tilbagebetalt efter 4-5 dage igen til virksomheden.”
Det følger af ordlyden i LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt. at bestemmelsen ikke finder anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition mellem selskabet og dets hovedkapitalejer.
Der er tale om en relativ elastisk modifikation, hvis indhold er åben for fortolkning. Væsentlige fortolkningsbidrag kan dog ikke hentes fra forarbejderne til LL § 16 E, hvor undtagelsens anvendelsesområde alene er eksemplificeret som ’’almindelige reguleringer af mellemregningskonti’’ og ’’lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabets kreditvilkår’’. Denne uklarhed blev allerede påpeget under lovforslagets høring. Hertil anførte skatteministeren, at undtagelsesbestemmelsen er inspireret af den tilsvarende undtagelse i SL § 212 samt at praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende for fortolkningen i henhold til LL §16 E. Videre tilføjede skatteministeren, at dette ikke nødvendigvis medfører, at fortolkningen af de to bestemmelser altid er ens, idet de varetager forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i visse situationer kan være forskellig. Skatteministeren synes herved at forudsætte selskabsretten som et væsentligt fortolkningsbidrag i henhold til LL § 16 E, stk. 1, 2. pkt.
Spørgsmålet er herefter, hvordan begrebet ‘’sædvanlige forretningsmæssige dispositioner’’ afgrænses og fortolkes selskabsretligt i SL § 212. Til forståelsen af begrebet fremhæver forarbejderne til SL § 212 følgende tre forhold: 1) transaktionen skal være sædvanlig for selskabet, 2) transaktionen skal være sædvanlig inden for branchen og 3) transaktionens vilkår skal være markedsmæssige. Den mest almindelige disposition er i forarbejderne eksemplificeret som salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Erhvervsstyrelsen har dog i flere tilfælde afgivet udtalelser i konkrete forespørgsler, hvor enkeltstående dispositioner, der hverken er sædvanlige for selskabet eller branchen, er blevet anset som omfattet af SL § 212. Sædvanlighedskravet i forarbejderne er i selskabsretlig praksis sidenhen nærmere fortolket som et krav om, at transaktionen blot skal være i selskabets interesse, herunder på markedsmæssige vilkår.
I den konkrete sag er der ikke tale om samhandel mellem hovedanpartshaver og selskabet, men at hovedanpartshaver stiller din bankkonto til rådighed for at selskabet kan foretage en transaktion for betaling af selskabets udgift der er:
- I selskabets interesse
- Omfattet af reglerne om fradrag ved erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst
- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for selskabet
- Betaling til affiliate marketing er sædvanlig for branchen
- Betaling til affiliate marketing er til 3. mand, hvorfor det også er på markedsmæssig vilkår.
Der har dermed aldrig været tale om lån med eller uden tilbagebetalingspligt, men en mellemstation for den egentlige transaktion til 3. mand for betaling af affiliate marketing.
Lån fra [person1] Skattestyrelsen anser tilbagebetaling af lån til [person1] på 117.000 kr. med 35.000 kr., 7.000 kr. samt 75.000 kr. som tre af hinanden uafhængige transaktioner samt at overførslerne er konstrueret, alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt låneforhold.
Argumentet herfor er, at det ikke er afgørende, hvad der fremgår af teksten på kontoudskrifterne, da skatteyder selv påfører den ved transaktionen og det dermed som udgangspunkt ikke er tale om lån, når det fremgår af overførselsteksten.
Skattestyrelsen skriver:
”Den indsendte mailkorrespondance mellem [person1] og [person6] med anmodning om restindbetaling af 75.000 kr. samt bekræftelse på indfrielse af lån sker indenfor 4 minutter i tidsrummet kl.19.57 – kl. 20.01. Fra [person6] anmoder [person1] om bekræftelse på modtagelse af beløbet 75.000 kr., til bekræftelsen fremsendes fra [person1], går der kun 23 sekunder, kl. 20.01,24 – kl. 20.01,47.
I samme tidsrum med få minutters forsinkelse kl. 20.02 og kl. 20.03 fremsendes ovenstående mailkorrespondance til skatteyders repræsentant.”
Argumentet for påstanden om at låneforholdet er konstrueret er, at bekræftelse på modtagelse sker med få tids mellemrum. Dette er uhørt og bestrides.
Indfrielsen kunne som de fleste indfrielser mellem familie og venner ske ved telefonopkald. Men skatteyder er blevet rådgivet af os, at såfremt en indfrielse skal finde sted, må det gerne dokumenteres skriftligt.
Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved om de 35.000 kr. reelt er overført til [person1], da der ikke er fremsendt dokumentation herfor. Vedhæftes derfor bankkontoudtog for [person1] der dokumenterer dette.
Skattestyrelsen mener ligeledes at overførslerne fra konto [...52] sandsynligvis tilhører [person6], men at der ikke er sendt dokumentation herfor. Vedhæftet dokumentation på ejerskab tilhører [person6].
Den af Skattestyrelsen nævnte låneaftale på ”usædvanlige vilkår” er ikke underskrevet. Hverken fra låntager eller långiver. Det skal noteres, endnu en gang at de 35.000 kr. med tilbagebetaling af lån bliver overført før skattesagen starter, med teksten tak for lån, hvorfor vi bl.a. fastholder at de objektive omstændigheder bag hele låneforholdet er dokumenteret og sandsynliggjort tilstrækkeligt.
Udgifter til den erhvervsmæssige virksomhed
Skattestyrelsen skriver:
”Skatteyder har tidligere i forløbet forklaret, at han, på grund af begrænsning på hans betalingskort vedrørende udenlandske køb, overførte penge via [finans2] til to navngivne venner, som så købte spil med deres betalingskort. Forklaringen er ikke underbygget af talmæssige opgørelser af eventuelle mellemværender herved, men ud fra forklaringen finder Skattestyrelsen det ikke sandsynliggjort, at overførslerne via [finans2] udelukkende omfatter private overførsler mellem venner.”
Overførsler fra [person6] til to navngivne venner, som så købte spil til [person6]s virksomhed er fortsat en privat transaktion mellem [person6] og to navngivne venner. Når [person6] privat beder en ven om at købe et spil på vegne af ham eller sin virksomhed er det ikke udtryk for at de samme personer så er kunder og overførsler fra dem skal betragtes som omsætning i virksomheden. Det er overførsler fra [person6] til de to navngivne personer og ikke omvendt. Forklaringen er også underbygget og dokumenteret med udgiftsbilag for købet, der også er medtaget i virksomhedens bogføring og regnskab. Der er fremsendt talmæssig opgørelse af præcis overført og modtagne beløber fordelt på de enkelte personer. Resultatet er ikke at [person6] ender med en højere indbetaling end udbetaling. Omsætning i virksomhed er karakteriseret ved at der sker overførsel til skatteyder og ikke at der sker overførsler frem og tilbage med angivelse af tekst som udlæg for at gå i byen sammen, købe tøj sammen og refunderer udlæg m.v.
Der er tidligere fremsendt korrespondance mellem de samme personer, billeder samt video der dokumenterer de faktiske forhold om, at transaktionerne har været af privat karakter der har omfattet udlæg til mad, tøj, rejser, spil på casino m.m.
Herudover kan der ikke for to navngivne venner, drages en samlet vurdering af alle overførsler.
Skattestyrelsen skriver også:
”Det indsendte excel-regneark er ikke underbygget af dokumentation i form af lånedokumentation, dokumentation for udgifter ved udlæg eller beløbsmæssige opgørelser af væddemål, altså spilregnskaber i øvrigt. Det kan konstateres i forbindelse med gennemgangen af de indsendte bilag med SMS-tråde, at der i øvrigt ikke er enighed om, hvor meget de enkelte personer skylder hinanden, ligesom der også tilbydes at afregne ”lån” i naturalier. Værdien heraf, hvis det sker, skal indgå i opgørelse af diverse mellemværender.”
I den virkelige verden udarbejdes der ikke låneaftaler når udlæg for mad, tøj, rejser, spil på casino m.m. sker mellem venner. Nogle gange tilføjes der en tekst til overførslen om arten af udlægget, for eksempel: for mad, rejse el.lign. og andre gange ikke, da det er indforstået mellem parterne hvem der skylder hvad, for hvilket udlæg. Når man har en del overførsler mellem hinanden og især når man spiller på casino med og for hinanden, kan det også opstå uenighed eller tvivl om det skyldige beløbs størrelse. Det er ikke ensbetydende med, at overførslerne er betaling for spil udbudt af [person6] og skal indregnes som omsætning i virksomhed. Det samlede konkrete overblik over alle overførsler til og fra de samme personer, sammenholdt med teksten på overførslerne, de efterfølgende erklæringer fra de samme personer om arten af overførslerne er dokumenteret og sandsynliggjort at der aldrig har været tale om disse overførsler som omsætning i virksomheden.
Slutteligt skal det noteres at Skattestyrelsen ikke har forholdt sig til opgørelse af udgifterne i virksomheden. Virksomheden har bogført og fremsendt disse ligesom de er dokumenteret ved bilagsnummerering. De samme bilag er også tidligere fremsendt til Skattestyrelsen før afgørelse og under sagsbehandlingen, men er konkret inddraget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har set bort fra dem og udarbejdet et skøn, hvorfor vi på baggrund af dette og ovenstående fortsat mener at skønnet er udarbejdet på et forkert grundlag og at resultatet er urimeligt.
(...)”
Repræsentanten har fremsendt yderligere et indlæg efter fristen for at fremkomme med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
For yderligere dokumentation til understøttelse af grunden til overførsel fra selskab til [person6] og overførsel fra [person6] til de to navngivne venner for at købe spil, fremgår dette af bankens hjemmeside:
I udlandet betaler du altid med Visa-delen af dit kort. Her er der en forbrugsgrænse på 25.000 kr. per løbende 30 dage uanset, hvor mange penge der står på kontoen.
Ref:
https:// [finans4].dk/privat/find-hjaelp/kort/beloebsgraenser#content-list-0-item-2
https:// www.[finans1].dk/privat/produkter/kort/visa-dankort.htm
(...)”
Retsmøde
Klageren og repræsentanten gennemgik nogle udskrifter fra Facebook og Messenger, der efter deres opfattelse støttede, at nogle af indsætningerne er lån m.v., og at udskrifterne efterfølgende er fremsendt.
Skattestyrelsen indstillede, at sagen afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Styrelsen fastholdt, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 14. april 2021.
Landsskatterettens afgørelse
Hjemvisning
Klagerens repræsentant har nedlagt principalt påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med den begrundelse, at Skattestyrelsen ikke har inddraget klagerens dokumentation i sagsbehandlingen.
I forbindelse med sagsbehandlingen i Skattestyrelsen har klageren ad flere omgange fremsendt materiale.
Landsskatteretten konstaterer, at både materialet der er fremsendt den 14. april 2021 og 28. april 2021 vedrørende overførsler mellem [person6]s bankkonti og bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS, er behandlet i Skattestyrelsens afgørelse under punkt 4, hvor materialet er blevet inddraget i Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.
Det fremgår videre af sagen, at Skattestyrelsen har modtaget materiale den 17. maj 2021, der indeholder en liste over transaktioner fra [person6]s kontoudtog, hvor [person6] angiver hvilke transaktioner, der er en udgift relateret til salget af licensnøgler til spil. Skattestyrelsen har modtaget materiale den 25. maj 2021, der indeholder en oversigt, hvor [person6] har angivet indtægter og udgifter via [finans2]overførsler. Skattestyrelsen har modtaget materiale den 31. august 2021 samt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Materialet af den 31. august 2021 indeholder en stor mængde filer, der bl.a. består af Excel-ark med [person6]s kontoudtog for konto [...81] for årene 2016-2018, hvor [person6] har angivet en note til en del af transaktionerne. Der er også en transaktionsliste med [finans2]-overførsler, hvor [person6] enten har sendt eller modtaget penge i årene 2015-2018. Materialet består af 749 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed3], 105 fakturaer for køb af spil fra [virksomhed4], samt fakturaer for køb af spil fra diverse andre spiludbydere. Materialet består herudover af fakturaer for diverse køb af bl.a. flyrejser og ferieophold, samt skærmprint af beskedsamtaler omhandlende overførsler af penge mellem [person6] og forskellige personer.
Landsskatteretten finder, at materialet af den 17. maj 2021, 25. maj 2021 og 31. august 2021 er inddraget i Skattestyrelsens afgørelse, hvor den skattepligtige indkomst og virksomhedens moms er behandlet. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det fremsendte materiale er gennemgået fyldestgørende, og at der foretaget en konkret vurdering af materialet.
Landsskatteretten konstaterer, at Skattestyrelsen har modtaget størstedelen af materialet den 31. august 2021, efter at Skattestyrelsen har sendt et forslag til [person6] den 15. juli 2021. Ved Skattestyrelsens gennemgang af materialet vurderes det, at [person6] dokumenterer, at der er indsætninger på hans bankkonti, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Derfor ses den skattepligtige indkomst for [person6] i indkomstårene 2016-2018 samt momstilsvaret i den uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2016-2018 ændret fra Skattestyrelsens forslag til Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsens begrundelse for det skattepligtige resultat i 2016-2018 står på side 6-10 i afgørelsen, hvor det fremsendte materiale er inddraget. Det sker eksempelvis på side 8, hvor det meste af siden omhandler Skattestyrelsens vurdering af materialet. I det fremsendte materiale den 31. august 2021 er der vedlagt kopi af to låneaftaler mellem henholdsvis [person1] og [person6] samt mellem [person2] og [person6]. Låneaftalerne er inddraget i Skattestyrelsens afgørelse og behandles under punkt 3. Der bliver i Skattestyrelsens afgørelse på side 18 og 19 redegjort fyldestgørende for, hvorfor Skattestyrelsen har anset låneaftalerne som værende uden realitet, og derfor har tilsidesat aftalernes indhold.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Indkomstårene 2016 – 2018
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) for så vidt angår indkomstårene 2016 og 2017. For indkomståret 2018 er mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder ændret (bekendtgørelser nr. 1295 af 14. november 2018).
Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 og har ikke udarbejdet regnskabsmateriale herunder kassekladde.
Skattestyrelsen har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto. Beløbene er indsat løbende i hele den omhandlede periode og hidrører fra flere forskellige personer eller virksomheder. Klageren har forklaret, at beløbene for 98 % vedkommende er gevinst på kasino, lån og tilbagebetalinger på lån.
Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at de indsættelser på hans konto, som er opgjort af Skattestyrelsen ikke er skattepligtige som omsætning ved erhvervsmæssig virksomhed.
Der er hverken indsendt dokumentation eller nogen form for beløbsmæssige opgørelser i forbindelse med de forskellige forklaringer om væddemål m.v.
Det indsendte excel-regneark er ikke underbygget af en egentlig dokumentation i form af lånedokumentation, tilhørende udgifter ved udlæg eller beløbsmæssig opgørelse af væddemål i form af spilregnskaber.
Det forhold, at klageren har fremsendt eksempelvis skærmbilleder af beskedsamtaler med personer, om at disse personer har overført penge til klageren, er ikke i sig selv fyldestgørende dokumentation for, at der er tale om private indsætninger, der ikke skal medregnes som skattepligtig omsætning. Der er eksempelvis ikke fremsendt låneaftaler, og dokumentation for pengestrømme i forbindelse med lånenes stiftelse.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ved alene af medtage indsætninger på mindst 1000 kr. har taget hensyn til, at der i et vist omfang kan være tale om skattefrie indtægter eller allerede beskattede midler.
Landsskatteretten godkender, at et beløb på 2.592 kr. eksklusive moms svarende til bilag 77 og bilag 80 ikke skal medregnes til omsætningen for indkomståret 2017, idet det anses for dokumenteret, at der er tale om private udlæg, som modtages retur.
For indkomståret 2018 godkender Landsskatteretten, at et beløb jf. bilag 71 på 1.600 kr. eksklusive moms vedrører salg af en privat højtaler den 30. april 2018.
De udskrifter fra Facebook og Messenger, som repræsentanten efterfølgende har indsendt, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten nedsætter overskud af virksomhed for indkomståret 2017 med 2.592 kr. til 141.408 kr., og for indkomståret 2018 nedsættes overskud af virksomhed med 1.600 kr. til 269.040 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016 vedrørende dette punkt.
Fradragsberettigede udgifter
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Driftsomkostninger er godkendt af Skattestyrelsen med 150.000 kr. for indkomståret 2016 og 10.000 kr. for hvert af indkomstårene 2017 og 2018.
For så vidt angår indkomståret 2016, har klageren indsendt opgørelse til Skattestyrelsen i form af en liste, der er udarbejdet med udgangspunkt i bankkontoudskrifter. Det fremgår heraf, at udgifterne udgør 140.542,83 kr. Der er herudover udarbejdet en liste med udgangspunkt i [finans2]-transaktioner, hvor udgiften er opgjort til 92.786,41 kr.
Der er fremsendt 749 fakturaer til SKAT på køb af spillelicenser hos [virksomhed3] og 105 fakturaer på køb af spil hos [virksomhed4]. Det er konstateret, at en stor del af bilagene ikke indeholder oplysninger om, hvem fakturaerne er udstedt til, eller hvordan fakturaerne er blevet betalt. Derudover er det konstateret, at købene af licensnøgler er foretaget hos udbydere uden for EU, hvor betalingen er sket med betalingskort eller anden form for elektronisk betalingsmiddel, således at betalingen ville fremgå af kontoudtog. For en stor del af fakturaerne gælder det, at betalingen ikke fremgår af klagerens bankkontoudtog.
Klageren har oplyst, at han har overført penge til [person4] og [person5], således at de kunne betale for licensnøglerne med deres betalingskort.
Fradrag for erhvervsmæssige udgifter er betinget af, at det kan dokumenteres, at udgiften vedrører driften af virksomheden. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at overførslerne til [person4] og [person5] vedrører driften af virksomheden, og dermed er en fradragsberettiget udgift.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag for driftsomkostninger ud over de beløb, som Skattestyrelsen allerede har godkendt for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Det materiale, som repræsentanten efterfølgende har indsendt, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Anden personlig indkomst
SKAT har for indkomståret 2018 beskattet klageren af to indsætninger på klagerens konto på henholdsvis 117.000 kr. og 113.000 kr. Ifølge teksten på kontoudtoget er der tale om lån.
Klageren har den 20. juli 2021 oplyst til Skattestyrelsen, at der er tale om et lån modtaget fra klagerens fætter i 2018, og at klageren er i besiddelse et gældsbrev på dette.
Klageren har den 31. juli 2021 fremsendt to gældsbreve, hvoraf fremgår, at [person1] den 5. oktober 2018 har lånt klageren 117.000 kr. og at [person2] den 1. november 2018 har lånt klageren 113.000 kr. Det fremgår af gældsbrevet til [person1], at lånet er rentefrit, samt at långiver ikke kan opsige lånet, før det er tilbagebetalt i overensstemmelse med tilbagebetalingsbetingelserne, medmindre der foreligger misligholdelse fra klagerens side. Gældsbrevet skal afdrages med fast månedlig ydelse på 1.250 kr. første gang den 7. januar 2035.
Gældsbrevet til [person2] indeholder betingelse om, at lånet forrentes med 1,1 %. Tilbagebetaling skal ske med en fast månedlig ydelse på 1.850 kr., hvoraf den første ydelse skal betales den 7. februar 2036.
Landsskatteretten finder, at der er tale om usædvanlige lånevilkår mellem to uafhængige parter. Landsskatteretten finder det usædvanligt, at tilbagebetaling af lånene først skal påbegyndes i henholdsvis 2035 og 2036, når låntager samtidig ikke har stillet nogen form for sikkerhed for lånene.
Landsskatteretten finder det derudover usædvanligt, at det af låneaftalen indgået med [person2] ikke tydeligt er aftalt, hvordan lånet skal forrentes. Af låneaftalen fremgår det, at der pålægges 1,1 % rente på lånet. Det fremgår dog ikke, om renten skal tilskrives lånet pr. måned, kvartalsvis, årligt eller på anden vis.
Af Skattestyrelsens kontroloplysninger kan det konstateres, at klageren hverken i indkomståret 2018, 2019 eller 2020 har selvangivet private renteudgifter, selvom det af låneaftalen mellem [person2] og klageren er aftalt, at der tilskrives 1,1 % rente på lånet.
Landsskatteretten finder, at transaktionerne på henholdsvis 35.000 kr. den 2. januar 2019, 7.000 kr. er uafhængige transaktioner i forhold til overførslen på 117.000 kr. fra [person1] den 5. oktober 2018.
Landsskatteretten bemærker videre, at der i forbindelse med overførslen på 75.000 kr. den 22. oktober 2022, der udgør forskellen mellem 117.000 kr. fratrukket henholdsvis 35.000 kr. og 7.000 kr., er mailkorrespondance mellem [person1] og [person6], hvor [person6] kl. 20-01 anmoder [person1] om at bekræfte modtagelsen af beløbet på 75.000 kr., som er overført i tidsrummet 19.57 – 20.01. Bekræftelsen sendes 23 sekunder senere fra [person1]. Bekræftelsen sendes til repræsentanten kl.20.02 og 20.03.
Landsskatteretten finder, at der er tale om en konstruktion alene med det formål at sandsynliggøre, at der er tale om et reelt gældsforhold.
Landsskatteretten finder, at der samlet set ikke er nogle objektive kendsgerninger, der bestyrker, at indbetalingerne på 117.000 kr. og 113.000 kr. på klagerens bankkonto [...95] er lån.
De udskrifter fra Facebook og Messenger, som repræsentanten efterfølgende har indsendt, kan ikke føre til et andet resultat.
På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter klagerens anden personlige indkomst for indkomståret 2018 forhøjes med 230.000 kr.
Gæld til [virksomhed1] IVS – mellemregning hovedanpartshaver
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til landsretsdom af 26. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.422.VLR, byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR og byretsdom af 30. marts 2020, offentliggjort som SKM2020.184.BR.
Beskatningen af lånet efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterer civilretligt. En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR, og Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2018, offentliggjort som SKM2018.364.LSR.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens hævninger til 70.899 kr. for perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018, i hvilken periode klageren har haft en gæld til selskabet ifølge mellemregningskontoen.
I forhold til beløbet på 10.000 kr. ses der alene en overførsel fra selskabet den 2. november 2018. For så vidt angår beløbet på 25.000 kr. er der på kontoudtoget en indbetaling fra selskabet den 26. november 2018 og en udbetaling til selskabet den 28. november 2018.
Repræsentanten har efterfølgende indsendt dokumentation for, at overførslen på 30.000 kr. fra selskabet den 1. oktober 2018 er tilbagebetalt samme dag.
Landsskatteretten finder efter omstændighederne, at der er tale om en fejlekspedition, som korrigeres samme dag, hvorfor hævningerne i selskabet, som anses for maskeret udlodning, nedsættes med 30.000 kr.
For de øvrige beløb gælder, at klageren ikke har dokumenteret at beløbet er indbetalt på selskabets konto samme dag, som beløbet er overført fra selskabet til klageren, eller at der er tale om udlæg, som vedrører selskabet.
Udgangspunktet er, at aktionærlån beskattes som udbytte. Ud fra de foreliggende omstændigheder beskattes klageren derfor af lånet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Klageren har ikke dokumenteret en forretningsmæssig årsag til, at pengene er overført fra selskabet til klageren.
Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt med 30.000 kr., således af beskatning af maskeret udlodning alene udgør 40.899 kr.
Formalitet
Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Skattestyrelsen har den 15. juli 2021 og den 4. oktober 2021 udsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Genoptagelse af indkomståret 2018 ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, mens genoptagelse for så vidt angår indkomstårene 2016 og 2017, ligger uden for den ordinære ansættelsesfrist.
Spørgsmålet om genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse foretages efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Retten finder, at klagerens undladelse af at selvangive de konstaterede bankindsætninger anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, beløbenes størrelse, ligesom der er tale om løbende indsætninger, og at klageren ikke har overholdt de regnskabs- og bogføringsmæssige krav, der stilles til virksomheder.
Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede. Der kan blandt andet henvises til byretten dom af 6. august 2019, der er offentliggjort i SKM2019.439.BR, hvor byretten fandt, at sagsøgeren ved ikke at selvangive, eller i det mindste kontakte SKAT for at forhøre sig om eventuelle skattemæssige konsekvenser af det påståede arrangement, har handlet i hvert fald mindst uagtsomt.
Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter denne bestemmelse skal Skattestyrelsen udsende forslag til afgørelse senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i § 26.
Højesteret har i dom af 30. august 2018 – der er offentliggjort i U2018.3603H – fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen fik kendskab til forholdet om salg af licensnøgler den 28. januar 2021, hvorfor fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst kan regnes fra denne dato. Da Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 15. juli 2021, var varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., således ikke overskredet for skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, er ligeledes overholdt, idet Skattestyrelsens afgørelse er sendt til klageren den 4. oktober 2021.
Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskud af virksomhed for indkomståret 2016. For indkomståret 2017 og 2018 nedsætter Landsskatteretten overskud af selvstændig virksomhed med henholdsvis med 2.592 kr. til 141.408 kr. for 2017 og med 1.600 kr. til 269.040 kr. for indkomståret 2018.
Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 vedrørende hævninger på bankkonto tilhørende [virksomhed1] IVS med 30.000 kr., således af beskatning af maskeret udlodning alene udgør 40.899 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattepligt på to indbetalinger på klagerens bankkonto i 2018 på i alt 230.000 kr.