Kendelse af 05-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 21-0091896

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har nægtet at imødekomme selskabets anmodning om udbetaling af skatteværdien af underskud for forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 X på 6.757.020 kr. svarende til 1.486.544 kr., idet udgifterne ikke er anset for at være omfattet af ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S (herefter "selskabet") er administrationsselskab i sambeskatning med datterselskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...1].

Ifølge oplysninger på CVR, er selskabets formål at udvikle og producere skandinavisk design, herunder konceptudvikling for designbrands, at besidde kapitalandele i datterselskaber og dermed beslægtede virksomheder.

Selskabet er 100 % ejet af direktør [person1].

[virksomhed2] ApS blev stiftet af selskabet den 04.03.2017. Selskabet ejer 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS.

Selskabet anmodede den 30. oktober 2018 om udbetaling under skattekreditordningen for indkomståret 2018 af et skattekreditbeløb på 2.268.402 kr. svarende til 22 % af afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsomkostninger på i alt 10.310.920 kr. Selskabet har selvangivet et samlet underskud på 10.310.920 kr. i indkomståret 2018 vedrørende forskning og udvikling.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed2] ApS har afholdt udgifter til forskning og udvikling med i alt 10.310.920 kr. Selskabets revisor har overfor Skattestyrelsen fremlagt en oversigt over udviklingsomkostningerne, der er specificeret således:

Lønninger	6.027.136 kr.
Eksterne konsulenter	99.478 kr.
Rådgivning	336.090 kr.
Emballageudvikling	16.200 kr.
Produktudvikling	814.316 kr.
Webshop	3.017.700 kr.

Skattestyrelsen afviste, at der var grundlag for at udbetale skattekredit efter ligningslovens § 8 X, da de af [virksomhed2] ApS' afholdte udgifter efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B.

I forbindelse med klagen har selskabets repræsentant oplyst, at udgifter til webshop, brand identity og emballageudvikling ikke er omfattet af klagen.

Klagesagen omfatter herefter et beløb om skattekredit på 6.757.020 kr., hvoraf skatteværdien udgør 1.486.544 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst følgende vedrørende datterselskabet [virksomhed2] ApS, som er det selskab, der har afholdt udgifterne, der ønskes udbetalt skattekredit af:

"Oprettelsen sker i forbindelse med at [virksomhed1] A/S har indgået aftale med flere kendte afdøde danske designers efterkommer om at nyudvikle og igangsætte en industriel produktion af deres tidligere produkter. Til brug for dette oprettes [virksomhed2] ApS."

Repræsentanten har videre anført, at [virksomhed2] ApS har anskaffet og benyttet ca. 75 møbler og 75 accessoires. Der fandtes ingen tegninger på produkterne, og de har derfor optegnet alle møbler og opskaleret produkterne for at passe til nutiden. De har udviklet produktionsmetoder, så produkterne kunne produceres på større fabrikker, idet de oprindelige produkter blev lavet på små værksteder af snedkere. Da nogle af de oprindelige materialer ikke længere kan anvendes, har [virksomhed2] ApS dels opsporet nyt materiale hos underleverandører, dels udviklet egen farve af læder og udskiftet råvarer og komponenter fra de oprindelige produkter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst med i alt 10.310.920 kr. for indkomståret 2018, da skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets anmodning om skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Af ligningslovens § 8X, stk. 2 fremgår følgende for sambeskattede selskaber: "Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1.

Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling".

For at der kan ske udbetaling af beløb efter ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

Vi har vurderet, at omkostningerne i [virksomhed2] ApS ikke anses at berettige til udbetaling efter ligningslovens § 8 X, da de ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, derfor har vi den 04/11 2020 sendt et forslag til [virksomhed2] ApS, hvor vi foreslår at de afholdte udgifter for 2018 ikke er anset for omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Nedenstående er den udsendte begrundelse, til [virksomhed2] ApS:

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: "Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software".

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

"Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen".

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

"Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen."

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 indeholder følgende afgrænsning: "driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer."

Der står følgende i ligningslovens § 8 B, stk. 1: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår"

Da fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter blev indført med vedtagelsen af ligningslovens § 8 B i L 184 d. 30. marts 1973, blev udviklingsomkostninger i bemærkningerne til lovforslaget LFF 1973-05-17 nr. 95 defineret som: "anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser".

Før indførslen af ligningslovens § 8 B kunne denne type af omkostninger ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (statsskattelovens § 6 a), men tværtimod ansås at vedrøre etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.

Ligningslovens § 8 B, stk. 3 slår desuden fast, at: "uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v."

Af afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe, fælles bestemmelser, § 2, stk. 2, fremgår: "Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende", og det fremgår derefter af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, at udgifter til EDB-software afskrives efter saldometoden i afskrivningslovens § 5 eller straksafskrives i anskaffelsesåret.

I forbindelse med indførslen i afskrivningsloven af afskrivning af software i L 887 af 21.12 1991, blev det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget LFF 47, fremsat d. 9. oktober 1991 omkring software, at: "Med den foreslåede ændring betragtes EDB-software altid som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel".

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de udgifter, der er søgt skattekredit af, at der er tale om udgifter til anskaffelse og udvikling af produkter og salgsportal (webshop) til erhvervsmæssig anvendelse i selskabets egen virksomhed.

De nævnte udgifter er almindelige driftsudgifter som er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, da de vedrører den løbende indtægtserhvervelse i form af årets omsætning. Udgifter til software anses anskaffet til brug i selskabets egen erhvervsvirksomhed, som omfattes af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 2, og de omfattes derfor ikke af ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. undtagelsen i samme bestemmelses stk. 3. Ingen af disse udgifter er derfor fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og dermed omfattes de heller ikke af muligheden for at få udbetalt et beløb efter ligningslovens § 8 X.

De er heller ikke omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, da softwaren ikke er brugt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, men til selskabets løbende indtægtserhvervelse.

Ifølge Evejl 2020 af 2020.05.04, er omkostninger og projekter ikke omfattet vedrørende produktionsplanlægning, opstart af produktion, service til kunder m.v.

Vedrørende softwareudvikling er udgifter til udvikling af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer ikke omfattet.

Vedrørende design er omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet.

Selskabets udgifter anses ikke for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og derfor berettiger de ikke til udbetaling af et beløb efter ligningslovens § 8 X.

Skattestyrelsens bemærkninger til den indkomne indsigelse af 01/03 2021:

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse af der er tale om produktudvikling, på allerede kendte materialer og designs.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8B. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11-2011 er der blandt andet stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål fra Dansk Erhverv til Skatteministeriet:

... Der er tale om virksomheder uden decideret forskningsarbejde men i høj grad med planlagte innovationsaktiviteter. Her vil der kunne tilføres kapital til fremtidens vindere, som ikke lever af forskning, men arbejder tættere på markedet...

...På samme måde kan man opstille definitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD´s Oslo-manual(der skelnes mellem 4 former for innovation), hvori innovation beskrives som "bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer rette mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering...

"...En Sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter m.v. vil være omfattet af skattekreditordning

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger m.v.

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for den økonomiske ramme for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat"

Vedrørende udgifterne til webshoppen henvises til SKM2020.501.LSR, som anses at være praksis vedrørende udgifter til software, byggende på allerede kendte systemer."

Skattestyrelsen har den 8. november 2021 fremsendt følgende udtalelse til klagen:

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen fastholder at der anses at være tale om innovation og derfor driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 litra a.

Også set i lyset af at OECD's Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (varer eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode

Innovation er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomheden produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.

Innovation kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af- eller nye anvendelsesmuligheder for- eksisterende viden og teknologier.

I henhold til CIS (center for Forskningsanalyse) er definitionen af en produktinnovation en introduktion til markedet af en ny vare eller tjenesteydelse, hvis egenskaber er blevet væsentligt forbedret, f.eks. med forbedrede komponenter og subsystemer eller forbedret software og brugervenlighed.

Markedsføringsinnovation defineres som væsentlige ændringer i designet.

Selskabets udvikling af designer møbler, tegnet af afdøde designere anses at ligge inden for definitionen af produkt- og markedsføringsinnovation og kan derfor ikke betegnes som udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, men almindelige driftsomkostninger, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Skattestyrelsen er den 3. juni 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Indledende bemærkninger

Skattestyrelsen har modtaget indstilling af 23. maj 2022 vedrørende [virksomhed1] A/S, Landsskatterettens j.nr. 21-0091896, og [virksomhed2] ApS, Landsskatterettens j.nr. [sag1].

Sagen vedrører spørgsmålet, om [virksomhed2], der er datterselskab til [virksomhed3], har afholdt udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og om [virksomhed3] på det grundlag har ret til skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Nedenstående bemærkninger vedrører alene spørgsmålet, om [virksomhed2] har afholdt udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det er Skatteankestyrelsens vurdering, at de af [virksomhed2] ApS (herefter "Selskabet") afholdte udgifter til udvikling og produktion af møbler, ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skatteankestyrelsen er enig i denne vurdering. Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte.

Sagens faktuelle omstændigheder

Selskabet er etableret I 2018 som et datterselskab til [virksomhed1] A/S. Oprettelsen sker i forbindelse med, at moderselskabet indgår aftale om at "nyudvikle" og igangsætte en industriel produktion af afdøde designeres produkter. Til brug herfor oprettes Selskabet.

Selskabet baserer sig på ny-lanceringer af kendte designs fra 50´erne og 60´erne, men med et særligt fokus på at "forbedre produkternes tekniske egenskaber" så de gamle designs indeholder nye og bæredygtige samt miljømæssige tekniske forbedringer.

Selskabet oplyser at have mødt en række udfordringer i forbindelse med omtalte nyudvikling:

·	Der forelå ikke tegninger på produkterne og Selskabet måtte bede en ny designer om at optegne alle møbler.
·	Alle møbler skulle skaleres op med ca. 7-9 pct.
·	Man har måttet lave prototyper ud fra billeder.
·	Man har måttet ændre på trætykkelse, mængden af lim og dyvel type i forhold til originalen.
·	Man har måttet erstatte de originale råvarer (f.eks. læder) med nye typer. Man har bl.a. måttet udvikle sin egen farve til læderen.
·	Man har måtte tilpasse mængden af de nye materialer, så "fornemmelsen" i forhold til det originale holdes intakt.
·	Man har måttet "genopfinde (vist nok forstået som modernisere) gammelt håndværk".
·	Man har udviklet nye produktionsmetoder i forhold til den tidligere rent håndlavede produktionsmetode.

Der er oplyst 6 forskellige eksempler på nye produktionsformer/metoder, som illustration på, hvad Selskabet har udviklet.

[produkt1]: Stolen består af formpresset træ. Oprindeligt blev der anvendt træforme, som har en dårlig holdbarhed. Selskabet har udviklet en aluminiumsform til anvendelse i stedet for træformen. Selskabet har ikke kunnet oplyse om andre anvender samme metode til at presse træ.
[produkt1]: Til stolens træben blev oprindeligt anvendt dyvler, der blev limet manuelt. I en industriel proces kan limtilførslen ikke styres. Selskabet har derfor anvendt ekstra skruer og forøget tykkelsen af træet. Endvidere har man anvendt en anden lim, da den oprindelige er giftig. Selskabet har selv udviklet teknikken.
Lampe: En af deres lamper har synlige svejsninger, hvor svejsningerne oprindeligt blev foretaget i hånden. Selskabet skulle derfor udvikle en metode, som gav små svejsepunkter, da de var synlige på lampen. Selskabet har udviklet et kliksystem, så svejsepunkterne ikke er synlige på lampen. Selskabet har ikke set denne løsning andre steder og har derfor måttet udvikle den selv. Selskabet kender ikke til, at systemet skulle være i anvendelse andre steder.
Frynselampe: Limen i frynserne på de oprindelige lamper er i dag ulovlig. Selskabet har ledt efter nye frynser. Udfordringen har været at finde en lim, der kunne godkendes og hvor varmen fra lampens pære ikke fik frynserne til at falde af. Selskabet har ikke selv udviklet limen.
[produkt2]: Det er ikke længere lovligt at garve læderet på den oprindelige metode. Der er brugt 2 år på at finde den rigtige skindløsning, så stolen/skindet kan holde. Der er Selskabet bekendt ikke af andre producenter fundet frem til en tilsvarende skind-løsning til et såkaldt "svævende" stolesæde uden understøtning (et enkelt lag læder udspændt mellem stålskelet, som er stolens karakteristika) og vel at mærke en skindløsning, der samtidigt er holdbar over tid og miljømæssigt korrekt.
Gyngestol: Oprindeligt er flettet i stolen lavet af schener, der stammer fra langsomt voksende lianer. De findes ikke i dag og Selskabet har derfor udviklet et nyt og tættere stjerneflet i stolen, som kan holde.

Skattestyrelsens bemærkninger

Som også bemærket i Skatteankestyrelsens kontorindstilling, påhviler det Selskabet af løfte bevisbyrden for, at der er tale om udgifter, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, der, i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, enten fuldt ud fradrages i afholdelsesåret, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende fire indkomstår.

Spørgsmålet er herefter, hvad der skal forstås ved "forsøgs- og forskningsvirksomhed", eller en forsøgs- eller forskningsaktivitet.

Forsøgs- og forskningsvirksomhed må, i den forstand, som udtrykket anvendes i ligningslovens § 8 B, stk. 1, antages at sigte imod eller være forbundet med opnåelse af viden eller erkendelse.

Efter en almindelig sproglig forståelse betyder "forskning" således en "systematisk videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem". Se hertil Den Danske Ordbog.

Den Store Danske definerer forskning som en "systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne. Formålet med videnskabelig tænkning og forskning er den videst mulige erkendelse af alle tilværelsens aspekter."

Der må være tale om viden og kunnen, der rækker ud over etableret lærdom, dvs. hvad der er almindeligt accepteret, og hvad der umiddelbart kan iagttages, jf. Helge Kragh i Den Store Danske (om videnskab).

Ordet "forsøg" er et flertydigt ord, men konteksten ("forsøgs- og forskningsvirksomhed") taget i betragtning, må ordet efter en almindelig sproglig forståelse være beskrivende for handlinger, "der har til formål at finde ud af, hvad der vil ske under bestemte forhold typisk for at be- eller afkræfte en videnskabelig antagelse", jf. hertil igen Den Danske Ordbog.

Et fysisk forsøg forstås som et "eksperiment".

Frascati manualen er en statistisk manual udarbejdet første gang i 1963 af OECDs Directorate for scientific affairs. Manualen tjener som grundlag for indsamling og sammenligning af statistiske data omkring Forskning og Udvikling (R & D).

Forarbejderne til ligningslovens § 8 B betjener sig af begreber og definitioner, der forudgående var introduceret i 1970-udgaven af Frascati manualen. Manualen skelner således, på samme vis som forarbejderne til ligningslovens § 8 B, imellem development (senere experimental development) applied research og basic research - samlet betegnet Research and Development (R & D).

Frascati manualens definitioner danner grundlag for næsten al forskningsstatistik og anvendes i betydeligt omfang. I Danmark har virksomhederne indrapporteret FoU data på grundlag af Frascati manualen siden 1967. Se hertil Peder Olesen Larsen, Forskningens verden, 2003, side 16 og 211).

Det må således antages, at Frascati manualens definitioner i høj grad er indarbejdet i tankesæt og sprogbrug hos danske erhvervsvirksomheder.

Ved R & D forstår manualen (1970) følgende:

"Research and experimental development may be defined as creative work undertaken on a systematic basis to increase the stock of scientific knowledge and to use this stock of knowledge to devise new applications."

Som én af de centrale skillelinjer imellem på den ene side R & D-aktiviteter og på den anden side ikke-R & D aktiviteter, står ifølge Frascati manualen, tilstedeværelsen eller fraværet af "Novelty". (Frascati manualen (1970) kapitel 2, pkt. 31 og Frascati manualen (2015) kapitel 2.2 og 2.4)).

Af Frascati (1963) fremgår hertil blandt andet:

"(...) In all such cases, the guiding to distinguish R. and D. activity from non-research activity is the presence or absence of an element of novelty or innovation. Insofar as the activity follows an established routine pattern it is not R. and D. Insofar as it departs from routine and breaks new ground, it qualifies as R. and D. (...)"

Ordet "rutinemæssig" ('follows an [...] routine pattern") kan ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk) bl.a. oversættes til "som følger den sædvanlige faste, fremgangsmåde uden nærmere overvejelser", "automatisk" eller "mekanisk", Betydningen af ordet ligger ifølge Den Danske Ordbog i nærheden af ord som "rutineret", "med øvede hænder" eller "vanemæssigt".

"Break new ground" defineres af Cambridge Dictionary til "to do or discover something new", dvs. at afsløre eller opdage noget nyt.

Se I øvrigt L 29 2011/12 til ligningslovens § 8 X, hvorefter rutinemæssig udvikling af software ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 95 1972/73), at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde [underforstået forsøgsbaseret eller eksperimentelt udviklingsarbejde, jf. bestemmelsens ordlyd], som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Spørgsmålet om, hvornår produkter m.v. er "nye eller væsentligt forbedret" kan ikke afhænge af en sammenligning med virksomheden selv henholdsvis dennes produktportefølje m.v. Dette følger allerede af begrebsindholdet af forsøg og forskning, jf. ovenfor. Ligningslovens § 8 B er i øvrigt ikke indført med det sigte, at der generelt skal gives fradrag for udgifter til udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag.

Spørgsmålet om et produkt m.v. er nyt eller væsentligt forbedret vil derfor ikke afhænge af en sammenligning med virksomhedens egen produktportefølje m.v., men ved sammenligning med, hvad der allerede findes på markedet m.v.

Se i samme retning Landsskatteretten i SKM2020.501.LSR, SKM2021.510.LSR, SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR, hvorefter det er en betingelse, at et udviklingsprojekt for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, må indeholde en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der var genereret ny viden eller teknologiske fremskridt bemærkede retten i SKM2021.510.LSR, der vedrørte udvikling af en handelsplatform til vinhandel, at der ikke blot skal henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på udviklingstidspunktet.

Forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, hviler på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B (forsøgs- og forskningsudgifter) - medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkostningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Se hertil det fremsatte lovforslag (FT 1972/73, tillæg A, spalte 2081), hvor det bl.a. fremgår, at

"Som tidligere nævnt er der efter gældende regler ikke adgang til at fradrage erhvervsmæssigt begrundede udgifter til forsøg og forskning, medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning."

I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten ved SKM2022.90.LSR og SKM2022.117.LSR, at udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning må anses som almindelige driftsomkostninger og dermed ikke udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Dette er i overensstemmelse med Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.2.20, hvorefter et udviklingsprojekt for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, må indeholde et nyhedselement, som må vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for virksomhedens branche. Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. For så vidt angår softwareudvikling fremgår, at udviklingsopgaven må afhænge af et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Af Den juridiske vejledning fremgår endvidere, at et udviklingsprojekt skal indeholde et element af kreativitet, dvs. basere sig på nye koncepter, der ligger uden for det eksisterende vidensniveau. Et projekt må endvidere indeholde et usikkerhedsmoment, dvs. at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten eller om det forventede resultat kan opnås.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke i det oplyste er belæg for en slutning om, at klager, [virksomhed2] ApS, har frembragt noget nyt eller væsentligt forbedret, det være sig en (generelt/universelt) ny proces eller et nyt produkt. Med andre ord synes det ikke dokumenteret, at det udførte arbejde har generet nogen ny viden i forhold til allerede kendt teknik eller nogen form for teknologisk fremskridt.

En bemærkning til klagers henvisning til Frascati manualen (2015), afsnit 2.60.

Den fulde ordlyd af afsnittet, der bærer overskriften "Tooling up and industrial engineering" er følgende:

"2.59. In most cases, the tooling up and industrial engineering phases of any project are considered to be part of the production process, and not of R & D.

Three phases of tooling up can be identified:

·	The first-time use of components (including components resulting from R & D efforts)
·	The initial tooling of equipment for mass production
·	Installing equipment linked with the start of mass production.

2.60. If the tooling up process results in further R & D work, such as improvements in the production of machinery and tools or changes to the production and quality control procedures or the development of new methods and standards, these activities are classified as R & D. "Feedback" R & D resulting from the tooling up phase should be defined as R & D."

Det er klart, at dette afsnit ikke ændrer på, at der i første række skal være tale om Forskning og Udvikling (R & D), dvs. en udvikling, som opfylder kriterierne herfor."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets anmodning om skattekredit efter ligningslovens § 8 X for indkomståret 2018 imødekommes. Beløbet udgør 6.757.020 kr. svarende til en skatteværdi på 1.486.544 kr.

Som begrundelse for påstanden har selskabers repræsentant anført følgende:

Vi skal på vegne af vores klient [virksomhed1] A/S klage over Skattestyrelsens afgørelse af 13. juli 2021, hvor Skattestyrelsen har nægtet selskabets mulighed for anvendelse af skattekreditordningen i henhold til ligningslovens § 8 X.

Selskabet er administrationsselskab i en sambeskatning, hvor datterselskaber [virksomhed2] ApS har afholdt omkostninger til forskning og udvikling i henhold til ligningslovens § 8 B. [virksomhed2] ApS er oprettet i 2018, hvilket også er perioden, som der ansøges om skattekredit for efter ligningslovens § 8X. Oprettelsen sker i forbindelse med at [virksomhed1] A/S har indgået aftale med flere kendte afdøde danske designers efterkommer om at nyudvikle og igangsætte en industriel produktion af deres tidligere produkter. Til brug for dette oprettes [virksomhed2] ApS.

Opstarten af [virksomhed2] krævede og til stadighed kræver en del nye tiltag, i forhold til normal udvikling og produktion. Normalt arbejder man sammen med en designer om udviklingen af et produkt og har som minimum tegningerne af et produkt. Dette har ikke været tilfældet i nærværende sag. Nedenstående er derfor en række udfordringer, som [virksomhed2] har måtte løse, for at kunne sætte produkterne i produktion:

·	På alle de gamle designs, var alle designerne afdøde og kunne derfor ikke bistå i udviklingen.
·	Der fandtes ingen tegninger på produkterne og [virksomhed2] måtte derfor bede en ny designer optegne alle møbler. [virksomhed2] har anskaffet og benyttet 75 møbler og ca. 75 accessoires, hvor det viste sig hurtigt, at ikke 2 produkter var ens. [virksomhed2] måtte derfor selv beslutte, hvad designeren havde tænkt var den rigtige løsning. Disse tiltag kunne alle ende med, at [virksomhed2] i sidste ende måtte skrotte arbejdet, hvis [virksomhed2] ikke kunne få det færdige design godkendt af de oprindelige designers efterkommer.
·	Vi er som mennesker i dag både højere og større end da produkterne oprindeligt blev tegnet og produceret. Alle produkter skulle derfor skaleres op med ca. 7 - 9 %, hvilket kunne skabe uforholdsmæssig fokus på nogle emner af et produkt. Her måtte [virksomhed2] selv beslutte eventuelle ændringer og senere få det godkendt af designernes efterkommere. Arbejdet krævede flere udviklinger af prototyper.
·	På enkelte produkter havde [virksomhed2] heller ikke originalen, men måtte lave en prototype ud fra billeder. Det krævede en del prototyper og omtegninger samt rejser til producenten af mange omgange. En yderst vanskelig og ikke optimal opgave. En meget anderledes og særdeles ny måde at udvikle et produkt på.
·	Produkterne blev oprindeligt lavet på små værksteder af snedkere og med de produktionsformer der var i 50 - 60'erne. I forbindelse med [virksomhed2]s udvikling og igangsætning af produktionen, skal alt i dag produceres på større fabrikker og skal kunne indgå i et produktions-flow, med CNC-maskiner osv. Det betyder at alt skal 100 % ensrettes og sikres holdbarhed dels til det private hjem, men også til professionelt brug på f.eks. restauranter, barer, hoteller og kantiner. Dette kræver ofte en del mere af produkterne i f.eks. trætykkelse, mængden af lim, dyvel type. Her kan man ikke altid holde sig til de oprindelige måleforhold. [virksomhed2] har derfor måttet opfinde nye løsninger, teste og prøve endnu en gang med de nye løsninger før endnu en test hos Teknologisk Institut. Samtidig må ændringerne ikke være så synlige eller væsentlige på et design, at det ændrer på det oprindelige udtryk af produktet. Hele denne udvikling har krævet nye løsningsmetoder.
·	Nogle råvarer må ikke anvendes mere pga. skadelige kemikalier f.eks. ([produkt2] læderet). Udviklingen / opsporingen af brugbart læder fra ønsket leverandør har faktisk taget 3 år. Almindeligt læder ville ikke kunne bruges til stolen, da læderet ikke vil være holdbart nok/ for fleksibelt og ved at anvende ekstra syninger, ville man ikke kunne bibeholde det originale designs af stolen. [virksomhed2] har derfor brugt 3 års søgen til at finde den rigtige leverandør (med sporbart læder), hvilket endeligt båret frugt.
·	Nogle produkter har også betydet at gammelt håndværk skulle genopfindes. [virksomhed2]s kakkelborde med metalstel, er en kombination der umiddelbart ikke er lavet tidligere. Samtidig laver ingen kakkelborde mere, så selve produktionsformen skulle først udvikles, testes og udvikles igen. Da [virksomhed2] ofte har kombineret materialer på måder der ikke er normale eller håndværk der ikke eksisterer mere, har hele produktudviklingen af kollektionen krævet mange nye veje og nye tanker. Det samme gælder Be my Guest bordene som også har kakler, hvor man skal kunne fjerne midterstykket med kakler. Warm Nodic har derfor med denne udvikling været med til at genindføre et erhverv, som har været forsvundet fra de danske producenter.
·	På kakkelbordene skulle der tænkes ny i brugen af lim/ epoxy. Materialet skulle kunne tåle det der nu en gang kan spildes på et bord f.eks. rødvin, karrysuppe eller citron. For at efterkomme dette, har [virksomhed2] måtte udvikle et brugbart materiale til borderne.
·	Råvarerne og komponenterne fra de oprindelige produkter, har over tid ofte ændret sig i kvalitet, udseende eller anvendelsesmulighed. I dag anvender man naturligvis skum i stole og sofaer, hvor [virksomhed2] i nogle oprindelig fandt halm. Trods det naturlige materialeskift, skal [virksomhed2] samtidig sikre at komforten er ens. Dette har medført en række test, før [virksomhed2] har kunnet fastlægge den nødvendige tykkelse og pasning på det korrekte materiale.
·	[virksomhed2] har måttet udvikle egen farve af læder, for at kunne få en tone der passer ind i vores 50-60 'er reference. Her skal man som minimum producere 250 m2, når den korrekte tone er udviklet og godkendt.

Som det fremgår af de ovenfor faktuelle anførte forhold, så er der tale om en række forhold, der lever op til de krav for forskning og udviklingsomkostninger, som skattestyrelsen stiller jf. Den juridiske vej ledning 2021-1 afsnit C.C. 2.2.2.20. Der er således tale om

›	Projektet skal indeholde et nyhedselement i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen
›	Projektet skal indeholde et kreativitetselement, således basere sig på nye koncep ter/ideer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau
›	Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment, ift. omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås

Alle betingelser anses for at være imødekommet, hvilket vi vil gøre rede for.

Der er således tale om et nyhedselement i forhold til de produkter, som findes i dag. Nyhedselementet består ikke så meget i det oprindelige design. Men der er ingen produktion af disse produkter i dag, med tidens produktionsmetoder samt indeholdende elementer, der dels lever op til miljøkrav, samt den menneskelig udvikling af fysiologi samt smag.

[virksomhed2]s produkter kommer derfor på markedet produceret efter moderne og miljørigtige metoder til en pris, hvor der i dag er en efterspørgsel på de gamle kendte designers modeller, men eftersom de er svære at opdrive og typisk til en meget høj pris.

Udviklingen har medført nytænkning af en række forhold, hvor man ikke har kunnet spørge tidligere tiders producenter, hvorfor der har måttet tænkes kreativt, for at få de rigtige løsninger på plads. Der har således været behov for at kende gamle metoder, men kunne få dem overført til nye. Der er derfor ikke tale om rutinemæssige udførelse af tidligere kendt aktivitet.

[virksomhed2] har således skulle udvikle produktionsmetoder, som har gjort, at en igangsætning af produktionen sker mere maskinelt end det tidligere har været tilfældet med de omhandlende produkter, der alene er produceret håndlavet. Hvis det ikke havde været muligt at kunne løse dette, ville en produktion ikke være lønsomt.

Desuden har [virksomhed2] hele tiden skulle leve op til de oprindelige formkrav til produkterne. Disse måtte ikke blive ændret på en sådan måde, at efterkommerne af de oprindelige designer har nægtet tilladelse til igangsætning af en produktion. Dermed har [virksomhed2] hele tiden levet med et usikkerhedsmoment, som har gjort, at man ikke har vist, om man at kunnet lave disse tilretninger til moderne tid, og så få disse godkendt efterfølgende.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse forholdt sig til to dele af omkostninger som [virksomhed2] oprindelig havde medtaget i deres ansøgning på 10.310.920 kr. Dels omkostninger, som kan henføres til opbygning af en webshop. Og dels omkostninger til den del, som vedrører den egentlig udvikling af de nye produktionsformer.

I henhold til omkostninger til opbygning af webshoppen henvises til nedenstående om opgørelsen af et fornyet opgjort beløb til anmodning om skattekredit.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse begrundet afslaget for den del, som vedrører udviklingen af de nye produktionsformer med følgende:

"Vedrørende design er omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet."

Vi er af den opfattelse, at [virksomhed2] ikke opfinder designet. Det ligger i de "gamle Mestres" værk, som [virksomhed2] har betalt for at bruge. Men mere i udviklingen af de produktionsformer, som gør, at de gamle møbler, herunder stole kan produceres, så de kan anvendes også mere industrielt. Dette er også efter vores opfattelse beskrevet ovenfor. [virksomhed2] har således startet en "nyudvikling" af disse produkter fra bunden. Det er sket samtidig med, at selskabet er nyetableret og opbygget i forbindelse med denne udviklingsproces.

Men det ses ikke at Skattestyrelsens afgørelse, hvorledes der er forholdt sig specifikt til dette. Der er endda henvist til ordvalget i den juridiske vejledning C. C.2.2.2.20 om at "en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet." I og med den kan være omfattet, havde det været på sin plads, hvis Skattestyrelsen havde taget konkret stilling til den i nærværende sag omfattede udvikling. I stedet har Skattestyrelsen blot henvist til teksten i den juridiske vejledning.

Vi er derfor af den opfattelse, at nærværende omkostninger er omfattet af de tekniske egenskaber, som "kan" være omfattet.

Dette ses også af OECDs Frascati Manual, som i afsnit 2.60 siger:

"lf the tooling up process results in further R & D work, such as improvements in the production of machinery and tools or changes to the production and quality control procedures or the development of new methods and standards, these activities are classified as R & D." (Vores understregning).

Vi anser derfor omkostningerne for at være omfattet af forskning- og udviklingsomkostninger, der berettiger til at opnå skattekredit efter.

Opgørelse af fornyet anmodning:

I forhold til de indsendte tal med anmodningen om skattekredit på 10.310.920 kr. er der foretaget en gennemgang af de medtagende omkostninger.

Alle omkostninger, der vedrører opbygningen af webshoppen, er valgt udeladt. Det er valgt ud fra, at skattestyrelsen i den juridiske vejledning C.C. 2.2. 2.20 anfører, at udviklingen af websites under anvendelse af eksisterende softwareværktøjer ikke er omfattet. Grundlæggende er [virksomhed2] ikke enig i dette. [virksomhed2] afventer de verserende klagesager over tilsvarende problemstilling.

De direkte omkostninger til arbejdet medwebshoppen udgør 3.017.700 kr. som fragår

For visse af de ansatte har der været tale om, at deres arbejdet har været både produktionsudvikling og arbejdet med webshoppen. Der er for disse medarbejder for den relevante tidsperiode lavet en fordeling af deres løn, hvorved 50 % medgår til produktionsudvikling og 50 % til webshoppen.

Løndelen reduceres med i alt 420.000 kr. som henføres til webshoppen.

Herudover er der udtaget beløb vedrørende brand identity og emballageudvikling, som var med i den oprindelige opgørelse. Beløbet udgør 116.200 kr.

Der ansøges derfor om skattekredit efter ligningslovens § 8x for følgende beløb:

Tidligere ansøgt beløb 10.310.920 kr.

- direkte omkostninger til webshoppen -3.017.700 kr.

- lønandel for de medarbejdere der arbejder med både produktionsudvikling og webshop

-420.000 kr.

- omkostninger vedrørende emballageudvikling og brand identity -116.200 kr.

Nyt ansøgt beløb om skattekredit 6.757.020 kr.

Skatteværdien udgør heraf 22 % 1.486.544 kr."

Selskabers repræsentant har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

"Vi skal på vegne af vores klient komme med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indlæg til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen fastholder deres afslag på selskabets anmodning om skatkredit efter ligningslovens § 8 x med den begrundelse, at der er tale om innovation, hvorfor der alene er fradragsret som en driftsomkostning.

Skattestyrelsen henviser dels til OECD's OSLO-manual om innovation samt til det i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11-2011 stillede spørgsmål:

Spørgsmål fra Dansk Erhverv til Skatteministeriet:

"...Dansk Erhverv mener imidlertid, at fokus for de gunstige skattekreditter bør bredes ud - til også at omfatte innovationsaktiviteter. Innovative virksomheder er dokumenterbart mere produktive end øvrige gennemsnitlige virksomheder ... ... Der er tale om virksomheder uden decideret forskningsarbejde men i høj grad med planlagte innovationsaktiviteter. Her vil der kunne tilføres kapital til fremtidens vindere, som ikke lever af forskning, men arbejder tættere på markedet.....På samme måde kan man opstille definitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD 's Oslo-manual(der skelnes mellem 4 former for innovation), hvori innovation beskrives som "bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller retningslinjer rette mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering...

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter m.v. vil være omfattet af skattekreditordning Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger m.v."

Skattestyrelsen afslutter i deres afgørelse med følgende konklusion om [virksomhed2]:

"Selskabets udvikling af designer møbler, tegnet af afdøde designere anses at ligge inden for definitionen af produkt- og markedsføringsinnovation og kan derfor ikke betegnes som udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, men almindelige driftsomkostninger, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a."

Vi skal til dette anføre følgende bemærkninger.

Ifølge den danske ordbog ses følgende definitioner:

Innovation - skabelse eller indførelse af noget der ændrer den etablerede metode eller opfattelse, f.eks. af teknisk eller videnskabelig art

Udvikling - proces hvor noget eller nogen gradvis forandres, ofte hen imod et højere, mere fuldkomment stade

Umiddelbart ligger begge definitioner op til at der via en proces sker en forøgelse af viden hen imod et højere niveau.

OECD's Frascati Manual 2015 udgaven side 44 anføre følgende definition på forskning og udvikling

(R & D)

"Research and experimental development (R & D) comprise creative and svstematic work undertaken in order to increase the stock of knowledge - including knowledge of humankind, culture and society - and to devise new applications of available knowledge."

Og endvidere og mere specifik på side 45

"Experimental development is systematic work, drawing on knowledge gained from research and practical experience and producing additional knowledge, which is directed to producing new products or processes or to improving existing products or processes."

For at en aktivitet kan blive klassificeret som forskning og udvikling i OECD's regi skal fem kriterier være opfyldt. Det er en nyhedsværdi (Novel), skal bases på kreativitet (creative), skal være usikkert om arbejdet føre til noget (uncertain), arbejdet skal være planlagt (systematic) og endeligt skal resultatet være brugbart senere (transferable or reproducible).

I dansk kontekst fremgår det af den juriske vejledning afsnit C.C 2.2.2.20, at projektet skal indeholde et nyhedselement, skal indeholde et element af kreativitet og skal indeholde et usikkerhedselement for at være omfattet af et forskning- og udviklingsprojekt.

Skattestyrelsen henviser i deres indlæg også til CIS (center for Forskningsanalyse). I CIS rapport "Innovation i dansk erhvervsliv 2002-2004" af 7. august 2006 side 8 kommer de med en definition af forskning og udvikling. De skriver, "Al forskning og udvikling i erhvervslivet skal regnes med til innovationsaktiviteterne, fastslår Oslo Manualen."

Hvis dette medfører, at alle forskning og udvikling i dansk erhvervsliv hermed skal medtages under betegnelsen innovation og dermed ikke kan medtages under definitionen i ligningslovens § 8B, ja så vil stort set ingen dansk erhvervsvirksomhed kunne anvende reglen og dermed opnå enten skattekreditten efter ligningslovens § 8X eller de nu indførte ekstra 30 %s fradrag efter ligningslovens § 8 B.

Vi er af den klare opfattelse at det ikke har været meningen med reglerne. Vi kan omvendt godt følge, at virksomheder der ikke driver egent lig forskning og udvikling ikke kan komme ind under reglerne.

Vi vil også henvise til lovforarbejderne i 1973 til skabelsen af ligningslovens § BB, hvor siges, at "Ved udviklingsarbejde anvendes kendt viden til udvikling af nye materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Vi mener, at arbejdet i [virksomhed2] netop har levet op til alle tre danske betingelser, oplistetiden juridiske vejledning, nemlig nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed. Vi mener også, at arbejdet i [virksomhed2] har karakteristik af egentligt forskningsarbejde i modsætning til de virksomheder, som Dansk Erhverv spurgte ind til i deres spørgsmål til lovbehandlingen. Hvorfor svaret på spørgsmålet ikke kan bruges i denne sag.

Vi har i vores klage til Skatteankenævnet beskrevet de udviklingsarbejder, som [virksomhed2] har udrettet. Der er blandt andet tale om nyudvikling og igangsætning af en industriel produktion af møbler, som blandt andet er designet af gamle danske designer. Dette krævede og kræver til stadighed udvikling af nye metoder for at kunne leve op til de krav, som skal være til stede i dag, for at disse møbler kan anvendes i dagens Danmark. Det hænger blandt andet sammen med den fysiologiske udvikling af os som menneske. Endvidere stilles der langt større krav til miljøet, som gør, at der skal tages hensyn til nutidens krav. Endelig har produkterne tidligere haft en funktion som nærmest som kunstgenstand, hvor i mod den nye produktion skal kunne anvendes meget mere funktionel herunder til industriel anvendte møbler.

Som henvisning til en videreudvikling af et produkt, som har været på markedet og som kvalificeres som forskning og udvikling kan henvises til SKM 2021.579 fra byretten.

Vi er derfor af den opfattelse, at skattekreditten i [virksomhed2]s tilfælde skal opretholdes."

Selskabets repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

"Indledningsvis har vi yderligere kommentarer til Skattestyrelsens holdning til, at der ikke kan opnås skattekredit, da den udviklingsaktivitet, som [virksomhed2] har udført betegnes som innovation. Vi er stadig af den opfattelse, at udviklingsaktiviteten i [virksomhed2] ligger indenfor det, som kan betegnes som forsøg efter LL § 8 B.

Vi skal henvise til Skattestyrelsens bemærkninger i forbindelse med det afgivne bindende svar fra Skatterådet citeret i SKM 2022.21. Her henvises til Den Danske Ordbog og dennes forklaring af ordet forsøg. Som anført har Den Danske Ordbog flere betydninger. Et af dem er "at søge efter bedste evne at opnå eller at gennemføre et bestemt forehavende (uden af dette nødvendigvis lykkes)". Et andet er" under et tidsbegrænset forløb der gennemføres for f.eks. at udvikle og afprøve nye arbejdsmetoder". Begge er definitioner på forsøg. Og begge er ganske betegnende for det udviklingsarbejde, som [virksomhed2] laver i denne sag.

Dette ses også at ligge i tråd med Landsskatterettens egen holdning, som bl.a. fremgår i Landsskatterettens afgørelse fra den 29. oktober 2021 (journalnummer 20-004133 2), hvor Landsskatteretten kom frem til, at "udgifter til udvikling eller ændring af produktets ydre fremtræden må ligeledes anses for at være undtaget, medmindre udviklingen tilfører produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber". Det er netop hvad der sker i [virksomhed2]s tilfælde, hvor der tilføres væsentlig forbedrede egenskaber.

Tilsvarende i Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2020, citeret i SKM2020.230. Her kom Landsskatteretten frem til at samarbejde om udvikling af en ny type silke kunne være omfattet af forsøg og forskningsvirksom hed. Det er vores opfattelse, at denne afgørelse ligger meget på linje med udviklingen i [virksomhed2]. Vi er opmærksom på, at Landsskatterettens afgørelse blev ændret af byretten, men er ikke ændret på dette forhold.

Et andet forhold, som vi kort vil anføre er, at Skattestyrelsen finder, at aktiviteten skal resultere i viden/ erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Til dette vil vi henføre, også med henvisning til Professor, Dr.jur. Niels Winther -Sørensen 's artikel i Revision- og regnskabsvæsen 2021 SM 02. Heri skriver han, at "En formålsfortolkning må formentlig føre til, at det ikke afskærer udgifter fra at kunne være omfattet af ligningslovens § BB, at der er en eller flere konkurrenter, som allerede har udviklet noget tilsvarende. Danske virksomheder er ofte, men ikke altid foran i udviklingen og forskning og udvikling, som bringer danske virksomheder op på et niveau, hvor de er i stand til at konkurrere ... må også antages at ligge inde for det, lovgiver har tilsigtet skal være omfattet." Vi er enig i Niels Winther Sørensen 's ræsonnement.

Generelt om [virksomhed2] forretningside kan anføres.

[virksomhed2] er et nyt brand, der som noget helt nyt "forsøger" at få vendt den internationale opfattelse af dansk design som noget der er "[...]" og minimalistisk til noget der er "[virksomhed2]". Derfor navnet "[virksomhed2]".

I Skandinavien er der godt nok koldt (" [...]"), men det er udenfor. Af samme grund forsøger [virksomhed2] at relancere en række gamle ikoniske design fra 50'erne og 60erne som repræsentere den berømte "hygge" og det varme udtryk indenfor. Alle designs ejes af de oprindelige designer eller deres efterkommere, hvorfor alle tilpasninger skal godkendes af disse.

[virksomhed2]" baserer sig på ny-lanceringer af danske designs fra 50'erne og 60'erne, men med et særligt fokus på at "forbedre produkternes tekniske egenskaber" så de gamle designs indeholder nye og bære dygtige samt miljømæssige tekniske forbedringer. Ved at "forbedre produkternes tekniske miljøegenskaber" åbnes op for et meget stort internationalt marked,

[virksomhed2]'s ændringer af gamle design fra 50erne og 60erne er uomtvisteligt "en forbedring af produkternes tekniske egenskaber". Ingen af de tidligere tekniske udførelser fra 50erne og 60erne ville i dag kunne godkendes arbejdsmiljømæssigt, funktionelt eller ud fra bæredygtighedsbetragtninger uden netop firmaets omfattende investeringer i "forbedringer af produkterne egenskaber"

Som nævnt har forbedring af produkternes tekniske egenskaber kostet betragtelige millionbeløb. Omvendt har de resulterende forbedringer af de tekniske egenskaber ført en lang række priser og awards med sig - samt resulteret i markant stigende omsætning i udlandet, der udgør ca. 75 % af firmaets omsætning fordelt på ca. 25 lande allerede efter 4 år. Bl.a. fremhævede et af verdens største designtidsskrifter, at [virksomhed2]'s nyudvikling af bæredygtige møbler, "var et af [messe1]s 10 mest spændende brands" ([...] designmesse). Ligeledes fik [virksomhed2] i lanceringsåret prisen som "[...]" ved det årlige [...] afholdt af [...], [...], m.fl. Senest ([...]) blev en af [virksomhed2]s stole ("[produkt3]" som er designet af arkitekt [person2] i 50erne) nomineret af [...] som [...] design. Link: http s:// [...] . Det var i øvrigt den samme stol som [...] valgte at blive portrætteret i [...], som blev afsløret [...], se https: // cvr.dk.. Portrættet er indsat herunder, da det viser, at nyudviklingen af gamle designs med en forbedring af produkternes tekniske og miljømæssige egenskaber fører til en stor opmærksomhed.

[Billede indsat]

Herefter gives udvidet eksempler på en række af de produkter, som [virksomhed2] har optaget i deres portefølje og lavet nutidige forbedringer på de ikoniske designs fra 50erne og 60erne.

Fra Håndværk til Industri - kræver produktudvikling

·	[produkt1] i formpresset træ:
·	I dag laves formpresset træ til stolen i aluminiums forme. Tidligere brugte man træforme der koster 5-10 % af en aluminiumsform, men kun holder til at presse få stole. Men man producerede også kun få stole tilbage i tiden. [virksomhed2] har måttet udviklet 2 stk. aluminiums forme til [produkt1], da den første form flækkede træet ved presningen. Først nu er det lykkes at nyudvikle en aluminiumsform, der ikke flækker træet ved presningen. [virksomhed2] er ikke bekendt med eksisterende forme, der kunne være brugt. Der er tale om en klar forbedring af tekniske egenskaber. Bæredygtigheden af stolens nye produktionsmetode er blevet testet og valideret af DTI. Rapporten vedlægges.
·	Lamper med svejsninger
·	Lamper kræver meget præcis svejsning, som egentlig bør foretages i hånden, hvilket ikke er gangbart i nutidig produktion. Hvis svejsepunkterne er for store, giver det deformation på skærmen. Det har krævet tid og udvikling at finde en metode til lamper, der giver tilpas små svejsepunkter, hvorved skærmen kan bevare sin korrekte form. I stedet for svejsningen, er valgt at udvikle et kliksystem, så de problematiske punktsvejsninger ikke laver synlige punkter og alt er skjult i dette kliksystem. Der er tale om en klar forbedring af tekniske egenskaber. Det udviklede Klick system er firmaet bekendt ikke tidligere anvendt af andre producenter.

Nye Miljøkrav - kræver produktudvikling

·	Frynselampen
·	Frynserne på vores frynselamper kan ikke limes som i gamle dage, hvor der ikke var fokus på arbejdsforhold. Tidligere måtte man bruge en stærk lim, der indeholdt kemikalier, der ikke er tilladt i dag. Udfordringen har været at finde en lim, der ikke løsnede sig, når varmen fra pæren bliver tændt og frynserne derefter falder af. Det har krævet omfattende produktudvikling og mange forsøg, før det lykkedes at finde en frynse-løsning der kunne godkendes miljømæssigt. Der er tale om en klar miljømæssig forbedring af produktets tekniske egenskaber. [virksomhed2] er ikke bekendt med, at andre producenter har fundet frem til en tilsvarende miljørigtig limanvendelse til frynselampe-produktion. Det tog firmaet mere end 1 år at finde frem til en endelig og holdbar løsning.
·	[produkt2]
·	På [produkt2] sidder man i et enkelt lag læder udspændt mellem stålskelet. I de originale stole brugte man læder, der havde fået en særlig behandling, som gjorde læderet meget stift og ikke bragte det ud af form. Behandlingen er i dag ikke lovlig grundet miljøhensyn. [virksomhed2] var igennem utallige forsøg med alternative syninger, 2 lag skind, 2 lag skind med stof imellem og en 2 år lang jagt på det rigtige skind, før det endelig lykkedes. Der er således tale om en klar forbedring af design produktets tekniske og miljømæssige egenskaber. Der er firmaet bekendt ikke af andre producenter fundet frem til en tilsvarende skind-løsning til et såkaldt " svævende " stolesæde uden understøtning (som er stolens karakteristika) og vel at mærke en skindløsning, der samtidigt er holdbart over tid og miljømæssigt korrekt. Det tog firmaet næsten 2 år at finde frem ti l denne endelige tekniske forbedring af designproduktets egenskaber.

Nutidens krav til dokumenteret holdbarhed - kræver produktudvikling

[produkt1] har som nævnt givet firmaet mange udviklingsudfordringer. Stolen var i gamle dage dyvlet sammen ved bagben og tværsarg, hvilket var tilstrækkeligt tidligere, hvor man havde tiden til manuelt at smøre rigeligt med lim på dyvlerne og sikre sig at de var holdbare. I en nutidig hurtig industriproduktion, har det desværre flere gange vist sig, at der ikke kommer nok lim på og det betyder at man står med en stol der går op i samlingerne. For at kunne passe til en nutidig industriproduktion, har [virksomhed2] udviklet nye løsninger med ekstra fæstninger i førnævnte svage punkter og forøget tykkelse på nogle af emnerne, så fladerne hvor man limer sammen bliver større. Det har krævet nye tegninger fra snedker, flere prototyper og utrolig mange tests før der er fundet nye løsninger til den meget specielle [produkt1]. Det hele testes hos DTI for at dokumentere holdbarhed under den nye industriproduktion. Der er tale om en klar forbedring af design produktets tekniske egenskaber. Der er firmaet bekendt ikke af andre producenter fundet frem til tilsvarende tekniske løsninger. Det tog firmaet næsten 3 år at finde frem til denne endelige tekniske forbedring af designproduktets egenskaber. Løsningsforslag har været ændret utallige gange og er blevet testet af DTI for holdbar hed på flere niveauer. DTl-rapport vedlægges som bilag."

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om selskabet er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X for indkomståret 2018.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at sambeskattede selskaber, jf. statsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af ligningslovens § 8 X, stk. 1, og at anmodning om udbetaling af skatteværdien af underskud indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsoverenskomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato vedrørende datterselskabet [virksomhed2] ApS fundet, at de af datterselskabets afholdte udgifter til udvikling af designklassikere i indkomståret 2018 på 6.757.020 kr. ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabet er derfor ikke berettiget til at få udbetalt skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.