Kendelse af 10-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 21-0089944

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren for indkomståret 2018 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af ejerlejligheden [adresse1], [by1] i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af klagerens skatteansættelse som begrænset skattepligtig til Danmark for indkomståret 2018.

Faktiske oplysninger

Klageren købte ved købsaftale af 24. oktober 2017 ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], med overtagelsesdato den 15. november 2017. Lejligheden har et bruttoetageareal på 111 kvm. og består af 4 værelser.

Det fremgår af oplysningerne i Det Centrale Personregister, at klageren, der er født den 19. januar 1963, den 27. august 1987 indrejste til Danmark fra Libanon, at han i perioden fra den 27. august 1987 til den 1. september 2000 var tilmeldt forskellige adresser i Danmark, at han den 1. september 2000 udrejste til Libanon, at han den 6. juli 2005 indrejste fra Libanon til Danmark, at han i perioden fra den 6. juli 2005 til den 25. marts 2007 var tilmeldt forskellige adresser i Danmark, at han den 25. marts 2007 udrejste til Libanon, og at han den 18. november 2017 indrejste fra Libanon til Danmark, hvor han var tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1], [by1], i perioden fra den 18. november 2017 til den 22. juni 2018, hvor han igen udrejste til Libanon.

Ved lejekontrakt af 1. december 2017 udlejede klageren ejerlejligheden til sin søn, [person1], med virkning fra den 1. december 2017. Den årlige leje udgjorde 60.000 kr., eller 5.000 kr. pr. måned, ekskl. vand og varme m.v. Lejeren kunne opsige lejemålet med 3 måneders varsel.

Sønnen var tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1], [by1], i perioden fra den 18. november 2017 til den 10. april 2019. Sønnen tilmeldte sig igen adressen den 7. februar 2020.

Ved lejekontrakt af 15. november 2018 udlejede klageren ejerlejligheden til sin datter, [person2], med virkning fra den 1. december 2018. Den årlige leje udgjorde 60.000 kr., eller 5.000 kr. pr. måned, ekskl. vand og varme m.v. Lejeren kunne opsige lejemålet med 3 måneders varsel.

Datteren har været tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1], [by1], siden den 14. november 2018.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren er dansk statsborger med dansk CPR-nr. og dansk pas, at han bor fast med sin familie i Libanon på adressen [adresse2], [...] 11th floor, [...], [Libanon], at han siden 2010 har været fastansat hos en arbejdsgiver i Libanon som repræsentant med rejser i Østen, at han var i Danmark i 2 uger fra den 18. november 2017 i forbindelse med fornyelse af sit pas, og at han i øvrigt kun har opholdt sig i Danmark på grund af ferie og lignende.

Klageren har oplyst, at han opholdt sig i Danmark i perioden fra den 18. november 2017 til den 25. november 2017 og i perioden fra den 29. februar 2018 til den 5. marts 2018.

Af udateret erklæring, underskrevet af klageren, fremgår følgende:

”To whom it may concern

I´m the under sign [person3].

Certified that I have been living in abroad the holle year of 2018-2019 and up to date.”

Af erklæring, dateret den 4. marts 2020 og underskrevet af repræsentanter for [virksomhed1], [Libanon], Libanon, fremgår følgende:

”To whom it may concern

This is to certify that [person3] worked at [virksomhed1] as a Quality Control Manager in the Sales Outdoor department, from 01/02/2010 till present.

Mr. [person3] monthly salary is 1100 $ Cash (One thousand, One hundred USD)

Mr. [person3] has always impressed us as a hard working person, serious and reliable. He is dedicated and devoted to his work.

N.B: This attestation has been provided upon employee request.”

Klagerens lønindtægt ved arbejde i udlandet udgjorde 83.390 kr. i indkomståret 2018.

Ejendomsværdiskatten for ejerlejligheden [adresse1], [by1], er for indkomståret 2018 beregnet til 6.405 kr.

Klageren var i perioden fra den 26. november 2017 til den 6. juni 2020 registreret som ejer af en personbil af mærket Citroën C3.

Klageren har siden den 4. marts 1994 haft en dansk bankkonto.

Skattestyrelsens agterskrivelse og Skattestyrelsens afgørelse er dateret henholdsvis den 24. august 2021 og den 15. september 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af Skattestyrelsens afgørelsen fremgår følgende:

”Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2018 sådan:

Du oplyser at du bor og arbejder i Libanon. Du mener ikke at du skal betale skat i Danmark.

Da du er fuld skattepligtig til Danmark er du omfattet af globalindkomst princippet og skal medregne alle dine indkomster i Danmark.

Der kan gives nedslag for den skat der er betalt i udlandet, mod dokumentation.

Se statsskattelovens § 4

Du er fuld skattepligtig til Danmark, fordi du har en helårsbolig til rådighed. Det har du fordi du ikke har udlejet din bolig uopsigeligt fra din side i mindst 3 år.

Se kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”På opfordring af [person3] (...) har jeg gennemgået sagen endnu en gang.

Jeg er stadig af den opfattelse at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag.

Jeg skal på [person3]'s vegne bede dem tilbagekalde sagen, også fra Gældsstyrelsen.

Min opfattelse af at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, kan begrundes med nedenstående.

[person3] bor i Libanon med sin familie, ligesom han har arbejdet der i flere år.

I efteråret 2017 kom han til Danmark og her købte han lejligheden [adresse1] i [by1].

Årsagen var at hans søn [person1] (...) var kommet til Danmark for at forsøge at få arbejde. Han lejede lejligheden i perioden indtil ultimo 2018, men kunne ikke finde noget arbejde hvorefter han rejste tilbage til Libanon. Herefter overtog hans søster [person2] (...) lejemålet hvor hun stadig bor.

Det kan således konstateres at [person3] ikke selv har disponeret over eller benyttet lejligheden i de ca. 4 år han har ejet den.

Der er ikke i lejekontrakterne anført at udlejningen var uopsigelig fra udlejers side i 3 år, men det er underforstået efter aftale med hans børn, at lejemålet ikke er tidsbegrænset.

Dette underbygges også af at [person3] betaler ejendomsværdiskat.

Således mener jeg at afgørelsen omkring globalbeskatning ikke er truffet på det rigtige grundlag.

Jeg hører meget gerne Deres opfattelse af afgørelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 25. marts 2007, hvor han udrejste fra Danmark til Libanon.

Klageren købte ved købsaftale af 24. oktober 2017 ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], med overtagelsesdato den 15. november 2017.

Det fremgår af oplysningerne i Det Centrale Personregister, at klageren indrejste fra Libanon til Danmark den 18. november 2017, hvor han tilmeldte sig folkeregistret på adressen [adresse1], [by1], og at han var tilmeldt folkeregistret på denne adresse i perioden fra den 18. november 2017 til den 22. juni 2018, hvor han igen udrejste til Libanon.

Der er derfor tale om en tilflytningssituation.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, ikke genindtrådte den 18. november 2017.

Der er lagt vægt på, at klageren efter indrejsen den 18. november 2017 ikke kan anses for at have opholdt sig her i landet uafbrudt i en periode på mere end 3 måneder eller i mere end i alt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ifølge det oplyste ikke har udført erhvervsmæssige aktiviteter under opholdet her i landet.

Klageren er derfor ikke fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren er heller ikke fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til opholdsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der er lagt vægt på, at klagerens ophold i udlandet efter indrejsen den 18. november 2017 ikke har haft karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende, men af længerevarende ophold på grund af erhvervsmæssige aktiviteter.

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, og som ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af fast ejendom her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Klageren er derfor i indkomståret 2018 begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af ejerlejligheden [adresse1], [by1].

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren i indkomståret 2018 ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men for begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af ejerlejligheden [adresse1], [by1], i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af klagerens skatteansættelse som begrænset skattepligtig til Danmark for indkomståret 2018.