|
|
Kendelse af 16-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2022
Journalnr. 21-0089879
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Forhøjelse af personlig indkomst | 95.424 kr. | 0 kr. | 95.424 kr. |
Forhøjelse af kapitalindkomst | 27.402 kr. | 0 kr. | 27.402 kr. |
Forhøjelse af aktieindkomst | 262.171 kr. | 0 kr. | 262.171 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af personlig indkomst | 111.513 kr. | 0 kr. | 111.513 kr. |
Forhøjelse af kapitalindkomst | 44.428 kr. | 0 kr. | 44.428 kr. |
Forhøjelse af aktieindkomst | 18.166 kr. | 0 kr. | 18.166 kr. |
Nedsættelse af ligningsmæssige fradrag | 3.005 kr. | 0 kr. | 3.005 kr. |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af personlig indkomst | 51.431 kr. | 0 kr. | 51.431 kr. |
Forhøjelse af aktieindkomst | 113.528 kr. | 0 kr. | 113.528 kr. |
Nedsættelse af ligningsmæssige fradrag | 13.259 kr. | 0 kr. | 13.259 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren ejer og har siden 2013 været administrerende direktør i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1], der fra klagerens private bopæl driver virksomhed med investeringer i ikke børsnoterede selskaber samt anden investeringsvirksomhed og hermed forbundet virksomhed.
Endvidere har klageren siden november 2018 været administrerende direktør i selskaberne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S.
Klageren har siden 2014 henholdsvis 2015 og 2016 været bestyrelsesmedlem i eller formand for en række selskaber, der er kunder hos [virksomhed1] ApS, herunder Esbjerg Havn, [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] A/S og [virksomhed7] A/S. Frem til maj 2019 har han desuden været bestyrelsesmedlem i eller næstformand for [virksomhed4] A/S.
Endvidere har klageren siden maj 2018 været bestyrelsesmedlem i selskaberne [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S.
Forhøjelse af personlig indkomst
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst som følger:
2017
Værdi af fri bil (Skattestyrelsens punkt 8) | 88.208 kr. |
Befordringsgodtgørelse (Skattestyrelsens punkt 9) | 7.216 kr. |
I alt | 95.424 kr. |
2018
Værdi af fri bil (Skattestyrelsens punkt 8) | 85.297 kr. |
Befordringsgodtgørelse (Skattestyrelsens punkt 9) | 26.216 kr. |
I alt | 111.513 kr. |
Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens personlige indkomst for 2018 med 65.000 kr. modtaget som løn fra [virksomhed1] A/S (Skattestyrelsens punkt 1). Denne forhøjelse er ikke påklaget.
2019
Værdi af fri bil (Skattestyrelsens punkt 8 | 3.046 kr. |
Befordringsgodtgørelse (Skattestyrelsens punkt 9) | 48.385 kr. |
I alt | 51.431 kr. |
Forhøjelserne med værdien af fri bil for indkomstårene 2017-2019 skyldes, at selskabet [virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter til splitleasing af en Mercedes-Benz, selv om betingelserne for deleleasing efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er opfyldt, idet der ikke løbende er ført et detaljeret kørselsregnskab.
Forhøjelserne med befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2017-2019 skyldes, at klageren fra sine arbejdsgivere har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse samtidig med, at han jf. ovenfor er blevet beskattet med værdien af fri bil.
Forhøjelse af aktieindkomst
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst som følger:
2017
Salg af [virksomhed8]-aktier (skattestyrelsens punkt 3) | 241.210 kr. |
Overførsler fra udlandet (Skattestyrelsens punkt 4) | 2.357 kr. |
Udgift til renovation (Skattestyrelsens punkt 5) | 13.670 kr. |
Rejseudgifter (Skattestyrelsens punkt 6) | 4.934 kr. |
I alt | 262.171 kr. |
2018
Overførsler fra udlandet (Skattestyrelsens punkt 4) | 3.697 kr. |
Rejseudgifter (Skattestyrelsens punkt 6) | 11.336 kr. |
Hotelophold (Skattestyrelsens punkt 7 | 3.133 kr. |
I alt | 18.166 kr. |
2019
Salg af [virksomhed8]-aktier (skattestyrelsens punkt 3) | 108.930 kr. |
Overførsler fra udlandet (Skattestyrelsens punkt 4) | 4.598 kr. |
I alt | 113.528 kr. |
Forhøjelserne vedrørende salg af aktier i indkomstårene 2017 og 2019 skyldes, at klageren i de pågældende år solgte [virksomhed8]-aktier uden at selvangive aktiegevinst i forbindelse med salget. Skattestyrelsen har efter gennemsnitsmetoden beregnet en aktiegevinst på 241.210 kr. for indkomståret 2017 og på 108.930 kr. for indkomståret 2019.
Forhøjelserne vedrørende overførsler fra udlandet for indkomstårene 2017-2019 skyldes differencer mellem overførsler fra udlandet sammenholdt med den bogførte værdi heraf. Skattestyrelsen har anset differencen som maskeret udbytte til klageren.
Forhøjelsen vedrørende udgift til renovation for indkomståret 2017 skyldes, at [virksomhed1] ApS har fratrukket en udgift til renovation, der ifølge fakturaen vedrører tømning og rengøring udført på klagerens afdøde mors adresse. Skattestyrelsen har anset udgiften for en privat udgift for klageren og som maskeret udbytte.
Forhøjelserne vedrørende rejseudgifter for indkomstårene 2017 og 2018 og vedrørende hotelophold for indkomståret 2018 skyldes, at [virksomhed1] ApS har fratrukket rejse- og hoteludgifter, der efter Skattestyrelsens opfattelse er afholdt for klagerens private arbejdsgivere og derfor ikke fradragsberettiget i selskabet. Skattestyrelsen har anset udgiften som en privat udgift for klageren og som maskeret udbytte.
Forhøjelse af kapitalindkomst
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst som følger:
2017
Renteindtægt af tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS (Skattestyrelsens punkt 2) | 27.402 kr. |
2018
Renteindtægt af tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS (Skattestyrelsens punkt 2) | 44.428 kr. |
Forhøjelserne skyldes renteindtægter af tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS, der ikke er selvangivet.
Nedsættelse af ligningsmæssige fradrag
Skattestyrelsen har nedsat klagerens ligningsmæssige fradrag som følger:
2018
Befordringsfradrag (Skattestyrelsens punkt 10) | 963 kr. |
Rejsefradrag (Skattestyrelsens punkt 11) | 2.042 kr. |
I alt | 3.005 kr. |
2019
Befordringsfradrag (Skattestyrelsens punkt 10 | 13.259 kr. |
Nedsættelserne af befordringsfradrag for indkomstårene 2018 og 2019 skyldes, at klageren har selvangivet fradrag for befordring mellem hjem og arbejde samtidig med, at han jf. ovenfor er blevet beskattet med værdien af fri bil.
Nedsættelsen vedrørende rejsefradrag i 2018 skyldes, at klageren har selvangivet rejseudgifter med i alt 7.968 kr. vedrørende rejser i oktober, november og december 2018, hvoraf Skattestyrelsen har godkendt fradrag for rejseudgifter med i alt 5.926 kr. Det ligningsmæssige fradrag er derfor nedsat med differencen på 2.042 kr., da Skattestyrelsen på grund af manglende dokumentation for rejsernes begyndelse og afslutning ikke har godkendt fradrag for tilsluttende timer, da der ikke er er godkendt fradrag for logi, fordi klagerens arbejdsgiver har afholdt udgiften til hotel, og da satsen for kost og småfornødenheder på 498 kr. pr. døgn reduceres med 15 % for fri morgenmad, idet Skattestyrelsen har antaget, at udgiften til hotel, der er afholdt af klagerens arbejdsgiver, har inkluderet morgenmad.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 95.424 kr., 176.513 kr. og 51.431 kr. for indkomstårene 2017-2019. For indkomståret 2018 er dog alene påklaget en forhøjelse på 111.513 kr.
Skattestyrelsen har videre forhøjet klagerens kapitalindkomst med henholdsvis 27.402 kr. og 44.428 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 262.171 kr., 18.166 kr. og 113.528 kr. for indkomstårene 2017-2019.
Endelig har Skattestyrelsen nedsat klagerens ligningsmæssige fradrag med henholdsvis 3.005 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
Afgørelse: Vi har ændret din skat
(...)
Sagsfremstilling og begrundelse
1.Lønindkomst fra [virksomhed1]
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Din revisor [person1] har i brev modtaget i mail den 26. november 2020 oplyst, at selskabet [virksomhed1] har indberettet lønindkomsten, hvilket også er korrekt.
Lønbeskatningen hos dig er dog ikke sket, idet indberetningen er sket den 1. september 2020, hvilket er efter, at der er blevet dannet en årsopgørelse for indkomståret 2018.
Du er herefter ikke blevet beskattet af lønindkomsten fra selskabet [virksomhed1], der udgør i alt 65.000 kr.
Lønindkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, og lønindkomsten beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.
Der skal betales AM-bidrag af lønindkomsten efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Din personlige indkomst forhøjes med 65.000 kr., og vi godskriver dig for den indbetalte A-skat på i alt 26.000 kr. og AM-bidrag på i alt 5.200 kr.
(...)
2. Renteindtægter af tilgodehavende hos [virksomhed1]
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af indsendte oplysninger er det konstateret, at du har et tilgodehavende hos [virksomhed1], og der foreligger følgende oplysninger omkring tilgodehavendet:
Tilgodehavendet er bogført med følgende værdier:
Primo 2017 12.300,69 kr.
Ultimo 2017 (inkl. rentetilskrivning på 27.401,91 kr.) 1.703.206,70 kr.
Ultimo 2018 (inkl. rentetilskrivning på 44.427,95 kr.) 2.613.016,35 kr.
Ultimo 2019 (inkl. rentetilskrivning på 56.093,30 kr.) 3.098.500,79 kr.
Af foreliggende gældsbrev (indsendt hos [virksomhed1]) fremgår der følgende:
Selskabet [virksomhed1] har lånt 440.000 kr. af hovedanpartshaver [person2].
Gælden skal tilbagebetales i 5 afdrag af hver 98.000 kr.
Gældsbrevet er underskrevet den 31. december 2019.
Af indsendte lånedokument (indsendt hos [virksomhed1]) fremgår der følgende:
Nærværende gældsbrev er en tiltrædelse og præcisering af en række etablerede lån mellem selskabet ([virksomhed1]) og hovedanpartshaver ([person2]) låneforhold og tidligere indgåede aftaler, herunder gældsbrev af den 1. december 20189.
De ydede lån inkl. renter udgør pr. 31. december samlet 3.098.500,79 kr.
En oversigt over de ydede lån fremgår af vedhæftet opgørelse jf. vedhæftede finans – kontokort af 5. november 2020.
Lånet er fastforrentet med 2 % p.a.
Renten, herunder morarenter, beregnes for det faktiske antal forløbne dage på basis af et renteår på 360 dage.
Lånedokumentet er underskrevet digitalt den 25. november 2020.
Vi har gennemgået de foreliggende oplysninger omkring gældsforholdet mellem selskabet [virksomhed1] og dig, og ud fra gældende regler omkring gældsforhold mellem interesseforbundne parter, hvor der skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, har vi accepteret en rentesats på 2 %.
Ifølge indsendte oplysninger fra din revisor [person1] udgør renteindtægterne følgende:
Indkomståret 2017 27.402 kr.
Indkomståret 2018 44.428 kr.
Indkomståret 2019 56.093 kr.
Du har selvangivet renteindtægterne for indkomståret 2019 med i alt 56.093 kr., men det er oplyst fra din revisor [person1], at renteindtægterne for indkomståret 2017 på i alt 27.402 kr. og 44.428 kr. for indkomståret 2018 fejlagtigt ikke er selvangivet.
Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og renteindtægterne beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Din kapitalindkomst forhøjes med henholdsvis 27.402 kr. for indkomståret 2017 og med 44.428 kr. for indkomståret 2018.
(...)
3. Aktieavance ved salg af [virksomhed8]-aktier
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende oplysninger og indsendte materiale er det konstateret, at du har solgt [virksomhed8]-aktier beliggende i udenlandsk depot for indkomståret 2017, der er erhvervet efter reglerne i ligningslovens § 28.
Din revisor [person1] har oplyst, at gevinst ved salg af aktier i 2017 er medtaget på selvangivelsen, hvor [virksomhed8] har indberettet udnyttelse af optioner. Dette er disse optioner, der er udnyttet og solgt i 2017.
Hertil kan det oplyses, at det er korrekt, at [virksomhed8] A/S har indberettet favørelementet ved udnyttelsen af optionerne for indkomståret 2017.
Det fremgår dog af indsendte oplysninger for indkomståret 2017, at der er tale om Sell to Cover , hvilket vil sige, at du ikke har solgt alle aktierne, som du har modtaget i forbindelse med udnyttelse af køberetten til aktier.
Det er konstateret, at du henholdsvis den 8. maj 2017 og den 1. september 2017 overfører 2.000 [virksomhed8]-aktier og 8.912 [virksomhed8]-aktier fra det udenlandske depot til et dansk depot.
Denne overførsel på i alt 10.912 aktier stemmer overens med indberettede oplysninger fra [finans1] omkring din ultimo beholdning pr. 31. december 2017.
Der har i 2018, 2019 og 2020 været salg af [virksomhed8]-aktier fra det danske depot, men der er ikke opgjort en avance ved salg af disse aktier, hvilket skyldes, at der ikke er indberettet en anskaffelsessum på disse aktier.
Opgørelsen af gevinst/tab ved salg af [virksomhed8]-aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden.
Det vil sige, at de solgte aktiers købspris, er en forholdsmæssig andel af den samlede købspris for din beholdning af aktierne før salgene.
I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26.
Det har betydning for aktierne anskaffelsessum, om de er omfattet af ligningslovens § 28.
Beholdning primo 2017
Efter tidligere års sagsbehandling for indkomstårene 2015 og 2016 har du en aktiebeholdning af [virksomhed8]-aktier i udenlandsk depot på i alt 8.017 [virksomhed8]-aktier, der har en gennemsnitspris pr. aktie på i alt 470,79 kr.
Opgørelse af anskaffelsessum
Indkomståret 2017
Aktieoptioner:
Du har i 2017 udnyttet i alt 7.629 aktieoptioner til en udnyttelseskurs på 57,76 kr.
Aktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28 beskattes hos medarbejderen ved udnyttelsen.
Den skattepligtige værdi (favørelementet) udgør forskellen mellem aktiernes markedsværdi ved udnyttelsen og den udnyttelsespris, som du har betalt ved udnyttelsen (købsprisen).
Af indsendte oplysninger for indkomståret 2017 fremgår det, at der er tale om Sell to Cover , hvilket vil sige, at du ikke har solgt alle aktierne, som du har modtaget i forbindelse med udnyttelse af køberetten til aktier.
Der skal dog stadig ske beskatning, i den personlige indkomst, at værdien på alle aktierne på udnyttelsestidspunktet.
Den skattepligtige værdi (favørelementet) for de i alt 7.629 aktieoptioner udgør i alt 3.816.116,46 kr., der fordeler sig således:
Dato: | Antal aktieoptioner: | Favørelement: |
14-02-2017 | 1.500 aktieoptioner | 686.235,00 kr. |
20-02-2017 | 1.500 aktieoptioner | 685.860,00 kr. |
30-05-2017 | 2.000 aktieoptioner | 1.064.480,00 kr. |
21-08-2017 | 2.629 aktieoptioner | 1.379.541,46 kr. |
Se bilag 1 - B-indkomst.
[virksomhed8] A/S har indberettet den skattepligtige værdi af dine aktieoptioner med i alt 3.799.346 kr.
I bilag 2 fremgår tekst markeret med rød (korrektion af B-indkomst).
Vi har foretaget denne regulering således, at den samlede værdi til beskatning som B-indkomst stemmer overens med den værdi som [virksomhed8] A/S har indberettet.
Differencen mellem den beregnede værd af aktierne og den indberettede værdi skyldes mindre forskelle i aktiekursen.
Opgørelse af gevinst/tab ved salg af [virksomhed8]-aktier
Vi har på baggrund af ovenstående oplysninger udarbejdet en opgørelse over gevinst og tab af dine [virksomhed8]-aktier for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020. Gevinst/tab er opgjort efter gennemsnitsmetoden.
Se bilag 2 - aktieavance.
Opgørelsen viser følgende ændringer til din aktieindkomst:
Indkomståret 2017:
Ansat gevinst ved salg af [virksomhed8]-aktier 241.210 kr.
Selvangivet avance ved salg af [virksomhed8]-aktier - kr.
Forhøjelse af aktieindkomst 241.210 kr.
Indkomståret 2018:
Ansat tab ved salg af [virksomhed8]-aktier 124.214 kr.
Selvangivet avance ved salg af [virksomhed8]-aktier - kr.
Nedsættelse af aktieindkomst 124.214 kr.
Indkomståret 2019:
Ansat gevinst ved salg af [virksomhed8]-aktier 108.930 kr.
Selvangivet avance ved salg af [virksomhed8]-aktier - kr.
Forhøjelse af aktieindkomst 108.930 kr.
Indkomståret 2020:
Ansat gevinst ved salg af [virksomhed8]-aktier2.278.710 kr.
Gevinst er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12, og gevinsten beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Fradrag for tab ved salg af [virksomhed8]-aktier overført fra udenlandsk til dansk depot efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A er betinget af, at Skattestyrelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget oplysninger om retserhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, hvilket fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14.
Vi har ikke modtaget disse oplysninger i henhold til ovenstående.
Tabet ved salg af dine [virksomhed8]-aktier for indkomståret 2018 på i alt 124.214 kr. er herefter ikke fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A jævnfør aktieavancebeskatningslovens § 14.
For indkomståret 2020 er der opgjort en gevinst ved salg af [virksomhed8]-aktier på i alt 2.278.710 kr., som du skal selvangive i rubrik 66 på årsopgørelsen for indkomståret 2020.
Din aktiebeholdning pr. 31. december 2020 udgør i alt 2.000 aktier, der har en gennemsnitspris på 520,23 kr. pr. aktie.
(...)
4. Overførsler fra udlandet
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS’ kontospecifikationerne er det konstateret, at konsulentydelser, udlandet er bogført med følgende beløb:
Indkomståret 2017 82.570,00 kr.
Indkomståret 2018 58.301,24 kr.
Indkomståret 2019 33.310,97 kr.
De bogførte konsulentydelser, udland er herefter sammenholdt med indbetalingerne på din privatkonto og foreliggende oplysninger, herunder regnskabsbilag, og der er følgende bemærkninger:
Indkomståret 2017:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale for 2017, er det konstateret, at der ikke foreligger et bilag omkring konsulentydelser, udland.
Din revisor [person1] har indsendt følgende oplysninger:
Af faktura 64-2, der vedrører honorar for rådgivning af udenlandske kunder for 2017, fremgår det, at udenlandsk indkomst overført fra privat konto til [virksomhed1].
Opgørelse over overførsler fra udlandet er sammenholdt med den bogførte værdi, hvoraf der fremgår en difference på i alt 2.320,99 kr.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din konto med revisors opgørelse.
Se bilag 3 – 2017
Der fremgår en difference mellem overførslerne og din revisors opgørelse på i alt 36 kr., hvilket skyldes, at din revisor den 1. marts 2017 har oplyst 2.704,18 kr. fremfor 2.740,18 kr.
Der er en difference mellem den bogførte værdi og de faktiske overførte beløb på i alt 2.356,99 kr., der er opgjort således:
Overførsler fra udlandet (bilag 3 – 2017) 84.926,99 kr.
Bogført værdi i regnskabet 82.570,00 kr.
Difference 2.356,99 kr.
Indkomståret 2018:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsbilag er det konstateret, at bilag 2-5 vedrører konsulentydelser, udland, og af bilag 2-5 fremgår følgende oplysninger:
Modtaget honorar i alt 2018 (overført fra privatkonto) 47.526,79 kr.
Modtaget på selskabets konto:
28. juni fra [virksomhed9] 5.120,18 kr.
4. juli fra [virksomhed9] 3.121,73 kr.
27. juli fra [virksomhed9] 2.532,54 kr.
I alt 58.301,24 kr.
Der foreligger en opgørelse over, hvorledes de 47.526,79 kr. er opgjort.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din privatkonto med foreliggende opgørelse af de 47.526,79 kr.
Se bilag 3 – 2018.
Der fremgår en difference mellem indbetalingerne og din opgørelse. Differencen skyldes, at indbetalingen den 20. februar 2018 fra [virksomhed10] LTD ikke er medregnet i den oprindelige opgørelse.
Du har anført beløbet til 3.700 kr., men det fremgår af indbetalingen, at beløbet er på 3.697 kr.
Vi har ingen bemærkninger til overførslerne indbetalt fra udlandet på selskabet [virksomhed1] ApS’ konto.
Indkomståret 2019:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsbilag er det konstateret, at bilag 9 vedrører konsulentydelser, udland, hvoraf det fremgår, at der er overført 33.310,97 kr. fra privatkonto til [virksomhed1].
Der foreligger ingen opgørelse over, hvorledes beløbet er opgjort.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din privatkonto med den bogførte værdi.
Se bilag 3 – 2019.
Der er en difference på 4.597,98 kr., hvilket skyldes de 3 indbetalinger, der er indbetalt henholdsvis den 3. maj, 6. maj og 8. maj.
Konklusion
Selskabet [virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 2.357 kr., 3.697 kr. og 4.598 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 efter statsskattelovens § 4.
Ovenstående indtægter anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da beløbene er indbetalt på hans privat konto.
(...)
5. Udgift til renovation
(...)
5.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende oplysninger har vi følgende bemærkning til den afholdte udgift til [virksomhed11]:
Vi tillægger ikke din forklaring i bilag 128 nogen betydning.
Det fremgår af bilaget, at der er tale om tømning og rengøring på adressen [adresse1][by1].
Din moder har, ifølge CPR (Centralpersonregister), boet til leje i lejligheden [adresse1] indtil sin død den 6. juni 2017.
Vi er herefter af den opfattelse, at den afholdte udgift ikke har relation til selskabet [virksomhed1] ApS’ drift. Udgiften anses for at være afholdt for dig privat.
Beløbet udgør i alt 10.936 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 2.734 kr.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 2.734 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i selskabets drift, men anses for at være en privat udgift.
Det samlede beløb på i alt 13.670 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.
(...)
6. Rejseudgifter
(...)
| 6.4 | Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse |
Efter gennemgang af foreliggende oplysninger og regnskabsmateriale har vi følgende bemærkninger til fratrukket rejseudgifter:
Indkomståret 2017
Bilag 12:
| • | Der er tale om en udgift til overnatningen foretaget den 22.-23. august 2017 på [hotel1] i [by2]. |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”[fond1]”. |
| • | Der er registreret erhvervsmæssig kørsel til og fra [by3] Lufthavn henholdsvis den 22. og 23. august 2017. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 140 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 12, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 2.295 kr.
Bilag 16:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 24. maj 2017 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”bestyrelsesmøde”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 24. maj 2017 svarende til 262 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 16, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 1.043 kr.
Bilag 31 og 32:
| • | Bilag 31 vedrører en udgift til [færge] den 5. og 6. januar 2017 |
| • | Bilag 32 vedrører en udgift til overnatning den 5.-6. januar 2017 på [hotel4] |
| • | Det er oplyst, at bilag 31 vedrører ”møde bestyrelsesformand”, og der er ingen bemærkninger til bilag 32. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 31 og 32, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabets [virksomhed1] ApS’ drift, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift og selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.596 kr. (1.046 kr. (bilag 31) + 550 kr. (bilag 32))
Indkomståret 2018
Bilag 95 og 119:
| • | Bilag 95 vedrører en udgift til [bro] den 3. juli 2018 |
| • | Bilag 119 vedrører en udgift til [færge] den 3. juli 2017 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”udvalg [virksomhed4]”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 3. juli 2018 svarende til 284 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 95 og 119, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 977 kr. (240 kr. (bilag 95) + 737 kr. (bilag 119))
Bilag 97:
| • | Der er tale om udgift til parkering den 30. august 2018 i [by3]. |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”frokost [virksomhed7]”. |
| • | Der er blandet andet foretaget kørsel til [by3], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 97, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 55 kr.
Bilag 98 og 120:
| • | Bilag 98 vedrører en udgift til [bro] den 19. september 2018 |
| • | Bilag 120 vedrører en udgift til [færge] den 19. september 2018 |
| • | Det er oplyst, at bilag 98 vedrører ”[virksomhed4]” og bilag 120 vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 20. september 2018 svarende til 280 km., men der er ikke foretaget kørsel til [by2] den 20. september, men den 19. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 98 og 120, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 719 kr. (240 kr. (bilag 98) + 479 kr. (bilag 120))
Bilag 99, 100, 121 og 125:
| • | Bilag 99 vedrører en udgift til [bro] den 26. september 2018 |
| • | Bilag 100 vedrører en udgift til parkering den 27.-28. september 2018 |
| • | Bilag 121 vedrører en udgift til [færge] den 28. september 2018 |
| • | Bilag 125 vedrører en udgift til parkering den 26.-27. september 2018 |
| • | Det er oplyst, at bilag 99, 100 og 125 vedrører ”[virksomhed13] K/S” og bilag 121 vedrører ”CFO interview”. |
| • | Der er den 26. september 2018 foretaget kørsel til [by4] og [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. Kørslen retur fra [by2] den 28. september 2018 er ligeledes registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra dine arbejdsgivere [virksomhed14] svarende til 290 km og [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 26. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 99, 100, 121 og 125, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.137 kr. (240 kr. (bilag 99) + 150 kr. (bilag 100) + 538 kr. (bilag 121) + 209 kr. (bilag 125)).
Bilag 102 og 103:
| • | Bilag 102 vedrører en udgift til [tog] den 22. marts 2018 ([by2] – [by1]) |
| • | Bilag 103 vedrører en udgift til [tog] den 22. marts 2018 ([by1] – [by2]) |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 102 og 103, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 987 kr. (472 kr. (bilag 102) + 515 kr. (bilag 103)
Bilag 104 og 105:
| • | Bilag 104 vedrører en udgift til [tog] den 3. september 2018 ([by2] – [by1]) |
| • | Bilag 105 vedrører en udgift til [tog] den 2. september 2018 ([by1] – [by2]) |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed4]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 3. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 104 og 105, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.045 (461 kr. (bilag 104) + 584 kr. (bilag 105)
Bilag 110:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 5. og 6. februar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”[virksomhed12] møde bestyrelse” |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 110, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at udgiften vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 787 kr.
Bilag 115:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 13. og 14. marts 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”møde GLG”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 14. marts 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 115, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 893 kr.
Bilag 116:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 27. og 28. marts 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”møde ikke spec”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 116, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenter eller sandsynliggør, at udgiften vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.106 kr.
Bilag 117:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 3. og 5. maj 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 4. maj 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 117, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 887 kr.
Bilag 122:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 3. og 4. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 4. oktober 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 122, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.137 kr.
Bilag 123:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 24. og 26. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 25. oktober 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 123, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 988 kr.
Bilag 124:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 31. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”ikke spec”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 124, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenter eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 618 kr.
Ovenstående beløb anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbene på henholdsvis 4.934 kr. og 11.336 kr. for indkomstårene 2017 og 2018 anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.
(...)
7. Hotelophold m. moms
(...)
7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale og oplysninger har vi følgende bemærkninger til bilag 94 og 127:
Bilag 94:
| • | Bilaget er svært at læse |
| • | Bilaget er udstedt til dig |
| • | Perioden for overnatning kan ikke læses af bilaget |
| • | Bilaget er dateret den 19. januar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”møder [virksomhed15]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for din arbejdsgiver [virksomhed15] A/S den 19. januar. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 94, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 1.790 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 448 kr.
Bilag 127:
| • | Bilaget er udstedt til dig |
| • | Overnatningen er foretaget i perioden 22.-23. februar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”møde [person3] ang. investering”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed14] i [by4] den 23. februar 2019. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 127, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Bilag udgør 716 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 179 kr.
Beløbene anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på i alt 627 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgifterne ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i selskabets drift, men anses for at være private udgifter.
Det samlede beløb på i alt 3.133 kr. anses for at være maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person2] efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.
(...)
8. Fri bil
(...)
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale og oplysninger har vi følgende bemærkninger:
Slutafregning:
Af foreliggende regnskabsmateriale fremgår det at bilag 84, at der er tale om en slutafregning for leasingperioden 27. juni til 26. april 2018.
Af bilaget fremgår det, at selskabet [virksomhed1] skal betale yderligere 6.718,91 kr. inkl. moms for leasingperioden 27. juni 2016 til 26. april 2018.
Af regnskabsmaterialet et bilag, der er udstedt til dig.
Dette bilag vedrører slutafregning for leasingperioden 27. juni til 26. april 2018.
Af bilag fremgår det, at du skal betale yderligere 5.186,30 for leasingperioden 27. juni 2016 til 26. april 2018.
Driftsomkostninger:
Indkomståret 2017:
Efter gennemgang af selskabet regnskabsmateriale for indkomståret 2017 er det konstateret, at selskabet [virksomhed1] fratrækker en driftsomkostning på den deleleaset bil.
Der er tale om bilag 131, og udgiften er fratrukket med 14.330 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 3.582 kr.
Fakturaen er udstedt til dig, og i henhold til foreliggende oplysninger, har du i mail (bilag 131) til leasingselskabet oplyst, at der er tale om et privat udlæg.
Indkomståret 2018:
Efter gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS’ regnskabsmateriale for indkomståret 2018 er der konstateret følgende:
Bilag 136 er fratrukket med i alt 1.896,74 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 474,19 kr.
Fakturaen er udstedt til dig.
Af bilag 145 fremgår det, at der er tale om et udlæg, og beløbet inkl. moms er refunderet af leasingselskabet.
Bilag 137 er fratrukket med i alt 6.273,50 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 1.568,38 kr.
Fakturaen er udstedt til dig.
Af bilag 141 fremgår det, at der er tale om et udlæg, og beløbet inkl. moms er refunderet af leasingselskabet.
Bilag 143 er fratrukket med i alt 4.560,72 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 1.140,18 kr.
Fakturaen er udstedt til dig.
Af bilag 145 fremgår det, at der er tale om et udlæg, og beløbet inkl. moms er refunderet af leasingselskabet.
Bilag 144 er fratrukket med i alt 15.485,20 kr. ekskl. moms, og momsen udgør 3.871,30 kr.
Fakturaen er udstedt til dig.
Af bilag 145 fremgår det, at der er tale om et udlæg, og beløbet inkl. moms er refunderet af leasingselskabet.
Der er ikke foretaget en reduktion for den private andel af de afholdt udgifter og refunderingen fra leasingselskabet.
Indkomståret 2019:
Der er ikke fratrukket driftsomkostninger i selskabet for indkomståret 2019.
GPS-udskrifter /kørselsregnskab:
I den leaset bil er der placeret en GPS, og på denne GPS foretages en registrering af den daglige kørsel, der registreres som enten erhvervsmæssig eller privat kørsel.
Af indsendte kørselsregnskab fremgår det, om der er tale om erhvervsmæssig eller privatkørsel, dato, tidspunkt for kørslens start og slut, varigheden af kørslen, distancen målt i kilometer og adresser ved start og slut.
Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad den erhvervsmæssig kørsel vedrører.
Vi har gennemgået indsendte udskrifter fra GPS’en, og vi har følgende bemærkninger:
Generelt
| • | Der registreret er kørsler, hvor kun gadenavnene fremgår af kørselsregnskabet. Det endelige bestemmelsessted fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvilket gælder både for den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. |
| • | Der er registreret erhvervsmæssig kørsel, men det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad formålet er med den erhvervsmæssige kørsel. |
| • | Gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS’ regnskabsmateriale kan ikke sandsynliggøre eller dokumentere den erhvervsmæssige kørsel. |
| • | Der er registreret erhvervsmæssig kørsel, hvor start og slut adressen er den private adresse, men det fremgår ikke af kørselsregnskabet, hvad formålet har været med den erhvervsmæssige kørsel. |
| • | Der er registreret kørsel til [by5] og [by6], der i nogle tilfælde er registreret som erhvervsmæssig kørsel og andre gange som privat kørsel. |
| • | Der ses ikke, hvad det erhvervsmæssige formål med kørslen har været, når kørslen i andre tilfælde er registreret som privat kørsel. |
| • | Der er registreret kørsel til [adresse2] i [by1], der er en genbrugsplads. |
| • | Denne kørsel er i nogle tilfælde registreret som erhvervsmæssig kørsel og andre gange som privatkørsel. |
| • | Der ses ikke, hvad det erhvervsmæssig formål med kørslen har været, når kørslen i andre tilfælde er registreret som privat kørsel. |
| • | Kørsel, der kan henføres til selskabet [virksomhed1] ApS’ kunder eller øvrige aktivitet, er anset for at være erhvervsmæssig kørsel. |
Der henvises til bilag 4 - 2017, bilag 4 - 2018 og bilag 4 - 2019.
Vi har ligeledes udarbejdet en opgørelse over specifikke bemærkninger til udskrifterne for årene 2017, 2018 og 2019.
Det henvises til bilag 5 - specifikke bemærkninger til kørselsregnskabet 2017, bilag 5 - specifikke bemærkninger til kørselsregnskabet 2018 og bilag 5 - specifikke bemærkninger til kørselsregnskabet 2019.
Resultat af gennemgang af oplysninger omkring den leaset bil:
Slutafregning:
Der foreligger kun én slutafregning for perioden 27. juni 2016 til 26. april 2018, og denne slutafregning indeholder ikke en endelig opgørelse over fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private andel.
Vi er af den opfattelse, at betingelserne for afregning for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke foretages en løbende afregning.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.729.SR.
Driftsomkostninger:
Selskabet [virksomhed1] har for indkomståret 2017 fratrukket driftsomkostninger, hvor fakturaen er udstedt til dig.
Selskaber [virksomhed1] har for indkomståret 2018 fratrukket driftsomkostninger, hvor fakturaen er udstedt til dig.
Disse udgifter er refunderet af leasingselskabet.
Vi er af den opfattelse, at betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke er sket en fordeling af udgifterne og refundering fra leasingselskabet på grundlag af de faktiske kørte kilometer fordelt på henholdsvis den erhvervsmæssig og private kørsel.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.10.
Kørselsregnskab:
Den elektroniske kørebog er påkrævet af leasingselskabet til brug for afregning af leasingydelser m.v.
Af Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.10 og foreliggende praksis fremgår det, at der skal føres et kørselsregnskab med en detaljeringsgrad, som svarer til kravene for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2.
Efter gennemgang foreliggende kørselsregnskab er vi af den opfattelse, at der ikke er ført et løbende kørselsregnskab, der opfylder de angivne betingelser til et detaljeret kørselsregnskab efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2 og Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.10.
Vi anser ikke, at kørselsregnskabet, der er ført på baggrund af køretøjets GPS-registreringer, der angiver, hvor bilen har været, opfylder betingelserne, idet registreringerne i sig selv, hverken godtgør eller dokumenterer, hvad der har været formål eller anledning til den foretagne kørsel. Kørselsregnskabet dokumenterer således ikke, hvorvidt bilen rent faktisk har været benyttet erhvervsmæssigt eller privat.
Der henvises til SKM2017.491.LSR.
Det er også konstateret, at der er registreret erhvervsmæssig kørsel for selskabet [virksomhed1], men ud fra foreliggende oplysninger er der reelt tale om kørsel til dine private arbejdsgivere, hvor der i nogle tilfælde også er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for disse kørsler fra disse arbejdsgivere
Erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B i selskabet [virksomhed1] kan kun være kørsel, der har relation til driften i selskabet, som har indgået den erhvervsmæssig deleleasingaftale.
Vi er af den opfattelse, at disse kørsler ikke anses for at være erhvervsmæssig kørsel i selskabet [virksomhed1] efter reglerne i ligningslovens § 9 B, da kørslen ikke er foretaget i forbindelse med udførelse af arbejde for selskabet.
Kørslen anses for at være udført for private arbejdsgivere eller som privat kørsel mellem hjem og arbejde.
Vi anser ikke, at der er ført et løbende kørselsregnskab, da det er konstateret, at selskabet er registreret for kørsel, der er anset for at være privat kørsel.
Skærpet bevisbyrde:
Da du har bopælsadresse på samme adresse som selskabet [virksomhed1], og bilen har været parkeret på din bopælsadresse, er der en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for dig for privat anvendelse.
Da der er tale om interesseforbundne parter, da du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1], er der skærpet dokumentationskrav.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.5.14.1.10.
Konklusion:
Efter en samlet vurdering er det vores opfattelse, at der er tale om en deleleasing af en personbil på hvide plader, der er parkeret på din bopæl og som utvivlsom har været benyttet privat.
Betingelserne, som er opstillet i Den Juridiske Vejledning 2021 afsnit C.A.5.14.1.10 er ikke opfyldt, idet der ikke er ført et løbende detaljeret kørselsregnskab.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.491.LSR.
Du skal herefter beskattes af privat rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Beregning af værdien af fri bil
Af foreliggende oplysninger fra Skattestyrelsens Motorregister fremgår der følgende detaljer om bilens værdi i det enkelte leasingaftaler.
For leasingperioden den 27. september 2016 til 26. april 2018 er der registreret følgende værdier:
Handelsværdi 586.808 kr.
Ny pris 1.359.676 kr.
For leasingperioden den 26. april 2018 til 24. januar 2020 der er registreret følgende værdier:
Handels værdi 498.473 kr.
Ny pris 1.359.676 kr.
Ved beregning af værdi af fri bil er det handelsværdien, der er anvendt efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Ved opgørelsen af værdien af fri bil vil værdien blive reduceret med din egenbetaling.
Der foreligger ingen dokumentation for egenbetaling, idet der ikke foreligger dokumentation for hævninger på de indsendte kontoudskrifter
Ved gennemgang af regnskabsmaterialet for selskabet [virksomhed1] er det konstateret, at der foreligger dokumentation i form af ét bilag, der er afholdt af dig.
Det samlet beløb udgør i alt 5.186,30 kr., og bilaget er dateret den 17. juli 2018.
Beløbet anses for egenbetaling i forbindelse med opgørelse af fri bil.
Værdien af fri bil for perioden 27. september 2016 til 26. april 2018 er opgjort således:
2017 | 2018 | ||
Værdi af fri bil | 586.808 kr. | 586.808 kr. | |
25 % af 300.000 kr. | 75.000 kr. | 75.000 kr. | |
20 % af 286.808 kr. | 57.362 kr. | 57.362 kr. | |
132.362 kr. | 132.362 kr. | ||
+ miljøtillæg (2 x 1.770 kr.) + 50 % | 5.310 kr. | 5.310 kr. | |
137.672 kr. | 137.672 kr. | ||
- egenbetaling | 0 kr. | 5.186 kr. | |
137.672 kr. | 132.485 kr. |
For indkomståret 2017 udgør beskatningsgrundlaget 12 måneder af den beregnede værdi eller 137.672 kr.
For indkomståret 2018 udgør beskatningsgrundlaget 4 måneder af den beregnede værdi eller 44.162 kr.
Værdien af fri bil for perioden 26. april 2018 til 24. januar 2020 er opgjort således:
2018 | 2019 | ||
Værdi af fri bil | 498.473 kr. | 498.473 kr. | |
25 % af 300.000 kr. | 75.000 kr. | 75.000 kr. | |
20 % af 198.473 kr. | 39.695 kr. | 39.695 kr. | |
114.695 kr. | 114.695 kr. | ||
+ miljøtillæg (2 x 1.770 kr.) + 50 % | 5.310 kr. | 5.310 kr. | |
120.005 kr. | 120.005 kr. | ||
- egenbetaling | 0 kr. | 0 kr. | |
120.005 kr. | 120.005 kr. |
For indkomståret 2018 udgør beskatningsgrundlaget 8 måneder af den beregnede værdi eller 80.003 kr.
For indkomståret 2019 udgør beskatningsgrundlaget 12 måneder af den beregnede værdi eller 120.005 kr.
Den samlede værdi af fri bil kan herefter opgøres således for indkomstårene 2017, 2018 og 2019:
Indkomståret 2017 137.672 kr.
Indkomståret 2018 44.162 kr. + 80.003 kr. 124.165 kr.
Indkomståret 2019 120.005 kr.
Du er skattepligtig af værdien af fri bil, og værdien beskattes som et personalegode efter ligningslovens § 16, stk. 4 og statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.
(...)
9. Skattefri befordringsgodtgørelse
(...)
9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter gennemgang af indsendte opgørelse og foreliggende oplysninger har vi følgende bemærkninger til de skattefri befordringsgodtgørelser:
| • | For arbejdsgiver [virksomhed4] A/S er der tale om kørsel fra privatadresse [adresse3], [by1] til div. møder i [by2]. |
| • | For arbejdsgiver [virksomhed15] A/S er der tale om kørsel mellem privat adresse [adresse3], [by1] og [adresse4], [by3] til diverse møder. |
| • | For arbejdsgiver [virksomhed14] er der tale om kørsel mellem privat adresse [adresse3], [by1] og [adresse5], [by4] til diverse møder. |
| • | For arbejdsgiver [virksomhed2] A/S er der tale om kørsel mellem arbejdsplads [adresse6], [by3] og [adresse7], [by7] i forbindelse med møder samt til kunder, leverandører, samarbejdspartnere, aktionærer etc. |
Vi har sammenholdt de indsendte oplysninger omkring den foretagne kørsel med indsendte kørselsregnskab.
Denne gennemgang har resulteret i, at vi er af den opfattelse, at du ikke er berettiget til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser, idet det er konstateret, at
| • | der er modtaget befordringsgodtgørelse, hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel, som herefter vedrører kørsel foretaget for selskabet [virksomhed1], |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse for flere kilometer, end der reelt er kørt ifølge foreliggende kørselsregnskab, |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse for to arbejdsgivere for nogle af de samme kørte kilometer, og |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse, hvor der ifølge kørselsregnskabet ikke er foretaget nogen kørsel. |
Den henvises til bilag 6 - befordringsfradrag 2017, bilag 6 - befordringsfradrag 2018 og bilag 6 - befordringsfradrag 2019.
Under punkt 9 har vi beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Du kan ikke modtage skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet du for disse år er blevet beskattet af værdien af fri bil.
Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2021-1 afsnit C.A.4.3.3.3.2.
Du har modtaget følgene beløb i skattefri befordringsgodtgørelse fra dine arbejdsgivere for indkomstårene 2017, 2018 og 2019:
2017 | 2018 | 2019 | |
[virksomhed4] A/S | 1.419 kr. | 8.779 kr. | 0 kr. |
[virksomhed14] | 4.124 kr. | 4.106 kr. | 4.123 kr. |
[virksomhed15] A/S | 1.673 kr. | 2.938 kr. | 498 kr. |
[virksomhed2] A/S | 0 kr. | 10.393 kr. | 43.764 kr. |
I alt | 7.216 kr. | 26.216 kr. | 48.385 kr. |
De samlede beløb på henholdsvis 7.216 kr., 26.216 kr. og 48.385 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 kan herefter ikke udbetales efter reglerne i ligningslovens § 9 B, idet du har anses for at have fri bil til rådighed, og beløbene anses som yderligere løn til dig, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.
(...)
10. Befordringsfradrag
(...)
10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Ifølge din revisor [person1] har du foretaget kørsel mellem hjem og arbejde for i alt 220 arbejdsdage.
Vi har foretaget en gennemgang af foreliggende kørselsregnskab og indsendte oplysninger omkring kørsel, og gennemgangen har resulteret i, at vi kan godkende fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med i alt 73 dage, hvor der er kørt begge veje og 18 dage, hvor der kun er en kørt den ene vej.
Se bilag 7 - befordringsfradrag
Dette begrundes med, at
| • | der er foretaget befordringsfradrag for dage, hvor du har været i [by2] i forbindelse med dit arbejde, og |
| • | der er foretaget befordringsfradrag, hvor der har været kørsel til anden arbejdsgiver. |
Du har selvangivet et befordringsfradrag på henholdsvis 963 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Du har oplyst, at kørsel for indkomståret 2019 vedrører kører mellem privat adressen og [adresse6] i [by3].
Der kan ikke godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 7, idet du under punkt 9 bliver beskattet af værdien af fri bil til rådighed af din arbejdsgiver [virksomhed1].
Det ligningsmæssige fradrag nedsættes med henholdsvis 963 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
(...)
11. Rejseudgifter
(...)
11.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi har gennemgået indsendte oplysninger og vi har følgende bemærkninger:
| • | Der er ikke indsendt dokumentation for den afholdt rejseudgift. |
| • | I mail sendt den 26. november 2020 er det oplyst, at der er tale om fradrag for kost efter standardsatsen for 15 dage med tilstødende rejsetimer for perioden oktober til december 2018. |
| • | I mail sendt den 26. februar 2021 er det oplyst, hvilke dage, der er fratrukket rejseudgifter. |
| • | For 4 af perioderne er der i parentes oplyst, at der er tale om tog. |
| • | Der er ikke indsendt en opgørelse over, hvorledes rejseudgiften er beregnet |
Det er konstateret, at rejsefradraget er beregnet således:
Rejsefradrag 16 dage af 498 kr. 7.968 kr.
Efter gennemgang af foreliggende er vi af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, idet
| • | der er indgivet forskellige oplysninger omkring rejsefradraget i mails sendt den 26. november 2020 og den 26. februar 2021. I den første mail er der tale om fradrag for kost efter standardsatsen og i mail den 26. februar er der i 4 tilfælde tale om tog, |
| • | rejsefradraget for perioden 31. oktober til 2. november 2018 vedrører tog, og det er tidligere oplyst, at der den 2. november er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver [virksomhed2] A/S svarende til 280 km. |
| • | rejsefradraget for perioden 12. november til 15. november 2018 vedrører tog, og det er tidligere oplyst, at der den 15. november er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver [virksomhed2] A/S svarende til 280 km. |
| • | rejsefradraget for perioden 19. november til 22. november 2018 vedrører tog, og det er tidligere oplyst, at der den 22. november er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver [virksomhed2] A/S svarende til 280 km., og |
| • | rejsefradraget for perioden 27. november til 29. november 2018 vedrører tog, og det er tidligere oplyst, at der den 29. november er modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver [virksomhed2] A/S svarende til 280 km. |
Dit ligningsmæssige fradrag for indkomståret 2018 nedsættes med 7.968 kr.
(...)
12. Ligningsfrister
(...)
12.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, da du har indtægter og aktiver i udlandet, og du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1].
Vi mener derfor ikke, at du er omfattet af den korte ligningsfrist efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (2013-2017) og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (2018-2019) § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
Vi behandler herefter indkomstårene 2017, 2018 og 2019 efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 5.
(...)”
Skattestyrelsen har i et høringssvar til klagen anført følgende:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
For det første mener advokat [person4] ikke, at skatteyder er skattepligtigt af omsætning fra udlandet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 med henholdsvis 2.357 kr., 3.697 kr. og 4.598 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Betalinger for konsulentydelser fra udlandet er overført til skatteyders private konto. Dele af disse beløb er overført til selskabet [virksomhed1] ApS’ konto og bogført retmæssigt som omsætning i selskabet.
Ændringerne på henholdsvis 2.357 kr. 3.697 kr. og 4.598 kr. er alene forskellen mellem den selvangivet omsætning i selskabet og opgørelsen over overførsler fra udlandet, der er modtaget på den private konto. Differencerne er ikke overført til selskabet [virksomhed1] og ej heller bogført som omsætning i selskabet [virksomhed1].
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det andet mener advokat [person4] ikke, at skatteyder er skattepligtig af nedenstående udgifter efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 med henholdsvis 18.604 kr. og 14.469 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.
- Udgifter til renovation – 13.670 kr. (2017)
- Rejseudgifter – 4.934 kr. (2017) og 11.336 kr. (2018)
- Hotelophold – 3.133 kr. (2018)
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser under punkt 5, 6 og 7 i afgørelse dateret den 8. juli 20221 vedrørende udgifter til renovation, rejseudgifter og hotelophold, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det tredje mener advokat [person4] ikke, at skatteyder er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 med henholdsvis 7.216 kr., 26.216 kr. og 48.385 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet der er ført den fornødne kontrol, samt at de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt.
Vi har ikke været inde at foretage en vurdering af, om arbejdsgiverne har ført den fornødne kontrol, men vi har foretaget en gennemgang af foreliggende kørselsregnskabet, der ligger til grund for splitleasing. Her har vi konstateret følgende:
| • | der er modtaget befordringsgodtgørelse, hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel, som herefter vedrører kørsel foretaget for selskabet [virksomhed1], |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse for flere kilometer, end der reelt er kørt ifølge foreliggende kørselsregnskab, |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse for to arbejdsgivere for nogle af de samme kørte kilometer, og |
| • | du har modtaget befordringsgodtgørelse, hvor der ifølge kørselsregnskabet ikke er foretaget nogen kørsel. |
Vi har ligeledes beskattet skatteyder af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da betingelserne for splitleasing ikke er anset for at være opfyldt. Der kan herefter ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, da skatteyder bliver beskattet af værdien af fri bil.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det fjerde mener advokat [person4] ikke, at skatteyder er skattepligtig af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med henholdsvis 88.208 kr., 85.297 kr. og 3.046 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da der er ”vandtætte skotter” imellem aftalerne, og betingelserne for splitleasing i øvrigt er opfyldt.
Vi anser ikke betingelserne, som er opstillet i Den Juridiske Vejledning 2021 afsnit C.A.5.14.1.10, er opfyldt, da der ikke er ført et løbende detaljeret kørselsregnskab.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.491.LSR.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det femte mener advokat [person4], at skatteyder er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med henholdsvis 963 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019, da der ikke er grundlag for at beskatte skatteyder af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det sjette mener advokat [person4], at skatteyder er berettiget til rejsefradrag med 2.042 kr. for indkomståret 2018 efter ligningslovens § 9 A, da betingelserne for skattefrihed er opfyldte.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
For det syvende mener advokat [person4] ikke, at skatteyder er skattepligtig af yderligere aktieindkomst med henholdsvis 241.210 kr. og 108.930 kr. for indkomstårene 2017 og 2019 efter aktieavancebeskatningslovens § 12, § 24 og § 26.
Skattestyrelsen henviser til de foretagne begrundelser i afgørelse dateret den 8. juli 2021, da der ikke er kommet nye oplysninger.
Subsidiære mener advokat [person4], at skatteyder er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt., såfremt skatteyder findes skattepligtig af den i henhold til ligningslovens § 9 B udbetalte befordringsgodtgørelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Skatteyder er ikke berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, såfremt skatteyder findes skattepligtig af den udbetalte befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da skatteyder anses for at have bil til rådighed, og er beskattet af værdien af fri bil.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst skal nedsættes med henholdsvis 95.424 kr., 111.513 kr. og 51.431 kr. for indkomstårene 2017-19.
Klageren har videre fremsat påstand om, at hans kapitalindkomst skal nedsættes med henholdsvis 27.402 kr. og 44.428 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.
Klageren har endvidere fremsat påstand om, at hans aktieindkomst skal nedsættes med henholdsvis 262.171 kr., 18.166 kr. og 113.528 kr. for indkomstårene 2017-19.
Endelig har klageren fremsat påstand om, at hans ligningsmæssige fradrag skal forhøjes med henholdsvis 3.005 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.
Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2017-19 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Vi skal hermed på vegne af [klageren] påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 8. juli 2021 vedrørende hans skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019, jf. Bilag 1.
Denne sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 – som aktieindkomst – er skattepligtig af omsætning fra udlandet med henholdsvis kr. 2.357, kr. 3.697 og kr. 4.598 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det andet vedrører denne sag helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 – som aktieindkomst – er skattepligtig af 1) udgifter til renovation, 2) rejseudgifter, 3) hotelophold med henholdsvis kr. 18.604 og kr. 14.469 i indkomstårene 2017 og 2018.
For det tredje vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 – som personlig indkomst – er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 7.216, kr. 26.216 og kr. 48.385 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det fjerde vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 – som personlig indkomst – er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 88.208, kr. 85.297 og kr. 3.046 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det femte vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 963 og kr. 13.259 i indkomstårene 2018 og 2019.
For det sjette vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 A er berettiget til rejsefradrag med kr. 2.042 i indkomståret 2018.
For det syvende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 24 og 26 – som aktieindkomst – er skattepligtig yderligere aktieindkomst med henholdsvis kr. 241.210 og kr. 108.930 i indkomstårene 2017 og 2019.
PÅSTANDE
Der nedlægges følgende principale påstande:
Der nedlægges for det første påstand om, at [klageren]s personlige indkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 95.424
2018 nedsættes med kr. 111.513
2019 nedsættes med kr. 51.431
Der nedlægges for det andet påstand om, at [klageren]s aktieindkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 262.171
2018 nedsættes med kr. 18.16
2019 nedsættes med kr. 113.528
Der nedlægges for det tredje påstand om, at [klageren]s kapitalindkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 27.402
2018 nedsættes med kr. 44.428
Der nedlægges for det fjerde påstand om, at [klageren]s ligningsmæssige fradrag for indkomstårene
2018 forhøjes med kr. 3.005
2019 forhøjes med kr. 13.259
Subsidiær påstand:
Der nedlægges subsidiær påstand om, at [klageren]s skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Påstanden vedrørende personlig indkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2017 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 88.208 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 7.216 |
I alt | kr. | 95.424 |
Indkomståret 2018 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 85.297 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 26.216 |
I alt | kr. | 111.513 |
Indkomståret 2019 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 3.046 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 48.385 |
I alt | kr. | 51.431 |
Påstanden vedrørende aktieindkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2017 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 2.357 |
Rejseudgifter (SKTSTs pkt. 6) | kr. | 4.934 |
Udgift til renovation (SKTSTs pkt. 5) | kr. | 13.670 |
Salg af [virksomhed8] aktier (SKSTs pkt. 3) | kr. | 241.210 |
I alt | kr. | 262.171 |
Indkomståret 2018 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 3.697 |
Rejseudgifter (SKTSTs pkt. 6) | kr. | 11.336 |
Hotelophold (SKTSTs pkt. 7) | kr. | 3.133 |
I alt | kr. | 18.166 |
Indkomståret 2019 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 4.598 |
Salg af [virksomhed8] aktier (SKTSTs pkt. 3) | kr. | 108.930 |
I alt | kr. | 113.528 |
Påstanden vedrørende ligningsmæssigt fradrag fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2018 | ||
Befordringsfradrag (SKTSTs pkt. 10) | kr. | 963 |
Rejsefradrag (SKTSTs pkt. 11) | kr. | 2.042 |
I alt | kr. | 3.005 |
Indkomståret 2019 | ||
Befordringsfradrag (SKTSTs pkt. 10) | kr. | 13.259 |
I alt | kr. | 13.259 |
SAGSFREMSTILLING
For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1.
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af omsætning fra udlandet med henholdsvis kr. 2.357, kr. 3.697 og kr. 4.598 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det andet gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af 1) udgifter til renovation, 2) rejseudgifter, 3) hotelophold med henholdsvis kr. 18.604 og kr. 14.469 i indkomstårene 2017 og 2018, idet driftsomkostningerne er fradragsberettigede for [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 7.216, kr. 26.216 og kr. 48.385 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet der er ført den fornødne kontrol, samt at de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldte.
For det fjerde gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 88.208, kr. 85.297 og kr. 3.046 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet der er ”vandtætte skotter” imellem aftalerne, og betingelserne for splitleasing i øvrigt er opfyldte.
For det femte gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 963 og kr. 13.259 i indkomstårene 2018 og 2019, idet der ikke er grundlag for at beskatte [klageren] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
For det sjette gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 A er berettiget til rejsefradrag med kr. 2.042 i indkomståret 2018, idet betingelserne for skattefrihed er opfyldte.
For det syvende gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 24 og 26 er skattepligtig af yderligere aktieindkomst med henholdsvis kr. 241.210 og kr. 108.930 i indkomstårene 2017 og 2019.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at såfremt [klageren] findes skattepligtig af den i henhold til ligningslovens § 9 B udbetalte befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da er [klageren] berettiget til befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt.
(...)”
Klageren er i et supplerende indlæg af 8. februar 2022 kommer med følgende bemærkninger:
”(...)
Ved klage af den 5. oktober 2021 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 8. juli 2021 vedrørende hans skatteansættelse for indkomstårene 2017-2019, jf. Bilag 1.
Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.
Denne sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 – som aktieindkomst – er skattepligtig af omsætning fra udlandet med henholdsvis kr. 2.357, kr. 3.697 og kr. 4.598 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det andet vedrører denne sag helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 – som aktieindkomst – er skattepligtig af 1) udgifter til renovation, 2) rejseudgifter, 3) hotelophold med henholdsvis kr. 18.604 og kr. 14.469 i indkomstårene 2017 og 2018.
For det tredje vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 – som personlig indkomst – er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 7.216, kr. 26.216 og kr. 48.385 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det fjerde vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 – som personlig indkomst – er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 88.208, kr. 85.297 og kr. 3.046 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det femte vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 963 og kr. 13.259 i indkomstårene 2018 og 2019.
For det sjette vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 A er berettiget til rejsefradrag med kr. 2.042 i indkomståret 2018.
For det syvende vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [klageren] i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 24 og 26 – som aktieindkomst – er skattepligtig yderligere aktieindkomst med henholdsvis kr. 241.210 og kr. 108.930 i indkomstårene 2017 og 2019.
PÅSTANDE
Der nedlægges følgende principale påstande:
Der nedlægges for det første påstand om, at [klageren]s personlige indkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 95.424
2018 nedsættes med kr. 111.513
2019 nedsættes med kr. 51.431
Der nedlægges for det andet påstand om, at [klageren]s aktieindkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 262.171
2018 nedsættes med kr. 18.166
2019 nedsættes med kr. 113.528
Der nedlægges for det tredje påstand om, at [klageren]s kapitalindkomst for indkomstårene
2017 nedsættes med kr. 27.402
2018 nedsættes med kr. 44.428
Der nedlægges for det fjerde påstand om, at [klageren]s ligningsmæssige fradrag for indkomstårene
2018 forhøjes med kr. 3.005
2019 forhøjes med kr. 13.259
Subsidiær påstand:
Der nedlægges subsidiær påstand om, at sk[klageren]s skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Påstanden vedrørende personlig indkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2017 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 88.208 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 7.216 |
I alt | kr. | 95.424 |
Indkomståret 2018 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 85.297 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 26.216 |
I alt | kr. | 111.513 |
Indkomståret 2019 | ||
Værdi af fri bil (SKTSTs pkt. 8) | kr. | 3.046 |
Befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9) | kr. | 48.385 |
I alt | kr. | 51.431 |
Påstanden vedrørende aktieindkomst fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2017 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 2.357 |
Rejseudgifter (SKTSTs pkt. 6) | kr. | 4.934 |
Udgift til renovation (SKTSTs pkt. 5) | kr. | 13.670 |
Salg af [virksomhed8]-aktier (SKSTs pkt. 3) | kr. | 241.210 |
I alt | kr. | 262.171 |
Indkomståret 2018 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 3.697 |
Rejseudgifter (SKTSTs pkt. 6) | kr. | 11.336 |
Hotelophold (SKTSTs pkt. 7) | kr. | 3.133 |
I alt | kr. | 18.166 |
Indkomståret 2019 | ||
Omsætning fra udlandet (SKTSTs pkt. 4) | kr. | 4.598 |
Salg af [virksomhed8] aktier (SKTSTs pkt. 3) | kr. | 108.930 |
I alt | kr. | 113.528 |
Påstanden vedrørende ligningsmæssigt fradrag fremkommer på følgende vis:
Indkomståret 2018 | ||
Befordringsfradrag (SKTSTs pkt. 10) | kr. | 963 |
Rejsefradrag (SKTSTs pkt. 11) | kr. | 2.042 |
I alt | kr. | 3.005 |
Indkomståret 2019 | ||
Befordringsfradrag (SKTSTs pkt. 10) | kr. | 13.259 |
I alt | kr. | 13.259 |
SAGSFREMSTILLING
1 Nærmere om [klageren] og selskabet [virksomhed1] ApS
[Klageren] driver i dag virksomhed via selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], som han etablerede den 30. september 2013, jf. Bilag 2.
[Klageren] er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS.
[virksomhed1] ApS er registreret på adressen [adresse3], [by1], hvor hovedanpartshaver og direktør [klageren] tillige har adresse.
[virksomhed1] ApS er videre registreret indenfor branchekoderne 642010 Finansielle holdingselskaber og 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, og [klageren] driver i overensstemmelse med registreringerne en investerings- og rådgivningsvirksomhed via selskabet.
[Klageren]s virksomhed består således i at investere i ikke børsnoterede selskaber samt at yde rådgivning til virksomheder indenfor blandt andet driftsledelse.
Foruden ovennævnte erhvervsmæssige aktiviteter har [klageren] gennem sin erhvervsmæssige karriere haft flere ansvarstunge stillinger som henholdsvis direktør og bestyrelsesmedlem, hvortil der henvises til udskrift fra [klageren]s LinkedIn-profil, jf. Bilag 3.
Derudover henvises til Skattestyrelsens oversigt over [klageren]s direktionsposter og bestyrelsesposter – gengivet side 10 i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1.
2 Overførsler fra udlandet (SKTST’s pkt. 4)
Omsætningen i [virksomhed1] ApS bestod blandt andet i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 af henholdsvis afkast på investeringer samt indtægter i forbindelse med ydet rådgivning til virksomheder.
I takt med at [klageren] gennem [virksomhed1] ApS havde ydet rådgivning til udenlandske virksomheden siden stiftelsen tilbage i 2013 havde flere udenlandske virksomheder fået kendskab til [virksomhed1] ApS og den rådgivning selskabet ydede indenfor særligt driftsledelse.
[virksomhed1] ApS havde derfor tillige flere indtægter fra udlandet i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Rådgivningen foregik typisk telefonisk eller over Skype, som tilfældet havde været siden stiftelsen.
Der blev i forbindelse med rådgivningsmøder aftalt et honorar, hvis størrelse var afhængig af den rådgivning, virksomheden ønskede. Der blev imidlertid ikke i forbindelse med de afholdte rådgivningsmøder udstedt nogen fakturaer på det aftalte honorar, hvorfor de udenlandske virksomheder blot overførte honoraret som aftalt.
Til brug for de udenlandske virksomheders betaling oplyste [klageren] ved en fejl sin personlige konto (reg.nr. [...] kontonr. [...94]) i [finans1].
Som følge heraf blev der i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 overført henholdsvis kr. 84.926,99, kr. 51.223,79 og kr. 37.908,95 – dvs. i alt kr. 174.059,73 – til [klageren]s konto, hvortil der henvises til kontoudskrifter fra [klageren]s konto (reg.nr. [...] kontonr. [...94]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar til den 31. december for henholdsvis 2017, 2018 og 2019, jf. Bilag 4 til Bilag 6.
I den forbindelse fremlægges Skattestyrelsens oversigt over beløbet på i alt kr. 174.059,73, hvortil der henvises til Skattestyrelsens Bilag 3 for indkomstårene 2017-2019, jf. Bilag 7.
Til brug for sagens fulde belysning fremlægges følgende kontoudskrifter fra [virksomhed1] ApS’ konti:
| • | Kontoudskrifter fra konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, jf. Bilag 8 |
| • | Kontoudskrifter fra konto (reg.nr. [...] kontonr. [...92]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, jf. Bilag 9 |
| • | Kontoudskrifter fra konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018, jf. Bilag 10 |
| • | Kontoudskrifter fra konto (reg.nr. [...] kontonr. [...92]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018, jf. Bilag 11 |
| • | Kontoudskrifter fra konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019, jf. Bilag 12 |
... ...
Da [klageren] ved en fejl havde oplyst sin personlige konto, hvorfor honorarerne fra de afholdte rådgivningsmøder tilgik [klageren]s personlige konto, har [klageren] efterfølgende overført beløbene til selskabets konto. Dette fordi beløbene relaterer sig selskabets aktiviteter, herunder den rådgivning, som [klageren] har ydet på vegne af selskabet.
For så vidt angår indkomståret 2017 har [klageren] på sin personlige konto modtaget et beløb på i alt kr. 84.926,99 relaterende til selskabets rådgivning til udenlandske kunder.
[Klageren] har som følge heraf den 13. juni 2018 overført et beløb på i alt kr. 84.925 med posteringsteksten ”Uden. indk. 2017” til selskabets konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1], jf. Bilag 10, side 4.
Det skal i den forbindelse oplyses, at [virksomhed1] ApS alene har bogført et beløb på i alt kr. 82.570 i selskabets regnskab relaterende til udenlandsk indkomst. Dette som følge af selskabets udstedte faktura 0064-2 af den 31. december 2017, jf. Bilag 13.
Om differencen i forhold til de modtagne beløb på [klageren]s personlige konto i indkomståret 2017, det efterfølgende overførte beløb til selskabets konto samt den bogførte værdi i selskabets regnskab har registreret revisor [person1] i en skrivelse dateret den 28. maj 2021, jf. Bilag 14, forklaret følgende:
”Selskabets indtægter, ført på forkert konto. Afvigelse i sammentælling, skyldes tællefejl
Beløbet vedrører og beskattes hos Selskabet, og den manglende registrering af restbeløb, ønskes håndteret via [klageren]s mellemreging med selskabet, og ikke som aktieindkomst/maskeret udbytte. ” (vores understregning)
For så vidt angår indkomståret 2018 har [klageren] på sin personlige konto modtaget et beløb på i alt kr. 51.223,79 relaterende til selskabets rådgivning til udenlandske kunder.
[Klageren] har som følge heraf den 8. oktober 2018 overført et beløb på i alt kr. 47.526,79 med posteringsteksten ”uden. indk. 2018” til selskabets konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1], jf. Bilag 10, side 7.
Det skal i den forbindelse oplyses, at [virksomhed1] ApS har bogført netop kr. 47.526,79 i selskabets regnskab relaterende til udenlandsk indkomst, jf. Bilag 15.
Om differencen i forhold til de modtagne beløb på [klageren]s personlige konto i indkomståret 2018, det efterfølgende overførte beløb til selskabets konto samt den bogførte værdi i selskabets regnskab henvises til registreret revisor [person1] skrivelse dateret den 28. maj 2021, jf. Bilag 14.
For så vidt angår indkomståret 2019 har [klageren] på sin personlige konto modtaget et beløb på i alt kr. 37.908,95 relaterende til selskabets rådgivning til udenlandske kunder.
[Klageren] har som følge heraf den 3. maj 2019 overført et beløb på i alt kr. 33.310,97 med posteringsteksten ”udenlandsk indkomst” til selskabets konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1], jf. Bilag 12, side 3.
Det skal i den forbindelse oplyses, at selskabet har bogført et beløb i overensstemmelse med overførslen – dvs. i alt kr. 82.570 – i selskabets regnskab relaterende til udenlandsk indkomst. Dette som følge af selskabets udstedte faktura 0082-2 af den 31. december 2019 med tilhørende bogføringsbilag, jf. Bilag 16.
Om differencen i forhold til de modtagne beløb på [klageren]s personlige konto i indkomståret 2019, det efterfølgende overførte beløb til selskabets konto samt den bogførte værdi i selskabets regnskab henvises tillige til registreret revisor [person1] skrivelse dateret den 28. maj 2021, jf. Bilag 14.
... ...
Skattestyrelsen har side 24 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om omsætningen fra udlandet anført følgende:
”Efter gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS’ kontospecifikationerne er det konstateret, at konsulentydelser, udlandet er bogført med følgende beløb:
Indkomståret 2017 82.570,00 kr.
Indkomståret 2018 58.301,24 kr.
Indkomståret 2019 33.310,97 kr.
De bogførte konsulentydelser, udland er herefter sammenholdt med indbetalingerne på din privatkonto og foreliggende oplysninger, herunder regnskabsbilag, og der er følgende bemærkninger:
Indkomståret 2017:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale for 2017, er det konstateret, at der ikke foreligger et bilag omkring konsulentydelser, udland.
Din revisor [person1] har indsendt følgende oplysninger:
Af faktura 64-2, der vedrører honorar for rådgivning af udenlandske kunder for 2017, fremgår det, at udenlandsk indkomst overført fra privat konto til [virksomhed1].
Opgørelse over overførsler fra udlandet er sammenholdt med den bogførte værdi, hvoraf der fremgår en difference på i alt 2.320,99 kr.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din konto med revisors opgørelse. Se bilag 3 – 2017
Der fremgår en difference mellem overførslerne og din revisors opgørelse på i alt 36 kr., hvilket skyldes, at din revisor den 1. marts 2017 har oplyst 2.704,18 kr. fremfor 2.740,18 kr.
Der er en difference mellem den bogførte værdi og de faktiske overførte beløb på i alt 2.356,99 kr., der er opgjort således:
Overførsler fra udlandet (bilag 3 – 2017) 84.926,99 kr.
Bogført værdi i regnskabet 82.570,00 kr.
Difference 2.356,99 kr.
Indkomståret 2018:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsbilag er det konstateret, at bilag 2-5 vedrører konsulentydelser, udland, og af bilag 2-5 fremgår følgende oplysninger:
Modtaget honorar i alt 2018 (overført fra privatkonto)
47.526,79 kr.
Modtaget på selskabets konto:
28. juni fra [virksomhed9] 5.120,18 kr.
4. juli fra [virksomhed9] 3.121,73 kr.
27. juli fra [virksomhed9] 2.532,54 kr.
I alt 58.301,24 kr.
Der foreligger en opgørelse over, hvorledes de 47.526,79 kr. er opgjort.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din privatkonto med foreliggende opgørelse af de 47.526,79 kr. Se bilag 3 – 2018.
Der fremgår en difference mellem indbetalingerne og din opgørelse. Differencen skyldes, at indbetalingen den 20. februar 2018 fra [virksomhed10] LTD ikke er medregnet i den oprindelige opgørelse.
Du har anført beløbet til 3.700 kr., men det fremgår af indbetalingen, at beløbet er på 3.697 kr.
Vi har ingen bemærkninger til overførslerne indbetalt fra udlandet på selskabet [virksomhed1] ApS’ konto.
Indkomståret 2019:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsbilag er det konstateret, at bilag 9 vedrører konsulentydelser, udland, hvoraf det fremgår, at der er overført 33.310,97 kr. fra privatkonto til [virksomhed1].
Der foreligger ingen opgørelse over, hvorledes beløbet er opgjort.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din privatkonto med den bogførte værdi. Se bilag 3 – 2019.
Der er en difference på 4.597,98 kr., hvilket skyldes de 3 indbetalinger, der er indbetalt henholdsvis den 3. maj, 6. maj og 8. maj.
Konklusion
Selskabet [virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 2.357 kr., 3.697 kr. og 4.598 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 efter statsskattelovens § 4.
[...]
Vi har gennemgået din revisor [person1]s indsigelser modtaget i mail den 31. maj 2021, og har følgende bemærkninger:
Betalinger for konsulentydelser fra udlandet er overført til din private konto. Dele af beløbet er overført til selskabets [virksomhed1] ApS’ konto og bogført retmæssigt som omsætning i selskabet.
For indkomstårene 2017, 2018 og 2019 udvises en difference på henholdsvis 2.357 kr., 3.697 kr. og 4.598 kr., som ikke er overført til selskabet [virksomhed1] og ej heller bogført som omsætning i selskabet [virksomhed1].
Beløbene er tilgået dig privat, hvorfor det alene kan anses for at være udlodning fra selskabet [virksomhed1] til dig, som beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.”
3 Driften af [virksomhed1] ApS
[Klageren] har til brug for driften af [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 afholdt adskillige udgifter, hvilke udgifter [klageren] har fratrukket i selskabet. Dette fordi udgifterne er afholdt som led i driften af [virksomhed1] ApS.
De forskellige udgifter omtales i det følgende:
3.1 Rejseudgifter (SKTSTs pkt. 6)
[virksomhed1] ApS har i de i sagen omhandlede indkomstår afholdt rejseudgifter i forbindelse med selskabets rådgivningsmøder, idet [klageren] blandt andet har befordret sig til disse.
3.1.1 Indkomståret 2017
I indkomståret 2017 har [virksomhed1] ApS som følge af [klageren]s befordring fratrukket rejseudgifter med i alt kr. 16.689.
Skattestyrelsen har side 32 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, anset fratrukne udgifter på i alt kr. 4.934 for at være private udgifter.
Beløbet på kr. 4.934 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Regnskabsbilag | ||
22.08.2017 | Overnatning i [by2] | kr. | 2.295 | 12 | |
24.07.2017 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 1.043 | 16 | |
05.01.2017 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 1.046 | 31 | |
05.01.2017 | Overnatning i [by2] | kr. | 550 | 32 | |
I atl | kr. | *4.934 | |||
(*) Beløbene er afrundet.
[virksomhed1] ApS regnskabsbilag relaterende til de fratrukne udgifter på i alt kr. 4.934 fremlægges som Bilag 17.
At ovennævnte rejseudgifter er afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS fremgår af en fremsendt redegørelse vedhæftet en e-mail fra [person1] af en 7. april 2021, jf. Bilag 18.
... ...
Skattestyrelsen har side 32 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om de nægtede rejseudgifter i indkomståret 2017 anført følgende:
”Bilag 12:
| • | Der er tale om en udgift til overnatningen foretaget den 22.-23. august 2017 på [hotel1] i [by2]. |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”[fond1]”. |
| • | Der er registreret erhvervsmæssig kørsel til og fra [by3] Lufthavn henholdsvis den 22. og 23. august 2017. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 140 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 12, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 2.295 kr.
Bilag 16:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 24. maj 2017 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”bestyrelsesmøde”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 24. maj 2017 svarende til 262 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 16, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 1.043 kr.
Bilag 31 og 32:
| • | Bilag 31 vedrører en udgift til [færge] den 5. og 6. januar 2017 |
| • | Bilag 32 vedrører en udgift til overnatning den 5.-6. januar 2017 på [hotel4] |
| • | Det er oplyst, at bilag 31 vedrører ”møde bestyrelsesformand”, og der er ingen bemærkninger til bilag 32. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 31 og 32, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger do kumenterer eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabets [virksomhed1] ApS’ drift, hvorfor udgiften anses for at være en privat udgift og selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.596 kr. (1.046 kr. (bilag 31) + 550 kr. (bilag 32))”
3.1.2 Indkomståret 2018
I indkomståret 2018 har [virksomhed1] ApS som følge af [klageren]s befordring fratrukket rejseudgifter med i alt kr. 18.082.
Skattestyrelsen har side 33 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, anset fratrukne udgifter på i alt kr. 11.336 for at være private udgifter.
Beløbet på kr. 11.336 fordeler sig således:
Dato | Udgiftspost | Beløb | Regnskabsbilag | ||
03.07.2018 | [bro] | kr. | 240 | 95 | |
30.08.2018 | Parkering [by3] | kr. | 55 | 97 | |
19.09.2018 | [bro] | kr. | 240 | 98 | |
26.09.2018 | [bro] | kr. | 240 | 99 | |
27.09.2018 | Parkering [virksomhed16] | kr. | 150 | 100 | |
22.03.2018 | Togbillet [by2] – [by3] | kr. | 472 | 102 | |
22.03.2018 | Togbillet [by3] – [by2] | kr. | 515 | 103 | |
03.09.2018 | Togbillet [by2] – [by1] | kr. | 461 | 104 | |
02.09.2018 | Togbillet [by1] – [by2] | kr. | 584 | 105 | |
05.02.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 787 | 110 | |
13.03.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 893 | 115 | |
27.03.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 1.106 | 116 | |
03.05.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 887 | 117 | |
03.07.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 737 | 119 | |
19.09.2018 | [færge] [by3] – [by8] | kr. | 479 | 120 | |
28.09.2018 | [færge] [by8] – [by3] | kr. | 538 | 121 | |
03.10.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 1.137 | 122 | |
24.10.2018 | [færge] [by3] – [by8] [færge] [by8] – [by3] | kr. | 988 | 123 | |
31.10.2018 | [færge] [by3] – [by8] | kr. | 618 | 124 | |
26.09.2018 | Parkering [virksomhed16] | kr. | 209 | 125 | |
I alt | kr. | 11.336 | |||
[virksomhed1] ApS regnskabsbilag relaterende til de fratrukne udgifter på i alt kr. 11.336 fremlægges som Bilag 19.
At ovennævnte rejseudgifter er afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS fremgår tillige af den af [person1] fremsendt redegørelse vedhæftet en e-mail af en 7. april 2021, jf. Bilag 18.
... ...
Skattestyrelsen har side 33 i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om de nægtede rejseudgifter i indkomståret 2018 anført følgende:
”Bilag 95 og 119:
| • | Bilag 95 vedrører en udgift til [bro] den 3. juli 2018 |
| • | Bilag 119 vedrører en udgift til [færge] den 3. juli 2017 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”udvalg [virksomhed4]”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 3. juli 2018 svarende til 284 km. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 95 og 119, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 977 kr. (240 kr. (bilag 95) + 737 kr. (bilag 119))
Bilag 97:
| • | Der er tale om udgift til parkering den 30. august 2018 i [by3]. |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”frokost [virksomhed7]”. |
| • | Der er blandet andet foretaget kørsel til [by3], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 97, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 55 kr.
Bilag 98 og 120:
| • | Bilag 98 vedrører en udgift til [bro] den 19. september 2018 |
| • | Bilag 120 vedrører en udgift til [færge] den 19. september 2018 |
| • | Det er oplyst, at bilag 98 vedrører ”[virksomhed4]” og bilag 120 vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Der er foretaget kørsel til [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S for kørsel den 20. september 2018 svarende til 280 km., men der er ikke foretaget kørsel til [by2] den 20. september, men den 19. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 98 og 120, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 719 kr. (240 kr. (bilag 98) + 479 kr. (bilag 120))
Bilag 99, 100, 121 og 125:
| • | Bilag 99 vedrører en udgift til [bro] den 26. september 2018 |
| • | Bilag 100 vedrører en udgift til parkering den 27.-28. september 2018 |
| • | Bilag 121 vedrører en udgift til [færge] den 28. september 2018 |
| • | Bilag 125 vedrører en udgift til parkering den 26.-27. september 2018 |
| • | Det er oplyst, at bilag 99, 100 og 125 vedrører ”[virksomhed13] K/S” og bilag 121 vedrører ”CFO interview”. |
| • | Der er den 26. september 2018 foretaget kørsel til [by4] og [by2], hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel. Kørslen retur fra [by2] den 28. september 2018 er ligeledes registreret som erhvervsmæssig kørsel. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra dine arbejdsgivere [virksomhed14] svarende til 290 km og [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 26. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 99, 100, 121 og 125, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.137 kr. (240 kr. (bilag 99) + 150 kr. (bilag 100) + 538 kr. (bilag 121) + 209 kr. (bilag 125)).
Bilag 102 og 103:
| • | Bilag 102 vedrører en udgift til [tog] den 22. marts 2018 ([by2] – [by1]) |
| • | Bilag 103 vedrører en udgift til [tog] den 22. marts 2018 ([by1] – [by2]) |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 102 og 103, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 987 kr. (472 kr. (bilag 102) + 515 kr. (bilag 103)
Bilag 104 og 105:
| • | Bilag 104 vedrører en udgift til [tog] den 3. september 2018 ([by2] – [by1]) |
| • | Bilag 105 vedrører en udgift til [tog] den 2. september 2018 ([by1] – [by2]) |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed4]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 3. september 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 104 og 105, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.045 (461 kr. (bilag 104) + 584 kr. (bilag
105)
Bilag 110:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 5. og 6. februar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”[virksomhed12] møde bestyrelse” |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 110, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenterer eller sandsynliggør, at udgiften vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 787 kr.
Bilag 115:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 13. og 14. marts 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”møde GLG”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 14. marts 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 115, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 893 kr.
Bilag 116:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 27. og 28. marts 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”møde ikke spec”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 116, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenter eller sandsynliggør, at udgiften vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.106 kr.
Bilag 117:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 3. og 5. maj 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 4. maj 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 117, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 887 kr.
Bilag 122:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 3. og 4. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 4. oktober 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 122, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 1.137 kr.
Bilag 123:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 24. og 26. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”[virksomhed12]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed4] A/S svarende til 280 km for kørsel den 25. oktober 2018. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 123, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 988 kr.
Bilag 124:
| • | Der er tale om en udgift til [færge] den 31. oktober 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgifterne vedrører ”ikke spec”. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 124, idet vi ikke finder foreliggende oplysninger dokumenter eller sandsynliggør, at udgifterne vedrører selskabet [virksomhed1] ApS’ drift.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør i alt 618 kr.
Ovenstående beløb anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Beløbene på henholdsvis 4.934 kr. og 11.336 kr. for indkomstårene 2017 og 2018 anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.”
3.1.3 Rejsefradrag i øvrigt (SKTSTs pkt. 11)
I indkomståret 2018 har [virksomhed1] ApS videre som følge af [klageren]s erhvervsmæssige aktiviteter i regi af selskabet fratrukket rejseudgifter med kr. 7.968.
Om ovennævnte rejsefradrag har registreret revisor [person1] i skrivelse af den 25. november 2020, jf. Bilag 20, anført følgende:
”6. Dokumentation for fratrukket rejseudgifter, der for indkomståret 2018 er fratrukket med kr. 7.968.
a. Kostgodtgørelse for 15 dages rejse i perioden okt. Til dec. 2018 (bilag 11)”
Det i skrivelsen af den 25. november 2020 omtalte bilag 11 fremlægges som Bilag 21.
Af dette bilag fremgår følgende:
”Kostgodtgørelse vedr. overnatning i [by2] i oktober til december 2018
Ophold i [by2], hvor arbejdsgiver har betalt hotelophold, med ikke kost.
Kostgørelse: 15 dage, med tilstødende rejsetimer af 498 + vedh. Timer 7.968 kr.”
Videre har registreret revisor [person1] i e-mail af den 25. februar 2021, jf. Bilag 22, anført følgende:
”Oplysninger om rejseudgifter vedr. perioden oktober til december 2018 – 15 dages ophold i [by2]:
3/10, 24-25/10, 31/10-2/11 (tog), 12/11-15/11 (tog), 19/11-22/11 (tog), 27/11-29/11 (tog) og 4/12 -7/12.”
Endelig har registreret revisor [person1] i skrivelsen af den 28. maj 2021, jf. Bilag 14, anført følgende:
”Pkt. 11 Rejseudgifter
Rejsefradraget e beregnet som 16 dage af 498 kr.
Dvs. fradrag for kost der ikke godtgøres af arbejdsgiver, eller selskab. Fradraget fastholde uden dokumentation, da fradrag for kost ikke kræver dokumentation. Hvorvidt der har været oplysninger om tog, km. eller kost, er blot udtryk for at der nu er endevendt uendelige mange små bilag, og betalinger for 6 år og det kan være svære at besvare og dokumentere alt uden enkelte fejl.”
... ...
Skattestyrelsen har side 63, 5. og 6. afsnit i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, nægtet et ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter i indkomståret 2017 på i alt kr. 2.042.
3.2 Hotelophold m/moms (SKTSTs pkt. 7)
[virksomhed1] ApS har videre i forbindelse med driften afholdt udgifter til hotelophold med i alt kr. 3.133 inkl. moms, hvortil der henvises til regnskabsbilag 94 og 127, jf. Bilag 23 og Bilag 24.
Om udgiften til [hotel2] på i alt kr. 2.238, jf. Bilag 23, kan det oplyses, at udgiften er afholdt i forbindelse med [klageren]s deltagelse i et møde med [virksomhed15] A/S, hvor [klageren] var bestyrelsesmedlem.
Om udgiften til [hotel3] på kr. 895, jf. Bilag 24, kan det oplyses, at udgiften er afholdt i forbindelse [klageren]a deltagelse i et investeringsmøde med [person3].
Om ovennævnte hotelophold skal der videre henvises til registreret revisor [person1] e-mail af den 7. april 2021 – gengivet side 38 under afsnit 7.2 i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1 – hvoraf der fremgår følgende:
”Selskabet er etableret med henblik på rådgivning og investeringer. Der afholdes derfor en lang række møder i forbindelse med dette formål, som vedrører driften af selskabet. Dette være sig også møder med potentielle investeringer, som af forskellige grunde ikke realiseres, samt møder med aktionærer i selskaber, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Dertil kommer møder vedr. ansættelsessamtaler med kandidater, til forskellige poster i selskaberne. Flere af disse møder finder typisk ikke sted i et selskab pga. fortrolighed, men på hoteller, restauranter, cafeer dvs. uformelle steder. Mødeformål der så vidt det kan genskabes fra kalender, er angivet i bilagsoversigten.”
... ...
Skattestyrelsen har side 39 i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om udgifterne til hotelophold – dvs. regnskabsbilag 94 og 127 – anført følgende:
”Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale og oplysninger har vi følgende bemærkninger til bilag 94 og 127:
Bilag 94:
| • | Bilaget er svært at læse |
| • | Bilaget er udstedt til dig |
| • | Perioden for overnatning kan ikke læses af bilaget |
| • | Bilaget er dateret den 19. januar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”møder [virksomhed15]”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for din arbejdsgiver [virksomhed15] A/S den 19. januar. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 94, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Beløbet udgør 1.790 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 448 kr.
Bilag 127:
| • | Bilaget er udstedt til dig |
| • | Overnatningen er foretaget i perioden 22.-23. februar 2018 |
| • | Det er oplyst, at udgiften vedrører ”møde [person3] ang. investering”. |
| • | Det er oplyst fra revisor [person1], at du har modaget skattefri befordringsgodtgørelse fra din arbejdsgiver [virksomhed14] i [by4] den 23. februar 2019. |
Vi er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for bilag 127, idet udgiften anses for at være afholdt i forbindelse med din private arbejdsgiver.
Udgiften anses for at være privat og dermed selskabet [virksomhed1] uvedkommende.
Bilag udgør 716 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 179 kr.
Beløbene anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på i alt 627 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgifterne ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i selskabets drift, men anses for at være private udgifter.
Det samlede beløb på i alt 3.133 kr. anses for at være maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person2] efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.”
3.3 Udgifter til renovation (SKTSTs pkt. 5)
[virksomhed1] ApS har videre i forbindelse med driften afholdt udgifter til renovation med i alt kr. 13.670 inkl. moms, hvortil der henvises til regnskabsbilag 6, jf. Bilag 25.
Om udgiften til renovation har registreret revisor [person1] i skrivelsen af den 25. februar 2021, jf. Bilag 22, anført følgende:
”Pkt. 5 Udgifter til renovation – flytning af kontor
Jfr. vores svarskrivelse vedr. påtænkt ændring af selskabets indkomstår 2017, er vi ikke enig i ændringen. Der henvises til forklaring hertil. Subsidiært ønskes håndteret via mellemregning med selskabet, og ikke som aktieindkomst/maskeret udbytte.”
Hertil kommer, at [klageren]s i selskabet sag – gengivet side 28, 3. sidste afsnit i Skattestyrelsens afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1 – har forklaret følgende:
” [Klageren] oplyser, at der i opgaven som [virksomhed11] har udført, er tømning og bortkørsel af gammel kontor ved flytning af kontor til privatadressen. ”I forbindelse med min mors dødsbo blev møbler foræret bort. De pågældende medarbejdere hentede møbler fra min mors adresse i privat regi. Hvordan de har håndteret det (bogføring?) har jeg ingen vidende om”
Om udgiften til renovation skal der videre henvises til, at [klageren] i en e-mail af den 12. april 2018, jf. Bilag 26, blev forespurgt om følgende:
”Jeg har vedhæftet en faktura fra [virksomhed11] - Er denne privat anliggende eller skal den trækkes fra?”
[Klageren] besvarede denne forespørgsel ved e-mail af den 19. april 2018, jf. Bilag 26. Af [klageren]s besvarelse fremgår følgende:
”Faktura fra [virksomhed11] er vedr. selskabet. Det er for rengøring og bortskaffelse af gamle kontor møbler.”
... ...
Skattestyrelsen har side 28 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om udgiften til renovation anført følgende:
”I henhold til bilaget fremgår det, at [virksomhed11] A/S skal foretage tømning og rengøring af adressen [adresse1] i [by1] den 8. september 2017.
Som tidligere oplyst har din moder beboet adressen frem til hendes død den 6. juni 2017.
Der er ikke noget i bilagets oplysninger, som indikerer, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet [virksomhed1]. Der er ej heller indsendt yderligere dokumentation i form af tilbud, der er henvist til i fakturaen.
Udgiften er fratrukket i selskabet [virksomhed1], men kan ikke relateres til selskabets drift, og anses for en privat udgift for dig.
Beløbet vedrører dig privat, hvorfor det alene kan anses for at være en udlodning fra selskabet [virksomhed1] til dig, som beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Vi fastholder ændringen under punkt 5.3.
Beløbet anses ikke for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der godkendes ikke fradrag for købsmomsen på 2.734 kr. efter momslovens § 37, stk. 1, da udgiften ikke anses for at være afholdt til formål, der udelukkende anvendes i selskabets drift, men anses for at være en privat udgift.
Det samlede beløb på i alt 13.670 kr. anses for at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4, da den erhvervsmæssig tilknytning ikke er dokumenteret.”
4 Den i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 250 (SKTSTs pkt. 8)
Som anført i supplerende indlæg af den 13. juni 2019 i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. 18-0006442 blev der den 16. april 2015 indgået en leasingaftale vedrørende leasing af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 250 (reg.nr. AT 49 680) mellem [virksomhed17] A/S, [virksomhed1] ApS og [klageren].
Af leasingaftalen dateret den 16. april 2015 fremgår det, at [finans2] A/S blev anført som leasinggiver, samt at [virksomhed1] ApS og [klageren] blev anført som leasingtagere.
Som videre anført i supplerende indlæg af den 13. juni 2019 skal det fremhæves, at der er tale om en splitleasing, idet både [virksomhed1] ApS og [klageren] begge er anført som leasingtagere, idet der er udstedt to separate leasingaftaler i henhold til den indgåede leasingaftale.
Ovennævnte leasingaftale blev imidlertid den 16. september 2016 fornyet således, at leasingaftalen med virkning fra den 27. september 2016 vedrørte perioden fra den 27. september 2016 til den 26. april 2018.
Omtalte leasingaftale blev videre fornyet den 26. april 2018 således, at leasingaftalen med virkning fra den 26. april 2018 vedrørte perioden fra den 26. april 2018 til den 27. januar 2020, hvortil der henvises til Skattestyrelsens gengivelse heraf side 41, 3. afsnit i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1.
Der blev ikke – som tilsvarende den tidligere fornyelse omtalt i supplerende indlæg af den 13. juni 2019 i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. 18-0006442 – betalt engangsydelser i forbindelse med fornyelsen af leasingkontrakten.
4.1 GPS-tracker
Som tilfældet ved indgåelsen af leasingaftalen vedrørende leasing af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz ML 250 (reg.nr. AT 49 680) den 16. april 2015 var det fortsat aftalt – for at sikre en korrekt fordeling af den i sagen omhandlede Mercedes-Benz – at leasingselskabet skulle modtage en fordeling af såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.
Til brug for denne fordeling var den i sagen omhandlede Mercedes-Benz udstyret med en GPS-tracker.
På baggrund af GPS-trackeren blev der dannet et kørselsregnskab, der i den forbindelse indeholdte oplysninger om dato, køreturens start- og sluttidspunkt, adresser, hvorfra og hvortil der var kørt samt antallet af kilometer.
Registreringen af såvel erhvervsmæssig kørsel som privat kørsel skete ved, at GPS-trackeren – som den var indstillet – registrerede al kørsel som erhvervsmæssigt, som trackeren herefter indtastede i kørselsregnskabet.
[Klageren] var herefter – månedsvis – inde og tilrette kørselsregnskabet i forhold til at angive den private kørsel, som han havde foretaget i den forgangne periode.
I den forbindelse skal der henvises til [klageren]s forklaring vedrørende proceduren for splitleasingaftalen, jf. Bilag 27.
I den forbindelse skal der videre henvises til registreret revisor [person1]s skrivelse af den 25. november 2021, jf. Bilag 20, hvoraf der fremgår følgende:
” [Klageren] har ikke haft fri bil til rådighed, men har haft en split leasingaftale, hvor selskabet har betalt andel af leasingomkostninger og bilens driftsomkostninger for erhvervsmæssige KM og [klageren] har særskilt betalt leasingomkostninger og bilens omkostninger for privat KM. Fordelingen er sket på baggrund af GPS track og er fordelt af leasingselskabet.”
Kørselsregnskabet for perioden fra den 27. december 2016 til den 6. januar 2020 fremlægges som Bilag 28.
Det fremgår netop af kørselsregnskaberne, hvordan kørslen kilometermæssigt fordeler sig såvel erhvervsmæssigt som privat.
Af kørselsregnskabet fremgår det, jf. Bilag 28, side 106, at fordelingen i procent i perioden fra den fra den 26. april 2018 til den 24. april 2020 udgør følgende:
Periode | Erhvervskørsel | Privat kørsel |
Den 26. april 2018 til den 24. april 2020 | 36 % | 64 % |
Videre fremlægges slutopgørelser for perioden fra den 26. april 2018 til den 23. januar 2020 for henholdsvis [klageren] og [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 29 og Bilag 30.
Derudover fremlægges en oversigt over fordelingen i procent af såvel erhvervsmæssige kilometer som privat i perioden fra den fra den 26. april 2018 til den 31. oktober 2019, jf. Bilag 31.
Endelig fremlægges kopi af e-mailkorrespondance mellem leasingselskabet [finans2] og [klageren], jf. Bilag 32.
Af e-mailen fra leasingselskabet fremgår følgende:
”Hej [person2]
I forbindelse med ophør af dele-leasing kontrakt [...05] skal vi sikre os, at [finans2] har modtaget bilag på alle bilens driftsomkostninger for hele leasingperioden 26.04.2018 – 23.01.2020.
Overskydende ejerafgift for perioden 24.01.2020 – 31.03.2020 kr. 1.340,00 indbetales til [finans2] på: 5471 – [...86] Ref.: [...05]
Er der yderligere bilag på bilens driftsomkostninger, som skal indregnes, inden vi udarbejder slutopgørelse på kontrakten?”
... ...
Skattestyrelsen har side 48, 1.-2. afsnit i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, anført følgende:
”Slutafregning:
Der foreligger kun én slutafregning for perioden 27. juni 2016 til 26. april 2018, og denne slutafregning indeholder ikke en endelig opgørelse over fordelingen mellem den erhvervsmæssige og private andel.
Vi er af den opfattelse, at betingelserne for afregning for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke foretages en løbende afregning.
Der henvises i øvrigt til SKM2017.729.SR.”
4.2 [Klageren]s private biler i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019
[Klageren] har – udover den i sagen omhandlede Mercedes-Benz – haft afgang til en VW UP (reg.nr. [reg.nr.1]), hvortil der henvises til [klageren]s skatteoplysninger vedrørende biler for indkomstårene 2017-2019, jf. Bilag 33 til Bilag 35.
5 Skattefri befordringsgodtgørelse (SKTSTs pkt. 9)
[Klageren] har i de i sagen omhandlede indkomstår – dvs. indkomstårene 2017, 2018 og 2019 – modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med sit arbejde som bestyrelsesmedlem i henholdsvis [virksomhed4] A/S, [virksomhed14] og [virksomhed15] A/S og [virksomhed2] A/S.
5.1 Indkomståret 2017
I indkomståret 2017 har [klageren] modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med kr. 7.216.
Den skattefrie befordringsgodtgørelse i indkomståret 2017 fordeler sig således:
Indkomståret 2017 | ||
[virksomhed4] A/S | kr. | 1.419 |
[virksomhed14] | kr. | 4.124 |
[virksomhed15] A/S | kr. | 1.673 |
I alt | kr. | 7.216 |
5.2 Indkomståret 2018
I indkomståret 2018 har [klageren] modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med kr. 26.216.
Den skattefrie befordringsgodtgørelse i indkomståret 2018 fordeler sig således:
Indkomståret 2018 | ||
[virksomhed4] A/S | kr. | 8.779 |
[virksomhed14] | kr. | 4.106 |
[virksomhed15] A/S | kr. | 2.938 |
[virksomhed2] A/S | kr. | 10.393 |
I alt | kr. | 26.216 |
5.3 Indkomståret 2019
I indkomståret 2019 har [klageren] modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med kr. 48.385.
Den skattefrie befordringsgodtgørelse i indkomståret 2019 fordeler sig således:
Indkomståret 2019 | ||
[virksomhed14] | kr. | 4.123 |
[virksomhed15] A/S | kr. | 498 |
[virksomhed2] A/S | kr. | 43.764 |
I alt | kr. | 48.385 |
I relation til den af [klageren] modtagne skattefrie befordringsgodtgørelse fremlægges registreret revisor [person1]s opgørelse herover, jf. Bilag 36.
... ...
Skattestyrelsen har side 55, 2. sidste afsnit m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om den skattefrie befordringsgodtgørelse anført følgende:
”Under punkt 9 har vi beskattet dig af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Du kan ikke modtage skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet du for disse år er blevet beskattet af værdien af fri bil.”
Den i sagen omhandlede leasingbil blev anvendt både erhvervsmæssigt som privat af [klageren], hvortil der henvises til det anførte under afsnit 4.
[Klageren] planlagde i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i ovennævnte selskaber, henholdsvis beliggende i [by2], i [by4] og i [by3] – at tilrettelægge det således, at han tillige havde rådgivningsmøder i området.
Befordringen til bestyrelsesmøder i ovennævnte selskaber har således ofte haft et erhvervsmæssigt islæt, idet [klageren] havde planlagt rådgivningsmøder forud for eller efter bestyrelsesmøderne.
Det skal hertil bemærkes, at såfremt [klageren] ikke havde planlagt yderligere – foruden det planlagte bestyrelsesmøde – blev befordringen registreret som privat kørsel.
Ovennævnte er således årsagen til, at Skattestyrelsen – som anført side 55 i afgørelsen af den 8. juli 2021 – har konstateret, at ”der er modtaget befordringsgodtgørelse, hvor kørslen er registreret som erhvervsmæssig kørsel, som herefter vedrører kørsel foretaget for selskabet [virksomhed1] ApS”.
6 Befordringsfradrag (SKTSTs pkt. 10)
[Klageren] har i indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket befordringsfradrag på henholdsvis kr. 963 og kr. 13.259.
Om ovennævnte befordringsfradrag har registreret revisor [person1] i skrivelse af den 25. november 2020, jf. Bilag 20, anført følgende:
”8. Dokumentation og specifikation for befordringsfradrag, der for indkomståret 2019 er fratrukket med kr. 13.259, herunder hvilke dage, der har været kørsel mellem hjem og arbejde.
a. Kørsel mellem hjem og arbejde 55 km t ur/ret ur. Kørsel er fra hjemadresse [adresse3], [by1] og [adresse6], [by3]. (bilag 15)”
Videre har registreret revisor [person1] i en skrivelse af den af den 25. februar 2021, jf. Bilag 22, anført følgende:
”3. Befordringsfradrag for indkomstår 2019 vedrørende kørsel mellem [adresse3] i [by1] og [adresse6] i [by3] – 220 arbejdsdage:
Befordringsfradraget er beregnet på basis af 220 arbejdsdage. Der har ikke været sygedage og der er ikke tillagt dage med dobbelt kørsel dvs. til og fra arbejdsplads samme dag. Der er kørt i tog nogen dage og ligeledes har jeg byttet bil med min hustru nogen dage. Dvs. kørebogen kan vise andre adresser. Der er afregnet km. ml. arbejdespladser se spørgsmål 4. specifikationer. Typisk er jeg kørt fra privat bopæl til [by3] og taget med [færge] (t/r). Men der er også dage hvor jeg er kørt over fyn.”
... ...
Skattestyrelsen har side 58, 3. afsnit m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, [klageren]s befordringsfradrag anført følgende:
”Ifølge din revisor [person1] har du foretaget kørsel mellem hjem og arbejde for i alt 220 arbejdsdage.
Vi har foretaget en gennemgang af foreliggende kørselsregnskab og indsendte oplysninger omkring kørsel, og gennemgangen har resulteret i, at vi kan godkende fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde med i alt 73 dage, hvor der er kørt begge veje og 18 dage, hvor der kun er en kørt den ene vej.”
7 Salg af [virksomhed8]-aktier (SKTSTs pkt. 3)
[Klageren] har som led i sin tidligere ansættelse hos [virksomhed8] i perioden 2005-2012, jf. Bilag 3, fået tildelt aktieoptioner i henhold til nogle aktieprogrammer, som [virksomhed8] kørte for sine medarbejdere i årene 2010, 2011 og 2012.
[Klageren] har i den forbindelse udnyttet flere af disse aktieoptioner, som [klageren] fik tildelt i årene 2010, 2011 og 2012.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om ”Sell to Cover”, idet [klageren] ikke solgte alle aktier, hvorfor [klageren] stadig har et aktiedepot.
[virksomhed8] har på baggrund af ovenstående salg af aktier i selskabet for indkomståret 2017 indberettet kr. 3.799.346 på [Klageren]s selvangivelse.
[Klageren] har videre i indkomstårene 2018 og 2019 solgt flere af de aktier, som [klageren] havde erhvervet i forbindelse med udnyttelsen af tildelte aktieoptioner.
Der er således i indkomstårene 2018 og 2019 indberettet salg af henholdsvis 1.820 og 2.471 [virksomhed8]-aktier.
Om ovennævnte salg af [virksomhed8]-aktier har registreret revisor [person1] i e-mail af den 31. maj 2021 – gengivet side 21 i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, forklaret følgende:
”Pkt. 3 Aktieavance ved salg af [virksomhed8]-aktier Indkomstårene 2017 og 2019
Aktieavance ved salg af aktier fra Dansk depot – ej automatisk indberettet grundet manglende anskaffelsessum i systemet.
Forholdet omkring aktieoptioner og beskatning heraf er påklaget i skattesag vedrørende samme forhold for år 2014-201- 2016, og vi henviser til denne sagsbehandling og indsendt klage.”
... ...
Til brug for sagens fulde belysning fremlægges [klageren]s mellemregning med [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 37.
Derudover fremlægges en oversigt over det rentemellemværende, som har været mellem [klageren]s og [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, jf. Bilag 38 til Bilag 40.
Endelig fremlægges Skattestyrelsens sagsnotat som Bilag 41.
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af omsætning fra udlandet med henholdsvis kr. 2.357, kr. 3.697 og kr. 4.598 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
For det andet gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er skattepligtig af 1) udgifter til renovation, 2) rejseudgifter, 3) hotelophold med henholdsvis kr. 18.604 og kr. 14.469 i indkomstårene 2017 og 2018, idet driftsomkostningerne er fradragsberettigede for [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 9 B og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 er skattepligtig af udbetalt befordringsgodtgørelse med kr. 7.216, kr. 26.216 og kr. 48.385 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet der er ført den fornødne kontrol, samt at de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldte.
]
For det fjerde gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er skattepligtig af værdi af fri bil med kr. 88.208, kr. 85.297 og kr. 3.046 i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet der er ”vandtætte skotter” imellem aftalerne, og betingelserne for splitleasing i øvrigt er opfyldte.
For det femte gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til befordringsfradrag med kr. 963 og kr. 13.259 i indkomstårene 2018 og 2019, idet der ikke er grundlag for at beskatte at [klageren] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
For det sjette gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 A er berettiget til rejsefradrag med kr. 2.042 i indkomståret 2018, idet betingelserne for skattefrihed er opfyldte.
For det syvende gøres det helt overordnet gældende, at [klageren] ikke i henhold til aktieavancebeskatningslovens §§ 12, 24 og 26 er skattepligtig af yderligere aktieindkomst med henholdsvis kr. 241.210 og kr. 108.930 i indkomstårene 2017 og 2019.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at såfremt [klageren] findes skattepligtig af den i henhold til ligningslovens § 9 B udbetalte befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da er [klageren] berettiget til befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt.
1 Indkomsten fra udlandet
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Den positive afgrænsning af statsskattelovens § 4 indebærer, at det er udgangspunktet, at samtlige realiserede økonomiske fordele anses for skattepligtige uden hensyntagen til deres fremtrædelsesform og værdi.
Det er imidlertid ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter væsentligt at have for øje, at der grundlæggende ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.
Det følger i den forbindelse af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.D.2.2.1 Rette indkomstmodtager/udgiftsbærer, at indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Det følger videre af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.D.2.2.1, at skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab. Der tages derfor udgangspunkt i aftaler indgået mellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.
Videre følger det – i forhold til den skattepligtige indkomst – af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. I den forbindelse følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, at til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 er en aktionær eller hovedanpartshaver således skattepligtig af ikke blot et deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet og uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital.
Derfor er en aktionær eller hovedanpartshaver efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A skattepligtig af netop både deklareret udbytte og såkaldt maskeret udbytte.
Det følger således netop af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at det alene er selskabets aktionærer eller hovedanpartshavere, der kan beskattes med hjemmel i den pågældende bestemmelse.
Beskatningen efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 forudsætter imidlertid, at aktionæren eller hovedanpartshaveren tillige kan anses for rette indkomstmodtager. Udlodningen må som følge heraf kunne anses for at have passeret aktionærens eller hovedanpartshaverens økonomi.
I forhold til maskeret udbytte følger det af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?, at maskeret udbytte i princippet kan opstå på tre forskellige måder.
Maskeret udlodning kan for det første opstå, hvor et selskab afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som ikke er fradragsberettigede. For det andet kan maskeret udbytte opstå, hvis selskabet har indtægter, der ikke er selvangivet. For det tredje kan maskeret udbytte opstå, hvis der er enkeltstående transaktioner mellem en aktionær/hovedanpartshaver og selskabet, hvor der handles til enten over- eller underpris, hvor der som følge heraf sker en udlodning til enten selskabet eller aktionæren/hovedanpartshaveren.
Det fremgår videre af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.5.1, at manglende indtægt i form af en aktionærs eller hovedanpartshavers rådighed over et selskabs formuegode kan betragtes som afholdelse af aktionærens eller hovedanpartshaverens private udgifter, der er selskabet uvedkommende.
Derfor er statuering af maskeret udbytte uafhængig af, om en disposition anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet.
På baggrund af ovenstående, er det herefter en grundlæggende forudsætning for at gennemføre en indkomstbeskatning, at der erhverves ret til en given indkomst. Til støtte herfor henvises til Højesterets dom af den 22. april 1999 offentliggjort i UfR 1999.1197.
Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af kr. 800.000, som skatteyderens far havde indsat på skatteyderens konto i december 1992. Skatteyderen mente ikke at være skattepligtig af indsættelsen med henvisning til, at han ikke havde erhvervet ret til pengene, da skatteyderens far i januar 1993 ved fuldmagt hævede samme beløb fra skatteyderens konto.
Herom udtalte Højesteret følgende:
”I december 1992 indsatte [person5] 800.000 kr. på [person6]s konto, og allerede i januar 1993 hævede [person5] under anvendelse af sin fuldmagt hertil samme beløb på [person6]s konto. De oplysninger, der er forelagt Højesteret, giver ikke grundlag for at antage, at beløbet har været indsat på [person6]s konto under omstændigheder, der kan begrunde, at beløbet har tilhørt ham som et formuegode. Allerede som følge heraf har der ikke været grundlag for at forhøje [person6]s skattepligtige formue pr. 31. december 1992 med 800.000 kr. og dermed heller ikke for den skete forhøjelse af hans personlige indkomst for indkomståret 1992 .” (min understregning)
Som det fremgår af omtalte højesteretsdom, er det afgørende, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 finder en retserhvervelse sted. Det forhold, at et beløb overføres til en konto vil således ikke være ensbetydende med, at den skatteyder, til hvem kontoen tilhører, er skattepligtig af det overførte beløb.
... ...
Som anført under sagsfremstillingen blev [virksomhed1] ApS’ omsætning fra udlandet ved en fejl overført til [klageren]s personlige konto.
Desuagtet dette er omsætningen fra udlandet i henhold til statsskattelovens § 4 skattepligtig omsætning i [virksomhed1] ApS.
Det er således også derfor, at [klageren] henholdsvis den 13. juni 2018, den 8. oktober 2018 og den 3. maj 2019 har overført i alt (kr. 84.925 + kr. 47.526,79 + kr. 33.310,97) = kr. 165.762,76.
Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [klageren] på sin personlige konto modtaget i alt kr. 174.059,73 i indkomstårene 2017-2019 relaterende til [virksomhed1] ApS’ omsætning fra udlandet.
Om differencerne på i alt (kr. 174.059,73 - 165.762,76) = kr. 8.296,97 i forhold til de modtagne beløb på [klageren]s personlige konto i indkomstårene 2017-2019, de efterfølgende overførte beløb til selskabets konto samt den bogførte værdi i selskabets regnskaber kan det oplyses, at dette skyldes fejl i sammentælling, jf. Bilag 14.
For så vidt angår indkomståret 2017 har Skattestyrelsen side 24 m.fl. i afgørelsen af den 8. juli 2021, jf. Bilag 1, om omsætningen fra udlandet anført følgende:
”Indkomståret 2017:
Efter gennemgang af foreliggende regnskabsmateriale for 2017, er det konstateret, at der ikke foreligger et bilag omkring konsulentydelser, udland.
Din revisor [person1] har indsendt følgende oplysninger:
Af faktura 64-2, der vedrører honorar for rådgivning af udenlandske kunder for 2017, fremgår det, at udenlandsk indkomst overført fra privat konto til [virksomhed1].
Opgørelse over overførsler fra udlandet er sammenholdt med den bogførte værdi, hvoraf der fremgår en difference på i alt 2.320,99 kr.
Vi har sammenholdt indbetalingerne fra udlandet på din konto med revisors opgørelse. Se bilag 3 – 2017
Der fremgår en difference mellem overførslerne og din revisors opgørelse på i alt 36 kr., hvilket skyldes, at din revisor den 1. marts 2017 har oplyst 2.704,18 kr. fremfor 2.740,18 kr.
Der er en difference mellem den bogførte værdi og de faktiske overførte beløb på i alt 2.356,99 kr., der er opgjort således:
Overførsler fra udlandet (bilag 3 – 2017) 84.926,99 kr.
Bogført værdi i regnskabet 82.570,00 kr.
Difference 2.356,99 kr.”
Det skal i relation til det af Skattestyrelsen anførte fremhæves, at [klageren] den 13. juni 2018 har overført et beløb på i alt kr. 84.925 med posteringsteksten ”Uden. indk. 2017” til selskabets konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1], jf. Bilag 10, side 4.
Der er således alene en difference på (kr. 84.926,99 – kr. 84.925) = kr. 1,99.
Der er således ikke grundlag for at beskatte [klageren] af en difference på kr. 2.256,99 i indkomståret 2017.
Det forhold, at [virksomhed1] ApS alene har bogført en værdi i regnskabet på kr. 82.570, kan ikke føre til et andet resultat.
Dette fordi [klageren] har overført et beløb på i alt kr. 84.925 til selskabets konto (reg.nr. [...] kontonr. [...65]) i [finans1], hvorfor der – såfremt Skattestyrelsen fastholder beskatningen – alene er foretaget en udlodning fra [virksomhed1] ApS til [klageren] på i alt kr. 1,99 i indkomståret 2017.
På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at den af Skattestyrelsen hævede difference på kr. 10.652 ikke skal anses for hævet til [klageren] privat, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A.
Dette fordi differencen alene udgør kr. 8.296,97.
2 Driftsomkostninger
Som nævnt følger det helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Det følger herudover helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Der er imidlertid en begrænset fradragsret for sådanne udgifter afholdt til repræsentation, jf. ligningslovens § 8.
Fradragsretten er betinget af, at der er en direkte umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, idet der henvises til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:
”Krav om driftsmæssig begrundelse
Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.”
Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen i form af fakturaer eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvortil der henvises til den omfattende retspraksis.
Til støtte herfor skal der blandt andet henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR.2002.1484 H.
Endvidere kan der henvises til en omfattende landsskatteretspraksis, herunder blandt andet Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis den 9. september 2009 (LRS’s j.nr. 08-03789), den 30. november 2010 ( LSR’s j.nr. 09-01782), den 31. maj 2013 ( LSR’s j.nr. 12-0189378) og den 21. april 2021 ( LSR’s j.nr. 20-0034122).
Endelig skal der henvises til det i litteraturen anførte, herunder det af Jan Pedersen m.fl. anførte side 272-273 i Skatteretten I, 8. udgave 2018, hvoraf der fremgår følgende:
”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse .” (vores understregning)
... ...
Som anført under sagsfremstillingen, har [klageren] som led i driften af [virksomhed1] ApS afholdt en række udgifter i indkomstårene 2017 og 2018.
Disse udgifter har [klageren] fratrukket I [virksomhed1] ApS som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Når [klageren] har fratrukket udgifterne i [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det begrundet i den omstændighed, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS. Denne indkomst har i den i sagen omhandlede periode været skattepligtig for [virksomhed1] ApS.
De afholdte udgifter er, som det fremgår under sagsfremstillingen, mangeartede, men fælles for dem er det forhold, at de er afholdt som led i driften af [virksomhed1] ApS. Dette uanset at flere af udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter.
Det er imidlertid ikke afgørende i relation til fradragsretten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorvidt udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter, såfremt udgifterne de facto er medgået til driften af en erhvervsvirksomhed, hvortil der henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR 2002.1484H.
I den pågældende sag fandt Højesteret, at udgifter afholdt til kattefoder var at anse for en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, idet foderet var anvendt til fodring af katte, som holdt mus væk fra en landbrugsejendom, hvorved udgifterne således også indgik som en naturlig driftsomkostning i landbrugsvirksomheden.
Det fuldstændig tilsvarende gør sig gældende for de udgifter, som [klageren] har fratrukket i [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2017 og 2018, idet flere af udgifterne givetvis har karakter af private udgifter, men det forholder sig imidlertid således, at udgifterne de facto er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS, hvorfor [virksomhed1] ApS således også er berettiget til et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der skal i den forbindelse helt overordnet henvises til beskrivelserne af de forskellige udgifter under sagsfremstillingen, hvoraf det med alt tydelighed fremgår, at udgifterne relaterer sig til den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1] ApS, hvorfor udgifterne således også er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Eftersom de afholdte udgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger i [virksomhed1] ApS, er udgifterne ikke at betragte som maskeret udbytte til [klageren] i henhold til ligningslovens § 16 A.
3 Beskatning af værdi af fri bil
Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, at hvis en hovedanpartshaver får stillet en bil til rådighed for dennes private benyttelse, skal hovedanpartshaveren beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.
Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal hovedanpartshaveren ikke beskattes af værdi af fri bil.
Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at en bil har stået til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5 med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil.
Dette har direkte støtte i praksis og Skatteministeriets egen procedure i Højesteretsdommen af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR .
Af omtalte procedure fremgår således følgende:
”... det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen ...” (vores understregning)
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger, at ligningslovens § 16, stk. 4 tillige finder anvendelse for biler, som et selskab har leaset.
Såfremt et selskab stiller en leaset bil til fri rådighed for hovedanpartshaveren, skal denne således beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af selskabet på leasingtidspunktet.
Ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16, stk. 5 finder derimod som udgangspunkt ikke anvendelse, såfremt der foreligger en deleleasingaftale, også kaldet splitleasingaftale.
Ved en dele-/splitleasingaftale indgår arbejdsgiveren og den ansatte en leasingkontrakt med et leasingselskab om erhvervsmæssig og privat kørsel i samme bil. Omkostningerne på bilen bliver herefter fordelt mellem arbejdsgiveren og den ansatte i henhold til den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel.
Der fremgik af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger, vedrørende deleleasingaftale følgende:
”Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt.
[...]
Betingelserne for anerkendelse af deleleasing
Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved deleleasing fremgår af SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR og indebærer, at:
| • | Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte. |
Denne betingelse indebærer bl.a., at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om deleleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter imellem. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme fysiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Se SKM2015.763.SR.
| • | Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. |
| • | Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne. |
| • | Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet. |
Arbejdsgiveren kan derfor ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve denne over den ansattes lønudbetaling. Se SKM2001.420.LR
| • | Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet. |
| • | Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer. |
| • | Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger. |
| • | Hver leasingtager hæfter kun for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. |
[...]
Løbende afregning
Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter i deleleasingarrangementet, dvs. både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg m.fl.
Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.
Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden.
Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.
Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.
Skatterådet har i SKM2018.212.SR fundet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig afregning, hvis eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning, for så vidt angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger.
Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse.
Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår”.
Ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5 kan på baggrund af ovenstående alene finde anvendelse ved dele-/splitleasingaftaler, såfremt der ikke foreligger ”vandtætte skotter” mellem de to leasingaftaler.
Efter Skattestyrelsens opfattelse indebærer dette, at der må være en skarp adskillelse mellem arbejdsgiverens og den ansattes betalinger i henhold til leasingaftalen.
... ...
Til belysning af hvilke momenter der indgår i den skattemæssige bedømmelse af en dele-/splitleasingaftale, skal der for det første henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af den 19. juni 2001 offentliggjort som SKM2001.255.LR . Ligningsrådet tog herved stilling til spørgsmålet om beskatning af værdi af fri firmabil i forbindelse med en dele-/splitleasingaftale, herunder hvornår der foreligger et dele-/splitleasingarrangement.
I sagen bekræftede Ligningsrådet, at en nærmere beskrevet bilordning – hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgik selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet – ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil.
Ligningsrådet lagde ved afgørelsen vægt på følgende momenter:
at der var indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte
at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning – der alle var indeholdt i leasingydelsen – blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel
at leasingydelsen for hver af parterne blev betalt direkte til leasingselskabet
at hver af parterne alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.
Ved ovenstående afgørelse forudsatte Ligningsrådet, at leasingaftalerne mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte var identiske.
Vedrørende afregningen af leasingydelsen udtalte Ligningsrådet følgende:
”Med hensyn til det oplyste om, at man forestiller sig, at den løbende afregning med leasingselskabet sker for eksempel hver 3. måned, må det efter styrelsens opfattelse være en forudsætning, at det er kutyme med et så langt afregningsinterval vedrørende billeasing.”
For det andet skal der henvises til Skatterådets bindende svar af den 23. februar 2010 offentliggjort som SKM2010.147.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en dele-/splitleasingordning, hvor ordningen var indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kom til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen, medførte beskatning af fri bil.
Vedrørende splitleasingaftalen var der i sagen oplyst følgende:
| ? | Der blev indgået to enslydende leasingaftaler, henholdsvis én mellem arbejdsgivere og leasingselskabet samt én mellem arbejdstager og leasingselskabet. Der var i denne forbindelse ingen forpligtelser mellem leasingtagerne. |
| ? | Bilens udgifter blev fordelt i forhold til de faktisk kørte kilometer. |
| ? | Leasingtagerne indberettede fordelingen mellem erhvervsmæssige og private kilometer, for den foregående måned, senest den 5. i hver måned. |
| ? | Leasingtagerne førte løbende kørebog efter de skattemæssige godkendte principper. |
| ? | Arbejdsgiver og arbejdstagere blev registreret som sekundære brugere, hvorfor leasingselskabet modtog opkrævning af forsikring og ejerafgift. |
| ? | Værkstedsregninger blev udstedt direkte til leasingselskabet. |
| ? | Faktureringen af udstedt benzinkort skete direkte til leasingselskabet. |
| ? | Den ekstraordinære leasingydelse blev opkrævet på baggrund af det forventede kørselsmønster, og der blev løbende foretaget en regulering af leasingydelsen, så fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarede til fordelingen af de faktisk kørte kilometer. |
På baggrund heraf udtalte Skatterådet følgende:
”Ud fra det oplyste opfylder ordningen de kriterier, som blev fastsat af Ligningsrådet i SKM2001.255.LR, og det er SKATs opfattelse, at som aftalen er affattet, betaler medarbejderen selv alle udgifter forbundet med privat kørsel i bilen. Det er lagt til grund, at Spørger ikke afholder udgifter vedrørende bilen, som ikke faktureres til Leasinggiver, og at samtlige udgifter betales af leasinggiver, således at leasingtagerne alene betaler leasingafgiften for brug af bilen . Arbejdsgiveren stiller derfor ikke bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, og der skal derfor ikke ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16.” (vores understregning)
Skatterådet bekræftede herved, at en dele-/splitleasingordning ikke medfører beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kommer til at betale for den ansattes private kørsel i bilen.
For det tredje skal der henvises til Skatterådets bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en dele-/splitleasingordning medførte beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Spørger ønskede at indgå en aftale om dele-/splitleasing, således at leasingselskabet indgik to individuelle kontrakter med henholdsvis et selskab og dets hovedaktionær, som var direktør i selskabet.
Skatterådet bekræftede, at den beskrevne dele-/splitleasingordning medførte, at direktøren/hovedaktionæren ikke skulle beskattes af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Af Skatterådets begrundelse fremgår herom følgende:
”I henhold til praksis, jf. SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR, kan arbejdsgiver og den ansatte under visse forudsætninger indgå selvstændige leasingaftaler med et leasingselskab, således at der ikke bliver tale om beskatning af firmabil.
Der er i praksis lagt vægt på, at der er ”vandtætte skotter” mellem aftalerne, hvilket blandt andet indebærer følgende:
at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis et leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte
at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning – alle indeholdt i leasingydelsen – fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske)
at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet
at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet
at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at praksis vedrørende splitleasing også finder anvendelse, hvor aftaleparterne udover leasinggiver er en hovedaktionær og et af denne kontrolleret selskab.
På grund af interessesammenfaldet mellem hovedaktionær og selskabet vil der dog blive stillet strenge krav til overholdelsen af ovennævnte betingelser – ikke mindst kørselsregnskabet.
På baggrund af det oplyste om de indgåede aftaler, er det Skatteministeriets opfattelse, at den beskrevne ordning opfylder de kriterier, som tidligere er fastsat af Ligningsrådet og Skatterådet.” (vores understregning)
For det fjerde henvises til Skatterådets bindende svar af den 25. februar 2014 offentliggjort som SKM2014.166.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en dele-/splitleasingordning medførte beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Skatterådet bekræftede, at den i sagen omhandlede dele-/splitleasingordning vedrørende el-biler medførte, at medarbejderen ikke skulle beskattes af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, idet ordningen var indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kom til at betale for den ansattes private kørsel i bilen.
Skatterådet lagde herved vægt på, at det var muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der blev brugt til at oplade bilerne, samt at ordningen sikrede, at det med stor præcision var muligt at fordele udgifterne mellem parterne. Skatterådet forudsatte dog, at den ladestation, der blev etableret på den ansattes hjemmeadresse, udelukkende blev anvendt til opladning af den leasede bil.
Endelig skal der for det femte henvises til Skatterådets bindende svar af den 8. maj 2018 offentliggjort som SKM2018.212.SR . I sagen tog Skatterådet stilling til spørgsmålet om, hvorvidt spørgers koncept for dele-/splitleasing var i overensstemmelse med gældende regler og praksis, hvorfor konceptet ikke vil medføre beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for en medarbejder.
Af SKATs begrundelse – som blev tiltrådt af Skatterådet – fremgår følgende:
”I henhold til praksis, jf. SKM2001.255.LR, SKM2010.147.SR og senest SKM2017.384.SR og SKM2017.729.SR, kan arbejdsgiver og den ansatte dog under visse forudsætninger indgå selvstændige leasingaftaler med et leasingselskab om leasing af den samme bil, uden at der bliver tale om beskatning af fri bil.
Som forudsætning for, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, er der i praksis lagt vægt på, at der er “vandtætte skotter” mellem parternes aftaler.
Dette indebærer bl.a. følgende:
| • | at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver samt leasing- selskab og den ansatte, |
| • | at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), |
| • | at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, |
| • | at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasing selskabet, |
| • | at der løbende føres et kørselsregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og |
| • | at leasingselskabet forlods afholder alle udgifter til kreditorerne/leverandørerne. |
Spørger tilbyder deleleasing primært i form af finansiel deleleasing men også som operationel deleleasing.
Spørger har vedrørende deleleasingkonceptet oplyst, at
| • | der indgås to identiske leasingkontrakter med henholdsvis leasingtager 1 (arbejdsgiver), som dækker den erhvervsmæssige kørsel, og leasingtager 2 (medarbejder), som dækker den private kørsel, |
| • | aftalerne kan opsiges uafhængigt af hinanden, idet der dog er en bestemmelse om, at hvis arbejdsforholdet mellem leasingtagerne ophører kan en leasingtager opsige sin aftale, |
| • | leasingtagerne hæfter alene for egne forpligtelser, der er ingen krydshæftelse, |
| • | alle driftsudgifter faktureres - som udgangspunkt - direkte til og betales af spørger, |
| • | ekstraordinære udgifter, som i ekstraordinære situationer forlods må afholdes af en leasingtager, vil straks sendes til leasingselskabet, som refunderer udgiften, |
| • | alle udgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til detaljeret kørselsregnskab, |
| • | alle leasingydelserne betales af leasingtagerne til spørger og |
| • | der føres et GPS baseret kørselsregnskab . |
Det er SKATs vurdering, at det udbudte deleleasingkoncept efter disse foreliggende oplysninger generelt opfylder praksis for deleleasing.” (vores understregning)
Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med SKATs indstilling og begrundelse, at spørgers koncept for dele-/splitleasing var i overensstemmelse med gældende regler og praksis, hvorfor konceptet ikke ville medføre beskatning af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for en medarbejder.
Af ovennævnte praksis fremgår det, at der i praksis er lagt vægt på, at der foreligger ”vandtætte skotter” mellem aftalerne. Afgørende for vurderingen af, hvorvidt der foreligger ”vandtætte skotter” er således, om hver af parterne hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.
Ligningslovens § 16, stk. 4 finder som følge heraf ikke anvendelse ved dele-/splitleasingaftaler, såfremt ordningen er indrettet således, at den ansatte eller hovedanpartshaveren selv hæfter for alle udgifter, der er forbundet med den private kørsel i bilen.
Afgørende for denne sag er herefter, hvorvidt der er foretaget en retmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel i de i sagen omhandlede dele-/splitleasing biler i indkomståret 2017.
3.1 Kørselsregnskab
Som det fremgår ovenfor, er det videre en betingelse for anerkendelse af et dele-/splitleasingarrangement, at der føres et kørselsregnskab.
Af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger, fremgår følgende:
Kørselsregnskabet
Det er en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres kørebog og det i en detaljeringsgrad svarende til anvisningerne i Skatteministeriets bekendtgørelSE-nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelser kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig – og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 – er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og private kørte kilometer. Se SKM2017.491.LSR. Når dette sammenholdes med de krav til et kørselsregnskab, som er angivet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:
| • | Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning. |
| • | Dato for kørslen. |
| • | Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel. |
| • | Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål. |
| • | Kørslens erhvervsmæssige formål. |
Det er ikke afgørende, om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk; afgørende er alene om den opfylder ovenstående krav.
Anvendes en elektronisk kørebog skal denne således på samme måde som en manuelt ført kørebog opfylde ovenstående krav. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at den alene registrerer dagens samlede kørsel med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel uden angivelse af formål m.v.
Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, gælder der en formodningsregel for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Der er tale om en konkret bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes. Se TfS 1997,584.
[...]
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til værksted, tankstationer o. lign må vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen f.eks. skal tankes på vej til arbejde eller i forbindelse med anden privat kørsel, vil strækningen til tankstationen ligeledes være privat.” (vores understregning)
3.1.1 Bagatelagtige fejl i kørselsregnskabet
Det forhold, at der konstateres fejl eller mangler i et kørselsregnskab, bevirker ifølge praksis ikke nødvendigvis i sig selv, at kørselsregnskabet er uden bevisværdi med betydning for, hvorvidt der er grundlag for at statuere beskatning af værdi af fri bil.
Til støtte herfor skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2014.789 LSR . I denne sag var skatteyder direktør og hovedaktionær i et aktieselskab, hvorfra han drev sin virksomhed. Selskabet havde følgende tre biler indregistreret:
| • | Honda CR-V, |
| • | Audi A4 Cabriolet og |
| • | Saab Sportssedan. |
I forbindelse med sagens behandling gennemgik skattemyndighederne samtlige brændstof-kvitteringer, værkstedregninger og de af skatteyder udarbejdede kørebøger, som alene angav en meget kortfattet angivelse af bestemmelsesstedet uden angivelse af adresse.
Som begrundelse for den gennemførte beskatning af de i sagen omhandlede biler anførte skattemyndighederne således følgende:
| • | at afståelseserklæringen ingen værdi havde som dokumentation |
| • | at det ikke var sandsynligt, at skatteyder nogle gange kun mødte på kontoret én dag om ugen |
| • | at de af skatteyder udarbejdede kørselsregnskaber kun delvist opfyldte kravene. |
Skattemyndighederne afviste således kørselsregnskaberne som dokumentation, ”..., idet der som bestemmelsesstedet udelukkende er angivet et eller flere bynavne, revisor, vask eller lignede. Ifølge kørebogen er al kørsel erhvervsmæssig”.
Landsskatteretten var imidlertid af den anden opfattelse og anførte i sin afgørelse følgende:
”... Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at de tre omhandlende biler i et vist omfang har været parkeret ved klagerens private adresse. Det er ikke muligt ud fra kørebøgerne eller andet at konstatere, at denne parkering har haft tilknytning til en erhvervsmæssigt begrundet kørsel. Under hensyn hertil, samt de uoverensstemmelser mellem værkstedregninger og kilometerregnskab for bilerne Honda CR-V, Saab Sportssedan samt tankningerne for så vidt angår Audi A4 og Saab Sportssedan, finder Landsskatteretten, at det må påhvile klageren at sandsynliggøre, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat kørsel ... ” (vores understregning)
Ved bedømmelsen af, om skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde anførte Landsskatteretten følgende:
”... Landsskatteretten finder, at klageren [for så vidt angår bilerne] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at bilerne ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel. Der er herved lagt vægt på, at klageren i hele perioden har haft private biler til rådighed, at disse har kørt et væsentligt antal kilometer. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren har kørt et kørselsregnskab, hvor der kun er konstateret få uoverensstemmelser, og som således i langt overvejende grad må anses for retvisende .” (vo- res understregning)
Landsskatteretten afviste således ikke kørselsregnskaberne som dokumentation. Dette til trods for, at bestemmelsesstedet udelukkende var angivet med et eller flere bynavne, revisor, vask eller lignede, samt at der var flere uoverensstemmelser.
Videre skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 2. december 2014 (LSR’s j.nr. 12-0191294). I den pågældende sag anførte Landsskatteretten følgende:
”... På grundlag af en konkret vurdering nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil til 0 kr. Denne vurdering gælder alene de påklagede indkomstår. Der er lagt vægt på, at der foreligger en fraskrivelseserklæring mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke må anvendes privat, samt at klageren har ført en kørebog, som udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel. Der er endvidere lagt vægt på, at kørebogen er ført på samme måde som i 1994 og 1995, og at de påviste uoverensstemmelser ikke er af en sådan karakter, at det kan medføre, at kørebogen kan tilsidesættes . Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.” (vores understregning)
Uanset det blev lagt til grund af Landsskatteretten, at der var uoverensstemmelser i det førte kørselsregnskab, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte dette med den konsekvens, at der var grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil.
Tilsvarende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. september 2015 ( LSR’s j.nr. 13-5035864), hvor Landsskatteretten – ved sin begrundelse for ikke at fastholde den af skattemyndighederne gennemførte beskatning af værdi af fri bil – anførte følgende:
”... Klageren og selskabet har i dele af leasingperioden haft sammenfaldende adresser på henholdsvis [adresse1], [by1] og [adresse5], [by1]. Det fremgår af praksis, herunder senest SKM2014.504HR, at dersom bilen har været parkeret ved klagerens bopæl, gælder der en formodning for, at bilen har været stillet til privat rådighed for klageren. Det påhviler herefter klageren at afkræfte denne formodning ved at sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel. Der er tale om en konkret vurdering ud fra sagens faktiske forhold, om formodningsreglen anses for afkræftet. Landsskatteretten finder, at klageren har afkræftet formodningen for, at bilen har været stillet til hans rådighed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der i ansættelseskontrakten er indsat en fraskrivelseserklæring om ikke at benytte bilen privat, at der er ført kørebog, der i det alt væsentlige er ført korrekt, at bilen er anvendelig til det erhvervsmæssige formål, og at der i øvrigt ikke er forhold, der tilsiger, at der har fundet privat kørsel sted.
Landsskatteretten finder derfor ikke, at bilen har været stillet til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil. Landsskatteretten ændrer derfor [Skatteankenævnets] afgørelse således, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr.” (vores understregning)
Endelig skal der også henvises til Landsskatteretten afgørelse af den 12. april 2016 ( LSR’s j.nr. 14-4933304), hvor der var kørsel, som ifølge sagens oplysninger ikke fremgik af kørselsregnskabet. Herom anførte Landsskatteretten blot følgende:
”... Det forhold, at kørselsregnskaberne i visse tilfælde ikke er ført med daglige registreringer samt det forhold, at der er foretaget kørsel til vask og tankning nær den private bopæl, uden at denne kørsel fremgår af kørselsregnskaberne , findes efter en konkret vurdering, ikke at kunne medføre, at der bortses fra kørselsregnskabernes udvisende.” (vores understregning)
... ...
Som det fremgår af den ovenfor beskrevne praksis, herunder Skatterådets bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR , lægges der i relation til spørgsmålet om ”vandtætte skotter” helt overordnet vægt på, om der sker en fornøden fordeling af bilens driftsudgifter og leasingydelser, idet disse skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer.
Videre bemærkes det af Skatterådets begrundelse, at de fem momenter, der er citeret under ovenstående praksis, ikke er udtømmende, men blot forhold der kan tillægges vægt i forbindelse med omtalte afvejning af, hvorvidt der sker en fornøden fordeling af udgifterne.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at Skatterådet ved de nævnte momenter har lagt til grund, at der er forskel på bilens driftsudgifter og leasingydelsen, idet Skatterådet har lagt vægt på, at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, hvorimod det af Skatterådet i relation til bilens driftsudgifter blot tillægges betydning, om disse fordeles proportionalt mellem parterne på baggrund af de faktisk kørte kilometer – men altså ikke om disse betales direkte af parterne til leasingselskabet.
Skatterådet har således ikke opstillet som betingelse, at bilens driftsudgifter, herunder vægtafgift, service og reparationer på bilen, betales direkte til leasingselskabet, såfremt blot de samlede ydelser til bilens drift fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
Afgørende er således, at hver leasingtager bærer den retmæssige andel af omkostningerne, svarende til de faktisk kørte kilometer – og ikke hvem der i første omgang forestår betalingen.
Afgørende for denne sag er således, hvorvidt [virksomhed1] ApS og [klageren] i forhold til den i sagen omhandlede Mercedes-Benz har båret de retmæssige andele af omkostningerne, svarende til de faktisk kørte kilometer.
I forlængelse af ovennævnte skal det for god ordens skyld fremhæves, at betalinger skete gennem opkrævninger fra leasinggiver [finans2] A/S, direkte til henholdsvis [virksomhed1] ApS og [klageren], hvorfor det også forholder sig således, at leasingydelsen i denne sag er betalt direkte af hver af parterne til leasingselskabet, [finans2] A/S.
Hertil kommer, at der ligeledes, som fremhævet af Skatterådet i ovennævnte bindende svar af den 25. oktober 2011 offentliggjort som SKM2011.712.SR , er ført et løbende kørselsregnskab, som har dannet grundlag for fordelingen af henholdsvis de erhvervsmæssige og private kørte kilometer i den i sagen omhandlende Mercedes-Benz, jf. Bilag 28 og Bilag 31.
Videre er der som fremhævet af Skatterådet i ovennævnte bindende svar af den 8. maj 2018 offentliggjort som SKM2018.212.SR i forbindelse med sidste opkrævning af leasingydelse som følge af leasingperiodens udløb foretaget en endelig afregning – en såkaldt slutopgørelse – således at mindre og normalt påregnelige differencer af de faktiske afholdte udgifter opkræves eller godskrives henholdsvis [virksomhed1] ApS og [klageren] ved opkrævningen af den sidste leasingydelse, jf. Bilag 29, Bilag 30 og Bilag 32.
Der er således på den baggrund ikke grundlag for en betragtning om, at den i sagen omhandlede Mercedes-Benz i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, har stået til rådighed for [klageren] med deraf følgende beskatning af værdi af fri bil, idet [klageren] selv har båret alle udgifter svarende til den private andel opgjort på baggrund af de faktisk kørte kilometer.
Hertil kommer videre, at [klageren]– udover den i denne sag omhandlede Mercedes-Benz – havde adgang til andre private biler, som til rigelighed kunne dække det øvrige kørselsbehov, som lå udover de private kilometer, der blev kørt i indkomstårene 2017-2019 i den i sagen omhandlede Mercedes-Benz på splitleasingkontrakten.
Der er således ikke grundlag for at beskatte [klageren] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 med henvisning til, at der ikke i fornødent omfang har været ”vandtætte skotter” mellem de forpligtelser, som [virksomhed1] ApS og [klageren]hver især havde overfor leasinggiveren, [finans2] A/S.
Der er således ikke – som hævdet af Skattestyrelsen – grundlag for at tilsidesætte kørselsregnskabet med henvisning til, at angivne erhvervsmæssige kørsler i kørselsregnskabet er at anse som privat kørsel.
I den forbindelse skal det fremhæves, at det er det ovenfor anførte fremgår, at såfremt der konstateres få uoverensstemmelser i et ført kørselsregnskab ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hele kørselsregnskabet.
På baggrund af ovenstående er der således ikke grundlag for at beskatte [klageren] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, med henvisning til, at der ikke i fornødent omfang har været ”vandtætte skotter” mellem de forpligtelser, som [virksomhed1] ApS og [klageren] hver især havde overfor leasinggiver.
4 Skattefrie godtgørelser
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. (tidligere stk. 5, 1. pkt.), at godtgørelser udbetalt af en arbejdsgiver for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejde, som hovedregel skal medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst.
Det følger videre af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at dette ikke gælder for godtgørelse af rejse- og befordringsudgifter, der er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §§ 9 A og 9 B.
Bestemmelsen i den nugældende ligningslovs § 9, stk. 4 blev i sin oprindelige udformning første gang indsat i ligningsloven ved lovforslag L 181 af den 12. februar 1986.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til den dagældende bestemmelse følgende:
”Som en særlig undtagelse – fra reglen om at godtgørelser medregnes til indkomstopgørelsen – er det i § 9, stk. 5, foreslået, at arbejdsgiverens godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet.
[...]
Det er en forudsætning for udeholdelse fra indkomstopgørelsen, at godtgørelsen ikke overstiger de satser, der fastsættes af ligningsrådet. Arbejdsgiveren har oplysningspligt vedrørende disse særlige udbetalinger, og udbetalingerne kan kun foretages som skattefri godtgørelse, hvis de af ligningsrådet fastsatte betingelser herfor er opfyldt. Der kan ikke modtages skattefrie godtgørelser for udgifter, der refunderes efter regning.
For at undgå, at der udbetales skattefrie godtgørelser, der ikke kan anses som medgået til formålet med ligningsmæssige korrektioner og efterbetaling af skat til følge, kan godtgørelsen ikke udbetales som skattefri, hvis den overstiger ligningsrådets satser. Hvis godtgørelsen overstiger ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst, og de udgifter godtgørelsen tilsigter at dække, kan så fradrages med ca. 50 pct.s skatteværdi efter de almindelige regler. Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, der er mindre end ligningsrådets satser, skal godtgørelsesbeløbet ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.”
Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, at befordring skal være erhvervsmæssig, førend der kan udbetales skattefri godtgørelse. I bestemmelsen fremgår, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsgade inden for de forudgående 12 måneder anses for erhvervsmæssigt.
I forlængelse heraf fremgår det af ligningslovens § 9 B, stk. 2, at når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages periode.
Det fremgår videre af ligningslovens § 9 B, stk. 3, at har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere ned 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig.
Endelig følger det af ligningslovens § 9 B, stk. 4, at befordringsgodtgørelse ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det tilfælde, hvor godtgørelsen ikke overstiger den sats, som er fastsat af Skatterådet.
Hvert år fastsætter Skatterådet således i en bekendtgørelse de satser, hvormed der kan modtages skattefri befordringsgodtgørelse.
I indkomståret 2017 var satsen blandt andet til og med 20.000 km årligt kr. 3,53 pr. km og kr. 1,93 pr. km udover 20.000 km årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1620 af den 15. december 2016.
... ...
I forlængelse af ovenstående skal ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt. fremhæves, hvoraf det fremgår, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol om administration ved udbetaling af de ovennævnte skattefrie godtgørelser.
Denne bemyndigelse – til at fastsætte nærmere regler om kontrol og administration – blev indført ved lov nr. 955 af den 20. december 1999.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslag L 88 af den 4. november 1999 vedrørende bemyndigelsen følgende:
” Endelig gives der Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de skattefrie godtgørelser. For så vidt angår skattefri befordringsgodtgørelse, fastsættes satserne, herunder de nærmere betingelser for udbetaling heraf, i øjeblikket af Ligningsrådet, jf. senest ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-7 af 1. marts 1999, gældende fra 1. april 1999 til 31. december 1999. Heraf fremgår blandt andet (pkt. 2.3.1.), at en skattefri befordringsgodtgørelse, der er udbetalt med et højere beløb end de anførte satser, er skattepligtig (hele beløbet). Hvis arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af det beløb, der overstiger satserne, er det dog alene dette beløb, der er skattepligtigt. Det foreslås, at Skatteministeren får mulighed for at fastsætte nærmere betingelser på området for skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere retningslinjer for opgørelse og afregning af udgifter.” (vores understregning)
Det kan af ovenstående udledes, at der således ikke i loven eller i forarbejderne hertil er taget stilling til de nærmere retningslinjer for, hvorledes kontrollen ved udbetaling af befordringsgodtgørelse skal praktiseres af arbejdsgiver eller hvervgiver, førend kontrolkravet er opfyldt.
Skatteministeren har imidlertid udnyttet ovennævnte bemyndigelse til udstedelse af bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, vedrørende rejsegodtgørelse fremgår nærmere følgende:
” Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage . Der kan udbetales forskud på skattefri rejsegodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige rejser.” (vores understregning)
Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår alene, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 A, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde nærmere bestemte oplysninger i form af modtagerens navn, adresse og CPR-nr., rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens mål med eventuelle delmål, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen.
Som betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse kræves det således – ifølge bekendtgørelsen og praksis i øvrigt – ikke, at der er ført et nærmere eller egentligt regnskab over de erhvervsmæssige rejser. Der stilles alene krav om, at udbetalingerne og dermed de erhvervsmæssige rejser, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage, kan kontrolleres – eksempelvis ved udfyldelse af et skema eller en blanket, hvoraf fremgår oplysninger, som efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Videre skal det fremhæves, at der ikke i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse er opstillet formkrav til udformningen af et sådant skema eller blanket, idet det afgørende alene er, hvorvidt det for arbejdsgiver er muligt på udbetalingstidspunktet at foretage en egentlig kontrol af, om den udbetalte rejsegodtgørelse modsvarer de erhvervsmæssige rejsedage, som den ansatte har haft over en given periode.
Af bekendtgørelsens § 2, fremgår helt parallelle retningslinjer for, hvorledes kontrollen ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., skal praktiseres af arbejdsgiver eller hvervgiver, førend kontrolkravet er opfyldt. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår nærmere følgende:
” Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren, hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlig eller månedlig acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.” (vores understregning)
Af bekendtgørelsen fremgår det alene, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af de kørte kilometer.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde nærmere bestemte oplysninger i form af modtagerens navn, adresse og CPR-nr., kørslens formål, dato for kørslen, kørslens mål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og beregning af befordringsgodtgørelsen.
Som betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse kræves det således – ifølge bekendtgørelsen og praksis i øvrigt – ikke, at der er ført et egentligt kørselsregnskab. Der stilles alene krav om, at udbetalingerne, og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer, kan kontrolleres – eksempelvis ved udfyldelse af et skema, hvoraf der fremgår oplysninger om modtagers navn, adresse og CPR-nr., kørslernes erhvervsmæssige formål, kørslernes mål og eventuelle delmål samt dato for kørslerne.
Videre skal det fremhæves, at der ikke i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse er opstillet formkrav til udformningen af et sådant skema, idet afgørende alene er, hvorvidt det for arbejdsgiver er muligt på udbetalingstidspunktet at foretage en egentlig kontrol af, om den udbetalte befordringsgodtgørelse modsvarer de erhvervsmæssige kilometer, som den ansatte har kørt over en given periode.
... ...
Som det fremgår, er de nærmere retningslinjer for, hvorledes kontrollen ved udbetalingen af henholdsvis skattefri rejsegodtgørelse og skattefri befordringsgodtgørelse helt parallelle, og der stilles i begge henseender alene krav om, at arbejdsgiver i forbindelse med udbetalingerne fører kontrol med, at betingelserne derfor er opfyldt; det vil sige kontrol med henholdsvis de erhvervsmæssige rejsedage og de kørte erhvervsmæssige kilometer.
Ovennævnte har også støtte i den foreliggende praksis i relation til udbetalingen af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse. Der henvises til Landsskatteretten utrykte afgørelser af den 6. oktober 2008, den 5. november 2014 og den 13. august 2015 ( LSR’s j.nr. 07-01602, 12-0191975 og 13-6640662) vedrørende befordringsgodtgørelse og til Landsskatterens afgørelse af den 22. maj 2018 vedrørende rejsegodtgørelse offentliggjort i TfS 2018, 468.
I ovennævnte afgørelse af den 5. november 2014 ( LSR’s j.nr. 12-0191975) havde klager modtaget skattefri befordringsgodtgørelse på kr. 57.467 i indkomståret 2009.
Den pågældende sag blev først behandlet af et skatteankenævn, som ikke godkendte den udbetalte befordringsgodtgørelse med kr. 57.467 som skattefri.
Skatteankenævnet fandt den udbetalte befordringsgodtgørelse for skattepligtig for klageren, idet der ifølge skatteankenævnetfor det første ikke var foretaget den fornødne løbende kontrol i forbindelse med udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, samt at der for det andet ikke var fremlagt den fornødne dokumentation i henhold til bekendtgørelse nr. 1428 af den 18. november 2008.
I den omtalte sag ville skatteankenævnetfor det tredje heller ikke godkende den efterfølgende udarbejdede månedlige opgørelse over den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse som grundlag for de foretagne skattefrie udbetalinger, idet opgørelserne ikke var til stede i forbindelse med, at udbetalingerne fandt sted.
Skatteankenævnet lagde således afgørende vægt på, at der var tale om efterfølgende udarbejdede opgørelser.
Videre bemærkede skatteankenævnetfor det fjerde, at opgørelserne, der i alt omfattede ca. 17.269 km, ikke var i overensstemmelse med den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse på i alt kr. 57.467, der svarede til i alt 16.142 km.
Endelig bemærkede skatteankenævnetfor det femte, at de efterfølgende udarbejdede opgørelser hverken var daterede, udfyldt med modtagers navn, adresse og CPR-nr. og i tilstrækkeligt omfang angav kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål/adresse, ligesom at opgørelserne ikke var kontrollerede og attesterede af arbejdsgiver.
Det var således skatteankenævnets opfattelse, at den udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse var sket med urette, og at betalingen derfor var skattepligtig i henhold til dagældende ligningslovens § 9, stk. 5 (nugældende stk. 4), da betingelsen for skattefri udbetaling af befordringsgodtgørelse, ifølge skatteankenævnet ikke var opfyldt.
Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i skatteankenævnets afgørelse, idet Landsskatteretten i sin begrundelse anførte følgende:
”Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.”
Videre anførte Landsskatteretten følgende:
”Herudover er det Landsskatterettens vurdering, at det på grundlag af den fremlagte dokumentation, herunder kørselsregnskabet for indkomståret 2009 og det forhold, at klagerens arbejdsgiver har udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser på baggrund af de af klageren udarbejdede uge- og månedssedler, må anses for tilstrækkeligt bevist, at [virksomhed1] har udført den fornødne kontrol med de kørte km inden udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Efter en konkret vurdering må klageren herefter anses at have opfyldt betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.”
Landsskatteretten ændrede herefter skatteankenævnets afgørelse således, at den foretagne forhøjelse vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse på kr. 57.467 blev nedsat til kr. 0.
Det bemærkes således, at Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt bevist, at der var ført den fornødne kontrol, uanset at der ikke oprindeligt var udarbejdet 1) et egentligt kilometerregnskab eller 2) et kørselsbilag med angivelse af modtagerens navn, adresse, CPR-nr., angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, angivelse af kørslens mål og adresse samt attestation af arbejdsgiver.
Endvidere fandt Landsskatteretten, at kontrollen havde været tilstrækkelig, desuagtet at der var kilometer-differencer mellem de efterfølgende udarbejdede opgørelser over antal kørte kilometer og de faktiske udbetalinger af befordringsgodtgørelse, hvilket ellers netop var årsagen til, at skatteankenævnet ikke accepterede, at befordringsgodtgørelserne kunne udbetales skattefrit.
I den forbindelse bemærkes det, at afgørelsen ikke er indbragt af Skatteministeriet for domstolene, hvilket i sagens natur kan tages til indtægt for, at afgørelsen er helt i overensstemmelse med praksis på området.
At der ikke kan stilles betingelse om udarbejdelse af et egentligt kørselsregnskab i forbindelse med udbetaling af befordringsgodtgørelse har også støtte i den omtalte afgørelse af den 13. august 2015 ( LSR’s j.nr. 13-6640662).
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således følgende:
”Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri godtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingen og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.”
Om den udbetalte befordringsgodtgørelse i den konkrete sag fremgår i Landsskatterettens afgørelse af den 13. august 2015 ( LSR’s j.nr. 13-6640662) følgende:
”Ifølge kørebogen har klageren i 2011 kørt 8.385 km., som er opgjort til 30.773 kr. eller 8.912 km. opgjort til 32.649 kr., når der henses til at godtgørelsen betales bagud (december 2010– november 2011).
Ifølge det selvangivne har klageren modtaget 31.202 kr. svarende til 8.501 km. Det vil sige en difference i forhold til kørselsbilagene på + 116 km. eller - 411 km. (bagud betalt).”
Som det fremgår ovenfor, var der også i den pågældende sag differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, ligesom det var tilfældet i sagen, hvori Landsskatteretten traf afgørelse den 5. november 2014 ( LSR’s j.nr.12-0191975).
Uanset at der var differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, udtalte Landsskatteretten i sin afgørelse af den 13. august 2015 ( LSR’s j.nr. 13-6640662) følgende:
”Herudover er det Landsskatterettens opfattelse, at det på grundlag af den fremlagte dokumentation, herunder især kørselsbilagene, og de afgivne forklaringer, må anses for tilstrækkeligt bevist, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol med de kørte kilometer inden udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.”
Det kan således også af Landsskatterettens afgørelse konstateres, at den omstændighed, at der er differencer mellem det selvangivne og kørselsbilagene, ikke i sig selv kan føre til, at der ikke er ført tilstrækkelig kontrol, eller at kontrollen ikke kan anses for at være effektiv.
Afgørende er derimod alene den omstændighed, hvorvidt der på tidspunktet for udbetalingen af befordringsgodtgørelsen var mulighed for at kontrollere de faktiske kørte kilometer, og at kontrollen de facto fandt sted.
Den foreliggende praksis afspejler endvidere, at det ved vurderingen af, om betingelserne for skattefrihed er opfyldte, i det væsentligste lægges afgørende vægt på, hvorvidt kørslen de facto har fundet sted.
På baggrund af de helt parallelle retningslinjer vedrørende arbejdsgivers kontrol i forbindelse med udbetaling af rejsegodtgørelse og befordringsgodtgørelse, jf. henholdsvis § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, kan den ovenfor omtalte praksis også anses for retningsgivende ved vurderingen af, om betingelserne for skattefrihed er opfyldt vedrørende udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.
Dette er illustreret i Landsskatterens afgørelse af den 22. maj 2018 vedrørende rejsegodtgørelse, offentliggjort i TfS 2018, 468. Sagen omhandlede et selskab, der drev vognmandsvirksomhed. Selskabet havde udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til en række ansatte chauffører samt også to hovedanpartshavere, hvoraf den ene var direktør i vognmandsvirksomheden. I alt var der i det omhandlede indkomstår 2013 udbetalt kr. 1.560.633 fordelt på 27 modtagere.
Skattemyndighederne konstaterede en række fejl i grundlaget for udbetalingen af de skattefri rejsegodtgørelser, hvorefter der ikke ansås at være ført den fornødne kontrol med udbetalingerne. Skattemyndighederne anså derfor de fulde udbetalte beløb som skattepligtige udbetalinger. Skattemyndighederne var desuden af den opfattelse, at der gjaldt skærpede krav til dokumentationen henset til interessefællesskab mellem de to hovedanpartshavere, som også havde modtaget skattefri rejsegodtgørelse.
Under klagesagen indstillede Skatteankestyrelsen – i overensstemmelse med skattemyndighedernes opfattelse – at selskabet ikke kunne anses at have udført effektiv kontrol, og indstillede således, at de udbetalte rejsegodtgørelser skulle anses for skattepligtige udbetalinger.
Landsskatteretten var imidlertid ikke enig og fandt, at betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelserne var opfyldte. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet følgende:
”Klageren har fremlagt dokumentation i form af dagsedler, kørselsrapporter, køresedler, eksportlønsedler og lønsedler. Derudover er der fremlagt tachografudskrifter for en række chauffører.
Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000). Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke modtagers navn, adresse og CPR-nr., rejsens erhvervsmæssige formål, de anvendte satser og beregningen af godtgørelsen.
Dokumentationen i sin helhed ses dog at opfylde betingelserne for bogføringsbilag, jf. § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).
Det kan konstateres, at der foreligger uoverensstemmelser mellem den faktiske udbetaling af rejsegodtgørelse og rejsetimerne angivet i udskrifterne fra tachografen. Der er således generelt udbetalt et større beløb end, hvad der er angivet af rejsetimer for chaufførerne i indkomståret 2013.
Uoverensstemmelsen skyldes dog i vist omfang, at tachografen ikke registrerer chaufførens samlede arbejdstid, hvorfor eksempelvis arbejdstiden inden kørslen påbegyndes ikke fremgår af tachografudskrifterne.
Ved gennemgang af dokumentationen kan det videre konstateres, at der er udbetalt rejsegodtgørelse for rejser under 24 timer. Eksempelvis er der i lønopgørelsen for chauffør 2 i perioden den 27. januar 2013 til den 22. februar 2017 udbetalt rejsegodtgørelse for en rejse med en varighed på 12,5 time på baggrund af dagsedlen for uge 7, herunder den 15. februar 2017.
Der ses ligeledes eksempler på udbetaling af godtgørelse i forbindelse med rejser, hvor modtagerens rejse afbrydes på grund af hvil foretaget på bopælen eller steder, der er i nærheden af modtagerens bopæl.
Det er endvidere konstateret, at der udbetalt rejsegodtgørelse i forbindelse med en rejse, hvor modtageren i en del af perioden deltog i et kursus. Eksempelvis er der udbetalt godtgørelse til chauffør 3 for hele perioden fra den 27. maj til 1. juni, hvor klageren var på kursus fra den 28. til den 29. maj 2013.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der er ført effektiv kontrol i forbindelse med udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelser. Der er konstateret fejl, men fejlene anses for at være af bagatelagtige karakter, som blandet andet skyldes en forståelig misforståelse af rejsebegrebet.” (vores under- stregning)
Landsskatteretten fandt på den baggrund ikke, at de omhandlede godtgørelser skulle anses for at være skattepligtige.
Det må ud fra sagens oplysninger lægges til grund, at der ikke forelå nogen egentlige kontrolbilag, der indeholdt de oplysninger, som er angivet i § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der var således ikke noget umiddelbart overskueligt og umiddelbart tilgængeligt bilagsmateriale, hvoraf det fremgik, at kontrolbetingelserne var opfyldt.
Landsskatteretten lagde imidlertid vægt på den samlede helhed af oplysninger – som ansås at have været tilgængelige for virksomheden til brug for kontrollen i forbindelse med udbetalingerne af rejsegodtgørelsen – og fandt på den baggrund, at der på tidspunktet for udbetalingen af befordringsgodtgørelsen var mulighed for at kontrollere de faktiske rejsedage, og at kontrollen de facto fandt sted. Dette var således afgørende – trods en række konstaterede fejl ved udbetalingerne, som blandt andet skyldtes selskabets misforståelse af regelgrundlaget.
... ...
Ovenstående praksis viser, at manglende oprindelige godtgørelsesbilag samt mangelfuldt udfyldte godtgørelsesbilag blev kvalificeret som mindre fejl, der konkret ikke medførte beskatning af udbetalt befordrings- eller rejsegodtgørelse.
Desuden viser ovenstående praksis, at den omstændighed, at der er differencer mellem det selvangivne og oprindelige eller efterfølgende udarbejdede befordrings- eller rejsebilag heller ikke i sig selv indebærer, at der ikke er ført tilstrækkelig kontrol, eller at kontrollen ikke kan anses for at være effektiv.
Afgørende er, hvorvidt der på tidspunktet for udbetaling af befordrings- eller rejsegodtgørelsen var mulighed for at kontrollere henholdsvis de kørte kilometer og de faktiske rejsedage, og at kontrollen de facto fandt sted. Mindre fejl medfører – ifølge praksis – således ikke, at udbetalte godtgørelser bliver skattepligtige.
... ...
Efter ligningsloven er det en helt overordnet forudsætning, at der alene kan udbetales befordringsgodtgørelse skattefrit, såfremt godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt, og at kørslen foregår i egen bil eller en bil, som den godtgørelsesberettigede afholder udgifterne til.
Videre følger det af ligningslovens § 9 B, stk. 1, at befordringen skal være erhvervsmæssig, førend der kan udbetales godtgørelse skattefrit.
Med henvisning til det under sagsfremstillingen anførte sammenholdt med den juridiske argumentation under afsnit 3 gøres det gældende, at de i sagen omhandlede godtgørelser er skattefrie for [klageren].
5 Befordringsfradrag
Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter.
Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9
C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.
Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker, og hvilken faktisk strækning der tilbagelægges. Det er herefter uvæsentligt om befordringen er sket ved egen bil, offentlige transportmidler eller cykel m.v.
Ligningslovens § 9 C, stk. 1 blev ved sin nuværende affattelse indført ved lovforslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at:
”Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete , f.eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel).” (vores understregning)
Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3. Dette har Skatteministeren – med betydning for denne sag – gjort ved dagældende bekendtgørelse nr. 1024 af den 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. i bekendtgørelsens kap. 1 fremgår følgende:
”§ 2. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.
Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:
| • | de givne geografiske forhold, |
| • | tidsforbrug og |
| • | økonomisk rimelighed.” (min understregning) |
Herefter er fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse 1) antal arbejdsdage og 2) antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.
... ...
Med henvisning til det under sagsfremstillingen anførte sammenholdt med den juridiske argumentation under afsnit 3 gøres det gældende, at [klageren] i henhold til ligningslovens § 9 C er berettiget til det selvangivne befordringsfradrag i indkomstårene 2018 og 2019
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Forhøjelse af personlig indkomst
Værdi af fri bil
Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved deleleasing indebærer bl.a., at der løbende skal føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige og private kilometer.
Skattestyrelsen har beregnet værdien af fri bil og forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 88.208 kr., 85.297 kr. og 3.046 kr. for indkomstårene 2017-19, da betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke løbende er ført et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige og private kilometer.
Landsskatteretten har ligesom Skattestyrelsen lagt vægt på, at betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt, idet der ikke løbende er ført et detaljeret kørselsregnskab, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af værdien af den frie bil.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Befordringsgodtgørelse
En arbejdsgiver kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, som omhandler befordring af erhvervsmæssig karakter. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.
Erhvervsmæssig befordring er befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads. Al anden befordring er privat befordring.
Godtgørelse for befordringsudgifter, som arbejdsgiveren udbetaler som følge af arbejdet, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis godtgørelserne ikke overstiger satser, der er fastsat af Skatterådet.
Det er en grundlæggende betingelse for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, at derfaktiskharværetafholdt erhvervsmæssige udgifter. Der kan således ikke udtales skattefri befordringsgodtgørelse i tilfælde, hvor udgifterne til den erhvervsmæssige befordring allerede er dækket på anden måde af arbejdsgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri transport på strækningen. Tilsvarende gælder, at en lønmodtager, som anvender firmabil, der betales af én arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan der som udgangspunkt i stedet ske fradrag for befordring. Har en skattepligtig imidlertid adgang til en af en arbejdsgiver betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § C, stk. 7.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med skattefrit udbetalt befordringsgodtgørelse fra hans arbejdsgivere på henholdsvis 7.216 kr., 26.216 kr. og 48.385 kr. for indkomstårene 2017-2019, da han samtidig er beskattet af værdien af fri bil.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens indkomst med den skattefrit udbetalte befordringsgodtgørelse i de pågældende indkomstår, da han er beskattet af værdien af fri bil, jf. ovenfor.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Forhøjelse af aktieindkomst
Salg af aktier
Gevinst ved salg af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12.
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1.
Gevinst og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 12 skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.
Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Af ligningslovens § 28 fremgår, at en person, der modtager køberetter til aktier i det selskab, hvori personen er ansat, anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne tegningsret. Beskatningen indtræder på tidspunkt, hvor køberetten/tegningsretten udnyttes eller afstås.
Klageren har solgt [virksomhed8]-aktier uden at selvangive aktiegevinst i forbindelse med salget.
Skattestyrelsen har efter gennemsnitsmetoden beregnet en aktiegevinst på 241.210 kr. for indkomståret 2017 og på 108.930 kr. for indkomståret 2019 og forhøjet klagerens aktieindkomst med beløbene.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Overførsler fra udlandet
Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.
Skattestyrelsen har konstateret differencer mellem overførsler fra udlandet vedrørende konsulentydelser fra [virksomhed18] ApS, der indsat på klagerens private konti, og den bogførte værdi heraf i selskabet. Differencerne udgør henholdsvis 2.357 kr., 3.697 kr. og 4.598 kr. for indkomstårene 2017-2019. Da differencerne ikke straks er videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, anses beløbene for udbytte til klageren fra selskabet.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Udgift til renovation
Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.
Udgifter til renovation på en privat adresse må efter deres art som udgangspunkt anses for private udgifter.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgift til renovation på 13.670 kr. i indkomståret 2017 er sket i selskabets interesse. Der er lagt vægt på, at udgiften ifølge fakturaen vedrører tømning og rengøring udført på klagerens afdøde mors adresse. Udgiften anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Rejseudgifter og udgift til hotel
Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af rejseudgifter på henholdsvis 4.934 kr. og 11.336 kr. i indkomstårene 2017 og 2018 samt afholdelse af udgifter til hotel på 3.133 kr. i indkomståret 2018 er sket i selskabets interesse. Der er lagt vægt på, at udgifterne ifølge de foreliggende oplysninger må anses for afholdt for klagerens private arbejdsgivere. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på de pågældende punkter.
Forhøjelse af kapitalindkomst
Renteindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.
Hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab, skal der betales en sædvanlig markedsrente. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Renten er fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig hos hovedaktionæren.
Klagerens revisor har til Skattestyrelsen oplyst, at klageren har haft renteindtægter af tilgodehavender hos [virksomhed1] ApS på henholdsvis 27.402 kr., 44.428 kr. og 56.093 kr. for indkomstårene 2017-19. Renteindtægterne for 2017 og 2018 ikke selvangivet, og Skattestyrelsen har forhøjet klagerens kapitalindkomst for de to indkomstår med de pågældende beløbe.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens kapitalindkomst. Der er lagt vægt på, at renteindtægten for 2019 er selvangivet i henhold til revisorens oplysninger.
På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på det pågældende punkt.
Nedsættelse af ligningsmæssige fradrag
Befordringsfradrag
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag gives kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
Har en skattepligtig adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § C, stk. 7.
Skattestyrelsen har nægtet klageren befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C selvangivet med henholdsvis 963 kr. og 13.259 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 og nedsat hans ligningsmæssige fradrag med beløbene.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren jf. ovenfor beskattes af fri bil, og han er derfor ikke berettiget til befordringsfradrag.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Rejsefradrag
Hvis en lønmodtager er på rejse, kan arbejdsgiveren skattefrit dække lønmodtagerens udgifter til kost og småfornødenheder samt logi. Enten kan arbejdsgiveren refundere de faktisk dokumenterede udgifter, der er afholdt hertil, dvs. udlæg efter regning, eller også kan arbejdsgiveren, uden dokumentation, dække udgifterne med en skattefri godtgørelse med standardsatser, der er fastsat i ligningsloven. Der er også mulighed for, at arbejdsgiveren i stedet stiller fri kost og logi til rådighed skattefrit. Det følger af ligningslovens § 9 A.
Rejseudgifter, jf. ligningslovens 9 A, stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelse med de standardsatser, er er fastsat i ligningsloven, eller med de faktiske udgifter. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7.
Skattestyrelsen har nedsat det af klagerens selvangivne rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A med 2.042 kr. for indkomståret 2018.
Landsskatteretten har i lighed med Skattestyrelsen lagt vægt på, at der mangler dokumentation for rejsernes begyndelse og afslutning, hvorfor der ikke er fradrag for tilsluttende timer. Der er desuden lagt vægt på, at klagerens arbejdsgiver har afholdt udgiften til hotel, hvorfor der ikke er fradrag for logi. Endelig har retten i lighed med Skattestyrelsen lagt til grund, at udgiften til hotel, der er afholdt af klagerens arbejdsgiver, har inkluderet morgenmad, hvorfor satsen for kost og småfornødenheder på 498 kr. pr. døgn reduceres med 15 % for fri morgenmad.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på det pågældende punkt.
Retten finder således ikke grundlag for hjemvisning af klagerens skatteansættelser for de pågældende indkomstår.