Kendelse af 21-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 21-0089614

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2018 ikke er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2018 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren blev pr. 1. januar 2009 ansat som ”statutair directeur”, som oversættes til administrerende direktør, i selskabet [virksomhed1] B.V.

Det fremgår af ansættelseskontraktens artikel 4.2. og 4.3., at klageren løbende skal aflægge rapport til generalforsamlingen, samt at han er forpligtet til at rette sig efter de instruktioner og anvisninger, som er givet til ham af generalforsamlingen.

Af kontraktens artikel 5 fremgår det, at klagerens løn udbetales før eller på den sidste dag i måneden, at forhøjelse af klagerens løn kan ske ved generalforsamlingens beslutning, og at lønnen reguleres med de samme trendreguleringer, som de øvrige ansattes løn reguleres med.

Klageren har i henhold til artikel 6 i kontrakten ret til refusion af alle de udgifter, som han inden for rimelighedens grænser har afholdt for at udføre sit arbejde forsvarligt.

I medfør af kontaktens artikel 8 har klageren ret til 25 feriedage med løn om året.

Derudover omhandler kontraktens øvrige artikler blandt andet opsigelse, afskedigelse, løn under sygdom, invalideforsikring, pension, tavshedspligt og konkurrenceklausul. Afslutningsvist fremgår det af artikel 20, at overenskomsten for blomstergrossister er gældende, såfremt den ikke udtrykkeligt er fraveget i kontraktens øvrige artikler.

Klageren har underskrevet ansættelseskontrakten på egne vegne og på vegne af selskabet.

Derudover er der fremlagt en standardkontrakt for ansættelse af administrerende direktører i Holland.

Det fremgår af klagerens lønseddel for januar 2018, at han har arbejdet 173,33 timer for [virksomhed1] B.V.

Af klagerens lønsedler for januar 2018 og december 2018 fremgår det, at han har arbejdet 160,33 timer for [virksomhed2] ApS.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han bruger 50 % af sin arbejdstid hos selskabet [virksomhed1] B.V i Holland, og at den eksakte tid, der er brugt på arbejde i Holland, ikke er blevet registreret. Efterfølgende er det til Skatteankestyrelsen blevet oplyst, at klageren ikke har udført arbejde for [virksomhed1] B.V i Holland i indkomståret 2018, og at klageren ikke har nogle arbejdsopgaver for selskabet, da han alene fungerer som bestyrelsesmedlem.

Følgende fremgår bl.a. af uddrag fra det hollandske handelskammers selskabsregister vedrørende [virksomhed1] B.V.:

“Employees 0

Sole shareholder

Name [person1]

Date of birth 18-07-1964

Sole shareholder since 23-03-2001

Board member

Name [person1]

Date of birth 18-07-1964

Date of entry into office 23-03-2001

Title Directeur

Powers Solely/independently authorized”

Der er desuden fremlagt hollandsk årsregnskab for 2018 og skatterapport for 2018.

Derudover er der fremlagt en række dokumenter vedrørende selskabet [virksomhed3] B.V, herunder kontrakt indgået med revisionsfirma, saldobalance, årsregnskab for 2018, lønsedler, fakturaer og kontokort.

Endelig er der fremlagt faktura fra [virksomhed4] B.V til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomståret 2018 ikke er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst.

Som begrundelse herfor er bl.a. anført følgende:

”3. Lempelse af lønindkomst fra Holland

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

3.4.1. Lempelse efter ligningslovens § 33 A og Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og

Holland

Skattestyrelsen er enig med revisor i, at du ikke opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Din revisor har oplyst, at du ønsker lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland artikel 23, stk. 5, litra c.

Din revisor i Holland er af den opfattelse, at indkomsten på 438.261 kr. fra Holland er bestyrelseshonorar, som er oplyst til de hollandske myndigheder efter artikel 16 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland.

Skattestyrelsen er ikke enig i dette. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din indkomst er løn efter artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland. Du har da også selv oplyst indkomsten som lønindkomst til de danske skattemyndigheder.

Af den fremsendte kontrakt fra Holland fremgår det, at du vil få en bruttoløn på 7.714,24 EUR per måned, som bliver udbetalt den sidste dag i måneden. Det fremgår ikke af kontrakten, at der er tale om bestyrelseshonorar. Af den fremsendte lønseddel vedrørende januar 2018 fremgår en månedlig løn på 4.900,20 EUR. Der foreligger ikke nogen forklaring på differencen mellem det i kontrakten aftalte og det faktisk udbetalte beløb.

Af den indsendte årsopgørelse fra de hollandske skattemyndigheder fremgår det, at du har tjent 58.802 EUR i Holland. Beløbet står under et punkt på årsopgørelsen, der hedder ”inkomen uit werk en woning”, som oversat til dansk er indkomst fra arbejde. Det fremgår ikke, at du har indkomst, der stammer fra bestyrelseshonorar.

Med udgangspunkt i ovenstående skal din oplyste løn fra Holland på 438.261 kr. beskattes efter artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland. Det fremgår af artikel 15, stk. 1, at indkomsten kan beskattes i Danmark, med mindre arbejdet er udført i Holland.

I din revisors mail af den 7. juli 2020 er det oplyst, at den eksakte tid du har arbejdet i Holland ikke er registreret. Det fremgår heller ikke af den indsendte kontrakt, hvor arbejdet udføres. Vi har ikke modtaget anden dokumentation i form af kontoudtog fra danske og hollandske banker, flybilletter, benzinkvitteringer, dokumentation for overnatninger eller lignende, der kan dokumentere ophold i Holland.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du ikke har dokumenteret, hvor arbejdet for din hollandske arbejdsgiver reelt er udført og dermed løftet bevisbyrden for, at du har krav på lempelse for den skat, du har betalt i Holland eller lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Det er derfor vores opfattelse, at arbejdet for hollandske arbejdsgiver er udført i Danmark. Da arbejdet er udført i Danmark, har Danmark beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland.

På baggrund af ovenstående, foreslår Skattestyrelsen at ændre din oplyste lønindkomst med lempelse efter ligningslovens § 33 A på 438.261 kr., til udenlandsk lønindkomst til dansk beskatning.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst med 438.261 kr. i indkomståret 2018.

Til støtte herfor er der bl.a. anført følgende:

”I afgørelsen ændrer Skattestyrelsen den udenlandske lønindkomst lempet efter LL §33A med -438.261 kr. Denne ændring er vi ikke enige i, da det er af vores overbevisning, at denne indkomst skal klassificeres som indkomst efter artikel 14 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Holland (bestyrelseshonorar).

Denne artikel tildeler selskabets hjemmehørende stat (kildestaten/Holland) retten til at beskatte bestyrelseshonorarer, der betales til et bestyrelsesmedlem, der er hjemmehørende i det andet land.

Det anfægtes ikke, at [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark, da det kan bekræftes, at oplysningen i afgørelsens pkt. 1.1, vedrørende folkeregisteradressen [adresse1], [by1], er korrekt.

[person1] udfører ikke arbejde i Holland, som er defineret i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, da disse jobfunktioner udføres af øvrige ansatte og leverandører. Der er derfor uenighed i Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i pkt. 3.4.1, hvori afgørelsen netop begrundes ved, at indkomsten skulle vedrøre indkomst efter artikel 15.

Den nævnte fremsendte kontrakt i afgørelsens pkt. 3.4.1, mener den hollandske revisor ikke er læst korrekt, efter hvad der er praksis i sådanne aftaler i Holland, og derfor er begrundelsen omhandlende dette forhold heller ikke retvisende og gældende.

I afgørelsen nævnes det ligeledes, at indkomsten på den hollandske selvangivelse er angivet som ’indkomst fra arbejde’. Dette er den hollandske revisor ikke enig i, da denne angivelse indeholder et bredere område end hvad der i begrundelsen tages udgangspunkt i, herunder en indkomst, der stammer fra bestyrelseshonorar.

Med ovenstående begrundelse indsendes der hermed en klage vedrørende klassificeringen af indkomsten vedrørende den udenlandske lønindkomst på kr. 438.261.

Da dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 14 tildeler retten til beskatning til kildelandet, er det således vores overbevisning, at [person1]s tilstedeværelse i Holland heller ikke er relevant i sagen.

Den hollandske revisor meddeler følgende:

”Mr. [person1] is the only shareholder and member of the board of directors of [virksomhed1] B.V.. Mr [person1] is also a ‘bestuurder’ who is nominated as such by the general meeting of shareholders and is charged with the general management of the company.

The fact that he is a ‘bestuurder’ is confirmed by the extract from the Dutch Chamber of Commerce and the articles of association of the company (statuten).

This is also mentioned in the contract, article 1.1 ‘statutair directeur’. ‘Statutair directeur’ is another term for ‘bestuurder’ but it refers to the same person and function.

His main task consists entirely of general management.

The operational activities are not performed by Mr. [person1] but are done in [virksomhed3] B.V. by two fixed employees and some flexible employees for mostly packing and distribution. Additionally, several companies are hired in for other operational activities. Important ones are accounting firm [virksomhed5], who is doing the total daily administration, [virksomhed4] B.V, who is responsible for the purchasing of flowers and plants and [virksomhed6] who is doing the transport.

So, Mr. [person1] has no other functions with the company as an ordinary employee, adviser, consultant, etc. as mentioned in the explanatory notes to the OECD model tax convention. Therefore, it is impossible to split his remuneration into a remuneration for a director and a normal employee.

In view of these facts, I am convinced that Mr. [person1] is a ‘bestuurder’ and article 16 of the Double Taxation Convention between Denmark and the Netherlands applies. His director’s fees may therefore be taxed in The Netherlands.

And I am also sure that the Dutch tax office will have the same opinion.””

Skattestyrelsen s høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. supplerende udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger til ansættelseskontrakten, der er modtaget på hollandsk:

1) Hvad består hans arbejdsopgaver i. Er det konkretiseret, hvad hans direktøropgaver går ud på?

Han er udnævnt som direktør ved generalforsamlingen for aktionærer for ubestemt periode og arbejdsaftale ænder først når pension aftalen nævnt i kontrakten træder i kraft medmindre kontrakt bliver opsagt af en af parterne.

Artikel 4 beskriver hans arbejdsopgaver, dog er de ikke helt konkrete:

4.1 medarbejderen er forpligtet til at gøre og ikke gøre alt, hvad en god direktør skal gøre ikke gøre. medarbejderen vil bruge sin fulde arbejdsstyrke, engagement, færdigheder, viden og erfaring til gavn for arbejdsgiveren

4.2 medarbejderen er forpligtet til at overholde lovbestemmelserne og bestemmelserne i arbejdsgiverens vedtægter, som de nu er eller eventuelt bliver i fremtiden, samt at følge de anvisninger og instruktioner, som aktionærer har givet ham ved generalforsamlingen

4.3 medarbejderen skal regelmæssig afrapportere ved generalforsamlingen (som skal være mindst en gang om året)

4.4 medarbejderen skal selv finde en, der kan erstatte ham i perioder af ferie eller andet fravær. Han skal sikre at opgaverne fra virksomheden fortsætter som normalt.

2) Ferie beskrevet

Artikel 8 beskriver ferie, han må holde 25 feriedage med løn. Hvis han ikke har været i tjeneste i et helt kalenderår bliver der reguleret i feriedage.

3) Andre betingelser

Det her er en kontrakt fra ham selv til ham selv, han repræsenterer arbejdsgiver og er selv medarbejderen

I artikel 7.1 står der f.eks. beskrevet at han får en lånebil til at kunne udføre hans funktion som medarbejderen

Artikel 9, 10, 11, 12, 14:

9.1 ved sygdom skal arbejdsgiveren fortsætte med udbetaling af lønnen og feriepenge i en perioden af 2 år. Det samme gælder for det øvrige aftalte refundering af udgifter.

9.2 arbejdsgiveren skal med øjeblikkelig virkning afslutte en forsikring for medarbejderen for tab af erhvervsevne som senest skal indgå 2 år efter ansøgning om tab af erhvervsevne og senest slutter når pensionen indtræder. Indbetalinger til denne forsikring bliver betalt af arbejdsgiveren.

10.1 Selskabet tilkender pension til medarbejderen så længe ansættelseskontrakt varer. Gebyr for denne pensionsforsikring deler arbejdsgiveren og medarbejdere lige.

11.1 medarbejderen har tavshedspligt i ansættelsesperiode og efterfølgende i forhold til det medarbejderen har fået kendskab til

12.1 det er forbudt for medarbejderen uden skriftlig tilladelse, i en periode på et år efter opsigelsen, selv at drive en virksomhed direkte eller indirekte i hvilke som helst form eller have interesser i hvilken som helst art.

14.1 det er forbudt for medarbejderen, inden skriftlig tilladelse fra aktionærer, i ansættelsesperiode, at arbejde for 3. part eller har interesser direkte eller indirekte i 3.part.

Klager mener han er bestyrelsesmedlem og ikke direktør i det hollandske selskab (som han selv ejer), hvilket har betydning for, om Danmark kan beskatte beløbet som er på ca. 400.000 kr., hvilket i øvrigt udgør over 50 % af den samlede aflønning, og hvor han som eneejer selv bestemmer fordelingen (se endvidere kontrakten for samlet løn).

Samlet set finder Skattestyrelsen, at kontrakten skal anses som en ansættelseskontrakt for en direktør.

Lidt ekstra info:

Ved den årlige selvangivelse er der fradrag for løn til direktøren og andre medarbejdere

Grunden til at der ikke er noget beskrevet om sociale forsikringer til medarbejdere mm. er fordi man ikke kan få en medarbejder forsikring, hvis man ejer mere end 50 % af aktier.

Det understreges, at klager ikke har redegjort for udførelse af eventuel bestyrelsesarbejde, herunder udførelse i Holland. Han er heller ikke kommet med regnskaber eller andet vedrørende det hollandske selskab.

Klager har efter Skattestyrelsens opfattelse bevisbyrden for sin påstand, og såfremt der skal fremlægges dokumentation for hollandske oplysninger, anses disse for at skulle fremlægges af ham, herunder hans tilstedeværelse i Holland.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Der er fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”Vi kan forstå, at Skattestyrelsens afgørelse lægger stor vægt på en kontrakt mellem indkomstmodtager og indkomstgiver. Det er vores klare opfattelse, at denne kontrakt ikke kan anvendes som grundlag for klassificeringen af indkomsttypen, da denne kontrakt ikke længere er relevant i forhold til det arbejde der reelt set udføres.

Betydelige forhold har ændret sig igennem årene:

Kontrakten er rigtigt nok ikke dateret, men er over 20 år gammel, hvorfor indholdet selvsagt ikke længere er i nærheden af at afspejle de nuværende aktuelle forhold. Blandt andet er følgende centrale og betydningsfulde forhold ændret:

•	Indkomstmodtager er ikke længere bosiddende i Holland, hvorfra selskabet er indregistreret og drives fra. Dette må siges at være en stor ændring i forhold til udgangspunktet.

Selskabet handler med salg af fysiske varer med kort levetid (blomster), som sælges fysisk fra lastbiler i Holland, og som derfor gør tilstedeværelse i kildelandet til en betydelig forudsætning for at kunne lede en sådanne virksomhed.

•	Indkomstmodtager er for mange år siden flyttet til Danmark, hvor han har dannet familie med hustru og børn. Dette er Styrelsen sikkert klar over, da han nu er fuldt skattepligtig til Danmark, og i mange år har betalt skat af indkomster fra Danmark.

•	Indkomstmodtager etablerede helt tilbage i 2004 et selskab i Danmark ([virksomhed2] ApS), hvorfra han modtager månedlige lønudbetalinger. Det er i dette selskab, at indkomstmodtager til dagligt arbejder.

Det er måske nok beklageligt, at kontrakten ikke afspejler udviklingen og ændringen i forhold og ansvarsopgaver, men det er de aktuelle forhold, der skal lægges vægt på. Indkomstmodtager fungerer ikke længere som direktør i selskabet, men som bestyrelsesmedlem. Grundet selskabets udvikling og outsourcing af samtlige opgaver og aktiviteter til eksterne leverandører, er det med tiden blevet muligt, at selskabet kan drives uden en fungerende direktør. I dansk selskabsret er det heller ikke et lovkrav at have en direktør, hvilket er en tilkendegivelse af, at en sådanne funktion ikke altid er en nødvendighed i praksis.

Det ønskes yderligere at kommentere på Skattestyrelsens kommentarer specifikt omhandlende

ansættelseskontrakten:

•

Ansættelseskontrakten er en standardkontrakt i Holland, af noget ældre dato. Denne indeholder en del standardartikler som ikke er aktuelle, men som er normale at inkludere i Holland. Denne del relaterer sig til hollandsk arbejdsret, som ikke nødvendigvis kan tillægges vægt eller oversættes til danske forhold.

Der er vedhæftet en hollandsk standardkontrakt (fra 2021), som det er normal praksis at udarbejde i Holland, hvori man kan se disse forhold benævnt. Artikel 10 handler om at stille en bil til rådighed.

Artikel 11 handler om ferie, artikel 12 om fortsat udbetaling ved sygdom, artikel 13 handler om pensionsordningen. Det er alle standardforhold i en kontrakt med en direktør i Holland. Derfor mener vi heller ikke, at der hverken bør eller kan lægges nogen vægt på disse forhold og artikler i kontrakten, da disse aldrig i praksis har været anvendt.

Indkomstmodtagers nuværende opgaver:

Skattestyrelsen kommenterer på manglende forklaring omkring indkomstmodtagers arbejdsopgaver i det hollandske selskab.

Vi erkender, at der måske ikke hidtil er redegjort tilstrækkeligt for indkomstmodtagers rolle og opgaver i selskabet. Dette skyldes dog, at sagen er røget frem og tilbage imellem hollandske og danske rådgivere, så der er opstået forvirring om hvem der skulle gøre hvad. Det er bestemt ikke fordi, der ikke har været en velvilje. Denne proces understreger dog blot den situation, at indkomstmodtager er stærkt afhængig af eksterne rådgiver og leverandører omkring forhold der vedrører selskabets daglige drift.

Det er forståeligt, at en sådan forklaring og redegørelse er nødvendig, da det netop også er vores argument, at arbejdsopgaverne udelukkende relaterer sig til bestyrelsesarbejde.

•	Indkomstmodtager tester og sikrer sig løbende, at organisationsstrukturen i selskabet er forsvarlig.
•	Indkomstmodtager modtager løbende finansiel rapportering fra selskabets revisor, og sikrer sig, at kapitalberedskabet altid er forsvarligt.
•	Indkomstmodtager tester og sikrer sig, at de lovkravsmæssige forhold overholdes, heriblandt indsendelse af regnskaber, betaling af udestående afgifter og skatter m.v.
•	Indkomstmodtager gennemlæser og godkender årsregnskabet.
•	Indkomstmodtager vurderer og træffer løbende finansielle beslutninger.
•	Indkomstmodtager vurderer og etablerer løbende nødvendige procedurer for risikostyring.

Driften i det hollandske selskab:

Som det kan ses, er arbejdsopgaverne ændret en del over årene. Dette er som skrevet kun muligt grundet outsourcing af selskabets øvrige aktiviteter, hvilket blandt andet inkluderer:
• Alle administrative aktiviteter, herunder bogføring, skatte- og momsberegninger, diverse indberetninger, lønudbetalinger, betaling af leverandører m.fl. er outsourcet til ’[virksomhed5] BV’. Som det bl.a. kan ses på den vedhæftede faktura, så udfører leverandøren en lang række opgaver, som også omfatter mere end kun administration.
• Vedhæftet kontrakt og faktura med/fra ’Accountantskantoor [virksomhed5] BV’.
• Der er desuden vedhæftet et kontokort fra 2018, som viser de månedlige fakturaer.

•	Alt vedrørende vareindkøb er automatiseret og outsourcet til ’[virksomhed4] B.V’. Der er vedhæftet et kontokort fra 2018. Desuden er der vedhæftet en faktura fra [virksomhed4] B.V, som viser de outsourcede aktiviteter.

•	Alt vedrørende fragt og relaterede aktiviteter til dette, er outsourcet til ’[virksomhed6]’. Som dokumentation for dette er der ligeledes vedhæftet et kontokort for 2018, samt en faktura.

•	Herudover har selskabet outsourcet en lang række øvrige aktiviteter. Der er vedhæftet et kontokort med en længere liste over disse.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Skattestyrelsen har supplerende udtalt bl.a. følgende:

”Det er ikke vores opfattelse, at den nu modtagne redegørelse og dokumentation, ændrer på vores afgørelse.

Det bemærkes, at flere andre ting i den fremsendte ansættelseskontrakt kan afstemmes med fakta, f.eks. den udbetalte løn.

Revisor vedhæfter lønsedler på to personer. Den ene er fuldtidsansat og oppebærer en løn, der svarer til klagers løn. Der fremgår løntimer pr. måned med 173,33 på begge lønsedler.

Det bemærkes, at den udbetalte løn stammer fra klagers eget selskab i Holland, og at dette selskab er tæt forbundet handels- og ejermæssigt med det selskab i Danmark, hvorfra klager får sin løn.

Klager har stadig ikke fremsendt dok/redegørelse for sin tilstedeværelse i Holland og omfanget heraf. Den hollandske revisor har i mail af den 6.7.2021 til den danske revisor oplyst, at klager arbejder 50 % af sin tid for den hollandske arbejdsgiver.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Der er fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens anmodning om materiale og Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Vedr. anmodningen om materiale:

1. Dokumentation for, at klageren er medlem af bestyrelsen, en ”bestuurder” eller en ”commissaris” i det hollandske selskab, [virksomhed1] B.V.

Svar: Selskabsoplysningerne er vedhæftet i form af udprint fra ”Netherlands Chamber of Commerce”. Heraf fremgår det, at klager er ”board member”.

2. Dokumentation for klagerens arbejdsopgaver i [virksomhed1] B.V.

Svar: Klager har ingen arbejdsopgaver for selskabet [virksomhed1] B.V, da klager udelukkende fungerer som bestyrelsesmedlem, jf. tidligere skrivelse.

3. Dokumentation for, at klageren har udført arbejde for [virksomhed1] B.V i Holland i indkomståret 2018, omfanget heraf og tidspunktet herfor.

Svar: Klager har ikke udført arbejde for [virksomhed1] B.V. i Holland i indkomståret 2018, jf. ovenstående.

Kommentarer til det anmodede materiale, samt kommentarer til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

Skattestyrelsens kommentarer vedrørende kontrakten, herunder de såkaldte faktuelle forhold, er ganske enkelt hverken korrekte eller retvisende. Som tidligere fremhævet skal en vurdering af indkomsten tage udgangspunkt i de aktuelle forhold, og ikke forældede kontrakter eller lign. Dette ville også have været tilfældet, hvis det havde været den omvendte situation, hvor en indkomstmodtager ville prøve at komme udenom en specifik beskatning af en indkomst, ved at pakke det ind i kontrakter, andre definitioner, beskrivelser eller lign. Dette kan også forstås af artikel 3 i OECD’s modeloverenskomst, blandt andet igennem ’Den generelle fortolkningsregel’ som fortæller, at lovgivninger og definitioner kan være forskellige i de kontraherende stater.

Til kommentaren vedrørende, at selskabet i Holland er tæt forbundet med selskabet i Danmark, er dette ikke ligefrem nogen hemmelighed. At dette sågar skulle være et argument for, at indkomsten fra Holland skal klassificeres som en lønindkomst, er mildest talt svært at følge. Som tidligere forklaret får klager en løn fra det danske selskab, for arbejde udført i Danmark, af hvilken der betales dansk A-skat. Hvorfor Skattestyrelsen blander disse to forhold sammen, er svært at forstå og giver umiddelbart ikke rigtig nogen mening. Tidligere fremlagte dokumentation, i form af lønseddel fra det danske selskab, havde og har kun det formål at bevise, at klager allerede har et fuldtidsarbejde i Danmark, som kræver fuld fysisk tilstedeværelse, og derfor umuligt også kan varetage de arbejdsopgaver i Holland, som Skattestyrelsen påstår er aktuelle jf. kontrakten.

I forlængelse af ovenstående kan der afslutningsvist kommenteres på Skattestyrelsens sidste kommentar, vedrørende klagers tilstedeværelse i Holland. Det er nævnt utallige gange, men understreges gerne igen, at indkomsten skal/bør klassificeres som bestyrelseshonorar, jr. artikel 16 i OECD’s modeloverenskomst mellem Danmark og Holland, hvorfor klagers fysiske tilstedeværelse i relation til beskatningsretten, er helt og aldeles irrelevant. Det er bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen igen kommenterer på dette, som om det fortsat skulle have relevans.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren var i indkomståret 2018 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren skattepligtig her i landet af sine samlede årsindtægter, uanset om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 indgået mellem Danmark og Holland fordeler staternes beskatningsret til indkomst.

Klageren er i henhold til overenskomsten skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dennes artikel 4.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som erhverves herfor, beskattes i denne anden kontraherende stat. Dette fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, og gælder, medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet.

Efter artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland har Danmark således den fulde beskatningsret til vederlag erhvervet af klageren, medmindre det arbejde, for hvilket beløbene er udbetalt, er udført i Holland.

Som undtagelse hertil bestemmer artikel 16, at bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen, en ”bestuurder” eller en ”commissaris” for et selskab, der er hjemmehørende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

Det fremgår af kommentarerne af 15. august 2019 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, at der er enighed om, at ”bestuurder” eller ”commisaris” i et hollandsk selskab betyder personer, som er udnævnt som sådan af aktionærernes generalforsamling eller af ethvert andet kompetent organ i et sådant selskab, og som er overdraget henholdsvis den almindelige ledelse af og tilsyn med selskabet.

Klageren blev pr. 1. januar 2009 ansat som ”statutair directeur”, som oversættes til administrerende direktør, i selskabet [virksomhed1] B.V. I henhold til ansættelseskontrakten skal klageren løbende aflægge rapport til generalforsamlingen, ligesom han er forpligtet til at rette sig efter de instruktioner og anvisninger, som er givet til ham af generalforsamlingen. Kontrakten indeholder ikke en nærmere specifikation af klagerens arbejdsopgaver, hvorimod den indeholder almindelige bestemmelser om løbende månedlig udbetaling af løn, optjening af feriedage med løn, løn under sygdom og lignende.

Retten bemærker, at klageren har underskrevet ansættelseskontrakten på egne vegne og på vegne af selskabet.

Endvidere bemærker retten, at det er sædvanligt, at et selskab, der ledes af en bestyrelse, ansætter en direktion til at forestå den daglige ledelse og på vegne af selskabet indgår en kontrakt hermed.

Det er således rettens opfattelse, at klageren varetager flere roller i selskabet, herunder bestyrelsesmedlem og direktion.

Af kommentarerne til artikel 16 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Holland fremgår følgende:

”Udfører bestyrelsesmedlemmet andet arbejde for selskabet, vil honoraret for dette sædvanligvist være omfattet af art. 15 eller art. 7.”

Dette er i overensstemmelse med kommentar 2 til artikel 16 i OECD’s modeloverenskomst, hvoraf fremgår, at et bestyrelsesmedlem i et selskab ofte også har andre hverv i selskabet. I de tilfælde finder artikel 16 ikke finder anvendelse på vederlag til en sådan person med hensyn til disse andre hverv.

Det er rettens opfattelse, at den udenlandske løn på 438.261 kr. er udbetalt til klageren i hans egenskab af administrerende direktør, og ikke i hans egenskab af bestyrelsesmedlem.

Det er endvidere rettens opfattelse, at rollen som administrerende direktør i selskabet udgør personligt arbejde i et tjenesteforhold. Der er herved henset til ansættelseskontraktens bestemmelser og vederlagets karakter.

Retten finder på baggrund heraf, at klageren ikke er omfattet af artikel 16 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1. juli 1996 indgået mellem Danmark og Holland.

Holland har derfor alene beskatningsretten til løn for arbejde udført i Holland, jf. artikel 15, stk. 1, 2. pkt.

Klageren har oplyst, at han ikke har udført arbejde for [virksomhed1] B.V. i Holland i indkomståret 2018.

Retten finder herefter, at klagerens indkomst kun kan beskattes i Danmark, jf. artikel 15, stk. 1, 1. pkt. Klageren er derfor ikke berettiget til lempelse i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.