Kendelse af 20-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 13-04-2023

Journalnr. 21-0088341

Klagen vedrører om klagerens virksomhed er drevet fra et fast driftssted i Danmark.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter den skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 med h.h.v. 109.244 kr. og 142.042 kr., som en konsekvens af ændringen vedrørende momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse vedrørende skattepligtsspørgsmålet.

Faktiske oplysninger

Klageren har i de omhandlende indkomstår været bosiddende i Litauen. Klageren er flyttet til Danmark den 18. december 2018 på adressen [adresse1], [by1], [by2].

Klageren har ifølge folkeregisteret tidligere boet i Danmark i perioden 6. marts 2006 – 14. august 2006 og 3. september 2007 – 10. september 2009. Klageren har i perioden 2010 – 2013 drevet rengøringsvirksomhed i Danmark med CVR-nr. [...1].

Fra 2015 har klageren registreret virksomheden som udenlandsk virksomhed med hjemsted i Litauen med navnet [person1] og virksomhedsregistreringen omfatter moms.

Fra 2019 har klageren været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], med CVR-nr. [...2] og virksomhedsregistreringen omfatter A-skat og moms.

Ifølge cvr.- registret er klageren ejer af virksomheden [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], med start 13. december 2019. Selskabets branche er almindelig rengøring i bygninger.

Arbejdet i rengøringsvirksomheden er udført i Danmark af ansatte fra Litauen.

Klageren har ikke løbende indsendt skatteregnskaber til de danske skattemyndigheder. Den 5. januar 2021 har klageren indsendt skatteregnskaber for 2016, 2017 og 2018.

Klageren har siden 2016 lejet lokaler på adressen [adresse1] og [adresse2], [by2] af [virksomhed3]. Lejen er uden moms. Der er ikke udarbejdet lejekontrakt på lejemålet vedr. [adresse2]. Der foreligger lejekontrakt vedr. klagerens leje af [adresse3], [by2] (150 m² Villa på gård), gældende fra 1. oktober 2018, med en månedlig leje på 7.500 kr.

Der foreligger regnskabs- og bogføringsmateriale for klagerens virksomhed for årene 2016-2018, i form af fakturalister, lønomkostninger, andre omkostninger, samt registreringsbeviser for 3 litauisk indregistrerede biler.

Det fremgår af klagerens fakturaliste for 2016 og 2017, at rengøringsvirksomheden har haft løbende ca. 40 private kunder og 8-10 virksomhedskunder. I 2018 var det ca. 110 privatkunder og 10-12 virksomhedskunder. Virksomheden har haft 6-8 ansatte i 2016, 8-9 ansatte i 2017 og 9-10 ansatte i 2018.

Det fremgår af virksomhedens lønregnskab (employee benefits), at klageren har opholdt sig i Danmark i 83 dage i 2016, 82 dage i 2017 og 162 dage i 2018.

Der foreligger regnskaber for klagerens rengøringsvirksomhed for 2016-2018:

2016 2017 2018

Omsætning 918.355 kr. 1.109.200 kr. 2.032.385 kr.

Varekøb -86.656 kr. -62.348 kr. -77.908 kr.

Direkte omkostninger -26.709 kr. -48.629 kr. -62.829 kr.

Lønninger i Litauen -629.121 kr. -833.831 kr. -1.346.411 kr.

Husleje -79.500 kr. -83.100 kr. -150.542 kr.

Varme, vand -21.572 kr. -34.937 kr.

Drift biler -65.522 kr. -72.226 kr. -239.474 kr.

Resultat 9.275 kr. -25.871 kr. 155.221 kr.

Der foreligger kontoudskrifter fra klagerens bankkonto i [finans1] for 2016-2018.

Der foreligger afgørelser af 20. august 2013 fra SKAT vedrørende klagerens skatteansættelser for 2011 og 2012. SKAT har statueret fast driftssted på baggrund af klagerens virksomheds aktiviteter hos [virksomhed4], idet der udføres rengøringsarbejde alle ugens hverdage 1,5-2 timer. Virksomheden har udelukkende haft omsætning i Danmark.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2016, 2017 og 2018 i forhold til de indberettede momsoplysninger med i alt 439.800 kr., idet en beregning ud fra de indsendte regnskaber udgør et større beløb. Skattestyrelsen har korrigeret virksomhedens skattepligtige resultat for 2017 og 2018 i forhold til de indsendte regnskaber. Endeligt har Skattestyrelsen pålagt virksomheden at betale i alt 1.646.285 kr. i manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har bl.a. anført:

”Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2018, og den indkomst, du har oplyst for 2016- 2018. Derudover har vi opgjort den A-skat og am-bidrag, som du burde have afregnet for samme periode.

Resultatet er, at du skal betale 439.800 kr. mere i moms, 1.646.285 kr. i A-skat og am-bidrag, og at din indkomst nedsættes med 145.650 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Vedrørende 2017:

Resultat af virksomhed i henhold til nu indsendte regnskab - 25.871 kr.

Tidligere ansat 275.000 kr. - 300.871 kr.

Vedrørende 2018:

Resultat af virksomhed i henhold til nu indsendte regnskab 155.221 kr.

Tidligere ansat 0 kr. 155.221 kr.

Moms

Yderligere tilsvar i henhold til punkt 2:

kvartal 2016 31.423 kr.
kvartal 2016 31.423 kr.
kvartal 2016 31.423 kr.
kvartal 2016 31.423 kr.

I alt 2016 125.693 kr.

halvår 2017 68.277 kr.
2. halvår 2017 68.277 kr.

I alt 2017 136.555 kr.

halvår 2018 88.776 kr.
halvår 2018 88.776 kr.

I alt 2018 177.552 kr.

A-skat og am-bidrag i henhold til punkt 3:

A-skat Am-bidrag I alt

2016 318.335 kr. 50.330 kr. 368.665 kr.

2017 421.918 kr. 66.706 kr. 488.624 kr.

2018 681.283 kr. 107.713 kr. 788.996 kr.

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden blev i 2010 registreret med cvr-nr. [...1] indtil 2013 og igen fra 2015 som en udenlandsk virksomhed med hjemsted i Litauen. Virksomheden er registreret med navnet [person1] og registreringsforholdet omfatter moms.

Efter at du flyttede til Danmark, har du været registeret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], som har cvr-nr. [...2]. Denne virksomhed har i 2019 været registreret for A-skat og moms.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Resultat af virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Da du ikke tidligere har oplyst om dit overskud af virksomhed for 2016, 2017 og 2018, har Skattestyrelsen fastsat dette skønsmæssigt til 250.000 kr. for 2016 og 275.000 kr. for 2017. For 2018 er der ikke fastsat et skønsmæssigt overskud af din virksomhed.

Du har oplyst, at du driver en rengøringsvirksomhed, der leverer sine ydelser i Danmark. Efter dine oplysninger udføres arbejdet af ansatte fra Litauen, der kun har haft midlertidigt ophold til Danmark i forbindelse med arbejdets udførelse.

Vi har den 5. januar 2021 modtaget regnskaber for 2016, 2017 og 2018. I disse er virksomhedens resultat opgjort til følgende:

2016 9.275 kr.

2017 -25.871 kr.

2018 155.221 kr.

1.2. Retsregler og praksis

Den skattepligtige skal medregne alle årets indtægter ved indkomstopgørelsen i henhold til stats- skattelovens § 4.

Udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 er man skattepligtig til Danmark, hvis man udøver et erhverv med et fast driftssted her i landet.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodningen herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i henhold til forslag af 17. juni 2021

De modtagne regnskaber medfører følgende ændring af indkomstansættelserne:

Vedrørende 2017:

Resultat af virksomhed i henhold til nu indsendte regnskab -25.871 kr.

Tidligere ansat 250.000 kr.

Indkomstnedsættelse 275.871 kr.

Vedrørende 2018:

Resultat af virksomhed i henhold til nu indsendte regnskab 155.221 kr.

Tidligere ansat 0 kr.

Indkomstforhøjelse 155.221 kr.

Det nu fremlagte regnskab for 2016 betragtes som en anmodning om at få overskud af virksomhed nedsat til 9.275 kr. i henhold til regnskabet fra det tidligere ansatte overskud på 250.000 kr. Da anmodningen vedrørende 2016 er fremsat den 5. januar 2021 er den fremsat senere end fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og kan derfor ikke imødekommes. Der er ikke oplyst om særlige omstændigheder, der kan give grundlag for genoptagelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

1.4. Dine bemærkninger

Du har ikke haft bemærkninger til det fremsendte forslag.

1.5. Vores bemærkninger og endelige afgørelse

Da du ikke har haft bemærkninger til det fremsendte ændringsforslag, træffes der afgørelse i overensstemmelse med dette.

2. Moms

(...)

3. A-skat og am-bidrag

(...)

Vores bemærkninger og endelige afgørelse

Da du ikke har haft bemærkninger til det fremsendte ændringsforslag, træffes der afgørelse i overensstemmelse med dette.”

Skattestyrelsen har i et høringssvar af 11. april 2022 i forbindelse med klagesagen bl.a. anført:

”[person1] er tilflyttet til DK fra Lithauen i 2006. Flytter tilbage til Lithauen i 2009 og returnerer til DK den 18. december 2018.

Bemærkninger til årsopgørelser:
2011	Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 26.897 kr. Overskydende skat på 64.178 kr.
2012	Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 5.838 kr. Overskydende skat på 64.209 kr.
2013	Ingen skattepligt – udgået af mandtal.
2014	Ingen skattepligt – udgået af mandtal.
2015	Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 173.734 kr. Restskat på 53.587 kr.
2016	Registreret som begrænset skattepligtig. Overskud af virksomhed: 250.000 kr.
2017	Registreret som begrænset skattepligtig. Årsopgørelse 1: Overskud af virksomhed på 275.000 kr. [person1] reager ikke på denne. Årsopgørelse 2: Underskud af virksomhed 25.871 i forbindelse med den verserende sag, hvor resultat af virksomhed nedsættes med 300.871 kr.
2018	Registreret som begrænset skattepligtig. Ingen årsopgørelse dannet før sagsbehandling. Årsopgørelse i forbindelse med verserende sag: Overskud af virksomhed: 155.221 kr.

I ændringsforslag af 20. august 2013 opgør Skat et overskud af det faste driftssted i Danmark til 163.200 kr. for 2011 og 149.600 kr. for 2012.

På grundlag af anmodning fra [person1] den 10. april 2014 genoptager Skat sagen, da der nu gives fradrag for de udgifter der er medgået til virksomheden i 2011 og 2012. På dette grundlag reduceres overskud af virksomhed til 26.897 kr. for 2011 og 5.838 kr. for 2012.

Ved vores sagsbehandling for 2017 og 2018 indgik den begrænsede skattepligtigt ikke som et særskilt emne alene af den grund, at [person1] var registreret som begrænset skattepligtig og med angivelse af overskud af virksomheden for de foregående år 2015 og 2016, hvor hun ikke havde gjort indsigelse over de fremsendte årsopgørelser, selvom der på årsopgørelserne var givet vejledning i, hvordan hun skulle forholde sig i tilfælde af, at hun måtte være uenig i de fremsendte årsopgørelser.

For 2016 og 2017 blev overskud af virksomhed ansat skønsmæssigt. Disse forslag blev fremsendt til adressen i Lithauen, og [person1] reagerede ikke på disse henvendelser. For taksationen for 2017 er anført en konkret begrundelse for, hvorfor [person1] blev anset for at være begrænset skattepligtig til Danmark.

Da [person1] i de tidligere år er anset for at være begrænset skattepligtig til Danmark og har accepteret dette, da hun ikke har reageret på henvendelserne vedrørende overskud af virksomhed, har vi ved sagsbehandlingen for 2017 og 2018 ikke haft selve skattepligtsdelen som et særskilt punkt.

Der vedlægges årsopgørelser for 2011-2018 og taksationen for 2016 og 2017.”

Skattestyrelsen har endvidere den 4. maj 2022 fremsat følgende bemærkninger til repræsentantens brev af 23. april 2022:

”Der er den 25. april 2022 anmodet om bemærkninger til rådgivers indlæg af 23. april 2022. Forholdene vedrørende 2011 og 2012 er ikke tillagt betydning i den konkrete sag, da [person1] efterfølgende for 2013 og 2014 ikke har anset sig for at være begrænset skattepligtig til Danmark.

Det må derfor antages, at forholdene i 2013 og 2014 har ændret sig i forhold til de tidligere år. For 2015 har [person1] angivet at være begrænset skattepligtig til Danmark, ligesom hun har accepteret de foreløbige fastsættelser for 2016 og 2017, hvor hun også anses for at være begrænset skattepligtig til Danmark. Hvilken baggrund hun har haft for igen at anse sig for at være begrænset skattepligtig til Danmark er ikke nærmere oplyst.

Sagsbehandlingen for 2017 og 2018 har således ikke taget nærmere stilling til, om driftsstedet er hos kunderne eller i [by1], idet man blot har accepteret, at [person1] har angivet at være begrænset skattepligtig til Danmark.”

De fremsendte bankkontoudtog er gennemset, og indbetalingerne på kontoen viser en blanding af erhvervs- og privatkunder i virksomheden.

Skattestyrelsen har den 5. januar 2023 afgivet følgende udtalelse:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 25. november 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen ændrer skattepligtig omsætning i overensstemmelse med de af skattestyrelsen forslåede ændringer vedrørende moms.

Se sag vedrørende moms med sagsnummeret [sag1] for videre.

Formelt

Bestemmelserne i § 26, stk. 2 om genoptagelse fordrer, at der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Sammenfattende er det vores vurdering, at et ønske om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 ikke opfylder det tidsmæssige krav, der er angivet i bestemmelsen om ordinær genoptagelse i SFL § 26.

For den videre skattemæssige bedømmelse af sagen, henviser vi til regelsættet, defineret i skatteforvaltningslovens § 27 omkring ekstraordinære genoptagelser.

Betingelserne som er angivet i regelsættet omkring ekstraordinær genoptagelse anses heller ikke for opfyldt.

Det bemærkes, at vi tiltræder Skatteankestyrelsens gennemgang og begrundelser i relation til skatteforvaltningslovens og at vi derfor ikke anser, at dette kan føre sagen til et andet resultat.

Skattestyrelsen endvidere ikke ansættelserne som være fortaget uretmæssigt eller at være ugyldige. Der er ikke begået sagsbehandlingsfejl ved sagsbehandlingen i 1. instans, der medfører ugyldighed.

Ligeledes kan det ikke antages, at afgørelsen materielt set er forkert eller lider af mangel på overholdelse eller henvisning til relevante retsregler, således at ansættelserne kan anses at være ugyldige.

Vi anser, at afgørelserne er truffet efter en konkret vurdering af sagen, herunder en skattemæssig vurdering. Vi vurderer, at sagens faktiske ej heller de tidsmæssige faktorer, ikke kan medføre at de foretagne ansættelser er ugyldige.

Vi konkluderer således, at kriterierne for ugyldighed ikke er opfyldt og Skattestyrelsen indstiller, set i forhold til de formelle regler, til sagens generelle fastholdelse.

Materielt

Skattemæssig vurdering af arbejdsudleje

Indledningsvist finder vi, at der ikke var tale om arbejdsudlejeforhold i sagen vedrørende de ansatte, og således skal regelsættet vedrørende arbejdsudleje ikke finde anvendelse her.

Der er i sagen tale om arbejde udført i Danmark. Vi finder, at Klager havde litauiske ansatte, disse udførte arbejder her i landet som led i et ansættelsesforhold med Klagers danske virksomhed / faste driftssted, og de ansatte blev aflønnet fuldt ud herfor af Klager.

Vi bemærker, at arbejdet udelukkende blev udført for og via Klagers virksomhed her i landet. Yderligere blev diverse materiel stillet til rådighed af Klager for at arbejdet kunne udføres af de ansatte.

Således er vores skattemæssige vurdering af sagen, at om reglerne for arbejdsudleje ikke skal finde anvendelse.

Skattemæssig vurdering af fast driftssted

Den danske kildeskattelovs § 2 hjemler begrænset skattepligt her til landet ved udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.

Ved et fast driftssted forstås et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

Vores vurdering er, at Klager har haft fast driftssted her i landet, herunder at Klager har haft rådighed over de lejede lokaler beliggende på [adresse2] i [by2]. Vores vurdering er, at lejemålet har fungeret som et fast driftssted, herunder at det også skattemæssigt er at betragte som et fast driftssted her i landet.

Vi lægger vægt på sagens oplysninger, herunder vægtes også det forhold, at Klager ikke faktuelt har afkræftet formodningen, om fast driftssted her i landet.

Vi henviser for videre til SKM 2019.185 ØLR, Kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 4 og til dobbeltoverenskomstens artikel 5, stk. 6. (samme som i OECD’s modeloverenskomst)

Skattestyrelsen fastholder, at der har været fast driftssted i Danmark og der deraf følgende pligt til at opgive indkomst herunder at afregne skatter og afgifter til Danmark.

Skattepligtig omsætning

Vi bemærker, at det fastholdes, at den skattemæssige ansættelse for indkomståret 2016 ikke ændres jævnfør redegørelse herfor. Se ovenfor.

Tidligere i sagsbehandlingen er de modtagne regnskaber lagt til grund for de foretagne ændringer til de opgjorte skattepligtige overskud pr. indkomstår. I fortsættelse af dette opgørelsesprincip, har vi opgjort følgende ændringer.

Idet der skal være konneksitet mellem det foreslåede, ændrede skattepligtige beløb til de foreslåede ændringer vedrørende beregnet moms, foreslår vi følgende ændringer til de foreslåede skattepligtige omsætninger:

	Indkomståret 2017	Indkomståret 2018
Tidligere medregnet omsætning	1.109.200 kr.	2.032.385 kr.
Korrigeret omsætning gr. momsopgørelse	999.956 kr.	1.890.343 kr.
Nedsættelse af skattepligtig omsætning	-109.244 kr.	-142.042 kr.

”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og forhøjelserne skal annulleres.

Klagerens repræsentant har bl.a. anført:

”(...)

Påstand:

Forhøjelserne skal annulleres.

Anbringende:

ugyldighed

Fakta og problemstilling:

[person1] har for årerne 2016-2019 været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, hvor hun har drevet et rengøringsfirma/vikarfirma med udlejning af rengøringspersonale til danske virksomheder og privatpersoner.

Virksomheden har haft et dansk se-nummer(momsnummer) [...1].

Virksomheden har ikke haft fast driftssted i Danmark, da alt ledes fra Litauen.

Virksomheden har kun haft personale fra Litauen, der har under arbejdsopholdet i Danmark, har opholdt sig mindre end 183 dage i Danmark – og dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.

Danske virksomheder er blevet faktureret med omvendt moms – og privatpersoner er blevet faktureret med dansk moms.

Anbringende:

Skattestyrelsens afgørelse vil være rigtig, hvis [person1] havde boet i Danmark, eller virksomheden havde haft fast driftssted i Danmark.

Der er således ikke hjemmel til at kræve, at virksomheden skal betale dansk a-skat m.v. for medarbejdere, der bor i Litauen.

Virksomhedsoverskuddet skal heller ikke beskattes i Danmark. (...)”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten bl.a. anført:

•	Skattestyrelsens afgørelse lider af en alvorlig begrundelsesmangel, der medfører ugyldighed. Det fremgår ikke af afgørelsen, med hvilken begrundelse der er statueret fast driftssted.
•	Klagen vedrører også spørgsmålet om gentagelse af skatteansættelsen for 2016, men i princippet hovedsageligt om, hvorvidt der har været fast driftssted i Danmark.
•	Klageren forklarede, at hun fra 2016 lejede [adresse2], [by2].

Der foreligger ingen lejekontrakt på dette lejemål. Hun har forgæves forsøgt, at få en lejekontrakt fra udlejeren. Der er tale om erhvervsbygninger. Lejemålet var ca. 120 m2 i 3 rum, og hun brugte det til indkvartering af medarbejdere til at udføre rengøring for hendes virksomhed. Hun havde ikke kontor eller anden form for virksomhedsadministration i lejemålet. Hun opholdt sig også selv i kortere perioder ifm. rengøringsjob. Ingen ansatte var der i længere perioder, da de havde familie og boliger i Litauen. Alle ophold under 6 måneder.

•	Klagerens repræsentant henviste til en tidligere afgørelse (2014) fra SKAT efter en kontrol af virksomheden i 2011-2012. Det aftaltes, at Skatteankestyrelsen fremskaffer denne afgørelse og sender den til repræsentanten.

Klagerens repræsentant har den 23. april 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens svar af 11. april 2022:

”Det reelle:

Jeg forstår Skattestyrelsens standpunkt således, at man i afgørelse af 20. august 2013 statuerer fast driftssted i Danmark fordi medarbejderne i firmaet ([virksomhed5]) vedvarende gør rent hos [virksomhed4].

Det er således kun indtægterne fra [virksomhed4], der bliver beskattet i Danmark. Indtægter fra andre danske kunder medregnes ikke.

Det er korrekt at arbejde hos en kunde kan statuere fast driftssted – og dermed dansk beskatning. Det kræver dog, at der er tale om entreprisearbejde og ikke arbejdsudleje. I lovbemærkningerne til kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 skrives (egen understregning):

“Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.”

Medmindre Skattestyrelsen gør gældende, at [virksomhed4] på permanent basis har udliciteret hele rengøringsopgaven til [virksomhed5], der tillige hæfter for fejl og mangler, er der således ikke basis for at statuere fast driftssted hos [virksomhed4].

Uden nærmere holdepunkter kan Skattestyrelsen ikke komme med disse antagelser. Det vil kræve en skriftlig kontrakt og mere kendskab til de faktiske forhold.

Der kan også henvises til TfS 2013, 128 Skatterådet.

”Aktiviteterne anses ikke i relation til arbejdsudlejereglerne - for outsourcet, fordi de ikke er udskilt på mere permanent basis, men blot udføres midlertidigt på kontrakt af en udenlandsk virksomhed”

Skattestyrelsen kendelse af 8. juli 2021 ligner således en svipser.

Kendelsen må være baseret på to fejlagtige fakta-antagelser. For det første, at hele omsætningen vedrører [virksomhed4]. For det andet, at der ikke er tale om arbejdsudleje.

Det formelle:

Skattestyrelsen kendelse af 8. juli 2021 tilkendegiver ikke, hvorfor der er fast driftssted i Danmark i 2016-2018– og hvor det faste driftssted i givet fald skulle være.

Det er således uklart om det faste driftssted anses for at være hos kunderne eller på [adresse3], [by1] [by2].

Det bemærkes, at adressen [adresse3], [by1] [by2] kun blev anvendt som en overnatningsadresse for de udlejede personer – og derfor ikke kan statuere fast driftssted.

SKATs afgørelse af 20. august 2013 må også forstås således, at SKAT ikke mener der er fast driftssted på [adresse3], [by1] [by2].

Da aktiviteten ikke har været ændret, må antagelsen være, at SKAT ikke har skiftet standpunkt. Altså der er fast driftssted hos kunden [virksomhed4] - men ikke hos de andre kunder.

Da dette ikke fremgår af begrundelsen, og tillige er væsentligt, er afgørelsen ugyldig.”

Repræsentanten har fastsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Jeg skal hermed kommentere kontorindstilling af 14. juni 2022 – og tillige fastholde anmodningen om retsmøde.

Fakta

[person1] har været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, hvor hun har drevet et rengøringsfirma/vikarfirma med udlån af rengøringspersonale til danske virksomheder og privatpersoner.

Rengøringen i Danmark er sket i to perioder. Perioden 2010-2011 og fra 2015-2019.

Virksomheden har kun haft personale fra Litauen, der under arbejdsopholdet i Danmark har opholdt sig mindre end 183 dage i Danmark – og dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.

SKATs tidligere afgørelse (år 2010 og 2011

I SKATs afgørelse af 20. august 2013 meddeler SKAT, at [person1] rengøringsvirksomhed har haft begrænset fast driftssted i Danmark i 2011 og 2012.

Man statuerer fast driftssted hos kunden [virksomhed4] med henvisning til, at rengøringen hos denne ene kunde er så intensiv og kontinuerlig, at det undtagelsesvist udgør et fast driftssted. Der gøres rent ca. 2 timer på hverdage og 7 timer om lørdagen.

Indtægten fra [virksomhed4] skal derfor beskattes i Danmark, men ikke indtægterne fra de øvrige rengøringskunder i Danmark.

SKAT skriver således i afgørelsen:

”Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at på baggrund af de foreliggende oplysninger, er det vurderet, at virksomhedens indtægter fra andre arbejdssteder i Danmark ikke er omfattet af betingelserne i artikel 5, stk. 1, hvorfor der for disse ikke

kan statueres fast driftssted. Indtægterne herfra er derfor ikke omfattet af den begrænset skattepligt. Såfremt SKAT havde vurderet at du havde drevet din virksomhed fra Danmark, f.eks. fra adressen [adresse4], [by2], hvor du har lejet en lejlighed til dine ansætte, så havde alle indtægter fra Danmark været skattepligtig til Danmark”

Man statuerer ikke fast forretningssted efter momslovgivningen, hvorfor der ikke foretages momsregulering.

År 2015:

I 2015 tror Klager, at hun skal betale dansk indkomstskat af indtægterne fra Danmark – selvom der ikke er fast driftssted i Danmark, hvorfor hele overskuddet fejlagtig selvangives i Danmark.

SKATs nuværende afgørelse:

Indkomstskat:

Den. 8. juli 2021 fremsender SKAT en ny afgørelse, hvor man vil beskatte al rengøringsindkomst fra Danmark for 2016-2018 med henvisning til, at der er fast driftssted i Danmark.

Der gives ingen begrundelse hvorfor Klager skulle have fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter hele indtægten fra Danmark. Ifølge sagsbehandleren [person2] fra Skattestyrelsen er der sket det tekniske, at virksomheden ophører med dansk aktivitet i 2013, hvorfor momsregistreringen m.v. afmeldes.

I 2015 begynder virksomheden igen at have rengøringsaktivitet i Danmark – og [person1] anmoder om, at SE-nummeret genåbnes for moms. Ved en fejl bliver virksomheden tillige registreret med fast driftssted i Danmark – sandsynligvis fordi virksomheden tidligere har haft fast driftssted i Danmark. SE-nummeret[...1] er dog kun åbnet for moms.

Grundet fejl-registreringen med fast driftssted i Danmark antog sagsbehandleren ([person2]) som en selvfølgelighed, at alle indtægterne i virksomheden var omfattet af fast driftssted. Problematikken omkring fast driftssted i Danmark er således ikke blevet behandlet i forbindelse med genindtræden af rengøringsaktiviteten i Danmark i 2015.

Momsmæssigt:

Fast forretningssted efter momslovgivningen er ikke nævnt.

Fast driftssted (indkomstskat):

Der er enighed om, at hvis rengøringsarbejdet har fast driftssted i Danmark, der omfatter alt rengøringsarbejdet, er SKATs afgørelse af 8. juli 2021 korrekt – så vidt angår indkomstskatter.

Virksomheden har registreringsadresse på [adresse2], [by1] [by2]. På samme måde som den tidligere adresse [adresse4], [by2], er det blot en adresse, hvor rengøringspigerne kan overnatte, når de midlertidigt gør rent i Danmark.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 20. august 2013 meddelt, at en sådan adresse ikke udgør noget fast driftssted, hvilket der er enighed om.

Fast forretningssted (momsmæssigt):

Der er enighed om, at hvis der fast forretningssted efter momslovgivningen, der omfatter alt rengøringsarbejdet, er SKATs afgørelse af 8. juli 2021 korrekt momsmæssigt.

Fast forretningssted momsmæssigt er ikke det samme som fast driftssted efter OECDmodeloverenskomst, jf. EU-domstolens afgørelse (C-210/04), hvor EU-domstolen skriver:

“Hvad angår OECD's modeloverenskomst skal det fastslås, at den er uden relevans, for så vidt som den vedrører direkte beskatning, mens moms er en indirekte skat.” Begrebet “fast driftssted” i OECD's forstand, og dermed også OECD's fortolkningsbidrag i forbindelse med begrebet, er altså ifølge EU-domstolen irrelevant ved fortolkningen af momsretten”

Udenlandske selskaber/virksomheder kan således godt have fast driftssted i Danmark – uden det har betydning momsmæssig – altså uden der er fast forretningssted momsmæssigt, jf. momslovens § 16, stk. 4.

I sag C-190/95 meddeler EU-domstolen, at et fast forretningssted momsmæssigt kræver, at der på stedet er ledelsespersonale, der på permanent basis kan indgå bindende kontrakter – og selvstændigt levere ydelsen.

Der kan også henvises til SKM2015.41 hvor Skatterådet meddeler, at der var fast driftssted i Danmark skattemæssigt, men ikke momsmæssigt, da stedet i Danmark ikke havde personale på permanent basis, der kunne godkende kunde og indgå bindende kontrakter.

Der kan tillige henvises til SKM2015.634 – hvor det skulle vurderes om der kunne statueres fast driftssted hos kunden. Skatterådet meddelte, at der var fast driftssted skattemæssigt, men ikke momsmæssigt.

Det kræver således væsentlig mere at statuere fast forretningssted momsmæssigt end Skattemæssigt.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (fast driftssted):

Indkomstskatter:

Skatteankestyrelsen gør gældende, at der er fast driftssted på adressen [adresse2], [by1] [by2]. Til støtte for dette synspunkt fremføres følgende:

1. Den erhvervsmæssig rengøring foregår i Danmark

2. Man antager klager har været i Danmark i et ikke uvæsentligt antal dage i perioden 2016-2018.

3. klageren i hvert fald delvist har ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kan betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed.

Ud fra disse 3 fakta-betragtninger opstiller Skatteankestyrelsen en formodning for, at virksomheden ledes fra [adresse2], [by1] [by2].

Klager var i Danmark typisk for at gøre rent, når en af rengøringspigerne var syge.

Momsmæssigt:

Det momsmæssige er slet ikke behandlet i kontorindstillingen.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (arbejdsudleje)

Ifølge Skatteankestyrelsen er der ikke tale om arbejdsudleje af følgende 2 grunde:

1. den overordnede ledelse af arbejdet, efter de foreliggende oplysninger, påhviler klagerens virksomhed

2. arbejdsredskaber, materiel, biler og rengøringsprodukter stilles til rådighed af klagerens virksomhed.

Anbringender:

Ad fast driftssted:

Formalia:

Henset til, at Skattestyrelsens afgørelse er baseret på en fejlregistrering, er det mærkeligt, at Skatteankestyrelsen ikke statuerer ugyldighed. Skattestyrelsen begrunder ikke, hvorfor der skulle være fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter alle indtægterne.

Klager har anmodet om en registrering uden fast driftssted i Danmark og tillige selvangivet som om der ikke var fast driftssted i Danmark. Klager må som minimum være berettiget til at få en forklaring fra Skattestyrelsen på, hvorfor der er fast driftssted i Danmark, der tillige omfatter alle indtægterne.

Alternativt burde Skatteankestyrelsen sende sagen tilbage til Skattestyrelsen til fornyet vurdering.

Det fremgår heller ikke af afgørelsen, hvorfor der fast forretningssted momsmæssigt.

Det reelle:

Vi er enige i Skatteankestyrelsens 3 fakta-antagelser, men kan ikke se, at man ud fra dette kan opstille en formodning for, at virksomheden ledes fra [adresse2], [by1] [by2]. Dette er heller ikke korrekt – og heller ikke den konklusion SKAT tidligere er kommet frem til.

På kontormødet hos Skatteankestyrelsen har klager også gentaget, at der ikke foregår virksomhedsadministration fra adressen. Det fremgår også af lejekontrakten, at lejemålet kun er til privat beboelse.

Klager, der er lederen af virksomheden, har sit primære ophold i Litauen (75 % af tiden).

Bogføringen, lønudbetalingen, ansættelse, afskedigelse, og markedsføringen m.v. foregår således udelukkende i Litauen.

I den internationale skatteret opererer man ikke i små-perioder. Man kan således ikke sige, at i uge 7, 19 og 21 ledes virksomheden fra Danmark og resten af tiden fra Litauen. Hvis virksomheden indenfor en 6 måneders periode i overvejende grad ledes fra Litauen, er det Litauen der udelukkende tilskrives ledelsesfunktionen.

Der er heller ikke personer i Danmark, der kan indgå kontrakter med bindende virkning for virksomheden i Litauen. Momsmæssigt er der utvivlsomt ikke fast forretningssted i Danmark, jf. SKM2015.634 og SKM2015.41

Ad Arbejdsudleje:

Formalia:

Henset til, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til arbejdsudleje i sin afgørelse, burde man sende sagen tilbage til Skattestyrelsen.

Det reelle:

Skatteankestyrelsens fakta-antagelser er forkerte. Alle arbejdsredskaber stiles til rådighed af hvervgiver – bortset fra bilen.

Overvågningen af arbejdet varetages også af klienten, der ringer til Klager, hvis arbejdet ikke er ordentligt. Kunderne skal således selv overvåge, om arbejdet er gjort ordentligt.

Højesteret har i sin seneste afgørelse (Højesteretsdom af 29. november 2021 (BS-[...]- HJR) udvidet området for arbejdsudleje.

Det skulle vurderes om udenlandske arbejdere, der skulle foretage okulation på en dansk planteskole som et led i produktion af roser og frugttræer, var arbejdsudlejet.

Fakta var følgende:

1.) den overordnede ledelse af arbejdet påhvilede det udenlandske selskab

2.) den udenlandske virksomhed stillede alle arbejdsredskaber til rådighed

3.) den udenlandske virksomhed var ansvarlig for arbejdsresultatet

4.) den udenlandske virksomhed varetog lønudbetalingerne, afskedigelse og ansættelse

5.) det var kontraktligt formuleret som entreprise

6.) arbejdet foregik fysisk på den danske planteskole

Højesteret fremhævede følgende:

1.) at der var tale om simpelt rutinepræget arbejde, hvor risikoen for at ifalde ansvar var beskeden

2.) at det var en støttefunktion til hvervgivers produktion

3.) at arbejdet blev udført på planteskolen som dermed reelt havde kontrollen og ansvaret for arbejdsstedet

Ifølge Højesteret var det derfor arbejdsudleje. Det samme gør sig gældende ved rengøring.

I lovbemærkningerne til kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 skrives (egen understregning)

Rengøring er en naturlig del af den almindelige drift af virksomheden, hvorfor rengøringspersonale altid anses for indlejet. Er arbejdsgiveren ikke dansk – og er personalet ikke skattepligtig til Danmark, skal reglerne omkring arbejdsudleje altid anvendes.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 5. januar 2023:

”Jeg skal hermed kommentere udtalelse af 6. januar 2023 (indkomstskat).

Fast driftssted:

Skattestyrelsen mener der er fast driftssted i Danmark på adressen [adresse2], [by1] [by2]. Skattestyrelsen henviser til SKM2019.185 ØLR, men henviser ikke til de fakta man tillægger betydning.

I SKM2019.185 ØLR var der tale om en polsk håndværkervirksomhed, der havde aktivitet i Danmark.

I Danmark havde virksomheden en lejlighed til indkvartering af de polske håndværkere.

Spørgsmålet var herefter om lejligheden også delvist blev anvendt som lokalt hovedkontor for virksomheden i Danmark i sådan et omfang, at der var fast driftssted i Danmark.

Østre Landsret sagde ja med henvisning til følgende 7 forhold:

Den polske direktør var i Danmark ca. 14 dage om måneden.
Ved hver ny opgave var den polske direktør i Danmark
Der var etableret fastnettelefon på adressen.
Nummeret på fastnettelefonen blev brugt som kundenummer
Der var bredbånd på adressen
Der var stationær computer på adressen
På hjemmesiden fremgik det, at virksomheden kunne kontaktes via det danske fastnettelefonnummer

Ingen af disse 7 forhold gør sig gældende i nærværende sag, hvorfor det er en dårlig afgørelse at henvise til.

Vi vil derimod henvise til LSR af 11.08.2022 Journalnr. 19-0050040:

Der var også tale om en polsk håndværkervirksomhed, der have lejet et kontor i Danmark, der blev anvendt til indkvartering af de polske håndværkere.

Landsskatteretten lagde til grund, at lejemålet primært var anvendt til indkvartering af ansatte. Til støtte for dette synspunkt fremhævede Landsskatteretten, at denne fakta-påstand virkede troværdigt – og Skattestyrelsen ikke havde påvist noget utroværdigt herved.

Tilsvarende i Landsskatterettens afgørelse af 13.04.2021 journalnr. 15-0919863, hvor Landsskatteretten også kom frem til, at lejligheden primært var anvendt til indkvartering af ansatte.

Vi henviser tillige til SKM2017.460 Byretten.

Afgørelserne understreger også, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden, hvis myndigheden vil gøre gældende, at lejligheden i Danmark anvendes til andet end privat indkvartering for medarbejderne.

Skal adressen [adresse2], [by1] [by2], statuerer fast driftssted kræver det løbende ledelsesaktivitet fra adressen, hvilket ikke er tilfældet.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han gjorde således gældende, at afgørelsen er ugyldig og som minimum bør hjemvises. Han anførte bl.a., at SKAT i momssagen ikke har behandlet og begrundet ændringen. Repræsentanten henviste til SKAT’s afgørelse i 2013 for klageren, hvor SKAT ikke har statueret fast driftssted fra [adresse4], [by2]. Repræsentanten gjorde gældende, at forholdene ikke har ændret sig i forhold til 2016-2018, og klageren må kunne støtte ret på SKAT’s tidligere afgørelse ud fra et forventningsprincip. Han oplyste, at der er indeholdt/betalt skat i Litauen.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at vurderingen af fast driftssted skattemæssigt ikke er den samme vurdering i forhold til det momsmæssige. Der skal mere til momsmæssigt for at statuere fast driftssted.

Til støtte for, at der er tale om arbejdsudleje gjorde repræsentanten gældende, at det er virksomhedens kunder, der stiller materiel til rådighed. Klageren forklarede, at lejemålet på [adressen] udelukkende blev anvendt til ophold og overnatning for hendes ansatte i rengøringsvirksomheden. Hun administrerede ikke virksomheden fra denne adresse, men fra Litauen. Hun havde ingen hjemmeside eller telefon.

I relation til Skattestyrelsens afgørelse i 2013 vedrørende fast driftssted hos kunden [virksomhed4] oplyste klageren, at der ikke foreligger en kontrakt med [virksomhed4].

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, dog med nedsættelse af den skattepligtige indkomst, som følge af ændringen af momstilsvaret, jf. nedenfor. Skattestyrelsen lagde især vægt på, at klageren for 2016 (retteligt 2015) har selvangivet som begrænset skattepligtig. Ud fra en konkret vurdering er der tale om, at klagerens virksomhed er drevet fra et fast driftssted i Danmark, og klageren har ikke afkræftet formodningen herfor.

Genoptagelse for 2016 kan ikke finde sted, idet de tidsmæssige krav i skatteforvaltningsloven ikke er overholdt.

Skattestyrelsen fandt ikke, at deres afgørelse var ugyldig, idet der i afgørelsen er henvist til retsregler og der er ikke begået sagsbehandlingsfejl.

I forhold til momsdelen indstillede Skattestyrelsen, at der sker en nedsættelse af forhøjelsen af momstilsvaret fra 439.800 kr. til 351.840 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af indkomståret 2016

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, at en skattepligtig der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Uanset fristerne i § 26 kan ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Det må lægges til grund, at klageren har den 5. januar 2021 i forbindelse med indsendelse af regnskab for virksomheden til Skattestyrelsen har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016. Anmodningen om genoptagelse er således indsendt efter fristen for at anmode om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at der er grundlag for at pålægge Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2016. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ses således ikke for opfyldt.

Ugyldighed

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet der ikke er anført en begrundelse for, at klageren skulle drive virksomhed med fast driftssted i Danmark.

Det fremgår af forvaltningsloven § 22, at en skriftlig afgørelse, skal være ledsaget af en begrundelse. Ifølge forvaltningsloven § 24 skal begrundelsen indeholde en henvisning til retsregler, samt om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har henvist korrekt til retsregler.

Retten bemærker herved, at klageren for indkomståret 2015 har selvangivet overskud af virksomhed. Da klageren har bopæl i udlandet, har klageren modtaget en årsopgørelse for 2015, hvor hun er ansat som begrænset skattepligtig. Da klageren ikke har gjort indsigelser overfor ansættelsen som begrænset skattepligtig, har Skattestyrelsen med rette taget udgangspunkt i, at klageren fortsat er begrænset skattepligtig for 2016 og senere indkomstår. Efter Skattestyrelsen har påbegyndt sagsbehandlingen/kontrollen af indkomstårene 2016-2018, har klageren den 4. januar 2021 selvangivet resultat af virksomheden. Da klageren således også for 2016 har selvangivet som begrænset skattepligtig, har Skattestyrelsen ikke haft anledning til at undersøge forholdet omkring begrænset skattepligt nærmere.

På denne baggrund finder retten ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af manglende begrundelse.

Arbejdsudleje

Det fremgår af reglerne om arbejdsudleje i kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.”

Landsskatteretten finder, at klagerens litauiske ansatte ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Retten lægger vægt på, at den overordnede ledelse af arbejdet efter de foreliggende oplysninger påhviler klagerens virksomhed, samt at biler stilles til rådighed af klagerens virksomhed, ligesom klagerens virksomhed afholder udgifter til rengøringsprodukter. Retten finder, at der er tale om almindelig selvstændig virksomhed, som leverer ydelser med udenlandske ansatte i et tjenesteforhold med klagerens virksomhed. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke tale om udlejning af ansatte til danske virksomheder som hvervgivere, som betaler for leje af arbejdstagere både til personerne og til klagerens virksomhed. Klagerens virksomhed betaler derimod hele lønnen til de ansatte i virksomheden.

Skattepligt

Personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og som udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Danmark har kun beskatningsretten til et fast driftssted i Danmark, såfremt der er tale om et driftssted i henhold til den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og hjemlandet, jf. Østre Landsrets dom af 12. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.185.ØLD.

Begrebet ”fast driftssted” skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, samt OECD’s modeloverenskomst. Definitionen er den samme i de to overenskomster.

I henhold til artikel 5, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, betyder udtrykket ”fast driftssted”, et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Ifølge artikel 5, stk. 2 omfatter udtrykket ”fast driftssted” navnlig et sted hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted m.v.

Det fremgår af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2014, at et fast driftssted anses for at være et fast forretningssted, hvorfra et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvist. Det vil sige et sted med indretning af lokaler, maskiner eller udstyr, og stedet skal være etableret med en vis grad af varighed. Udøvelsen af foretagendets virksomhed fra det faste driftssted, vil sædvanligvis sige, at personer, der er afhængig af foretagendet, udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende. Det faste driftssted skal være en væsentlig og betydelig del af foretagendets virksomhed i sin helhed.

Landsskatteretten finder, at det må lægges til grund, at virksomheden har haft et fast sted til rådighed i Danmark i form af de lejede lokaler på [adresse2], [by1], [by2].

Ved denne vurdering har retten især lagt til grund, at virksomhedens ydelser udelukkende udføres i Danmark. Klagerens virksomhed udfører således ikke arbejde i Litauen. Retten finder, at klagerens virksomhed har mest tilknytning til Danmark. Retten har derudover lagt til grund, at klageren har opholdt sig i Danmark i et ikke uvæsentligt antal dage i 2016-2018, hvor det må antages, at det har været nødvendigt at drive virksomheden.

Retten finder efter en konkret vurdering af sagens oplysninger, herunder virksomhedens karakter, at der er skabt en formodning for, at virksomhedens lejemål på [adresse2], [by1], [by2], har fungeret som et fast forretningssted, hvorfra klageren i hvert fald delvist har ledet, styret og koordineret virksomhedens aktiviteter i Danmark, og at denne styrende virksomhed ikke kan betragtes som forberedende eller hjælpende virksomhed.

Klageren har ikke på det foreliggende grundlag afkræftet denne formodning, og retten finder således, at virksomheden i de pågældende indkomstår har haft fast driftssted i Danmark, i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, refereret i SKM2019.185.ØLR.

De af repræsentant anførte afgørelser på området omkring fast driftssted er konkret begrundede, og kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår SKAT’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2011 og 2012, finder retten, at denne ikke har givet klageren en retsbeskyttet forventning for de efterfølgende indkomstår, allerede fordi det ikke kan lægges til grund, at der er taget stilling til præcis det samme grundlag og de samme forhold.

Retten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst for 2017 med 109.244 kr. og for 2018 med kr. 142.042 kr., jf. Skattestyrelsens udtalelse af 5. januar 2023. Der er tale om en konsekvensændring af virksomhedens skattepligtige overskud, som følge af ændringer i opgørelsen af momstilsvaret i sagen [sag1] vedrørende virksomhedens salgsmoms overfor erhvervskunder.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår skattepligtsspørgsmålet.