Kendelse af 29-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 21-0087835

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Løn [virksomhed1] ApS	0 kr.	69.811 kr.	69.811 kr.
Sletning af A-skat m.v.	Ja	Nej	Nej
Beløb modtaget fra [virksomhed1] ApS	57.809 kr.	0 kr.	0 kr.
Værdi af fri bil	66.436 kr.	0 kr.	66.436 kr.
Værdi af fri befordring	45.544 kr.	0 kr.	45.544 kr.
Ulovligt aktionærlån	45.404 kr.	0 kr.	45.404 kr.
Indsætning på bankkonto	560.934 kr.	0 kr.	560.934 kr.
Indkomståret 2018
Løn [virksomhed1] ApS	0 kr.	383.959 kr.	383.959 kr.
Sletning af A-skat m.v.	Ja	Nej	Nej
Beløb modtaget fra [virksomhed1] ApS	192.694 kr.	0 kr.	0 kr.
Værdi af fri bil	132.990 kr.	0 kr.	132.990 kr.
Værdi af fri befordring	38.311 kr.	0 kr.	38.331 kr.
Indsætning på bankkonto	45.785 kr.	0 kr.	45.785 kr.
Indkomståret 2019
Værdi af fri bil	132.954 kr.	0 kr.	132.954 kr.
Værdi af fri befordring	34.413 kr.	0 kr.	34.413 kr.
Indsætning på bankkonto	36.050 kr.	0 kr.	36.050 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har kontrolleret klagerens skatteforhold herunder de selskaber, som klageren har været involveret i.

Klageren har været involveret i selskaberne, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. Klageren har været hovedanpartshaver i selskaberne.

[virksomhed2] ApS blev stiftet af klageren den 13. juni 2016 og har branchekoderne 477700, Detailhandel med ure, smykker og guld- sølvvarer og 952500, Reparation af ure, smykker og guld- og sølvvarer.

[virksomhed2] ApS drives for adressen [adresse1], [by1]

[virksomhed3] ApS er stiftet af klageren den 5. august 2013 og blev erklæret konkurs 3. februar 2021.

Selskabet var registreret med branchekoden 477700, Detailhandel med ure, smykker og guld- sølvvarer og drev forretning fra adressen fra [adresse2], [by1].

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 haft et ansættelsesforhold i [virksomhed1] ApS. Selskabet har indberettet for 2017 indberettet A-indkomst på 69.811 kr. og for 2018 383.959 kr.

Klageren har i øvrigt i 2017 haft A-indkomst på 328.9059 kr. fra [virksomhed2] ApS, 22.918 kr. fra [virksomhed4] ApS, 212.432 kr. fra [virksomhed5] ApS og 180.432 kr. fra [virksomhed6] ApS.

I 2018 har klageren i øvrigt haft A-indkomst på 298.864 kr. fra [virksomhed2] ApS.

Fra Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende om de faktiske forhold:

Løn fra [virksomhed1] ApS

Du er i 2017 og 2018 registreret med lønoplysninger fra [virksomhed1] ApS, cvr. [...3]. Følgende lønoplysninger er registreret i eIndkomst:

2017

Lønperiode	Dispositionsdato	Indberet- ningsdato	Bidragspligtig A-indkomst	Indeholdt A-skat	Indeholdt AM-bidrag	ATP	Antal timer
November	30-11-2017	04-12-2017	34.905,35	12.844	2.792	284	160
December	29-12-2017	10-01-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
December	29-12-2017	16-01-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
December	29-12-2017	16-01-2018	-34.905,35	-12.844	-2.792	-284	-160

69.810,70 25.688 5.584 568 320

Nettoløn (efter A-skat og AM-bidrag) for 2017 udgør, kr. 38.539.

2018

Lønperiode	Dispositionsdato	Indberet- ningsdato	Bidragspligtig A-indkomst	Indeholdt A-skat	Indeholdt AM-bidrag	ATP	Antal timer
Januar	29-01-2018	01-03-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Februar	28-02-2018	06-03-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Marts
April	28-04-2018	01-05-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Maj	28-05-2018	31-05-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Juni	28-06-2018	31-07-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Juli	28-07-2018	31-07-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
August	28-08-2018	18-10-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
September	28-09-2018	18-10-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
Oktober	28-10-2018	30-10-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
November	28-11-2018	27-11-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160
December	28-12-2018	21-12-2018	34.905,35	12.844	2.792	284	160

383.958,85 141.284 30.712 3.124 1.760

Nettoløn (efter A-skat og AM-bidrag) for 2018 udgør, kr. 211.963, og nettoløn for perioden 01.11.2017 – 31.12.2018 udgør, kr. 250.502.

Med henblik på kontrol af de indberettede lønninger, har Skattestyrelsen forsøgt at få kontakt til [virksomhed1] ApS. Det har imidlertid ikke været muligt at komme i kontakt med selskabet, hvorfor Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale, herunder time-/dagsedler, der kan underbygge selskabets lønindberetninger.

Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed1] ApS har indberettet fiktive lønninger for en række lønmodtagere. Dette begrundes med,

?	at de indberettede udbetalte lønninger ikke fremgår som hævninger på selskabets bank- konto
?	at der ikke ses at være foretaget kontante hævninger på selskabets bankkonto til dækning af kontant løn
?	at [virksomhed1] ApS i 2018 ikke har afholdt driftsudgifter, der vil være sædvanlige i virksomheder med ansatte, såsom personaleudgifter, udgifter til arbejdstøj m.v.
?	at [virksomhed1] ApS ikke har foretaget rettidige indberetninger til eIndkomst
?	at [virksomhed1] ApS ikke har afregnet hverken A-skat eller AM-bidrag til Skattestyrelsen.

Som dokumentation for ansættelsesforholdet har du på Skattestyrelsens anmodning fremsendt følgende materiale:

?	Ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS. Vedlægges som bilag 1
?	Lønsedler for perioden 01.11.17 – 31.12.18. Vedlægges som bilag 2
?	Bankkontoudskrifter for din konto i [finans1], konto [...31] for perioden 02.01.2017 – 31.01.2019. Vedlægges som bilag 3

Følgende fremgår af ansættelseskontrakten med [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS), dateret den 11. november 2017:

• at ansættelsesforholdet er påbegyndt den 1. november 2017

• at ansættelse sker på fuld tid som Service mand med ansvar for kørsel af byggematerialer at månedslønnen udgør 35.000 kr.

• at lønnen betales bagud

• at ansættelse sker på fuld tid, svarende til 37,5 timer/uge

Bankkonto, hvortil [virksomhed1] ApS skal overføre lønnen, fremgår ikke af ansættelseskontrakten, og der fremgår heller ikke noget navn eller noget telefon nr., hvortil der skal ringes, hvis du som medarbejder har fravær ved sygdom. Af de indsendte lønsedler fremgår det, at der igennem hele perioden er indeholdt A-skat på 40 % uden brug af månedsfradrag. På de enkelte lønsedler er der ikke angivet nogen bankkonto, hvortil udbetaling sker. Ifølge lønsedlerne har du optjent følgende lønninger:

(........)

Du har i skrivelse modtaget af Skattestyrelsen den 10. juni 2019 oplyst

• at din kontaktperson i [virksomhed1] ApS var [person1], tlf. [...]

• at [person1] er chef i virksomheden

• at dit job var at køre serviceopgaver, eksempelvis kørsel af materialer og mandskabskørsel

• at du ikke kan huske alle arbejdspladser du har været på, ej heller hvilke perioder

• at du har arbejdet på adresserne:

° [adresse3], [by2]

° [adresse4], [by1]

° [adresse5]

° [adresse6]

Ved gennemgang af de fremsendte bankkontoudskrifter og ved at sammenholde disse med foreliggende kontoudskrifter vedrørende bankkonto ejet af [virksomhed1] ApS er det konstateret, at der er overført følgende beløb fra [virksomhed1] ApS til din bankkonto i [finans1], konto nr. [...31]:

Dato Tekst Beløb

31.10.2017 LØN 19.269,35

30.11.2017 LØN 19.269,35

29.12.2017 LØN 19.270,00

57.808,70

31.01.2018 LØN 19.270,00

01.03.2018 LØN 19.270,00

04.04.2018 LØN 19.269,35

02.05.2018 LØN 19.269,35

01.06.2018 LØN 19.269,35

03.07.2018 LØN 19.269,35

31.07.2018 LØN 19.269,35

03.09.2018 LØN 19.269,00

03.10.2018 LØN 19.269,00

05.11.2018 LØN 19.269,35

192.694,10

De udbetalte lønninger kan således afstemmes med foreliggende lønsedler. Det bemærkes dog, at første lønudbetaling er sket den 31. oktober 2017, altså før ansættelsesforholdet blev påbegyndt.

De udbetalte beløb på 57.808 kr. for 2017 og 192.694 kr. svarer til beløbene ifølge lønsedler.

[virksomhed1] ApS er ophørt 12. marts 2021 efter konkurs. Konkursdekret blev afsagt 16. juli 2019. Ifølge cvr.dk er det seneste offentliggjorte regnskab for 2017. Der er dog også registreret indberetninger for 2018 vedrørende ændringer i personkreds m.v.

Skattestyrelsen har udtalt følgende om [virksomhed1] ApS:

”Skattestyrelsen modtog på et tidspunkt henvendelser fra forskellige skatteydere, der oplyste, at de fejlagtigt var registeret med løn fra [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen kunne i forbindelse hermed konstatere,

?	at [virksomhed1] ApS til eIndkomst havde indberettet indeholdelsespligtig A-indkomst for 2017 på 13.191.363 kr., jf. vedlagte udskrift fra BASIS COR opgjort pr. 01.05.2018
?	at udgifter til løn og gager ifølge selskabets årsrapport for 2017 (regnskabsperioden 07.11.2016 – 31.12.2017) udgør 4.526.015 kr. Der var således ingen sammenhæng mellem lønudgifter ifølge årsrapport og lønudgifter ifølge eIndkomst
?	at en del af de indberettede lønninger ikke fremgår som hævninger på selskabets bankkonto
?	at der ikke ses at være foretaget kontante hævninger på selskabets bankkonto til dækning af kontant løn.

[virksomhed1] ApS reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelser, hvorfor Skattestyrelsen rekvirerede kontoudskrifter for selskabets bankkonto. Efter gennemgang af disse kunne vi konkludere, at selskabet havde indberettet fiktive lønninger i et væsentligt omfang.

Efterfølgende har Skattestyrelsen foretaget sletning af A-indkomst på 12.978.130 kr., sletning af indeholdt AM-bidrag på 1.024.293 kr. og sletning af indeholdt A-skat på 4.979.900 kr. fordelt på 36 personer/51 sager.”

Skattestyrelsen har om klagerens lønsedler m.v. supplerende udtalt:

”Oplysning om bankkonto på lønsedler

Klager har indsendt 14 stk. lønsedler for perioden 1. november 2017 – 31. december 2018. På samtlige lønsedler er anført, at betaling skal ske til konto [...61], hvilket er klagers bank- konto i [finans1].

Skattestyrelsen har på side 6 i sagsfremstillingen anført, at der ikke fremgår nogen bankkonto af lønsedlerne. Dette er derfor ikke korrekt. Skattestyrelsen beklager fejlen.

Indsatte beløb på klagers bankkonto

Skattestyrelsen har på grundlag af foreliggende kontoudskrifter for klagers bankkonto i [finans1], konto [...61] samt foreliggende kontoudskrifter for [virksomhed1] ApS’ bankkonto i [finans2], konto nr. [...64] konstateret, at der i 2017 og 2018 er overført beløb til klager fra [virksomhed1] ApS.

I 2017 og 2018 er der således overført henholdsvis 57.808,70 kr. og 192.694,10 kr., jf. Skattesty- relsens sagsfremstilling, side 8. De overførte beløb fremgår, bortset fra øreafrundinger i nogle af månederne, af foreliggende lønsedler.

Skattestyrelsen anerkender således, at der er overført penge fra [virksomhed1] ApS til klager. Efter vores opfattelse er der dog ikke tale om vederlag for personligt arbejde i et ansættelsesforhold.”

Fri bil

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af [virksomhed2] ApS har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet den 12. juli 2017 har indgået aftale om leasing af Mercedes-Benz, E-Klasse, 220 sedan 9G-TRONIC, reg.nr. [reg.nr.1]. Der er tale om en personbil til privat personkørsel, jf. leasingaftalen.

Bilen er registreret 1. gang den 12. juli 2017, og selskabet er registreret som primær bruger i perioden 12. juli 2017 – 18. december 2019, hvor bilen er registreret med afgang. Bilens ejer er [finans3] A/S, [adresse7], [by1]

[virksomhed2] ApS har ikke lønoplyst nogen værdi af fri bil. Selskabet har til Skattestyrelsen oplyst følgende om bilen:

”Leasing er det selskabet som er primær bruger og bilen er kun til rådighed på arbejdspladsen til kundemøder og erhvervsbrug. Jeg benytter ikke bilen til privatbrug og har ikke rådighed over bilen fordi nøglerne er altid i butikken. Det er forbudt at bruge bilen privat i selskabet.”

Det fremgår af leasingaftalen, at klageren har underskrevet leasingaftalen på vegne af [virksomhed2] ApS, at det årlige kilometertal udgør 15.000 km., og at beskatningsgrundlag ekskl. tillæg for ejerafgift udgør, kr. 587.199.

Hverken klageren eller hans ægtefælle er registreret som ejer/bruger af noget motorkøretøj i årene 2017- 2019.

I perioden 2017-2019 har klageren haft bopæl på følgende adresser:

09.03.2018 - [adresse8], [by3]

03.11.2017 – 09.03.2018 [adresse9], [by4]

01.01.2017 – 03.11.2017 [adresse8], [by3]

Værdi af fri befordring

Klageren har foretaget befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C således:

2017 45.544 kr.

2018 38.311 kr.

2019 34.413 kr.

Aktionærlån

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår:

”Skattestyrelsen har anmodet om at få tilsendt en specifikation af din mellemregning med [virksomhed2] ApS, cvr. [...1], og du har fremsendt en udskrift af konto nr. 7106, Ejer mellemregning.

Udskrift af konto 7106 for perioden 01.07.2016 – 30.06.2017 vedlægges som bilag 7.

Udskrift af konto 7106 for perioden 01.07.2017 – 30.06.2018 vedlægges som bilag 8.

Kontoudskrifterne pr. 30.06.2017 og saldobalancen pr. 30.06.2017 udviser en saldo på -63.060,94 kr. (gæld til hovedanpartshaver). Beløbet kan ikke afstemmes med årsrapporten pr. 30.06.2017 grundet manglende specifikationer.

Konto 7106 Bogført saldo 30.06.2017	-63.060,94
Saldo ifølge saldobalance pr. 30.06.2017	-63.060,94
Konto 7106 Bogført saldo 01.07.2017	-3.060,94

Årsagen til differencen mellem bogført saldo på konto 7106 pr. 30.06.2017 og bogført saldo pr. 01.07.2017 er ikke Skattestyrelsen bekendt, da selskabet ikke har indsendt det ønskede regnskabsmateriale.

Ifølge kontospecifikationerne har selskabet en gæld til hovedanpartshaveren pr. 30.06.2018 på 636.241,27 kr.

Uagtet dette fremgår det af balancen i årsrapporten for 2018, at der ikke er nogen gæld til anpartshaveren pr. 30.06.2018.

Ifølge kontospecifikationerne for perioden 01.07.2017 – 30.06.2018 har der i perioden 13.10.2017 til 02.02.2018 været et ulovligt aktionærlån. Da udlånet var på sit højeste den 30. oktober 2017, saldo i selskabets favør på 45.404 kr.”

Indsætninger på bankkonto

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår:

”En gennemgang af disse kontoudskrifter viser, at der på din bankkonto i [finans1], konto nr. [...31] er en række andre indsætninger, hvor afsenderen ikke kan identificeres. Disse beløb er følgende:

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
24.01.2019	tilbage 7000 resten		16.800,00
04.01.2019	Indb ATM AL, [by1]		19.250,00
19.12.2018	fra [virksomhed2]		20.000,00
11.10.2018	Tak for lån		13.500,00
12.04.2018	[finans4] OVF. [...]		250.000,00
19.03.2018	REFUSION		12.284,88
30.10.2017	Tak for lån		18.000,00
13.10.2017	Tak for lån		50.000,00
13.09.2017	TILBAGE FRA KONTO		273.434,26
16.08.2017	lån tilbage		205.000,00
02.01.2017	TAK FOR LÅN [...]		14.500,00

Skattestyrelsen har anmodet klageren om, at redegøre nærmere for de enkelte beløb, men har ikke modtaget svar fra klageren.

Efterfølgende har Skattestyrelsen konstateret, at indsætningen på 250.000 kr. den 12. april 2018 må antages at være en udbetaling fra [finans4], da du ifølge modtagne kontroloplysninger er registreret med en gæld pr. 31.12.201 til [finans4] på 254.912 kr. Dette låneforhold er opstartet den 10. april 2018.”

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet klagerens repræsentant om at sende det supplerende indlæg, som han i klagen oplyser, at han vil sende. Repræsentanten har ikke reageret på denne anmodning.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019. Skattestyrelsen har slettet A-indkomst m.v. fra [virksomhed1] ApS og beskattet beløb indsat på bankkonto fra [virksomhed1] ApS. Derudover har Skattestyrelsen beskattet klageren af værdi af fri bil og værdi af fri befordring. Skattestyrelsen har i øvrigt anset klageren for skattepligtig af ulovligt aktionærlån og endelig beskattet klageren af nogle indsætninger på bankkonto.

Som begrundelse for de enkelte ændringer har Skattestyrelsen anført:

Løn fra [virksomhed1] ApS

”Modtaget løn er skattepligtigt jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at en skattepligtig årligt skal selvangive sin indkomst. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at de beløb, som selvangives - herunder indberettede beløb - er korrekte.

[virksomhed1] ApS’s indberetninger til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lønsedler og ansættelseskontrakt i sig selv ikke dokumenterer ansættelsesforholdet, men at et ansættelsesforhold ofte vil kunne dokumenteres af andre oplysninger, såsom time- eller dagsedler, oplysninger om arbejdssteder, dokumentation for transport eller lignende.

Skattestyrelsen har gennemgået de lønindberetninger, som er foretaget til eIndkomst for indkom- stårene 2017 og 2018 af [virksomhed1] ApS, cvr. [...3]. På baggrund heraf er det vores opfattelse, at der ikke er realitet bag de foreliggende lønindberetninger, men at der er tale om fiktiv løn. De registrerede lønninger er derfor ikke skattepligtige jævnfør Statsskattelovens § 4, stk. 1.

Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende forhold:

?	at der er uoverensstemmelse mellem registreret løn i eIndkomst og foreliggende lønsedler
?	at udbetalt nettoløn ikke stemmer overens med nettoløn jf. indberetninger til eIndkomst
?	at der ikke er foretaget skattetræk i henhold til foreliggende forskudsregistreringer
?	at der ikke foreligger hverken time- eller dagsedler eller præcise oplysninger om specifikke arbejdssteder og arbejdsperioder, som kan dokumentere/sandsynliggøre ansættelsesforhol- det
?	at du allerede har fuldtidsarbejde i dagtimerne hos [virksomhed2] ApS samt anden lønind- komst. Skattestyrelsen finder det derfor utænkeligt, at du også kan have arbejdet for [virksomhed1] ApS, hvor arbejdet efter foreliggende oplysninger også blev udført i dagtimerne
?	at du i 2017 har været eneste ansat hos [virksomhed2] ApS, og i 2018 har du været eneste fuldtidsansat i [virksomhed2] ApS.

Hvad angår de faktiske udbetalte beløb, er det Skattestyrelsens opfattelse, at disse er skattepligtige jf. Statsskattelovens § 4. Der skal dog ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, da der ikke anses at være præsteret en modydelse. Beløbene er derfor ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Henset til ovenstående vil de registrerede lønoplysninger blive slettet, og din skattepligtige ind- komst ændret således:

2017

Registreret A-indkomst fra [virksomhed1] ApS slettes, da lønnen anses for fiktiv - 69.811 kr.

Indeholdt AM-bidrag, kr. 5.584 og indeholdt A-skat, kr. 69.811 vedrørende [virksomhed1] ApS vil blive slettet.

Indsatte beløb på din bankkonto fra [virksomhed1] ApS anses for skattepligtige

Jf. Statsskattelovens § 4 57.809 kr.

2018

Registreret A-indkomst fra [virksomhed1] ApS slettes, da lønnen anses for fiktiv - 383.959 kr.

Indeholdt AM-bidrag, kr. 30.712 og indeholdt A-skat, kr. 141.284 vedrørende [virksomhed1] ApS vil blive slettet.

Indsatte beløb på din bankkonto fra [virksomhed1] ApS anses for skattepligtige

Jf. Statsskattelovens § 4 192.694 kr.”

Beskatning af fri bil

”Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattestyrelsen mener, at du har haft. rådigheden over den leasede b, Mercedes-Benz, reg.nr. [reg.nr.1] i hele leasingperioden, dels fordi du har haft bestemmende indflydelse i selskabet, da du er registreret som eneejer af selskabet og samtidig har du været direktør i selskabet.

Endvidere har Skattestyrelsen henset til, at selskabet ikke har indsendt det ønskede materiale, der skulle belyse brugen af bilen, herunder kørebog og dokumentation for selskabets køb af parkerings- plads, hvor bilen kan holde parkeret. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at du ikke har haft rådighed over den leasede bil.

Der er endvidere henset til, at hverken du eller din ægtefælle har været registreret som indehaver af noget motorkøretøj i de pågældende år.

Som følge heraf er det Skattestyrelsen opfattelse, at du skal medregne den skattepligtige værdi af fri bil ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 samt skattekontrollovens § 74, stk. 2 og 3 (for 2018 og 2019). For indkomståret 2017 henvises til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Den skattepligtige værdi opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Der henvises i øvrigt til den juridiske Vejledning, 2021-1, afsnit C.A.5.14.1.4 og C.A.5.14.1.6 samt SKM2007.447.SR.

Bilens skattepligtige værdi i perioden 12. juli 2017 til 18. december 2019 kan opgøres til følgende, idet der tages udgangspunkt i bilens værdi ifølge leasingaftalen på 587.199 kr.:

(talmæssig opgørelse udeladt)

I 2017 er bilen leaset den 12. juli. Du skal derfor beskattes af fri bil i 6 måneder, da værdien opgøres til det antal hele måneder, du har haft bilen til rådighed. I 2017 har du haft bilen til rådighed i perioden juli – december 2017.

I 2019 er leasingaftalen ophørt den 18. december. Du skal derfor beskattes af fri bil i 12 måneder, da du har haft bilen til rådighed i perioden 1. januar – 18. december 2019, svarende til 12 måneder.

Din skattepligtige indkomst for årene 2017, 2018 og 2019 ændres derfor således:

	Værdi af fri bil for perioden 01.07.2017 – 31.12.2017	66.436 kr.
	Værdi af fri bil for perioden 01.01.2018 - 31.12.2018	132.990 kr.
	Værdi af fri bil for perioden 01.01.2019 – 31.12.2019	132.954 kr.”

Værdi af fri befordring

Skattestyrelsen har tidligere anmodet dig om at fremsende en specifikation af de fratrukket befordringsfradrag i 2017 og 2018.

Du har ikke indsendt det ønskede materiale, hvorfor der er grundlag for en skønsmæssig ansæt- telse jf. § 5, stk. 3 i den dagældende skattekontrollov for indkomståret 2017 og § 74, stk. 1-3 i den nugældende skattekontrollov gældende fra og med indkomståret 2018.

I henhold til ovenstående punkt 2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at du i perioden 1. juli 2017 til 18. december 2019 har fået fri bil stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS. Du har derfor haft adgang til fri befordring, og det må tillige antages, at transporten er sket i arbejdsgiverens bil, Mercedes-Benz, E-Klasse, 220 sedan 9G-TRONIC, reg.nr. [reg.nr.1].

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 7, at såfremt en skattepligtig, der har adgang til en af ar- bejdsgiveren betalt befordring, har foretaget fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, skal den skattepligtige medregne værdi af fri befordring svarende til de fradragne beløb, hvor der er adgang til fri befordring.

I henhold til ovenstående skal du beskattes af følgende beløb:

2017	Værdi af fri befordring	45.544 kr.
2018	Værdi af fri befordring	38.311 kr.
2019	Værdi af fri befordring	34.413 kr.

Beskatning sker i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 7 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 4, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. ar bejdsmarkedsbidragslovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.

Ulovligt aktionærlån

Du ejer den fulde kapital i [virksomhed2] ApS og har dermed bestemmende indflydelse i selskabet jf. ligningslovens § 2.

Skattemæssigt skal et lån, som et selskab yder til en anpartshaver med bestemmende indflydelse, behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæs- sigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen.

I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c eller som udbytte efter ligningslovens § 16 A. Der gælder ingen bagatelgrænser ved beskatningen.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsret- lige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår, af bemærkninger til ligningslovens § 16 E, hvor følgende er oplyst:

”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.”

Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition er ikke omfattet af ligningslo- vens § 16 E. Herværende lån anses på det foreliggende grundlag ikke at være ydet i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Ved gennemgang af din mellemregning med [virksomhed2] ApS er det konstateret, at de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at du i perioden 13.10.2017 til 02.02.2018 har hævet mere end dit tilgodehavende hos selskabet. Den herved opståede gæld til selskabet er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig for dig jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der henvises i øvrigt til SKM2018.280.LSR.

De skattepligtige hævninger på 45.404 kr. anses for yderligere løn til dig, da du er ansat i selska- bet. Hævningerne er derfor skattepligtige i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, c.

Beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Indsætninger på bankkonto

Skattestyrelsen har anmodet dig om at indsende materiale, der dokumenterer, hvad de modtagne beløb vedrører. Du har imidlertid ikke besvaret Skattestyrelsens anmodning. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger, der dokumenterer, at der er tale om ikke-skattepligtige beløb, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fulde indsætninger skal medregnes ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de er indsat på din bankkonto, jf. Statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 74, stk. 1-2.

De skattepligtige beløb kan herefter opgøres således:

Indkomståret 2017

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
30.10.2017	Tak for lån	18.000,00
13.10.2017	Tak for lån	50.000,00
13.09.2017	TILBAGE FRA KONTO	273.434,26
16.08.2017	lån tilbage	205.000,00
02.01.2017	TAK FOR LÅN [...]	14.500,00

Samlet skattepligtigt beløb 560.934,26

Indkomståret 2018

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
19.12.2018	fra [virksomhed2]	20.000,00
11.10.2018	Tak for lån	13.500,00
19.03.2018	REFUSION	12.284,88

Samlet skattepligtigt beløb 45.784,88

Indkomståret 2019

Dato Tekst på kontoudskrift Beløb 24.01.2019 tilbage 7000 resten 16.800,00 04.01.2019 Indb ATM AL, [by1]19.250,00 Samlet skattepligtigt beløb 36.050,00

Din skattepligtige indkomst for årene 2017, 2018 og 2019 forhøjes herefter således:

2017 560.934 kr.

2018 45.785 kr.

2019 36.050 kr.

Beløbet medtages ved opgørelsen af din personlige indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 4. og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag heraf, da det lægges til grund, at der har været præsteret en modydelse, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.”

Skattestyrelsen har til klagen udtalt:

”I den modtagne klage fremfører klagers repræsentant en række påstande, som bestrider Skattestyrelsens ansættelse. Påstandene er ikke uddybet nærmere, og i lighed med tidligere er der ikke fremsendt hverken dokumentation eller andet materiale, der er underbygger de fremførte påstande.

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen skal dog bemærke følgende:

Værdi af fri bil

[person2] er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har forgæves anmodet [virksomhed2] ApS om at indsende materiale, der belyser selskabets driftsudgifter vedrørende bil, reg.nr. [reg.nr.1], herunder udgifter til parkering, da bilen efter selskabets forklaring er parkeret på selskabets adresse. Selskabet har imidlertid ikke indsendt det ønskede materiale.

Indsætninger på bankkonto

Ved opgørelsen af de skattepligtige beløb har Skattestyrelsen medtaget en indsætning på 20.000 kr. den 19.12.2018 påført teksten "fra [virksomhed2]". Skattestyrelsen er bekendt med, at beløbet er overført til [person2] fra [virksomhed2] ApS's konto i [finans1], konto nr. [...92]. Hverken klager eller [virksomhed2] ApS har imidlertid indsendt materiale, der dokumenterer hvad transaktionen vedrører, og hvorledes transaktionen er bogført i selskabet.”

Skattestyrelsen har desuden supplerende udtalt:

”Oplysning om bankkonto på lønsedler

Skattestyrelsen har på side 6 i sagsfremstillingen anført, at der ikke fremgår nogen bankkonto af lønsedlerne. Dette er derfor ikke korrekt. Skattestyrelsen beklager fejlen.

Indsatte beløb på klagers bankkonto

Som det fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling, finder vi det det usædvanligt,

?	at første lønoverførsel skete allerede den 31. oktober 2017, altså før ansættelsesforholdet hos [virksomhed1] ApS blev påbegyndt pr. 1. november 2017. Ifølge ansættelseskontrakten skete aflønning bagud.
?	at de faktiske modtagne betalinger fra [virksomhed1] ApS ikke kan afstemmes med fore- liggende indberetninger til eIndkomst, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling, side 6-8.
?	at klager har været i stand til at arbejde på fuld tid for [virksomhed1] ApS samtidig med, at han har passet [virksomhed2] ApS’ detailbutik, hvor han i perioder har været eneste ansat.

Lønmodtagere med fiktiv løn fra [virksomhed1] ApS, cvr. [...3]

Skattestyrelsen modtog på et tidspunkt henvendelser fra forskellige skatteydere, der oplyste, at de fejlagtigt var registeret med løn fra [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen kunne i forbindelse hermed konstatere,

?	at [virksomhed1] ApS til eIndkomst havde indberettet indeholdelsespligtig A-indkomst for 2017 på 13.191.363 kr., jf. vedlagte udskrift fra BASIS COR opgjort pr. 01.05.2018
?	at udgifter til løn og gager ifølge selskabets årsrapport for 2017 (regnskabsperioden 07.11.2016 – 31.12.2017) udgør 4.526.015 kr. Der var således ingen sammenhæng mellem lønudgifter ifølge årsrapport og lønudgifter ifølge eIndkomst
?	at en del af de indberettede lønninger ikke fremgår som hævninger på selskabets bankkonto
?	at der ikke ses at være foretaget kontante hævninger på selskabets bankkonto til dækning af kontant løn.

[virksomhed1] ApS reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelser, hvorfor Skattestyrelsen re- kvirerede kontoudskrifter for selskabets bankkonto. Efter gennemgang af disse kunne vi konkludere, at selskabet havde indberettet fiktive lønninger i et væsentligt omfang.

Konklusion

På det foreliggende grundlag, er det fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at der er tale om fiktive lønoplysninger fra [virksomhed1] ApS, hvorfor ansættelsen bør fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse og ændring, som sket i afgørelsen fra Skattestyrelsen.

Som begrundelse har repræsentanten anført:

”Jeg kan til orientering oplyse, at klienten bestrider, at der skal ske forhøjelse og ændring, sådan som sket ved afgørelsen.

Klienten oplyser specifikt, at der vedrørende skatteåret 2017 er korrekt opnået løn, indberettet fra [virksomhed1] ApS.

Klienten har udført arbejde og var berettiget til at opnå løn. [virksomhed1] ApS bur- de også have indbetalt a-skattedelen.

Klienten bestrider, at han har opnået værdi af fri bil.

Der var en bil i virksomheden i hans egen virksomhed.

Bilen er udelukkende brugt i virksomhedens regi.

Dertil bemærkes, at klienten ikke har haft fri befordring. Yderligere oplyser klienten ikke, at have opnået ulovligt aktionærlån, sådan som påstået.

Vedrørende punkt 5 – indsætninger på bankkonto, oplyser klienten, at denne opnåede lån fra [finans4].

Dernæst har klienten dokumenteret, at han har opnået lån fra [finans4], indsat i henholdsvis [finans5] og [finans1]. Da den ene bank ikke ønskede at opretholde samarbejdet, blev beløbet overført til den anden konto i den anden bank, hvilket ikke skal indtægtsføres, som indsætning på bankkonto, idet det er et og samme beløb, der har været fra én konto, bare ført over på en anden konto.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår 2018 i relation til løn for [virksomhed1] ApS sammen med værdien af fri bil og indsætninger på bankkonto. Tilsvarende for året 2019.

Vi vender tilbage med yderligere bemærkninger, når jeg har modtaget supplerende materiale fra klienten.”

Klagerens repræsentant har trods opfordring hertil ikke fremsendt yderligere dokumentation eller bemærkninger.

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed1] ApS

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Skattestyrelsen har slettet registreret A-indkomst og A-skat m.v. fra [virksomhed1] ApS, men samtidig beskattet klageren af de beløb som klageren rent faktisk har modtaget fra selskabet.

[virksomhed1] ApS har ifølge sine årsregnskaber haft omsætning de pågældende indkomstår og der har også været afholdt lønudgifter. En del af lønudgifterne er af Skattestyrelsen tilsidesat som fiktive og som det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelse har der været væsentlige differencer mellem lønudgifterne ifølge regnskabet og indberetningerne til e-indkomst. Der blev afsagt konkursdekret over [virksomhed1] 16. juli 2019 og selskabet blev opløst 12. marts 2021.

Af indberetningerne til eIndkomst fra [virksomhed1] ApS fremgår, at nettolønnen (efter A-skat m.v.) til klageren udgør 38.539 kr. for indkomståret 2017 og 211.963 kr. for indkomståret 2018. Ifølge de lønsedler, som foreligger i sagen, udgør nettolønnen 57.808,70 kr. for indkomståret 2017 og 192.694,10 kr. for indkomståret 2018. For hele ansættelsesperioden udgør nettolønnen 250.502 kr. ifølge indberetning til eIndkomst og nettolønnen udgør tilsvarende 250.502 kr. ifølge lønsedler. Klageren har ligeledes i alt fået overført 250.502 kr. fra [virksomhed1] ApS til sin bankkonto. Som det fremgår af indberetningerne til eIndkomst og af lønsedlerne udgør nettolønnen 19.269 kr. månedligt og det er i øvrigt samme beløb klageren har fået overført månedligt fra [virksomhed1] ApS.

Der er således overensstemmelse mellem både lønsedler, eIndkomst indberetninger og de faktisk udbetalte beløb, som er indgået på klagerens bankkonto fra [virksomhed1] ApS´s bankkonto. Differencen de enkelte år skyldes, at 1 månedsløn ved indberetning til eIndkomst er henført til 2018 i stedet for 2017.

På det grundlag finder Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at der ikke er realitet bag indeholdelsen af A-skat m.v. i relation til klageren. Det forhold, at [virksomhed1] ApS for andre personer har foretaget fiktive indberetninger og ikke har indbetalt den indeholdt A-skat m.v. ses ikke at ændre herved, hvorved bemærkes, at der ikke ses grundlag for at pålægge klageren en skærpet bevisbyrde, når lønnen kan afstemmes med lønsedler, indberetning til e-Indkomst og pengestrømmen. Retten bemærker videre, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger som godtgør, at der ikke er tale om betaling for en arbejdsindsats.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indsætninger på bankkonto

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13). For indkomståret 2017 fremgik tilsvarende bestemmelse af den dagældende skattekontrollovs § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Der er på klagerens konto [...31] i [finans1] en del indsætninger, hvor afsenderen ikke kan identificeres. Disse beløb er følgende:

Dato	Tekst på kontoudskrift	Beløb
24.01.2019	tilbage 7000 resten		16.800,00
04.01.2019	Indb ATM AL, [by1]		19.250,00
19.12.2018	fra [virksomhed2]		20.000,00
11.10.2018	Tak for lån		13.500,00
19.03.2018	REFUSION		12.284,88
30.10.2017	Tak for lån		18.000,00
13.10.2017	Tak for lån		50.000,00
13.09.2017	TILBAGE FRA KONTO		273.434,26
16.08.2017	lån tilbage		205.000,00
02.01.2017	TAK FOR LÅN [...]		14.500,00

Der er for indkomståret 2017 tale om 5 beløb på tilsammen 560.934 kr. Teksten antyder, at der er tale om tilbagebetaling af lån m.v., men klageren har ikke fremlagt dokumentation for dette ved fremlæggelse af lånedokumenter eller oplysninger om afsender af beløbene.

For indkomståret 2018 er der tale om 3 beløb og for 2 af beløbene gælder som for 2017, at de fremstår som lån, der er tilbagebetalt, men der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Den tredje indbetaling stammer fra [virksomhed2] og der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad beløbet vedrører.

For 2019 er der tale om tilbagebetaling af lån og derudover en kontant indsætning via en automat.

Det er klageren som har bevisbyrden og han har ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af lån eller i øvrigt er beløb, som ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten stadfæster derfor på det foreliggende grundlag ansættelsen.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20 % af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS, som har leaset personbilen Mercedes-Benz, E-Klasse, 220 sedan 9G-TRONIC, reg.nr. [reg.nr.1] for perioden 12. juli 2017 til 18. december 2019.

Klageren og klagerens ægtefælle er ikke registreret som ejer af biler i den omhandlede periode og der er tale om en personbil i Mercedes-klassen, som er særdeles egnet til privat benyttelse

Under disse omstændigheder tilkommer det klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.

Der foreligger ikke kørselsregnskab som viser bilens anvendelse og klagerens henvisning til, at bilen ikke har været parkeret ved bopælen, er ikke godtgjort og det ændrer imidlertid heller ikke ved, at bilen kan være til rådighed for privat benyttelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen.

Værdi af fri befordring

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Klageren har for de pågældende indkomstår foretaget befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende opgørelse af befordringsfradraget, men klageren har intet sendt.

Klageren har for de pågældende indkomstår haft firmabil til rådighed og befordring må derfor anses for at være sket i denne bil.

Da klageren ikke har indsendt nærmere opgørelse af befordringsfradraget og i øvrigt har haft firmabil til rådighed, finder retten på det foreliggende grundlag ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens afgørelse, som stadfæstes.

Aktionærlån

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. Det fremgår af ligningslovens § 16E.

Indkomst fra selskabet i form af ulovligt aktionærlån anses som udgangspunkt for løn, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Ved gennemgang af klagerens mellemregning med [virksomhed2] ApS har Skattestyrelsen konstateret, at de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at klageren i perioden 13.10.2017 til 02.02.2018 har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet. Den herved opståede gæld til selskabet er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig for klageren jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der henvises i øvrigt til SKM2018.280.LSR.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.