Kendelse af 22-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2022

Journalnr. 21-0087825

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1999 og bor på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er STU elev. STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Klageren modtager uddannelsesydelse og aktivitetstillæg fra [by1] kommune Kontanthjælp.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 42.853,53 kr. og bestod af misligholdt SU-lån for perioden 28. september 2018 til 31. august 2019, studietidsrenter, gebyrer, inddrivelsesrenter og gebyr for påkrav.

Ved ansøgning af 2. januar 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”Jeg er pt. boende på et botilbud og har diagnosen PTSD, er mentalt retarderet, samt har angst og depression.

Jeg er medicineret for dette og det gør, at jeg nogenlunde kan fungere i hverdagen, men dog i begrænset omfang. Jeg får dagligt støtte på mit botilbud til stort set alle mine daglige gøremål.

Jeg går lige pt. på STU, hvor jeg er 5 dage om ugen(ulønnet)

Udsigten til en normal tilværelse med job og egen bolig er langt ude i fremtiden og derfor søger jeg om eftergivelse”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter

Indtægter efter skat

6.122,00 kr.

Udgifter

Husleje

3.450,00 kr.

Medicinudgifter

300,00 kr.

Udgifter i alt

3.750,00 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Indledningsvist bemærkes, at Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 og § 13, stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Du modtager uddannelsesydelse og aktivitetstillæg som indkomst, hvilket ikke er en varig indtægt. Vi kan derfor ikke vurdere, om du i fremtiden får mulighed for at betale din gæld.

Det fremgår af dine skatteoplysninger, at du aktuelt modtager uddannelsesydelse, samt aktivitetstillæg. Modtagelse af disse ydelser betragtes som et uafklaret økonomisk forhold, idet der er tale om en midlertidig indkomstart. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om du i fremtiden vil blive i stand til at betale din gæld, hvilket er en af betingelserne for at få eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at dine økonomiske forhold ikke må være uafklarede. Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

I forhold til SU-lån gælder der særlige regler for tilbagebetaling. Det følger af § 62, stk. 3 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, at SU-lån skal afvikles efter en tilbagebetalingsplan over en længere periode på op til 15 år. Vi bemærker, at det følger af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte § 61, stk. 1, at låntager først skal begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret 1 år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Ud fra de oplysninger, som vi har tilgængelige, kan vi se, at du afbrød din uddannelse i august 2019, hvorfor dit SU-lån er blevet tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021. På baggrund af størrelsen på dit SU-lån vurderer vi, at din tilbagebetalingsperiode er på 8 år.

Idet dit SU-lån først blev tilbagebetalingspligtigt i 2021 sammenholdt med den vurderede længde af tilbagebetalingsperioden, anser vi ikke gælden for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt. Det forhold, at din gæld på nuværende tidspunkt ikke anses for værende saneringsmoden, er en omstændighed, der afgørende taler imod eftergivelse, jf. § 13, stk. 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du oplyser, at du har diagnosen PTSD, er mentalt retarderet, samt lider af angst og depression. Du bor pt. på et botilbud, hvor du får daglig støtte til stort set alle dine daglige gøremål, og oplyser, at udsigten til en normal tilværelse med job og egen bolig er langt ude i fremtiden.

Vi har foretaget en samlet vurdering af forholdene i sagen, herunder oplysningerne om dit mentale helbred, som er oplysninger, der kan tale for en eftergivelse. Gældsstyrelsen har forståelse for din belastede helbredssituation, men finder ud fra en helhedsvurdering ikke, at disse forhold i særlig grad taler for en eftergivelse. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at gælden, som ovenfor anført, ikke er saneringsmoden.

Vi har også i vores vurdering taget oplysningerne om dine uafklarede økonomiske forhold i betragtning, men finder ikke at forholdene i din sag i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 30. august 2021.

Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 30. august 2021, giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

Klagers økonomiske forhold er uafklarede, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.
Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse, jf. § 13, stk. 4.
Gældsstyrelsen vurderer, at der ikke er sociale eller andre forhold, der gør, at der i øvrigt kan meddeles eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klagers økonomiske forhold er uafklarede.

Klager modtager uddannelsesydelse og aktivitetstillæg som indkomst, hvilket ikke er en varig indtægt. Gældsstyrelsen kan derfor ikke vurdere, om klager i fremtiden får mulighed for at betale sin gæld.

Det fremgår af klagers skatteoplysninger, at hun aktuelt modtager uddannelsesydelse, samt aktivitetstillæg. Modtagelse af disse ydelser betragtes som et uafklaret økonomisk forhold, idet der er tale om en midlertidig indkomstart, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.

Derfor kan Gældsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om klager i fremtiden vil blive i stand til at betale sin gæld, hvilket er en af betingelserne for at få eftergivelse.

Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

I forhold til SU-lån gælder der særlige regler for tilbagebetaling. Det følger af § 62, stk. 3 i bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, at SU-lån skal afvikles efter en tilbagebetalingsplan over en længere periode på op til 15 år.

Gældsstyrelsen bemærker, at det følger af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte § 61, stk. 1, at låntager først skal begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret 1 år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Ud fra de oplysninger, som Gældsstyrelsen har tilgængelige, kan vi se, at klager afbrød sin uddannelse i august 2019, hvorfor klagers SU-lån er blevet tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2021. På baggrund af størrelsen på klagers SU-lån vurderer vi, at klagers tilbagebetalingsperiode er på 8 år.

Idet klagers SU-lån først blev tilbagebetalingspligtigt i 2021 sammenholdt med den vurderede længde af tilbagebetalingsperioden, anser Gældsstyrelsen ikke gælden for at være saneringsmoden på nuværende tidspunkt. Det forhold, at klagers gæld på nuværende tidspunkt ikke anses for værende saneringsmoden, er en omstændighed, der afgørende taler imod eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens

økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper. Dette omfatter bl.a. hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Det er dog ikke en forudsætning for, at sociale forhold kan være relevante, at skyldneren kan kategoriseres som værende socialt udsat.

Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.

Et sjette relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.

Vurdering

Gældsstyrelsen har i sin vurdering taget oplysningerne om klagers sygdom med i betragtning, og vi vurderer, at disse forhold ikke i særlig grad taler for en eftergivelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 30. august 2021.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”[person1] vil gerne klage over afgørelse af afslag på eftergivelse af SU gæld.

[person1] ønsker et møde med en sagsbehandler i skatteankestyrelsen

(...)”

Der er den 28. oktober 2021 afholdt møde med deltagelse af klageren, klagerens bisidder og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Bisidderen oplyste på mødet, at det ikke er realistisk, at klagerens indkomst bliver væsentligt højere i fremtiden, og at hun kan komme til at opholde sig en længere årrække på bostedet. Bisidderen oplyste endvidere, at gælden påvirker klagerens overskud og energi til, at hun kan udvikle sig, og at klagerens gæld til det offentlige forstyrrer det arbejde, som bostedet laver. Endvidere forklarede bisidderen, at klageren skal have et minimumsrådighedsbeløb, når hun opholder sig på et bosted, samt at klagerens udgifter har ændret sig siden ansøgningen.

Samme dag sendte klageren kopi af sine psykologjournaler, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren har diagnoserne Posttraumatisk stressreaktion og Inferioritas intellektualis (udviklingshæmmet).

Det fremgår endvidere af journalerne, at klageren har været udsat for fysisk og psykisk vold fra sin mor og moderens samlever gennem sin barndom.

Klageren sendte endvidere et opdateret budget, hvoraf følgende indtægter og udgifter fremgår:

Fast indtægt pr. md.

6.066,00 kr.

Udgifter pr. md.

Egen betaling

4.053,00 kr.

Fast medicin

287,50 kr.

Mobil

120,00 kr.

Forsikring

35,00 kr.

Gæld Kommunen

200,00 kr.

SU-gæld

300,00 kr.

Rådighedsbeløb pr. md.

971,00 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til, at klageren modtager uddannelsesydelse med aktivitetstillæg (kontanthjælpsydelse), hvilket ikke anses for at være en varig indtægt, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Det fremgår endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Klageren ses således ikke at opfylde betingelsen for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det oplyste om klagerens helbredsmæssige og sociale forhold ikke i særlig grad taler for eftergivelse, hvortil kommer, at det oplyste om klagerens uafklarede økonomiske forhold samt gældens alder og størrelse taler imod eftergivelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.