Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-07-2023

Journalnr. 21-0087327

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Forhøjelse af personlig indkomst	450.000 kr.	19.507 kr.	450.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat i [virksomhed1] A/S som industrimekaniker siden han startede i lære i 2006. Klageren modtog 415.507 kr. i løn i indkomstår 2016.

Klageren har modtaget følgende beløb på sine bankkonti i 2016:

01. september 2016 150.000 kr. indsat på klagerens konto [...21] i [finans1]

6. september 2016 150.000 kr. indsat på klagerens konto [...94] i [finans2]

20. september 2016 150.000 kr. indsat på klagerens konto [...60] i [finans2]

På bankoverførselsbilagene fra [finans2] fremgår, at indbetaleren er virksomheden med cvr-nr. [...1], [virksomhed2] ApS, c/o [person1] og som tekst er angivet [virksomhed3] ApS. Virksomheden [virksomhed2] ApS er ophørt den 31. juli 2018, men var registeret under branchekoden 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Beløbene vedrører mandsskabsudlejning fra virksomheden [virksomhed3] med cvr-nr. [...2] og på fakturaerne udstedt af [virksomhed3] er klagerens konti anført under [virksomhed3] ApS’ bankoplysninger. Der er tale om 3 fakturaer, alle lydende på 150.000 kr.

Af fakturanr. 365 med fakturadato den 24. august 2016 fremgår klagerens kontonummer [...21] under [virksomhed3] ApS’ kontooplysninger.

Af fakturanr. 392 med fakturadato den 1. september 2016 fremgår klagerens kontonummer [...94] under [virksomhed3] ApS’ kontooplysninger.

Af fakturanr. 409 med fakturadato den 14. september 2016 fremgår klagerens kontonummer [...60] under [virksomhed3] ApS’ kontooplysninger.

[virksomhed3] er opløst ved konkurs den 28. november 2017. Virksomheden var registeret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, og bibranche 532000 Andre post- og kurertjenester. Virksomhedens formål var at drive virksomhed med udbringning af varer samt de af ledelsen skønnede lignende aktiviteter.

Klageren har oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han først blev bekendt med fakturaerne fra [virksomhed3] under Skattestyrelsens behandling af sagen, ligesom han ikke kender noget til virksomhederne.

Repræsentanten har den 29. oktober 2021 fremsendt yderligere dokumentation til sagen. Det er i den forbindelse oplyst, at den første indbetaling vedrører en købesum for salg af bitcoins til [person2]. De to efterfølgende indbetalinger vedrører købesummen for salg af kontanter til [person2].

Som dokumentation er der fremlagt et eksempel på en købs- og salgsannonce på Bitcoin-platforme. Det fremgår ikke hvem der er sælger, men repræsentanten har oplyst, at det er klagerens salgsannonce. Det er oplyst, at klageren køber bitcoins til ca. 4 % under prisen, og herefter sælger dem videre til 4 % over prisen. Derudover opkræves 1 % gebyr ved salg og køb af bitcoins. Klageren har ikke længere adgang til sin konto på grund af tab af krypteringsnøgle.

Der er fremlagt kontoudtog fra klageren og kærestens forskellige bankkonti i [finans1] og [finans2].

Der er fremlagt en oversigt, som skal illustrere pengestrømmen i relation til de tre indbetalinger, som er anset for skattepligtig for klageren.

Den 1. september 2016 (bogføringsdato 31. august 2016) gik den første indbetaling fra [virksomhed2] på 150.000 kr. ind på konto [...21] i [finans1], som er en fælles konto for klageren og hans kæreste. Det er oplyst, at indbetalingen vedrører [person2]s køb af Bitcoins.

Det fremgår af oversigten, at klageren har overført i alt 163.350 kr. fra klagerens konto med kontonummer [...21] til kontonummer [...68] i perioden 1. september 2016 til 7. september 2016. Herefter er der blevet hævet i alt 134.000 kr. fra klagerens konti med kontonummer [...68] og [...94] i perioden 1. september 2016 til 6. september 2016.

Den 6. september 2016 gik den anden indbetaling fra [virksomhed2] på 150.000 kr. ind på klagerens konto med kontonummer [...94] i [finans2]. Det er hertil oplyst af repræsentanten, at klageren i den forbindelse har overdraget 144.000 kr. til [person2] den 6. september 2016 på [togstation].

I perioden 7. september 2017 til 23. september 2016 er der hævet i alt 189.000 kr. fra klagerens konti i henholdsvis [finans1] og [finans2] bank med kontonummer [...94] og [...68].

Den 20. september 2016 gik den tredje indbetaling fra [virksomhed2] på 150.000 kr. ind på klagerens konto med kontonummer [...60], som er en fælles konto for klageren og hans kæreste. Det er hertil oplyst, at klageren har overdraget 147.000 kr. til [person2] den 24. september 2016 på [togstation].

I forhold til klagerens handel med bitcoins er det oplyst under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han løbende har haft bitcoins til salg, og at de bitcoins som efter det oplyste er solgt den 31. august 2016 til [person2], blev erhvervet ca. primo 2016. Klageren har oplyst, at han købte bitcoins til en lavere kurs primo 2016, end de blev solgt til den 31. august 2016. Klageren har således haft en ikke-kendt gevinst ved salget. I forhold til salget af kontanterne har klageren oplyst, at der på hjemmesiden Lokal Bitcoins var mulighed for at komme med forslag til handler, og at der i den forbindelse var mulighed for at sælge kontanter via hjemmesiden tilbage i 2016.

Klageren har endvidere oplyst, at klageren kom i kontakt med [person2] via Lokal Bitcoins’ hjemmeside, og at han efter første handel ønskede at købe flere bitcoins af klageren. Da dette ikke var muligt, indgik de en aftale om handel med kontanter. Klageren var ikke på daværende tidspunkt mistænksom overfor handlerne med [person2].

Klagerens repræsentant har den 4. april 2022 henvist til en artikel om bitcoins som dokumentation for, at Local Bitcoins på tidspunktet for kontanttransaktionen gav en særlig mulighed for at mødes fysisk og udveksle bitcoins mod kontanter. Det er henvist til, at det var en anerkendt og supporteret fremgangsmåde med salg af bitcoins på hjemmesiden Lokal Bitcoins.

Der er fremlagt en parkeringsbillet samt leasingkontrakt, som dokumentation for overdragelse af kontanter til [person2] den 24. september 2016.

Der er fremlagt en mail fra [finans1] af 19. maj 2020 og en mail af 25. juni 2020. [finans1] oplyser overfor klageren, at det ikke er muligt at se direkte, hvem der er afsender på beløb modtaget fra andre pengeinstitutter. Der kan evt. ses i meddelelser i netbanken. [finans1] har forsøgt at kontakte klageren den 5. september 2016, den 10. oktober 2016 og den 18. oktober 20216 i forbindelse med beløb indgået i august og september 2016. [finans1] og klageren har endvidere drøftet brugen af klagerens konti i forbindelse med firmaaktiviteter.

Yderligere er der fremlagt en dagsseddel for klagerens kærestes virksomhed, et kontokort for [virksomhed4] ApS samt en mail fra revisor som dokumentation vedrørende klagerens selskabs kontanthåndtering.

Endelig er der fremlagt en lydoptagelse i forbindelse med afhøring af [person2] den 25. maj 2020, som efter det oplyste har købt Bitcoins og kontanter af klageren. Det fremgår af lydoptagelsen, at [person2] ikke ønsker at oplyse hans relation til virksomhederne [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 450.000 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen anser, at du er skattepligtig af de modtagne beløb på i alt 450.000 kr., jf. Statsskattelovens § 4.

Beløbene er udbetalt af virksomheden [virksomhed2] og dækker betaling af vedlagte kopier af fakturaer fra selskabet, [virksomhed3] ApS, af 24. august 2016, af 1. september 2016 og af 14. september 2016.

Jf. ovenstående er betalingerne indgået på dine konti i [finans1] og [finans2] A/S henholdsvis den 31. august 2016, den 6. september 2016 og den 20. september 2016. Dine bank konti fremgik også af betalingsoplysningerne på de tre fakturaer fra [virksomhed3] ApS.

Da det efter møde med din advokat den 30. august 2018 stadig ikke er dokumenteret, at det er andre end dig, der har erhvervet ret til indsættelserne, anses du for skattepligtig af indsættelserne.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen, der stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 25. september 2018. Klageren anses for skattepligtig af beløb indgået på dennes bankkonti jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har den 31. august, den 6. september og den 20. september 2016 modtaget 3 beløb på hver 150.000 kr. på sine bankkonti. Beløbene er udbetalt af [virksomhed2] og stammer fra arbejde udført af [virksomhed3]. Af fremlagte fakturaer fremgår klagerens konti anført under bankoplysninger.

Efter statsskattelovens § 4 er alt indkomst som udgangspunkt skattepligtigt.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatte- yder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet kan indkomsten forhøjes. Der henvises her til SKM2011.208H.

Klagerens tidligere repræsenter har oplyst, at klagers konti i perioden har været udlånt til andre, og at klageren ikke er rette indkomstmodtager af de indgået beløb.

Skattestyrelsen anser det fortsat ikke for dokumenteret, at det er andre end klageren selv der har erhvervet ret til indsættelserne, hvorefter klageren anses for skattepligtig af indsættelserne. Der er lagt vægt på, at beløbene faktuelt er indgået på klagers konti.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at klager må anses som skattepligtig af indsætningerne på dennes bankkonti jf. statsskattelovens § 4.”

Skattestyrelsen har den 8. december 2021 fremsendt supplerende udtalelse til det supplerende indlæg af 29. oktober 2021:

”De nye oplysninger, der er kommet fra klagers repræsentant synes bygget på indicier og ikke verificeret af dokumenterede oplysninger.

Handel med kontanter uden gevinst giver umiddelbart ingen mening og lyder også besynderligt. Derfor anser Skattestyrelsen stadig at indsættelserne på i alt 450.000 kr. er skattepligtige.”

Skattestyrelsen har den 23. juni 2022 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelsen, hvoraf følgende fremgår:

”Klageren har modtaget 3 indsætninger a 150.000 kr. på hans private konti i indkomståret 2016. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 450.000 kr. svarende til de 3 indsætninger på klagernes konti.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig hertil landet.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 7. marts 2011, der er offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905 HR. Det følger endvidere af SKM2013.389.ØLR, at der i den forbindelse lægges vægt på, om skatteyderens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at forhøjelsen skal nedsættes fra 450.000 kr. til 19.507 kr. Repræsentanten har begrundet nedsættelsen med, at klageren har solgt bitcoins og kontanter, hvorfor klageren alene er skattepligtig af den fortjeneste på 19.507 kr., som han har opnået ved disse salg.

Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra salg af bitcoins og kontanter. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kvitteringer eller anden dokumentation for hvilke beløb af bitcoins eller kontanter, der er blevet solgt og til hvilken pris de er solgt. At klageren har hævet store beløb kontanter i løbet af september måned 2016, er ikke i sig selv nok til at dokumentere, at klageren har solgt kontanter.

Skattestyrelsen bemærker, at den fremlagte leasingkontrakt og parkeringsbillet alene dokumenterer, at klageren har parkeret i rød zone i [by1]. De kan således ikke dokumentere, at klagerne har solgt kontanter. Skattestyrelsen finder heller ikke, at den fremlagte lydfil, indeholdende erklæring fra [person2], kan tillægges bevismæssig betydning, da det er tale om en ensidigt indhentet erklæring, der først er fremlagt under klagebehandlingen.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”SAGSFREMSTILLING

Klagers tidligere advokat, [person3], har ifølge afgørelsen af 25. september 2018

forklaret til Skattestyrelsen, at klagers bankkonti var lagt til rådighed for andre.

Det er lidt uklart, hvad [person3] præcist har redegjort for. Vi kan yderligere konstatere, at [person3] ikke oplyste klager om fristen for svar overfor Skattestyrelsen 13. september 2018, hvorfor klagers egne bemærkninger ikke fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, og [person3] har ikke fremsendt klagers bemærkninger til Skattestyrelsen.

Vi kan imidlertid oplyse, at det er korrekt, at de to sidste indsættelser ikke tilhører [person4], og vi er i færd med at skaffe yderligere dokumentation herfor. [person4] accepterer dog en beskatning på 15.000 kr. for disse to overførsler.

Den allerførste indsættelse skal [person4] heller ikke fuldt ud beskattes af, men han accepterer en beskatning på 3.000 kr. Vi er i færd med at fremskaffe yderligere dokumentation herfor.

JURIDISKE ARGUMENTER

[person4] skal ikke beskattes af beløb, der ikke tilhører ham, eller hvor han ikke har opnået en gevinst.”

Klagerens repræsentant har den 27. september 2021 fremsendt anmodningen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. april 2021. Anmodningen begrundes med følgende:

”På vegne af min klient, [person4], anmoder jeg om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. april 2021 i sag 18-0029683, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g.

Landsskatterettens afgørelse er truffet på et forkert grundlag. De nye oplysninger, som fremlægges i forbindelse med nærværende anmodning om genoptagelse, kan have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

I Landsskatterettens afgørelse er følgende faktum lagt til grund:

”Klageren har i indkomståret 2016 fået overført i alt 450.000 kr. til sine bankkonto fra virksomheden [virksomhed2]. Beløbene relaterer sig til 3 fakturaer fra [virksomhed3] ApS, af 24. august 2016, af 1. september 2016 og af 14. september 2016. Klageren har påstået, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene. Eftersom beløbene faktuelt er tilgået klagerens bankkonti, tilkommer det klageren at klageren at godtgøre, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene og ikke har haft råderet over pengene. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor. På det foreliggende grundlag finder retten derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbene. Afgørelsen stadfæstes derfor.”

Denne gengivelse af faktum svarer ikke til det faktisk passerede, hvilket understøttes af ny dokumentation som ikke fuldt ud kan uploades på sagsportalen. Vi vil kontakte Skatteankestyrelsen med henblik på at drøfte de tekniske udfordringer.”

Klagerens repræsentant har den 29. oktober 2021 fremsendt supplerende indlæg i forbindelse med anmodning om genoptagelse, hvor det fremgår, at:

”Vi har den 27. september 2021 anmodet om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. april 2021 i sag 18-0029683.

Skatteankestyrelsen har den 29. oktober 2021 modtaget dokumentation på et USB-stick, som understøtter genoptagelsesanmodningen. Dokumentationen er bilagsnummereret 1- 11.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i genoptagelsessagen.

Påstand

Landsskatterettens afgørelse af 23. april 2021 genoptages.

Sagens tema

Landsskatterettens afgørelse af 23. april 2021 vedrører helt overordnet, om [person4] skal beskattes af tre indbetalinger på hver 150.000 kr., han modtog på sine bankkonti i september 2016.

Hovedsynspunkter

Landsskatteretten finder, at [person4] ikke har fremlagt dokumentation for, at han ikke er rette indkomstmodtager af indbetalingerne i september 2016.

[person4] gør gældende, at den første indbetaling vedrører en købesum for salg af bitcoins til [person2].

De to efterfølgende indbetalinger er bankoverførsler modtaget som modydelse for udlevering af kontanter til [person2].

Sagsfremstilling

Baggrund

[person4] arbejder til dagligt som industritekniker hos [virksomhed1] A/S. Her har han været ansat, siden han i 2006 startede i lære hos selskabet.

[person4] er omfattet af en overenskomst på funktionærlignende vilkår. Arbejdstiden er aftalt til 37 timer ugentligt mod en grundløn på ca. 400.000 kr.

Foruden de faste arbejdsopgaver hos [virksomhed1] A/S udfylder [person4] rollen som kasserer i selskabet.

[person4] har tidligere været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem hos [virksomhed1] A/S.

Derudover ejer [person4] selskabet [virksomhed4] ApS, der blev stiftet i 2015 med det

formål, at [person4]s kæreste og daværende samlever [person5] kunne drive negleklinikken [virksomhed5], [adresse1], [by2]. [virksomhed4] ApS solgte klinikken tilbage i 2017. [person5] fortsatte herefter som almindelig lønmodtager hos den nye indehaver af klinikken.

Indbetalingen 1. september 2016:

[person4] har udvist interesse for køb og salg af Bitcoins, hvilket er baggrunden for skattesagen.

Forskellige platforme på internettet gør det muligt for private at handle Bitcoins direkte mellem hinanden (”peer-to-peer”), dvs. uden fordyrende mellemled.

Kontakten på Bitcoin-platformene mellem køber og sælger skabes gennem købs- og salgsannoncer. Vi har vedlagt et praktisk eksempel på [person4]s købs- og salgsannoncer, jf. bilag 1.

[person4] anvender en gennemsnitlig handelsprocent på ca. 8 % ved køb og salg af Bitcoins. Handelsprocenten er udtryk for, at [person4] køber Bitcoins til ca. 4 % under prisen, og herefter sælger dem videre til 4 % over prisen.

Udbyderen af platformen opkræver typisk et administrationshonorar på 1 % for hver handel.

[person4] oprettede i 2016 en annonce på platformen [...] om salg af Bitcoins for 150.000 kr. En køber, [person2], reagerede positivt på annoncen. Parterne indgik herefter en aftale om køb af Bitcoins for 150.000 kr. den 1. september 2016.

Det bemærkes, at [person4] pga. tab af krypteringsnøgle ikke længere har adgang til den specifikke konto på [...]. Derfor har det heller ikke efterfølgende været muligt for [person4] at rekvirere annoncen, herunder chathistorikken på platformen mellem [person4] og [person2].

[person4] modtog indbetalingen for salget den 1. september 2016 på en [finans1] fælleskonto ([...21]), han havde sammen med kæresten [person5], jf. bilag 2, side 18.

Indbetalinger 6. og 20. september 2016

Pengestrømme

De to sidste indbetalinger vedrører bankindsætninger mod overlevering af kontanter.

Vi vedlægger bilag 3, der illustrerer pengestrømmene i relation til indbetalingerne. Bilag 3 har til formål at skabe overblik over indbetalinger og kontanthævninger på [person4]s bankkonti i september 2016.

[person2] henvendte sig til [person4] igen kort efter indbetalingen af 1. september 2016. [person2] ønskede at købe flere Bitcoins, men [person4] kunne oplyse, at han ikke havde flere Bitcoins til salg.

[person2] tilbød i stedet at købe 150.000 kr. i kontanter af [person4] til en pris, der svarede til [person4]s gennemsnitlige handelsprocent ved køb og salg af Bitcoins. [person4] accepterede tilbuddet, hvilket indebar flere kontanthævninger.

Den 1. og 2. september 2016 hævede [person4] i alt 119.000 kr. i kontanter fra [finans1] lønkontoen ([...68]), jf. bilag 2, side 42. Den 6. september 2016 hævede [person4] 15.000 kr. i kontanter fra hans private konto hos [finans2] (5021- 1585794) jf. bilag 2, side 62.

Den 6. september 2016 modtog [person4] den aftalte indbetaling på 150.000 kr. på [finans2] kontoen ([...94]), jf. bilag 2, side 62. Samme dag blev den fysiske overdragelse af kontanterne gennemført på [togstation].

Kort efter overdragelsen den 6. september 2016 indgik [person4] og [person2] endnu en handel på samme vilkår om køb og salg af kontanter for 150.000 kr.

[person4] hævede 152.900 kr. i kontanter fra hans private konto hos [finans2] ([...94]) i perioden 7. september til 24. september 2016, jf. bilag 2, side 62. Derudover hævede [person4] i samme periode 37.000 kr. i kontanter fra [finans1] lønkontoen ([...68]), jf. bilag 2, side 44. Det vil sige i alt 189.900 kr., jf. bilag 3.

Den 20. september 2016 modtog [person4] den tredje indbetaling på en fælleskonto hos [finans2] ([...60]), jf. bilag 2, side 61.

Kontantoverdragelsen blev gennemført på [togstation] den 24. september 2016. Som dokumentation for overdragelsen vedlægges parkeringsbillet samt leasingkontrakt, der beviser, at [person4] havde brugsret til bilen i perioden 10. august 2016 til 9. august 2017, jf. bilag 4 og bilag 5.

Kendskab til medkontrahent

Det bemærkes, at [person4] forud for den første indbetaling den 1. september 2016 sikrede sig [person2]s identitet med blandt andet kørekort. [person4] havde på platformen [...] en standardopsætning, hvorefter kun brugere, der var verificeret på platformen, kunne henvende sig på [person4]’ annoncer.

[person4] kender ikke virksomheden [virksomhed2] eller selskabet [virksomhed3] ApS og har ingen erhvervsmæssige eller personlige relationer til virksomhederne. Derfor er [person4] også først under Skattestyrelsens sagsbehandling blevet bekendt med de tre fakturaer, der er udstedt af [virksomhed3] ApS med virksomheden [virksomhed2] som debitor.

I tekstfeltet for de tre bankindbetalinger er der blot angivet ”[virksomhed2]”. Private bankkunder får ikke oplyst anden afsenderinformation i netbank, end hvad der eventuelt fremgår af posteringsteksten. En kontohaver kan således kun rekvirere indbetalerens kontonummer ved personlig henvendelse til pengeinstituttet. Denne bankpraksis er bekræftet af [finans1], jf. bilag 6.

Vidneafhøring

Vi har den 25. maj 2020 foretaget en afhøring af [person2], der var hovedmanden bag de tre overførsler. Med [person2]s samtykke optog vi samtalen, der er vedlagt som bilag 7.

Det er vores opfattelse, at samtalen er af en sådan kvalitet, at den kan lægges til grund i bevisførelsen. Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at ikke alle [person2]s vidneudsagn er tydelige pga. lydkvaliteten, er Skatteankestyrelsen forpligtiget til selv at indhente en tydeligere optagelse.

Vi har i det følgende gengivet indholdet af afhøringen:

[person2] oplyste indledningsvist, at han i 2020 har fået en fængselsdom på seks år for handel med euforiserende stoffer, og at han nu sidder varetægtsfængslet i [...] Arrest, da dommen er anket (1 min., 4 sek.).

Tilbage i 2017 modtog [person2] en dom for IT-kriminalitet og bedrageri (1 min., 35 sek.).

Under afhøringen konfronterede vi [person2] med det faktum, at det i en periode var muligt at tilgå en hjemmeside, hvor personer blev advaret i mod at handle Bitcoins med ham. Det var den tidligere politibetjent [person6], der oprettede hjemmesiden med web-adressen [togstation](2 min., 19 sek.). Hjemmesiden er ikke længere aktiv, og [person2] ønskede ikke at oplyse, hvem der har fjernet hjemmesiden (2 min., 39 sek.). [person2] oplyste under vidneafhøringen, at det var ham, der kontaktede [person4] i 2016 på platformen [...] (2 min., 55 sek.).

Ifølge [person2] er det af to årsager ikke muligt at indhente skriftlig korrespondance for den relevante periode mellem ham og [person4]. For det første kan [person2] og [person4] ikke længere tilgå den relevante chathistorik på platformen [...] (3 min., 33 sek.). For det andet benyttede de to aftaleparter sig af beskedtjenesten Telegram, der automatisk sletter beskederne 10 sekunder efter, at modtageren har læst dem (3 min., 57 sek.).

Det kan efter afhøringen lægges til grund, at [person4] og [person2] er to uafhængige parter, der ikke har kendt hinanden før bitcoin-handelen (4 min., 40 sek.).

[person2] forklarede, at han og en tredjemand foretog bankoverførslerne til [person4]s konti den 1. september, den 6. september og den 20. september 2016 (5 min., 1 sek.).

[person2] bekræftede, at han som modydelse for indbetalingen 1. september 2016 modtog Bitcoins svarende til 150.000 kr. fratrukket gebyrer til udbyderen af platformen (5 min., 14 sek.).

[person2] udtalte, at han efter den første indbetaling indgik to aftaler med [person4] om levering af kontanter (5 min., 54 sek.).

Til spørgsmålet om [person4]s reaktion på tilbuddet om salg af kontanter i stedet for Bitcoins svarede [person2], at det tilbage i 2016 var ”normalt” at handle kontanter mellem private (6 min., 43 sek.).

Kontantoverdragelsen som modydelse for den anden indbetaling fandt sted på [togstation] den 6. september 2016 – samme dag som [person4] modtog indbetalingen (7 min., 45 sek.).

Mødestedet foran politistationen var ikke tilfældigt, da parterne ønskede ”tryghed” (8 min., 8 sek.). [person2] oplyste, at han ankom med toget til [togstation] (8 min., 50 sek.).

Det var [person2], der, samtidig med at han modtog 144.000 kr. i kontanter (9 min., 37 sek.) i en Netto pose (9 min., 43 sek.), instruerede tredjemand i at lave en straksoverførsel på 150.000 kr. til [person4].

[person2] oplyste, at den anden og sidste kontantoverdragelse forløb ”efter præcis samme fremgangsmåde” som den første (11 min., 5 sek.).

[person2] kunne ikke huske, hvorfor parterne først mødtes på [togstation] den 24. september 2016, dvs. fire dage efter indbetalingen på [person4]s konto i [finans2] (11 min., 11 sek.). [person4] ankom i en Mercedes Benz ”CLS’er” (11 min., 38 sek.). [person2] oplyste, at han selv ankom i bil fra [by3] (12 min., 25 sek.).

[person2] konkretiserede mødestedet til ”dér, hvor der er en trappe ned til [adresse2]” (11 min., 45 sek.), dvs. [adresse3]. Parterne gik herefter ind på [togstation] (11 min., 56 sek.), hvor [person4] overdrog pengene i en stor konvolut (9 min., 43 sek.).

Til sidst i afhøringen blev [person2] spurgt ind til formuleringen af posteringsteksten samt hans relation til virksomheden [virksomhed2] og selskabet [virksomhed3] ApS. [person2] ønskede ikke at medvirke til oplysning af disse forhold (13 min., 16 sek.).

Ifølge [person4] kan det lægges til grund, at hjemmesiden, som [person2] omtalte under vidneafhøringen, først blev oprettet efter september 2016.

Afstemning til kontantbeholdning

Det fremgår af bilag 2 og bilag 7, at [person4] i perioden 1. september til 6. september 2016 hævede i alt 134.000 kr. i kontanter fra konto [...68] og konto [...94], samt at [person4] fysisk overdrog 144.000 kr. i kontanter til [person2] den 6. september 2016. Herved fremkommer der en difference på -10.000 kr. (134.000 - 144.000) mellem kontanthævningerne og kontantoverdragelsen i den nævnte periode, jf. bilag 3 (pengestrøm 2).

Det fremgår endvidere af bilag 2 og bilag 7, at [person4] i perioden 7. september til 24. september 2016 hævede i alt 189.900 kr. i kontanter fra konto [...94] og konto [...68], samt at [person4] fysisk overdrog 147.000 kr. i kontanter til [person2] den 24. september 2016. Differencen mellem kontanthævningerne og kontantoverdragelsen i perioden beløber sig derfor til 42.900 kr. (189.900 - 147.000) jf. bilag 3 (pengestrøm 3).

Vi vil nedenfor redegøre for de konstaterede differencer:

[person4] var – og er stadig i dag – administrerende direktør og hovedaktionær i [virksomhed4] ApS. I 2016 var [virksomhed4] ApS ikke omfattet af en kontanthåndteringsaftale med selskabets bank, [finans2]. Dette var et aktivt valg fra selskabets side, da [person4] ønskede at minimere driftsomkostningerne i opstartsperioden.

[person4] indsatte løbende kontantomsætningen fra [virksomhed4] ApS på hans private bankkonto [...68] hos [finans1], hvorefter tilsvarende beløb i umiddelbar tilknytning blev tilbageført til [virksomhed4] ApS’ erhvervskonto.

I foråret 2016 modtog [person4] et opkald fra en bankrådgiver hos [finans1], der gjorde [person4] opmærksom på, at det var i strid med bankens retningslinjer at indsætte kontanter fra erhvervsaktiviteter på en privat lønkonto, jf. bilag 8.

Herefter ændrede [virksomhed4] ApS praksis. [person4] beholdt kontanterne fra selskabets kontantomsætning og overførte herefter et tilsvarende beløb fra hans private lønkonto til selskabets driftskonto.

Som eksempel vedlægges negleklinikkens dagsseddel fra den 31. august 2016 samt udskrift fra selskabets konto 20601 (Kasse) som bilag 9 og bilag 10. Dagsseddelen og udskriftet fra konto 20601 (Kasse) viser, at [virksomhed4] ApS havde et kontantsalg på 1.470 kr. den 31. august 2016 og at han overførte et tilsvarende beløb fra hans private lønkonto. [person4]s personlige likviditet blev altså forøget med 1.470 kr. den 31. august 2016, mens hans private bankindestående blev reduceret med et tilsvarende beløb.

Denne interne praksis mellem [virksomhed4] ApS og [person4], herunder den regnskabsmæssige behandling af kontantsalg, er bekræftet skriftligt af selskabets revisor, [person7] jf. bilag 11.

Det er herefter dokumenteret, at [person4] fast har rådet over kontanter. Afvigelser mellem de for skattesagen relevante indbetalinger og private kontanthævninger kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af [person4]s skattepligtige indkomst for 2016 ikke er korrekt. Skattestyrelsens afgørelse hviler på et forkert grundlag, ligesom afgørelsen fører til et åbenbart urimeligt resultat jf. SKM2015.615.HR:

”Højesteret finder på den anførte baggrund, at det ikke kan antages, at det skøn , som vurderingsmyndighederne har foretaget vedrørende grundværdien, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag , eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat .” (mine understregninger)

Vi har under afsnittet Sagsfremstilling redegjort for sagens faktum, herunder fremlagt dokumentation for de relevante pengestrømme. Den fremlagte dokumentation beviser, at [person4] ikke har oppebåret indtægter på i alt 450.000 kr.

Vi gør gældende, at det bør indgå som relevant faktum i bevisbedømmelsen, at [person4] og [person2] er to uafhængige parter, der har haft modstridende interesser, jf. bilag 7 (4 min., 40 sek.). Der kan næppe opstilles en saglig og objektiv formodning for, at en aftalepart vil overføre tre beløb af 150.000 kr. til en ikke-nærtstående uden at få en modydelse.

Derudover er det usandsynligt, at en lønmodtager forøger sin skatteevne på én måned med et beløb, der overstiger lønmodtagerens samlede årsløn.

Skattestyrelsens antagelse om, at [person4] har erhvervet ret til 450.000 kr. i september 2016, fremstår også usandsynlig i det lys, at [person4] ved bankoverførsel af 3. oktober 2016 modtog 14.000 kr. på konto [...68] i økonomisk hjælp fra hans mor jf. bilag 2, side 45.

Salg af Bitcoins

Vi gør principielt gældende, at [person4] ikke skal beskattes af 150.000 kr. svarende til salgsprisen for Bitcoin-overdragelsen den 1. september 2016.

Gevinster og tab på Bitcoins opgøres efter et aktiv-for-aktiv princip, jf. statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a, hvis de enkelte Bitcoins er identificerbare. Er det ikke muligt for skatteyderen at identificere de købte og solgte Bitcoins, finder FIFO-princippet anvendelse, jf. SKM2019.67.SR.

Som tidligere anført kan [person4] ikke længere tilgå den relevante profil på [...com], hvorfra Bitcoin-transaktionen den 1. september 2016 er foretaget. Af den grund kan der ubestridt ikke ske en korrekt ligning af transaktionen.

[person4] er nærmest til at bære dokumentation for den pågældende transaktion, og han accepterer derfor at lade sig beskatte af et beløb svarende til indbetalingen.

Salg af kontanter

Efter retspraksis skal der foretages en samlet vurdering af skatteyderens forklaringer og den fremlagte dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmene.

Retspraksis opstiller en række objektive kendsgerninger, der bestyrker, at skatteydere ikke har erhvervet ret til konkrete indbetalinger.

SKM2018.573.BR omhandlede, hvorvidt en skatteyder var skattepligtig af 409.363 kr. fordelt på tre indbetalinger, som hun modtog i 2012 fra sønnens cypriotiske selskab henholdsvis den 15. februar, den 27. juli og den 27. september. Ved den første overførsel agerede skatteyderen ”depotbank” for sønnen. De to sidste overførsler var lån, der blev tilbagebetalt kontant til sønnen. Skatteyderen gennemførte tilbagebetalingerne en til tre dage efter indbetalingerne. Byretten udtalte herom:

” En sådan kortvarig besiddelse af de pågældende beløb på den nævnte baggrund findes ikke at medføre, at beløbene har tilhørt sagsøgeren som et formuegode, der skal beskattes hos hende. Uanset om overførslerne havde baggrund i usikre forhold på Cypern eller skete af andre grunde, er der herefter ikke grundlag for at anse beløbet som skattepligtig indkomst for A.” (min understregning)

Byrettens præmisser viser, at en tidsmæssig sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger udgør en objektiv omstændighed, der anerkendes som bevis for, at skatteyderen ikke har haft råderet over indbetalingerne og derfor ikke skal beskattes heraf.

I nærværende sag er der dokumenteret en tilsvarende pengestrøm med tidsmæssig sammenhæng mellem indbetalinger og kontanthævninger, jf. bilag 3.

At kontoudtog og skatteyderens egne forklaringer skal tillægges vægt i bevisbedømmelsen af pengestrømmene, har også støtte i SKM2017.682.BR. Sagen vedrørte, om en skatteyder havde ført tilstrækkelig dokumentation for, at en række indsætninger var tilbagebetaling af lån og/eller udlæg. Byretten fandt, at der ikke var dokumentation for låneaftalerne, men at udlægget var dokumenteret ved skatteyderens forklaringer og det fremlagte kontoudtog:

” A har forklaret , at det resterende beløb under punkt 3 var en overførsel fra PA, der havde problemer med sit hævekort. A har forklaret, at han hævede 2.000 kr. og gav til PA, der samme dag overførte samme beløb til A’s konto. Forklaringen støttes af oplysningerne fra kontoudtoget . På den baggrund har A godtgjort, at der ikke er grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst i 2010 med de anførte 2.000 kr.” (mine understregninger)

Det er desuden vores opfattelse, at det ikke kan komme [person4] bevismæssigt til skade, at overdragelserne til [person2] er sket kontant, når der ubestridt er en tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem indbetalingerne og hævningerne. Til støtte herfor henvises til SKM2011.81.BR, hvor byretten tillagde det væsentlig betydning, at der var sket kontantafdrag på et lån mellem to venner, som efter skattemyndighedernes opfattelse var en disposition uden retlig tilbagebetalingsforpligtelse og derfor skattepligtig. Byretten udtalte følgende:

”Det er ubestridt, at sagsøgeren regelmæssigt har overført beløb til D, og at hun samlet har tilbageført meget betydelige beløb til denne. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsøgeren, er erlagt kontante beløb til D , og at sagsøgerens betalinger til D, i det væsentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet .” (mine understregninger)

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at der for anden og tredje indbetaling alene er hjemmel til at hæve [person4]s personlige indkomst med henholdsvis 6.000 kr. og 3.000 kr. svarende til den indtægt, han har opnået ved kontantoverdragelserne, jf. bilag 3.”

Klagerens repræsentant har den 15. marts 2022 fremsendt den talmæssige påstand i sagen. Det fremgår følgende af indlægget:

”Gevinstopgørelse

Det er vores vurdering, at klager ved de tre bankindsætninger har oppebåret en samlet gevinst på 19.507 kr.

Indbetaling af 1. september 2016

Indbetalingen vedrører salg af Bitcoins den 1. september 2016 for 150.000 kr. via [...]. Som nævnt i vores indlæg af 29. oktober 2021 anvendte [person4] en gennemsnitlig handelsprocent på ca. 8 % ved køb og salg af Bitcoins. Handelsprocenten er udtryk for, at [person4] køber Bitcoins til ca. 4 % under prisen, og herefter sælger dem videre til 4 % over prisen. Udbyderen af platformen opkræver som udgangspunkt et administrationshonorar på 1 % for hver handel.

Som nævnt har [person4] ikke adgang til de data (wallet), der kan vise de nøjagtige køb og salg af bitcoins. Anvendes en fortjeneste på 7 % (8 %-1 %), så er fortjenesten ved salg af bitcoins for 150.000 kr. = 10.507 kr.

Indbetalinger af 6. og 20. september 2016

Vi henviser til det anførte i genoptagelsesanmodningen af 29. oktober 2021.

Det fremgår heraf, at [person4] fysisk overdrog 144.000 kr. i kontanter til [person2] den 6. september 2016, jf. optagelsen (9 min., 37 sek.) og (9 min., 43 sek.).

Det fremgår endvidere at [person4] fysisk overdrog 147.000 kr. i kontanter til [person2] den 24. september 2016.

Den skattepligtige gevinst er derfor 6.000 kr. ved overførslen den 6. september 2016 og 3.000 kr. ved overførslen den 20. september 2016.

Ny påstand

Klagers skattepligtige indkomst for 2016 nedsættes med 430.493 kr. (450.000 – 19.507 kr.)”

Klagerens repræsentant har den 4. april 2022 fremsendt supplerende bemærkninger. Det fremgår, at:

”Udover det tidligere anførte, der fastholdes, gør vi opmærksom på følgende artikel Localbitcoins Removes In-Person Cash Trades Forcing Traders to Look Elsewhere – Bitcoin News der dokumenterer, at [...] på tidspunktet for kontanttransaktionen havde en særlig mulighed for at mødes fysisk og udveksle bitcoins mod kontanter. Det var således en ved [...] anerkendt og supporteret fremgangsmåde med salg af bitcoins. Som det fremgår af artiklen, fortsatte denne supportering fra [...] i flere år efter den konkrete transaktion.

Artiklen kan tilgås på følgende link: https://news.bitcoin.com/localbitcoins-removes-in-person-cashtrades-forcing-traders-to-look-elsewhere/”

Klagerens repræsentant har endvidere den 31. maj 2022 fremsendt følgende bemærkning til sagsfremstillingen:

”Det kan oplyses, at vi ønsker retsmøde i sagen.

Vi vil fremkomme med vores bemærkninger til forslaget til afgørelse inden retsmødet.”

Der er den 6. juli 2022 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

”Det kan oplyses, at vi fastholder vores anmodning om retsmøde.

Vi anmoder venligst om aktindsigt i Skatteankestyrelsens/Landsskatterettens sager vedr. [virksomhed3] ApS’ og [virksomhed2] ApS.

Når vi har modtaget aktindsigterne, vil vi fremkomme med vores bemærkninger.”

Derudover der fremsendt følgende bemærkninger til sagen den 18. august 2022:

”Skatteankestyrelsen har fastsat frist til i dag for klagers bemærkninger til Skatteankestyrelsens brev af 23. juni 2022 samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen.

Vi kan konstatere, at Skatteankestyrelsen i en række sager bruger samme advokat som Skatteforvaltningen. Som bekendt skal Skatteforvaltningen være uafhængig, jf. forarbejder til skatteforvaltningsloven og EMRK artikel 13, jf. tillægsprotokol 1, artikel 1.

Inden vi fremkommer med vores bemærkninger anmoder vi høfligst Skatteankestyrelsen om at tage stilling til ovenstående.”

Klagerens repræsentant har den 9. september 2022 fremsendt yderligere bemærkninger til sagen, hvoraf følgende fremgår:

”Der nedlægges påstand om, at Skatteankestyrelsen ikke er uafhængig.

Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen ikke er uafhængig i forhold til Skattestyrelsen, da de fast benytter samme advokatfirma, og da Skatteankestyrelsen indgår i høringsproceduren ved retssager med Skatteforvaltningen og departementet, ligesom Skatteankestyrelsen stiller sine referat- og voteringsark i sagen til rådighed for det pågældende advokatfirma, der repræsenter den udøvende magt. Der foreligger derfor en overtrædelse af EMRK artikel 13.

Dertil bedes Skatteankestyrelsen om at indhente oplysninger om [virksomhed3] og [virksomhed2] ApS’ skatte- og moms-forhold, jf. officialmaksimen og formodningen for, at skatteankestyrelsen ikke er uafhængig. Dertil anmodes om partshøring af de oplysninger, som Skatteankestyrelsen indhenter.”

Den 30. september 2022 fremsendte repræsentanten følgende bemærkninger:

”Som tidligere nævnt fremgår kravet om uafhængighed både af skatteforvaltningsloven og EMRK artikel 13. Det fremgår af artikel 1 i EMRK, at det er ”De høje kontraherende parter” der skal sikre overholdelsen af EMRK artikel 13 og tillægsprotokol 1, artikel 1.

Det er således ikke borgerens opgave at rette op på den manglende uafhængighed. Det fremgår af praksis, at det er staten der skal sikre overholdelsen, ligesom der foreligger en aktiv handlepligt. Da Skatteankestyrelsen er en del af staten, kan det være Skatteankestyrelsen, der håndterer denne situation, men det kan også være Skatteministeriet. Vi retter gerne henvendelse til ministeriet for at få rettet op på overtrædelsen af EMRK, såfremt Skatteankestyrelsen finder, at dette er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Vi finder det dog ikke korrekt, at vi foretager en henvendelse til ministeriet, før dette er afklaret med Skatteankestyrelsen.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Derudover henviste repræsentanten til, at der i vurderingen af klagerens skattepligt burde tages højde for, hvorvidt selskabet [virksomhed2] ApS havde fået fradrag for de udstedte fakturaer, herunder at klageren havde været udsat for fakturafabrikker og ”muldyr”. Repræsentanten havde ikke kunne indhente yderligere oplysninger herom.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.

Klageren har i indkomståret 2016 fået overført i alt 450.000 kr. til sine bankkonti fra virksomheden [virksomhed2] ApS. Beløbene relaterer sig til 3 fakturaer for mandsskabsudlejning fra [virksomhed3], med fakturadato henholdsvis den 24. august 2016, den 1. september 2016 og den 14. september 2016, hvor tre af klagerens konti er anført under [virksomhed3] ApS’ bankoplysninger på fakturaerne.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne vedrører [person2]s køb af bitcoins samt kontanter fra klageren, hvorfor klageren ikke skal beskattes af de overførte beløb. Der er fremlagt forskellige bilag, som dokumentation herfor. Klageren har i øvrigt ikke kendskab til virksomhederne.

Retten finder, at idet beløbene faktuelt er tilgået klagerens bankkonti, tilkommer det klageren at godtgøre, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene og ikke har haft råderet over pengene.

Retten finder det ikke godtgjort, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller at de er undtaget fra beskatning. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at overførslerne vedrører salg af bitcoins og kontanter ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Der henses til, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorfor klagerens bankkonti er anført under [virksomhed3] ApS’ kontooplysninger ved udstedelse af tre fakturaer på 150.000 kr. til [virksomhed2] ApS, selv om de anførte kontooplysninger på fakturaerne er i overensstemmelse med de konti, som pengene er tilgået. Herudover foreligger der ikke oplysninger om klagerens eller [person2]s relation til virksomhederne, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem de overførte beløbs afsender og den fremlagte forklaring.

Herudover er der lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges i sådan en grad, at det dokumenterer, at der er tale om beløb, som ikke er skattepligtige for klageren. Klagerens salg af bitcoins og kontanter kan ikke dokumenteres. Der er således lagt vægt på, at selv om klageren har hævet et større beløb i kontanter fra sine bankkonti, dokumenterer det ikke, at de overførte beløb stammer fra [person2]s og efterfølgende er hævet og videregivet til samme person. Der henses til, at overførslerne stammer fra en virksomhed, og at beløbene er indbetalt til klagerens tre forskellige bankkonti på baggrund af tre fakturaer udstedt af en anden virksomhed.

På det foreliggende grundlag finder retten derfor, at pengene er tilgået klageren som indkomstmodtager, og at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbene.

Det af klagerens repræsentant anførte om Skatteankestyrelsens manglende uafhængighed kan ikke føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.