Kendelse af 18-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2022

Journalnr. 21-0085654

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Gave fra far	812.500 kr.	0 kr.	0 kr.
Værdi af ejendom overdraget fra mor	2.325.000 kr.	1.625.000 kr.	2.325.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens mor, [person1], købte den 18. juni 2018 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i almindelig fri handel for 2.325.000 kr.

Ved købsaftale af 7. oktober 2018 overdrog [person1] ejendommen til klageren for 1.625.000 kr. med overtagelse 1. december 2018.

Den offentlige ejendomsvurdering var på overdragelsestidspunktet 1.000.000 kr., hvorfor overdragelsessummen lå uden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Ejendommen blev ved overdragelsen belånt med realkreditlån på 1.625.000 kr. Lånet blev tinglyst med to debitorer, klageren og hans far, [person2].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der på årsopgørelserne for 2018, 2019 og 2020 for klageren og hans far indberettet halvdelen af lånet (812.500 kr.) hos dem hver, ligesom der er fratrukket renter med halvdelen hos dem hver.

Klagerens repræsentant har fremlagt kontoudskrifter for klagerens konti som dokumentation for, at han har betalt alle ydelserne på lånet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at værdien af den ejendom, som klagerens mor, [person1], har overdraget til klageren, skal fastsættes til 2.325.000 kr.

Derudover har Skattestyrelsens truffet afgørelse om, at klagerens far, [person2], har givet klageren en gave på 812.500 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”Skattestyrelsens kommentarer til dine bemærkninger (gaven fra din mor).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2007.431.LSR er tilsidesat af Højesterets kendelse offentliggjort som SKM2016.279.HR.

Som nævnt i begrundelsen nedenfor er Landsskatterettens kendelser SKM2018.551.LSR og SKM2019.281.LSR påklaget af Skatteministeriet til domstolene. Vestre Landsret har afsagt kendelse offentliggjort som SKM2021.345.VLR i sagen SKM2019.281.LSR, hvor Skatteministeriet fik medhold.

Denne kendelse sammenholdt med Højesterets afgørelse SKM2016.279.HR betyder efter Skattestyrelsens opfattelse, at det er fastslået, at Værdiansættelsescirkulæret gælder for både dødsboer og gaver. SKM2021.345.VLR fastslår endvidere, at ’de sagsøgte ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, som gav ret til, at 15 %'s reglen kunne anvendes’.

Endelig konkluderer Vestre Landsret, at når der er konstateret en konkret handelspris, kan man ikke støtte ret på anvendelse af Værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og anvende en overdragelsespris på +/- 15 % af seneste offentlige vurdering.

Vi gør opmærksom på boafgiftsloven § 26, stk. 4: Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav

[...]

Skattestyrelsens kommentar til dine bemærkninger (gaven fra din far).

I repræsentantens beskrivelse af fakta mangler første punkt: Far og søn optager i fællesskab et lån med sikkerhed i den overdragne ejendom. [person3] bruger hele lånet til at betale for ejendommen.

Skattestyrelsen ser det således ikke dokumenteret, at der blot er tale om et kautionsforhold fra [person2]s side. Som det fremgår af indsigelse i den parallelle gavesag hvor moderen overdrager ejendommen til sønnen, fremhæves det at:

Baggrunden for at det i den konkrete sag har været muligt at opnå 100 % finansiering af købesummer, skyldes udelukkende at [person2] har været meddebitor på lånet, og det er således 100 % hans betalingsevne, der skyldes at banken har accepteret 100 % finansiering af ejendommen.

Denne indsigelse har været partshørt hos [person2] uden at der kommet bemærkninger hertil.

Vi har ikke modtaget dokumentation for at ydelsesopkrævningerne alene fremstår med [person3] som debitor.

Faktum er, at på årsopgørelserne for 2018, 2019 og 2020 er halvdelen af lånet medregnet på [person2]s årsopgørelse og halvdelen på [person3]s årsopgørelser. Ligeledes er renteudgifterne fratrukket med halvdelen hos hver. I 2018 er renteudgiften medregnet i [person2]s virksomhedsregnskab, hvilket er klart ulovligt. Der er således aktivt taget stilling til behandling af renteudgiften.

Således indberettes oplysningerne når der er tale om fælleslån. Hvis det var kautionistforhold, var restgæld og rentefradrag alene indberettet til [person3]s årsopgørelse.

Vi vurderer derfor, at der er tilgået [person3] en formuefordel, idet han står som ejer af ejendommen købt for 1.625.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 812.500 kr.

Begrundelse (gaven fra din mor):

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Handelsværdien er den værdi, som en ejendom kunne indbringe ved et salg i fri handel.

Retningslinjerne for værdiansættelse af aktiver mellem personer, der er omfattet af boafgiftslovens regler findes i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).

Det fremgår af værdiansættelsescirkulærets pkt. 2, at

”De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked”

Udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret er herefter, at det beløb, som gaven kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter, svarer til gavens værdi.

Af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, stk. 2 fremgår at

“Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften.

Cirkulærets anvisninger er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse i henhold til værdiansættelsescirkulærets punkt 48.

Højesteret tog i SKM2016.279.HR stilling til, om skattemyndighederne skulle acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % reglen i værdiansættelsescirkulærets punkt 6, 2. afsnit. I præmisserne udtalte Højesteret bl.a., at pkt. 6 skal ses i sammenhæng med cirkulærets pkt. 48, hvoraf følger, at anvisningerne i cirkulæret alene er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller gaveanmeldelse. Højesteret konkluderer således, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret fandt, at der i sagen konkret forelå særlige omstændigheder. For det første var realkreditlånene i ejendommene i boperioden optaget til højere værdier end overtagelsesværdierne i boopgørelsen. For det andet var overtagelsesværdierne mindre end de værdier, som arvingerne internt havde anvendt ved bodelingen. Derved skulle skattemyndighederne ikke acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 % reglen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesterets fortolkning af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 og 48 i SKM2016.279.HR også gælder for gaveoverdragelser. Det skyldes bl.a., at reglerne om beregning af gaveafgift i boafgiftslovens § 27 er de samme som ved beregning af bo- og tillægsboafgift efter boafgiftslovens § 12, ligesom værdiansættelsescirkulærets punkt 6 og 48 uden forskel gælder for både dødsboer og gaver. Dermed kan Højesterets dom SKM2016.279.HR udstrækkes til også at gælde for gaveoverdragelser.

I afgørelser offentliggjort som SKM2018.551.LSR og SKM2019.281.LSR, har Landsskatteretten anvendt samme fortolkning som Højesteret. Det følger således af afgørelserne, at Skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse inden for værdiansættelsescirkulærets retningslinjer, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Konkret fandt Landsskatteretten dog ikke, at der forelå særlige omstændigheder i disse sager. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der forelå særlige omstændigheder, og ministeriet har derfor indbragt sagerne for domstolene.

SKM2019.281.LSR er den 23. juni 2021 afgjort ved Vestre Landsret, hvor Skattestyrelsens anbringender tages til følge. Landsretten fandt, at 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Landsretten fandt desuden, at de sagsøgte ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, som gav ret til, at 15 %’s-reglen kunne anvendes. Landsretten fandt, at der i en situation som den foreliggende, hvor der var konstateret en handelspris inden ejendommen blev overdraget til seneste offentlige vurdering – 15 %, foreligger særlige omstændigheder.

Om der foreligger særlige omstændigheder, er en samlet konkret vurdering, hvori der indgår en række forhold. Først skal det vurderes, om der er et/flere konkrete holdepunkter for at værdiansættelsen efter +/-15 % reglen ikke er udtryk for den reelle handelsværdi.

Eksempler på holdepunkter kan f.eks. være en handel af den konkrete ejendom mellem uafhængige parter, belåning af ejendomme, arveforskud til de børn som ikke overtager ejendommen, væsentlige renoveringer, værdiansættelse i regnskab, der afviger fra overdragelsessum og beregning af afkastgraden (eller afkastprocenten) på en investerings- eller erhvervsejendom m.v.

Vi har således konstateret, at ejendommen kort tid før overdragelsen til [person3] for 1.625.000 kr. er købt af [person1] for 2.325.000 kr. i almindelig fri handel.

Ejendommen er ved overdragelsen blevet belånt med realkreditlån på 1.625.000 kr. Det betyder, at realkreditinstituttet har vurderet ejendommen til mindst 2.031.250 kr. ved 80 % belåning.

Efter en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er holdepunkter for, at ejendommenes overdragelsessum opgjort efter +/- 15 % reglen ikke er udtryk for den reelle handelsværdi, hvilket medfører, at der foreligger særlige omstændigheder. Tilstedeværelse af særlige omstændigheder bevirker, at ejendommene ikke kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Skattestyrelsen betragter den værdi, som ejendommen er købt af [person1] for i almindelig fri handel, som værdien af gaven givet til [person3].

Det fremgår af boafgiftslovens § 29, stk. 2, at der i gaveafgiften kan fratrækkes tinglysningsafgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse med ejendomsoverdragelse, og at dette ikke finder anvendelse for den faste del af tinglysningsafgiften.

Vi vurderer derfor, at der kan fratrækkes tinglysningsafgift på 2.951 kr. i gaveafgiften. Dette er beregnet ud fra følgende:

Gavebeløb på 700.000 kr. / overdragelsessummen på 2.325.000 kr. * variabel tinglysningsafgift på 9.800 = tinglysningsafgift på 2.951 kr., der kan fratrækkes i gaveafgiften.

Der er således beregnet en gaveafgift på 92.404 kr., som skal indbetales. Vi henviser til ovenstående talmæssige opstilling.

Begrundelse (gaven fra din far):

Din far har i 2018 påtaget sig forpligtelse og servicering af halvdelen af et lån, som du har brugt til berigtigelse af ejendomskøb.

De løbende ydelser på fælleslånet er fratrukket med halvdelen i din fars årsopgørelse og halvdelen i din årsopgørelse. Vi vurderer derfor, at du alene har bidraget til berigtigelse af købesummen på 1.625.000 kr. med 812.500 kr. mens den resterende del på 812.500 kr. kommer fra din far.

Det betyder, at du har modtaget en gave på 812.500 kr. fra din far [person2].

Gaveafgiften heraf udgør 112.230 kr. som skal indbetales. Der henvises til talmæssig opgørelse ovenstående.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 21. oktober 2021 til klagen vedrørende værdiansættelsen af ejendommen overdraget fra klagerens mor anført:

”Som supplement til klagers fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, bemærker Skattestyrelsen, at den overdragne ejendom blev købt af klager [person1] 1. september 2018 for 2.325.000 kr. i almindelig fri handel. Ved overdragelsen til [person3] 1. december 2018 (købsaftale af 7. oktober 2018) prissættes ejendommen til 1.625.000 kr.

Skattestyrelsen anser den tidsmæssige sammenhæng mellem køb og videreoverdragelse (mindre end 2 måneder) samt realkreditbelåning på 100 % af overdragelsessummen som værende særlige omstændigheder, hvilket betyder, at overdragelsen ikke kan ske til den offentlige vurdering +/- 15 %, men skal ske til handelsværdien.

Klager har følgende anbringender:

1. Der er fast administrativ praksis for +/- 15 %-reglen
2. Belåning

Ad. 1. Klager henviser til fast administrativ praksis på gaveområdet med henvisning til afgørelserne SKM2007.431.LSR, SKM2018.551.LSR og SKM2019.281.LSR, men undlader henvisning til SKM.2016.279.HR.

Endvidere henvises til SKM2021.345.VLR som værende ikke relevant for denne sag, idet den er afsagt senere. Afgørelsen er imidlertid domstolenes afgørelse på SKM2019.281.LSR, hvor Skattestyrelsens begrundelse udgår fra SKM2016.279.HR. Denne afgørelse er således særdeles relevant i forhold til denne sag.

I SKM2021.345.VLR konkluderer domstolen, at der i sagen ikke er påvist en fast administrativ praksis, der giver ret til +/- 15 %, med henvisning til samme sager som nævnt ovenfor. Domstolen konkluderer endvidere, at værdiansættelsescirkulæret gælder både for gaver og dødsboer.

Skattestyrelsen henviser desuden til Skatterådets nyligt afgivne bindende svar omkring særlige omstændigheder og +/-15 %, f.eks. SKM2021.502.SR, hvor der var tidsmæssig forskel på godt 2 år og en prisforskel tilsvarende i denne sag. Her fandt Skatterådet med henvisning til SKM.2016.279.HR, at der forelå særlige omstændigheder.

Det refererede beslutningsdiagram i klagers fremstilling mener vi ikke kan tillægges særskilt betydning. Dels kan man ikke i et simpelt diagram anføre alle undtagelser til en hovedregel. Dels vil vi bemærke, at klager glemmer den sidste ’beslutningsboks’ i diagrammet: ’Sker overdragelsen til en pris som SKAT kan godkende’. Det kan Skattestyrelsen ikke i denne sag.

Ad. 2. Klager mener ikke, at en belåning er udtryk for en værdi af ejendommen, men at den mere er udtryk for låntagers betalingsevne.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at Finanstilsynet fastsætter faste regler for belåningsgrænser for fast ejendom ud fra realkreditinstituttets vurdering af ejendommen. Derudover kan låntagers betalingsevne og øvrige forhold tværtimod tale for at en aktuel belåning nedsættes i forhold til den maksimale belåning. For lejligheder er belåningsgrænsen 80 %.”

Skattestyrelsen har den 21. oktober 2021 til klagen vedrørende gaven fra klagerens far anført:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen påpeger dog, at repræsentantens påstand om at der ikke er tilgået sønnen en formuefordel er ukorrekt.

Af Skattemappen for [person3] fremgår således, at han er eneejer af ejendommen, mens hans gældsforpligtelse alene udgør halvdelen af det optagne realkreditlån. Han har også alene fradraget 50 % af renteudgifterne på lånet i årsopgørelserne.

Den anden halvdel af lånet er anført på [person2]s årsopgørelse tilligemed halvdelen af renteudgifterne, som han har fradraget.”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar af 11. juli 2022 vedrørende gaven fra klagerens far anført:

”Skattestyrelsen skal bemærke, at under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der foreligger en indbyrdes aftale om, at sønnen henholdsvis datteren, skal betale alle ydelser på lånet og vil friholde faren for enhver hæftelse, således at faren har regreskrav på 100 pct. af betalte ydelser overfor sønnen henholdsvis datteren, såfremt faren betaler ydelser på lånet til långiver, er Skattestyrelsen enige i, at der ikke på låneoptagelsestidspunktet er givet en gave på halvdelen af det optagne realkreditlån.

Skattestyrelsen finder, at følgende sætning bør slettes: ”Pligten til at tilbagebetale et lån må i det indbyrdes forhold mellem flere låntagere/debitorer deles efter samme retningslinjer, som debitorerne fulgte ved fordelingen eller anvendelsen af låneprovenuet”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at gaveafgiften vedrørende overdragelsen af ejendommen fra klagerens mor, [person1], skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”2. Sagens faktiske omstændigheder

Ved købsaftale af 7. oktober 2018 (bilag 3) overdrog [person1] ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (”Ejendommen”) til sin søn, [person3]. Købesummen, 1.625.000 kr., blev berigtiget kontant.

Skat traf den 12. juli 2021 Afgørelsen, hvor man tilsidesatte den aftalte værdi og i stedet regulerede Ejendommens værdi til 2.325.000 kr. Skat begrunder Afgørelsen med, at +/- 15 %-reglen ifølge cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (”Cirkulæret”) ikke finder anvendelse, fordi ”der foreligger særlige omstændigheder” i form af (i) købsprisen ved [person1]s erhvervelse af Ejendommen og (ii) belåningen af Ejendommen.

3. Anbringender

Klager gør overordnet gældende, at det ved overdragelsen af Ejendommen i oktober 2018 var fast administrativ praksis på gaveområdet, at Skat skulle anerkende en værdiansættelse indenfor +/- 15 % af den senest bekendtgjorte offentlige ejendomsværdi (””+/- 15 %-reglen”), og at de af Skat påberåbte forhold ikke kan begrunde, at +/- 15 %-reglen ikke finder anvendelse.

Den administrative praksis er blandt andet fastslået ved Landsskatterettens afgørelse i SKM 2007.431 og bekræftet af Skatteministeriet, der undlod at indbringe afgørelsen for domstolene, fordi man vurderede, at man ikke ville kunne få medhold, jf. skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg den 21. august 2007.

Landsskatteretten, der udgør den øverste administrative instans, har i hvert fald siden 2007 og indtil nu fastholdt denne administrative praksis, jf. SKM 2018.551, SKM 2019.281 og senest i 2020-afgørelsen j.nr. 19-0071319. Den faste administrative praksis på gaveområdet er i hvert fald på gavetidspunktet ikke tilsidesat af domstolene. Jeg bemærker i den henseende, at SKM 2021.345 som omtales af Skat i Afgørelsen, er afsagt den 23. juni 2021 og dermed flere år efter gavetidspunktet i denne sag.

Den faste administrative praksis var endog indtil et tidspunkt i løbet af 2019 kommunikeret udtrykkeligt af Skat ved et særligt beslutningsdiagram på skat.dk under afsnittet om bindende svar (bilag 4). Det fremgik af teksten, at ”Vi får en del ansøgninger om bindende svar, hvor det slet ikke er nødvendigt at bede om det, fordi reglerne ligger helt fast.” Samtidig fremgik det uden forbehold af beslutningsdiagrammet, at der ikke var behov for at søge bindende svar, hvis der var tale om overdragelse til nærtstående indenfor +/- 15 % af den offentlige ejendomsværdi. Beslutningsdiagrammet er nu fjernet fra skat.dk.

Skat har først den 5. maj 2020 udarbejdet udkast til styresignal med overvejelser om ændring af administrativ praksis (bilag 5), men da udkastet, ifølge politisk beslutning, skulle forelægges forligskredsen bag ejendomsvurderingsloven til godkendelse, er udkastet aldrig færdiggjort, og der er således heller ikke kommunikeret nogen ændring af administrativ praksis.

Klager gør gældende, at det således følger af fast administrativ praksis, at Skat ved gaveafgiftsberegningen overfor Klager skal lægge en værdiansættelse indenfor +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering til grund. Dette gælder, uanset om værdiansættelsen ved selve overdragelsen måtte ligge udenfor +/- 15 %, jf. værdiansættelsescirkulærets pkt. 6.

Klager gør videre gældende, at denne faste administrative praksis ligger til grund for den gældende bo-/gaveafgiftslov.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg, jf. TfS 1990.196 fastslog den daværende skatteminister således følgende: ”Hvis den årsregulerede kontantværdi er for lav som følge af en fejlbehæftet vurdering, og den aftalte overdragelsessum ikke afviger mere end 15 pct. fra kontantværdien, er skattemyndighederne dog efter gældende praksis afskåret fra at ændre værdiansættelse i tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv eller gave. Begrundelsen herfor er, at det offentlige i disse tilfælde antages at være nærmest til at bære risikoen for en fejlbehæftet vurdering.”

Denne praksis blev bekræftet og videreført med bemærkningerne til Lov 1995.426: ”Principperne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.”

Tilsvarende blev praksis bekræftet og videreført med bemærkningerne til den nugældende ejendomsvurderingslov, jf. Lov 2017.654: ”Der kan i visse særlige situationer være beskatningsmæssigt behov for at ansætte ejendomsværdier af ejendomme, selvom der ikke længere systematisk ansættes ejendomsværdier for sådanne ejendomme. Dette kan være tilfældet ved familieoverdragelser, skifte af dødsboer og lignende tilfælde, hvor der skal betales boafgift efter boafgiftsloven. Aktiverne skal i sådanne tilfælde ansættes til en handelsværdi. For fast ejendom er der dog praksis for, at den offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som udtryk for en handelsværdi, jf. det såkaldte værdiansættelsescirkulære (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982). Det kan tilføjes, at det er hensigten at ændre værdiansættelsescirkulæret, således at spændet på plus/minus 15 pct. ændres til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft.”

Klager gør endvidere gældende, at der ikke i retsgrundlaget og den på gaveområdet etablerede administrative praksis vedrørende +/- 15-reglen, jf. ovenfor, er dækning for et undtagelsesområde ved ”særlige omstændigheder”.

Klager gør i forlængelse heraf gældende, at det påhviler Skat at godtgøre, at der på tidspunktet for overdragelsen i denne sag gjaldt et undtagelsesområde i administrativ praksis, hvor Skat under ”særlige omstændigheder” ikke var forpligtet til at følge +/- 15 %-reglen. Klager gør gældende, at Skat ikke har godtgjort og ikke kan godtgøre et sådant undtagelsesområde.

Skat har i sagen peget på to forhold, der ifølge Skat udgør ”holdepunkter” for ”særlige omstændigheder”: (i) købsprisen ved [person1]s erhvervelse af Ejendommen og (ii) Ejendommens belåning.

Klager gør gældende, at de af Skat anførte ”særlige omstændigheder”, selv hvis man måtte antage, at der gælder et undtagelsesområde herfor, ikke konkret kan begrunde, at +/- 15 %-reglen ikke finder anvendelse.

Ad (i): Købspris

Landsskatteretten har, jf. ovenfor, i adskillige sager bekræftet, at en tidligere eller senere konstateret handelsværdi, der måtte ligge uden for +/- 15 % af den offentlige ejendomsværdi, ikke afskærer parterne i en familieoverdragelse fra at anvende +/- 15 %-reglen.

Ad (ii): Ejendommens belåning

Klager må generelt bemærke, at belåning af ejendomme i høj grad er baseret på låntagers betalingsevne, soliditet, eventuelle kautioner og lånevillighed. Belåning af en ejendom er derfor ikke et isoleret udtryk for ejendommens faktiske handelsværdi. Dertil kommer, at den til grund for belåningen liggende realkreditvurdering også blot udtrykker et skøn uden egentlig dokumentationsværdi for den faktiske handelsværdi.

Det ses således også, at Højesteret i SKM 2016.279 ikke har anset realkreditvurdering som en selvstændig særlig omstændighed i dødsbosammenhæng.

Sammenfattende gør Klager derfor gældende, at Afgørelsen skal tilsidesættes.”

Derudover har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klageren ikke har modtaget en gave fra sin far, [person2].

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”2. Sagens faktiske omstændigheder

Ved købsaftale af 7. oktober 2018 (bilag 3) købte [person3] ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Han berigtigede købesummen, 1.625.000 kr., kontant ved optagelse af lån i ejendommen (”Lånet”, bilag 4).

På forslag fra [finans1] tiltrådte [person2] som meddebitor på Lånet.

I det indbyrdes forhold var det imidlertid aftalt mellem [person3] og [person2], at [person3] skulle betale alle ydelser på Lånet og herved friholde [person2] for enhver hæftelse.

[person3] har i overensstemmelse med denne aftale betalt alle ydelser på Lånet (bilag 5).

Parterne var dog ikke opmærksomme på den automatiske renteindberetning, og halvdelen af det samlede rentefradrag er derfor blevet automatisk indberettet til [person2]s indkomstopgørelse.

Skat traf den 12. juli 2021 Afgørelsen baseret på det synspunkt, at ”der er tilgået [person3] en formuefordel, idet han står som ejer af ejendommen købt for 1.625.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 812.500 kr.”

3. Anbringender

Klager gør overordnet gældende, at de grundlæggende betingelser for gavebeskatning ikke er opfyldt. [person3] har ikke modtaget nogen vederlagsfri formuefordel, og [person2] har ikke haft til hensigt at yde en gave.

Det skatteretlige gavebegreb er udførligt beskrevet i Juridisk Vejledning. For at kunne karakterisere en disposition som en gave skal der for det første ske en objektivt konstaterbar berigelse af en modtager i form af en vederlagsfri formuefordel, jf. JV, C.A.6.1:

”I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.” (min understregning)

Ligesom det civilretlige gavebegreb suppleres det skatteretlige gavebegreb af et subjektivt kriterium med betingelse om, at formuefordelen er overført med en gavehensigt fra gavegiver. I den forbindelse kan eksistensen af et gavemiljø (f.eks. familieforhold) skabe en formodning for en gavehensigt, og det påhviler i givet fald parterne at afkræfte denne formodning ved at godtgøre, at formueoverførslen ikke er båret af en gavehensigt.

I den foreliggende sag må det lægges til grund, at [person3] og [person2] i deres indbyrdes forhold har aftalt, at [person3] skulle betale alle ydelser på Lånet og friholde [person2] for enhver hæftelse. Denne aftale ses direkte ved den kendsgerning, at [person3] har betalt alle ydelser på Lånet (bilag 5).

[person3] har derfor ikke opnået nogen vederlagsfri formuefordel ved, at [person2] påtog sig at være meddebitor på Lånet.

Derfor foreligger der ikke nogen gavedisposition, og der er ikke grundlag for gavebeskatning.

[person2]s hæftelse som meddebitor på Lånet er blot udtryk for en kautionsaftale, der i sin natur heller ikke rummer nogen gavedisposition i forhold til debitor: Hvis kautionisten afkræves betaling fra kreditor, har kautionisten et regreskrav mod debitor, hvis formuesituation vil være uændret; debitors gæld til kreditor vil blot blive erstattet af en tilsvarende gæld til kautionisten.

Der kan kun opstå en formueoverførsel, hvis meddebitor/kautionisten giver afkald på sit regreskrav overfor debitor.

Et sådant afkald foreligger ikke i denne sag. Som nævnt har [person3] betalt alle ydelser på Lånet. Han har derfor ikke opnået nogen vederlagsfri formuefordel og har heller ikke nogen udsigt til nogen formuefordel.

Betingelserne for gavebeskatning er derfor ikke opfyldt.

Klager skal derfor gives medhold i den nedlagte påstand.”

Klagerens repræsentant har den 8. november 2021 til Skattestyrelsens udtalelse af 21. oktober 2021 vedrørende værdiansættelsen af ejendommen fra klagerens mor anført:

”Udtalelsen giver blot anledning til at knytte få bemærkninger til i) den administrative praksis på overdragelsestidspunktet, og ii) betydningen af realkreditbelåning.

1. Administrativ praksis vedrørende +/- 15 %-reglen

Der er i Klagen redegjort for indholdet af administrativ praksis på tidspunktet for overdragelsen i denne sag.

Skat henviser i Udtalelsen til ny praksis fra 2021. Denne nye praksis kan ikke tillægges bagudrettet virkning og har derfor ikke betydning for denne sag.

Jeg fastholder derfor synspunkterne i klagen.

2. Betydning af realkreditbelåning

Det følger af administrativ praksis på overdragelsestidspunktet, at det var uden betydning for retten til at anvende seneste ejendomsværdi +/- 15 % som overdragelsesværdi, om den pågældende ejendom havde været handlet eller belånt til en anden værdi.

Skat fastholder tilsyneladende, at en realkreditbelåning kan sidestilles med en faktisk handelsværdi:

”Hertil bemærker Skattestyrelsen, at Finanstilsynet fastsætter faste regler for belåningsgrænser for fast ejendom ud fra realkreditinstituttets vurdering af ejendommen. Derudover kan låntagers betalingsevne og øvrige forhold tværtimod tale for at en aktuel belåning nedsættes i forhold til den maksimale belåning. For lejligheder er belåningsgrænsen 80 %.”

Jeg er uenig i, at realkreditbelåning kan sidestilles med en faktisk handelsværdi. Som anført i Klagen, er en realkreditbelåning blot baseret på et skøn, der har samme karakter som det, der ligger til grund for fastsættelsen af en offentlig ejendomsværdi, og som dermed ikke i sig selv er egnet til at tilsidesætte retten til anvendelse af +/- 15 %-reglen.

Jeg henviser i øvrigt til Klagen.”

Klagerens repræsentant har den 8. november 2021 til Skattestyrelsens udtalelse af 21. oktober 2021 vedrørende gaven fra klagerens far anført:

”Skat hævder i Udtalelsen, at der er tilgået børnene en formuefordel, da de ved overdragelserne er blevet eneejere af de respektive ejendomme, mens de ifølge skattemapperne alene hæfter for halvdelen af realkreditlånene:

”Skattestyrelsen påpeger dog, at repræsentantens påstand om at der ikke er tilgået datteren en formuefordel er ukorrekt.

Af Skattemappen for [person4] fremgår således, at hun er eneejer af ejendommen, mens hendes gældsforpligtelse alene udgør halvdelen af det optagne realkreditlån. Hun har også alene fradraget 50 % af renteudgifterne på lånet i årsopgørelserne.

Den anden halvdel af lånet er anført på [person2]s årsopgørelse tilligemed halvdelen af renteudgifterne, som han har fradraget.”

Jeg skal hertil gentage, som anført i Klagen, at den formelle hæftelse overfor realkreditkreditor intet udtrykker om det indbyrdes hæftelsesforhold mellem [person2] og børnene.

Når det kan lægges til grund, at parterne i det indbyrdes forhold har aftalt, at børnene hæfter for den fulde gæld på ejendommene, og dette understøttes af, at børnene betaler alle ydelser, er der intet grundlag for at hævde, at børnene har modtaget en formuefordel i form af gældseftergivelse m.v.

Det forhold, at [person2] har accepteret at stå som meddebitor/kautionist i låneforholdene, indebærer ikke i sig selv, at børnene har modtaget en gaveafgiftspligtig formuefordel.

Jeg henviser i øvrigt til Klagen.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”1. Værdiansættelse af ejendom efter +/- 15 %-reglen

Vi kan konstatere, at SANST indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens (”Skat”) afgørelse, idet SANST finder, at overdragelsen skal ske til den værdi, som [person1] den 18. juni 2018 købte ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1] (”Ejendommen”) for. SANST bemærker, at overdragelsen er sket til en værdi, som ligger uden for +/- 15 % af den senest bekendtgjorte offentlige ejendomsværdi.

Overordnet gør vi gældende, at Skat ifølge cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og fast administrativ praksis på overdragelsestidspunktet er forpligtet til at acceptere en værdiansættelse fastsat indenfor +/- 15 % af den offentlige ejendomsværdi ved den skatte- og afgiftsmæssige behandling af overdragelsen mellem [person1] og [person3] den 7. oktober 2018.

Afgørelserne offentliggjort i SKM 2021.345 VLR og SKM 2022.3 ØLR kan ikke tillægges virkning med tilbagevirkende kraft med virkning for Klagers berettigede forventninger på gavetidspunktet.

Vi forstår SANST således, at Indstillingen ville have været et anden, hvis overdragelsen var sket til en værdi, der lå inden for +/- 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering, jf. udtalelsen:

”Klageren og hans mor har således handlet ejendommen til en værdi, der ligger uden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.”

Vi er ikke enige i, at det har betydning for retskravet, at parterne har valgt at handle ejendommen til en værdi, der er højere, end man kunne have handlet til.

Den retlige virkning af +/- 15 %-reglen er således, at overdragelse til en værdi indenfor +/- 15 % ikke anses som en gave. Den omstændighed, at overdrager mindsker den økonomiske fordel til erhververen ved at overdrage til mere end 15 % af den offentlige ejendomsværdi, kan derfor "som det mindre i det mere” heller ikke danne grundlag for gavebeskatning. Det følger således af det skatteretlige gavegreb, at gavebeskatning forudsætter, at der er sket en vederlagsfri formueoverførsel som udslag af gavmildhed, og disse betingelser kan objektivt ikke opfyldes, når formueoverførslen rent faktisk er mindsket i forhold til, hvad der ville have været muligt.

I den konkrete sag var den offentlige ejendomsvurdering var på overdragelsestidspunktet 1.000.000 kr., og [person1] og [person3] har derfor retskrav på at handle Ejendommen til en værdi i spændet 850.000-1.150.000 kr. Den omstændighed, at Ejendommen ikke er overdraget til så lav en pris, som man kunne have valgt, kan skatteretligt ikke udgøre en gave.

Det bemærkes, at det for parterne vil være en åbenbart utilsigtet virkning, hvis tilrettelæggelse af overdragelsen med en mindre formuefordel, end man kunne have valgt, i sig selv skulle føre til gavebeskatning, og at der i givet fald består ret til skatteretlig omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29. Det påhviler Skat at vejlede herom.

På den baggrund finder vi, at Skatteankestyrelsen bør udarbejde fornyet indstilling.

2. Ingen gavebeskatning - Meddebitor

Vi tiltræder Indstillingens resultat på dette punkt.”

Repræsentanten har til Skattestyrelsens erklæringssvar af 11. juli 2022 anført:

”Vi henviser i det hele til vores indlæg til Indstillingen af 7. juni 2022 og supplerer med følgende:

1. Ingen gavebeskatning – Meddebitor

Skat udtaler vedrørende Indstillingen:

”Under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der foreligger en indbyrdes aftale om, at sønnen henholdsvis datteren, skal betale alle ydelser på lånet og vil friholde faren for enhver hæftelse, således at faren har regreskrav på 100 pct. af betalte ydelser overfor sønnen henholdsvis datteren, såfremt faren betaler ydelser på lånet til långiver, er Skattestyrelsen enige i, at der ikke på låneoptagelsestidspunktet er givet en gave på halvdelen af det optagne realkreditlån.”

Vi bemærker for god ordens skyld, at [person3] har betalt alle ydelser på Lånet, jf. det tidligere fremlagte bilag 5.

Indstillingen kan på dette punkt tiltrædes.

2. Sagens videre behandling

Vi henstiller som anført i vores indlæg af 7. juni 2022, at SANST udarbejder en fornyet indstilling for så vidt angår spørgsmålet om værdiansættelse af Ejendommen.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at gaveafgiften vedrørende overdragelsen af ejendommen fra klagerens mor skal nedsættes til 0 kr., ligesom klageren ikke har modtaget en gave fra sin far. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at værdien af den ejendom, som klagerens mor har overdraget til klageren, skal fastsættes til 2.325.000 kr. og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser. Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der ikke er ydet en gave til klageren fra hans far.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af ejendom overdraget fra mor

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Ved overdragelse af formuegoder, herunder fast ejendom, mellem forældre og børn vil parterne være omfattet af boafgiftslovens § 22 således, at reglerne om værdiansættelse i boafgiftslovens § 27 finder anvendelse. Efter denne bestemmelse skal aktivernes værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen.

Ved familieoverdragelser kan fast ejendom, der handles mellem forældre og børn, værdiansættes efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Af cirkulærets pkt. 2 fremgår, at det er værdien i handel og vandel, det vil sige i fri handel mellem uafhængige parter på det åbne marked, der skal danne grundlag for værdiansættelsen af det overdragne aktiv.

Af cirkulærets pkt. 6 fremgår, at parterne ved overdragelse af fast ejendom kan handle indenfor +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Hvis parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Efter cirkulærets pkt. 6, 3. afsnit, bør værdiansættelsen ændres, hvis værdiansættelsen omregnet til kontantværdi er mere end 15 % over eller under kontantejendomsværdien, således at den holdes inden for denne ramme, medmindre boet eller parterne har oplyst særlige omstændigheder, som begrunder, at man ikke følger denne fremgangsmåde. Som eksempel herpå er nævnt en stærkt faldende prisudvikling for fast ejendom siden den senest bekendtgjorte ansættelse af kontantejendomsværdien.

Af cirkulærets pkt. 8 fremgår:

”Ved efterprøvelsen må der tages hensyn til faktiske og retlige ændringer, der måtte være indtruffet ved ejendommen, såsom bygningsforandringer, udstykninger eller ændret zonestatus, som endnu ikke har givet sig udslag i kontantejendomsværdien.”

Det følger af forarbejderne til boafgiftslovens § 27, at principperne i værdiansættelsescirkulæret og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget, jf. lovforslag L 254, som er fremsat den 4. maj 1995.

I SKM2016.279.HR fastslog Højesteret, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

I SKM2021.267.HR fandt Højesteret vedrørende værdiansættelsen af en udlejningsejendom i et dødsbo, at de af Skattestyrelsen fremlagte oplysninger om priser på solgte udlejningsejendomme i samme geografiske område samt beregnet afkastprocent for ejendommen ikke udgjorde sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelsen af udgangspunktet om anvendelse af 15 %-reglen. Højesteret fandt, at der ikke var oplyst særlige konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering.

I SKM2021.345.VLR fandt Vestre Landsret, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning. Landsretten fandt, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, idet gavemodtagerne, inden ejendommen blev overdraget til dem for 1.615.000 kr., var bekendt med kommunens ønske om at købe ejendommen for 5.000.000 kr., havde indgået i salgsforhandlinger med kommunen og havde accepteret at sælge den til kommunen for dette beløb. Den reelle handelsværdi udgjorde derfor 5.000.000 kr.

I SKM2022.3.ØLR fandt Østre Landsret, med henvisning til Vestre Landsrets dom i SKM2021.345, at 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 2. afsnit, skal fortolkes på samme måde, uanset om der er tale om et dødsbo eller en gaveafgiftsberegning, ligesom retten ikke fandt det godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %'s reglen på gaveområdet. Landsretten fandt, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, idet gavegiver tre måneder før overdragelsen til børn og børnebørn for 32.300.000 kr. havde erhvervet ejendommen fra tredjemand for 61.750.000 kr. Den reelle handelsværdi ved overdragelsen til børn og børnebørn udgjorde derfor 61.750.000 kr.

Klagerens mor købte den 18. juni 2018 ejendommen beliggende [adresse1], 1. mf., 8000 [by1], i almindelig fri handel for 2.325.000 kr.

Den 7. oktober 2018 overdrog klagerens mor ejendommen til klageren for 1.625.000 kr. På overdragelsestidspunket var den offentlige ejendomsvurdering 1.000.000 kr.

Ejendommen blev ved overdragelsen belånt med realkreditlån på 1.625.000 kr.

Klageren og hans mor har således handlet ejendommen til en værdi, der ligger uden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %.

Som følge heraf bør klageren efter værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, 3. afsnit, ændre værdiansættelsen, således at den holdes inden for den offentlige ejendomsvurdering +/- 15 %, men der foreligger ikke en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %'s reglen på gaveområdet, jf. SKM2022.3.ØLR.

Skattemyndighederne skal imidlertid efter praksis acceptere en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Det kan udledes af SKM2022.3.ØLR, at en handel mellem uafhængige parter, før en familieoverdragelse, kan anses som en særlig omstændighed, der medfører, at værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kan tilsidesættes.

Henset til, at klagerens mor, i almindelig fri handel, købte ejendommen til en handelsværdi på 2.325.000 kr. under tre måneder før overdragelsen til klageren, samt at der ved overdragelsen til klageren blev optaget et realkreditlån svarende til overdragelsessummen på 1.625.000 kr., finder Landsskatteretten, at der foreligger særlige omstændigheder, hvorfor værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kan tilsidesættes.

Landsskatteretten finder således, at der foreligger særlige omstændigheder, der skyldes særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen, og at handelsværdien ved overdragelsen i 2018 udgjorde 2.325.000 kr., svarende til handelsværdien ved klagerens mors køb af ejendommen i 2018, og at det er denne værdi, som skal lægges til grund ved beregningen af gaveafgiften.

Klageren har ikke en berettiget forventning om at have et retskrav på at kunne anvende en værdiansættelse på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering. Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2007, offentliggjort som SKM2007.431.LSR, samt oplysninger på SKATs hjemmeside, herunder det anførte beslutningsdiagram, gav ikke klageren en sådan forventning, og bedømmelsen af klagerens sag skal i øvrigt foretages på grundlag af eventuel senere administrativ praksis og domstolspraksis, som har betydning herfor.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.

Gaven fra far

En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til børn, hvis den samlede værdi af gaverne inden for et kalenderår ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Der betales afgift på 15 procent i det omfang, gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet én for alle og alle for én, medmindre andet er aftalt. Det fremgår af gældsbrevslovens 2, stk. 1.

Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve hver enkelt af medskyldnerne hans del. Det fremgår af gældsbrevslovens § 2, stk. 2.

Klagerens mor, [person1], overdrog den 7. oktober 2018 ejendommen beliggende [adresse1], [by1] til klageren for 1.625.000 kr. med overtagelse 1. december 2018.

I forbindelse med overdragelsen blev der tinglyst realkreditlån i ejendommen på 1.625.000 kr. Lånet blev tinglyst med to debitorer, klageren og hans far, [person2].

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er der på årsopgørelserne for 2018, 2019 og 2020 for klageren og hans far indberettet halvdelen af lånet (812.500 kr.) hos dem hver, ligesom der er fratrukket renter med halvdelen hos dem hver.

Af fremlagte kontoudtog for klageren fremgår, at han har betalt alle ydelserne på lånet.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens far har ydet en gave til klageren på 812.500 kr. svarende til halvdelen af det optagne lån, idet klageren står som ejer af ejendommen købt for 1.625.000 kr., men alene hæfter for en gæld på 812.500 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at de grundlæggende betingelser for gavebeskatning ikke er opfyldt, idet klageren ikke har modtaget nogen vederlagsfri formuefordel.

Klageren og hans far hæfter solidarisk for det optagne realkreditlån, hvilket indebærer, at kreditor ved forfaldstid kan afkræve hver af dem hele gælden, jf. gældsbrevslovens § 2, stk. 1.

Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve den anden hans del, jf. gældsbrevslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen afgør ikke, hvor stor en del af gælden, der skal bæres af hver af skyldnerne. Dette beror på en aftale mellem disse.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren og hans far indbyrdes har aftalt, at klageren skal betale alle ydelser på lånet. Af de fremlagte kontoudtog fremgår, at klageren har betalt alle ydelserne på lånet, og klageren har i overensstemmelse hermed anvendt hele lånet til betaling for købet af ejendommen.

Da der således ikke ses at være tilfaldet klageren en vederlagsfri formuefordel, finder Landsskatteretten, at der ikke er givet en gave fra klagerens far.

Det faktum, at klageren muligvis ikke ville kunne have optaget lånet, såfremt hans far ikke havde været meddebitor på lånet, kan ikke ændre herved. Endvidere kan det faktum, at der er indberettet halvt rentefradrag til dem hver, ikke ændre herved.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter værdien af gave til 0 kr.