Kendelse af 09-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022

Journalnr. 21-0084038

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 25. juni 2003 oplyst, at klageren fraflyttede Danmark og tog ophold i USA den 16. marts 2002.

Fraflytningen blev registeret den 14. juli 2003, hvorfor det også fremgår af klagerens årsopgørelse for 2002, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte den 16. marts 2002.

Den 16. januar 2019 kontaktede klageren Skattestyrelsen vedrørende mulighederne for at blive omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen oplyste bl.a. følgende ved skrivelse af 25. januar 2019:

”Jeg kan se at du har stået registeret som fuldt skattepligtig til Danmark fra 2007 til 2017.

Hvis du har været fuldt skattepligtig til Danmark i denne periode, så opfylder du ikke betingelserne for at kunne blive omfattet af kildeskattelovens §§ 48EF

En af betingelserne for at kunne blive omfatte af den særlige bruttoskatteordning med 27 % bruttoskat i kildeskattelovens §§ 48EF, er at man ikke har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.

Man kan godt have været fuldt skattepligtig til Danmark uden at været bosiddende her.

Da du ikke har afmeldt din skattepligt/ oplyst Skattestyrelsen om, at du ikke er skattepligtig til Danmark længere, så forsætter du med at være registeret som fuldt skattepligtig.

Hvis du mener, at det er en fejl, at du har stået registreret som fuldt skattepligtig fra 2007 til 2017, kan du søge om, at få din skattepligts status rettet. Da 2007 til 2014 er indkomst år der ligger uden for den ordinære genoptagelsesfrist, er det nødvendigt at søge om ekstraordinær genoptagelse.”

Klageren anmodede den 29. januar 2019 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for 2007-2017 med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig.

Den 4. februar 2021 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Den 9. april 2021 har klageres repræsentant indsendt indsigelser til det fremsendte forslag til afgørelse af 4. februar 2021.

Skattestyrelsen traf den 17. juni 2021 den påklagede afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 til 2014.

Klageren er for indkomstårene 2007-2014 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark.

Årsopgørelserne for 2007-2014 har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 15. marts i det efterfølgende indkomstår.

Ved udskrivningen af årsopgørelserne for 2007-2014 er [by1] Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

I 2007 fik klageren et jubilæumsgratiale på 7.500 kr. fra sin daværende arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. Selskabet har indberettet dette beløb til skattemyndighederne som en indtægt, som klageren skal medregne ved sin indkomstopgørelse for indkomståret 2007. Klagerens skatteansættelse for 2007 blev foretaget i overensstemmelse hermed den 10. marts 2008. Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2007, at det skattepligtige beløb af jubilæumsgratialet er opgjort til 0 kr.

I årsopgørelserne for indkomstårene 2007-2011 samt indkomstårene 2013 og 2014 er den personlige indkomst opgjort til 0 kr. I disse indkomstår er der udelukkende opgjort renteindtægter på henholdsvis 12.425 kr., 15.537 kr., 2.081 kr., 778 kr., 80 kr., 198 kr., og 404 kr.

I årsopgørelsen for indkomståret 2012 er den personlig indkomst opgjort til 86 kr. Endvidere er der opgjort renteindtægter på 106 kr.

Af årsopgørelserne for indkomstårene 2010-2014 fremgår, at klageren fik udbetalt henholdsvis 3.129 kr., 1.722 kr., 4.194 kr., 5.650 kr. og 2.834 kr. i overskydende skat, hvilket var tilgængelig på hans NemKonto henholdsvis den 28. marts 2011, 26. marts 2012, 27. marts 2013, 4. april 2014 og 7. april 2015.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren i indkomstårene 2010-2014 har modtaget kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) samt eventuelt tillæg til grøn check med henholdsvis 1.300 kr., 1.300 kr., 1.300 kr., 1.580 kr., og 1.580 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2014.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Fristen for ordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2014 udløb den 1. maj 2018, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Såfremt dine skatteansættelser for 2007-14 skalændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver muligheden for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævret anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Det vurderes ikke at være tilfældet i denne sag.

Ved brev af 25. juni 2003 har [virksomhed2] gjort opmærksom på, at du er fraflyttet Danmark

16. marts 2002 og at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt i den forbindelsen. Årsopgørelsen for 2002 er rettet den 14. juli 2003, således at det nu er anført er skattepligten er ophørt fra den 16. marts 2002.

På årsopgørelsen for 2003 er der anført ingen skattepligt – udgår af mandtal.

Årsagen til, at du er blevet optaget på 2007-mandtallet, er at der findes en regel, som kræver, at alle, hvor der er blevet oplyst om indeholdt A-skat og/eller AM-bidrag, skal optages på mandtal – uanset om de tidligere har været skattepligtige til Danmark.

Reglerne for opsætning af skattepligtsværdien har været ændret af flere omgange. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at klarlægge hvorfor skattepligten er opsat til fuld skattepligt. Den er opsat i henhold til den systemregel, der var gældende på daværende tidspunkt og der har ikke været en manuel sagsbehandling inde over sagen.

Da der er tale om indberetning fra tredjepart er Skattestyrelsen af den opfattelse, at fejlen ikke kan tilskrives os og dermed foreligger der ingen særlig omstændighed.

(...)

Indberetningen fra [virksomhed1] A/S er foretaget korrekt. Det er en intern regel, der har medført, at en sådanne indberetning i 2007 medførte at borgeren blev optaget på mandtal og fastsat en skattepligtskode. Som tidligere anført, at det på nuværende tidspunkt ikke muligt at klarlægge hvorfor skattepligten er opsat til fuld skattepligt og at der ikke er foretaget en manuel sagsbehandling.

Jubilæumsgratialet på 7.500 kr. er behandlet skattemæssigt korrekt. Det fremgår af årsopgørelsen for 2007, at det skattepligtige beløb af jubilæumsgratialet er opgjort til 0 kr. Under personlig indkomst er anført 0 kr.

(...)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at årsopgørelsen for 2007 ikke er udskrevet på grund af en fejl i systemet, men på grund af en intern regel gældende for 2007.

(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi ikke har begået fejl vedrørende skatteansættelsen for 2007 og at ansættelsen er materielt korrekt opgjort, hvorfor betingelsen om særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 efter vores vurdering ikke er opfyldt.

Der er endvidere henvist til Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.1 med bemærkning om, at en tilmelding i folkeregisteret ikke er tilstrækkeligt til at statuere fuld dansk skattepligt.

Ifølge Den juridiske vejledning vedrører afsnittet C.F.1.2.1 ”Hvornår er der bopæl i Danmark”. Efter Skattestyrelsen opfattelse er denne henvisning ikke relevant i denne sag, da skattepligten til Danmark ikke er indtrådt på grund af bopæl i Danmark, men på grund af indberetning af jubilæumsgratialet i 2007, jævnfør ovenfor.

Begrundelse vedrørende reaktionsfristen

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-14, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 29. januar 2019. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 29. juli 2018 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da der for 2010-16 under specifikation af forskudsskat m.v. fremgår, at der er modregnet grøn check og for enkelte år også et tillæg hertil som kompensation for forhøjede afgifter i den beregnede skat. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan man kun få denne kompensation, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtig).

Ifølge årsopgørelserne for 2007-16 har der været følgende resultat:

2007-09 +/- 0 kr.

2010 skat til udbetaling 3.129 kr. NemKonto 28. marts 2011

2011 skat til udbetaling 1.722 kr. NemKonto 26. marts 2012

2012 skat til udbetaling 4.194 kr. NemKonto 27. marts 2013

2013 skat til udbetaling 5.650 kr. NemKonto 4. april 2014

2014 skat til udbetaling 2.834 kr. NemKonto 7. april 2015

2015 skat til udbetaling 4.497 kr. NemKonto 12. april 2016

2016 skat til udbetaling 6.448 kr. NemKonto 11. april 2017

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ved modtagelsen af ovennævnte udbetalinger er blevet gjort bekendt med, at din skattepligt til Danmark ikke kunne være ophørt og dermed er kundskabstidspunkt for de år, der er omfattet af den ekstraordinære genoptagelse, senest den 7. april 2015.

(...)

Reglen vedrørende kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter blev indført fra og med indkomståret 2010. Som det fremgår ovenfor, har der været udbetalinger fra Skattestyrelsen til din NemKonto hvert år siden 2011. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at kundskabstidspunktet er senest den 7. april 2015, hvor udbetalingen for 2014 er indsat på din NemKonto, se SKM2021.186.BR.

Landskatteretten har i en afgørelse af 18. maj 2018 i præmisserne anført, at ukendtskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne.

Konklusion

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 og dermed kan vi ikke ændre den registrerede skattepligtstatus for 2007-14.

Selvom betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 – særlige omstændighederne – havde været opfyldt, opfylder du ikke betingelsen i samme lovs § 27, stk. 2 om at anmodning om genoptagelse skal være indgivet senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage indkomstårene 2007 til 2014 ekstraordinært.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

”Ansøgning om ekstraordinær genoptagelse.

1. Jeg fraflyttede Danmark i 2002 og blev korrekt registreret som udgået af mandtal på daværende tidspunkt. Jeg var fraflyttet Danmark i perioden 2002 til 2019 da jeg arbejdede for [virksomhed3] i USA.

2. Jeg blev fejlagtig genopført som skattepligtig igen i Danmark da jeg i 2007 fik udbetalt DKK 7500 i jubilæums gratiale i forbindelse med [virksomhed3]’s [...] års jubilæum.

3. I perioden 2002 til 2019 har jeg ikke tilgået eller fået tilsendt mine skatte oplysninger. Jeg får derfor først kendskab til den fejlagtige registrering som skattepligtig i Danmark, da jeg tilgår mine skatte oplysninger i 2019 via nem ID i forbindelse med mine planer om at flytte tilbage til Danmark.

4. I 2019 da jeg får kendskab til den fejlagtige registrering af min skattestatus rækker jeg ud til skat indenfor den krævede tidsperiode for at få min skatteansættelse ændret.

5. Ovenstående taget i betragtning bør min skatteansættelse for den fulde periode 2002 – 2019 blive ændret til ikke skattepligtig i Danmark og dermed opfylder jeg de nødvendige krav for at blive omfattet af ordningen om forskerskat.

Se venligst videre dokumentation i de medsendte dokumenter med navnene [virksomhed4] og Brev fra Skattestyrelsen – afgørelse.”

Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 4. februar 2021:

”På vegne af [person1] skal vi fremkomme med nedenstående bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende ansøgning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skrivelse af 4. februar 2021.

Det fremgår af forslaget, at [person1] ikke kan få adgang til ekstraordinær genoptagelse for skatteansættelserne for 2007-2017, da han ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 vedrørende særlige omstændigheder samt § 27, stk. 2, vedrørende reaktionsfristen på 6 måneder efter kundskabstidspunktet, som efter skattestyrelsens opfattelse er den 7. april 2015.

Vores kunde [person1] fraflyttede Danmark i 2002, da han tiltrådte en stilling i [by2], USA. I forbindelse med fraflytningen fra [by1] Kommune blev helårsboligen opgivet, og [person1] lod sig af praktiske årsager registrere med en c/o adresse på [adresse1], [by3] hos sin mor. Morens hus i [by3] blev solgt i 2004. Dette er årsagen til, at han aldrig har modtaget årsopgørelser m.v. fra Skattestyrelsen.

I forbindelse med tilbageflytning til Danmark i 2019 rettede [person1] henvendelse til Skattestyrelsen, idet han ønskede en forhåndsvurdering af, om han kunne blive omfattet af KSL § 48 E-F. I denne forbindelse bliver han oplyst, at han har stået som fuldt skattepligtig i Skattestyrelsens systemer fra 2007 til 2017.

I 2007 modtog han et jubilæumsgratiale fra sin daværende arbejdsgiver [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsen anfører, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og der kan foreligge særlige omstændigheder, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl. Skattestyrelsen anfører, at dette ikke er tilfældet i denne sag.

Årsagen til, at vores kunde er optaget på 2007-mandtallet er, at der findes en regel, som kræver, at alle, hvor der er blevet oplyst om indeholdt A-skat og/eller AM-bidrag, skal optages på mandtal – uanset om de tidligere har været skattepligtige til Danmark.

Reglerne for opsætning af skattepligtsværdien har været ændret flere omgange. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at klarlægge, hvorfor skattepligten er opsat til fuld skattepligt. Den er opsat i henhold til den systemregel, der var gældende på daværende tidspunkt, og der har ikke været en manuel sagsbehandling inde over sagen. Da der er tale om indberetning fra tredjepart, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at fejlen ikke kan tilskrives Skattestyrelsen, og dermed foreligger der ingen særlig omstændighed.

Vores bemærkninger

Det er vores opfattelse, at uanset at vores kunde har stået registreret i Skattestyrelsens systemer fra 2007-2017 er der intet, der skulle indikere, at [person1] skulle være fuldt skattepligtig til Danmark. Ej heller den omstændighed, at han skulle have modtaget grøn check har betydet, at han har været bevidst om, at han har været fuldt skattepligtig til Danmark. Som nedenfor nævnt har vor kunde ikke været logget ind i skattemappen før 2019 og ej heller modtaget de udskrevne årsopgørelser.

[person1] har tidligere dokumenteret fuld skattepligt til USA for årene 2002-2017. Endvidere har [person1] ikke modtaget diverse årsopgørelser m.v. fra Skattestyrelsen, idet morens hus på [adresse1], [by3] blev solgt i 2004. Som I kan se af skattemappen, har vor kunde ikke logget ind i skattemappen før tilbageflytningen i 2019.

Endvidere kan det oplyses, at jf. Juridisk Vejledning afsnit C.F.1.2.1 fremgår det tillige, at en tilmelding i folkeregisteret ikke er tilstrækkeligt til at statuere fuld dansk skattepligt.

Når der tillige henses til, at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt ved fraflytningen i 2002, og [person1] har været udgået af mandtal for indkomstårene 2003-2006, er det ikke korrekt, at den fulde skattepligt til Danmark genindtræder, fordi der blev udbetalt et beløb fra [virksomhed1] A/S på 7.500 kr. Beløbet er korrekt indberettet i rubrik 69 af [virksomhed1] A/S, men jf. årsopgørelsen fremgår beløbet i rubrik 14 og indgår derfor som et skattepligtigt beløb, hvilket er fejlagtigt håndteret af Skattestyrelsen. Derimod er beløbet under den skattefri grænse på 8.000 kr. således, at beløbet ikke skulle have været registreret af Skattestyrelsen som et skattepligtigt beløb. Men selvom beløbet fremgår af årsopgørelsen for 2007, og vores kunde evt. skulle have været registreret som begrænset skattepligtig til Danmark, er der efterfølgende 10 år fra 2008-2018, hvor vores kunde ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark.

Den omstændighed, at Skattestyrelsen skulle have en regel om, at hvis der var blevet oplyst A-skat og/eller AM-Bidrag, skulle personen optages på mandtal, er aldeles ukendt og decideret forkert. I denne forbindelse er der regler om begrænset skattepligt af diverse indkomstarter, efter at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt. Den omstændighed, at [virksomhed1] A/S skulle have indberettet et jubilæums-gratiale til Skattestyrelsen er absolut ikke et udtryk for, at [virksomhed1] A/S har foretaget en indberetning som fuldt skattepligtig. Derfor er vi ikke enige i Skattestyrelsens bemærkning om:

Da der er tale om en indberetning fra tredjepart er Skattestyrelsen af den opfattelse, at fejlen ikke kan tilskrives os og dermed foreligger der ingen særlig omstændighed.

Det må derfor være en fejl i Skattestyrelsens system, der indebærer, at [person1] bliver fuldt skattepligtig i 2007 og ikke [virksomhed1] A/S’ indberetning af beløbet. Endvidere har [virksomhed1] A/S korrekt indberettet beløbet under den skattefri grænse på 8.000 kr. i rubrik 69, hvorefter Skattestyrelsen har fejlhåndteret beløbet og anført beløbet som skattepligtigt i Danmark.

Vi skal således påpege, at der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet udskrivelsen af årsopgørelsen 2007 er sket fejlagtigt fra Skattestyrelsens side, selvom [virksomhed1] A/S havde indberettet jubilæumsgratialet korrekt i rubrik 69. Endvidere skal vi påpege, at kundskabstidspunktet for [person1] ikke var den 7. april 2015 ved udbetaling af overskydende skat for 2014, men derimod den 29. januar 2019, hvor [person1] rettede henvendelse til Skattestyrelsen.

Som det fremgår af ovenstående, er det vores opfattelse, at det er grundet en fejl i Skattestyrelsens systemer, at [person1] har stået registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Dette er ovenfor uddybet, idet [virksomhed1] A/S indberetning af jubilæumsgratiale på kr. 7.500 var under den skattefri bundgrænse på kr. 8.000.

Jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 (note 111) fremgår det:

Det må derfor konkluderes, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af Told- og skatteforvaltningen - både, hvor disse fejl kan anses ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlene ikke kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

En redaktionel kommentar til praksis og bestemmelsen som sådan er, at det er vigtigt at holde fast i, at ordvalget i loven ikke er formuleret som ”ganske særlige omstændigheder”, men blot ”særlige omstændigheder”, og tilmed at genoptagelse skulle kunne bygge på helt konkrete og individuelle forhold. Praksis der er offentliggjort synes restriktiv eller om man vil ”for snæver” set i forhold til lovens ånd, herunder lovmotiverne samt efter Fristudvalgets Betænkning som lå direkte bag udvidelsen af fristreglerne i 2003 og som er videreført i skatteforvaltningsloven.

Som følge heraf er det vor opfattelse, at Skattestyrelsen ikke behøver denne meget snævre og restriktive holdning til anvendelse af muligheden for ekstraordinær genoptagelse, idet dette ikke har været hensigten med loven.

Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, at denne bestemmelse har til formål at sikre skatteyderen en ekstraordinær ansættelse, når ”særlige omstændigheder” tilsiger, at skatteyderen mod at blive urimeligt ringe stillet, som følge af de ordinære ansættelsesfrister. Det angives tillige, at reglen finder anvendelse, når der er begået fejl fra myndighedernes side, også selvom disse ikke er ansvarspådragende. Skattestyrelsen har således begået en fejl ved udskrivning af en årsopgørelse med et skattepligtigt beløb på kr. 7.500. Derfor opfyldes betingelserne for, at der foreligger særlige omstændigheder for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

For så vidt angår 6 mdr. reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det vor opfattelse, at da [person1] – som ovenfor nævnt – ikke har været logget på Skattestyrelsens systemer og ej heller modtaget nogen årsopgørelser, kan kundskabstidspunktet ikke være den 7. april 2015, idet fristen påbegyndes, når den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Ved vor kundes henvendelse til Skattestyrelsen den 29. januar 2019 er det vor opfattelse, at [person1] har henvendt sig indenfor 6 mdr. fra det tidspunkt, hvor han var tilegnet den viden om den fulde skattepligt.

Afslutningsvis skal vi påpege, at de afgørelser som Skattestyrelsen har henvist til hhv. Journalnr. 18-0015345 og Journalnr. 18-0008835 ikke er identiske med [person1]s situation. Begrundelsen er, at de pågældende skatteydere rent faktisk havde modtaget årsopgørelserne gennem årene samt havde bestilt en ny tast selv kode og havde tilvalgt papirårsopgørelserne.

Ansøgning om forskerskat

For så vidt angår ansøgningen om forskerbeskatningen kan der ikke være nogen tvivl om, at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt tilbage i 2002, jf. ovenstående.

Efter vores opfattelse er der intet grundlag for at statuere fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 for vores kunde, idet han er fraflyttet Danmark i 2002 og ikke har haft helårsbolig til rådighed siden.

I denne forbindelse kan vi henvise til SKM2019.246.SR, hvor en skatteyder får mulighed for forskerbeskatning, selvom den pågældende havde stået registreret som fuldt skattepligtig inden for de seneste 10 år. Skatterådet udtalte, at den omstændighed, at spørgeren ved en fejl er blevet registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2007-2010, ikke kunne begrunde, at spørgeren ikke kunne blive omfattet af forskerbeskatningen i Danmark. Her godkendte Skatterådet forskerbeskatningen, selvom der ikke var anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

Skatterådet lagde i øvrigt vægt på følgende:

- At spørgeren ikke havde haft bopæl i Danmark siden 2005

- at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt i 2005, og

- at der ikke efterfølgende er registreret ændringer i spørgerens forhold af betydning for anvendelse af forskerordningen.

Sagen er identisk med [person1]s situation.

Efter vores opfattelse kan det ikke diskvalificere vores kunde fra at blive omfattet af forskerbeskatningen, fordi Skattestyrelsen blot ændrer skattepligtsforholdene for vores kunde i 2007, idet han slet ikke skulle have været skattepligtig til Danmark, da jubilæumsgratialet er under det skattefri beløb på 8.000 kr.

Endvidere kan henvises til et bindende svar fra Skattestyrelsen, som ikke er offentliggjort, med sagsnr. 19-0457807 og er afgjort den 4. juli 2019. Det mest interessante ved det bindende svar fra Skattestyrelsen er, at det baserer sig på en sag anlagt ved Byretten. Sagen endte med, at Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle og dermed fuldt ud anerkendte sagsøgerens påstand om, at der ikke kunne træffes afgørelse om fuld skattepligt på grundlag af urigtige eller manglende registreringer i skattemappen/årsopgørelserne. Den konkrete sag ved Byretten omhandlede den nu afskaffede regel i kildeskattelovens § 48 e, stk. 8, om, at der ville ske efterbeskatning, hvis skatteyderen havde været fuldt skattepligtig i 5-års karensperioden, før skatteyderen kom til Danmark og blev beskattet efter reglerne i § 48 e. I sagen ved Byretten var der sket det samme som i nærværende sag, hvor skattemyndighederne i Skattemappen havde foretaget en urigtig registrering af fuld skattepligt, som var i strid med de faktiske forhold.

En sag anlagt ved Byretten, hvor Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle, er efter vores opfattelse bindende for Skattestyrelsen.

Vi har dermed påvist, at det kun er de korrekte og rigtige faktiske forhold, der skal lægges til grund ved afgørelsen i disse sager, hvorfor spørgsmålet om [person1]s skattepligtsstatus udelukkende skal afgøres ud fra fraflytnings- og ophørsdatoen for fuld dansk skattepligt i 2002. Endvidere er der gået 10 år fra 2008-2018, hvor [person1] har haft 10 år uden at være fuldt skattepligtig til Danmark.

Endeligt kan vi henvise til en afgørelse fra Folketingets Ombudsmand (FOB nr. 86.49), som i sin helhed gik ud på, at det tidligere Skattedepartement ikke kunne træffe en afgørelse på grundlag af urigtige, faktiske oplysninger.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan det ikke være rigtigt, at en skatteyder, som ophører med at være fuldt skattepligtig, jf. årsopgørelsen, og som pludseligt "genopstår" i Skattestyrelsens systemer som fuldt skattepligtig pga. en "forkert" regel om optagen på mandtal, ikke kan blive omfattet af forsker-skatteordningen, fordi den pågældende har været registreret som fuldt skattepligtig i systemet inden for de seneste 10 år. Hvis dette var tilfældet, ville samtlige skatteydere, som har haft bopæl i Danmark og er fraflyttet med korrekt ophør af fuld skattepligt, blive diskvalificeret fra at ansøge om forskerbeskatning på grund af myndighedsfejl i skattepligtsstatussen.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagesagsbehandlingen:

”[person1] anfører blandt andet, at han i perioden 2002 til 2019 ikke har tilgået sine skatteoplysninger på skat.dk. Hertil kan anføres, at der alene registreres noget i Oversigt over hændelser, når der foretages en rettelse/tilføjelse. Det vil sige, at hvis en borger alene vil se sin årsopgørelse eller andre oplysninger på skat.dk registreres dette ikke. Ifølge oversigt over hændelser har [person1] i perioden 2003-19 ikke foretaget nogen indberetninger/rettelser. Først den 16. marts 2020 giver [person1] autorisation til SE-nr. [...1].

Det kan oplyses, at [person1] i perioden 2003 til 17. februar 2017 har haft en konto i [finans1], hvor det formodes at den overskydende skat fra Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er indgået.

Saldoen varierer meget i årene 2003-16. Det er Skattestyrelsens vurdering, at [person1] i de forløbne år har tilgået denne konto og derved fået kendskab til de indgåede beløb fra Skattestyrelsen for årene 2010-15.

Overskydende skat for 2016, der ifølge årsopgørelsen er overført til NemKontoen den 11. april 2017 er blevet tilbageført. Det er efterfølgende forsøgt 3 gange at overføre beløbet, men forgæves. Det skyldtes formentlig at kontoen i [finans1] er ophørt pr. 17. februar 2017 altså før den overskydende skat for 2010 første gang forsøges indsat på NemKontoen. Skattestyrelsen har forsøgt 3 gange at overføre beløbet dog forgæves. For 2018 er der ifølge skatteoplysningerne ingen bankkonto registreret. Skattestyrelsen har den 27. februar 2018 sendt et brev til [person1] vedrørende kontooplysning. Der findes ingen dokumentation vedrørende dette brev, men alene et notits i vores bogholderisystem. [person1] har ikke besvaret denne henvendelse og beløbet er derfor ikke udbetalt. Først i 2019 er der ifølge skatteoplysninger på skat.dk oprettet konti i [finans2].”

.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 29. januar 2019 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2017. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-2014.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelser kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Klageren var forud for udrejsen til USA fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren fraflyttede Danmark den 16. marts 2002. Fraflytningen blev meddelt til det daværende SKAT ved skrivelse af 25. juni 2003.

Fraflytningen blev registeret den 14. juli 2003, hvorfor det også fremgår af klagerens årsopgørelse for 2002, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte den 16. marts 2002.

Efter det oplyste fik klageren i indkomståret 2007 udbetalt et jubilæumsgratiale på 7.500 kr. fra sin daværende arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. Selskabet har indberettet dette beløb til skattemyndighederne som en indtægt, som klageren skal medregne ved sin indkomstopgørelse for indkomståret 2007. Klagerens skatteansættelse for 2007 blev foretaget i overensstemmelse hermed den 10. marts 2008. Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2007, at det skattepligtige beløb af jubilæumsgratialet er opgjort til 0 kr.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at det må antages, at registreringen af klageren som fuldt skattepligtig for indkomståret 2007-2014, må bero på en myndighedsfejl, formentlig begået - men dog med en vis usikkerhed - i forbindelse med den elektroniske indberetning af jubilæumsgratialet. Det må således anses for at være en registreringsfejl, at klageren for indkomstårene 2007 til 2014 er blevet anset for skattepligtig til Danmark, idet skattepligten ophørte den 16. marts 2002 i forbindelse med klagerens fraflytning. Henset til karakteren af myndighedsfejlen finder Landsskatteretten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2007-2009 fremgår det ikke tydeligt, at klageren er registeret som fuldt skattepligtig til Danmark, og i årsopgørelserne for 2010-2014 er det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check.

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Han har haft adgang til sin skattemappe, hvorfor han senest burde have reageret, da han første gang fik udbetalt grøn check i marts 2011.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

Landsskatteretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., for suspenderet, jf.§ 27, stk. 2, sidste pkt. Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en fravigelse af fristen. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check. Der henvises herudover til Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020, offentliggjort i SKM2020.408.LSR.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

For så vidt angår Skattestyrelsens bindende svar af 4. juli 2019, som klagerens repræsentant har henvist til, bemærker retten, at et bindende svar afgivet af Skattestyrelsen kan påklages til Landsskatteretten, hvorfor Landsskatteretten ikke er bundet heraf.

I den anlagte sag fra 2007 mod Skatteministeriet ved [by4] Byret, tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle overfor sagsøger.

Sagen angik efterbetalingskrav efter dagældende § 48 E, stk. 8, som følge af, at sagsøger var registret som fuldt skattepligtig til Danmark.

Retten bemærker, at der ikke blev afsagt dom i sagen, og det kan ikke udledes alene fra sagsøgerens sagsfremstillingen, hvorfor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand.

Repræsentanten har endvidere henvist til udtalelse fra Folketingets Ombudsmand FOB nr. 86.49 til støtte for, at der skal ses bort fra klagerens registrering som fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2007-2014.

Det bemærkes, at udtalelsen alene forholder sig til oplysningerne om de økonomiske forhold for de skattepligtige på inddrivelsestidspunktet og ikke selve registreringerne for indkomstårene 1980 og 1981, som lå til grund for opgørelsen af restskatten. Retten finder derfor, at udtalelsen ikke behandler spørgsmålet om anvendelse og genoptagelse af registreringer for tidligere indkomstår.

Retten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2014 ikke er til stede. Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.