Kendelse af 24-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022

Journalnr. 21-0083311

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Fradrag for udgifter til fremmed arbejde	0 kr.	432.600 kr.	Ændring af talmæssig opgørelse
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere løn	540.750 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2018
Fradrag for udgifter til fremmed arbejde	0 kr.	75.000 kr.	Stadfæstelse
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere løn	93.750 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2019
Fradrag for udgifter til fremmed arbejde	0 kr.	289.050 kr.	Stadfæstelse
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere løn	361.313 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 26. juni 2017. Selskabet har branchekoden 439990 ”Anden bygge-og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Selskabets formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet var fra oprettelsen og frem til den 17. februar 2019 registreret som et iværksætterselskab, men blev den 18. februar 2019 omregistreret til et anpartsselskab. Selskabet tegnes af [person1], som er både den legale og reelle ejer af selskabet.

Selskabet har i perioden 2017-2019 haft mellem 2-9 ansatte, fordelt på 1-4 årsværk.

Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2017 for 878.801 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte 482.343 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde og havde et resultat for året på -2.813 kr.

Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2018 for 1.829.312 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte 348.108 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde og havde et resultat for året på 133.202 kr.

Selskabet omsatte i henhold til selskabets specifikationer til årsrapporten for 2019 for 2.411.245 kr. ekskl. moms. Selskabet anvendte heraf 579.076 kr. til direkte omkostninger og fremmed arbejde og havde et resultat for året på 44.542 kr.

Selskabet er af Skattestyrelsen blevet nægtet fradrag for udgifterne til underleverandører, opgjort som udgiften eksklusive moms, herefter benævnt fakturaernes nettobeløb. Skattestyrelsen ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst godkendt fradrag for yderligere udgifter til løn. Dermed udgør beregningsgrundlaget for den indeholdelsespligtige A-indkomst fakturaernes bruttobeløb.

Selskabet har afholdt følgende udgifter:

Dato	Fak. Nr./bilag	Underlev.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
28-07-2017	5472	[virksomhed2]	42.900 kr.	10.725 kr.	53.625 kr.
28-07-2017	5473	[virksomhed2]	76.200 kr.	19.050 kr.	95.250 kr.
16-08-2017	5720	[virksomhed2]	150.900 kr.	37.725 kr.	188.625 kr.
05-09-2017	5900	[virksomhed2]	78.600 kr.	19.650 kr.	98.250 kr.
*05-01-2018	10177	[virksomhed3]	84.000 kr.	21.000 kr.	105.000 kr.
I alt 2017			432.600 kr.	108.150 kr.	540.750 kr.
06-11-2018	1	[virksomhed4] IVS	75.000 kr.	18.750 kr.	93.750 kr.
I alt 2018			75.000 kr.	18.750 kr.	93.750 kr.
26-02-2019	1225	[virksomhed5]	57.600 kr.	14.400 kr.	72.000 kr.
02-05-2019	123	[virksomhed6]	18.000 kr.	4.500 kr.	22.500 kr.
03-07-2019	124	[virksomhed6]	28.800 kr.	7.200 kr.	36.000 kr.
29-08-2019	10614	[virksomhed7]	54.950 kr.	13.738 kr.	68.688 kr.
02-10-2019	11053	[virksomhed7]	57.600 kr.	14.400 kr.	72.000 kr.
27-11-2019	11684	[virksomhed7]	72.100 kr.	18.025 kr.	90.125 kr.
I alt 2019			289.050 kr.	72.263 kr.	361.313 kr.
I alt samlet			796.650 kr.	199.163 kr.	995.813 kr.

*Faktura og betalings dato er den 5. januar 2018, men da arbejdet er udført i november 2017, jf. fakturateksten, medtages den i 2017.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 1. december 2015 og blev opløst den 16. august 2021 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018. [virksomhed2] havde branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed2]s formål var udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet.

[person2] stiftede [virksomhed2] den 1. december 2015. [person3] tiltrådte direktionen den 1. november 2016 og fratrådte direktionen den 16. december 2016. [person2] fratrådte direktionen den 7. februar 2018. Samme dag blev en anmodning om opløsning af [virksomhed2], jf. selskabslovens § 225, sendt til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.

Det fremgår ikke af CVR-registeret, om [virksomhed2] har haft nogle ansatte.

Fakturaerne er anført ”Assistance mandskab brolægger”, ”mandetimer brolægger”, Mandetimer brolægger for juli og august” og ”Levering af mandskab til diverse opgaver” som fakturatekst.

I forbindelse med Skattestyrelsens undersøgelse af selskabet modtog Skattestyrelsen oplysninger fra [by1] Politi - [...] omhandlende [virksomhed2].

Der er i forbindelse med klagesagen fremsendt anonymiseret afhøringsrapport. Det fremgår af afhøringsrapporten, at [virksomhed2] ikke har haft nogen ansatte og i stedet fungerede som gennemstrømningskanal for pengeoverførsler, uden at der er blevet formidlet arbejdskraft.

[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed7], blev stiftet af selskabet [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...3], den 8. september 2015. [virksomhed7] er under tvangsopløsning. Konkursdekret blev afsagt den 19. januar 2021.

[virksomhed7] har branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. [virksomhed7]s formål er at drive administrationsvirksomhed. [virksomhed7] har bibrancherne: 811000 ”Kombinerende serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”.

[virksomhed7] har i perioden 8. september 2015 til 10. marts 2017 været under navnet ”[virksomhed9] ApS”, hvorefter det fik navnet [virksomhed7] ApS.

[person4] ([person4]) var direktør i selskabet mellem den 8. september 2015 og den 1. marts 2016. [person4] tiltrådte igen i direktionen den 24. august 2018 og fratrådte den 3. maj 2019.

[person5] er nuværende legal og reel ejer af [virksomhed7].

[virksomhed7] har fra 2015- 2018 haft mellem 0-4 ansatte.

Fakturaerne fra [virksomhed7] er anført ”Pris ifølge aftale, Indkørsel opretning”, ”Leje af mandskab – Fast pris, Udgravning på [adresse1] og [by2]” og ”Leje af mandskab, [adresse2]”.

På samtlige fakturaer fra [virksomhed7] fremgår ”!!! MEGET VIGTIGT – Ved betaling angives KUN reference og IKKE fakturanummer. Referencen til denne betaling er:”.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed3], blev stiftet den 29. december 2016 og blev opløst efter konkurs den 10. december 2019. [virksomhed3] havde branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed3]s formål var at drive tømrervirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed3] blev stiftet af selskabet ”[virksomhed10] og udlejning ApS”, CVR-nr. [...5]. [virksomhed3] blev tegnet af [person6] ([person6]). Den 30. marts 2017 fratrådte [virksomhed10], hvorefter [person7] ([person7]) tiltrådte i direktionen. [person7] fratrådte den 30. juni 2017, hvorefter [person8] tiltrådte i direktionen.

Den 3. september 2018 blev der sendt en anmodning om opløsning, jf. selskabslovens § 225, til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.

Det fremgår ikke af CVR-registeret, om [virksomhed3] har haft nogle ansatte.

Fakturateksten på fakturaen fra [virksomhed3] er anført som ”Leje af mandskab – November”. Fakturaen er dateret og betalt den 5. januar 2018, men udgiften er bogført den 31. december 2017.

På fakturaen er det [virksomhed3]s gamle adresse, [adresse3], [by3], [by4], der er anført. [virksomhed3] skiftede ifølge udskrift fra CVR.dk adresse til [adresse4], [by5], den 16. maj 2017, hvorfor det, der er anført på fakturaen, er forkert.

[virksomhed5], CVR-nr. [...6], herefter benævnt [virksomhed5], blev stiftet den 10. september 2018 af [person9]. [virksomhed5] blev opløst den 21. oktober 2019. [virksomhed5] er en enkeltmandsvirksomhed. [virksomhed5] havde branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”.

[virksomhed5] havde bibranchen 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.

Fakturateksten på fakturaen fra [virksomhed5] er anført som ”Fejl og mangler i [by6]”.

[virksomhed4] IVS , CVR-nr. [...7], herefter benævnt [virksomhed4] IVS, blev stiftet den 2. november 2018 af [person10]. [virksomhed4] IVS blev opløst efter en skifteretsbehandling den 15. juli 2019.

[virksomhed4] IVS havde branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed4] IVS’s formål var at opføre og udføre byggeopgaver inden for byggebranchen.

Fakturateksten fremgår af fakturaen fra [virksomhed4] IVS som ”Oktober måned tilhjælp [by7] 250 timer. Mandskabsudlejning tilhjælp”.

[virksomhed6] , CVR-nr. [...8], herefter benævnt [virksomhed6], blev stiftet den 9. maj 2016 af [person11]. [virksomhed6] ophørte den 26. april 2021. [virksomhed6] var en enkeltmandsvirksomhed. [virksomhed6] havde branchekoden 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Fakturaerne fra [virksomhed6] er anført teksten ”Mandetimer, [by8], [by9], [by10], [adresse5], April” og ”Mandetimer, [adresse6], Juni”.

Der er af selskabet fremlagt en erklæring, hvori indehaveren [person11] bekræfter, at [virksomhed6] har udført arbejde for selskabet. Det fremgår heraf, at det er indehaveren selv samt andet mandskab, der har udført arbejdet.

Fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed7], [virksomhed5] og [virksomhed4] IVS har samme layout og indeholder de samme betalingsvilkår.

Der er ikke fremlagt timesedler til specifikation af de fremlagte fakturaer eller samarbejdskontrakter mellem selskabet og underleverandørerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst nægtet fradrag for udgifter til underleverandører som driftsomkostning, da de fremlagte fakturaer findes at være fiktive. Selskabet indrømmes i stedet et skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter.

Skattestyrelsen anfører følgende som begrundelse for afgørelsen:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter til underleverandører

Vi har ved gennemgang af det fremlagte regnskabsmateriale konstateret, at I for 2017, 2018 og 2019 har anvendt underleverandører til brug for det udførte arbejde.

Vi har foretaget en gennemgang af de fakturaer, der er fremlagt, og som danner grundlag for fradrag vedrørende underleverandører.

Vi har konstateret, at I anvender underleverandører, der ikke indberetter korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Desuden kan det konstateres, at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl. Det drejer sig om følgende underleverandører:

•	[virksomhed2] ApS under konkurs.
•	[virksomhed7] ApS.
•	[virksomhed3] ApS.
•	[virksomhed5].
•	[virksomhed4] IVS.
•	[virksomhed6].

[virksomhed2] ApS under konkurs, cvr-nr. [...1]

Selskabet indberetter ikke korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet kom under konkursbehandling den 24. maj 2018.

Vi har modtaget oplysninger fra politiet omkring det påståede samarbejde mellem jer og selskabet.

Politiet har undersøgt et svigarrangement, hvor flere bagmænd oprettede fiktive virksomheder, hvori der blev indsat stråmænd som direktører/ejere. Disse virksomheder udstedte fiktive fakturaer til jer til brug for opnåelse af uretmæssigt moms og skattefradrag. Desuden til fremskaffelse af kontanter til sort aflønning af personale eller til virksomhedsejeres eget forbrug.

Politiet fik på en pc, der ejedes af personerne bag ovenstående svigarrangement, lavet en dataaflæsning for perioden 9. maj 2017 til 10. oktober 2017, hvor alle tastede oplysninger blev udlæst af pc’en. Heraf kunne politiet konstatere, at fakturaerne udstedt af selskabet og en anden virksomhed, blev udfærdiget af denne persongruppe på den omtalte pc.

Under denne undersøgelse, har politiet anholdt og afhørt en person, der indgik i nævnte svigarrangement. Denne person har under afhøring forklaret, at han fra den pågældende pc har udfærdiget fakturaer fra ovenstående to selskaber/virksomheder. Efter fakturaerne blev udarbejdet og var betalt af modtagerne, blev afregningen herfor flyttet til andre selskaber.

De virksomheder, bl.a. jer, som modtog fakturaerne fra selskabet, fik senere hen pengene retur i kontanter mod et gebyr til afhørtes ”arbejdsgivere”. Anonymiseret afhøringsrapport er vedlagt som bilag 1.

Den afhørte person ses ikke at have nogen tilknytning til hverken selskabet eller den anden virksomhed. Den uregistrerede persongruppe bag disse fiktive virksomheder, instruerede den afhørte person i, hvilke fakturaer der skulle udstedes samt indholdet heraf.

Af afhøringsrapporten fremgår henvisning til en analyse af simkort samt et IMEI nummer. I denne analyse har politiet afdækket, at det omtalte IMEI nummer relaterer sig til simkort anvendt af fire selskaber, som alle er kendt inden for kædesvig. De fire selskaber har ingen registreret ledelsesmæssig eller ejermæssig tilknytning, og der er ingen adressesammenfald eller andet der kan knytte de fire selskaber sammen.

Dette bestyrker politiets påstand om, at der er tale om et omfattende svigarrangement. Det anses for utænkeligt, at det samme simkort/IMEI nummer ved et tilfælde kan optræde i hele fire selskaber, som politiet alle har dokumenteret indgår i kædesvig.

Af det kontrolmateriale vi har modtaget fra politiet fremgår det, at [virksomhed1] har købt fire fakturaer fra [virksomhed2]. Vores regnskabsmæssige kontrol af fremmed regning hos jer viser, at der i jeres regnskabet er bogført præcis de samme fakturaer, som politiet har fremsendt. Se bilag 2.

[virksomhed7] ApS under konkurs, cvr-nr. [...2]

Selskabet er taget under konkursbehandling den 19. januar 2021.

Selskabet indberetter ikke korrekt moms. Det er registreret som arbejdsgiver, men har indberettet nul-angivelser for perioden.

Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2019 til Erhvervsstyrelsen.

Det er registreret under branchekoderne ” kombinerede administrationsserviceydelser", ”kombinerede serviceydelser” og ”engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med selskabet på deres virksomhedsadresse.

På de fremlagte fakturaer er der anført en bankkonto, som ikke tilhører selskabet. Bankkontoen

tilhører betalingsformidleren [virksomhed11] A/S. Fra [virksomhed11] A/S overføres betalingerne til udenlandske selskaber, bl.a. i Polen. Selskabet har ikke købt arbejdskraft i udlandet, ligesom de ikke har afholdt almindelige driftsudgifter.

Tre personer er i 2020 dømt for hvidvask ved, under særligt skærpende omstændigheder, at have overført selskabets midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Én af de dømte har forklaret, at selskabet var et stråmandsselskab, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskabet ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabets eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Vores konklusionen er, at [virksomhed7] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...4]

Selskabet har ikke indberettet korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2017 til Erhvervsstyrelsen.

Det var registreret under branchekode ”tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

Selskabets ejer og direktør [person8] har været indsat som stråmand.

Selskabets tidligere direktør [person7] har anvendt ejerens NemID og har haft adgang til hans bankkonto til et større svigarrangement. Begge parter var enige i dette set-up.

[person7] skulle efterfølgende have stiftet fire selskaber, herunder [virksomhed3] ApS, hvor [person8] skulle være stråmand i alle fire selskaber.

Svigarrangementet skulle bl.a. bruges til, at [person7] ville fjerne direktørens gæld til RKI samt selskabets gæld til Gældsstyrelsen.

Vores konklusionen er, at [virksomhed3] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.

[virksomhed5], cvr-nr. [...6]

Virksomhedens registrering for moms er blevet tvangsafmeldt af Skattestyrelsen den 22. oktober 2019, grundet manglende momsindberetninger. Virksomheden har ikke været registreret som arbejdsgiver.

Virksomheden er registreret under branchekode ”gennemførelse af byggeprojekter”.

Virksomhedens adresse er sammenfaldende med [...].

Indehaver er registreret med ukendt adresse, hvorfor det ikke har været muligt at komme i kontakt med indehaver.

Der er en igangværende sag omkring svig med TastSelv for indkomstårene 2015-2017.

Desuden har indehaver stiftet [virksomhed12] IVS den 13. september 2018. Selskabet har samme adresse som virksomheden, som også var indehavers adresse fra 12. juni 2018 til 10. september 2018.

Det virker usædvanligt, at der er faktureret vagttimer, mandsskabstimer samt dørmandstimer, når virksomheden ikke er registreret med ansatte.

Vores konklusionen er, at [virksomhed5] ikke har leveret de fakturerede ydelser, og at der er tale om køb af faktura til dækning af sort løn.

[virksomhed4] IVS, cvr-nr. [...7]

Selskabet er blevet tvangsopløst den 13. maj 2019.

Selskabet har ikke været momsregistreret og har heller ikke været registreret som arbejdsgiver.

Selskabet har ikke indsendt regnskab for 2018/19 til Erhvervsstyrelsen. Det er registreret under branchekode ”gennemførelse af byggeprojekter”.

Bankkontoen der er anført på den fremlagte faktura tilhører ikke selskabet. Kontoen ejes af selskabets ejer og stifter.

Det fremgår af fakturaen, at der skulle være leveret 250 timer i oktober måned, hvilket svarer til at ejeren [person10] skulle have arbejdet 8 timer hver dag inkl. lørdage og søndage, da selskabet ikke har været registreret med ansatte. Der er ikke sammenhæng mellem de fakturerede ydelser og selskabets mulighed for at levere de pågældende timer.

Der er derfor tale om køb af faktura til dækning af sort løn.

[virksomhed6], cvr-nr. [...8]

Virksomheden er registreret under branchekode ” Pizzeriaer, grillbarer, isbarer”. Virksomheden er registreret i fødevarer branchen og har derfor ingen erfaring med byggebranchen.

Virksomheden har ikke indberettet korrekt moms. Virksomheden har ikke været registreret som arbejdsgiver, og der har ikke været registreret nogen ansatte i perioden.

Der er tale om løn udbetalt til indehaver [person11] personligt og ikke en momspligtig leverance. I skulle have foretaget lønindberetning til eIndkomst og foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

På den baggrund er det vores opfattelse, at der kan rejses tvivl om de fremlagte fakturaers realitet, hvorfor der nægtes fradrag for udgifter til de nævnte underleverandører. Det er ikke godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen er, at fakturaernes udformning bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold. Der er ikke i forbindelse med kontrollen fremlagt underleverandørkontrakter, der kan henføres til de enkelte fakturaer. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de købte ydelser rent faktisk er leveret til jeres virksomhed.

Det er derfor vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi det ikke er dokumenteret, at betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se statsskattelovens § 6.

Vi anser det heller ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der, uanset bankkontooverførslerne, er tale om reelle fakturaer til udgifter, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Det er jer, som har bevisbyrden, og som skal dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre fradragsretten, hvilket vi samlet set stadig vurderer ikke er opfyldt.

Der nægtes derfor fradrag for udgifter til de nævnte underleverandører med i alt 796.650 kr. Se bilag 2.

Fordelingen på de enkelte indkomstår fremgår også af bilaget.

Fradrag for yderligere lønudgifter

Ved gennemgang af bevægelserne på jeres bankkonto, har vi konstateret, at I har foretaget betalinger til de nævnte underleverandører med i alt 995.813 kr.

Vi mener, at betaling af fakturaerne er anvendt som betaling af sorte lønninger til en ukendt personkreds af lønmodtagere. Vi har derfor skønnet fradrag for yderligere lønudgifter på grundlag af posteringer af betalinger på jeres bankkonto.

Vi mener derfor, at I kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se statsskattelovens § 6.

Derfor godkendes der skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter med i alt 995.813 kr. Se bilag 2.

Fordelingen på de enkelte indkomstår fremgår også af bilaget.

(...)”

Skattestyrelsen er den 17. januar 2022 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har gennemgået regnskabsmaterialet hos [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2017 – 19. Det fremgår heraf, at selskabet har anvendt underleverandører til brug for det udførte arbejde med gennemførelse af byggeprojekter, og der er i den forbindelse fremlagt fakturaer fra virksomhederne [virksomhed2] ApS under konkurs, [virksomhed7] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed5], [virksomhed4] IVS IVS og [virksomhed6].

Vi har konstateret, at de nævnte underleverandører ikke har indberettet korrekt moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at de fremlagte fakturaer er mangelfulde og indeholder væsentlige fejl. Der henvises herved til vores udtalelse af d.d. i momssagen med Skatteankestyrelsens sagsnummer 21-0084007.

Med henvisning til statsskattelovens § 6 har vi derfor ikke godkendt de af selskabet selvangivne fradrag på i alt 796.650 kr. for de tre indkomstår, som vedrører betalingen af de omhandlede fakturaer, men i stedet indrømmet skønsmæssigt ansatte fradrag på i alt 995.813 kr. for de tre indkomstår, baseret på en gennemgang af bevægelserne på selskabets bankkonto, hvor vi har konstateret, at der er foretaget betalinger til de nævnte underleverandører med dette samlede beløb.

Det er vores opfattelse, at disse udgifter må være afholdt til en ukendt personkreds af lønmodtagere, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Vi har herved henset til, at der må antages at være udført arbejde svarende til de fra selskabets konto overførte beløb, hvilket understøttes af, som bemærket af Skatteankestyrelsen, at dette ikke er bestridt af selskabet, og at der er gået betaling ind på selskabets bankkonto fra kunder.

Vi har endvidere henset til, at selskabet er blevet anmeldt til os for brug af sort arbejdskraft, og at vi har modtaget oplysninger om køb af fakturaer til dækning heraf fra politiet.

På denne baggrund har vi anset selskabet for i henhold til bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 43, 46, 48, 49 A, 49 B og 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1, 2 og 7 at have haft pligt til at indeholde og afregne A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudgifter på 995.813 kr. og for at hæfte for den manglende betaling heraf.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal fastsættes til det selvangivne.

Som argumentation for dette har selskabets repræsentant anført følgende:

”(...)

På vegne af selskabet [virksomhed1] ApS (Herefter Klager) skal vi hermed klage over

Skattestyrelsens afgørelse af den 15. juni 2021. Fuldmagt er vedhæftet som bilag 1.

PÅSTAND

I forbindelse med nærværende klageskrivelse nedlægges der påstand om:

at: Skattepligtige indkomst i 2017 skal ansættes til - 7.311 kr.

at: Skattepligtige indkomst i 2018 skal ansættes til 166.035 kr.

at: Skattepligtige indkomst i 2019 skal ansættes til 63.925 kr.

(...)

SAGSFREMSTILLING

Klager har drevet virksomhed med gennemførsel af byggeprojekter siden 2017. Skattestyrelsen

har i forbindelse med kontrol ikke anerkendt fradrag for købsmoms for leverancer fra en række underleverandører. Skattestyrelsen har modtaget materiale fra politiet vedrørende visse af Klagers leverandører samt undersøgt andre selskaber, hvor Skattestyrelsen alene har modtaget fakturaer fra Klager.

Klager har modtaget ydelser fra nedenstående leverandører. Ydelserne har bestået af byggeydelser, der er udført for Klagers kunder.

- [virksomhed2] ApS under konkurs

- [virksomhed7] ApS

- [virksomhed3] ApS ApS

- [virksomhed5]

- [virksomhed4] IVS

- [virksomhed6]

Skattestyrelsen lægger til grund i sin afgørelse, at nogle af selskaberne, der har leveret Klager ydelser, er blevet efterforsket af politiet, da der har været mistanke om, at disse selskaber har deltaget i skattesvig og hvidvask. Skattestyrelsen har fået udlevet afhøringsrapporter, hvor det fremgår, at en medarbejder udtaler, at han har deltaget i fremstillingen af falske fakturaer. Den afhørte nævner ikke Klager. Skattestyrelsen har ikke undersøgt om de omtalte selskaber reelt har leveret ydelserne til klagers virksomhed, men har alene nævnt, at bevisbyrden er skærpet i forhold til fakturaernes realitet.

Klager har ikke haft instruktionsbeføjelse for de medarbejdere, der har udført de købte byggeopgaver. Det var alene overladt til leverandørerne, at give medarbejderne instruktioner. Klager har alene haft kontakt med repræsentanter fra de forskellige leverandører.

ANDBRINGENDER

Til støtte for nedlagte principale påstand gøres det gældende at:

•	Klager har fået leveret omtalte ydelser fra sine leverandører.
•	Der er realitet bag de af leverandørerne udstedte fakturaer.
•	Fakturaerne opfylder kravene i Momsbekendtgørelsen for at få fradrag for indgående moms.
•	Skattestyrelsen har ikke fremlagt oplysninger, der indikerer, at ydelserne ikke er blevet leveret.
•	Leverandørernes ansatte har ikke været ansat hos klager.

Det følger af Momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1

“Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identifcerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Samtlige fakturaer fra Klagers underleverandører opfylder kravene, som er opremset i momsbekendtgørelsen. Der kan derfor ske retmæssige fradrag for den indgående moms.

Skattestyrelsen henviser til dommen C-712/17, hvor der fremgår, at en betingelse for at få fradrag for købsmoms, er at der har været en reel levering af ydelser, og det ikke er et fiktivt arrangement. Det skal i den sammenhæng nævnes, at leverandørerne har leveret arbejdskraft, som har udført byggeopgaver for Klager. Dommen tager alene udgangspunkt i den situation at varer eller tjenesteydelser ikke er blevet leveret og de udstedte fakturaer alene har fiktiv karakter.

Det fremgår af dommens præmis 12 med vores understregninger:

“Myndigheden afviste i henhold til artikel 19 i DPR nr. 633/1972 fradrag for den moms, der var knyttet til transaktionerne vedrørende køb af elektricitet, som den, idet der ikke forelå en faktisk transmission af energi, anså for fiktive , og pålagde i henhold til artikel 6, stk. 6, i det lovdekret, der er nævnt i denne doms præmis 11, EN.SA. en bøde svarende til afgiftsbeløbet på de erhvervelser, som var blevet uretmæssigt fradraget.”

Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen argumenteret for, at ydelserne reelt ikke er blevet leveret til slutbrugerne i værdikæden. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at underleverandørerne ikke har leveret ydelser til Klager. Skattestyrelsen har ikke anfægtet det faktum om tjenesteydelserne er blevet udført for Klagers kunder, hvilket vil medføre, at præmisserne i dommen ikke kan anvendes i den konkrete sag. Det følger ligeledes af præmis 24 i dommen:

“Når en transaktion vedrørende erhvervelse af en vare eller tjenesteydelse er fiktiv, kan den imidlertid ikke have nogen sammenhæng med en afgiftspligtigs afgiftspålagte transaktioner i senere omsætningsled. Følgelig opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted (dom af 27.6.2018, SGI og Valériane, C-459/17 og C-460/17, EU:C:2018:501, præmis 36)”

Dette medfører ligeledes, at manglende reel levering er en afgørende præmis.

Dommen fra EU-domstolen med nummer C-152/02 omhandler periodisering og ikke spørgsmålet om reel levering af ydelser. Dommen omhandler det præjudicielle spørgsmål om, hvordan bestemmelsen i Momsdirektivet for fradrag til købsmoms skal fortolkes i forhold, da den tyske formulering ikke giver et klart svar på, hvornår der kan ske fradrag for indgående moms.

Det fremgår af præmis 22:

“Den tyske regering og Kommissionen har anført, at for så vidt angår betingelserne for udøvelsen af fradragsretten gør den tyske version det ikke muligt med sikkerhed at fastslå, om den periode, for hvilken fradragsretten kan udøves, er den I - 5606 periode, hvori fradragsretten er opstået, eller den periode, hvori de øvrige betingelser i artikel 18, stk. 1 er opfyldt ud over, at fradragsretten er opstået. Den samme tvivl består dog ikke i relation til andre sprogversioner, hvor bestemmelsens indhold fremstår klart.”

Det fremgår af dommens konklusion at:

Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal samme direktivs artikel 18, stk. 2, første afsnit, fortolkes således, at fradragsretten skal udøves for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser, der er fastsat i bestemmelsen, er opfyldt, dvs. at der er sket levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige er i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Dommen slår alene fast, hvilken periode der kan ske momsfradrag for og fastsætter kravene for at opnå fradraget. Opmærksomheden skal henledes på, at nærværende sag ikke omhandler, hvilken periode Klager kan få fradrag for købsmomsen. Det er derfor vores klare opfattelse, at ovennævnte domme ikke kan anvendes på nærværende forhold.

Leverandørernes medarbejdere har ikke været ansat hos Klager, da han ikke har haft instruktionspligten eller andre ledelsesmæssige pligter og rettigheder. Derfor kan der ikke ske hæftelse for leverandørernes A-skat og Am-bidrag.

*****

Klager er ved at fremskaffe yderligere dokumentation til brug for sagen. Denne vil blive fremsendt i et supplerende indlæg, så snart det er muligt. Hvis Skatteankestyrelsen i mellemtiden har spørgsmål til nærværende klageskrivelse, så er I naturligvis meget velkomne til at kontakte undertegnede.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 16. november 2021 fremsendt yderligere bemærkninger:

”(...)

Klager har i forbindelse med sagen indhentet en udtalelse fra underleverandøren [virksomhed6].

Denne er vedlagt som bilag 1. Det fremgår af erklæringen, at indehaveren [person11] selv har udført arbejde for Klager, men at virksomheden også har lejet mandskab ud til Klager. Vi skal således fastholde, at [virksomhed6] har leveret momspligtige leverancer til Klager.

I forbindelse med de øvrige underleverandører har Klager oplyst, at kontakten hertil blev formidlet gennem en enkelt kontaktperson. Vedkommende fungerede altså som bindeled mellem de omhandlende underleverandører og Klager. Det har fungeret på den måde, at når Klager ønskede at anvende en underleverandør på en given opgave, så tog selskabet kontakt til vedkommende, som efterfølgende sørgede for, at opgaven blev solgt til en underleverandør i hans netværk. Når arbejdet var udført modtog Klager en faktura fra den underleverandør som havde udført arbejdet. Klager betalte til enhver tid fakturaen i god tro.

Klager afbrød samarbejdet med “kontaktpersonen”, da selskabet ikke længere var tilfreds med kvaliteten af det mandskab, som underleverandørerne i hans netværk anvendte.

(...)”

Repræsentanten har den 10. februar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”(...)

Skatteankestyrelsen finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Vi skal hertil bemærke, at fakturaerne fra Klagers underleverandører indeholder:

1. Udstedelsesdato (fakturadato).

2. Fortløbende nummer, som identificerer fakturaen.

3. Leverandørens registreringsnummer.

4. Klagers navn og adresse.

5. Omfanget og arten af de leverede ydelser.

6. Betalingsbetingelser.

7. Afgiftsgrundlaget.

8. Gældende afgiftssats.

9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det er således vores opfattelse, at fakturaerne fra Klagers underleverandører opfylder de krav som fremgår af momsbekendtgørelsen § 58 stk. 1, og at de i øvrigt dokumentarer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at en række af underleverandørerne eksempelvis ikke har angivet korrekt moms eller været registreret med ansatte bør ikke lide Klager til last. Klager har naturligvis ikke haft indsigt i hvorledes underleverandørerne har drevet deres forretning. Vi skal desuden endnu engang bemærke, at kontakten til Klagers underleverandører blev formidlet gennem en enkelt kontaktperson, som fungerede som bindeled mellem de omhandlende underleverandører og Klager. Der har således været en vis afstand mellem Klager og de anvendte underleverandører.

Det var desuden underordnet for Klager, hvor det indlejede mandskab kom fra, så længe det udførte opgaven i overensstemmelse med Klagers forventninger.

Skatteankestyrelsen udtaler endvidere, at selskabet på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler og erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet.

Dette er ikke korrekt, idet der i sagen er indhentet en udtalelse fra underleverandøren [virksomhed6] v [person11], som bekræfter virksomhedens samarbejde med Klager. Vi skal desuden bemærke, at fraværet af samarbejdsaftaler, timesedler og andre formaliteter mellem Klager og de anvendte underleverandører, stemmer fuldstændig overens med kutymen i den underliggende branche. Den type opgaver som underleverandørerne har løst er således ofte præget af spontane og mundtlige aftaler.

(...)”

Retsmøde

Selskabets direktør fastholdt påstanden om, at selskabet er berettiget til fradrag for indgående moms og gennemgik selskabets historik med brug af underleverandører.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører og samtidig indrømmet selskabet et skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter på i alt 995.813 kr. for indkomstårene 2017-2019.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer.

Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne sag, hvor mange underleverandører ikke har angivet korrekt moms eller været momsregistreret og i mange tilfælde er gået konkurs, hvor langt størstedelen af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, hvor selskabet ikke har kunnet redegøre tilstrækkeligt for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, hvor fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke er angivet, og hvor selskabet ikke har bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter til underleverandører på 796.350 kr. ekskl. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har i den sammenholdte sag med sagsnr. 21-0084008 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 15. juni 2021 vedrørende indeholdelse, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører, svarende til fakturaernes bruttobeløb, anses som udgifter til sort løn, og hvor selskabet derfor er pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Som konsekvens heraf er der opgjort et yderligere fradrag på 199.163 kr.

Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har givet fradrag for lønudgifter på i alt 995.813 kr.

Talmæssig ændring

Skattestyrelsens afgørelse indeholder en fejl i sidehovedet. Skattestyrelsen har anført 432.000 kr. ved punktet ”Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde” for indkomståret 2017. Fejlen er rettet nedenfor, og det er fundet, at tastefejlen ikke har påvirket de øvrige dele af afgørelsen.

Selskabets indkomst for 2017
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst før underskud		-7.311,00 kr.
Selvangivet/oplyst anvendt underskud		0,00 kr.
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst efter underskud		-7.311,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde	432.600,00 kr.
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter	540.750,00 kr.	-108.150,00 kr.
Ansat skattepligtig indkomst efter underskud		-108.150,00 kr.
Selvangivet underskud 2017		7.311,00 kr.
Yderligere underskud 2017 til fremførsel		108.150,00 kr.
Samlet underskud til fremførsel for 2017		115.461,00 kr.
Selskabets indkomst for 2018
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst før underskud		166.035,00 kr.
Selvangivet/oplyst anvendt underskud		-7.311,00 kr.
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst efter underskud		158.724,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde	75.000,00 kr.
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter	-93.750,00 kr.	-18.750,00 kr.
Yderligere anvendt underskud fra 2017		-108.150,00 kr.
Ansat skattepligtig indkomst efter underskud		31.824,00 kr.
Underskud til fremførsel 2018		115.461,00 kr.
Anvendt underskud 2018		-115.461,00 kr.
Underskudssaldo ultimo til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst		0,00 kr.
Selskabets indkomst for 2019
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst		63.925,00 kr.
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde	289.050,00 kr.
Godkendt skønsmæssigt fradrag for yderligere lønudgifter	-361.313,00 kr.	-72.263,00 kr.
Ansat skattepligtig indkomst		-8.338,00 kr.
Underskud til fremførsel 2019		-8.338,00 kr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.