Kendelse af 17-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2022

Journalnr. 21-0081459

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for leasingudgift til traktor på 45.600 kr.

Selskabet har ikke fratrukket udgift til leasing af traktor i indkomståret 2017, hvorfor Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets indkomst med 45.600 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for huslejeudgift på 12.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for leasingudgift til traktor på 39.346 kr.

Selskabet har fratrukket udgift til leasing af traktor i indkomståret 2018 med 67.924 kr.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at der ikke kan godkendes fradrag for udgift til leasing af traktor. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer selskabets indkomst med yderligere 28.578 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for huslejeudgift med 24.000 kr.

Selskabet har alene betalt og fratrukket 12.000 kr. i husleje i selskabets indkomstår 2018.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at der ikke kan godkendes fradrag for den afholdte udgift til husleje på 12.000 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets indkomst med Skattestyrelsens fejlagtige forhøjelse af husleje på 12.000 kr.

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for leasingudgift til traktor på 34.044 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for huslejeudgift på 24.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med lejeindtægt af avlshoppe med skønsmæssigt 13.333 kr. ekskl. moms for perioden marts – juni 2019.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets indkomst med 8.333 kr. vedrørende dette punkt.

Faktiske oplysninger

Selskabet er registreret med virksomhedsadresse på hovedanpartshaver [person1]s (herefter benævnt hovedanpartshaveren) bopæl [adresse1], [by1].

Selskabet har regnskabsperiode fra 1. juli til 30. juni.

Selskabet blev stiftet den 1. april 2007, og selskabets aktivitet består ifølge dets årsrapport hovedsageligt i konsulentydelser inden for projektledelse og lignende. Repræsentanten har oplyst, at selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed1] og [virksomhed2], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed3] og det danske forsvar.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.

Hovedanpartshaveren var i de påklagede indkomstår eneste ansatte i selskabet.

Husleje

Selskabet har betalt husleje til hovedanpartshaveren for leje af kontorlokale på hovedanpartshaverens private ejendom.

Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er bygning nr. 1 et stuehus til landbrugsbygning. Stuehuset har et samlet boligareal på 211 m². Bygningen er opvarmet ved fast brændsel. Supplerende varme er solpaneler.

Kontorlokalet er efter det oplyste beliggende i det, der i BBR er benævnt bygning nr. 2, Anden bygning til landbrug m.v. Under bemærkninger for bygningen er anført lade. Det bebyggede areal er på 230 m² erhvervsareal. Af BBR-meddelelsen fremgår, at bygningen ingen varmeinstallation har, og at bygningen ingen supplerende varme har.

Der er fremlagt et luftfoto af ejendommen, hvor boligdelen er markeret med en blå ring, og det område af bygning nr. 2, som anvendes til kontor, er markeret med en rød ring. Boligdelen og bygning nr. 2 er ikke sammenhængende.

Selskabets revisor har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om et kontor på ca. 40 m². Han har fremsendt et skråfoto af ejendommen og oplyst, at kontorlokalet er bag den store rude, som er markeret på fotoet. Der er tale om et vinduesparti med 9 ruder i 3x3 rækker.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der til opvarmning er sat en kalorifer op i lokalet, som er tilsluttet et pillefyr i værkstedet. Der er fremlagt et billede af en kalorifer, som er sat op over en dør. Repræsentanten har oplyst, at inden kaloriferen blev sat op, åbnede man døren til værkstedet og fik varme derfra. Det er ikke oplyst eller dokumenteret, hvornår kaloriferen blev sat op.

Revisoren har oplyst, at hovedanpartshaveren har en samlet varmeudgift på ca. 25.000 kr. om året og en el udgift på ca. 45.000 kr. om, i alt ca. 70.000 kr. om året. Beløbene er ikke dokumenteret. Revisoren har oplyst, at den private bolig er på ca. 210 m², og kontorets andel udgør lidt over 16 % af de samlede udgifter, svarende til ca. 11-12.000 kr. årligt. Hertil kommer rengøring og slidtage.

Selskabet har afholdt udgift til husleje på 12.000 kr. om året for brug af lokalet. I indkomståret 2018 har selskabet betalt yderligere 12.000 kr., da lokalet ifølge repræsentanten er blevet renoveret/istandsat.

Selskabets udgift er bogført på regnskabets konto 3410 husleje og er angivet som husleje, andel i el og varme.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt til forbrug eller istandsættelse af lokalet, og der er ikke fremlagt billedmateriale af lokalet for den omhandlede periode.

Hest

Selskabet investerede første gang i 2014 i en hest, som blev opstaldet hos hovedanpartshaveren.

Hovedanpartshaveren har siden 2014 etableret hestefolde og ridebane på sin ejendom. Ridebanen anvendes ifølge repræsentanten ikke som ridebane, hvilket ifølge repræsentanten kan ses ved, at der ikke er numre på siderne i ridebanen, da de ikke har rideheste, men alene avlshopper. Ridebanen anvendes til hestene som tørt underlag i våde perioder.

I 2014 anskaffede selskabet en pony for 25.000 kr. Ponyen blev i 2018 foræret væk til tredjemand som ”klappedyr”, da den var værdiløs som følge af sygdom. Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018-30. juni 2019 fremgår af konto 5121 Hestebesætning en postering den 30. juni 2019 bilag 9014 Tab på hest (død) -25.000 kr.

Selskabet anskaffede i februar 2019 en hest for 9.000 Euro, omregnet 67.276 kr., som selskabet bogførte som regnskabs bilag 524 [person2] ”[x1]”. Hesten blev købt i Belgien.

Den 30. juni 2021 købte hovedanpartshaveren hesten [x1] af selskabet for 28.000 kr. med betalingsfrist den 30. juni 2022. Af fakturaen fremgår ud over køb af avlshoppe for 28.000 kr. endvidere brug af avlshoppe 2020/2021 på 12.000 kr.

[x1] var en avlshoppe, og den var drægtig, da selskabet købte den, hvilket fremgår af fakturaen fra købet af hesten, hvoraf fremgår: ”Sales of the pregnant mare [x1]”.

Af fakturanr. 237 udskrevet af selskabet til hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle dateret 2. juni 2020 fremgår ”Leje af Rugehoppe – [x1] 01.07.2019 til 30.06.2020 15.000 kr.” Beløbet er ekskl. moms. Inklusiv moms udgjorde beløbet 18.750 kr.

Der foreligger ingen faktura for perioden februar til juni 2019, og i henhold til selskabets kontokort har selskabet ikke indtægtsført leje i perioden.

Repræsentanten har oplyst, at investeringscasen for selskabet bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst eller leje hesten ud som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvor lejer afholdt omkostningerne ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet.

Hovedanpartshaveren lejede hoppen af selskabet og afholdt alle udgifter til opstaldning, mad, dyrlæge m.v.

Der blev i perioden, hvor selskabet ejede hoppen, avlet 3 føl. Føllene var fra fødslen hovedanpartshaverens i henhold til lejeaftalen. Det første føl døde efter ca. seks måneder. Det andet føl blev solgt for 11.500 Euro. Det tredje føl kunne ikke sælges på grund af en medfødt hjertefejl, hvorfor føllet er opstaldet hos hovedanpartshaveren, indtil der måtte vise sig komplikationer.

Hovedanpartshaverens hustru havde for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det var den eneste anden hest, der havde været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.

Udgifter til leasing af traktor til brug for hesteholdet er afholdt af selskabet.

Traktor

Selskabet har med startdato den 1. januar 2018 og slutdato den 31. december 2022 leaset en traktor: Case IH JX90 m/Stoll læsser og Alo skovl, balletang og slagleklipper. Udstyret er brugt, årgang 2011.

Startydelsen er 45.600 kr. ekskl. moms, og den månedlige ydelse er 2.837 kr.

Ifølge det oplyste har hovedanpartshaveren afholdt udgifterne til den løbende drift af traktoren, mens selskabet har afholdt leasingudgifterne.

Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende udgiftsposteringer af konto 3210 Leasing:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb
29.12.17	188	FM – Chase HI 90 1. gangsydelse	45.600 kr.
15.01.18	216	[finans1]	8.074 kr.
01.02.18	238	[finans1] [...09]	2.902 kr.
01.03.18	268	BS [finans2]	2.837 kr.
03.04.18	306	BS [finans2]	2.837 kr.
01.05.18	342	BS [finans2]	2.837 kr.
01.06.18	378	BS [finans2]	2.837 kr.

Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 konto 3210 Leasing fremgår 12 månedlige betalinger på 2.837 kr. til [finans2].

Repræsentanten har oplyst, at selskabet har opkrævet leje på timebasis med 250 kr. pr. time, hvis traktoren har været anvendt til andet end selskabets hest.

Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb
30.06.18	5004	Halleje	2.400 kr.
30.06.18	5005	Traktorleje	2.400 kr.
30.06.18	5006	Traktorleje	250 kr.

Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb
02.07.18	2	Fakt. 198 f.lidt medtaget 30.06.2018	1.350 kr.
27.12.18	139	[virksomhed4] faktura 209-2018 -SE MEDD.	2.400 kr.
27.12.18	140	Faktura 210.2018 – SE MEDD.	3.750 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter afholdt af selskabet for leje af lokale i hovedanpartshaverens bolig med 12.000 kr. i indkomståret 2017, 24.000 kr. i indkomståret 2018 og 24.000 kr. i 2019.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter afholdt af selskabet til leasing af traktor med 45.600 kr. i indkomståret 2017, 39.346 kr. i indkomståret 2018 og 34.044 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har beskattet selskabet af manglende lejeindtægter vedrørende hestehold med 13.333 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Hestehold ...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Oplysninger fra selskabets revisor - citeret:

Der blev købt en hest i 2014 for kr. 25.000, som døde i 2018.

Herefter blev der købt en hest "[x1]" i februar 2019 for kr. 67.275. Den blev købt som en investering ”rugehoppe”, da den tidligere har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund. Hestene er værdiansat til anskaffelsessum og der er ikke foretaget afskrivninger hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt.

Der er ikke afholdt nogen form for løbende udgifter til hesten i selskabet, såsom foder, strøelse, dyrlæge, smed, afgift for at agere rugehoppe m.v.

Hesten er udelukkende anskaffet som en investering.

Som udgangspunkt fastholdes det, at selskabets køb af hesten er en ren investering på linje med andre investeringer, som på sigt forventes at give et afkast. Selskabet kunne også have købt værdipapirer eller andre anlægsaktiver som investering. Det er vel ikke beskrevet nogen steder, at et selskab ikke må foretage investering i en hest. Det skal her bemærkes, at selskabet ikke afholder nogen form for løbende udgifter til hestens "drift". Det er ren og skær investering. Det skal endvidere bemærkes, at der årligt udstedes en faktura fra selskabet til kapitalejer på kr. 15.000,- plus moms for leje af hesten. Er bogført på konto 1020 (kopi af faktura nr. 237 af 30.06.2020 for perioden 01.07.2019- 30.06.2020 er vedhæftet). Endelig kan det nævnes, at opstaldning af en hest koster mindst kr. 3.500 - 4. 000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.

Fakta:

Konto 1020 - Faktureret udlejning m.v.

Reg.år 2016/2017	Bogføringsdato	Ingen Udfakturering	0
Reg.år 2016/2018	30-06-2018	Halleje	2.400	+ moms
Reg.år 2017/2018	30-06-2018	Traktorleje	2.400	+ moms
Reg.år 2017/2018	30-06-2018	Traktorleje	250	+ moms

Reg.år 2018/2019	02-07-2018	For lidt 30/6 2018	1.350	+ moms
Reg.år 2018/2019	27-12-2018	Fakt. 205-2018	2.400	+ moms
Reg.år 2018/2019	27-12-2018	Fakt. 210-2018	3.750	+ moms

Reg.år 2019/2020	30-06-2020	Fakt. 237	15.000	+ moms

Konklusion - Hestehold:

Køb af hest

Købsbilag foreligger ikke. Anskaffelsen er alene dokumenteret ved bogholderipostering.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om en driftsmæssig aktivitet for selskabet.

På baggrund af det foreliggende oplyste anses "hestehold" alene at være oppebåret af kapitalejers personlige- og/eller familiemedlemmers interesse for heste.

Det bemærkes, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om aktiviteter til opretholdelse af hestens værdi (træning, deltagelse i turneringer, udstillinger m.v.). De oplyste udgifter afholdt af kapitalejer foreligger ikke dokumenteret.

Skattestyrelsen finder, at kapitalejer via sin dominerende indflydelse i selskabet og med sin personlige interesse, er tilgået en værdi ved selskabets anskaffelse af hesten, som skal beskattes som maskeret udlodning (aktieindkomst) for denne.

Skattestyrelsen finder, at værdien heraf efter skøn, og på baggrund af foreliggende oplysninger, kan ansættes til kr. 50.000.

Ved værdiansættelsen er henset til købsprisen for hesten, herunder, at den blev købt som en investering som "rugehoppe", og at den ifølge det oplyste har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund. Endvidere er henset til, at der efter erhvervelsen vil kunne forekomme sygdom hos hesten, eventuel tilskadekomst og, at hesten med tiden, grundet alder, vil være mindre attraktiv. Hesten er ifølge det oplyste erhvervet i februar 2019. Købsdokumenter foreligger ikke. Aftalepapirer i forbindelse med handlen (eksempelvis dokumentation for resultater af avl) foreligger ikke. Hestens alder foreligger ikke oplyst. Deltagelse i avl, opdræt m.v. foreligger ikke oplyst og dokumenteret. Der foreligger ej heller oplysninger om, hvorvidt der efter erhvervelsen har været avls eller andre indtægter på hesten. Det må formodes, at kapitalejer, familiemedlemmer eller personer med tilknytning til denne har fornøden kendskab til avl af heste.

Skattestyrelsen har på baggrund af det anførte lagt til grund, at handlen er indgået mellem uafhængige parter, og at anskaffelsesprisen på 9.000 euro er fastsat svarende til udsigten til at kunne avle på hesten i en længere periode og dermed indtjening i et vist omfang.

Opmærksomheden henledes på dom afsagt af Østre Landsret - SKM2012.621.ØLR- hvorfra citeres

i uddrag: Klagerens aktieindkomst er forhøjet med 1.813.967 kr., idet Selskabets investering i en hest til ridninger anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Da Selskabets aktivitet består i investering i ejendomme samt handel med værdipapirer, kan hesten ikke anses for anskaffet som et led i Selskabets normale drift. Selskabet har endvidere ikke

forretningsmæssig kundskab til ridning, der desuden er en sportsgren, hvorfor investeringen i hesten må anses for båret af klagerens interesse for ridning.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Landsretten er enig med Landskatteretten og SKAT i, at henset til den øvrige erhvervsmæssige

virksomhed i sagsøgte A's selskab H1 ApS må anskaffelsen af hesten anses for at være sket udelukkende for at tilgodese A 's personlige interesser, herunder datteren BA 's interesse for ridning.

Efter det, der er fremkommet for landsretten, kan det endvidere lægges til grund, at hesten har været stillet til rådighed for BA, som selv har både redet hesten og deltaget i stævner med den i meget betydeligt omfang. Også efter BA's egen forklaring kan det desuden lægges til grund, at hun har deltaget i arbejdet med optræning af hesten, fordi hun selv var meget interesseret i ridning og syntes, det var et rigtig spændende projekt at træne en hest op til ... -klassen.

Samlet kan det herefter lægges til grund, at investeringen i hesten har haft en betydelig personlig værdi for BA og dermed også for A.

På denne baggrund er landsretten enig med Skatteministeriet i, at A skal beskattes af den værdi, han har haft af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk.

Den omstændighed, at A selv har afholdt alle de yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Opmærksomheden henledes endvidere på afgørelse afsagt af Landsskatteretten - SKM2020.1.LSR - om fikseret lejeindtægt - hvorfra citeres i uddrag:

Et selskab købte en racerbil og stillede den til rådighed for hovedanpartshaveren. SKAT anså selskabets underskud ved driften af bilen for maskeret udlodning. Selskabet kunne således ikke fratrække underskuddet, og hovedanpartshaveren skulle udbyttebeskattes heraf SKAT havde endvidere forhøjet selskabet og hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 % af selskabets anskaffelsessum for bilen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Herved bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ved ansættelsen alene havde henset til finansieringsomkostningerne. Den fikserede leje skulle ansættes til den værdi, som hovedanpartshaveren havde haft af at have fået bilen stillet til rådighed af selskabet, hvori også indgik andre forhold end finansieringsomkostningerne, herunder risikoen for værditab på bilen som følge af deltagelsen i motorløb og omfanget af arbejdet med udlejningen.

Manglende lejeindtægt for selskabet

Skattestyrelsen finder, at hesten er stillet kapitalejer til rådighed af selskabet, og det er ikke godtgjort, at hans indbetalinger til selskabet er betalinger herfor i omhandlede indkomstår (for indkomståret 2020 - regnskabsperioden 1. juli 2019 - 30. juni 2020 indtægtsføres kr. 15.000 + moms for leje af hesten, jf. foreliggende oplysninger).

Med besvarelse fra revisor foreligger oplysning om, at opstaldning af en hest koster mindst kr. 3.500 - 4.000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.

Med udgangspunkt heri mangler selskabet en lejeindtægt på mellem kr. 42.000 - 48.000 årligt plus moms svarende til ca. kr. 55.000, idet bemærkes, at kapitalejer selv afholder løbende udgifter, herunder til smed og dyrlæge.

Kapitalejer skal derfor beskattes af værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, som selskabet skal indtægtsføre. Værdiansættelsen af rådigheden skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår, jf. SKM2012.621.ØLR.

Skattestyrelsen fastsætter værdien af rådigheden til 50.000 kr. årligt inkl. moms på baggrund af de med besvarelsen foreliggende oplysninger om opstaldningsudgifter - svarende til kr. 16.667 for perioden 1. marts 2019 (hesten anskaffet 22. februar) - 30. juni 2019 (4/12).

Selskabet - Indkomstændring- 2019: + kr. 13.333. Momsændring:+ kr. 3.333.

Kapitalejer - Indkomstændring - maskeret udbytte - 2019: + kr. 41. 666 (1. marts - 31. december 2019)

2. Traktor

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet afholder leasingudgifter til leje af traktor således (moms er afløftet på leasingydelser

- beløb herunder er uden moms):

2016/2017	2017/2018	2018/2019
0	67.924	34.042

-if. kontospec. - konto 3210:

Dato	Beløb	Tekst
29-12-2017	45.600	1. gangsydelse
I alt indkomståret 2017	45.600
15-01-2018	8.074	[finans1]
01-02-2018	2.902	[finans1]
01-03-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-04-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-05-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-06-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-07-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-08-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-09-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-10-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-11-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
01-12-2018	2.837	Månedlig leasingydelse
I alt indkomståret 2018	39.346
01-01-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-02-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-03-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-04-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-05-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-06-2019	2.837	Månedlig leasingydelse
01-07-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
01-08-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
01-09-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
01-10-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
01-11-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
01-12-2019	2.837	Formodentlig månedlig leasing ydelse
I alt indkomståret 2019	34.044

Besvarelse vedrørende traktor foreligger således fra revisor:

Selskabet ejer og har ejet flere heste, som er opstaldet på direktørens ejendom. Alle driftsomkostninger til hesteholdet betales af direktøren personligt. Traktoren anvendes i forbindelse med håndtering af de store 400 kg. Wrapballer samt til bortkørsel af hestemøg. Som betaling for opstalding m.v. har direktøren ladet selskabet afholdt leasingudgifter på kr. 2.836 + moms pr. måned

Den er "betaling" for kørsel af foder (ret tungt) samt bortkørsel af hestemøg fra ejendommen. En pragmatisk løsning!

Det skal bemærkes, at driftsudgifter til traktoren, såsom diesel, forsikring og service betales af kapitalejer privat.

Endvidere fakturerer selskabet for traktorens brug til andre formål med en timepris på kr. 250,- plus moms.

Konklusion - Hestehold/traktor:

Skattestyrelsen finder, at anskaffelse/leje af traktor alene er til brug for hestehold og uden en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Se sagsfremstilling/bemærkninger ovenfor under pkt. 1.

Uden driftsmæssig begrundelse er beløbene ikke fradragsberettigede - ej heller for afløftning af moms, idet traktoren ikke kan henføres til en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen finder, at leasingudgifterne er anset for afholdt alene i forbindelse med hestehold, som er anset for at vedrører kapitalejers personlige interesse herfor.

Selskabets afholdte leasingudgifter er ikke fradragsberettigede, men er anset for maskeret udbytte til kapitalejer:

Forhold	Indkomståret 2017	Indkomståret 2018	Indkomståret 2019
Leasing af traktor	45.600	39.346	34.044

Selskabet- Indkomstændring - 2017: + kr. 45.600. Momsændring: + kr. 11.400.

Selskabet-Indkomstændring - 2018: + kr. 39.346. Momsændring:+ kr. 9.837.

Selskabet-Indkomstændring - 2019: + kr. 34.044. Momsændring: + kr. 8.511.

Kapitalejer-Indkomstændring- maskeret udbytte - 2017: + kr. 57.000 (45.600 + 11.400).

Kapitalejer-Indkomstændring - maskeret udbytte - 2018: + kr. 49.183 (39.346 + 39.346).

Kapitalejer-Indkomstændring - maskeret udbytte - 2019: + kr. 42.555 (34.044 + 8.511).

3. Lokaleleje

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets aktivitet består hovedsageligt i konsulentydelser inden for projektledelse og lignende, jf. bemærkninger i årsrapport.

Selskabets aktivitet, jf. CVR-register - stamoplysninger:

Computerprogrammering samt virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse (bibranche).

Ud over kapitalejer er der ingen ansatte i selskabet.

Selskabet afholder udgifter som leje for selskabets brug af lokale i ejendom ejet af kapitalejer, herunder varme, el, rengøring:

2016/2017	2017/2018	2018/2019
12.000	12.000	24.000

Iflg. kontospec. – konto 3410:

Dato	Beløb	Tekst
30-06-2017	12.000	Andel i husleje, el og varme m.v.
I alt indkomståret 2017	12.000
30-06-2018	12.000	Andel i husleje, el og varme m.v.
31-12-2018	12.000	Husleje, el, varme 2. halvår 2018
I alt indkomståret 2018	24.000
30-06-2019	12.000	Husleje, el, varme 2. halvår 2018
31-12-2019	12.000	Kontospec. Mangler – samme antages
I alt indkomståret 2019	24.000

Kapitalejers ejendom - beliggende [adresse1], [by1]. Følgende oplysninger fremgår af BBR-register:

Bebygget landbrugsejendom i landzone.

Areal: 50.154 m2 / Vej 1.800 m2

Ingen "33a-vurdering" (ejendomsvurderingsloven - opdeling bolig/erhverv).

Ejendomsværdi 4.650.000 / Grundværdil.761.000.

Bygning 1:

Stuehus til landbrugsejendom - opført år 2000.

Bebygget 211 m2 (150 m2 (heraf udnyttet tagetage 96 m2) + 35 m2 + overdækket areal 30 m2.

Bestående af 7 værelser / 2 toiletter/ 2 bade.

Bygning 2:

Bygning til landbrug - opført år 1950.

230 m2.

Bygning 3:

Maskinhus, garage - opført år 2011.

98 m2.

Besvarelse foreligger således fra revisor:

Vedr. kontorhold:

Kontoret er i en opvarmet bygning, som ligger i forbindelse med udbygningerne, og ikke i den private bolig.

På BBR registret er den noteret som bolig nr. 2.

På Boliga’s hjemmeside er det på dette billede bag den store rude til højre i den hvide bygning, der ligger vinkelret på privatboligen.

Kontoret er på godt 40 m2. Der er en samlet varmeudgift på ca. kr. 25.000 pr. år og en el udgift på ca. 45.000 pr. år, i alt ca. kr. 70.000 pr. år. Den private bolig er på ca. 210 m2, dvs. i alt 250 m2, så kontorets andel udgør lidt over ca. 16 % af de samlede udgifter. Det vil sige en årlig udgift påmellem ca. kr. 11.000 og kr. 12.000 pr. år. Hertil kommer rengøring, slitage m.v.

Varme- og el udgifter kan selvfølgelig dokumenteres om nødvendigt.

Selskabet afholder husleje på kr. 12.000 om året for brug af kapitalejers private lokaler.

I regnskabsåret 2018/2019 betaler selskabet yderligere kr. 12.000, da lokalet var blevet renoveret/istandsat, hvilket kapitalejer syntes, at selskabet skulle betale en mindre del af som et symbolsk beløb (Kopi af konto 3410 vedlagt).

Konklusion- Husleje:

Udgiften afholdt til kapitalejer således:

Forhold	Indkomståret 2017	Indkomståret 2018	Indkomståret 2019
Husleje m.m.	12.000	24.000	24.000

Der foreligger ikke en egentlig huslejekontrakt. Udgiften er beregnet som en forholdsmæssig beregning af den samlede udgift til el og varme.

Kontoret er oplyst til at udgøre 40 m2 af samlet 250 m2 svarende til 16 % som "erhvervsmæssig".

16 % af 70.000 svarer til 11.200.

Der er ikke foretaget særskilt vurdering/opdeling i privat- og erhvervsmæssig anvendelse.

Der foreligger ikke beskrivelse af "kontorets" indretning. Ej heller billedmateriale af kontorets indretning.

I sin besvarelse oplyser revisor, at lokalet er noteret som bolig nr. 2 if. BBR-registret og vedlægger et billede - beskrevet som:

På Boliga’s hjemmeside er det på dette billede bag den store rude til højre i den hvide bygning, der ligger vinkelret på privatboligen.

Iflg. BBR-registret udgør Bygning 2:

Bygning til landbrug- opført år 1950. 230 m2.

Dette ses ikke umiddelbart at vedrører hovedbygning 1, som der synes at henvises til i forbindelse med arealfordelingen ved den forholdsmæssige beregning af udgifter til varme og el.

Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Om en erhvervsdrivende m.v. kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv.

På baggrund af foreliggende oplysninger og efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen ikke, at der er tale om et "arbejdsværelse", der kan gives fradrag for i selskabet.

Skattestyrelsen finder ej heller, at du er berettiget til fradrag for arbejdsværelse, jf. ovenstående henvisninger om praksis på området sammenholdt med de foreliggende oplysninger om din private bolig.

De afholdte udgifter i forbindelse med leje af dele af kapitalejers privatbolig er anset for maskeret udbytte til kapitalejer:

Selskabet - Indkomstændring - 2017: + kr. 12.000. (Moms er ikke afløftet.)

Selskabet- Indkomstændring- 2018: + kr. 24.000. (Moms er ikke afløftet.)

Selskabet- Indkomstændring- 2019: + kr. 24.000. (Moms er ikke afløftet.)

Kapitalejer- Indkomstændring- maskeret udbytte - 2017: + kr. 12.000.

Kapitalejer - Indkomstændring - maskeret udbytte - 2018: + kr. 24.000.

Kapitalejer- Indkomstændring- maskeret udbytte - 2019: + kr. 24.000.

...”

Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse til sagen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye faktiske oplysninger:

Vedrørende husleje

Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.

Skattestyrelsen skal henvise til konto 3410, hvor huslejen er bogført således:

Dato	Bilag	Selskabets indkomstår	Selskabets regnskabsperiode	Beløb
30-06-2017	5010	2017	1.7.2016 – 30.6.2017	12.000
30-06-2018	5011	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	12.000
31-12-2018	9002	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	12.000
30-06-2019	9009	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	12.000
30-06-2020	9024	2020	1.7.2019 – 30.6.2020	12.000

Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for selskabet og [person1] / korrigeret til:

Indkomstår	Selskabet	Korrigeret til	[person1]	Korrigeret til
2017	12.000	12.000	12.000	12.000
2018	24.000	12.000	24.000	24.000
2019	24.000	24.000	24.000	12.000

Vedrørende leje af traktor

Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.

Skattestyrelsen skal henvise til konto 3210, hvor traktorlejen er bogført således:

Dato	Selskabets indkomstår	Selskabets regnskabsperiode	Beløb	Sammentælling
29-12-2017	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	45.600
15-01-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	8.074
01-02-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	2.902
01-03-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	2.837
01-04-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	2.837
01-05-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	2.837
01-06-2018	2018	1.7.2017 – 30.6.2018	2.837	64.924

01-07-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-08-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-09-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-10-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-11-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-12-2018	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-01-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-02-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-03-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-04-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-05-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837
01-06-2019	2019	1.7.2018 – 30.6.2019	2.837	34.044

Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for selskabet / korrigeret til:

Indkomstår	Selskabet	+ moms	Korrigeret til	+ moms
2017	45.600	11.400
2018	39.346	9.837	64.924	16.231
2019	34.044	8.511	34.044	8.511

Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for [person1] / korrigeret til:

Indkomstår	[person1]	+ moms	Ialt	Korrigeret til	+ moms	Maskeret udbytte
2017	45.600	12.000	57.000			57.000
2018	39.346	9.837	49.183	64.924	16.231	81.155
2019	34.044	8.511	42.555	34.044	8.511	42.555

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til indstilling til sagens afgørelse anført følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Husleje

Selskabet [virksomhed4] ApS har i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 betalt husleje til selskabets hovedaktionær med henholdsvis 12.000 kr., 24.000 kr. og 12.000 kr.

Skattestyrelsen finder ikke, at selskabet har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der er ved vurderingen især lagt vægt på, at hovedaktionæren har oplyst, at lejen er fastsat så at den skulle dække den det skønnede forbrug af el og varme, at det er en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet, at der ikke er fremlagt dokumentation for at der var indrettet et lokale med særskilt indgang, der udelukkende anvendes af selskabet, samt at det fremgår af BBR, at det er tale om en uopvarmet landbrugs-/ladebygning.

Skattestyrelsen finder som følge heraf, at det hverken er dokumenteret at betalingerne erhvervsmæssige betalinger af husleje eller at huslejen var fastsat på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Selskabet har således ikke fradragsret for udgifterne til leje af lokale, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen er enig i, at vi ved en fejl har forhøjet selskabets indkomst med 24.000 kr. i indkomståret 2018. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 12.000 kr. i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen tiltræder Skattesankestyrelsens indstilling vedrørende dette klagepunkt.

Hestehold

Fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2. Lejeindtægter er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2, det vil sige til markedslejen. Selskabet [virksomhed4] ApS har ikke opkrævet leje af hest i perioden marts - juni 2019.

Skattestyrelsen finder, at selskabets anskaffelse af avlshoppen i februar 2019 udelukkende tilgodeså hovedaktionærens personlige ønske om at avle føl, med privat videresalg for øje. Hesten blev købt til 9.000 € svarende til 67.276 kr. Avlshoppen blev opstaldet på hovedaktionærens private ejendom og hovedaktionæren har oplyst han afholdt udgifterne vedrørende hesten privat. Skattestyrelsen bemærker, at hesten ikke har været forsøgt udlejet til tredjemand og den heller ikke ved salget til hovedaktionæren i 2021 har været forsøgt solgt til tredjemand.

Skatteankestyrelsen har på baggrund af SKM2012.621.ØLR indstillet til, at selskabets er skattepligtigt af det beløb som selskabet kunne have modtaget ved udlejning til en uafhængig tredje mand. Skatteankestyrelsen har tillige indstillet til at de beløb som hovedaktionæren har betalt for leje af hesten skal trækkes fra ved opgørelsen.

Af SKM2012.621.ØLR’s resume fremgår:

”Hovedanpartshaverens selskab havde anskaffet en dressurhest for ca. 1,8 mio. kr., og de løbende udgifter vedrørende hesten blev afholdt af hovedanpartshaveren personligt. Landsskatteretten havde anset hesten for købt i hovedanpartshaverens personlige interesse, men fandt ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedanpartshaveren, idet han havde afholdt de løbende omkostninger vedrørende hesten, der fortsat var ejet af selskabet. Landsretten fandt, at hesten var anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og at investeringen i dressurhesten havde haft en betydelig personlig værdi for hovedanpartshaverens datter, og dermed også for hovedanpartshaveren. Landsretten var herefter enig med Skatteministeriet i, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omstændighed, at hovedanpartshaveren selv havde afholdt alle yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Ministeriet fik derfor medhold i påstanden om rådighedsbeskatning og hjemvisning med henblik på beløbsfastsættelsen. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 4. marts 2011, j.nr. 10-03418”

Det fremgår yderligere af sagen at:

”Meningen var, at C i samarbejde med F skulle uddanne og udvikle hesten. C oplyste, at det ville vare 5 - 7 år at træne en hest op til det højeste niveau, Grand Prix-klassen, og at hvis man købte en rigtig god hest til ca. 2 mio. kr., ville man kunne sælge den for mindst ca. 5 mio. kr. efter optræningen”

Skattestyrelsen finder ikke at den nærværende sag er sammenlignelig med SKM2012.621.ØLR.

Skattestyrelsen finder, at selskabet har afholdt hovedaktionærens private udgifter til køb af avlshoppe. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at avlshoppen blev opstaldet på hovedaktionærens private ejendom, at selskabets eje af hest ikke ligger indenfor selskabets formål, samt hesten både blev udlejet og solgt til hovedaktionæren uden at den have været udbudt til tredje mand. Det er endvidere lagt vægt på, at investeringen ikke har haft en størrelse og intensitet der ville kunne generere et rimeligt afkast i forhold til investeringens størrelse.

Skattestyrelsen bemærker i forbindelse hermed, at avlshoppen blev solgt til klageren for 28.000 kr. Dvs. at selskabet skulle have lidet et væsentligt tab under de ca. 2 år og 4 måneders ejerskab. Dette indicerer, at hesten, aldrig har været købt som en investering, med gevinst for øje.

Skattestyrelsen finder, at udgifterne forbundet med køb af hest skal klassificeres som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Maskeret udlodning kan ikke anses for en driftsomkostning. Selskabet har således ikke ret til at trække udgiften til køb af hest fra efter statsskatteloven § 6.

Eftersom Skattestyrelsen finder, at hesten aldrig burde have indgået i selskabets aktiver, har selskabet heller ikke haft ret til at leje aktivet ud. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at selskabets skattepligtige indkomst fra udlejning skal nedsættes til 0 kr.

...

Traktor

Skattestyrelsen finder, at selskabets afholdelse af leasingudgifter til traktor udelukkende er sket i hovedaktionærens personlige interesse.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at traktoren blev anvendt til den hest klagerens ægtefælle anskaffede i 2018, den avlshoppe som selskabet erhvervede i 2019 samt hovedaktionærens private føl. Hovedaktionæren har ifølge det oplyste selv afholdt øvrige driftsudgifter til traktoren.

Skattestyrelsen finder, at selskabets anskaffelse af avlshoppen i februar 2019 udelukkende tilgodeså klagerens personlige ønske om at avle føl, med privat videresalg for øje. Der er endvidere henset til, at avlshoppen er opstaldet på hovedaktionærens private ejendom og at hovedaktionæren har oplyst han afholdt udgifterne hertil privat. Det var hovedaktionæren der ejede de føl der blev avlet. Formålet med anskaffelsen af traktoren må således anses for at have været at tilgodese hovedaktionærens private interesse. Skattestyrelsen finder, som følger heraf, at selskabet har foretaget maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr.1. Maskeret udlodning kan ikke anses for driftsomkostninger. Selskabet har således ikke ret til at trække udgifterne til leasing af traktor fra efter statsskatteloven § 6.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter afholdt af selskabet for leje af lokale i hovedanpartshaverens bolig med 12.000 kr. i indkomståret 2017, 12.000 kr. i indkomståret 2018 og 24.000 kr. i indkomståret 2019. Selskabet har endvidere nedlagt påstand om, at selskabets indkomst skal nedsættes med fejlagtig forhøjelse foretaget af Skattestyrelsen af husleje på yderligere 12.000 kr. i indkomståret 2018.

Selskabet har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter som selvangivet til leasing af traktor med 67.924 kr. i indkomståret 2018 og 34.044 kr. i indkomståret 2019. Selskabet har endvidere nedlagt påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2017 på 45.600 kr. er fejlagtigt foretaget, idet fradraget vedrører indkomståret 2018 og er indeholdt i beløbet på 67.924 kr.

Selskabet har nedlagt påstand om, at indkomsten for indkomståret 2019 skal nedsættes med 13.333 kr., idet der ikke skal ske beskatning af manglende lejeindtægter vedrørende hestehold.

Selskabet har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”...

3 Sagsfremstilling

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1] er ejet og drevet af [person1].

Selskabet er stiftet den 1. april 2007 og er registreret med branchekode 6201000 Computerprogrammering og med 702200 Virksomhedsrådgivning som bibranche.

Selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed1] og [virksomhed2], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed3] og det danske forsvar.

Registreringen dækker imidlertid ikke over selskabets fulde aktivitet, idet selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.

Selskabet har adresse på [person1]s private landejendom, beliggende [adresse1], [by1], hvor [person1] bor sammen med sin hustru, [person3].

Aktiviteten i selskabet foregår fra adressen, når bortses fra de mange kundebesøg, som [person1] foretager i regi af [virksomhed4] ApS.

3.1 Nærmere vedrørende ejendommen

Der er tale om en landbrugsejendom på ca. 50t kvm med tre registrerede bygninger på.

Bygning 1 er stuehuset, hvor familien bor privat (markeret med blåt nedenfor).

Bygning 2 er en gammel renoveret landbrugsbygning, hvor selskabet lejer sig ind i et indrettet kontor på ca. 40 kvm (markeret med rødt nedenfor).

Bygning 3 er en nyere tilbygning til landbrugsbygningen, der er registreret som garage.

BBR-meddelelse for ejendommen vedlægges som Bilag 2

*billede/luftfoto ejendom på s. 3 i klagen

Selskabet og [person1] har stedse været opmærksom på, at [person1] ikke vederlagsfrit kan stille et lejemål til rådighed for sit selskab, idet han er forpligtet til at handle med sit selskab på markedsvilkår efter reglerne i ligningslovens § 2. Derfor har selskabet betalt kr. 12.000 om året for kontorleje. Dog blev lejeudgiften i 2018 forhøjet ekstraordinært med kr. 12.000 som følge af renoveringsarbejde, der delvist blev foretaget for at tilgodese selskabets behov i kontorlokalet.

Selskabets kontokort for regnskabsåret 2017 (perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017) vedlægges som Bilag 3.

Som det ses af Bilag 3, s. 11, er der i selskabets indkomstår 2017 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person1]:

30. juni 2017 – Andel i husleje, el og varme m.v. kr. 12.000

Beløbet svarer til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 1, s. 2.

Selskabets kontokort for regnskabsåret 2018 (perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018) vedlægges som Bilag 4.

Som det ses af Bilag 4, s. 11, er der i selskabets indkomstår 2018 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person1]:

30. juni 2018 – Andel i husleje, el og varme m.v. kr. 12.000

Beløbet svarer ikke til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2018, jf. Bilag 1, s. 2.

Selskabets kontokort for regnskabsåret 2019 (perioden fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2019) vedlægges som Bilag 5.

Som det ses af Bilag 5, s. 10, er der i selskabets indkomstår 2019 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person1]:

31. december 2018 – Husleje, andel i el og varme m.v. 2.h.å. 2018 kr. 12.000

30. juni 2019 – Andel i husleje, el og varme m.v. kr. 12.000

I alt kr. 24.000

Beløbet svarer til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019, jf. Bilag 1, s. 3.

Lejen er fastsat, så den omtrentligt harmonerer med [person1]s udgifter til elektricitet og varme til lejemålet. [person1] har således ikke haft et overskud ved udlejen i de pågældende år.

Når lejeudgiften for indkomståret 2019 var højere end de omkringliggende år, er det et udslag af, at selskabet betalte en midlertidigt forhøjet leje som følge af renovering af det lejede kontor.

3.2 Nærmere vedrørende selskabets investering i heste

Selskabet startede med at investere i heste i 2014, hvor man erhvervede en pony for kr. 25.000. Hesten ”døde” desværre investeringsmæssigt i 2018, idet den var værdiløs på grund af sygdom. For at undgå en dyrlægeregning på ca. kr. 7.000 for aflivning, forærede selskabet hesten væk til tredjemand, der kunne bruge den som ”klappedyr”. Hesten udgik af anlægskontoen for hestebesætning ultimo regnskabsåret 2019, der løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, jf. Bilag 6.

Selskabet investerede herefter i hesten ” [x1]”. Hesten blev købt for kr. 67.275 den 22. februar 2019, jf. Bilag 6 og Bilag 7.

[x1] var en avlshoppe, der var drægtig, da [virksomhed4] ApS’ overtog hende. Investeringscasen bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst. Alternativt kunne selskabet udleje [x1] som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvorefter lejer afholdte omkostninger ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet. Markedslejen for udlejning af hoppen i en drægtighedsperiode var ca. kr. 10.000-15.000 med tillæg af moms.

Selskabet lejede således hoppen ud til [person1], hvilket selskabet fakturerede [person1] for, jf. f.eks. Bilag 8 og Bilag 9. [person1] afholdt herefter alle udgifter til opstaldning, mad osv., helt som praksis er ved hesteavl.

Investeringen har for selskabet været en lille overskudsforretning, idet [x1] blev lejet ud tre gange til henholdsvis kr. 15.000, kr. 15.000 og kr. 12.000, og herefter solgt for kr. 28.000, jf. Bilag 9.

Det bemærkes, at investeringen for [person1] ikke har været en overskudsforretning, idet alene ét ud af de tre føl, som [person1] har betal for avl af m.v., har kunnet sælges for €11.500.

Salget er alene sket ud fra en betragtning om risikominimering, idet selskabet ikke har ønsket at risikere yderligere uhensigtsmæssig beskatning ved eje af avlshopper.

Selskabet har – på grund af Skattestyrelsens misforståelse af proceduren for hesteavl – været nødt til at indstille hesteinvesteringer, hvor selskabet køber avls eller rugehopper og tjener penge på udleje og videresalg. Dette har imidlertid ikke hindret selskabet i fortsat at investere i heste.

Selskabet har senest i sommeren 2020 investeret i (lejet) en polsk rugehoppe for kr. 150.000, jf. Bilag 10. Selskabet har således investeret i form af leje af en drægtig rugehoppe for kr. 150.000, hvorefter selskabet har retten til det [...]-føl, som er født, men endnu ikke solgt. Føllet skal efter planen bortauktioneres i september 2021, og der er sat en minimumspris på €20.000. Prisen forventes at ligge mellem €20.000 og €30.000.

Fælles for selskabets investeringer i heste i den i sagen omhandlede periode er, at der ikke er tale om rideheste men alene avlsdyr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skatteansættelse for indkomståret 2019 med kr. 13.333 vedrørende manglende lejeindtægter fra hestehold.

3.3 Nærmere om selskabets leasede traktor

Som led i selskabets investering i avlsheste har selskabet leaset en traktor fra den 1. januar 2018, jf. Bilag 11.

Traktoren var nødvendig for, at selskabet kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.

Såfremt [person1] har skullet anvende traktoren privat, og således til andet end håndtering af selskabets investeringsheste, har selskabet faktureret kr. 250 med tillæg af moms pr. time herfor.

Førstegangsydelsen på kr. 45.600 med tillæg af moms, dvs. kr. 57.000, blev betalt den 29. december 2017, jf. Bilag 4, s. 10.

Beløbet eksklusive moms svarer til den forhøjelse, som Skattestyrelsen har foretaget af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 1, s. 2, på trods af, at udgiften er afholdt – og dermed fratrukket i selskabets indkomstår 2018.

Momsbeløbet på kr. 11.400 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med i 2018, jf. Bilag 1, s. 3, på trods af, at det er afholdt i afgiftsperioden 2. halvår 2017.

Herefter har selskabet afholdt månedlige leasingydelser på traktoren.

I indkomståret 2018 er der afholdt leasingydelser på i alt kr. 22.324 ekskl. moms, jf. Bilag 4, s. 10, og ekskl. førstegangsydelsen den 29. december 2017.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for en udgift på kr. 39.346 i indkomståret 2018, jf. Bilag 1, s. 2. Tallet synes at fremkomme ved Skattestyrelsens misforståelse af selskabets forskudte indkomstår.

I indkomståret 2019 er der afholdt leasingydelser på i alt kr. 34.042, jf. Bilag 5, s. 10.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for en udgift på kr. 34.044 i indkomståret 2019, jf. Bilag 1, s. 3. Differencen skyldes antageligvis, at Skattestyrelsen fejlagtigt har afrundet delbeløbene.

I momsperioden 2018 er der angivet indgående moms på kr. 9.836,50 vedrørende leasingydelser. Skattestyrelsen forhøjer momstilsvaret for perioden med kr. 21.237.

I momsperioden 2019 er der angivet indgående moms på kr. 8.511 vedrørende leasingydelser, svarende til Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar vedrørende disse leasingydelser.

4 Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for lejeudgifter.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for engangsbetaling vedrørende leje af den i sagen omhandlede traktor.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS skatte- og momsfradrag for løbende afholdte leasingydelser vedrørende den i sagen omhandlede traktor.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed4] ApS af en manglende lejeindtægt vedrørende hestehold.

4.1 Nærmere vedrørende fradrag for lejeudgifter

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for lejeudgifter.

Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse:

2017 - Husleje kr. 12.000

2018 – Husleje kr. 24.000

2019 – Husleje kr. 24.000

Skattepligtige, hvorover fysiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med den, der udøver bestemmende indflydelse, i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

[person1] har ubestridt bestemmende indflydelse på [virksomhed4] ApS, idet han ejer hele selskabskapitalen i selskabet. [virksomhed4] ApS er således forpligtet til at betale en leje på markedsvilkår, når selskabet lejer et kontor i [person1]s ejendom som beskrevet ovenfor, afsnit 3.1.

Lejen på kr. 12.000 pr. år er fastsat af [person1] og [virksomhed4] ApS, så det svarer til [person1]s udgifter ved lejemålet. Beregningen er foretaget på baggrund af den forholdsmæssige udgift til el og varme, der kan henføres til det lejede kontor. [person1] har således intet overskud ved udlejen, hvilket han formentlig heller ikke kunne have, såfremt han havde udlejet kontoret til en uafhængig part.

Den midlertidigt forhøjede leje på kr. 24.000 i indkomståret 2018 er fastsat på baggrund af den forholdsmæssige udgift til el og varme, der kan henføres til det lejede kontor, tillagt en skønsmæssigt opgjort udgift, som [person1] havde afholdt til renovering af det lejede lokale.

Idet Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse, jf. Bilag 1, ikke ses at have foretaget nogen korrektioner af lejeniveauet efter ligningslovens § 2, synes der at være enighed om, at den opkrævede leje svarer til markedslejen.

Det gøres gældende, at de afholdte lejeudgifter er helt sædvanlige driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og at selskabet har fradrag herfor.

Særligt vedrørende indkomstforhøjelsen for indkomståret 2018 gøres i anden række det gældende, at der maksimalt er grundlag for at nægte [virksomhed4] ApS fradrag for kr. 12.000 svarende til den lejeudgift, som selskabet rent faktisk har betalt og fratrukket.

4.3 Nærmere vedrørende fradrag for selskabets leasing af traktor

Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse:

2017 – Traktor kr. 45.600

Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:

2018 – Traktor kr. 11.400

Det gøres gældende, at der er talt om en helt sædvanlig fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og således ikke en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 a, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A m.v. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldte.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, at aktionæren skal beskattes af alt, hvad der overføres til ham i kraft af hans status som aktionær.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling eller afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.B.3.5.2.1 og SKM2011.518.BR.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler skattemyndighederne.

Af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.2.1. med overskriften ”Udgifter der er selskabet uvedkommende” fremgår følgende:

”Regel

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.”

Samme sted fremgår følgende om betingelserne for at statuere maskeret udbytte:

”Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

(...)

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse.

Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.

Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.”

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

Hertil kommer, at den skattepligtige disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige meddelelser 2009.173.

Af Jan Pedersens artikel fremgår bl.a. følgende:

”Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående.”

Hvad der skal forstås ved, at en skatteretlig disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, er nærmere belyst ved Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2001.248.LSR.

Sagen omhandlede, hvorvidt klager skulle beskattes af maskeret udbytte i et tilfælde, hvor klager ejede hele aktiekapitalen i B A/S og D A/S og overførte omsætningen fra B A/S til D A/S, der var et underskudsselskab, for herved at sløre indtjeningerne og for samtidig at muliggøre en udnyttelse af D A/S’ skattepligtige underskud til udligning i B A/S’ skattepligtige indkomst. De overførte beløb var tilskudsbeskattede i D A/S og ikke fradraget hos B A/S. SKAT anså overførslen fra B A/S til underskudsselskabet D A/S som maskeret udlodning til klageren.

Landsskatteretten anførte følgende:

”På tidspunktet for overførslen af 1.870.000 kr. fra B A/S til D A/S var klageren ejer af hele aktiekapitalen i begge selskaber.

Det overførte beløbe er medgået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for såvel B A/S som D A/S. Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren har realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, der kan anses som en maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.” (vores understregning)

Det ses således af Landsskatterettens kendelse, at selv i det tilfælde, at et selskab forærer sin beskattede omsætning væk alene begrundet i hovedaktionærens ønske om at udnytte et underskud i et andet – af ham ejet – selskab, er der ikke grundlag for beskatning, idet der ikke er realiseret en økonomisk fordel. I kravet om, at udlodningen skal have passeret hovedaktionærens økonomi, ligger således implicit et krav om, at hovedaktionæren – eller andre – har realiseret en økonomisk fordel uden, at denne økonomiske fordel er blevet beskattet i fornødent omfang.

Spørgsmålet om maskeret udlodning har tillige været genstand for en righoldig retspraksis.

Retten i [by2] tog i sagen offentliggjort i SKM2011.518.BR stilling til spørgsmålet om maskeret udlodning.

Sagen vedrørte en erhvervsdrivende, der via et selskab drev et landbrug i Polen.

Skatteyderen havde fratrukket en række udgifter i selskabet i forbindelse med driften af landbruget. SKAT tilsidesatte selskabets regnskab, idet SKAT ikke fandt, at de afholdte udgifter kunne anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Det var således skattemyndighedernes opfattelse, at landbruget ikke var drevet forsvarligt eller med overskud for øje.

Herudover forhøjede skattemyndighederne skatteyder personligt med maskeret udlodning af et tilsvarende beløb.

Skatteyder gjorde bl.a. gældende, at landbrugsvirksomheden skulle anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, ligesom skatteyder gjorde gældende, at der under alle omstændigheder ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning, idet udgifterne under alle omstændigheder ikke blev afholdt i skatteyders personlige interesse.

Skatteministeriet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at udgifterne skulle anses for at være afholdt i skatteyders interesse, bl.a. under henvisning til skatteyders personlige tilknytning til Østeuropa.

Byretten nåede frem til, at de afholdte udgifter ikke var af erhvervsmæssig karakter for selskabet, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.

Efter en konkret vurdering fandt retten imidlertid, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af maskeret udlodning. Følgende fremgår af rettens begrundelse:

”Retten lægger i den forbindelse til grund, at A ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Østeuropa end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for A, og retten finder heller ikke, at det forhold, at A og BA i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af As personlige forhold til BA på daværende tidspunkt i februar 1999.

Retten tillægger det heller ikke betydning, at BA efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250.000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod BA i den anledning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner A var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at østeuropæisk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om BA som følge af selskabets misligholdelse af aftalen havde et erstatningskrav, som kunne være modregnet i selskabets krav.”

Det fremgår således, at retten foretog en konkret vurdering af sagens omstændigheder og på baggrund heraf nåede frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning. Dommen illustrerer ligeledes, at det forhold, at et selskab ikke kan opnå fradrag for en udgift, ikke er ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for anpartshaveren.

På tidspunktet for leasingaftalens indgåelse ultimo 2017, jf. Bilag 11, havde selskabet en investeringshest, jf. Bilag 4, s. 14. Investeringshesten stod gratis opstaldet hos [person1], men selskabet var nødt til at erhverve eller lease en traktor, der kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.

Ved leasingaftalens indgåelse og selskabets betaling af kr. 57.000 i engangsydelse var der således tale om en driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

At selskabets investering ”dør”, idet hesten enten måtte aflives eller gives væk i 2018, ændrer ikke herpå.

[person1] havde ikke nogen gevinst ved selskabets erhvervelse af en traktor.

Såfremt [person1] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for udgiften ved selskabets betaling af engangsydelsen for leasing af den i sagen omhandlede traktor.

Under henvisning til ovenstående gøres det videre gældende, at selskabet kan medregne momsbeløbet på kr. 11.400 ved opgørelsen af sin indgående moms.

I anden række gøres det i relation til momsbeløbet gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar for 2018, når momsbeløbet hører til perioden 2. halvår 2017.

... ...

Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets skatteansættelse:

2018 – Leasingydelse kr. 49.183

2019 – Leasingydelse kr. 42.555

Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:

2018 – Leasingydelse kr. 9.836

2019 – Leasingydelse kr. 8.511

Det gøres gældende, at der er tale om en helt sædvanlig fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og således ikke en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Som anført ovenfor skal der, for at beskatte en hovedanpartshaver af maskeret udlodning i forbindelse med selskabets afholdelse af udgifter, foretages en konkretvurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

Som det ses af den indgåede leasingkontrakt, jf. Bilag 11, havde selskabet leaset traktoren indtil og med 31. december 2022. Selskabet var således forpligtet til at betale de aftalte leasingydelser frem til udgangen af 2022.

At selskabets baggrund for at lease traktoren ”forsvandt” i 2018, idet selskabet skaffede sig af med den hest, man havde investeret i, ændrer således ikke på, at der er tale om driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, når selskabet opfylder sin del af leasingkontrakten.

Selskabet investerede da også i en ny hest i form af en avlshoppe i 2019, jf. Bilag 7.

[person1] havde ikke nogen gevinst ved selskabets fortsatte leasing af en traktor. Såfremt [person1] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for udgiften ved selskabets betaling af ydelser for leasing af den i sagen omhandlede traktor.

Under henvisning til ovenstående gøres det videre gældende, at selskabet kan medregne momsbeløbene ved opgørelsen af sin indgående moms.

4.3 Nærmere vedrørende beskatning af manglende leje vedrørende hestehold

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed4] ApS af en manglende lejeindtægt vedrørende hestehold.

Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:

2019 – Hestehold kr. 13.333

Anbringendet knytter sig endvidere til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar:

2019 – Hestehold kr. 3.333

Som anført ovenfor, afsnit 3.2, er det almindelig procedure ved investering i avls- eller rugehopper, at hesten udlejes til tredjemand for et beløb, hvorefter tredjemand afholder udgift til at gøre hesten drægtig, opstaldning, dyrlæge, foder osv. Når hoppen har folet, afleveres hoppen tilbage til ejeren efter en kort tid, hvor føllet er afhængigt af sin mor.

I nærværende sag har [person1] betalt for alt vedrørende avlshoppen [x1], helt som den sædvanlige procedure er for avlshopper.

Det ses ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvordan man kommer frem til, at selskabet skal beskattes af en skønsmæssigt opgjort fikseret lejeindtægt, når selskabet har modtaget lejebetaling for hesten, og når selskabet ikke selv i øvrigt har afholdt udgifter.

Skattestyrelsen anfører da heller ikke, hvad hjemlen er til denne fikserede indkomst.

...”

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger efter kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”Det anføres indledningsvist i referatet, at jeg bemærkede, at Skattestyrelsen i relation til husleje havde foretaget forkert periodisering fordi man øjensynligt har overset, at selskabet har forskudt regnskabsår og dermed indkomstår.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen også for så vidt angår selskabets fradrag for leasing af traktor og momsfradrag herfor, har foretaget forkert periodisering.

I relation til det anførte i referatet, s. 1, sidste afsnit, kan det supplerende oplyses, at [person1] og [virksomhed4] ApS ved værdiansættelse af hoppen vurderede markedsværdien til mellem 24.000-28.000. Valget faldt på kr. 28.000, idet [person1] ville sikre, at selskabet ikke tabte på investeringen.

Betalingstidspunktet den 30. juni 2022 er korrekt. Der er således ikke tale om en fejl, når der gives en betalingsfrist på et år fra handelstidspunktet. Det er meget almindeligt forekommende ved hestehandel, at købesummen for hesten forfalder i én eller flere rater ude i fremtiden, hvor den købte hest forventeligt har givet et afkast. Enten fordi der er tale om en ruge- eller avlshoppe, som tilfældet var i nærværende sag, som skal give et føl før betaling, eller fordi der er tale om handel med et føl, som først betales når det er tilreddet og solgt, typisk op til 4-6 år ude i fremtiden.

Det er således ikke et ualmindeligt handelsvilkår, at [person1] er indrømmet en betalingsfrist på et år for hoppen. For god ordens skyld bemærkes, at handelsprisen kunne indeholdes i [person1]s tilgodehavende i selskabet på handelstidspunktet.

I relation til det anførte i referatet, s. 2, 2. afsnit, kan det oplyses, at tabet regnskabsteknisk er bogført i selskabets resultat, og dermed ”lander” på egenkapitalen. Tabet er imidlertid tilbageført i selvangivelsen, sådan at der ikke er foretaget et skattemæssigt fradrag for tabet, idet tabet anses for at være omfattet af statsskattelovens § 5.

I relation til det anførte i referatet, s. 2, 3. afsnit, kan det oplyses, at [x1]s første føl, [x2], brækkede halsen i folden efter ca. seks måneder, og blev aflivet, jf. Bilag 17.

[x1]s andet føl blev som tidligere oplyst solgt for €11.500

[x1]s tredje føl, [x3], blev født med to huller i venstre hjerteklap, jf. Bilag 18, og er derfor usælgelig. Føllet går indtil videre i folden, idet [person1] afventer situationen. Det er udelukket at sælge hesten, idet dens gode blodlinje risikerer at medføre, at andre vil holde den i live trods komplikationer med hjertet, blot for at avle på den. Indtil komplikationerne måtte vise sig, får den en god og rolig tilværelse i folden hos [person1].

I forlængelse af ovenstående bemærkes for god ordens skyld, at [person1] betalte markedsprisen for anvendelsen af [x1] som rugehoppe.

I relation til det anførte i referatet, s. 2, 5. afsnit, kan det oplyses, at hverken [person1], hans hustru eller deres børn ridder, og der har aldrig befundet sig rideheste, skovtursheste etc. på ejendommen. [person1]s hustru har for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det er den eneste anden hest, der har været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.

Når der blev anlagt en ridebane var det udelukkende af hensyn til heste og føl, som selskabet havde. Ridebanen er aldrig brugt som sådan, hvilket klart illustreres ved, at den ikke er inddelt i felter med bogstaver, jf. eksemplet vedlagt som Bilag 19. Foto af ridebanen vedlægges som Bilag 20, hvoraf det tydeligt ses, at den ikke er brugt som sådan.

Når der blev anlagt en ridebane, var det fordi den skulle gøre det ud for et tørt alternativ til folden, som – særligt i vinterhalvåret – er meget pløret, jf. billederne vedlagt som Bilag 21. Når hopperne foler, er folden ikke hensigtsmæssig for føllene de første par dage, både på grund af pløret, men også fordi føllene i starten har et meget begrænset syn. Det er derfor hensigtsmæssigt med et bræddehegn.

Endelig bruges ridebanen i vinterhalvåret som et alternativ til folden, hvis en hest har fået muk, der er en almindeligt forekommende infektionstilstand nederst på benene, forårsaget af bakterier, svampe, mider eller dermatophilus congolensis.

Her er det afgørende for behandlingen, at hesten går på tør grund og ikke i den plørede fold.

I relation til det anførte i referatet, s. 2, sidste afsnit, kan det oplyses, at der er monteret kalorifere i kontorlokalet. Dette har [person1] privat betalt for. Billede heraf vedlægges som Bilag 22. Det er således ikke korrekt, som anført på BBR, at der ikke er varmeinstallation i bygningen. Kaloriferen trækker varmt vand direkte fra pillefyret i værkstedet, og varmeforbruget i kontordelen er således skønsmæssigt fastsat ud fra kvadratmeter. Inden Kaloriferen blev sat ind skete opvarmningen ved, at der blev åbnet en dør mellem kontoret og værkstedet, der til en start var tilstrækkeligt til at give varme.

Videre kan det i relation til det anførte i referatet, s. 3, første afsnit, supplerende oplyses, at kontoret bruges til hjemmearbejde, og er indrettet med hæve-/sænkebord, computer, reoler. Som anført kommer der ikke kunder, men kontoret anvendes med mellemrum til workshops etc. med ansatte eller andre eksterne hos kundevirksomhederne. Der findes desværre intet billedmateriale af lokalet fra den i sagen omhandlede periode.

I forlængelse af ovenstående bemærkes, at kontoret oprindeligt blev anlagt for at sikre et roligt arbejdssted, og at der gennem tiden har været en del arbejde for selskabet fra dette kontor. Selskabet har i perioder haft projekter udenfor Danmark, hvor kontoret i [person1]s ejendom var selskabets hovedarbejdssted.”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen fastholdt den tidligere udtalelse og redegjorde herfor i overensstemmelse med de tidligere indlæg.

Landsskatterettens afgørelse

Husleje

Selskabet har ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 foretaget fradrag for udgift til husleje med henholdsvis 12.000 kr., 12.000 kr. og 24.000 kr.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage driftsudgifter, dvs. udgifter afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver bl.a., at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at udgifterne til leje kan fradrages som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt selskabet, og i situationer som den foreliggende, hvor udgifterne knytter sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter, er denne bevisbyrde skærpet.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at selskabet har afholdt en udgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved lagt vægt på, at selskabets betalinger til hovedanpartshaveren er skønnede beløb, som ifølge det oplyste primært er til dækning af el og varme. De faktisk afholdte udgifter til el og varme i det lokale, som selskabet har oplyst at anvende, er ikke dokumenteret. Der er ikke fremlagt billedmateriale eller lignende til dokumentation af, at der på hovedanpartshaverens private ejendom i de påklagede indkomstår var indrettet et lokale med særskilt indgang og til udelukkende anvendelse for selskabet og selskabets aktiviteter.

I henhold til BBR er der tale om en uopvarmet landbrugs-/ladebygning.

Det er således ikke dokumenteret, at de af selskabet betalte beløb vedrører en husleje fastsat på markedsvilkår svarende til, hvad tredjemand ville betale, jf. ligningslovens § 2.

Selskabet har således ikke fradrag for udgiften, og i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst medregnes udbytte, idet der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har fejlagtigt forhøjet selskabets indkomst for indkomståret 2018 med 24.000 kr. Selskabet har i perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 alene betalt 12.000 kr. til hovedanpartshaveren. Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 ændres, og indkomsten nedsættes med 12.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 og 2019 stadfæstes.

Hestehold

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst i indkomståret 2019 med manglende lejeindtægt fra udleje af hest til hovedanpartshaveren i 4 måneder, perioden marts – juni 2019.

Selskabet ses i henhold til bogføringen ikke at have opkrævet leje hos hovedanpartshaveren af hesten i denne periode.

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2.

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2, det vil sige til markedslejen.

Landsskatteretten finder, at selskabet driver virksomhed med udlejning af rugehest.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., jf. ligningslovens § 2, at der i selskabets indkomst skal medregnes en lejeindtægt svarende til den leje, som selskabet ville have opnået ved udlejning til en uafhængig tredjemand, jf. Højesterets dom af 2. oktober 2008, der er offentliggjort som SKM2008.824.HR.

Efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal der således foretages en sammenligning med, hvad der på tilsvarende vilkår kunne være opnået ved udlejning af hesten til en uafhængig tredjemand, jf. Højesterets dom af 18. november 2004, der er offentliggjort som SKM2005.5.HR.

Da hovedanpartshaveren personligt har afholdt udgifterne til opstaldning og dyrlæge, finder Landsskatteretten, at lejen af hesten i det konkrete tilfælde ikke skal indeholde opstaldning m.v., hvorfor den af Skattestyrelsen skønnede leje ikke kan anvendes.

Landsskatteretten finder i det konkrete tilfælde, at lejen skønsmæssigt kan fastsættes til 18.750 kr. årligt inkl. moms og således til 6.250 kr. inkl. moms i perioden marts – juni 2019. Der er ved skønnet henset til selskabets anskaffelsessum for hesten, hovedanpartshaverens anvendelse af hesten som avlshoppe og det forhold, at selskabet har opkrævet en årlig leje fra den 1. juli 2019. Der er ved skønnet endvidere taget højde for, at der i lejen også indgår, hvad tredjemand må forventes at opkræve for at påtage sig risikoen ved investeringen og eventuel forrentning heraf.

Den af Skattestyrelsen fastsatte lejeindtægt, der skønsmæssigt er fastsat til 13.333 kr. ekskl. moms for perioden marts – juni 2019, nedsættes til 5.000 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets indkomst med 8.333 kr.

Traktor

Landsskatteretten finder, at selskabets afholdelse af leasingudgifter til traktor udelukkende er sket i hovedanpartshaverens personlige interesse.

Der er herved henset til, at hovedanpartshaverens ægtefælle i 2018 har anskaffet en avlshoppe, hvortil traktoren anvendes, ligesom traktoren anvendes til brug for hovedanpartshaverens private føl og den rugehest, som hovedanpartshaveren har lejet af selskabet. Hovedanpartshaveren har ifølge det oplyste selv afholdt øvrige driftsudgifter til traktoren.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at selskabets udgifter til leasing af traktor er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne udelukkende er afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.

Selskabet har således ikke fradrag for udgifterne, og i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst medregnes udbytte, idet der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle anpartshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har foretaget forkert periodisering af udgifterne, idet der ikke er taget højde for, at selskabet har forskudt regnskabsår.

Skattestyrelsen har fejlagtigt forhøjet selskabets indkomst for indkomståret 2017 med 45.600 kr. ekskl. moms. Da udgiften er afholdt den 29. december 2017 og således i selskabets indkomstår 2018, som løber fra 1. juli 2017 – 30. juni 2018, nedsættes selskabets indkomst i indkomståret 2017 med 45.600 kr.

I selskabets indkomstår 2018 har selskabet afholdt udgifter til leasing af traktor på i alt 67.924 kr. Da Skattestyrelsen alene har forhøjet selskabets indkomst med 39.346 kr., ændres Skattestyrelsens afgørelse, og selskabets indkomst forhøjes med yderligere 28.578 kr.

Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019, hvor selskabets indkomst er forhøjet med 34.044 kr., stadfæstes.