|
|
Kendelse af 17-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2022
Journalnr. 21-0081456
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Værdi af motorcykel stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS | 80.000 kr. | 0 kr. | 69.600 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Værdi af motorcykel stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS | 80.000 kr. | 0 kr. | 69.600 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Værdi af motorcykel stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS | 80.000 kr. | 0 kr. | 69.600 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS leasing traktor | 57.000 kr. | 0 kr. | 57.000 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS vedrørende leje lokale | 12.000 kr. | 0 kr. | 12.000 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Værdi af motorcykel stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS | 80.000 kr. | 0 kr. | 69.600 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS leasing traktor | 49.183 kr. | 0 kr. | 49.183 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS vedrørende leje lokale | 24.000 kr. | 0 kr. | 24.000 kr. |
Indkomståret 2019 | |||
Værdi af motorcykel stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS | 80.000 kr. | 0 kr. | 69.600 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS leasing traktor | 42.555 kr. | 0 kr. | 42.555 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS vedrørende leje lokale | 24.000 kr. | 0 kr. | 12.000 kr. |
Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS, selskabets køb af hest | 50.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS, rådighed over hest | 41.666 kr. | 0 kr. | 6.250 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet). Selskabet er registreret med virksomhedsadresse på klagerens bopæl [adresse1], [by1].
Selskabet har regnskabsperiode fra 1. juli til 30. juni.
Selskabet blev stiftet den 1. april 2007, og selskabets aktivitet består ifølge årsrapporten for perioden fra den 1. juli 2017 til 30. juni 2018 hovedsageligt i konsulentydelser inden for projektledelse og lignende. Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed2] og [virksomhed3], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed4] og det danske forsvar.
Repræsentanten har endvidere anført, at selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.
Klageren var i de påklagede indkomstår eneste ansatte i selskabet.
Klageren driver endvidere en personlig virksomhed [virksomhed5] med CVR-nr. [...2]. Denne virksomhed drives ligeledes fra klagerens bopæl. Virksomheden er stiftet den 1. marts 2002 og er registreret med branchekode 451110, 451120 og 477900, alle vedrørende engros- og detailhandel med køretøjer og andre varer. Ifølge repræsentanten er der tale om en virksomhed med begrænset aktivitet. Dog var der en del handel i virksomheden i perioden omkring 2015.
Husleje fra selskabet
Selskabet har betalt husleje til klageren for leje af kontorlokale på klagerens ejendom.
Ifølge Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er bygning nr. 1 et stuehus til landbrugsbygning. Stuehuset har et samlet boligareal på 211 m². Bygningen er opvarmet ved fast brændsel. Supplerende varme er solpaneler.
Kontorlokalet er efter det oplyste beliggende i det, der i BBR er benævnt bygning nr. 2, Anden bygning til landbrug m.v. Under bemærkninger for bygningen er anført lade. Det bebyggede areal er på 230 m² erhvervsareal. Af BBR-meddelelsen fremgår, at bygningen ingen varmeinstallation har, og at bygningen ingen supplerende varme har.
Der er fremlagt et luftfoto af ejendommen, hvor boligdelen er markeret med en blå ring, og det område af bygning nr. 2, som anvendes til kontor, er markeret med en rød ring. Boligdelen og bygning nr. 2 er ikke sammenhængende.
Klagerens revisor har under sagens behandling hos Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om et kontor på godt 40 m². Han har fremsendt et skråfoto af ejendommen og anført, at kontorlokalet er bag den store rude, som er markeret på fotoet. Der er tale om et vinduesparti med 9 ruder i 3x3 rækker.
Klagerens repræsentant har oplyst, at der til opvarmning er sat en kalorifer op i lokalet, som er tilsluttet et pillefyr i værkstedet. Der er fremlagt et billede af en kalorifer, som er sat op over en dør. Repræsentanten har anført, at inden kaloriferen blev sat op, åbnede man døren til værkstedet og fik varme derfra. Det er ikke oplyst eller dokumenteret, hvornår kaloriferen blev sat op.
Revisoren har anført, at klageren har en samlet varmeudgift på ca. 25.000 kr. om året og en el udgift på ca. 45.000 kr. om året, i alt ca. 70.000 kr. om året. Beløbene er ikke dokumenteret. Revisoren har anført, at den private bolig er på ca. 210 m², og kontorets andel udgør lidt over 16 % af de samlede udgifter, svarende til ca. 11-12.000 kr. årligt. Hertil kommer rengøring og slidtage.
Selskabet har afholdt udgift til husleje på 12.000 kr. om året for brug af lokalet. I indkomståret 2018 har selskabet betalt yderligere 12.000 kr., da lokalet er blevet renoveret/istandsat.
Selskabets udgift er bogført på regnskabets konto 3410 husleje og er angivet som husleje, andel i el og varme.
Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt til forbrug eller istandsættelse af lokalet, og der er ikke fremlagt billedmateriale af lokalet for den omhandlede periode.
Hest
Selskabet investerede første gang i 2014 i en hest, som blev opstaldet hos klageren.
Klageren har siden 2014 etableret hestefolde og ridebane på sin ejendom. Ridebanen anvendes ifølge repræsentanten ikke som ridebane, hvilket ifølge repræsentanten kan ses ved, at der ikke er numre på siderne i ridebanen, da de ikke har rideheste, men alene avlshopper. Ridebanen anvendes til hestene som tørt underlag i våde perioder.
I 2014 anskaffede selskabet en pony for 25.000 kr. Ponyen blev i 2018 foræret væk til tredjemand som ”klappedyr”, da den var værdiløs som følge af sygdom. Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018-30. juni 2019 fremgår af konto 5121 Hestebesætning en postering den 30. juni 2019 bilag 9014 Tab på hest (død) -25.000 kr.
Selskabet anskaffede i februar 2019 en hest for 9.000 Euro, omregnet 67.276 kr., som i selskabet er bogført som regnskabsbilag 524 [person1] ”[x1]”. Hesten blev købt i Belgien.
Den 30. juni 2021 købte klageren hesten [x1] af selskabet for 28.000 kr. med betalingsfrist den 30. juni 2022. Af fakturaen fremgår ud over køb af avlshoppe for 28.000 kr. endvidere brug af avlshoppe 2020/2021 på 12.000 kr.
[x1] var en avlshoppe, og den var drægtig, da selskabet købte den, hvilket fremgår af fakturaen fra købet af hesten, hvoraf fremgår: ”Sales of the pregnant mare [x1]”.
Af fakturanr. 237 udskrevet af selskabet til klageren og klagerens ægtefælle dateret den 2. juni 2020 fremgår ”Leje af Rugehoppe – [x1] 01.07.2019 til 30.06.2020 15.000 kr.”. Beløbet er ekskl. moms. Inklusiv moms udgjorde beløbet 18.750 kr.
Der foreligger ingen faktura for perioden februar til juni 2019, og i henhold til selskabets kontokort har selskabet ikke indtægtsført leje i perioden.
Repræsentanten har oplyst, at investeringscasen for selskabet bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst eller leje hesten ud som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvor lejer afholdt omkostningerne ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet.
Klageren lejede hoppen af selskabet og afholdt alle udgifter til opstaldning, mad, dyrlæge m.v.
Der blev i perioden, hvor selskabet ejede hoppen, avlet 3 føl. Føllene var fra fødslen klagerens i henhold til lejeaftalen. Det første føl døde efter ca. seks måneder. Det andet føl blev solgt for 11.500 Euro. Det tredje føl kunne ikke sælges på grund af en medfødt hjertefejl, hvorfor føllet er opstaldet hos klageren, indtil der måtte vise sig komplikationer.
Klagerens hustru havde for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det var ifølge det oplyste den eneste anden hest, der havde været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.
Udgifter til leasing af traktor til brug for hesteholdet blev afholdt af selskabet.
Traktor
Selskabet har med startdato den 1. januar 2018 og slutdato den 31. december 2022 leaset en traktor: Case IH JX90 m/Stoll læsser og Alo skovl, balletang og slagleklipper. Udstyret er brugt, årgang 2011.
Startydelsen er 45.600 kr. ekskl. moms, og den månedlige ydelse er 2.837 kr.
Ifølge det oplyste har klageren afholdt udgifterne til den løbende drift af traktoren, mens selskabet har afholdt leasingudgifterne.
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende udgiftsposteringer af konto 3210 Leasing:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
29.12.17 | 188 | FM – Chase HI 90 1. gangsydelse | 45.600 kr. |
15.01.18 | 216 | [finans1] | 8.074 kr. |
01.02.18 | 238 | [finans1] [...09] | 2.902 kr. |
01.03.18 | 268 | [finans2] | 2.837 kr. |
03.04.18 | 306 | [finans2] | 2.837 kr. |
01.05.18 | 342 | [finans2] | 2.837 kr. |
01.06.18 | 378 | [finans2] | 2.837 kr. |
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 konto 3210 Leasing fremgår 12 månedlige betalinger på 2.837 kr. til [finans2].
Repræsentanten har oplyst, at selskabet har opkrævet leje på timebasis med 250 kr. pr. time, hvis traktoren har været anvendt til andet end selskabets hest.
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
30.06.18 | 5004 | Halleje | 2.400 kr. |
30.06.18 | 5005 | Traktorleje | 2.400 kr. |
30.06.18 | 5006 | Traktorleje | 250 kr. |
Af selskabets kontokort for perioden 1. juli 2018 – 30. juni 2019 fremgår følgende indtægtsposteringer af konto 1020 Faktureret udlejning m.v.:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb |
02.07.18 | 2 | Fakt. 198 f.lidt medtaget 30.06.2018 | 1.350 kr. |
27.12.18 | 139 | [virksomhed1] faktura 209-2018 -SE MEDD. | 2.400 kr. |
27.12.18 | 140 | Faktura 210.2018 – SE MEDD. | 3.750 kr. |
Motorcykel
Selskabet ejede i perioden 21. maj 2015 – 30. august 2021 en motorcykel BMW K1600 indregistreret til privat personkørsel. Motorcyklen var første gang indregistreret den 21. maj 2015. Motorcyklen er anskaffet for 226.306,32 kr. inkl. moms.
Motorcyklen havde ifølge billede af kilometerstanden den 17. marts 2021 kørt 57.966 km.
Der foreligger en kørselsoversigt med angivelse af kørslen på motorcyklen. Til eksempel fremgår følgende for perioden 21. maj 2015 – 29. maj 2015:
”Dato | Kørt fra | Kørt til | KM start | KM slut | KM total pr.dag. | KM total pr. Mdr. |
21.05.2015 | [by2] | Hjem | 37 | 62 | 25 | |
22.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 62 | 158 | 96 | |
26.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 158 | 254 | 96 | |
27.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 254 | 350 | 96 | |
28.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 350 | 446 | 96 | |
29.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 446 | 542 | 96 | |
505” |
Selskabet ejede derudover i perioden 2015-2019 følgende køretøjer:
| • | Volvo XC70, [reg.nr.1], årgang 2007 -købt febr. 2016 / solgt marts 2017. |
| • | Volvo C70, [reg.nr.2], årgang 2006 - købt april 2017 / solgt juni 2017. |
| • | Audi A4, [reg.nr.3], årgang 2009 - købt juli 2017 / solgt september 2017. |
| • | VW Touareg, [reg.nr.4], årgang 2007 - købt nov. 2017 / solgt marts 2019. |
| • | Volvo C70, [reg.nr.5], årgang 2006 - købt august 2015 / solgt nov. 2015. |
| • | Golf VW, [reg.nr.6], årgang 2010 – Købt juli 2015 / solgt sept. 2015. |
| • | Audi Q7, [reg.nr.7], årgang 2006 – købt sept. 2013 /solgt juli 2015. |
| • | Multivan VW, [reg.nr.8], årgang 2007 – købt februar 2015 / solgt april 2015. |
| • | Tiguan VW, [reg.nr.9], årgang 2008 – købt november 2015 / solgt januar 2016. |
Klageren ejede personligt følgende køretøjer:
| • | Audi A4, [reg.nr.10], årgang 1998 -købt jan. 2016 / solgt marts 2018. |
| • | Toyota Aygo, [reg.nr.11], årgang 2014 - købt nov. 2018 /solgt februar 2019. |
| • | Jaguar I-Pace, [reg.nr.12], årgang 2019, købt september 2019. |
| • | PGP (knallert), [reg.nr.13] - købt august 2019. |
Klagerens ægtefælle ejede/leasede følgende biler i perioden 2015-2019:
| • | Volvo XC90, [reg.nr.14], varebil, årgang 2006 -købt okt. 2014/solgt april 2017. |
| • | Land Rover Range Rover, personbil, årgang 2012, leaset febr. 2017-febr. 2018. |
| • | Land Rover Range Rover Sport, personbil, årgang 2012, leaset febr. 2018-jan. 2020. |
Repræsentanten har endvidere oplyst, at klagerens private kørselsbehov blev dækket af kørsel i ægtefællens bil, hans Audi A4 og følgende biler, som han ejede kort tid i forbindelse med [virksomhed5] handel:
10/4 2015 – 22/4 2015: Peugeot 206, [reg.nr.15]
12/6 2015 – 26/6 2015: Ford C-Max, [reg.nr.16]
30/6 2015 – 31/7 2015: Ford Ka, [reg.nr.17]
31/7 2015 – 14/8 2015: VW Polo, [reg.nr.18]
14/9 2015 – 21/1 2016: VW Polo, [reg.nr.18]
6/11 2015 – 27/11 2015: Peugeot 407, [reg.nr.19]
Ifølge klagerens revisor er værdi af fri bil ikke indberettet af selskabet, som det ifølge revisoren rettelig burde være. Værdien er medtaget i resultatet af den personlige virksomhed [virksomhed5] med følgende beløb i årene 2017 - 2019:
| • | 2017 værdi af fri bil 77.325 kr. vedrørende selskabets bil Volvo XC70. |
| • | 2018 værdi af fri bil 64.630 kr. vedrørende selskabets bil VW Touareg. |
| • | 2019 værdi af fri bil 16.150 kr. vedrørende selskabets bil VW Touareg (januar – marts). |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har beskattet klageren af rådighed over motorcykel med 80.000 kr. i hvert af indkomstårene 2015 – 2019.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte vedrørende udgifter afholdt af selskabet for leje af klagerens bolig med 12.000 kr. i indkomståret 2017, 24.000 kr. i indkomståret 2018 og 24.000 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte vedrørende udgifter afholdt af selskabet til leasing af traktor med 57.000 kr. i indkomståret 2017, 49.183 kr. i indkomståret 2018 og 42.555 kr. i indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte vedrørende værdien af rådighed over hest med 41.666 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udlodning vedrørende værdien af selskabets køb af hest med 50.000 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”1. Hestehold ...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Oplysninger fra selskabets revisor - citeret:
Der blev købt en hest i 2014 for kr. 25.000, som døde i 2018.
Herefter blev der købt en hest "[x1]" i februar 2019 for kr. 67.275. Den blev købt som en investering ”rugehoppe”, da den tidligere har lavet to kårede hingste i det hollandskeforbund. Hestene er værdiansat til anskaffelsessum og der er ikke foretaget afskrivninger hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt.
Der er ikke afholdt nogen form for løbende udgifter til hesten i selskabet, såsom foder, strøelse, dyrlæge, smed, afgift for at agere rugehoppe m.v.
Hesten er udelukkende anskaffet som en investering.
Som udgangspunkt fastholdes det, at selskabets køb af hesten er en ren investering på linje med andre investeringer, som på sigt forventes at give et afkast. Selskabet kunne også have købt værdipapirer eller andre anlægsaktiver som investering. Det er vel ikke beskrevet nogen steder, at et selskab ikke må foretage investering i en hest. Det skal her bemærkes, at selskabet ikke afholder nogen form for løbende udgifter til hestens "drift". Det er ren og skær investering. Det skal endvidere bemærkes, at der årligt udstedes en faktura fra selskabet til kapitalejer på kr. 15.000,- plus moms for leje af hesten. Er bogført på konto 1020 (kopi af faktura nr. 237 af 30.06.2020 for perioden 01.07.2019- 30.06.2020 er vedhæftet). Endelig kan det nævnes, at opstaldning af en hest koster mindst kr. 3.500 - 4. 000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.
Fakta:
Konto 1020 - Faktureret udlejning m.v.
Reg.år 2016/2017 | Bogføringsdato | Ingen Udfakturering | 0 | |
Reg.år 2016/2018 | 30-06-2018 | Halleje | 2.400 | + moms |
Reg.år 2017/2018 | 30-06-2018 | Traktorleje | 2.400 | + moms |
Reg.år 2017/2018 | 30-06-2018 | Traktorleje | 250 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 02-07-2018 | For lidt 30/6 2018 | 1.350 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 27-12-2018 | Fakt. 205-2018 | 2.400 | + moms |
Reg.år 2018/2019 | 27-12-2018 | Fakt. 210-2018 | 3.750 | + moms |
Reg.år 2019/2020 | 30-06-2020 | Fakt. 237 | 15.000 | + moms |
Konklusion - Hestehold:
Køb af hest
Købsbilag foreligger ikke. Anskaffelsen er alene dokumenteret ved bogholderipostering.
Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om en driftsmæssig aktivitet for selskabet.
På baggrund af det foreliggende oplyste anses "hestehold" alene at være oppebåret af kapitalejers personlige- og/eller familiemedlemmers interesse for heste.
Det bemærkes, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om aktiviteter til opretholdelse af hestens værdi (træning, deltagelse i turneringer, udstillinger m.v.). De oplyste udgifter afholdt af kapitalejer foreligger ikke dokumenteret.
Skattestyrelsen finder, at kapitalejer via sin dominerende indflydelse i selskabet og med sin personlige interesse, er tilgået en værdi ved selskabets anskaffelse af hesten, som skal beskattes som maskeret udlodning (aktieindkomst) for denne.
Skattestyrelsen finder, at værdien heraf efter skøn, og på baggrund af foreliggende oplysninger, kan ansættes til kr. 50.000.
Ved værdiansættelsen er henset til købsprisen for hesten, herunder, at den blev købt som en investering som "rugehoppe", og at den ifølge det oplyste har lavet to kårede hingste i det hollandske forbund. Endvidere er henset til, at der efter erhvervelsen vil kunne forekomme sygdom hos hesten, eventuel tilskadekomst og, at hesten med tiden, grundet alder, vil være mindre attraktiv. Hesten er ifølge det oplyste erhvervet i februar 2019. Købsdokumenter foreligger ikke. Aftalepapirer i forbindelse med handlen (eksempelvis dokumentation for resultater af avl) foreligger ikke. Hestens alder foreligger ikke oplyst. Deltagelse i avl, opdræt m.v. foreligger ikke oplyst og dokumenteret. Der foreligger ej heller oplysninger om, hvorvidt der efter erhvervelsen har været avls eller andre indtægter på hesten. Det må formodes, at kapitalejer, familiemedlemmer eller personer med tilknytning til denne har fornøden kendskab til avl af heste.
Skattestyrelsen har på baggrund af det anførte lagt til grund, at handlen er indgået mellem uafhængige parter, og at anskaffelsesprisen på 9.000 euro er fastsat svarende til udsigten til at kunne avle på hesten i en længere periode og dermed indtjening i et vist omfang.
Opmærksomheden henledes på dom afsagt af Østre Landsret - SKM2012.621.ØLR- hvorfra citeres i uddrag:
Klagerens aktieindkomst er forhøjet med 1.813.967 kr., idet Selskabets investering i en hest til ridning er anset for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Da Selskabets aktivitet består i investering i ejendomme samt handel med værdipapirer, kan hesten ikke anses for anskaffet som et led i Selskabets normale drift. Selskabet har endvidere ikke forretningsmæssig kundskab til ridning, der desuden er en sportsgren, hvorfor investeringen i hesten må anses for båret af klagerens interesse for ridning.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Landsretten er enig med Landskatteretten og SKAT i, at henset til den øvrige erhvervsmæssige virksomhed i sagsøgte A's selskab H1 ApS må anskaffelsen af hesten anses for at være sket udelukkende for at tilgodese A 's personlige interesser, herunder datteren BA 's interesse for ridning.
Efter det, der er fremkommet for landsretten, kan det endvidere lægges til grund, at hesten har været stillet til rådighed for BA, som selv har både redet hesten og deltaget i stævner med den i meget betydeligt omfang. Også efter BA's egen forklaring kan det desuden lægges til grund, at hun har deltaget i arbejdet med optræning af hesten, fordi hun selv var meget interesseret i ridning og syntes, det var et rigtig spændende projekt at træne en hest op til ... -klassen.
Samlet kan det herefter lægges til grund, at investeringen i hesten har haft en betydelig personlig værdi for BA og dermed også for A.
På denne baggrund er landsretten enig med Skatteministeriet i, at A skal beskattes af den værdi, han har haft af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk.
1.
Den omstændighed, at A selv har afholdt alle de yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Opmærksomheden henledes endvidere på afgørelse afsagt af Landsskatteretten - SKM2020.1.LSR - om fikseret lejeindtægt - hvorfra citeres i uddrag:
Et selskab købte en racerbil og stillede den til rådighed for hovedanpartshaveren. SKAT anså selskabets underskud ved driften af bilen for maskeret udlodning. Selskabet kunne således ikke fratrække underskuddet, og hovedanpartshaveren skulle udbyttebeskattes heraf SKAT havde endvidere forhøjet selskabet og hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 % af selskabets anskaffelsessum for bilen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Herved bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ved ansættelsen alene havde henset til finansieringsomkostningerne. Den fikserede leje skulle ansættes til den værdi, som hovedanpartshaveren havde haft af at have fået bilen stillet til rådighed af selskabet, hvori også indgik andre forhold end finansieringsomkostningerne, herunder risikoen for værditab på bilen som følge af deltagelsen i motorløb og omfanget af arbejdet med udlejningen.
Manglende lejeindtægt for selskabet
Skattestyrelsen finder, at hesten er stillet kapitalejer til rådighed af selskabet, og det er ikke godtgjort, at hans indbetalinger til selskabet er betalinger herfor i omhandlede indkomstår (for indkomståret 2020 - regnskabsperioden 1. juli 2019 - 30. juni 2020 indtægtsføres kr. 15.000 + moms for leje af hesten, jf. foreliggende oplysninger).
Med besvarelse fra revisor foreligger oplysning om, at opstaldning af en hest koster mindst kr.
3.500 - 4.000 plus moms om måneden, hvortil kommer udgifter til smed og dyrlæge.
Med udgangspunkt heri mangler selskabet en lejeindtægt på mellem kr. 42.000 - 48.000 årligt plus moms svarende til ca. kr. 55.000, idet bemærkes, at kapitalejer selv afholder løbende udgifter, herunder til smed og dyrlæge.
Kapitalejer skal derfor beskattes af værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, som selskabet skal indtægtsføre. Værdiansættelsen af rådigheden skal efter ligningslovens § 2 ske på markedsvilkår, jf. SKM2012.621.ØLR.
Skattestyrelsen fastsætter værdien af rådigheden til 50.000 kr. årligt inkl. moms på baggrund af de med besvarelsen foreliggende oplysninger om opstaldningsudgifter - svarende til kr. 16.667 for perioden 1. marts 2019 (hesten anskaffet 22. februar) - 30. juni 2019 (4/12).
Selskabet - Indkomstændring- 2019: + kr. 13.333. Momsændring:+ kr. 3.333.
Kapitalejer- Indkomstændring- maskeret udlodning- 2019: + kr. 50.000.
Kapitalejer - Indkomstændring - maskeret udbytte - 2019: + kr. 41. 666 (1. marts - 31. december 2019)
2. Traktor
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet afholder leasingudgifter til leje af traktor således (moms er afløftet på leasingydelser
- beløb herunder er uden moms):
2016/2017 | 2017/2018 | 2018/2019 |
0 | 67.924 | 34.042 |
-if. kontospec. - konto 3210:
Dato | Beløb | Tekst |
29-12-2017 | 45.600 | 1. gangsydelse |
I alt indkomståret 2017 | 45.600 | |
15-01-2018 | 8.074 | [finans1] |
01-02-2018 | 2.902 | [finans1] |
01-03-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-04-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-05-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-06-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-07-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-08-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-09-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-10-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-11-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-12-2018 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
I alt indkomståret 2018 | 39.346 | |
01-01-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-02-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-03-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-04-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-05-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-06-2019 | 2.837 | Månedlig leasingydelse |
01-07-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-08-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-09-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-10-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-11-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
01-12-2019 | 2.837 | Formodentlig månedlig leasing ydelse |
I alt indkomståret 2019 | 34.044 |
Besvarelse vedrørende traktor foreligger således fra revisor:
Selskabet ejer og har ejet flere heste, som er opstaldet på direktørens ejendom. Alle driftsomkostninger til hesteholdet betales af direktøren personligt. Traktoren anvendes i forbindelse med håndtering af de store 400 kg. Wrapballer samt til bortkørsel af hestemøg. Som betaling for opstalding m.v. har direktøren ladet selskabet afholdt leasingudgifter på kr. 2.836 + moms pr. måned
Den er "betaling" for kørsel af foder (ret tungt) samt bortkørsel af hestemøg fra ejendommen. En pragmatisk løsning!
Det skal bemærkes, at driftsudgifter til traktoren, såsom diesel, forsikring og service betales af kapitalejer privat.
Endvidere fakturerer selskabet for traktorens brug til andre formål med en timepris på kr. 250,- plus moms.
Konklusion - Hestehold/traktor:
Skattestyrelsen finder, at anskaffelse/leje af traktor alene er til brug for hestehold og uden en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Se sagsfremstilling/bemærkninger ovenfor under pkt. 1.
Uden driftsmæssig begrundelse er beløbene ikke fradragsberettigede - ej heller for afløftning af moms, idet traktoren ikke kan henføres til en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen finder, at leasingudgifterne er anset for afholdt alene i forbindelse med hestehold, som er anset for at vedrører kapitalejers personlige interesse herfor.
Selskabets afholdte leasingudgifter er ikke fradragsberettigede, men er anset for maskeret udbytte til kapitalejer:
Forhold | Indkomståret 2017 | Indkomståret 2018 | Indkomståret 2019 |
Leasing af traktor | 45.600 | 39.346 | 34.044 |
Selskabet- Indkomstændring - 2017: + kr. 45.600. Momsændring: + kr. 11.400.
Selskabet-Indkomstændring - 2018: + kr. 39.346. Momsændring:+ kr. 9.837.
Selskabet-Indkomstændring - 2019: + kr. 34.044. Momsændring: + kr. 8.511.
Kapitalejer-Indkomstændring- maskeret udbytte - 2017: + kr. 57.000 (45.600 + 11.400).
Kapitalejer-Indkomstændring - maskeret udbytte - 2018: + kr. 49.183 (39.346 + 39.346).
Kapitalejer-Indkomstændring - maskeret udbytte - 2019: + kr. 42.555 (34.044 + 8.511).
3. Lokaleleje
...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabets aktivitet består hovedsageligt i konsulentydelser inden for projektledelse og lignende, jf. bemærkninger i årsrapport.
Selskabets aktivitet, jf. CVR-register - stamoplysninger:
Computerprogrammering samt virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse (bibranche).
Ud over kapitalejer er der ingen ansatte i selskabet.
Selskabet afholder udgifter som leje for selskabets brug af lokale i ejendom ejet af kapitalejer, herunder varme, el, rengøring:
2016/2017 | 2017/2018 | 2018/2019 |
12.000 | 12.000 | 24.000 |
Iflg. kontospec. – konto 3410:
Dato | Beløb | Tekst |
30-06-2017 | 12.000 | Andel i husleje, el og varme m.v. |
I alt indkomståret 2017 | 12.000 | |
30-06-2018 | 12.000 | Andel i husleje, el og varme m.v. |
31-12-2018 | 12.000 | Husleje, el, varme 2. halvår 2018 |
I alt indkomståret 2018 | 24.000 | |
30-06-2019 | 12.000 | Husleje, el, varme 2. halvår 2018 |
31-12-2019 | 12.000 | Kontospec. Mangler – samme antages |
I alt indkomståret 2019 | 24.000 |
Kapitalejers ejendom - beliggende [adresse1], [by1]. Følgende oplysninger fremgår af BBR-register:
Bebygget landbrugsejendom i landzone.
Areal: 50.154 m2 / Vej 1.800 m2
Ingen "33a-vurdering" (ejendomsvurderingsloven - opdeling bolig/erhverv).
Ejendomsværdi 4.650.000 / Grundværdil.761.000.
Bygning 1:
Stuehus til landbrugsejendom - opført år 2000.
Bebygget 211 m2 (150 m2 (heraf udnyttet tagetage 96 m2) + 35 m2 + overdækket areal 30 m2.
Bestående af 7 værelser / 2 toiletter/ 2 bade.
Bygning 2:
Bygning til landbrug - opført år 1950.
230 m2.
Bygning 3:
Maskinhus, garage - opført år 2011.
98 m2.
Besvarelse foreligger således fra revisor:
Vedr. kontorhold:
Kontoret er i en opvarmet bygning, som ligger i forbindelse med udbygningerne, og ikke i den private bolig.
På BBR registret er den noteret som bolig nr. 2.
På Boliga’s hjemmeside er det på dette billede bag den store rude til højre i den hvide bygning, der ligger vinkelret på privatboligen.
Kontoret er på godt 40 m2. Der er en samlet varmeudgift på ca. kr. 25.000 pr. år og en el udgift på ca. 45.000 pr. år, i alt ca. kr. 70.000 pr. år. Den private bolig er på ca. 210 m2, dvs. i alt 250 m2, så kontorets andel udgør lidt over ca. 16 % af de samlede udgifter. Det vil sige en årlig udgift påmellem ca. kr. 11.000 og kr. 12.000 pr. år. Hertil kommer rengøring, slitage m.v.
Varme- og el udgifter kan selvfølgelig dokumenteres om nødvendigt.
Selskabet afholder husleje på kr. 12.000 om året for brug af kapitalejers private lokaler.
I regnskabsåret 2018/2019 betaler selskabet yderligere kr. 12.000, da lokalet var blevet renoveret/istandsat, hvilket kapitalejer syntes, at selskabet skulle betale en mindre del af som et symbolsk beløb (Kopi af konto 3410 vedlagt).
Konklusion- Husleje:
Udgiften afholdt til kapitalejer således:
Forhold | Indkomståret 2017 | Indkomståret 2018 | Indkomståret 2019 |
Husleje m.m. | 12.000 | 24.000 | 24.000 |
Der foreligger ikke en egentlig huslejekontrakt. Udgiften er beregnet som en forholdsmæssig beregning af den samlede udgift til el og varme.
Kontoret er oplyst til at udgøre 40 m2 af samlet 250 m2 svarende til 16 % som "erhvervsmæssig".
16 % af 70.000 svarer til 11.200.
Der er ikke foretaget særskilt vurdering/opdeling i privat- og erhvervsmæssig anvendelse.
Der foreligger ikke beskrivelse af "kontorets" indretning. Ej heller billedmateriale af kontorets indretning.
I sin besvarelse oplyser revisor, at lokalet er noteret som bolig nr. 2 if. BBR-registret og vedlægger et billede - beskrevet som:
På Boliga’s hjemmeside er det på dette billede bag den store rude til højre i den hvide bygning, der ligger vinkelret på privatboligen.
Iflg. BBR-registret udgør Bygning 2:
Bygning til landbrug- opført år 1950. 230 m2.
Dette ses ikke umiddelbart at vedrører hovedbygning 1, som der synes at henvises til i forbindelse med arealfordelingen ved den forholdsmæssige beregning af udgifter til varme og el.
Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Om en erhvervsdrivende m.v. kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv.
På baggrund af foreliggende oplysninger og efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen ikke, at der er tale om et "arbejdsværelse", der kan gives fradrag for i selskabet.
Skattestyrelsen finder ej heller, at du er berettiget til fradrag for arbejdsværelse, jf. ovenstående henvisninger om praksis på området sammenholdt med de foreliggende oplysninger om din private bolig.
De afholdte udgifter i forbindelse med leje af dele af kapitalejers privatbolig er anset for maskeret udbytte til kapitalejer:
Selskabet - Indkomstændring - 2017: + kr. 12.000. (Moms er ikke afløftet.)
Selskabet- Indkomstændring- 2018: + kr. 24.000. (Moms er ikke afløftet.)
Selskabet- Indkomstændring- 2019: + kr. 24.000. (Moms er ikke afløftet.)
Kapitalejer- Indkomstændring- maskeret udbytte - 2017: + kr. 12.000.
Kapitalejer - Indkomstændring - maskeret udbytte - 2018: + kr. 24.000.
Kapitalejer- Indkomstændring- maskeret udbytte - 2019: + kr. 24.000.
4. Motorcykel -
...
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabets driftsmidler:
| • | Volvo XC70, [reg.nr.1], årgang 2007 -købt febr. 2016 /solgt marts 2017. |
| • | Volvo C70, [reg.nr.2], årgang 2006 - købt april 2017 / solgt juni 2017. |
| • | Audi A4, [reg.nr.3], årgang 2009 - købt juli 2017 /solgt september 2017. |
| • | VW Touareg, [reg.nr.4], årgang 2007 - købt nov. 2017 /solgt marts 2019. |
| • | BMW (motorcykel) K1600, [reg.nr.20], årgang 2015 - købt maj 2015. |
| • | Traktor (leaset)- Case IH, [reg.nr.21] - leaset december 2017. |
Kapitalejers driftsmidler:
| • | Audi A4, [reg.nr.10], årgang 1998 -købt jan. 206 / solgt marts 2018. |
| • | Toyota Aygo, [reg.nr.11], årgang 2014 - købt nov. 2018 /solgt februar 2019. |
| • | Jaguar I-Pace, [reg.nr.12], årgang 2019 ~købt september 2019 |
| • | PGP (knallert), [reg.nr.13] - købt august 2019. |
Selskabets samlede udgifter til brændstof udgør if. foreliggende kontospecifikationer (konto 3110):
1.7.2016 – 30.6.2017 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 1.7.2018-30.6.2019 |
36.013 | 38.103 | 31.066 |
Af kontospecifikationer - reparation/vedligeholdelse (konto 3140) fremgår følgende udgifter tekstet "[virksomhed6]", som formodes at vedrører motorcyklen:
17-10-2016 | [virksomhed6] 30183 | 6.341,64 |
19-06-2017 | [virksomhed6] fakt. 32409 | 6.257,59 |
29-06-2018 | [virksomhed6] 37864 | 3.836,01 |
18-03-2019 | [virksomhed6] fakt.nr. 40540 | 7.869,59 |
15-04-2019 | [virksomhed6] fakt.nr. 40805 | 1.900,98 |
Besvarelse foreligger således fra revisor:
Værdi af fri bil er ikke indberettet via [virksomhed1], som den rettelig burde have været. I stedet er værdien medtaget i forbindelse med indberetning af [person2]s personligt ejede virksomhed, [virksomhed5], cvr.reg. [...2].
Selskabets biler og motorcykel er indtil marts 2019 anvendt sammen med de personligt ejede biler til kørsel til kunder. Motorcyklen anvendes af og til ved kørsel til [by3], da det er væsentlig nemmere at håndtere og parkere.
I perioden fra marts 2019 til september 2019 har direktøren lånt ægtefællens bil og ind imellem sønnens bil.
Motorcyklen er erhvervet og indregistreret i [virksomhed1] ApS. Kapitalejer er kun registreret som bruger.
Formålet er udelukkende at dække et transportbehov til nogle kunder i visse situationer. MC'en anvendes både fordi transporttiden er langt under det halve i forhold til bil og parkeringsmulighederne er langt bedre og gratis - det ville ellers være en betydelig omkostning for selskabet.
Som dokumentation vedlægges kørselsbog for hele ejer perioden. MC'en har ikke været anvendt fra start oktober 2020 til dags dato. Kilometerstanden dags dato er 57.966 km. Billedlegitimation vedhæftes.
Den er aldrig brugt til ferie eller anden form for privat kørsel. Det skal i den forbindelse nævnes, at kapitalejers ægtefælle er inderligt imod MC kørsel, hvorfor det kun er "alene kørsel" til kunder.
Den er placeret på kapitalejers private adresse (hvor skulle den ellers stå?). Men det betyder ikke, at den er anvendt privat eller har kørt om vinteren. Desuden har den stået vinteropbevaret hos [virksomhed6] i perioder.
Endeligt skal det nævnes, at der har være firmabil til rådighed, som der også er betalt skat af.
Sidst men ikke mindst ejer kapitalejer også private biler, ligesom øvrige familiemedlemmer gør.
Med hensyn til SKAT's forslag om en månedlig leje på kr. 10.000, ønskes oplysning om både hjemmel hertil, dokumentation for retspraksis på området samt den anvendte praksis omkring beregningen af det anslåede beløb. Beløbet lyder meget voldsomt og svarer jo til en daglig leje på over kr. 333, som ikke engang en meget kortvarig lejeformentlig kommer op på.
Kilometerregnskab foreligger som kolonneopdelt "regneark" - eksempel:
Dato | Kørt fra | Kørt til | KM start | KM slut | KM total pr.dag. | KM total pr. Mdr. |
21.05.2015 | [by2] | Hjem | 37 | 62 | 25 | |
22.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 62 | 158 | 96 | |
26.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 158 | 254 | 96 | |
27.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 254 | 350 | 96 | |
28.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 350 | 446 | 96 | |
29.05.2015 | Hjem | [virksomhed3]-tur-retur | 446 | 542 | 96 | |
505 |
Konklusion - kapitalejers rådighed over motorcykel:
Motorcykel - mærke BMW K1600, [reg.nr.20], årgang 2015 -købt maj 2015.
Det antages at K1600 svarer til 1600 cm3.
Skattestyrelsen finder, at foreliggende kørebøger bærer præg af ikke at være ført dagligt.
Det synes at være tvivlsomt, at der for hver dag, og over en længere periode, køres til samme arbejdssted/kunde. At der er anvendt præcis samme afstand undrer som sådan ikke, men det foresvæver at have formodningen imod sig, at der ikke i nogen grad har været udsving i kilometerforbruget.
Ifølge kilometerregnskabet er motorcyklen alt overvejende anvendt til kørsel til de oplyste kunder, jf. datoangivelserne. Med besvarelse er imidlertid oplyst, at selskabets biler og motorcykel er anvendt sammen med de personligt ejede biler til kørsel til kunder. Endvidere oplyses det, at motorcyklen af og til anvendes ved kørsel til [by3], da det er væsentlig nemmere at håndtere og parkere.
De oplyste kunder ifølge kørselsregnskabet er overvejende forsikringsselskabet [virksomhed2], [adresse2] (formentlig i [by4]/[by5]). Det forekommer ikke sandsynligt, at der skulle være parkeringsproblemer der, efter skattestyrelsens opfattelse.
Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at de formelle krav til et kørselsregnskab er opfyldt.
Der mangler således oplysninger om eksakt bestemmelsessted, herunder adresseoplysninger, samt datoangivelser for samtlige kørselsdage. Endvidere beskrivelse af anledning til kørsel.
Endelig mangler materiale, som kan underbygge oplysninger - eksempelvis specificerede og tekstede fakturaer, dagbogsnotater, kalendernotering, mødekalender, mødereferater, arbejdssedler, arbejdsaftaler med kunder, benzinkvitteringer og værkstedsregninger.
Skattestyrelsens finder, at det foreliggende kilometerregnskab er konstrueret i forbindelse med skattestyrelsens henvendelse til selskabet i nærværende sag, hvorfor det foreliggende kørselsregnskab ikke kan tillægges bevismæssig værdi.
Efter skattestyrelsens opfattelse er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at motorcyklen ikke har været anvendt til kapitalejers private brug. Motorcyklen er anset for at være stillet til rådighed for kapitalejer. Den heraf opnåede besparelse, skal kapitalejer beskattes af i overensstemmelse med gældende regler og praksis.
Ved værdiansættelsen af markedslejen - anslået af Skattestyrelsen til kr. 10.000/mdl. - er henset til diverse hjemmesider for udlejning af motorcykler. Der kan som eksempel henvises til link til følgende hjemmeside: https://[...]/ ([virksomhed7] [by6]). Ugentlige lejepriser er mellem kr. 3.999 (847 cm3) og kr. 4.999 (1199 / 1298 cm3) svarende til ca. kr. 16.000 og kr. 20.000/mdl.
Skattestyrelsen har ved sit skøn af månedlig markedsleje henset til den længere lejeperiode for kapitalejer, som formentlig vil indgå ved en lejeaftale indgået mellem uafhængige parter ved langtidsudleje.
Markedslejen er fastsat ens for alle årene, som en anslået gennemsnitlig markedsleje over alle indkomstårene 2015 - 2019. Der er således taget hensyn til motorcyklens alder over tiden, idet markedslejen formentlig er større jo yngre motorcyklen er.
Der foreligger ikke dokumentation for, at motorcyklen har været afmeldt Motorregistret. Der foreligger ej heller dokumentation for, at motorcyklen har været opmagasineret hos motorcykelforhandler "[virksomhed6]", som oplyst. Motorcyklen anses derfor at have været stillet til rådighed for kapitalejer hele året. Det antages dog, at motorcyklen er stilstandsforsikret i vinterhalvåret.
Værdien skal efter praksis sættes til markedspris på udlejning. Anslået til kr. 10.000/mdl.
Indkomstår/indkomstændring - værdi af fri motorcykel - 8 måneder pr. år, idet det antages, at motorcyklen er stilstandsforsikret i vinterhalvåret:
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
80.000 | 80.000 | 80.000 | 80.000 | 80.000 |
(maj – dec.) | (april – nov.) | (april – nov.) | (april – nov.) | (april – nov.) |
Ved sit standpunkt har Skattestyrelsen henset til de anbringender, der fremgår af Østre Landsretsdom - SKM2003.126. ØLR - hvor følgende fremhæves i uddrag:
Skatteyderen anset for skattepligtig af værdien af fri motorcykel ejet af sagsøgerens hovedaktionærselskab, som af selskabet blev stillet til skatteyderens fri rådighed.
Bevisbyrden for, at motorcyklen ikke var anvendt privat, påhvilede skatteyderen (dvs. samme retsstilling som efter LL § 16, stk. 4), og denne var ikke løftet ved det fremlagte efterkonstruerede kørselsregnskab og forklaringerne i øvrigt.
Landsskatteretten skal udtale
Klageren er skattepligtig af værdien af den private benyttelse af selskabets motorcykel i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., "Vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods." Det påhviler klageren som hovedanpartshaver og direktør i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets formuegoder, der egner sig til privat benyttelse, ikke har været benyttet til privat brug, jf. princippet i afgørelsen offentliggjort i TfS 2000.860 samt Højesterets dom af 11. november offentliggjort i TfS 1999.919.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at motorcyklen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. Retten har herved henset til, at klageren ikke i forbindelse med motorcyklens faktiske anvendelse har ført kørselsregnskab.
Værdien af den fri motorcykel skal herefter ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den skattemæssige værdi af et gode, der har karakter af lån af et formuegode i en periode, fastsættes til den leje, som godet kan lejes for i låneperioden på det frie marked, jf. cirkulære til ligningslovens nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.3.
Landsskatteretten finder, at værdien af den fri motorcykel skønsmæssigt kan ansættes til 6.000 kr. pr. måned i 2 1/2 måned i 1997 og i 6 måneder i 1998. Den påklagede ansættelse vil være at ændre i overensstemmelse hermed.
Sagsøgte (ref.: Skatteministeriet) har procederet sagen i det væsentlige i overensstemmelse med følgende anbringender, anført i påstandsdokument af 3. december 2002.
"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøger er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. statsskattelovens § 4 b, 1.pkt., af værdien af privatanvendelse af motorcykel ejet af sagsøgers selskab H1 Holding A/S, som af selskabet blev stillet til sagsøgers fri rådighed i de omhandlede indkomstår.
Det følger af fast højesteretspraksis vedrørende biler, jf. U 1995.40 H og U 1996.1139 H, der tilsvarende finder anvendelse i denne sag vedrørende beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, at det påhviler sagsøger - der som hovedaktionær antages at have rådighed over sit selskabs køretøj, og som ikke har ført kørselsregnskab - at bevise, at sagsøger ikke har benyttet motorcyklen til privat kørsel.
Det gøres gældende, at der i denne sag foreligger en skærpet bevisbyrdefor sagsøger, da selskabet i forvejen rådede over en firmabil til sagsøgers rådighed i de pågældende indkomstår, hvorfor der ikke kan påvises noget særligt erhvervsmæssigt behov også for en motorcykel, og da en motorcykel i sig selv overhovedet kun sjældent anvendes af arbejdsgivere til personbefordring af medarbejdere. Skærpelsen af bevisbyrden støttes endelig på, at sagsøgers hustru også var ejer af en bil til privat brug i perioden. Det ligger under denne sag fast, at sagsøger havde samme adresse som selskabet, på hvilken adresse motorcyklen fast stod parkeret uden for normal arbejdstid, at der ikke er ført kørselsregnskab, og at sagsøgers hustru som nævnt ejede en bil i samme periode. Heroverfor har sagsøger ikke godtgjort - heller ikke med den efterkonstruerede kørselsoversigt i bilag B, de to erklæringer ... og de to benzinregninger ... - at sagsøger ikke har anvendt motorcyklen til privat kørsel, men udelukkende erhvervsmæssigt.
For så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse af den frie motorcykel gøres det gældende, at værdien med rette af skattemyndighederne skønsmæssigt er fastsat til kr. 6.000,00 pr. måned, og at dette skøn ikke kan tilsidesættes som værende udøvet på et urigtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt.
Det bestrides, at skønnet skulle være udøvet på et urigtigt grundlag. Det gøres herved gældende, at da sagsøgers rådighed over motorcyklen har karakter af et lån af formuegodet i en periode, skal værdien heraf i henhold til ligningslovens 16, stk. 3, i overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven og fast administrativ praksis i øvrigt, fastsættes som den leje, som godet kunne lejes til for den pågældende periode på det frie marked. Det bestrides, at denne værdiansættelsespraksis er i strid med ligningslovens § 16, stk. 3.
Sagsøger har endelig ikke gjort gældende, at den foretagne værdiansættelse konkret er åbenbart urimelig for sagsøger, hvorfor skønnet heller ikke af denne grund kan tilsidesættes.
...”
Skattestyrelsen har i supplerende udtalelse til sagen anført følgende:
”Vi har følgende kommentarer til de nye faktiske oplysninger:
Vedrørende husleje
Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.
Skattestyrelsen skal henvise til konto 3410, hvor huslejen er bogført således:
Dato | Bilag | Selskabets indkomstår | Selskabets regnskabsperiode | Beløb |
30-06-2017 | 5010 | 2017 | 1.7.2016 – 30.6.2017 | 12.000 |
30-06-2018 | 5011 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 12.000 |
31-12-2018 | 9002 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 12.000 |
30-06-2019 | 9009 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 12.000 |
30-06-2020 | 9024 | 2020 | 1.7.2019 – 30.6.2020 | 12.000 |
Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for selskabet og [person2] / korrigeret til:
Indkomstår | Selskabet | Korrigeret til | [person2] | Korrigeret til | |
2017 | 12.000 | 12.000 | 12.000 | 12.000 | |
2018 | 24.000 | 12.000 | 24.000 | 24.000 | |
2019 | 24.000 | 24.000 | 24.000 | 12.000 |
Vedrørende leje af traktor
Klagers repræsentant påpeger, at selskabet har forskudt regnskabsår – 1. juli – 30. juni.
Skattestyrelsen skal henvise til konto 3210, hvor traktorlejen er bogført således:
Dato | Selskabets indkomstår | Selskabets regnskabsperiode | Beløb | Sammentælling |
29-12-2017 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 45.600 | |
15-01-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 8.074 | |
01-02-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.902 | |
01-03-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-04-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-05-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | |
01-06-2018 | 2018 | 1.7.2017 – 30.6.2018 | 2.837 | 64.924 |
01-07-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-08-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-09-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-10-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-11-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-12-2018 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-01-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-02-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-03-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-04-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-05-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | |
01-06-2019 | 2019 | 1.7.2018 – 30.6.2019 | 2.837 | 34.044 |
Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for selskabet / korrigeret til:
Indkomstår | Selskabet | + moms | Korrigeret til | + moms | |
2017 | 45.600 | 11.400 | |||
2018 | 39.346 | 9.837 | 64.924 | 16.231 | |
2019 | 34.044 | 8.511 | 34.044 | 8.511 |
Skattestyrelsen kendelse af 14. juli 2021 for [person2] / korrigeret til:
Indkomstår | [person2] | + moms | Ialt | Korrigeret til | + moms | Maskeret udbytte |
2017 | 45.600 | 12.000 | 57.000 | 57.000 | ||
2018 | 39.346 | 9.837 | 49.183 | 64.924 | 16.231 | 81.155 |
2019 | 34.044 | 8.511 | 42.555 | 34.044 | 8.511 | 42.555 |
...”
Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til indstilling til sagens afgørelse anført følgende:
”...
Skattestyrelsens begrundelse
Motorcykel
Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig, hvad enten hidrører her fra landet eller ikke.
Det fremgår endvidere af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods er skattepligtig.
Værdien af en fri motorcykel skal ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har godtgjort, at motorcyklen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.
Skattestyrelsen gør opmærksom på, at motorcyklen er indregistreret til privat anvendelse.
Skattestyrelsen bemærker, at kørselsoversigt hverken angiver, hvilke konkrete adresser der er kørt til eller formålet med kørslen. Repræsentanten har gjort gældende, at oversigten er ført løbende, idet at klageren hver måned har opdateret sin kørebog på baggrund af den faktiske kørsel til kunder.
Skattestyrelsen finder ikke, at kørselsoversigten er tilstrækkelig til at dokumentere at motorcyklen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt. Det er ved vurderingen lagt vægt på kørselsoversigten ikke er ført dagligt med nøjagtige registreringer, at den ikke underbygget af fakturaer, arbejdssedler, arbejdsaftaler med kunder, kvitteringer for benzin eller værkstedsbesøg.
Værdien af motorcyklen skal herefter ansættes til markedsværdien jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsen indstilling om stadfæstelse.
Husleje
Selskabet [virksomhed1] ApS har i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 betalt husleje til klageren med henholdsvis 12.000 kr., 24.000 kr. og 12.000 kr.
Skattestyrelsen finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.
Der er ved vurderingen især lagt vægt på, at klageren har oplyst, at lejen er fastsat så at den skulle dække den det skønnede forbrug af el og varme, at klageren er hovedaktionær i selskabet, at der ikke er fremlagt dokumentation for at der var indrettet et lokale med særskilt indgang, der udelukkende anvendes af selskabet, samt at det fremgår af BBR, at det er tale om en uopvarmet landbrugs-/ladebygning.
Skattestyrelsen finder som følge heraf, at det hverken er dokumenteret at betalingerne erhvervsmæssige betalinger af husleje eller at huslejen var fastsat på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.
Skattestyrelsen finder, at klageren er skattepligtig af betalingerne efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr.1.
Skattestyrelsen er enig i, at klagere ved en fejl er blevet forhøjet med 24.000 kr. i indkomståret 2019. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 12.000 kr. i indkomståret 2019.
Vi tiltræder tillige Skattesankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af indkomstårene 2017 og 2018.
Hestehold
Fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2. Lejeindtægter er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2, det vil sige til markedslejen. Selskabet [virksomhed1] ApS har ikke opkrævet leje af hest i perioden marts - juni 2019.
Skattestyrelsen finder, at selskabets anskaffelse af avlshoppen i februar 2019 udelukkende tilgodeså klagerens personlige ønske om at avle føl, med privat videresalg for øje. Hesten blev købt til 9.000 € svarende til 67.276 kr. Avlshoppen blev opstaldet på klagerens private ejendom og at klageren har oplyst han afholdt udgifterne hertil vedrørende hesten privat. Skattestyrelsen bemærker, at hesten ikke har været forsøgt udlejet til tredjemand og den heller ikke ved salget til klageren i 2021 har været forsøgt solgt til tredjemand.
Skatteankestyrelsen har på baggrund af SKM2012.621.ØLR indstillet til, at klageren alene er skattepligtig af den værdi, klageren har haft ved at få stillet hesten til rådighed af sit selskab.
Af SKM2012.621.ØLR’s resume fremgår:
”Hovedanpartshaverens selskab havde anskaffet en dressurhest for ca. 1,8 mio. kr., og de løbende udgifter vedrørende hesten blev afholdt af hovedanpartshaveren personligt. Landsskatteretten havde anset hesten for købt i hovedanpartshaverens personlige interesse, men fandt ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedanpartshaveren, idet han havde afholdt de løbende omkostninger vedrørende hesten, der fortsat var ejet af selskabet. Landsretten fandt, at hesten var anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og at investeringen i dressurhesten havde haft en betydelig personlig værdi for hovedanpartshaverens datter, og dermed også for hovedanpartshaveren. Landsretten var herefter enig med Skatteministeriet i, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omstændighed, at hovedanpartshaveren selv havde afholdt alle yderligere udgifter vedrørende hesten, som fortsat ejes af selskabet, kunne under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Ministeriet fik derfor medhold i påstanden om rådighedsbeskatning og hjemvisning med henblik på beløbsfastsættelsen. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 4. marts 2011, j.nr. 10-03418”
Det fremgår yderligere af sagen at:
”Meningen var, at C i samarbejde med F skulle uddanne og udvikle hesten. C oplyste, at det ville vare 5 - 7 år at træne en hest op til det højeste niveau, Grand Prix-klassen, og at hvis man købte en rigtig god hest til ca. 2 mio. kr., ville man kunne sælge den for mindst ca. 5 mio. kr. efter optræningen”
Skattestyrelsen finder ikke at den nærværende sag er sammenlignelig med SKM2012.621.ØLR.
Skattestyrelsen finder, at selskabet har afholdt klagerens private udgifter til køb af avlshoppe. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at avlshoppen blev opstaldet på klagerens private ejendom, at selskabets eje af en hest ikke ligger indenfor selskabets formål, samt hesten både blev udlejet og solgt til hovedaktionæren uden at den have været udbudt til tredje mand. Det er endvidere lagt vægt på, at investeringen ikke har haft en størrelse og intensitet der ville kunne generere et rimeligt afkast i forhold til investeringens størrelse.
Skattestyrelsen bemærker i forbindelse hermed, at avlshoppen blev solgt til klageren for 28.000 kr. Dvs. at selskabet skulle have lidet et væsentligt tab under de ca. 2 år og 4 måneders ejerskab. Dette indicerer, at hesten, aldrig har været købt som en investering, med gevinst for øje.
Skattestyrelsen finder på baggrund heraf, at klagerens aktieindkomst skal forhøjes til 67.276 kr. i indkomståret 2019 efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2. Til gengæld finder vi ikke, at klageren er skattepligtig af den værdi, klageren har haft ved at få stillet hesten til rådighed af sit selskab.
Maskeret udlodning – Moms
Skattestyrelsen har i den sammenholdte momssag fundet, at selskabet skal svare erhvervelsesmoms af købet af hesten. Skattestyrelsen finder, at selskabet har afholdt klagerens private udgifter til moms i forbindelse med køb af hest. Klageren anses derfor for at have modtaget yderligere 16.819 kr. i maskeret udlodning fra selskabet, svarende til den erhvervelsesmoms selskabet er pålagt at betale, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr.1
Traktor
Skattestyrelsen finder, at selskabets afholdelse af leasingudgifter til traktor udelukkende er sket i klagerens personlige interesse.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at traktoren blev anvendt til den hest klagerens ægtefælle anskaffede i 2018, den avlshoppe som selskabet erhvervede i 2019 samt klagerens private føl. Klageren har ifølge det oplyste selv afholdt øvrige driftsudgifter til traktoren.
Skattestyrelsen finder, at selskabets anskaffelse af avlshoppen i februar 2019 udelukkende tilgodeså klagerens personlige ønske om at avle føl, med privat videresalg for øje. Der er endvidere henset til, at avlshoppen er opstaldet på klagerens private ejendom og at klageren har oplyst han afholdt udgifterne hertil privat. Det var klageren der ejede de føl der blev avlet. Formålet med anskaffelsen af traktoren må således anses for at have været at tilgodese klagerens private interesse. Skattestyrelsen finder, som følger heraf, at klageren skal beskattes af maskeret udlodning efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr.1.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 80.000 kr. i hvert af indkomstårene 2015 – 2019, idet klageren ikke skal beskattes af rådighed over motorcykel. På retsmøde fremsatte repræsentanten subsidiær påstand om, at markedslejen for motorcyklen skulle nedsættes og markedsværdien kunne fastsættes til 8 måneder * 8.700 kr. = 69.600 kr. om året.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 12.000 kr. i indkomståret 2017, 24.000 kr. i indkomståret 2018 og 24.000 kr. i indkomståret 2019, idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udbytte vedrørende udgifter afholdt af selskabet for leje af klagerens bolig.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 57.000 kr. i indkomståret 2017, 49.183 kr. i indkomståret 2018 og 42.555 kr. i indkomståret 2019, idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udbytte vedrørende udgifter afholdt af selskabet til leasing af traktor.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 41.666 kr. i indkomståret 2019, idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udbytte vedrørende værdien af rådigheden over en hest.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 50.000 kr. i indkomståret 2019, idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning vedrørende værdien af selskabets køb af hest.
Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:
”...
3 Sagsfremstilling
[person2] ejer og driver selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].
Selskabet er stiftet den 1. april 2007 og er registreret med branchekode 6201000 Computerprogrammering og med 702200 Virksomhedsrådgivning som bibranche.
Selskabet tilbyder konsulentbistand med projekt- og programledelse, f.eks. i forbindelse med kundevirksomhedernes implementering af nye IT-systemer. Selskabet har igennem årene haft flere store kunder, typisk i den finansielle branche, f.eks. [virksomhed2] og [virksomhed3], men også i andre brancher, f.eks. [virksomhed4] og det danske forsvar.
Registreringen dækker imidlertid ikke over selskabets fulde aktivitet, idet selskabet ved siden af sine aktiviteter har foretaget mere eller mindre passive investeringer i heste.
Ved siden af sine aktiviteter gennem selskabet [virksomhed1] ApS driver [person2] virksomheden [virksomhed5], CVR-nr. [...2]. Virksomheden er stiftet den 1. marts 2002 og er registreret med branchekode 451110, 451120 og 477900, alle vedrørende engros- og detailhandel med køretøjer og andre varer.
Der er tale om en virksomhed med begrænset aktivitet. Dog var der en del handel i virksomheden i perioden omkring 2015.
[person2] bor på en landejendom beliggende [adresse1], [by1] sammen med sin hustru, [person3].
I den i sagen omhandlede periode havde de to hjemmeboende børn: [person4], der aldrig har haft kørekort, og [person5], der kørte knallert og senere lånte [person2]s Audi A4.
Foruden [person4] og [person5] har [person2]s dreng, [person6], boet på ejendommen i hver anden uge. [person6] fylder først 18 år i 2021.
Både selskabet [virksomhed1] ApS og virksomheden [virksomhed5] har adresse på [person2]s ejendom, hvor aktiviteterne drives fra, når bortses fra de mange kundebesøg, som [person2] foretager i regi af [virksomhed1] ApS.
3.1 Nærmere vedrørende ejendommen
Der er tale om en landbrugsejendom på ca. 50t kvm med tre registrerede bygninger på.
Bygning 1 er stuehuset, hvor familien bor privat (markeret med blåt nedenfor).
Bygning 2 er en gammel renoveret landbrugsbygning, hvor selskabet lejer sig ind i et indrettet kontor på ca. 40 kvm (markeret med rødt nedenfor).
Bygning 3 er en nyere tilbygning til landbrugsbygningen, der er registreret som garage.
BBR-meddelelse for ejendommen vedlægges som Bilag 2
*billede/luftfoto ejendom på s. 3 i klagen
[person2] har stedse været opmærksom på, at han ikke vederlagsfrit kan stille et lejemål til rådighed for sit selskab, idet han er forpligtet til at handle med sit selskab på markedsvilkår efter reglerne i ligningslovens § 2. Derfor har selskabet betalt kr. 12.000 om året for kontorleje. Dog blev lejeudgiften i 2018 forhøjet ekstraordinært med kr. 12.000 som følge af renoveringsarbejde, der delvist blev foretaget for at tilgodese selskabets behov i kontorlokalet.
Selskabets kontokort for regnskabsåret 2017 (perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017) vedlægges som Bilag 3.
Selskabets kontokort for regnskabsåret 2018 (perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018) vedlægges som Bilag 4.
Som det ses af Bilag 3, s. 11, og Bilag 4, s. 11, er der i [person2]s indkomstår 2017 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person2]:
30. juni 2017 – Andel i husleje, el og varme m.v. kr. 12.000
Beløbet svarer til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. Bilag 1, s. 2.
Selskabets kontokort for regnskabsåret 2019 (perioden fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2019) vedlægges som Bilag 5.
Som det ses af Bilag 4, s. 11, og Bilag 5, s. 10, er der i [person2]s indkomstår 2018 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person2]:
30. juni 2018 – Andel i husleje, el og varme m.v. kr. 12.000
31. december 2018 – Husleje, andel i el og varme m.v. 2.h.å. 2018 kr. 12.000
I alt kr. 24.000
Beløbet svarer til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2018, jf. Bilag 1, s. 3.
Oversigt over konto 3410 ”Husleje” for regnskabsårene 2018-2020 vedlægges som Bilag 6.
Som det ses af Bilag 5, s. 10, og Bilag 6 er der i [person2]s indkomstår 2019 betalt følgende huslejeudgifter fra selskabet til [person2]:
30. juni 2019 – Husleje, andel i el og varme m.v.2018/2019 kr. 12.000
Beløbet svarer ikke til forhøjelsen, som Skattestyrelsen har foretaget af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2019, jf. Bilag 1, s. 3.
Lejen er fastsat, så den omtrentligt harmonerer med [person2]s udgifter til elektricitet og varme til lejemålet. [person2] har således ikke haft et overskud ved udlejen i de pågældende år.
Når lejeindtægten for 2018 var højere end de omkringliggende år, er det et udslag af, at selskabet betalte en midlertidigt forhøjet leje som følge af renovering af det lejede kontor.
3.2 Nærmere vedrørende transport
I 2015 og 2016 havde [person3] en Volvo XC90, jf. Bilag 7. [person2] havde kun et begrænset privat kørselsbehov, idet han arbejdede meget. Hans private kørselsbehov blev dækket af delvis kørsel i [person3]s bil; delvist kørsel i en række forskellige biler, han ejede kort tid i forbindelse med [virksomhed5] handel; og delvist hans Audi A4. Der er tale om følgende biler:
10/4 2015 – 22/4 2015: Peugeot 206, [reg.nr.15]
12/6 2015 – 26/6 2015: Ford C-Max, [reg.nr.16]
30/6 2015 – 31/7 2015: Ford Ka, [reg.nr.17]
31/7 2015 – 14/8 2015: VW Polo, [reg.nr.18]
14/9 2015 – 21/1 2016: VW Polo, [reg.nr.18]
6/11 2015 – 27/11 2015: Peugeot 407, [reg.nr.19]
28/1 2016 – 19/3 2018: Audi A4, [reg.nr.10]
I 2017 havde [person3] sin Volvo XC90 indtil den 3. april 2017, hvorefter hun kørte i en leaset Land Rover, jf. Bilag 7.
[person2] kørte privat i sin Audi A4 hele 2017, og [person2] havde endvidere privat rådighed over [virksomhed1] ApS’ Volvo XC70, som han blev beskattet af rådigheden over. I 2018 havde [person3] sin leasede Land Rover, jf. Bilag 7.
[person2] kørte privat i sin Audi A4 indtil den 19. marts 2018 og købte den 3. november 2018 en Toyota Aygo. [person2] havde endvidere privat rådighed over [virksomhed1] ApS’ VW Tuareg, som han blev beskattet af rådigheden over.
I 2019 havde [person3] fortsat sin leasede Land Rover, jf. Bilag 7.
[person2] kørte privat i sin Toyota Aygo indtil den 24. februar 2019 og købte den 26. september 2019 en Jaguar I-Pace. Derudover havde han privat rådighed over [virksomhed1] APS’ VW Tuareg indtil og med marts 2019, som han blev beskattet af rådigheden over. Fra marts 2019 til september 2019 kørte [person2] privat i sin hustrus Land Rover.
Ved en fejl er beskatningen af ovenstående biler fra [virksomhed1] ApS indberettet af [virksomhed5] og ikke [virksomhed1] ApS, hvilket imidlertid ikke har betydning for [person2]s beskatning.
Endelig har [virksomhed1] ApS købt en BMW motorcykel, [reg.nr.20], i maj 2015, jf. Bilag 8. Motorcyklen er udelukkende indkøbt for at dække transportbehov til nogle kunder, særligt for at nedbringe transporttiden, idet motorcykelkørsel og parkering er betragteligt hurtigere i [by3] og omegn end færdsel i personbil. Derudover er de løbende udgifter og afskrivninger billigere for selskabet, når [person2] anvender motorcyklen i stedet for bilen.
Motorcyklen erstattede selskabets tidligere motorcykel, en BMW K 1200, som også alene blev anvendt erhvervsmæssigt.
[person2] har haft motorcykelkørekort, siden han blev myndig, men har privat kun ejet en Honda CB 750, der er en helt anden type motorcykel end dem, selskabet har ejet, og som har været brugt til erhvervsmæssig transport.
[person2]s hustru bryder sig ikke om motorcykelkørsel generelt, hvorfor [person2] ikke benytter motorcyklen i fritiden, men alene anvender den i forretningshenseende, når det reelt giver et sparet tidsforbrug.
Motorcyklen har kørt 57.966 km, jf. Bilag 9, og har ikke været anvendt siden oktober 2020. For at belyse, hvilken erhvervsmæssig anvendelse der har været tale om, har [person2] udarbejdet et kilometerregnskab, der vedlægges som Bilag 10. Kørebogen er ført løbende hver måned i forbindelse med, at der er sket fakturering til kunder i [virksomhed1] ApS.
[person2] har aldrig anvendt motorcyklen til private ærinder.
3.3 Nærmere vedrørende selskabets investering i heste
Selskabet startede med at investere i heste i 2014, hvor man erhvervede en pony for kr. 25.000. Hesten ”døde” desværre investeringsmæssigt i 2018, idet den var værdiløs på grund af sygdom. For at undgå en dyrlægeregning på ca. kr. 7.000 for aflivning, forærede selskabet hesten væk til tredjemand, der kunne bruge den som ”klappedyr”. Hesten udgik af anlægskontoen for hestebesætning ultimo regnskabsåret 2019, der løber fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019, jf. Bilag 11.
Selskabet investerede herefter i hesten ” [x1]”. Hesten blev købt for kr. 67.275 den 22. februar 2019, jf. Bilag 11 og Bilag 12.
[x1] var en avlshoppe, der var drægtig, da [virksomhed1] ApS’ overtog hende. Investeringscasen bestod i, at selskabet enten kunne avle på avlshoppen og sælge føllene med gevinst. Alternativt kunne selskabet udleje [x1] som avls- eller rugehoppe for en fast pris, hvorefter lejer afholdte omkostninger ved avl m.v., men til gengæld havde retten til at sælge føllet. Markedslejen for udlejning af hoppen i en drægtighedsperiode var ca. kr. 10.000-15.000 med tillæg af moms.
Selskabet lejede således hoppen ud til [person2], hvilket selskabet fakturerede [person2] for, jf. f.eks. Bilag 13 og Bilag 14. [person2] afholdt herefter alle udgifter til opstaldning, mad osv., helt som praksis er ved hesteavl.
Investeringen har for selskabet været en lille overskudsforretning, idet [x1] blev lejet ud tre gange til henholdsvis kr. 15.000, kr. 15.000 og kr. 12.000, og herefter solgt for kr. 28.000, jf. Bilag 14.
For [person2] har investeringen ikke været en overskudsforretning, idet alene ét ud af de tre føl, som [person2] har betal for avl af m.v., har kunnet sælges for €11.500.
Salget er alene sket ud fra en betragtning om risikominimering, idet selskabet ikke har ønsket at risikere yderligere uhensigtsmæssig beskatning ved eje af avlshopper.
Selskabet har – på grund af Skattestyrelsens misforståelse af proceduren for hesteavl – været nødt til at indstille hesteinvesteringer, hvor selskabet køber avls eller rugehopper og tjener penge på udleje og videresalg. Dette har imidlertid ikke hindret selskabet i fortsat at investere i heste.
Selskabet har senest i sommeren 2020 investeret i (lejet) en polsk rugehoppe for kr. 150.000, jf. Bilag 15. Selskabet har således investeret i form af leje af en drægtig rugehoppe for kr. 150.000, hvorefter selskabet har retten til det [...]-føl, som er født, men endnu ikke solgt. Føllet skal efter planen bortauktioneres i september 2021, og der er sat en minimumspris på €20.000. Prisen forventes at ligge mellem €20.000 og €30.000.
Fælles for selskabets investeringer i heste i den i sagen omhandlede periode er, at der ikke er tale om rideheste men alene avlsdyr. Det giver således ikke mening at tale om privat rådighed over aktiverne.
3.4 Nærmere om selskabets leasede traktor
Som led i selskabets investering i avlsheste har selskabet leaset en traktor fra den 1. januar 2018, jf. Bilag 16.
Traktoren var nødvendig for, at selskabet kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.
Førstegangsydelsen på kr. 45.600 med tillæg af moms, dvs. kr. 57.000, blev betalt den 29. december 2017, jf. Bilag 4, s. 10. Beløbet inklusive moms svarer til den forhøjelse, som Skattestyrelsen har foretaget af [person2]s skatteansættelse.
Herefter har selskabet afholdt månedlige leasingydelser på traktoren.
[person2] har personligt afholdt alle andre omkostninger ved driften af selskabets leasede traktor.
Såfremt [person2] har skullet anvende traktoren privat, og således til andet end håndtering af selskabets investeringsheste, har selskabet faktureret kr. 250 med tillæg af moms pr. time herfor.
4 Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af rådigheden over den af [virksomhed1] ApS’ ejede BMW K 1600 GT.
Subsidiært gøres det gældende, at værdien af rådigheden over den af [virksomhed1] ApS’ ejede BMW K 1600 GT er væsentligt lavere end kr. 80.000 p.a.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med lejeindtægter fra [virksomhed1] ApS.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ engangsbetaling vedrørende leje af den i sagen omhandlede traktor.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ løbende afholdte leasingydelser vedrørende den i sagen omhandlede traktor.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det femte gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ anskaffelse af avlshoppen [x1].
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det sjette gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af værdi af [virksomhed1] ApS’ opstaldning af avlshoppen [x1].
4.1 Nærmere vedrørende beskatning af rådighed over motorcykel
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af rådigheden over den af [virksomhed1] ApS’ ejede BMW K 1600 GT.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2015 – værdi af motorcykel kr. 80.000
2016 – værdi af motorcykel kr. 80.000
2017 – værdi af motorcykel kr. 80.000
2018 – værdi af motorcykel kr. 80.000
2019 – værdi af motorcykel kr. 80.000
Værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder beskattes efter statsskattelovens § 4, litra b, og inden for ansættelsesforhold efter ligningslovens § 16, stk. 1.
Såfremt en ansat hovedanpartshaver råder over selskabets motorcykel, skal værdien heraf ansættes til markedsprisen efter ligningslovens § 16, stk. 3.
Ved værdiansættelsen kan ikke anvendes de skematiske regler for værdi af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. SKM2003.126.ØLR. Ansættelse af værdien af fri motorcykel må derimod bero på et skøn, jf. f.eks. SKM2003.181.LR.
Følgelig kan praksis i forhold til rådighed over biler efter ligningslovens § 16, stk. 4, ikke fuldstændigt overføres på andre aktiver efter ligningslovens § 16, stk. 3.
Dette ses blandt andet af, at hovedanpartshaveren i praksis efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal afkræfte, at bilen har været til privat rådighed for ham. Det er således ligegyldigt, om hovedanpartshaveren kan godtgøre, at han ikke har anvendt bilen, idet det er den blotte rådighed, der beskattes, jf. også ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4. Derimod beskattes den blotte rådighed over selskabets motorcykel ikke, såfremt hovedanpartshaveren faktisk ikke har anvendt motorcyklen, eller at der alene har været bagatelagtig privat anvendelse, jf. SKM2003.126.ØLR, hvor landsretten anførte følgende:
”Det lægges til grund, at sagsøgeren som indehaver af 51 % af aktiekapitalen i [virksomhed8] A/S, der drev virksomhed på sagsøgerens privatadresse, har haft rådighed over selskabets motorcykel. Efter sagsøgerens forklaring kan det lægges til grund, at det i sagen fremlagte kørselsregnskab er udfærdiget af ham 1 1/2 år efter, at kørslerne har fundet sted og på baggrund af bl.a. dagbogsnotater og benzinkvitteringer. Landsretten finder på denne baggrund ikke, at kørselregnskabet kan tillægges bevismæssig værdi. Vidnerne [person7] og [person8] har endvidere kun delvist kunnet understøtte sagsøgerens forklaring om benyttelsen af motorcyklen. Herefter finder landsretten ikke, at sagsøgeren har sandsynliggjort, at han ikke har anvendt motorcyklen til privat brug, eller at omfanget af en sådan kørsel alene har haft en helt bagatelagtig karakter”
Der kan også henvises til SKM2017.179.ØLR og SKM2019.159.ØLR, hvor landsretten i sidstnævnte dom anførte følgende:
”Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder de foreliggende fotos og de afgivne forklaringer om brugen sammenholdt med oplysningerne om sønnen IJ's involvering i købet af motorcyklen, finder landsretten det godtgjort, at motorcyklen har været anvendt privat og også i 2006 blev købt med henblik herpå. G1's erhvervelse af en motorcykel var også i sig selv en usædvanlig disposition.
Landsretten finder, at det herefter påhviler boet efter A at godtgøre, at motorcyklen i perioder ikke har været anvendt eller kunne anvendes privat, eller at omfanget af privat kørsel alene har haft en helt bagatelagtig karakter, idet der i modsat fald har været grundlag for at beskatte A af beskatningsværdien af den vederlagsfri benyttelse i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, såfremt betingelserne for skatteansættelsen i øvrigt har været opfyldt”
Fælles for de tre ovenstående landsretsdomme var, at hovedanpartshaveren ikke havde ført kørebog, bortset fra SKM2013.126.ØLR, hvor kørebogen imidlertid var udarbejdet 1,5 år efter, at kørslerne var fundet sted.
I nærværende sag har [person2] løbende hver måned opdateret sin kørebog på baggrund af den faktiske kørsel til kunder. Kørebogens kilometerangivelse kan afstemmes med kilometertællerens udvisende, og der har således ikke været ”plads” til privat kørsel med den pågældende motorcykel – i hvert fald ikke andet end bagatelagtig karakter, der i praksis accepteres.
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, jf. Bilag 1, s. 15, at kørebogen ikke opfylder de formelle krav til et kørselsregnskab. Hertil bemærkes, at der ikke findes formelle krav til en kørebog, idet der er tale om et aktiv omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, og ikke en bil omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Den manglende private anvendelse (ikke rådighed) skal således blot sandsynliggøres, f.eks. ved at påvise, at de kørte kilometer er sket erhvervsmæssigt.
Modsat dommen SKM2017.179.ØLR har [virksomhed1] ApS en oplagt erhvervsmæssig interesse i at erhverve den pågældende motorcykel, og det ses da også, at selskabet siden 2012 har haft motorcykel til brug for [person2]s kundebesøg.
Den erhvervsmæssige interesse ses tydeligt af, at [virksomhed1] ApS fakturerer kunder for [person2]s konsulenttimer, hvorfor transporttid er direkte spildtid, der ved anvendelse af motorcykel frem for bil kan konverteres til tid, der kan afregnes overfor selskabets kunder.
Skattestyrelsen synes i afgørelsen, jf. Bilag 1, s. 15, at hænge sig i parkeringssituationen hos [virksomhed1] ApS’ kunder. Herved ses, at sagsbehandleren formentlig ikke selv kører motorcykel, idet parkeringstiden ikke er den, der beskæres mest ved anvendelse af motorcykel. Det er derimod transporttiden, der beskæres mest, når der anvendes motorcykel frem for bil på trafikerede strækninger.
Sammenfattende gøres det således gældende, at der efter praksis ikke er grundlag for at beskatte [person2] af rådigheden over den i sagen omhandlede motorcykel.
Det gøres i den forbindelse gældende, at [virksomhed1] ApS har haft en selvstændig erhvervsmæssig interesse i den indkøbte motorcykel.
Det gøres endvidere gældende, at [person2] ved fremlæggelse af kørebogen, jf. Bilag 10, har sandsynliggjort, at der ikke har fundet privat kørsel sted, hvilket efter praksis er tilstrækkeligt for, at der ikke sker rådighedsbeskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Selv såfremt der er grundlag for at beskatte [person2] af rådigheden over [virksomhed1] ApS’ motorcykel, gøres det gældende, at værdien af rådigheden over den af [virksomhed1] ApS’ ejede BMW K 1600 GT er væsentligt lavere end kr. 80.000 p.a., svarende til kr. 10.000 pr. md., i månederne april til november, som Skattestyrelsen har beskattet [person2] af.
Det følger af fast praksis, at ansættelse af værdien af fri motorcykel derimod må bero på et skøn, jf. f.eks. SKM2003.181.LR. Der synes i praksis at have udviklet sig en tommelfingerregel, hvorefter den månedlige værdi skønnes til 3 % af motorcyklens værdi, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 27. maj 2021, j.nr. 16-0467775, hvor Landsskatteretten anfører følgende:
”Der kan næppe fastsættes en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål af motorcykler, hvorefter ansættelsen af værdien af fri motorcykel må foretages skønsmæssigt, f.eks. svarende til 3 % pr. måned af motorcyklens værdi, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2003.126.ØLR og Ligningsrådets afgørelse offentliggjort som SKM2003.181.LR.”
Skattestyrelsen har på baggrund af en nypris på motorcyklen på kr. 338.359 beregnet en månedlig lejeværdi på kr. 10.000, svarende til 2,955 %. Ved beregning af nyprisen på motorcyklen har Skattestyrelsen imidlertid beregnet registreringsafgift af motorcyklens pris tillagt moms, og herefter beregnet moms af motorcyklens pris inklusive registreringsafgift.
Som det ses af fakturaen, jf. Bilag 8, har selskabet betalt kr. 294.437 for motorcyklen, når der tages højde for, at sælger har taget selskabets tidligere motorcykel i bytte. Samme procentanvendelse ved værdiansættelse af [person2]s rådighed vil således føre til en månedlig rådighedsbeskatning på kr. 294.437 x 2,955 % = kr. 8.700. Beskatningen af [person2] i månederne april til november udgør herefter kr. 69.600.
Derudover fastholder Skattestyrelsen en beskatning på baggrund af nyprisen på trods af, at motorcyklen bliver ældre. Det må alt andet lige formodes, at lejeværdien af en 4 år gammel motorcykel er lavere end af en ny motorcykel. Beskatningsbeløbet bør således løbende falde efterhånden, som motorcyklen bliver ældre, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 27. maj 2021, j.nr. 16-0467775.
Det gøres således sammenfattende gældende, at selv såfremt der måtte være grundlag for at beskatte [person2] af rådigheden over den i sagen omhandlede motorcykel, skal beskatningsbeløbet nedsættes, idet Skattestyrelsen har værdiansat rådigheden for højt.
4.2 Nærmere vedrørende beskatning af lejeindtægter
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med lejeindtægter fra [virksomhed1] ApS.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2017 - Husleje kr. 12.000
2018 – Husleje kr. 24.000
2019 – Husleje kr. 24.000
Skattepligtige, hvorover fysiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med den, der udøver bestemmende indflydelse, i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
[person2] har ubestridt bestemmende indflydelse på [virksomhed1] ApS, idet han ejer hele selskabskapitalen i selskabet. [person2] er således forpligtet til at opkræve en leje på markedsvilkår, når selskabet lejer et kontor i [person2]s ejendom som beskrevet ovenfor, afsnit 3.1.
Lejen på kr. 12.000 pr. år er fastsat af [person2] og [virksomhed1] ApS, så det svarer til [person2]s udgifter ved lejemålet. Beregningen er foretaget på baggrund af den forholdsmæssige udgift til el og varme, der kan henføres til det lejede kontor. [person2] har således intet overskud ved udlejen, hvilket han formentlig heller ikke kunne have, såfremt han havde udlejet kontoret til en uafhængig part.
Den midlertidigt forhøjede leje på kr. 24.000 i indkomståret 2018 er fastsat på baggrund af den forholdsmæssige udgift til el og varme, der kan henføres til det lejede kontor, tillagt en skønsmæssigt opgjort udgift, som [person2] havde afholdt til renovering af det lejede lokale.
Idet Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse, jf. Bilag 1, ikke ses at have foretaget nogen korrektioner af lejeniveauet efter ligningslovens § 2, synes der at være enighed om, at den opkrævede leje svarer til markedslejen.
Til den skattepligtige indkomst henregnes f.eks. lejeindtægter, jf. statsskattelovens § 4, litra b.
Dansk indkomstskatteret bygger imidlertid på et nettoindkomstprincip, hvorefter skatteyder har ret til at fradrage de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde denne skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
[person2] har stedse sørget for, at selskabet ikke har betalt mere i leje for kontorlokalet, end hvad han har haft af udgifter. [person2] har således ikke haft et overskud ved udlejen, der skulle selvangives.
Denne tilbageholdenhed med lejeopkrævning bunder i, at [person2] har været bekymret for, at en eventuel merbetaling fra selskabets side ville blive betragtet som en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Idet Skattestyrelsen synes at have tiltrådt, at den opkrævede leje er i overensstemmelse med ligningslovens § 2, er der imidlertid ikke grundlag for at beskatte [person2] af en yderligere fikseret leje.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med de modtagne lejebetalinger fra selskabet, idet [person2] har afholdt mindst tilsvarende fradragsberettigede udgifter til lejemålet.
Særligt vedrørende indkomstforhøjelsen for indkomståret 2019 gøres det i anden række gældende, at der maksimalt er grundlag for at beskatte [person2] af kr. 12.000 svarende til den leje, som selskabet rent faktisk har betalt.
I Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 1, s. 10, er anført under pkt. 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse, at der mangler kontospecifikation for andet halvår 2019, og at det derfor blot antages, at der er betalt yderligere kr. 12.000 den 31. december 2019. Som det ses af Bilag 6, er dette ikke korrekt. For god ordens skyld bemærkes, at undertegnede har modtaget Bilag 6 fra Skattestyrelsen i forbindelse med en aktindsigtsanmodning vedrørende [virksomhed1] ApS. Det er således ikke korrekt, at kontospecifikationen mangler, idet Skattestyrelsen bevisligt var i besiddelse heraf, forinden der blev truffet afgørelse.
Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel i statsskattelovens § 4, litra b, til at beskatte denne yderligere fikserede indkomst på kr. 12.000. En sådan beskatning ville skulle ske efter ligningslovens § 2, i hvilken forbindelse Skattestyrelsen ville være forpligtet til at forhøje selskabets fradrag korresponderende samt vejlede om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Idet den yderligere fikserede indkomst på kr. 12.000 alene ses at basere sig på en antagelse fra Skattestyrelsen, der er dokumenteret ukorrekt, nemlig at selskabet skulle have betalt kr. 24.000 og ikke kr. 12.000 i leje i indkomståret 2019, må forhøjelsen under alle omstændigheder nedsættes med disse yderligere kr. 12.000.
4.3 Nærmere vedrørende beskatning af selskabets leasing af traktor
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ engangsbetaling vedrørende leje af den i sagen omhandlede traktor.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2017 – Traktor kr. 57.000
Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.
Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 a, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A m.v. udgør aktieindkomst.
Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldte.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1 og stk. 2, at aktionæren skal beskattes af alt, hvad der overføres til ham i kraft af hans status som aktionær.
Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling eller afholdelse af udgift m.v. sker i aktionærens interesse, jf. Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.B.3.5.2.1 og SKM2011.518.BR.
Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler skattemyndighederne.
Af Den Juridiske Vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.2.1. med overskriften ”Udgifter der er selskabet uvedkommende” fremgår følgende:
”Regel
Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.
Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.”
Samme sted fremgår følgende om betingelserne for at statuere maskeret udbytte:
”Betingelser for at statuere maskeret udbytte
For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:
Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
Er udgiften en driftsomkostning?
Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.
Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.
(...)
Er udgiften en driftsomkostning?
Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse.
Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.
Se SL § 6, stk. 1, litra a.
Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.
F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.”
Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.
Hertil kommer, at den skattepligtige disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og professor, dr.jur. Jan Pedersens kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige meddelelser 2009.173.
Af Jan Pedersens artikel fremgår bl.a. følgende:
”Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående.”
Hvad der skal forstås ved, at en skatteretlig disposition skal have ”passeret aktionærens økonomi”, er nærmere belyst ved Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2001.248.LSR.
Sagen omhandlede, hvorvidt klager skulle beskattes af maskeret udbytte i et tilfælde, hvor klager ejede hele aktiekapitalen i B A/S og D A/S og overførte omsætningen fra B A/S til D A/S, der var et underskudsselskab, for herved at sløre indtjeningerne og for samtidig at muliggøre en udnyttelse af D A/S’ skattepligtige underskud til udligning i B A/S’ skattepligtige indkomst. De overførte beløb var tilskudsbeskattede i D A/S og ikke fradraget hos B A/S. SKAT anså overførslen fra B A/S til underskudsselskabet D A/S som maskeret udlodning til klageren.
Landsskatteretten anførte følgende:
”På tidspunktet for overførslen af 1.870.000 kr. fra B A/S til D A/S var klageren ejer af hele aktiekapitalen i begge selskaber.
Det overførte beløbe er medgået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for såvel B A/S som D A/S. Herefter finder Landsskatteretten ikke, at klageren har realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, der kan anses som en maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.” (vores understregning)
Det ses således af Landsskatterettens kendelse, at selv i det tilfælde, at et selskab forærer sin beskattede omsætning væk alene begrundet i hovedaktionærens ønske om at udnytte et underskud i et andet – af ham ejet – selskab, er der ikke grundlag for beskatning, idet der ikke er realiseret en økonomisk fordel. I kravet om, at udlodningen skal have passeret hovedaktionærens økonomi, ligger således implicit et krav om, at hovedaktionæren – eller andre – har realiseret en økonomisk fordel uden, at denne økonomiske fordel er blevet beskattet i fornødent omfang.
Spørgsmålet om maskeret udlodning har tillige været genstand for en righoldig retspraksis.
Retten i [by7] tog i sagen offentliggjort i SKM2011.518.BR stilling til spørgsmålet om maskeret udlodning.
Sagen vedrørte en erhvervsdrivende, der via et selskab drev et landbrug i Polen.
Skatteyderen havde fratrukket en række udgifter i selskabet i forbindelse med driften af landbruget. SKAT tilsidesatte selskabets regnskab, idet SKAT ikke fandt, at de afholdte udgifter kunne anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Det var således skattemyndighedernes opfattelse, at landbruget ikke var drevet forsvarligt eller med overskud for øje.
Herudover forhøjede skattemyndighederne skatteyder personligt med maskeret udlodning af et tilsvarende beløb.
Skatteyder gjorde bl.a. gældende, at landbrugsvirksomheden skulle anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, ligesom skatteyder gjorde gældende, at der under alle omstændigheder ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning, idet udgifterne under alle omstændigheder ikke blev afholdt i skatteyders personlige interesse.
Skatteministeriet gjorde heroverfor bl.a. gældende, at udgifterne skulle anses for at være afholdt i skatteyders interesse, bl.a. under henvisning til skatteyders personlige tilknytning til Østeuropa.
Byretten nåede frem til, at de afholdte udgifter ikke var af erhvervsmæssig karakter for selskabet, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.
Efter en konkret vurdering fandt retten imidlertid, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af maskeret udlodning. Følgende fremgår af rettens begrundelse:
”Retten lægger i den forbindelse til grund, at A ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Østeuropa end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for A, og retten finder heller ikke, at det forhold, at A og BA i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af As personlige forhold til BA på daværende tidspunkt i februar 1999.
Retten tillægger det heller ikke betydning, at BA efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250.000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod BA i den anledning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner A var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at østeuropæisk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om BA som følge af selskabets misligholdelse af aftalen havde et erstatningskrav, som kunne være modregnet i selskabets krav.”
Det fremgår således, at retten foretog en konkret vurdering af sagens omstændigheder og på baggrund heraf nåede frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning. Dommen illustrerer ligeledes, at det forhold, at et selskab ikke kan opnå fradrag for en udgift, ikke er ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for anpartshaveren.
På tidspunktet for leasingaftalens indgåelse ultimo 2017, jf. Bilag 16, havde selskabet en investeringshest, jf. Bilag 4, s. 14. Investeringshesten stod gratis opstaldet hos [person2], men selskabet var nødt til at erhverve eller lease en traktor, der kunne håndtere de 400 kg wrapballer samt bortkørsel af hestemøg.
Ved leasingaftalens indgåelse og selskabets betaling af kr. 57.000 i engangsydelse var der således tale om en driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
At selskabets investering ”dør”, idet hesten enten måtte aflives eller gives væk i 2018, ændrer ikke herpå.
[person2] havde ikke nogen gevinst ved selskabets erhvervelse af en traktor.
Såfremt [person2] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af en maskeret udlodning på kr. 57.000 ved selskabets betaling af engangsydelsen for leasing af den i sagen omhandlede traktor. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke ved selskabets leasing af traktoren er tilgået [person2] nogen økonomisk fordel som hovedanpartshaver.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det fjerde gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ løbende afholdte leasingydelser vedrørende den i sagen omhandlede traktor.
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2018 – Leasingydelse kr. 49.183
2019 – Leasingydelse kr. 42.555
Som anført ovenfor skal der, for at beskatte en hovedanpartshaver af maskeret udlodning i forbindelse med selskabets afholdelse af udgifter, foretages en konkretvurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition, samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.
Som det ses af den indgåede leasingkontrakt, jf. Bilag 16, havde selskabet leaset traktoren indtil og med 31. december 2022. Selskabet var således forpligtet til at betale de aftalte leasingydelser frem til udgangen af 2022.
At selskabets baggrund for at lease traktoren ”forsvandt” i 2018, idet selskabet skaffede sig af med den hest, man havde investeret i, ændrer således ikke på, at der er tale om driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, når selskabet opfylder sin del af leasingkontrakten.
Selskabet investerede da også i en ny hest i form af en avlshoppe i 2019, jf. Bilag 12.
[person2] havde ikke nogen gevinst ved selskabets fortsatte leasing af en traktor. Såfremt [person2] undtagelsesvist skulle bruge traktoren til noget privat, lejede han den for kr. 250 pr. time.
Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af en maskeret udlodning ved selskabets fortsatte betaling af leasingydelser på den i sagen omhandlede traktor. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke ved selskabets leasing af traktoren er tilgået [person2] nogen økonomisk fordel som hovedanpartshaver.
4.4 Nærmere vedrørende beskatning af selskabets anskaffelse af avlshoppe
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det femte gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af [virksomhed1] ApS’ anskaffelse af avlshoppen [x1].
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2019 – Køb af hest kr. 50.000
Et selskabs afholdelse af udgifter kan helt overordnet deles op i driftsomkostninger, anlægsudgifter og udgifter, der i forhold til selskabet må anses for driftsfremmede, herunder ikke-forretningsmæssigt begrundede omkostninger.
Ovenstående sondring er afgørende, idet et selskab alene har driftsomkostningsfradrag for driftsomkostninger, men ikke kan fradrage anlægsudgifter eller driftsfremmede udgifter. Anlægsudgifter vil ofte kunne afskrives ordinært efter afskrivningsloven, og er uagtet afskrivningsadgangen i udgangspunktet altid forretningsmæssigt begrundede.
Der kan efter praksis aldrig blive tale om at beskatte et selskabs investering hos hovedaktionæren henset til, at der ved investeringer ikke anses at være fragået selskabet midler, jf. f.eks. SKM2014.363.BR sammenholdt med den forudgående landsskatteretskendelse af 17. april 2012, j.nr. 11-03438, hvor Landsskatteretten anførte følgende:
”Det anses på baggrund af samtlige sagens oplysninger for godtgjort, at købet af [bog] ved [virksomhed2] A/S den 1. marts2006 for 1.500.000 kr. inkl. omkostninger på 300.000 kr. er gennemført på vegne af det af klageren ejede holdingselskab, [virksomhed1] A/S.
Der er derfor ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om, at klageren ved selskabets betaling af bogen har modtaget en maskeret udlodning fra selskabet.”
Der kan således ved et selskabs investeringer højst blive tale om en rådighedsbeskatning af hovedaktionæren, og kun såfremt aktivet anses for stillet til rådighed for hovedaktionæren.
Der henvises endvidere til SKM2012.621.ØLR, hvor et selskab købte en dressurhest for ca. kr. 1,8 mio. SKAT beskattede hovedanpartshaveren af beløbet som maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren af købesummen som maskeret udlodning.
I nærværende sag har [virksomhed1] ApS investeret i en avlshoppe og modtaget løbende afkast på investeringen i form af helt sædvanlig markedsmæssig udlejning i forbindelse med avlshoppens drægtighed. Samlet set har der været tale om en overskudsforretning for selskabet, og der er ikke ved investeringen fragået selskabet nogen midler eller tilgået [person2] nogen økonomisk fordel.
Tværtimod.
Der er således ikke hjemmel til at beskatte [person2] af, at selskabet har investeret i en avlshoppe, jf. SKM2012.621.ØLR og Landsskatterettens afgørelse af 2. december 2014, j.nr. 13-3168922.
Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 1, s. 2, synes netop at beskatte [person2] af selskabets investering. Beløbet er imidlertid skønsmæssigt opgjort, og i begrundelsen, jf. Bilag 1, s. 5-6, synes Skattestyrelsen (måske) imidlertid i stedet at beskatte [person2] ud fra en rådighedsbetragtning.
Det gøres heroverfor gældende, at rådigheden over en avlshoppe ikke er et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning, hvorfor der ikke er grundlag for at rådighedsbeskatte [person2] heraf, jf. SKM2014.363.BR.
Skattestyrelsen henviser til SKM2012.621.ØLR som hjemmel til rådighedsbeskatning, men de faktiske forhold i landsretsdommen er afgørende forskellige fra nærværende sag.
I SKM2012.621.ØLR var der tale om en ridehest og om, at hovedanpartshaverens datter var interesseret i ridesport og da også havde anvendt selskabets hest ved stævner. En ridehest er helt oplagt et gode, der har en økonomisk værdi, idet anvendelsen heraf sparer hovedanpartshaveren for en udgift til en anden hest at ride på.
En avlshoppe er imidlertid et helt andet investeringsobjekt, idet man ikke rider på en avlshoppe. Hoppen har således ingen anden anvendelse end at være drægtig med henblik på, at føllene kan sælges.
Det bemærkes i den henseende, at [person2] netop har betalt markedsprisen for netop denne anvendelse af avlshoppen.
Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte [person2] af selskabets blotte erhvervelse af [x1]. Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at rådighedsbeskatte [person2] af [x1], idet [person2] de facto har betalt for den rådighed han har haft, og at en avlshoppe ikke i øvrigt er et gode, der har en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning.
4.5 Nærmere vedrørende beskatning af selskabets opstaldning af avlshoppe
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det sjette gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af værdi af [virksomhed1] ApS’ opstaldning af avlshoppen [x1].
Anbringendet knytter sig til følgende dele af den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse:
2019 – opstaldning af hest kr. 41.666
Som anført ovenfor, afsnit 3.3, er det almindelig procedure ved investering i avls eller rugehopper, at hesten udlejes til tredjemand for et beløb, hvorefter tredjemand afholder udgift til at gøre hesten drægtig, opstaldning, dyrlæge, foder osv.
Når hoppen har folet, afleveres hoppen tilbage til ejeren efter en kort tid, hvor føllet er afhængigt af sin mor.
I nærværende sag har [person2] betalt for alt vedrørende avlshoppen [x1], helt som den sædvanlige procedure er for avlshopper.
Det ses ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvordan man kommer frem til, at [person2] skal beskattes af en skønsmæssigt opgjort opstaldningsudgift, som han selv har afholdt. I afgørelsen, jf. Bilag 1, s. 6, omtaler Skattestyrelsen det som en ”manglende lejeindtægt for selskabet”. Dette giver ej heller mening, og da slet ikke som baggrund for beskatning af [person2].
...”
Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger efter kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:
”Det anføres indledningsvist i referatet, at jeg bemærkede, at Skattestyrelsen i relation til husleje havde foretaget forkert periodisering fordi man øjensynligt har overset, at selskabet har forskudt regnskabsår og dermed indkomstår.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen også for så vidt angår selskabets fradrag for leasing af traktor og momsfradrag herfor, har foretaget forkert periodisering.
I relation til det anførte i referatet, s. 1, sidste afsnit, kan det supplerende oplyses, at [person2] og [virksomhed1] ApS ved værdiansættelse af hoppen vurderede markedsværdien til mellem 24.000-28.000. Valget faldt på kr. 28.000, idet [person2] ville sikre, at selskabet ikke tabte på investeringen.
Betalingstidspunktet den 30. juni 2022 er korrekt. Der er således ikke tale om en fejl, når der gives en betalingsfrist på et år fra handelstidspunktet. Det er meget almindeligt forekommende ved hestehandel, at købesummen for hesten forfalder i én eller flere rater ude i fremtiden, hvor den købte hest forventeligt har givet et afkast. Enten fordi der er tale om en ruge- eller avlshoppe, som tilfældet var i nærværende sag, som skal give et føl før betaling, eller fordi der er tale om handel med et føl, som først betales når det er tilreddet og solgt, typisk op til 4-6 år ude i fremtiden.
Det er således ikke et ualmindeligt handelsvilkår, at [person2] er indrømmet en betalingsfrist på et år for hoppen. For god ordens skyld bemærkes, at handelsprisen kunne indeholdes i [person2]s tilgodehavende i selskabet på handelstidspunktet.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 2. afsnit, kan det oplyses, at tabet regnskabsteknisk er bogført i selskabets resultat, og dermed ”lander” på egenkapitalen. Tabet er imidlertid tilbageført i selvangivelsen, sådan at der ikke er foretaget et skattemæssigt fradrag for tabet, idet tabet anses for at være omfattet af statsskattelovens § 5.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 3. afsnit, kan det oplyses, at [x1]s første føl, [x2], brækkede halsen i folden efter ca. seks måneder, og blev aflivet, jf. Bilag 17.
[x1]s andet føl blev som tidligere oplyst solgt for €11.500
[x1]s tredje føl, [x3], blev født med to huller i venstre hjerteklap, jf. Bilag 18, og er derfor usælgelig. Føllet går indtil videre i folden, idet [person2] afventer situationen. Det er udelukket at sælge hesten, idet dens gode blodlinje risikerer at medføre, at andre vil holde den i live trods komplikationer med hjertet, blot for at avle på den. Indtil komplikationerne måtte vise sig, får den en god og rolig tilværelse i folden hos [person2].
I forlængelse af ovenstående bemærkes for god ordens skyld, at [person2] betalte markedsprisen for anvendelsen af [x1] som rugehoppe.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, 5. afsnit, kan det oplyses, at hverken [person2], hans hustru eller deres børn ridder, og der har aldrig befundet sig rideheste, skovtursheste etc. på ejendommen. [person2]s hustru har for første gang anskaffet sig en avlshoppe i 2018, og det er den eneste anden hest, der har været på ejendommen i den i sagen omhandlede periode.
Når der blev anlagt en ridebane var det udelukkende af hensyn til heste og føl, som selskabet havde. Ridebanen er aldrig brugt som sådan, hvilket klart illustreres ved, at den ikke er inddelt i felter med bogstaver, jf. eksemplet vedlagt som Bilag 19. Foto af ridebanen vedlægges som Bilag 20, hvoraf det tydeligt ses, at den ikke er brugt som sådan.
Når der blev anlagt en ridebane, var det fordi den skulle gøre det ud for et tørt alternativ til folden, som – særligt i vinterhalvåret – er meget pløret, jf. billederne vedlagt som Bilag 21. Når hopperne foler, er folden ikke hensigtsmæssig for føllene de første par dage, både på grund af pløret, men også fordi føllene i starten har et meget begrænset syn. Det er derfor hensigtsmæssigt med et bræddehegn.
Endelig bruges ridebanen i vinterhalvåret som et alternativ til folden, hvis en hest har fået muk, der er en almindeligt forekommende infektionstilstand nederst på benene, forårsaget af bakterier, svampe, mider eller dermatophilus congolensis.
Her er det afgørende for behandlingen, at hesten går på tør grund og ikke i den plørede fold.
I relation til det anførte i referatet, s. 2, sidste afsnit, kan det oplyses, at der er monteret kalorifere i kontorlokalet. Dette har [person2] privat betalt for. Billede heraf vedlægges som Bilag 22. Det er således ikke korrekt, som anført på BBR, at der ikke er varmeinstallation i bygningen. Kaloriferen trækker varmt vand direkte fra pillefyret i værkstedet, og varmeforbruget i kontordelen er således skønsmæssigt fastsat ud fra kvadratmeter. Inden Kaloriferen blev sat ind skete opvarmningen ved, at der blev åbnet en dør mellem kontoret og værkstedet, der til en start var tilstrækkeligt til at give varme.
Videre kan det i relation til det anførte i referatet, s. 3, første afsnit, supplerende oplyses, at kontoret bruges til hjemmearbejde, og er indrettet med hæve-/sænkebord, computer, reoler. Som anført kommer der ikke kunder, men kontoret anvendes med mellemrum til workshops etc. med ansatte eller andre eksterne hos kundevirksomhederne. Der findes desværre intet billedmateriale af lokalet fra den i sagen omhandlede periode.
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at kontoret oprindeligt blev anlagt for at sikre et roligt arbejdssted, og at der gennem tiden har været en del arbejde for selskabet fra dette kontor. Selskabet har i perioder haft projekter udenfor Danmark, hvor kontoret i [person2]s ejendom var selskabets hovedarbejdssted.”
Retsmøde
Repræsentanten nedlagde påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten nedlagde subsidiær påstand om, at markedslejen for motorcyklen skulle nedsættes. Markedsværdien kunne fastsættes til 8 måneder * 8.700 kr. = 69.600 kr. om året.
Skattestyrelsen fastholdt den tidligere udtalelse i sagen og redegjorde herfor i overensstemmelse med de tidligere indlæg. Skattestyrelsen tiltrådte, at den årlige markedsleje for motorcyklen skulle opgøres til 69.600 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Motorcykel
Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., beskattes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Værdien af en fri motorcykel skal efter ligningslovens § 16, stk. 3, ansættes til markedsværdien.
Klageren har ikke godtgjort, at motorcyklen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.
Der er herved henset til, at motorcyklen er indregistreret til privat anvendelse.
Den fremlagte kørselsoversigt angiver ikke, hvilken konkret adresse der er kørt til og heller ikke formålet med kørslen. Repræsentanten har anført, at oversigten er ført løbende, og at klageren hver måned har opdateret sin kørebog på baggrund af den faktiske kørsel til kunder. Kørselsoversigten ses ikke at være ført dagligt med nøjagtige registreringer. Oversigten er ikke underbygget af fakturaer, arbejdssedler, arbejdsaftaler med kunder, benzinkvitteringer for tankning af motorcyklen eller værkstedsbesøg/-regninger. Oversigten anses således ikke at dokumentere, at motorcyklen udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.
Værdien af rådigheden over motorcyklen skal herefter ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
Markedsværdien kan fastsættes til 8 måneder * 8.700 kr. = 69.600 kr.
Skattestyrelsens afgørelse ændres, og indkomsten nedsættes med 10.400 kr. om året i indkomstårene 2015-2019.
Husleje
Selskabet har i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 betalt husleje til klageren med henholdsvis 12.000 kr., 24.000 kr. og 12.000 kr.
Landsskatteretten finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.
Der er herved lagt vægt på, at selskabets betalinger til klageren, som er hovedanpartshaver i selskabet, er skønnede beløb, som ifølge det oplyste primært er til dækning af el og varme. De faktisk afholdte udgifter til el og varme i det lokale, som selskabet har oplyst at anvende, er ikke dokumenteret. Der er ikke fremlagt billedmateriale eller lignende til dokumentation af, at der på klagerens private ejendom i de påklagede indkomstår var indrettet et lokale med særskilt indgang og til udelukkende anvendelse for selskabet og selskabets aktiviteter.
I henhold til BBR er der tale om en uopvarmet landbrugs-/ladebygning.
Det er således ikke dokumenteret, at de af selskabet betalte beløb vedrører en husleje fastsat på markedsvilkår svarende til, hvad tredjemand ville betale, jf. ligningslovens § 2.
I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst medregnes udbytte, idet der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle anpartshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Beløbene anses herefter som maskeret udlodning til klageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Skattestyrelsen har fejlagtigt forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2019 med 24.000 kr. Selskabet har i klagerens indkomstår 2019 alene betalt 12.000 kr. til klageren. Skattestyrelsens afgørelse for selskabets indkomstår 2019 ændres, og indkomsten nedsættes med 12.000 kr.
Skattestyrelsens afgørelse for klagerens indkomstår 2017 og 2018 stadfæstes.
Hestehold
Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, der svarer til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner, jf. ligningslovens § 2.
Ifølge statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., er lejeindtægter skattepligtig indkomst. Fastlæggelsen af værdien heraf skal ske i medfør af ligningslovens § 2, det vil sige til markedslejen.
Henset til den øvrige erhvervsmæssige virksomhed i selskabet anses selskabets anskaffelse af avlshoppen for udelukkende at tilgodese klagerens personlige ønske om avl af føl med privat videresalg for øje. Der er endvidere henset til, at hesten er opstaldet på klagerens private ejendom, og at driftsudgifterne ifølge det oplyste er afholdt af klageren. Hesten har ikke været forsøgt udlejet til tredjemand, og den har ikke ved salget til klageren i 2021 været forsøgt solgt til tredjemand.
Landsskatteretten lægger således til grund, at klageren, som er hovedanpartshaver i selskabet, har haft rådighed over selskabets hest til privat avl af føl. Klageren skal derfor i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. § 2, og ifølge praksis ved Østre Landsrets dom gengivet i SKM2012.621.ØLR beskattes af den værdi, han har haft ved at få stillet hesten til rådighed af selskabet.
Da klageren personligt har afholdt udgifterne til opstaldningen og dyrlæge, finder Landsskatteretten, at lejen af hesten i det konkrete tilfælde ikke skal indeholde opstaldning og dyrlæge, hvorfor den af Skattestyrelsen skønnede leje ikke kan anvendes.
Landsskatteretten finder i det konkrete tilfælde, at lejen skønsmæssigt kan fastsættes til 18.750 kr. årligt inkl. moms og således til 6.250 kr. inkl. moms i perioden marts – juni 2019. Der er ved skønnet henset til selskabets anskaffelsessum for hesten, klagerens anvendelse af hesten som avlshoppe og det forhold, at selskabet har opkrævet en årlig leje fra den 1. juli 2019. Der er ved skønnet endvidere taget højde for, at der i lejen også indgår, hvad tredjemand må forventes at opkræve for at påtage sig risikoen ved investeringen og eventuel forrentning heraf.
Da klageren har betalt, hvad der skønnes at udgøre markedslejen for perioden 1. juli 2019 – 31. december 2019, skal der ikke fikseres en leje for denne periode. Skattestyrelsen har skønnet en leje på 41.666 kr. inkl. moms for hele perioden marts – december 2019 uden hensyn til den af klageren faktisk betalte leje. Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 6.250 kr., hvorfor klagerens indkomst nedsættes med 35.416 kr. vedrørende dette punkt.
Skattestyrelsen har endvidere beskattet klageren af en værdi, som ifølge Skattestyrelsen er tilgået klageren ved selskabets anskaffelse af hesten. Skattestyrelsen har ansat værdien til 50.000 kr. Landsskatteretten finder ikke anledning til at beskatte klageren ud over den ovenfor opgjorte rådighed over hesten, hvorfor klagerens indkomst nedsættes med 50.000 kr. vedrørende dette punkt.
Traktor
Landsskatteretten finder, at selskabets afholdelse af leasingudgifter til traktor udelukkende er sket i klagerens personlige interesse.
Der er herved henset til, at klagerens ægtefælle i 2018 har anskaffet en avlshoppe, hvortil traktoren anvendes, ligesom traktoren anvendes til brug for klagerens private føl. Klageren har ifølge det oplyste selv afholdt øvrige driftsudgifter til traktoren.
Henset til den øvrige erhvervsmæssige virksomhed i selskabet anses selskabets anskaffelse af avlshoppe i februar 2019 for udelukkende at tilgodese klagerens personlige ønske om avl af føl med privat videresalg for øje. Der er endvidere henset til, at avlshoppen er opstaldet på klagerens private ejendom, og at driftsudgifterne ifølge det oplyste er afholdt af klageren. De føl, der er avlet, er klagerens, hvorfor formålet med anskaffelsen af traktoren ses at være til brug for den avl af føl, som har været i klagerens private interesse.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at selskabet har betalt en privat udgift for klageren.
I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst medregnes udbytte, idet der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle anpartshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.