|
|
Kendelse af 30-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 23-09-2022
Journalnr. 21-0080903
Indkomståret 2019
Skattestyrelsen har ikke godkendt, at 2.411.386 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 skyldes udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.
I forlængelse heraf har Skattestyrelsen fundet, at der ikke kan ske udbetaling af skattekredit på samlet 530.505 kr. efter ligningslovens § 8 X, hvoraf der tidligere er udbetalt skattekredit på 490.196 kr. Den tidligere udbetalte skattekredit kræves derfor tilbagebetalt.
Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse således, at selskabets udgifter på 2.411.386 kr. godkendes fradraget efter ligningslovens § 8 B, der godkendes udbetaling af yderligere skattekredit på 40.309 kr., og allerede udbetalt skattekredit på 490.196 kr. ikke skal tilbagebetales.
Faktiske oplysninger
Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet den 20. januar 2018 og beskæftiger sig med at udvikle, producere og markedsføre elektroniske produkter og hermed forbundet virksomhed.
Til og med den 21. september 2019 hed selskabet [virksomhed2] ApS, hvorefter det ændrede navn til [virksomhed1] ApS.
I perioden fra den 21. januar 2018 til den 22. september 2019 beskæftigede selskabet sig ifølge CVR med anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik.
Ifølge regnskabet for 2019 havde selskabet i dette indkomstår 3 medarbejdere.
Selskabet har gjort gældende, at 2.411.386 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B, og at der derfor er grundlag for udbetaling af skattekredit på samlet 530.505 kr. efter ligningslovens § 8 X.
Selskabet har tidligere fået udbetalt skattekredit på 490.196 kr., og den seneste ansøgning vedrører derfor alene differencen på 40.309 kr.
Skattestyrelsen har fundet, at der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, og har derfor krævet det tidligere udbetalte beløb på 490.196 kr. tilbagebetalt.
Selskabets revisor har den 18. december 2020 fremsendt følgende redegørelse om selskabet til Skattestyrelsen:
”3. Redegørelse
[virksomhed1] ApS er startet af [person1] og [person2]. [person1] er [...] og har 30 års erfaring fra opstart og salg af succesfulde selskaber og tidligere ejer og adm. direktør i [virksomhed3]. [person2] er ligeledes [...] og senere [...] fra [England] og har opfundet [...] i [virksomhed4] i 1995 og senest været co-founder i [virksomhed5]. Begge med en meget stor faglig lyd viden.
[virksomhed1] ApS udvikler verdens mest støjdæmpende headset til esport. Ideen har været at sikre udvikling af unikt og banebrydende headset, især med aktiv støjdæmpning elektronik mm. via nye processorer, algoritmer, signalbehandling og nye materialer samlet i et nyt og unikt headset til [...]. [virksomhed1] headsets vil kunne benyttes af [...] til at spille [...], også når de sidder i f.eks. [koncertsal] med 20.000 vildt råbende fans.
Der er anvendes særdeles avanceret digital elektronik og software udviklet af [virksomhed1] medarbejdere til nye algoritmer udviklet specifikt til formålet. Desuden er alle metal og plastemner unikt udviklet af [virksomhed1] ingeniører til at være støjsvage og meget holdbare, især de specielle ørepuder. For at lave dette har selskabet investeret massivt i laboratorieudstyr og udviklingstimer. Nuværende headsets på markedet har ikke nævnte kvaliteter, hvorfor [virksomhed1]s kommende produkt vil være banebrydende og nyskabende idet den anvender nyudviklet software.
[virksomhed1] har i løbet i 2019, i takt med modtagne funding og kapitaludvidelser, forøget medarbejderstaben med vidensmedarbejdere og udviklingsingeniører inden for software og hardware, audio-måletekniske opgaver, DSP Software m.v. Selskabet har modtaget bevilling fra Innovationsfondens InnoBooster ad 2 omgange hvilket har været med til at understøtte selskabets udviklingsaktiviteter. Udviklingsaktiviteten udføres i højere grad in-house efter ansættelsen af flere vidensmedarbejdere fremfor eksterne vidensleverandører.
På baggrund af ovenstående er det ledelsen klare opfattelse at udviklingsprojektet er omfattet af Ligningslovens §8 da det udgør et samlet nyudviklet system/produkt, der ikke er en kopi af noget tilsvarende på markedet. Der er tale om et nyudviklet system, der indeholder nytænkning i anvendelsen af teknologien og et usikkerhedsmoment, der fortsat er til stede i forhold til bl.a. tidshorisonten.
6. Ejerskab til rettighederne
[virksomhed1] ApS ejer 100 % rettighederne til alle værktøjer, emner, software og hardware samt produktionsudstyr.”
Selskabet har i forbindelse med klagesagen fremlagt en beskrivelse af det headset de har udviklet. Beskrivelsen er opsummeret som følger:
”(...)
ABSTRACT
A gaming headset system for use in a game event. A headset (HS) has a mouth microphone (MM), and a headphone with over-the-ear ear-cups (EC) each having inside a loudspeaker transducer (LT) and a feed-back microphone (FB). A feedforward microphone (FF) is placed on an exterior part of the ear-cups (EC). An ambient noise and speech suppression system (ANSS) serves to attenuate ambient noise and suppress intelligibility of ambient speech sound reaching the gamer (GM) in response to input signals indicative of sound captured by one or more of: 1) the mouth microphone (MM), 2) the feed-forward microphones (FF), 3) the feed-back microphones (FB), and 4) one or more sources (GSP_I, AUDM) located external to the ear-cups (EC). The ambient noise and speech suppression algorithm comprises an active noise cancellation algorithm part (ANC) and a masking noise signal algorithm part (MSK) which in combination provides an effective active attenuation of noise and speech reaching the gamer and ensuring that even weak speech sounds will not be understood by the gamer. E.g. the ANSS algorithm may use microphones near the game speaker and/or the audience for the ANC algorithm part and/or the masking noise signal algorithm part.”
Selskabet har ligeledes overfor Skattestyrelsen fremlagt følgende specifikation af den ansøgte skattekredit:
”
Fordeling | Udvikling | Drift | ||
Nettoomsætning | 0 | |||
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer | 0 | 0,00 | ||
Andre eksterne omkostninger | ||||
Lokaleomkostninger | -116.794 | 88/12 | -102.778,72 | -14.015,28 |
Salgsomkostninger | -237.123 | 20/80 | -47.424,60 | -189.698,40 |
Administrationsomkostninger | -287.941 | 50/50 | -143.970,50 | -143.970,50 |
0,00 | ||||
Bruttoresultat | -641.858 | -294.173,82 | -347.684,18 | |
Renteudgifter i alt | -22.340,63 | 88/12 | -19.659,75 | -2.680,88 |
Personaleomkostninger | -1.219.245 | 88/12 | -1.072.935,50 | -146.309,39 |
Aktiveret | ||||
Udvikling, primo | 53.683,00 | |||
Udvikling, ultimo | -590.228,00 | |||
Heraf modtaget tilskud i året, (LL C.C.2.2.2.20) | -769.793,00 | |||
I alt brutto | -2.693.107,08 | |||
Max underskud | 2.411.386,00 | |||
Skat herpå | 530.504,92 | |||
Udbetalt (Godkendt ansøgning) | 490.196,00 | |||
Ansøges ved selvangivelse | 40.308,92 | ” | ||
Skatteankestyrelsen har opfordret selskabet til at redegøre nærmere for ovenstående opgørelse. Selskabet har som svar fremlagt følgende redegørelse:
”Punkt 1)
Vi skal henvise til vedlagte bilag 1, hvor tidligere revisor i samråd med [virksomhed1] ApS har opgjort fordelingsprocenten på baggrund af timeforbruget.
Ydermere skal bemærkes, at selskabets tidligere revisor oplyser, at:
| • | Fordelingstallet (88/12) er fremkommet direkte på baggrund af input fra [person2], hvor medarbejdernes tidsforbrug er fordelt på henholdsvis udvikling og administration. Hertil kan det bemærkes, at flere medarbejdere udelukkende har arbejdet på udviklingsprojektet. |
| • | På lokale og renteomkostninger er anvendt samme fordeling som under lønninger. Dette skyldes, at det er vurderet, at lokalet primært er anvendt til udvikling. Endvidere skal det bemærkes, at renter til vækstfonden er henført udelukkende til udviklingsprojektet. |
| • | På salgsomkostninger er der fastsat en lavere fordelingsprocent. |
| • | På administrationsomkostninger er der fastsat en fordeling på 50/50. Dette på baggrund af [person2]s timeforbrug, som er 50/50. Hertil skal det bemærkes, at posten vedr. kapitalforhøjelse (advokat) ikke indgår i grundlaget, men er henført til ikke at vedrøre udviklingsprojektet. |
Punkt 2)
Kolonnen drift dækker over den andel af udgifterne, som ikke er vurderet at kunne henføres til udviklingsprojektet.
Punkt 3)
Der er i 2019 afholdt udviklingsomkostninger relateret til udviklingsprojektet for:
(gengivelse af specifikation udeladt)
Vi skal endvidere bemærke, at der ikke er søgt om skattekredit (2.411.386 kr.) for et større beløb end de afholdte udgifter (2.693.108 kr.), som kan henføres til udviklingsprojektet, samt at der ikke er søgt om skattekredit for et større beløb end det skattemæssige underskud (2.411.386 kr.).
Vi skal henvise til J.V. afsnit C.C.2.2.2.20:
”Der vil ikke kunne udbetales skattekredit efter LL § 8 X vedrørende den del af underskuddet, der kan henføres til det forøgede fradrag efter AL § 6, stk. 1, nr. 3, og LL § 8 B, stk. 4, jf. stk. 1. Der kan derfor højst udbetales skatteværdien af det underskud, der svarer til de afholdte udgifter.”
samt
”De straksafskrevne forsøgs- og forskningsudgifter skal i forbindelse med beregningen ikke reduceres med modtagne tilskud vedrørende forsøgs- og forskningsarbejdet. Det er således udgifterne brutto, der indgår.”
Det fremgår af specifikationerne til årsregnskabet for 2019 at selskabet har opgjort den skattepligtige indkomst således:
”
Spec. | 2019 | |
kr. | ||
Resultat før skat ifølge resultatopgørelsen | -1.880.190 | |
Permanente forskydninger: | ||
Andel af repræsentationsudgifter uden fradrag, 75 % af kr. 6.762 | 5.072 | |
Ikke fradragsberettigede renter | 279 | |
Skattepligtigt resultat | -1.874.841 | |
Midlertidige forskelle: | ||
Regnskabsmæssig udviklingsprojekter primo | 53.683 | |
Regnskabsmæssig udviklingsprojekter ultimo | 590.228 | |
Skattepligtig indkomst | 2.411.386 | |
Godtgørelse for forskning og udviklingsaktiviteter | ||
Regnskabsmæssig tilgang på udviklingsprojekter (udgiftsføres skattemæssigt) | 2.693.107 | |
Salgssum udviklingsprojekter | 0 | |
2.693.107 | ||
Skattepligtig indkomst | -2.411.386 | |
Godtgørelses berrettiget for forskning og udviklingsaktiviterer | 2.411.386 | |
Godtgørelse for forskning og udviklingsaktiviteter | 530.505 |
”
InnoBooster-støtte
Selskabet har fremsendt 3 tilsagnsbreve fra Innovationsfonden på baggrund af InnoBooster-ansøgninger fra selskabet. Af bilaget ”Vilkår for at anvende Innovationsfondens investering” medsendt bevillingsbrevet af 6. maj 2019 fra Innovationsfonden fremgår, at tilskuddet blev givet med hjemmel i § 3 og § 18 i dagældende lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond.
Af dagældende § 2, stk. 1, i lov om Danmarks innovationsfond fremgår, at fonden har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
Af § 3 fremgår:
Ӥ 3.
Fonden skal give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge
1) andelen af innovative virksomheder,
2) andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling og
3) andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.
Stk. 2.
Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte
1) koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,
2) dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation og
3) modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.”
Følgende fremgår endvidere af Innovationsfondens retningslinjer for InnoBooster-programmet:
”1.1 Hvad er InnoBooster?
Innovationsfonden har til formål at hjælpe med til at lovende idéer omsættes til vækst og beskæftigelse i Danmark.
InnoBooster er Innovationsfondens program for videnbaserede innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder og iværksættervirksomheder.
Et InnoBooster-projekt kan på en innovativ måde være med til at udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, eller til at opnå en betydelig forbedring af en proces i en virksomhed, så virksomhedens konkurrenceevne forbedres markant. For at det kan ske, er der måske brug for at tilføre din virksomhed ekspertviden gennem et samarbejde med en videninstitution og/eller et privat udviklingshus eller for at ansætte en ny medarbejder med særlige kompetencer. En medfinansiering fra InnoBooster kan, uanset om projektet er funderet i ny teknologi eller i kreative idéer, være med til at mindske virksomhedens risiko ved innovationsprojektet.
(...)
InnoBooster tilbyder en investering på mellem 50.000 kr. og 5 mio. kr. i nyskabende produkt-, service- eller procesorienterede projekter, der har et betydeligt forretningsmæssigt potentiale og samtidig bringer ny viden i spil. Jo højere beløb, der søges, desto højere krav stiller vi til det nyskabende og det forretningsmæssige potentiale i projektet.
1.2 Hvad kan InnoBooster investere i?
(...)
Vær opmærksom på, at projekter, der omhandler almindelig drift og udvikling af virksomheden herunder eksempelvis etablering, løbende driftsoptimering, strategiudvikling, salgs- og markedsføringstiltag, kommunikation m.v., ligger uden for rammerne af InnoBooster-programmet.”
Selskabet har fremlagt et tilsagnsbrev fra Innovationsfonden, dateret den 21. september 2018, med følgende indhold:
”Det er os en fornøjelse at meddele, at Innovationsfonden vil investere i [virksomhed2] ApS på baggrund af InnoBooster-ansøgningen ”[x1] Headset”, som du indsendte den 15. august 2018.
(...)
Din bevilling er på 493.000 kr.
Der er godkendt følgende budget for dit projekt:
Budgetposter | Budget | Fondens investering |
Løn til nye medarbejdere | 0 kr. | 0 kr. |
Løn til egne medarbejdere | 1.170.000 kr. | 385.000 kr. |
Udgifter til videnleverandører | 289.000 kr. | 95.000 kr. |
Udgifter til materialer og udstyr (min. 30.000 kr. pr. faktura) | 39.500 kr. | 13.000 kr. |
Total | 1.498.500 kr. | 493.000 kr. |
(...)
Periode:
Bevillingen skal anvendes i perioden 20. september 2018 – 20. januar 2019 og alle udgifter skal være afholdt inden for perioden.
Projektet skal påbegyndes senest 4 måneder fra projektperiodens start.”
Selskabet har endvidere fremlagt et tilsagnsbrev fra Innovationsfonden, dateret den 6. maj 2019, med følgende indhold:
”Det er os en fornøjelse at meddele, at Innovationsfonden vil investere i [virksomhed2] ApS på baggrund af InnoBooster-ansøgningen ”[x1] Headset Udvikling IB v2”, som du indsendte den 1. februar 2019.
(...)
Din bevilling er på 905.850 kr.
Der er godkendt følgende budget for dit projekt:
Budgetposter | Budget | Fondens investering |
Løn til nye medarbejdere | 911.000 kr. | 300.630 kr. |
Løn til egne medarbejdere | 1.310.000 kr. | 432.300 kr. |
Udgifter til videnleverandører | 410.000 kr. | 135.300 kr. |
Udgifter til materialer og udstyr (min. 30.000 kr. pr. faktura) | 114.000 kr. | 37.620 kr. |
Total | 2.745.000 kr. | 905.850 kr. |
Aktiviteten ”Endeligt design og produktionspartnervalg af alle komponenter” vurderes at have karakter af almindelig drift og forretningsudvikling og kan derfor ikke indgå i projektet. Budgettet reduceres med 250.000 kr. og bevillingen ender dermed på 905.850 kr.
Faglig opfølgning
Der vil blive afholdt et fremdriftsmøde i Innovationsfonden i august 2019 Det præcise tidspunkt aftales nærmere med Innovationsfonden. Forud for mødet, skal der uploades en præsentation via. [...dk]. Forventningerne til denne vil blive kommunikeret via. e-grant.
(...)
Periode:
Bevillingen skal anvendes i perioden 2. maj 2019–2. januar 2020 og alle udgifter skal være afholdt inden for perioden.
Projektet skal påbegyndes senest 4 måneder fra projektperiodens start.”
Erhvervspostdoc-projekt
Selskabet har fremlagt en betinget godkendelse af en erhvervspostdoc-ansøgning, dateret den 25. november 2019, med følgende indhold:
”Innovationsfonden takker for jeres Erhvervspostdoc-ansøgning om projektet ”[...] Headsets” indsendt den 23. september 2019. Ansøgningen er blevet behandlet på et nyligt møde i Erhvervsforskerudvalget.
Innovationsfonden har besluttet at give ansøgningen en betinget godkendelse. Afgørelsen er truffet efter Erhvervsforskerudvalgets faglige indstilling, der lyder som følger:
Erhvervsforskerudvalget indstiller ansøgningen til betinget godkendelse.
Ansøgningen kan godkendes under forudsætning af, at kandidaten opnår ph.d.- graden.
(...)
Hvis ansøgningen endeligt godkendes, kan projektet starte med det samme fra datoen for godkendelse. Ved endelig godkendelse lægger vi et tilsagnsbrev på jeres sag i e-grant til underskrift hos virksomhed og forskningsinstitution. I tilsagnsbrevet er proceduren for udbetaling, regnskab m.v. beskrevet. Vi justerer efter indsendelse af tilsagnet datoerne på opgaverne i e-grant, så de passer med startdatoen.
(...)”
Ifølge Innovationsfondens hjemmeside kan man søge investering til følgende i relation til et erhvervspostdoc-projekt:
”Innovationsfonden støtter Erhvervspostdoc-projekter, der falder inden for ét af disse tre temaer:
| • | Grøn forskning, teknologiudvikling og innovation |
| • | Life science, sundhed og velfærdsteknologi |
| • | Strategisk og udfordringsdrevet forskning og innovation inden for nye teknologier |
Udover ovenstående er en del af midlerne i Erhvervsforsker-programmet uden tematisering. De frie midler vil blive anvendt til projekter, der ikke nødvendigvis matcher tematiseringerne, men som i forhold til fondens vurderingskriterier og Erhvervsforsker-programmets målgrupper vurderes til at være interessante og støtteberettigede projekter.”
Det fremgår af Innovationsfondens retningslinjer, gældende fra 6. juli 2018, for støtte til Erhvervspostdoc-projekter afsnit 5.1, at en ansøgning vurderes efter følgende kriterier:
| • | Forskningsfaglig kvalitet |
| • | Forretningsmæssig betydning og effekt |
| • | Projektets gennemførelse |
Under forskningsfaglig kvalitet lægges blandt andet vægt på forskningsfaglig nyhedsværdi og kvalitet af beskrivelsen af ”state-of-the-art” inden for området.
Under forretningsmæssig betydning og effekt lægges vægt på resultaternes forventede bidrag til virksomhedens forretningsgrundlag eller indtjening samt sandsynlighed for realisering af resultaterne.
Under projektets gennemførelse lægges blandt andet vægt på organiseringen af projektet samt kvaliteten af projektparternes kvalifikationer.
Selskabet har fremlagt en beskrivelse af postdoc-projektet. Heraf fremgår blandt andet:
”(...)
Active noise cancellation is a well-known problem that has a rich history [1] [2], and many state-of-the-art headphones and hearing aids now feature active noise cancellation in one form or another. Unfortunately, its application to many acoustic problems is often quite difficult. ANC can briefly be described as follows. At a point in space, often called the cancellation point, we wish to cancel the sound produced by a noise source placed somewhere else. This noise source is often measured some distance from the cancellation point using a reference microphone, and the anti-noise signal is generated by playing back a filtered version of the reference microphone signal (or a prediction thereof). From a modelling perspective, the filtering operation mimics the acoustic propagation of the noise to the cancellation point. Consequently, the filter must change when the acoustic propagation path changes which happens, e.g., when the noise source or head is moved. By placing a so-called error microphone in or near the cancellation point, the filter can adapt to such changes and is, therefore, referred to as an adaptive filter. Commonly used adaptive filters include the LMS [3], RLS [4] [5], filtered-x LMS [6], affine LMS algorithms [7] [8] [9], and their various variations (e.g., [10]) which offer different trade-offs between convergence rate, steady-state error, and computational complexity. Moreover, various methods have been proposed [11] [12] to deal with nonlinearities in the system. Methods based on Kalman filtering (KF) have also been proposed [13]. Compared to the LMS-type algorithms, they offer a better convergence rate and tracking speed but have a higher computational complexity [14] [15].
In ANC headphones, the reference microphone is typically located on the outside of the earcup while the error microphone is placed inside the earcup (see Figure 1). In the case of noise cancellation in headphones, some circumstances make it particularly challenging. Firstly, it is not possible to place an error microphone at the place where we wish to cancel the noise, i.e., at the eardrum. Secondly, the short distance between the reference and error microphones means that any sampling and processing has to have a very low latency, typically below 1 ms. Also, the usage of a reference microphone near the loudspeaker causes acoustic feedback. Both the low latency requirement and the problem with acoustic feedback can somewhat be mitigated by placing a reference microphone closer to the noise source (see Figure 1). However, this makes the aforementioned acoustic propagation path to be modelled in the headphone much more challenging and leads to longer filters and slower convergence. Third, and finally, since ANC headsets typically run on batteries, a low power consumption is also desirable which means that the employed methods have to be fast and efficient.
(Figurer udeladt)
There are still many unsolved ANC problems (see, e.g., [16] [17]), and the present project will focus on the following open problems. First, algorithms that have a fast convergence and are robust in time-varying environments are still needed, especially if a reference microphone is placed close to the noise source since long filters then have to be used to model the acoustic path. Second, existing ANC approaches are not perceptually optimal, as they do not incorporate perception in the optimization criterion that underlies the adaptive filtering algorithms. So far, the scientific literature on the topic is basically nonexisting, aside from a couple of papers using non-adaptive perceptual metrics such as A-weighting [18] [19]. We believe that signal-adaptive, residual noise masking based on the principles of psychoacoustics can be exploited in a mathematically tractable way to improve the performance.”
Der er ligeledes fremlagt en slutevaluering af erhvervs postdoc-projektet. Heraf fremgår følgende:
”Erhverv
(...)
[virksomhed1] initiated this to improve ANC for the Headsets, the algorithm work showed no improvements to the ear part of ANC, but improvements for mouth microphone ANC was achieved. [virksomhed1] engineers have implemented the research algorithme process and improved all parts for realtime use in processor. [virksomhed1] plan to commercial sell the product during 2021, its all been delayed during Covid. The business for the Headset is promising, as its far better ANC for the mouth microphone and all other parts also with higher performance than competitors. The business plan utilizes the advanced performace so once gaming events again opens to public, [virksomhed1] works hard to show the products to the world and thereby achieve improved performance to the top gamers. [virksomhed1] is continuing to invest through owners and new investors, to market the Headset including high performance ANC both at ears and at mouth microphone signal. |
“
Selskabet har ligeledes fremlagt en revisorpåtegning til Innovationsfonden udstedt for et tilskud på 294.000 kr. til erhvervspostdoc-projektet. Påtegningen er dateret den 4. maj 2021.
Yderligere dokumentation
Selskabet har fremlagt en patentansøgning dateret den 15. april 2021, med titlen ”[...]”. Det fremgår af brev sendt til selskabet fra selskabets patentadvokat, [person3], fra [virksomhed6] A/S, at selskabet ikke har betalt indleveringsgebyret, da patentansøgningen alene blev indgivet for at sikre prioritet i forhold til en senere opdateret dansk eller europæisk ansøgning. Der er ikke fremsendt en senere patentansøgning i forbindelse med klagesagen.
Endelig har selskabet fremlagt en rapport udarbejdet af virksomheden [virksomhed7], dateret den 10. november 2021. [virksomhed7] er ifølge deres hjemmeside en virksomhed, der sælger produkter til militære øvelser, herunder støjreducerende headsets til piloter på længerevarende missioner. Det fremgår af rapporten, at formålet er at undersøge det tekniske samspil i det første headset som selskabet, [virksomhed1] ApS, har færdigudviklet. Rapporten konkluderer, at målingerne viser, at selskabet har opnået en overlegen ydeevne for indføringstab for et gaming headset. Det fremgår ikke, hvad sammenligningsgrundlaget er for denne konklusion.
På kontormødet med Skatteankestyrelsen har selskabets direktør medbragt et eksemplar af det headset som selskabet har udviklet. Billeder er bilagt sagen.
Følgende er blandt andet forklaret på kontormødet:
”Det headset, som selskabet har udviklet, har en særlig kop til øret, med en mikrofon i, der opfanger den lyd der kommer ind i headsettet.
Mikrofoner på ydersiden af ørekoppen giver headsettet mulighed for at identificere hvilke af de registrerede lyde, der er opstået uden for ørekoppen, og filtrere disse lyde fra.
Mikrofonen er retningsbestemt mod brugerens mund. Yderligere vil lyd fra mikrofonen, der ligeledes opfanges af de udvendige højtalere på ørekoppen, blive filtreret fra.
Puden mellem ørekoppen og ansigtet er ligeledes flere lag særligt udviklede membraner, der fungerer som en ventil, der lukker overtryk fra lyden i headsettet ud, uden at lukke ”ambient noice” ind. Det har været en vanskelig proces at opnå den rette balance mellem komfort og effektivitet i, hvor tæt headsettet sidder til hovedet.
Normale støjreducerende headset filtrere kun støj under 1.000 herz fra. Dette betyder, at i forhold til lyde der ligger over dette, f.eks. tale blandt andre passagerer i offentlige transportmidler, vil de ikke blive filtreret fra, og vil i praksis fremstå tydeligere, fordi den underliggende støj er filtreret fra.
Der ligger komplekse matematiske ligninger og programmering bag at opnå både aktiv og passiv støjreduktion, der samtidig sikrer, at professionelle computerspillere ikke har mulighed for at snyde, ved f.eks. at kunne lytte til publikum og kommentatorer og derved kunne konstatere, hvad modspillernes placering eller strategi er.
For at undgå snyd, er selskabets headset også udstyret med ”anti-cheat”/”anti-snyd” i form af 3 dioder på ydersiden af ørekoppen, der lyser når headsettet bæres korrekt. De måler på 3 individuelle parametre:
| • | Hvor meget omgivende lyd der også registreres i ørekoppen (har spilleren f.eks. sat headsettet skævt på hovedet, for at kunne høre publikum, vil den tilknyttede diode ikke lyse). |
| • | Om mikrofonen er slået til eller fra og om dæmpningen af udefra kommende støj, der opfanges af mikrofonen virker. |
| • | Om spillets lyd er skruet ned til et niveau, hvor udefrakommende lyde kan høres igennem headsettet. |
Hvis alle tre dioder lyser, vil en cirkel rundt om dioderne ligeledes lyse op. Med denne funktion kan dommere på afstand let konstatere, om der snydes og, i givet fald, hvordan der snydes.
Derudover er selve bøjlen på headsettet udviklet med markører, således at de kan præ-indstilles til den samme indstilling hver gang. Dermed kan man kræve af spillerne, at de ikke piller ved headsettet under et spil, da de altid vil komme med den samme præ-indstilling til den samme spiller. Derved forebygges at headsettets pasform ændres under et spil, hvorved udefrakommende lyd ville kunne trænge ind i headsettet.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt, at 2.411.386 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 er udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.
I forlængelse heraf har Skattestyrelsen afvist, at der kan ske udbetaling af skattekredit på samlet 530.505 kr. efter ligningslovens § 8 X, hvoraf der tidligere er udbetalt skattekredit på 490.196 kr. Den tidligere udbetalte skattekredit kræves derfor tilbagebetalt.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
” Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabet har rettidigt indsendt ansøgning om genoptagelse for indkomståret 2019. Ansøgningen er modtaget den 10. juli 2020. I ansøgningen er der søgt om udbetaling af skattekredit af afholdte udviklingsomkostninger yderligere 40.309 kr. Der er tidligere udbetalt 490.196 kr. i fremrykket udbetaling af skattekredit. Dermed har selskabet samlet søgt om udbetaling af 530.505 kr. af afholdte udviklingsomkostninger på 2.411.386 kr. I forbindelse med den fremrykkede udbetaling, blev selskabet i brev den 8. juni 2020 oplyst følgende:
”Denne meddelelse er ikke en godkendelse af selskabets ansøgning, og Skattestyrelsen kan efterfølgende vælge at foretage en kontrol af ansøgningen efter udbetalingstidspunktet.”
Skattestyrelsen mener ikke at selskabet kan få udbetaling af skattekredit, da udgifterne ikke anses at være omfattet af ligningslovens § 8B.
For at være omfattet af ligningslovens § 8B skal projektet indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen. Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering" eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs og forskningsaktivitet.
Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 fremgår:
(...)
Skattestyrelsen mener ikke at produktet er nyhedsskabende, da der allerede findes lignende produkter på markedet.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de afholdte udgifter anses for at være innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8B.
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslag L29, skatteudvalget 2011-2012, Bilag 4, den 27-11- 2011 er der blandt andet stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål fra Dansk Erhverv til Skatteministeriet:
(...)
Skattestyrelsen mener ikke at selskabet har dokumenteret at produktet er nyhedsskabende i forhold til eksisterende produkter på markedet. Der findes allerede lignende produkter på markedet. Ved google søgning på internettet på støjreducerede headsets til gamere kommer der mange frem. Udviklingen af headset der er støj-undertrykkende til professionelle gamere anses at være innovation og en del af den almindelige produktudvikling, som kan henføres til den løbende indkomsterhvervelse, hvorefter der er fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er på det grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8B, hvorfor der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X.
Den tidligere udbetalte skattekredit på 490.196 kr. genopkræves, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30.
Selskabet har ikke reduceret den skattepligtige indkomst med den ansøgte skattekredit, der sker derfor ingen ændringer i den skattepligtige indkomst.”
Skattestyrelsen har fremsat følgende bemærkninger til klagen:
”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Der er vedlagt bilag på at der er indleveret patentansøgning den 15. april 2021. Af bilaget fremgår kun, at titlen er "gaming headset with active noise cancellation." Det er ikke tidligere oplyst at der er indleveret patentansøgning.
Da vi ikke kender det nærmere indhold af patentansøgningen, og der endnu ikke er opnået patent, har vi ikke haft mulighed for at tage det med i vores vurdering vedrørende fradragsretten efter ligningslovens § 8 B.
I klagen er der fremhævet forhold der ikke tidligere har været oplyst.
Blandt andet, at selskabet har udviklet en helt ny mundmikrofon-algoritme, hvorved det er lykkedes at dæmpe baggrundstale og støj med op til X dB samtidig med, at algoritmen tager højde for, hvor kraftigt spilleren taler i mundmikrofonen. På denne måde er kommunikationen mellem spiller og træner nu ekstrem god selv i voldsom larm og selskabet har udviklet både materialer og digitale algoritmer til ørekopperne, som via 2-5 specialplacerede mikrofoner sikrer aktiv støjdæmpning til ørerne, således at spillerne ikke hører støj fra publikum, hvilket står i kontrast til traditionelle headset. Traditionelle støjreducerence [sic!] headset, f eks. fra Bose, der er kendt som nogle af de bedste på markedet for så vidt angår støjreduktion, dæmper lavfrekvens stationære støjkilder, såsom motorer, maskiner mm., men ikke menneskelyde/-tale over 500 Hz. Selskabet har således også i denne relation udviklet et headset, som adskiller sig væsentligt og afgørende fra de traditionelle headset til esport.
Denne beskrivelse har ikke tidligere været fremlagt. Der er nye oplysninger vedrørende mikrofonen. Vi kan ikke udelukke, at der kan ske udbetaling af skattekredit for den del der vedrører mikrofonen, såfremt selskabet kan specificere udgifterne til det.
Vi fastholder, at udvikling af et støjreducerende headset ikke er nyhedsskabende og vi mener ikke der er fradrag for udgifterne jf. ligningslovens § 8 B og der derfor ikke kan ske udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X.”
Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at 2.411.386 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 er udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.
I forlængelse heraf har selskabet fremsat påstand om udbetaling af skattekredit på yderligere 40.309 kr. efter ligningslovens § 8 X. Der er tidligere udbetalt skattekredit på 490.196 kr.
Der er således fremsat påstand om udbetaling af skattekredit på samlet 530.505 kr. efter ligningslovens § 8 X.
Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”2. Baggrund
Selskabet [virksomhed1] ApS (i det følgende Selskabet) blev stiftet den 20. januar 2018. Selskabet har i indkomståret 2019 udviklet et nyt og revolutionerende støjdæmpende headset til særligt esportsudøvere.
Selskabet har på et kommercielt grundlag udviklet helt nye støjdæmpende headset til esportbranchen. Baggrunden er, at særligt e-sportsudøvere har problemer med:
| • | at dæmpe signaler som e-sportsudøverne hører ved store events fra publikum. Flere turneringer afholdes, hvor e-sportsudøverne placeres i lydglasbur eller anvender helikopter headsets, der er dårlige til gaminglyd. |
| • | at kommunikationer, når de som teams skal kommunikerer med hinanden. Dvs. at når esportsudøverne som team kommunikerer, så har de vanskeligt ved at høre hinanden, idet øvrige headsets på markedet ikke har en støjdæmpede mundmikrofon, hvorfor støj fra publikum slipper gennem mundmikrofonen. |
I forbindelse med Selskabets udviklingen af de helt nye og banebrydende headset skal vi fremhæve følgende forhold:
| • | Selskabet har gennem flere års intense undersøgelse og udviklingsarbejde opfundet helt nye kommunikationsprincipper, støjundertrykkelses algoritmer og funktionelle metoder til at påvise eventuelt snyd i spil situationen. Selskabet har patentanmeldt 41 Claims i [reg.nr.1]. Patentanmeldelsen er vedlagt |
| • | Selskabet har udviklet en helt ny mundmikrofon-algoritme, hvorved det er lykkedes at dæmpe baggrundstale og støj med op til X dB samtidigt med, at algoritmen tager højde for, hvor kraftigt spilleren taler i mundmikrofonen. På denne måde er kommunikationen mellem spiller og træner nu ekstremt god selv i voldsom larm. |
| • | Selskabet har samarbejdet med [universitet], og udvikling og forsøg er gennemført dels gennem konsulentarbejde og dels et større innovationsprojekt med PostDoc tilknyttet gennem 12 måneder i 2020 og lidt i 2021. Projektet er positivt afsluttet, identifikation er Innovationsfondens sagsid: 9066 00043B. |
| • | Selskabet har gennem industrielt samarbejde med militærvirksomheden, [virksomhed7] i [by1], udviklet nye dæmpede materialer til avanceret design af ørekopper. Materialevalget i selve ørekopperne er vital betydning for den passive dæmpning. Samarbejde har gensidigt løftet ekspertisen til nye anvendelser af dæmpningsmaterialer for akustisk støj og menneskelig tale ved højere frekvenser. Desuden har samarbejdet medvirket til nyudviklede headset for begge selskaber, der er epokegørende i støjdæmpning, hvilket er testet på en af verdens eneste militær akkrediterede akustik laboratorier for aviation headsets. |
| • | Selskabet har udviklet både materialer og digitale algoritmer til ørekopperne, som via 2-5 specialplacerede mikrofoner sikrer aktiv støjdæmpning til ørerne, således at spillerne ikke hører støj fra publikum, hvilket står i kontrast til traditionelle headset. Traditionelle støjreducerende headset, f.eks. fra Bose, der er kendt som nogle af de bedste på markedet for så vidt angår støjreduktion, dæmper lavfrekvens stationære støjkilder, såsom motorer, maskiner mm., men ikke menneskelyde/-tale over 500 Hz. Selskabet har således også i denne relation udviklet et headset, som adskiller sig væsentligt og afgørende fra de traditionelle headset til esport. |
Selskabet har modtaget bevilling fra Innoviationsfonden (Innobooster) af to omgange. Det skal i den forbindelse fremhæves, at tilskud fra Innobooster er betinget af en række kriterier er opfyldt.
Disse kriterier er i høj grad sammenlignelige med de kriterier, som skal opfyldes efter den skatteretlige praksis. Se således https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2021-07/Retningslinjer %20Innobooster %2001072021.pdf (side 16).
Herudover skal det bemærkes, at Selskabet tidligere har fået udbetalt skattekredit for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 8. juni 2021 nægtet Selskabet yderligere udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019 og kræver samtidig allerede udbetalt skattekredit tilbagebetalt. I afgørelsen af 8. juni 2021 anfører Skattestyrelsen følgende begrundelse:
”Skattestyrelsen mener ikke at selskabet kan få udbetaling af skattekredit, da udgifterne ikke anses at være omfattet af ligningslovens § 8B. For at være omfattet af ligningslovens § 8B skal projektet indeholde et nyhedselement.
Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen. Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering" eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.”
samt
”Skattestyrelsen mener ikke at selskabet har dokumenteret at produktet er nyhedsskabende i forhold til eksisterende produkter på markedet. Der findes allerede lignende produkter på markedet. Ved google søgning på internettet på støjreducerede headsets til gamere kommer der mange frem. Udviklingen af headset der er støj-undertrykkende til professionelle gamere anses at være innovation og en del af den almindelige produktudvikling, som kan henføres til den løbende indkomsterhvervelse, hvorefter der er fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”
Vi er uenige i den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af 8. juni 2021 vedrørende indkomståret 2019.
Begrundelse
Reglerne om udbetaling af udviklingsomkostninger, er reguleret i ligningslovens § 8 X.
Om lovgrundlaget skal vi fremhæve, at ved indførslen af ligningslovens § 8X, jf. lov nr. 1379 af 28. december 2011 (lovforslag 29), fremgår følgende af lovforslaget:
”Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, hvis der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.” [vores understregning]
Med afsæt i det beskrevne udviklingsarbejde m.v. gøres det gældende, at Selskabet har udviklet et væsentligt forbedret produkt, herunder materialer og mekanismer, som på ingen måde kan kvalificeres som ”reverse engineering”, og vi er derfor helt uenige med Skattestyrelsen. Det gøres således gældende, at de omkostninger, der er ansøgt om skattekredit for, opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 X, idet der netop er tale om udviklingsomkostninger, som er omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6 stk. 1 nr. 3.
Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2020.230.LSR, hvor udviklingen af en ny type silke blev anset for omfattet af ligningslovens § 8B, og at der derved kunne ske udbetaling af skattekredit jf. ligningslovens § 8X.
Endeligt skal vi fastholde, at der er tale om udviklingsomkostninger, der kan anses som etableringsomkostninger, og dermed for omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1, jf. Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.20. Vi er derfor også uenige i, at udgifterne kan karakteriseres som udgifter omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.
Vi forbeholder os ret til at fremkomme med en yderligere beskrivelse af faktum og begrundelse, idet vi for nuværende ikke har haft lejlighed til at afholde møde med vores klient.”
Selskabet har yderligere fremlagt følgende:
”Det er Innovationsfonden, som administrerer og udbetaler de såkaldte Innobooster tilskud. For at man kan ansøge om et InnoBooster tilskud og opnå tilskuddet, skal der være tale om et projekt, der har:
- Nyhedsværdi
- Værdiskabelse og forretningspotentiale
- Mulighed for gennemførsel af projektet
- Projektet skal være budgetteret realistisk
Kriterier, som fremgår her: https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2021-01/IBretningslinjer %20for %C3 %A5r %202021_0.pdf (side 7) og som læner sig meget op ad de kriterier, som også fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.2.2.20.
Herudover fremgår det af https://innovationsfonden.dk/sites/default/files/2021-01/IBretningslinjer %20for %C3 %A5r %202021_0.pdf (side 13), at der ikke investeres i projekter, der har karakter af rutinemæssig eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter m.v.
Ovenstående er med til at underbygge, at der har været foretaget forskning og udvikling – og at en ekstern part også har vurderet det.
I den indsendte ansøgning af 1. februar 2019 er en beskrivelse produktet og udviklingsfasen.
Vi er fortsat i gang med at indhente yderligere materiale og beskrivelser, der kan være med til at underbygge, at der er tale om et produkt, der kan anses for nyskabende og af banebrydende karakter. Vi forventer at kunne fremsende dette inden eller medbringe dette i forbindelse med vores kontormøde primo december 2021.
Det skal bemærkes at selskabet tidligere har haft navnet [virksomhed2] ApS, men at dette er blev ændret til [virksomhed1] ApS – stadig under samme CVR nr.”
Selskabet har under sagens behandling fremsat en yderligere påstand om, at Skattestyrelsen ikke kan kræve tidligere udbetalt skattekredit tilbagebetalt, da dette vil udgøre en tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.
Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:
” Fremrykket udbetaling af skattekredit
[virksomhed1] ApS ansøgte d. 15. maj 2020 om fremrykket udbetaling af skattekredit. Denne fremrykkede udbetaling blev godkendt i brev fra Skattestyrelsen af 8. juni 2020. Det bemærkes, at der blev anført Skattestyrelsens sags-id. i udbetalingsbrevet. Der må derfor være oprettet en sag i Skattestyrelsens system.
Den 10. juli 2020 indsender [virksomhed1] ApS anmodning om yderligere udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019. I forbindelse hermed begynder Skattestyrelsen (igen) at se på grundlaget for udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019 Som følge heraf nægter Skattestyrelsen nu at godkende skattekredit for de yderligere ansøgte udgifter og kræver nu også den tidligere udbetalte skattekredit tilbagebetalt, selvom Skattestyrelsen i brev af 8. juni 2020 (sags id [...]) havde godkendt udgifterne (for indkomståret 2019) som omfattet af LL § 8B og dermed også LL § 8X ved at bemærke følgende:
”Skattestyrelsen har den 15. maj 2020 modtaget selskabets ansøgning om fremrykket udbetaling af skatteværdien (22 %) af 2.228.162 kr. under skattekreditordningen for indkomståret 2019.”
I Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.2.2 om afgørelsesbegrebet, anføres følgende:
”Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er eller skal være gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i henholdsvis forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages. Se afsnit A.A.7.
Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner, afgørelser om aktindsigt, afgørelser efter databeskyttelsesloven og gennemførelse af modregning.” (vores fremhævning)
Med henvisning til Skattestyrelsens skrivelse af 8. juni 2020, hvor der utvivlsomt gives tilladelse til udbetaling af skattekredit, kan denne skrivelse på ingen måde være udtryk for andet end en begunstigende forvaltningsretlig afgørelse.
Uanset at Skattestyrelsen nu i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har ændret holdning vedrørende den i forvejen udbetalte skattekredit, skal en eventuel tilbagekaldelse således overholde de generelle forvaltningsretlige regler for en sådan tilbagekaldelse, jf. SKM2018.590.HR. Det bemærkes, at Skattestyrelsens ”tilbagekaldelse” ikke er sket i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til SKM2016.320.LSR, der omhandlede den situation, hvor SKAT (nu Skattestyrelsen) havde tilbagekaldt en afgørelse om forretning med begrundelsen om, at repræsentantens beregning af de omhandlede renter efterfølgende viste sig at være forkerte. Til dette bemærker Landsskatteretten følgende:
"I forvaltningsretlig litteratur inddeles konkrete tilbagekaldelsesgrunde i tre grupper afhængigt af, hvor tungtvejende grundene anses for at være.
Hensyn til lighed og konsekvens i forvaltningens administration og det offentliges økonomi hører til i den gruppe af årsager, der normalt ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde en tilbagekaldelse (svage grund). Endvidere gælder, at hvis forvaltningsmyndigheden bygger sit ønske om at tilbagekalde en tidligere udstedt begunstigende forvaltningsafgørelse på en ren omvurdering af faktiske oplysninger, som forelå for myndigheden, da den traf sin oprindelige afgørelse, er den klare hovedregel, at der ikke er adgang til tilbagekaldelse.”
Endvidere udtaler Landsskatteretten følgende:
”Den omstændighed, at SKAT traf afgørelser om ydelse af forrentning i henhold til de fra klagerens side indsendte renteberegninger uden at foretage kontrol eller nærmere gennemgang af renteberegningerne og uden at foretage en egen opgørelse af renterne, og dermed traf afgørelser, der eventuelt ikke var på linje med SKATs praksis, er en omstændighed, som SKAT må bære risikoen for.”
Der gøres opmærksom på, at faktum i nærværende sag er identisk med ovenstående, da der i forbindelse med den oprindelige udbetaling af skattekredit ikke forelå svig/ond tro fra vores klients side, og at Skattestyrelsen foretog udbetalingen på baggrund af de af vores klient fremsendte opgørelser, ligesom Skattestyrelsens ”tilbagekaldelse” alene beror på en omvurdering af de faktiske forhold, som de på tidspunktet for afgørelsen allerede var bekendt med eller kunne have gjort sig bekendt med under hensyntagen til officialmaksimen. Der er således ingen holdepunkter for at antage at der i denne situation foreligger bristede forudsætninger, som er en betingelse for en lovlig tilbagekaldelse.
I forhold til den efterfølgende anmodning om genoptagelse vedrørende yderligere udbetaling af skattekredit, er det vores opfattelse, at selskabet må have en retsbeskyttet forventning om en tilladelse til dette, da anmodningen sker på grundlag af samme faktiske forhold, som det var tilfældet ved udbetalingen af 8. juni 2020.
Vi anser det for at være uden betydning, at Skattestyrelsen i brevet anfører at der ikke er tale om en afgørelse. Hertil skal vi henvise til, at der ikke kan ske udbetaling af et skattebeløb, uden at der er truffet en afgørelse.
Baggrunden for udviklingen af headsettet
Til nogle af verdens største e-sportsturneringer kæmper to eller flere hold typisk i en stor sal med en eller flere storskærme, støj fra tilskuere og kommentatorer i salen. Dette bevirker, at både spillerne har mulighed for at holde øje med modstanderens næste træk samtidig med, at spillerne kan blive udsat for generende støj. Indtil nu har dette betydet, at spillerne har måtte sidde i bokse med headset, høreværn og selvstændig mikrofon tilknyttet.
På baggrund af ovenstående har [virksomhed1] ApS nyudviklet et helt nyt headset, der bl.a. sikrer:
| • | Aktiv støjreduktion i øreskålen |
| • | Passiv støjreduktion i øreskålen |
| • | Diodevisning til brug for dommerne i turneringerne |
| • | Væsentlig støjreduktion ifbm. mikrofonen |
Således sikrer det nyudviklede headset ved hjælp fra bl.a. en helt nyudviklet algoritme, at der sker en betydelig og væsentlig reduktion af støj fra mikrofonen samtidig med, at støjen omkring ørerne reduceres betragteligt takket være den aktive og passive støjreduktion.
Dette er også årsagen til, at de store arrangører har valgt at anvende headsettet, hvilket er med til at understrege behovet for det nyudviklede headset.
Headsettet blev færdigudviklet i oktober 2021 og er allerede anvendt i den første store turnering i november 2021.
Øvrige bemærkninger
I forhold til den oprindeligt indsendte klage skal vi i øvrigt uddybe følgende forhold:
| • | Headsettet er begyndt at blive anvendt i e-sportsbranchen, herunder i bl.a. PGL-turneringer og PLAYzone. PGL-turneringer er nogle af verdens største e-sportsturneringer (Major turnaments) og afholder turneringer for bl.a. DOTA2, CS:GO m.v. |
Der vedlægges kopi (bilag 1 og 2) af to indgåede aftaler med arrangørerne af to store turneringer samt billeddokumentation nedenfor.
| • | Det nyudviklede headset afviger væsentlig fra tidligere udviklede headset på markedet ved bl.a. at dæmpe ambient larm fra scenen og menneskeråb – dette både i mundmikrofonen samt i ørekopperne, herunder vises lydforholdene til dommerne samtidig med at mundmikrofonen giver mulighed for kommunikation med teamet. Dette er også årsagen til at bl.a. PGL nu ønsker at anvende [virksomhed1]s headset, da det er så meget bedre end fra tidligere turneringer, hvor det var nødvendigt at placere folk i særlige ”bure”, så de ikke blev generet af lyden. |
Det nyudviklede headset beskrives også i denne video: https://[...com]
| • | I den oprindelige klage 7. september anførte vi at: |
”Selskabet har udviklet en helt ny mundmikrofon-algoritme, hvorved det er lykkedes at dæmpe baggrundstale og støj med op til X dB samtidigt med, at algoritmen tager højde for, hvor kraftigt spilleren taler i mundmikrofonen.” [antallet af dB fejlagtigt ikke anført]
Vi skal hertil bemærke, at lyden dæmpes med over 25 dB.
| • | Vi skal bemærke, at der if. det oplyste kun har været foretaget udvikling i selskabet [virksomhed1] ApS. |
| • | I forhold til de kriterier, som anføres i Juridisk Vejledning omkring nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed, skal vi på vegne af [virksomhed1] ApS bemærke følgende: |
- Der er tale om nyudvikling med en betydelig nyhedsværdi, idet headsettet på markante områder adskiller sig fra eksisterende headsets, ved bl.a. at indeholde helt nye algoritmer til støjdæmpning samt en helt ny konstruktion af øreskålen.
Dette er bl.a. også årsagen til, at der er ansøgt patent, jf. bilag 3 (vedlagt), samt ansøgt om og modtaget midler fra Innovationsfonden. Dette er med til at underbygge, at headsettet har haft et væsentligt nyhedselement samt kreativt element.
-Der er tale om udvikling af et teknisk vanskeligt headset, hvor der har skullet udvikles nye algoritmer, tilpasning af processer, hastigheder m.v. Alt sammen noget, som var forbundet med vanskelige tiltag og processer. Dette dokumenteres også med bistanden fra bl.a. [universitet] i form af post.doc.
| • | Der er udarbejdet en udførlig beskrivelse af produktet (engelsk) anvendt i forbindelse med patentansøgningen, som er vedlagt. Vi henviser til bilag 3. |
| • | Rapportering til Innovationsfonden omkring post.doc projektet vedlægges. Vi henviser til bilag 4 og 5.” |
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Han beskrev endvidere det omhandlede headset.
Skattestyrelsen tilkendegav enighed med Skatteankestyrelsens indstilling. Styrelsen tilføjede, at det ikke er afgørende, hvem der er bruger af headsettet.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.
I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.
Det følger af ligningslovens § 8 X, stk. 5, at såfremt der er sket udbetaling med et større beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb.
Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:
”Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.
Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.
(...)
De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter,
udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”
Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.
Selskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende de omtvistede udgifter, idet selskabet har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har anfægtet opgørelsen af det ansøgte beløb, men alene klassificeringen heraf.
De afholdte udgifter findes at være afholdt i tilknytning til selskabets erhverv med udvikling af tekniske produkter, idet de er anvendt til udvikling af et støjdæmpende headset til brug for esports-events.
Efter en samlet vurdering finder retten, at det er godtgjort, at selskabet har udviklet et så væsentligt forbedret produkt, at det må anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Retten har herved lagt vægt på, at selskabet har modtaget støtte fra Innovationsfonden gennem programmet InnoBooster til udvikling af headsettet både i året før det påklagede indkomstår, i det påklagede indkomstår og i året efter. Selskabet har ligeledes modtaget støtte fra Innovationsfonden til udarbejdelse af et postdocprojekt i forbindelse med udvikling af produktet. Retten har ligeledes lagt vægt på den af selskabet fremlagte dokumentation for udviklingsprocessen og det udarbejdede produkt.
Da udgifterne anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, kan der ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Allerede derfor har der ikke været grundlag for at kræve tilbagebetaling af den tidligere udbetalte skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 5.
Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse således, at selskabets udgifter på 2.411.386 kr. godkendes fradraget efter ligningslovens § 8 B, der godkendes udbetaling af yderligere skattekredit på 40.309 kr. og allerede udbetalt skattekredit på 490.196 kr. ikke skal tilbagebetales.