|
|
Kendelse af 23-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2023
Journalnr. 21-0079447
Sagen angår, hvorvidt [virksomhed1] ApS har udlånet penge til [virksomhed2] AG V/[person1] på markedsvilkår. Selskaberne er interesseforbundet.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 Forhøjelse af klagerens skattepligtig indkomst ved forhøjelse af forrentning af lån | 372.292 kr. | 0 kr. | 128.456 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet), siden stiftelsen har været 100 pct ejet af [person2], som tillige har udgjort selskabets direktion siden stiftelsen.
Selskabet er registreret under branchekode ”642020 ikke-finansielle holdingselskaber” og formålet er ifølge CVR ”at besidde kapitalandele i andre selskaber samt enhver anden aktivitet, der efter direktionens skøn står i forbindelse hermed”. Selskabets regnskabsår er fra den 01.07 til 30.06.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] AG V/[person1] (nu [virksomhed3] AG) er 100 pct ejet af [person1].
Det er oplyst, at [person2] er far til [person1].
Det fremgår af ”loan agreement” dateret den 13. juni 2018, at selskabet og [virksomhed2] AG har indgået en låneaftale, hvor [virksomhed2] AG låner 5.005.538 kr. af selskabet.
Det fremgår af gældsbrevet mellem parterne, at lånet forrentes med 2 pct til den 31. december 2018, hvorefter der ingen forrentning er på lånet. Selskabet har den 26. februar 2021 oplyst, at renten var fastsat til 1,5 pct p.a. i perioden fra den 31. december 2018 til den 30. juni 2019. Lånet blev stillet uden sikkerhed. Desuden fremgår det af gældsbrevet, at hvis lånet ikke blev tilbagebetalt rettidigt, ville der pålægges en rente på 5 pct p.a. Hertil ses det af gældsbrevet, at lånet kan tilbagebetales med andet end penge.
Selskabet har den 31. december 2018 indtægtsført 49.380 kr. som renteindtægter.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at lånet kan udspecificeres således:
Dato | Tekst | Debet | Kredit | Saldo |
01. juli 2018 | Saldo primo | 5.005.538,00 | ||
31. december 2018 | Rente | 49.380 | 5.054.918 | |
05. februar 2019 | Lån | 419.820 | 5.474.738 | |
19. februar 2019 | Lån | 1.857.361 | 7.332.099 | |
07. marts 2019 | Lån | 13.568 | 7.345.667 | |
20. maj 2019 | Lån | 14.962 | 7.360.629 | |
14. juni 2019 | Lån | 179.543 | 7.540.172 | |
26. juni 2019 | Lån | 32.650 | 7.572.822 | |
30. juni 2019 | Saldo ultimo | 7.572.822 |
Skattestyrelsen har ved en internetsøgning den 3. maj 2021 undersøgt forbrugslånsrenten ved selskabets bankforbindelser, nærmere bestemt [finans1] og [finans2]. Heraf fremgår det, at forbrugslånsrenten lå på mellem 8 pct og 15 pct p.a. i 2021. Skattestyrelsen har herefter fastsat renten på lånet mellem selskabet og [virksomhed3] AG til 11,5 pct p.a.
Det fremgår af et udskrift fra Nationalbankens statistikbank, at den gennemsnitlige effektive rentesats inkl. bidrag fra den juli 2018 til juni 2019 har været på mellem 1,638 pct og 1,395 pct.
[virksomhed3] AG har den 4. oktober 2023 modtaget et indikativtilbud fra [finans1] på, hvilke betingelser [virksomhed3] AG kan låne 5.300.000 kr. Lånetilbuddet har en udlånsrente på 4,85 pct p.a., en maks. provision på 0,5 pct p.a., et etableringsgebyr på 10.000 kr. og ingen krav om sikkerhedsstillelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelse har forhøjet klagerens indkomst med 372.292 kr. i indkomståret 2019, da Skattestyrelsen har fikseret forrentning af lånet til [virksomhed3] AG til 11,5 pct.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er skattestyrelsens opfattelse, at udlånet til selskab, ejet af kapitalejers søn, ikke er sket på forretningsmæssige vilkår.
Der er i den forbindelse henset til, at der ikke er taget sikkerhed for beløbet, eller der er foretaget kaution for beløbet.
På baggrund heraf, foretages der forretning (selskabets bankforbindelser er [finans1] og [finans2]) og beløbet anses for udloddet til kapitalejer.
Den 3. maj 2021 er der på respektive pengeinstitutters hjemmesider forespurgt til renten på et forbrugslån.
Renten oplyses at være i spændet 8-15 % pa., hvorfor der er valgt et gennemsnit på 11,50 % pa.
Dato | Tekst | Udlån | Rentedage | Rente | ||||
01-07-2018 | Saldo primo | 5.005.538 | 214 | 342.184 | ||||
05-02-2019 | Lån | 469.200 | 116 | 17.386 | ||||
19-02-2019 | Lån | 1.857.361 | 102 | 60.519 | ||||
07-03-2019 | Lån | 13.568 | 83 | 359 | ||||
20-05-2019 | Lån | 14.962 | 41 | 196 | ||||
14-06-2019 | Lån | 179.543 | 17 | 975 | ||||
26-06-2019 | Lån | 32.650 | 5 | 52 | ||||
30-06-2019 | Saldo ultimo | 7.572.822 | 421.672 |
Skattestyrelsen har beregnet en samlet rente i perioden på 421.672 kr. Beløbet skal reduceres med indtægtsført rente på 49.380 kr. Den manglende nettorente kan herefter opgøres til 372.292 kr.
Selskabet anses for skattepligtig af manglende forrentning af udlånt kapital på i alt 3 72.292 kr.
Beløbet anses for maskeret udlodning til kapitalejer
...”
Skattestyrelsen har den 15. september 2021 udtalt følgende til klageren:
”...
Omkring det af klagers advokat anførte historisk lave renteniveau, skal vi bemærke, at rentespændet pr. 03.05.2021 fra [finans1] og [finans2] er oplyst til at udgør 8 – 15 % p.a.
Vi mener således, at der er taget højde for usikkerhed omkring renteudvikling ved det valgte gennemsnit på 11,5 % pa.
Endelig skal vi bemærke, at [finans1]s låneforespørgsel af 24. juni 2021 udover en udlånsrente på 2 % p.a., tillige angiver en kaution for lånet.
Efter skattestyrelsens opfattelse, er dette det springende punkt for fastsættelse af renten. Hvis sikkerhed da lavere rente og uden sikkerhed en højere rente.
Da lånet tilbage i 2018/2019 var ydet uden sikkerhed, fastholder skattestyrelsen således den foretagne forrentning på gennemsnitlig 11,50 % p.a.
...”
Skattestyrelsen har desuden den 18. oktober 2023 kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Af det indsendte materiale fremgår, at der er tale om et ikke-bindende tilbud uden kreditvurdering, hvorfor det ikke kan lægges til grund for en anden vurdering af renten.
Såfremt banken, efter en kreditvurdering vurderer, at renten skal være 4,85 %, må denne rente være at betragte som markedsrenten. Det er vores opfattelse, at der kan indsendes et for banken bindende tilbud med kreditvurdering, som kan medgå til at sandsynliggøre at renten er tættere på 4,85 % end 11,5 %.
Set i forhold til, at en kreditvurdering i et for banken bindende tilbud er baseret på nuværende forhold, herunder rentemarkedet, mener vi helt konkret i denne sag, at et sådant tilbud kan sandsynliggøre, at renten er tættere på 4,85 % end 11,5 %
...”
Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst vedrørende rentefiksering i indkomståret 2019 nedsættes til nul.
Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:
”...
Det kan oplyses, at Selskabet er ejet af [person2].
Der foreligger ikke uenighed om, at Selskabet har foretaget udlån den 13. juni 2018 til [virksomhed2] AG v/[person1] (nu [virksomhed3] AG) på kr. 5.005.538, der i 2018 blev forrentet med 2 % i overensstemmelse med det oprindelige lånedokument.
Der henvises til Skattestyrelsens sagsfremstilling på afgørelsens side 6-7.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse anfægtet, at lånet ikke er ydet på armslængdevilkår.
Skattestyrelsen henviser her til rentens størrelse samt manglende sikkerhedsstillelse, og har som følge heraf fastsat en rente på 11,5 %.
Selskabet bestrider, at en fastsat rente på 11,5 % vedrørende udlån i 2019 er udtryk for en almindelig markedsrente.
Skattestyrelsen har ved fastsættelsen heraf taget udgangspunkt i et gennemsnitligt renteniveau for forbrugslån, som det fremgår af pengeinstitutternes hjemmeside.
Selskabet bestrider i midler tid, at et renteniveau for pengeinstitutters forbrugslån kan lægges til grund ved fastsættelsen af renteniveauet på udlån mellem selskaber, og taget det lave renteniveau for 2019 i betragtning, hvor der var et historisk lavt renteniveau, er en fastsat rente på 11,5 % særdeles høj.
Hertil kommer, at det alene er oplysninger hentet fra pengeinstitutternes hjemmeside, og derfor ikke er et renteniveau man uden videre kan lægge til grund i en konkret afgørelse, uden at man har forholdt sig til de konkrete omstændigheder i sagen, herunder kundens øvrige bankengagementer m.v.
Selskabet gør således gældende, at renten skal fastholdes på de 2 % p.a., som den fremgår af det oprindelige lånedokument, og som blev anvendt ved selskabernes renteberegning for 2018.
Debitor har - efter Selskabets modtagelse af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) - taget kontakt til eget pengeinstitut ([finans1]) med forespørgsel på det konkrete renteniveau ved et lån i størrelsesordenen kr. 5,3 mio. Som Bilag 2 vedlægges svar fra [finans1], hvori de angiver en indikativ rente på 2 % p.a.
Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at et renteniveau på 2 % p.a. ikke er udtryk for markedsrenten, og det således ikke er muligt at fastlægge en armslængde rente med rimelig sikkerhed, gøres det subsidiært gældende, at renten skal fastsættes til diskontoen (2019) + 4 % p.a..
...”
Selskabets repræsentant har ikke fremkommet med supplerende bemærkninger i forlængelse af at have modtaget forslag til afgørelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal i nærværende sag vurdere, hvorvidt Skattestyrelsens forhøjelse af forrentning af lånet mellem selskabet og [virksomhed3] AG er på markedsvilkår.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, at renteindtægter er skattepligtig indkomst.
Det følger desuden af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Bestemmende indflydelse forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct af anpartskapitalen, eller at der rådes over mere end 50 pct af stemmerne. Ved bedømmelsen heraf medregnes anparter og stemmerettigheder, som indehaves af personlige anpartshavere og deres nærtstående, herunder ægtefæller samt børn og børnebørn, jf. ligningslovens § 16 h, stk. 6. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 372.292 kr., idet Skattestyrelsen ikke har fundet, at forrentning af lån mellem selskabet og [virksomhed3] AG er sket på forretningsmæssige vilkår. Skattestyrelsen har forhøjet renten til 11,5 pct. på baggrund af den gennemsnitlige forbrugslånsrente i [finans1] og [finans2] i 2021.
[person2] er eneanpartshaver og direktør i selskabet, [virksomhed1] ApS. Som eneanpartshaver har [person2] dermed bestemmende indflydelse over selskabet. [person2]s søn, [person1], er eneaktionær i [virksomhed3] AG. Transaktioner mellem selskaberne er dermed omfattet af ligningslovens § 2.
Landsskatteretten bemærker, at det er selskabet der har bevisbyrden for, at lånet er indgået på forretningsmæssige vilkår. Retten bemærker, at bevisbyrden er skærpet, når parterne er nærtstående.
Det fremgår af ”loan agreement” dateret den 13. juni 2018, at selskabet og [virksomhed2] AG V/[person1] har indgået en låneaftale, hvor [virksomhed2] AG låner 5.005.538 kr. af selskabet. Det fremgår endvidere, at forrentningen på lånet mellem klageren og [virksomhed2] AG V/[person1] er 2 pct. indtil den 01. januar 2019 og der er ikke aftalt nogen sikringsakt.
Skattestyrelsen har ved en internetsøgning den 3. maj 2021 undersøgt forbrugslånsrenten ved selskabets bankforbindelser, nærmere bestemt [finans1] og [finans2]. Heraf fremgår det, at forbrugslånsrenten lå på mellem 8 pct og 15 pct p.a. i 2021.
Det fremgår af et udskrift fra Nationalbankens statistikbank, at den gennemsnitlige effektive rentesats inkl. bidrag fra den juli 2018 til juni 2019 har været på mellem 1,638 pct og 1,395 pct.
Det fremgår af et indhentet indikativtilbud fra [finans1], dateret den 4. oktober 2023, under hvilke betingelser, at [virksomhed3] AG kan låne 5.300.000 kr. Her fremgår det, at den pålydende rente er på 4,85 pct. p.a. og ingen krav om sikkerhedsstillelse.
Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lånet herunder forrentningen mellem selskabet og [virksomhed3] AG er indgået på markedsvilkår. Retten har lagt vægt på, at forrentningen på lånet er 2 pct. uden sikkerhed, mens renten i det indikativtilbud fra [finans1], dateret den 4. oktober 2023, er 4,85 pct. sammenholdt med at den gennemsnitlige effektive rentesats inkl. bidrag fra den juli 2018 til juni 2019, ifølge Nationalbankens statistikbank, har været på mellem 1,638 pct og 1,395 pct. Retten finder derimod, at en forrentning på 4,85 pct på lånet mellem selskabet og [virksomhed3] AG er et udtryk for, at lånet ville være på markedsvilkår. Retten har her særligt lagt vægt på, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet, hvorfor forrentningen må forventes at være ikke uvæsentligt højere end den gennemsnitlige udlånsrente i indkomståret 2019. Retten bemærker, at den gennemsnitlige udlånsrente i perioden juli 2018 til juni 2019 har været på mellem 1,638 pct og 1,395 pct., og dermed væsentlig lavere end den af Skattestyrelsens fastsatte rente ligesom der ikke er tale om forbrugslån.
Landsskatteretten har opgjort den samlede renteindtægt i indkomståret 2019 til 177.836 kr. Selskabet har i indkomståret 2019 indtægtsført en rente på 49.380 kr.
Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af selskabets skatteansættelse i det påklagede indkomstår rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
På ovenstående baggrund nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige til 128.456 kr. for indkomståret 2019.