Kendelse af 02-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 21-0078292

Skattestyrelsen har pålagt klageren at hæfte for manglende indeholdt A-skatter m.v. for 2 udenlandske medarbejdere.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Partrederiet [virksomhed1] er stiftet d. 1. januar 2015. Partrederne er:

1)	[person1], [adresse1], [by1]
2)	[virksomhed2] GmbH, c/o [adresse1], [by1]

Partrederiet er registreret for AM-bidrag og A-skat fra 1. maj 2015. Der har de seneste år været indberettet løn for ca. 20 personer årligt.

Skattestyrelsen har beskrevet de faktiske forhold således og disse er ikke bestridt:

”Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra [politiet] om, at partrederiet i årene 2016 til 2020 har haft ansat to personer fra Ghana. Der er ikke indberettet løn vedr. de udenlandske søfolk.

Skattestyrelsen har modtaget ansættelseskontrakter fra politiet:

Ansættelseskontrakt der viser, at [person2]fra Ghana er ansat af partrederiet ”Partrederiet [virksomhed1]” til arbejde ombord på skibet [skib1] (IMO nr. [...1]) fra d. 12-11-2016.

Ansættelseskontrakt der viser, at [person2]fra Ghana er ansat af partrederiet ”[virksomhed3]” til arbejde ombord på skibet [skib2] (IMO nr. [...58]) fra 15-08- 2017.

Ansættelseskontrakt der viser, at [person3] fra Ghana er ansat af partrederiet ”Partrederiet [virksomhed1]” til arbejde ombord på skibet [skib3] (IMO nr. [...1]) fra d. 12-11-2016.

Ansættelseskontrakt der viser, at [person3] fra Ghana er ansat af partrederiet ”[virksomhed3]” til arbejde ombord på skibet [skib2] (IMO nr. [...58]) fra 15-08- 2017.

Alle 4 ansættelseskontrakter er underskrevet af [person1] (herefter [person1]). Begge skibe er registreret i Belize City (i Mellemamerika) og sejler under Belizi flag.

Det fremgår af politiets afhøringsrapporter, at begge ghanesere var påmønstret skibet [skib3] med henblik på at klargøre skibet og sejle det retur til Afrika. Skibet blev imidlertid påsejlet i [by1] havn i februar 2017 og sank i havnen.

Derfor blev de to søfolk indlogeret på skibet [skib4], der ligeledes lå i [by1] havn. Her boede de fra februar 2017 - august 2017. De har forklaret, at de i den periode arbejdede for [person1], hvor de gjorde rent på hans lagre, lavede reb, ordnede net og svejsede wire sammen.

I august 2017 påmønstrede de skibet [skib2]. De to søfolk har siden dette tidspunkt og indtil nu boet ombord på dette skib. De arbejdede, på skibet og klargjorde dette. Endvidere arbejdede de i en af [person1]’s haller, hvor de lavede forefaldende arbejde efter hans anvisning.

Statsautoriseret revisor [person4] har oplyst, at [person1] har forklaret ham følgende:

De to Ghanesere kom til Danmark for at istandsætte skibet [skib3]. Herefter skulle de sejle det til Senegal, hvorfra de skulle fiske. Skibet er ejet af Partrederiet [virksomhed1]. Skibet blev imidlertid ramt af et andet skib, i forbindelse med at dette skulle i vandet fra dok. Resultatet var, at [skib3] sank.

De to ghanesere blev imidlertid i Danmark og lavede forefaldent arbejde for [person1]. De arbejdede enkelte gange på skibet [skib5], som er driftsskibet (trawleren) i partrederiet. Det meste af tiden arbejdede de på kajen i [by1], eller i en af [person1]’s haller. De reparerede grej m.m.

På et tidspunkt køber [person1] skibet [skib2], i det nystiftede selskab [virksomhed4] ApS. Planen var, at de to ghanesere skulle istandsætte det nye skib og sejle det til Senegal i stedet for det sunkne skib. De begyndte derfor at istandsætte dette, og har skønsmæssigt arbejdet et par måneder på dette.

Planerne om at istandsætte skibet blev opgivet af forskellige årsager og i dag ligger skibet fortsat i [by1] havn. [person1] vil ikke udelukke at Partrederiet [virksomhed1] burde have faktureret [virksomhed4] ApS for nogle timer.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset 2 medarbejdere for skattepligtige til Danmark og har i den forbindelse pålagt selskabet at hæfte for betaling af A-skat m.v.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Da der ikke er modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens korrigerede forslag, er afgørelsen truffet i overensstemmelse med dette, dvs. således:

Personer, der er fuld skattepligtig til Danmark samtidig med, at et udland er doimcilland efter DBO’en art. 4, er skattepligtig af lønindkomst, hvis arbejdet er udført her landet. Det fremgår af kildeskatteloven § 1, stk. 1 nr. 2, sammenholdt med DBO’ens regler.

Indkomst der erhverves i tjenesteforhold (lønmodtagerindkomst) er A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 43 stk. 1.

Ved enhver udbetaling af lønindkomst skal arbejdsgiver indeholde A-skat og AM-bidrag. Det fremgår af kildeskatteloven § 46 stk. 1 og 2, samt § 49a, stk. 1 og 49b, stk. 1.

Der skal også indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, hvilket fremgår af arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og 2. Indeholdelsen skal ske den 10. i måneden efter optjeningsmåneden. Det fremgår af opkrævningsloven § 2, stk. 2 og der skal ske indberetning til eIndkomstregistret, jf. indkomstregisterloven § 2, § 3, stk. 1, nr. 1 og skatteindberetningsloven § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 2.

I dette tilfælde har partrederiet udbetalt penge til de to Ghanesere i perioden november 2016 til juni 2020. Baggrunden for udbetalingerne er ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgår at de har været hyret til arbejde ombord på

3)	skibet [skib3] (IMO nr. [...1]) fra d. 12-11-2016.
4)	skibet [skib2] (IMO nr. [...58]) fra 15-08-2017.

Selve udbetalingerne sker efter fakturaer, der ud fra sted og datering skulle være kommet fra [...] Senegal og if. teksterne på fakturaerne skulle de to personer have ydet konsulentbistand med fiskeri ud for Gambia, Mauritien og Senegal med skibet ”[skib6]”.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det er vores opfattelse, at virkeligheden er en anden, end teksten på fakturaerne beskriver.

Fakta er, at de to personer i perioden næppe har forladt [by1] havn, da de ikke havde mulighed for dette, allerede fordi deres pas var inddraget af reder [person1].

Ghaneserne har sagt, at de har arbejdet på istandsættelse / vedligeholdelse af skibene [skib3] og [skib2], samt lavet forefaldende arbejde for [person1].

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at partrederiet uden for nogen tvivl har været klar over, at der bestod et arbejdsgiver- / arbejdstagerforhold mellem partrederiet og de to personer, og at arbejdet hele tiden har været udført inden for dansk territorium.

Da partrederiet i forvejen er arbejdsgiver og har andre udlændinge ansat, er det Skattestyrelsen opfattelse, at partrederiet hele tiden har været vidende om, at det været forpligtet til at indeholde AM-bidrag og A-skat.

Ved indeholdelse af A-skat anvendes hoved-, bikort eller frikort. I det omfang disse ikke foreligger skal der indeholdes 55 % i A-skat. Det fremgår af kildeskatteloven § 48 stk. 1 og 7 Partrederiet har endvidere været forpligtet til at angive og afregne beløbene til Skattestyrelsen og foretaget indberetning til eIndkomstregistret.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at grundlaget for beregning af AM-bidrag og A-skat er:

1)	den kontante løn plus
2)	værdi af fri kost og logi.
3)

Skattestyrelsen mener, at værdi af kost og logi skal medregnes, da vi ikke mener, at betingelserne i Ligningsloven § 9A er opfyldt.

Kravet om afstanden mellem bopæl og [by1] er opfyldt, idet den er så lang, at de ikke kan overnatte på deres sædvanlige bopæl.

Men vi mener ikke, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Det begrunder vi med, at der i ansættelsesaftalen ikke er aftalt en slutdato. Tværtimod står der i alle 4 kontrakter: ”The period is not timed”.

Udgangspunktet er derfor at der er tale om faste arbejdspladser også selvom de to personerne har udført forskelligt arbejde i årene 2016 – 2020. Arbejdet er i alle tilfælde udført på havneområdet i [by1], eller på skibe der er forankret i [by1] havn.

Skattestyrelsen er dog enig i, at de faktiske forhold tilkendegiver, at opholdet i [by1] skulle have været af midlertidig karakter, idet vi godkender forklaringen om, at de kom til [by1] for at istandsætte skibet [skib3] og herefter sejle til Senegal og fiske ud fra Senegals kyster.

Vi godkender derfor, at perioden fra november 2016 til februar 2017 (hvor [skib3] synker) er et midlertidigt arbejdsperiode på [by1] havn. Der skal derfor ikke ske beskatning af kost og logi i denne periode.

Efter denne periode fortsætter de med at udføre forskelligt arbejde i og omkring [by1] havn.

Her mener vi ikke, at der længere er tale om en midlertidigt arbejdsplads, jf. ansættelsesaftalens bestemmelser, og det faktum, at de ikke er ansat til at udføre et bestemt arbejde, der i sig selv er tidsbegrænset.

Derfor mener Skattestyrelsen, at sagen, efter februar 2017, er omfattet af hovedreglen hvilket vil sige, at arbejdsgiverens betaling af kost og logi er skattepligtig i form af sparet privatforbrug.

Værdien ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 1 og 3. Da denne kan være meget svært at fastsætte kan der tages ud- gangspunkt i arbejdsgivers udgift, hvis denne kendes. Det gør den ikke i dette tilfælde.

Alternativt kan der tages udgangspunkt i den årlige bekendtgørelse der gælder for medhjælpere ved landbrug m.v., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet.

Disse bekendtgørelser gælder ikke direkte her, men i mangel af andre holdepunkter vælger Skat- testyrelsen at værdiansætte kost og logi til samme satser som i bekendtgørelserne, dvs. følgende

2017: 32.640 kr. pr. mand. (10 måneder)

2018: 40.305 kr. pr. mand.

2019: 40.575 kr. pr. mand.

2020: 40.950 kr. pr. mand på årsbasis. Da de kun er ansat i 1. halvår er værdien i 2020:

20.475 kr. pr. mand.

Lønnen, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag og A-skat, er derfor:

(opstilling udeladt)

Kildeskatteloven § 69 stk. 1 og 2 bestemmer, at den som undlader at opfylde sin pligt til at inde- holde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsøm- melighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Partrederiet er i forvejen arbejdsgiver, hvorfor det må formodes, at det er bekendt med reglerne om udbetaling af løn, indeholdelse og indberetning af A-skat m.v. Partrederiet har også andre ud- lændinge ansat, hvorfor det formodes, at have et vist kendskab til udlændinges skattepligt i Danmark. I hvert fald så stor kendskab, at det vidste, hvornår det skulle søge professionel rådgivning til afklaring af forholdet. Partrederiet har ikke dokumenteret, at det på nogen måde har undersøgt spørgsmålene om skattepligt, indeholdelse af A-skat m.v.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at partrederiet ikke har godtgjort, at det ikke har handlet forsømmeligt, hvorfor det hæfter for de ikke indeholdte skatter jf. kildeskatteloven § 69 stk. 1 og 2, opkrævningslovens § 5 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da der efter Skattestyrelsens opfattelse er udvist forsømmelighed.

Med hensyn til skatteberegningen bemærker Skattestyrelsen, at det følger af den administrative praksis for opgørelse af kravet, at den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, ikke må overstige lønmodtagerens samlede, ikke-betalte restskat og restbi- drag eksklusiv procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår. Størrelsen af kravet skal derfor opgøres, som den samlede, ikke betalte restskat og restbidrag for de enkelte medarbejder. Se afsnit A.D.5.2.2. i Den Juridiske Vejledning, Partrederiet kan undgå at hæfte for A-skat på 55 % for indkomståret 2017-202013, og i stedet for få reduceret hæftelsen til den faktiske restskat, såfremt partrederiet kan få de to personer til at indsende en selvangivelse for årene 2017 til 2019.

Opkrævning af A-skat og AM-bidrag sker efter Opkrævningsloven 2 stk. 2 og 6.

Forældelsen er opgjort efter reglerne i Forældelsesloven § 2, og § 3 stk. 1, men udskudt efter samme lov § 3 stk. 2. I den forbindelse bemærkes at det tidligste tidspunkt Skattestyrelsen er vidende om, at der er et krav er ved modtagelsen af politiets oplysninger d. 24. juni 2020.

Skattestyrelsen mener dog, at forældelsesfristen først begynder at løbe fra d. 2. november 2020, hvor Skattestyrelsen modtager kopi af fakturaerne. Det betyder, at den udskudte forældelsesfrist er d. 2. november 2023. Dette begrundes i, at det først er fra dette tidspunkt, at vi har de nødvendige oplysninger til at kunne opgøre kravet. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er overensstemmelse mellem de faktiske udbetalinger og de lønaftaler, som politiet var i besiddelse af og sendte til os.

Der henvises til bilag 1, hvor lønnen er specificeret på månedsbasis. Endelig er der i bilaget vist forfaldsdatoer og forældelsedatoer.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Indledning

Sagen er startet som følge af en underretning fra [politiet]. Nærmere bestemt omhandlede underretningen oplysninger om ansættelsesforhold mellem Klager og de pågældende 2 personer / medarbejdere.

Denne sag handler om, hvorvidt Klager var pligtig til af indeholde og afregne AM bidrag og A-skat vedr. de 2 ansatte personer for indkomstårene 2016 til og med indkomståret 2020.

De faktiske forhold er, at der er tale om 2 personer fra Ghana, som har arbejdet for Klager i alle indkomstårene. Dette er forekommet uden, at Klager har indeholdt AM-bidrag eller A-skat af de ansatte personers løn. Følgelig har Klager ikke afregnenet de beløb til statskassen, der skulle have været indeholdt.

Sagen skal således behandle spørgsmålet om, hvorvidt Klager udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde og afregne de relaterede skattebeløb, og derved om Klager hæfter for, de ikke afregnede skattebeløb.

A-skatter og AM-Bidrag

Som det er oplyst i sagen, var Klager allerede registeret med pligter for at indeholde og afregne A-skatter og AM-bidrag. Registreringen skyldes det faktum, at Klager også havde andre ansatte i de pågældende indkomstår.

Det bemærkes, at det arbejde som de omtalte personer udførte for Klager, er omfattet af kildeskattelovens § 43. Personerne opholdt sig her i landet i 4 år, og var fuldt skattepligtige hertil jf. kildeskattelovens § 1 og § 2.

Uanset at der er indgået en dobbeltoverenskomst med Republikken Ghana, så blev arbejdet udført her i landet, og således skal indkomsterne rettelig beskattes her i landet.

De ansættelseskontrakter, der var indgået med de 2 pågældende ansatte, forandrer ikke arbejdsgivers / Klagers pligt til at indeholde og afregne skatterne. I sagen er de forhold beskrevet, der var udslagsgivende for at de 2 medarbejdere ikke arbejdede som sømænd på et skib, der sejlede i udlandet, men at de blev i Danmark, hvor de udførte forefaldende arbejde for Klager.

Vi bemærker her, at de 2 ansattes pas var inddraget af deres arbejdsgiver. De havde således ikke muligheden for at forlade Danmark.

Der blev endvidere foretaget udbetalinger til de 2 ansatte uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. I tilfælde af, at der hverken er modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes og afregnes 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag. Dette fremgår af bestemmelserne i kildeskattelovens 48.

Konklusion

Klager anses at have udvist forsømmelig adfærd, ved ikke at indeholde skatterne, inden der skete udbetalinger. Dette retteligt omtalt og bestemt i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det bemærkes, at trods det faktum, at Klager havde andre ansatte, hvor der blev afregnet skatter, så blev der ikke afregnet skatter for de pågældende 2 ansatte.

Der blev tillige ikke opsøgt rådgivning om, hvorvidt der skulle ske afregning af de relaterede skatter, dette på trods af at Klager altså havde andre ansatte, hvor afregning af skattebeløb rent faktisk blev foretaget.

Endelig vurderer Skattestyrelsen ikke, at regelsættet i ligningslovens § 9 A forandrer sagen, vi henviser her til SKM 2008.853.SKAT. Således kan Repræsentantens sekundære påstand heller ikke imødekommes.

Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag vurderes at kunne foretages retteligt hos Klager og sagen fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke er handlet forsømmeligt.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført:

”Faktiske forhold

Vi henviser til vedlagte bemærkninger forslag til afgørelse af den 12. april 2021 samt til vedlagte afgørelse fra Skattestyrelsen af den 31. maj 2021. Vi vil således ikke kommentere yderligere på sagens faktiske forhold.

Bemærkninger

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [person5] har handlet forsømmeligt ved at undlade at overholde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag efter Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2. Hertil skal det bemærkes, at det på tidspunktet for ansættelsen af [person2] samt [person3] var [person5]´s forståelse af skattereglerne, at medarbejderne ikke ville blive skattepligtige til Danmark af indkomst optjent her i landet samt for fiskeri på havet, hvilket var årsagen til, at [person5] ikke indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten inden udbetaling. [person5] er således af den opfattelse, at det forhold at det var efterfølgende uforudsete omstændigheder som gjorde, at de to ghanesiske medarbejdere faktiske blev skattepligtig i Danmark, hvor en indberetningsforpligtelse indtrådte tydeliggør, at der alene er tale om undskyldende omstændigheder, som medførte at [person5] ikke overholdt deres indberetning- og indeholdelsesforpligtelse. Der er således ikke tale om en faktisk forsømmelig adfærd fra [person5].

Hertil skal det bemærkes, at det forhold at [person5] tidligere har haft udenlandske medarbejdere, hvor der er blevet indeholdt A-skat og AM bidrag tilsvarende heller taler ikke mod en forsømmelig adfærd. Der er tale om meget komplicerede skatteregler, når det gælder udenlandske medarbejdere, hvor de faktiske skatteregler herfor varierer alt efter de konkrete omstændigheder.

Kompleksiteten i skattereglerne og anvendelsen heraf understøttes endvidere af, at Skattestyrelsen til- svarende heller ikke er bekendt med det korrekte hjemmelsgrundlag til beskatning af de udenlandske medarbejdere efter dansk- og internationallovgivning. Af denne grund skal det fremhæves endnu engang, at [person5] er af den opfattelse af de ikke har eller kan have handlet forsømmeligt i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 ved som lægmand, at være forpligtet til at have en forståelse for, at vedkommende skulle have ageret forsømmeligt. [person5] indskærper derfor, at de ikke kan anses for at have ageret forsømmeligt.

Afsluttende bemærkninger

[person5] er uenig i, at der handlet forsømmeligt ved manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for de to ghanesiske medarbejdere, men erkender med afsæt i denne sag, at der mangler indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. [person5] er indstillet på at betale denne, for at få sagen afsluttet. [person5] vil dog herefter gøre et regreskrav gældende mod [person2] og [person3] for A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget for indkomstårene 2016 2020.”

I bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag havde repræsentanten anført:

Præcisering og uddybning af de faktiske forhold

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen er hermed en præcisering af de faktiske forhold i sagsfremstillingen i Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 18. marts 2021.

[person5] indgik i 2016 en aftale med [person2] og [person3] om at komme til Danmark for at klargøre skibet [skib3], hvorefter de skulle sejle det til Senegal, hvorfra de skulle fiske fra skibet. Det planlagte ophold i Danmark var således midlertidigt og begrænset til perioden, hvor skibet blev klargjort. Uforudsete omstændigheder som medførte, at skibet sank medførte, at [person2] og [person3] ikke kunne rejse til Senegal for at fiske.

Bemærkninger

Præcisering af skattepligt for [person2] og [person3] Skattestyrelsen anfører indledningsvist i forslag til afgørelsen, at [person2] og [person3], er skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 som følge af, at deres ophold i Danmark overstiger 6 måneder.

Herefter anfører Skattestyrelsen, at [person2] og [person3] er skattemæssigt hjemmehørende i Ghana efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ghana, da [person2] og [person3] udelukkende anses for at have bopæl til rådighed i Ghana.

Afslutningsvist anfører Skattestyrelsen, at [person2] og [person3] er skattepligtige til Danmark af deres indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Vi kan tilslutte os Skattestyrelsens vurdering af, at [person2] og [person3] er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Vi kan endvidere tilslutte os, at [person2] og [person3] er skattemæssigt hjemmehørende i Ghana i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ghana. Vi er dog ikke enig i Skattestyrelsens konklusion om, at beskatningsretten til indkomsten i Danmark findes i kildeskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Da [person2] og [person3] anses for fuldt skattepligtige i både Danmark og Ghana, er der tale om en dobbeltdomicil situation, hvorefter det skattemæssige hjemsted skal afgøres efter dobbelt- beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ghana. Beskatningsretten for henholdsvis Ghana som domicilland og Danmark som kildeland skal herefter afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser og ikke intern dansk ret.

Beskatningsretten til indkomsten optjent i Danmark skal derfor afgøres efter artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ikke efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 2, som Skattestyrelsen anfører. Danmark anses således for at have beskatningsretten til indkomsten for arbejde udført i Danmark i henhold til artikel 15, stk. 1, da betingelserne i artikel 15, stk. 2 ikke er opfyldt.

Fordeling af beskatningsret mellem Danmark og Ghana

Det bemærkes, at det ved ansættelse af [person2] og [person3] var [person5]´s forståelse af skattereglerne, at medarbejderne ikke ville blive skattepligtige til Danmark af indkomst optjent her i landet samt for fiskeri på havet, hvilket var årsagen til, at [person5] ikke indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten inden udbetaling.

Dette begrundes med, at det oprindelige ophold i Danmark for [person2] og [person3] oprindeligt var planlagt til at være kortvarigt i forbindelse med klargøring af skibet, hvorefter det efterfølgende ansættelsesforhold skulle udføres ved fiskeri i Senegal. Det var på baggrund heraf at [person2] og [person3] ikke blev skattepligtige til Danmark af lønindkomsten for klargøring af fiskefartøjet samt at den efterfølgende del af arbejdet for fiskeri i Senegal, heller ikke ville blive skattepligtig i Danmark, da denne del ville blive udført uden for Danmarks territorialgrænser.

[person2] og [person3]s arbejdsmønster ændrede sig dog i forbindelse med, at skibet [skib3] sank, hvorefter [person2] og [person3] efterfølgende har udført løbende arbejde for [person5]. [person5] var i forbindelse med ændring af arbejdsmønsteret og det forøgede ophold i Danmark ikke opmærksom på konsekvenserne herved, hvorfor der fortsat ikke blev indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Da der er tale om meget komplicerede skatteregler ud fra både national- og international lovgivning, som kan være svære at gennemskue, så har [person5] ikke været bevidst om, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de to udenlandske medarbejdere.

Afsluttende bemærkninger

[person5] erkender med afsæt i denne sag, at der mangler indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. [person5] er indstillet på at betale denne, for at få sagen afsluttet. [person5] vil dog herefter gøre et regreskrav gældende mod [person2] og [person3] for A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget for indkomstårene 2016 2020.

Det gøres imidlertid gældende, at [person5] ikke har eller kan have handlet forsømmeligt i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Hertil skal nævnes, at selv Skattestyrelsens konklusioner i det af 18. marts 2021 fremsendte forslag ikke er korrekte og hvis Skattestyrelsen ikke forstår dels de interne skatteregler, dels dobbeltbeskatningsaftalerne korrekt, hvordan skal lægmand så være forpligtet til at have en forståelse for, at vedkommende skulle have ageret forsømmeligt. Vi må derfor indskærpe, at [person5] ikke kan anses for at have ageret forsømmeligt.

Til den talmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst gøres det gældende, at [person2] og [person3] anses for at opfylde betingelserne om at være på rejse i henhold til Ligningslovens § 9 A. Dette begrundes med, at [person2] og [person3] sædvanlige bopæl anses for at være i Ghana, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med det skattemæssige hjemsted. [person2] og [person3] har endvidere ikke haft mulighed for at rejse hjem til den sædvanlige bopæl, hvorfor disse to kriterier for at være på rejse vurderes til at være opfyldt.

I forhold til det midlertidige arbejdssted gøres det gældende, at arbejdet udført på skibet [skib3] i perioden november 2016 februar 2017 opfylder betingelsen for midlertidighed, da arbejdet på skibet i Danmark blev udført i en tidsbegrænset og midlertidig periode.

Da skibet sank, begynder [person2] og [person3] at udføre arbejde på flere forskellige projekter hos [person5] i perioden februar 2017 til juli 2020 de hjælper blandt andet med forefaldende arbejde på lageret hos [person5]. Herudover hjælper de med klargøring af skibet [skib2] samt på øvrige skibe.

Disse arbejdspladser anses for at opfylde betingelserne for midlertidighed.

Såfremt Skattestyrelsen måtte være uenig i, at den fulde periode anses for at være midlertidig, så gøres det sekundært gældende, at de første 12 måneder fra februar 2017 frem til februar 2018 opfylder betingelserne for midlertidig arbejdsplads.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at [person2] og [person3] opfylder betingelserne for at være på rejse i perioden november 2016 juli 2020, da betingelserne for at være på rejse anses for at være opfyldt. Det anmodes således om, at den skattepligtige indkomst for kost og logi for indkomstårene 2016 2020 nedskrives til 0 kr.

Sekundært gøres det gældende, at [person2] og [person3] anses for at være på rejse i perioden november 2016 til februar 2018, hvorfor der anmodes om den skattepligtige indkomst for kost og logi nedskrives til 0 kr.”

På kontormøde med Skatteankestyrelsen bemærkede klagerens repræsentant:

•	Der var tale om et kompliceret regelsæt som selv Skattestyrelsen havde haft svært ved at anvende korrekt, så derfor fandt de, at det var meget at forlange, at partrederiet skulle anses at have handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat.

Repræsentanten bekræftede at partrederiet havde andre udlændinge ansat, hvor der blev indeholdt A- skat. Han bemærkede dog, at det ikke kunne sammenlignes med denne sag, da den var startet på en anden måde og som udgangspunkt ville de 2 personer ikke have været skattepligtige, hvis de havde arbejdet fra et fast driftssted i det land, hvor fiskeri var påtænkt opstartet. Det var omstændighederne der resulterede i, at de fortsatte med at arbejde i DK i flere år.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens indstilling bemærket:

”På vegne af vores kunde Partrederiet [virksomhed1], CVR [...1], kan det oplyses, at kunden har valgt ikke at forfølge sagen yderligere i Skatteankestyrelsen, men vil overveje situationen nærmere. Vi kan derfor meddele, at ønsket om retsmøde frafaldes.

Det skal dog præciseret til fremsendt mødereferat af den 9. december 2021, at fiskeriet var i Mauretanien og ikke Senegal. Dette er blot for en præcisering, da det ingen betydning forventes at have for sagens forløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Retten bemærker indledningsvis, at klagen alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt partrederiet har handlet forsømmeligt og derfor hæfter for den indeholdte A-skat m.v.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.”

Af Den juridiske vejledning afsn. A.D.5.2.2. fremgår bl.a.:

”Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § 43 eller kildeskattebekendtgørelsen § 18”

Det er ubestridt, at de 2 Ghanesere er skattepligtige af den indkomst, som de har oppebåret i Danmark. Det bemærkes, at de pågældende personer har opholdt sig i flere år i Danmark.

Spørgsmålet er således alene, om partrederiet har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed ved ikke at foretage indeholdelse af A-skat m.v. efter bestemmelserne herom i kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 og § 7.

Det følger af kildeskattelovens § 1 og § 2, at en person, som udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er skattepligtig til Danmark. Det forhold, at der måtte have været en drøftelse af efter hvilken bestemmelse de pågældende personer har været skattepligtige ændrer således ikke ved, at de under alle omstændigheder er skattepligtige af den løn de har oppebåret i Danmark for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver, hvorved bemærkes, at der ikke er tale om arbejde ombord på skibe omfattet af særlige beskatningsregler. Det følger i øvrigt også af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Ghana, at beskatningsretten tilkommer Danmark.

Partrederiet driver i øvrigt fiskerivirksomhed, og fiskeskipper/partreder [person1], som er medejer af partrederiet, er involveret i flere virksomheder indenfor branchen, og har haft andre udlændinge ansat i hvilken forbindelse der efter det oplyste er foretaget indeholdelse af A-skat.

De 2 personer har ifølge ansættelseskontrakterne og politirapporten været ansat til at arbejde henholdsvis på skibene [skib2] og [skib3], begge registreret i Belize City, Belize (Mellemamerika). Ifølge kontrakterne var arbejdsgiveren henholdsvis Partrederiet [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS. Realiteten er imidlertid, at de har arbejdet for Partrederiet [virksomhed1] og, at der har været tale om arbejde med klargøring på disse skibe, andre skibe samt arbejde i land for Partrederiet [virksomhed1].

Partrederiet burde således være bekendt med, at den var forpligtet til at indeholde A-skat m.v., når de pågældende personer forblev i Danmark og udførte arbejde af den omhandlede karakter eller også burde det forhold, at ansættelsesforholdene afveg fra de sædvanlige ansættelsesforhold have medført, at partrederiet havde søgt professionel rådgivning. Det forhold, at der er tale om et kompliceret regelsæt ses ikke at ændre herved, tværtimod burde det netop have fået partrederiet til at søge bistand. Der er herved også henset til at skibene er registreret i Belize City og partrederen er involveret i flere fiskerivirksomheder og derfor må være bekendt med, at der er særlige forhold, når der indgår relationer til udlandet.

Retten finder således ikke, at partrederiet har godtgjort, at de ikke har udvist forsømmelighed, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.