Kendelse af 08-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 21-0077078

Skattestyrelsen har på foranledning af boets anmodning genoptaget sagen vedrørende værdiansættelsen af [adresse1], [by1], men ikke fundet grundlag for at ændre boets skat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 4. marts 2020 modtog Skattestyrelsen boopgørelsen for boet efter [person1], der afgik ved døden den 12. september 2018.

Ifølge boopgørelsen har boet værdiansat ejendommen [adresse1], [by1] til 85 procent af den offentlige vurdering. Ejendommen udgør tre bygninger henholdsvis en erhvervsdel, en beboelsesdel og et udhus. Ifølge boopgørelsen udgjorde den offentlige ejendomsvurdering samlet 7.800.000 kr., hvorefter ejendommen blev udloddet til denne værdi minus 15 procent – således den samlede værdi udgjorde 6.630.000 kr., fordelt med 4.494.100 kr. til erhvervsdelen og 2.135.900 kr. til boligdelen.

Skattestyrelsen har den 26. maj 2020 anmodet skifteretten i [by2] om at foretage en sagkyndigvurdering af den pågældende ejendom med følgende begrundelse:

”(...)

Sammenfattende har Skattestyrelsen konstateret, at der med boets værdiansættelse opnås en mar- kant lavere værdi pr. kvadratmeter end ejendomme med tilsvarende beliggenhed er handlet til og Skattestyrelsen har samtidig konstateret, at der med boets værdiansættelse opnås en afkastgrad på erhvervsejendommen, der markant overstiger den afkastgrad, der anvendes på det frie marked.

Skattestyrelsen finder herefter, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at værdiansættelsescirkulæret kan fraviges.

Ud fra en samlet vurdering er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at den af boet fastsatte værdi ikke kan anses for at være handelsværdien.

Skattestyrelsen ser sig imidlertid ikke i stand til at fastsætte handelsværdien af ejendommen ved et skøn, og Skattestyrelsen anmoder derfor Skifteretten om, at der foretages en sagkyndig vurdering af ejendommen [adresse1], [by1], efter reglerne i dødsboskiftelovens § 93, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2.

(...)”

Skifteretten i [by2] imødekom den 22. juli 2020 Skattestyrelsens anmodning. Det fremgår af retsbogen, at skifteretten ved vurderingen lagde vægt på, at boets repræsentant havde oplyst skifteretten, at han ikke havde bemærkninger til anmodningen om vurdering af ejendommen.

Ifølge vurderingsrapporten af 22. oktober 2020 blev ejendommen vurderet til 13.200.000 kr., hvoraf boligdelen udgjorde 4.700.000 kr. og erhvervsdelen udgjorde 8.500.000 kr.

Skattestyrelsen har den 22. januar 2021 fremsendt forslag til at ændre boets skat, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen forslog at ændre ejendomsavancen vedrørende ejendommen fra 1.200.706 kr. til 4.731.494 kr. på baggrund af den udarbejdede vurdering.

Det fremgår af Skattestyrelsens endelige skatteberegning af 27. januar 2021, samt af mail fra boets repræsentant dateret den 26. januar 2021, at det fremsendte forslag ikke gav anledning til yderligere bemærkninger fra repræsentanten.

Den 28. maj 2021 afviste Skattestyrelsen at foretage en korrektion af skatte-og afgiftsberegningen af ejendommen – afvisningen var foranlediget af en anmodning om korrektion fra boets repræsentant af 3. maj 2021. Skattestyrelsen begrundede afvisningen med følgende:

”(...)

Skifteretten har ved retsbog af den 22. juli 2020 i medfør af dødsboskiftelovens § 93 imødekommet anmodningen om sagkyndig vurdering af boets ejendom [adresse1], [by1].

Værdien af boets ejendom blev herefter fastsat ved sagkyndig vurdering og optaget i boets tillægs- boopgørelse af den 1. februar 2021. Skattestyrelsen oplyste i brev af 8. februar 2021, at Skattestyrelsen ikke havde bemærkninger til tillægsboopgørelsen.

Boet er således på nuværende tidspunkt afsluttet.

Efter dødsboskiftelovens § 103 er det skifteretten, der kan genoptage et bo.

Da Skattestyrelsen således ikke har kompetencen til at genoptage et dødsbo, kan Skattestyrelsen ikke behandle jeres anmodning om genoptagelse af boet med henblik på en korrektion af boafgiften.

Boet vejledes i stedet om at henvende sig til skifteretten med en begrundet anmodning om genoptagelse efter dødsboskiftelovens § 103.

(...)”

Det følger af Skattestyrelsens skrivelse til boet den 8. februar 2021, at Skattestyrelsen ikke har bemærkninger til den af boet fremsendte tillægsopgørelse, og henviser til, at skifteretten vil beregne og opkræve en eventuel boafgift.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i nærværende klagesag, at boets repræsentant, den 1. juli 2021 fremsendte en indsigelse til Skattestyrelsens afvisning og heri henviste til Højesterets kendelse 26. april 2021, offentliggjort i SKM2021.267.HR. Følgende fremgår af repræsentantens indsigelse:

”(...)

Tak for mail af 18. juni d.å.

Jeg skal hermed påklage afslaget idet vi boet jo netop ved opgørelsen af værdierne i boet ved værdiansættelse af ejendommen på [adresse1] har anvendt den offentlige vurdering minus 15 % helt i overensstemmelse med den nu foreliggende højesteretsafgørelse.

Dette er efterfølgende ændret og værdien fastsat i henhold til en mæglervurdering hvilket er sket på Skattestyrelsens foranledning.

Boet skal derfor fastholde at værdiansættelsen i den oprindelige boopgørelse lægges til grund ved boets opgørelse idet Højesteretsafgørelsen netop fastslår at den offentlige vurdering minus

15 % kan anvendes.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for at ændre boets skat. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Vores begrundelse og bemærkninger

I opfylder betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Vi har derfor set på jeres sag igen, men konklusionen er, at der ikke skal ændres i grundlaget for boets skat.

Afslaget er begrundet med at værdiansættelserne af ejendommene [adresse2] og [adresse1], [by1] ikke er ændret, og der er derfor ikke er grundlag for at ændre beregningen af boets ejendomsavancer.

(...)”

Klagerens opfattelse

Boets repræsentant har nedlagt påstand om, at boets skat skal ændres vedrørende ejendommen [adresse1], [by1].

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Jeg påklager Skattestyrelsens afslag på at ændre boets skat. I opgørelsen af boet efter [person1] er afdødes ejendom med blandet bolig og erhverv medtaget med en værdiansættelse på den offentlige vurdering minus 15 % helt i overensstemmelse med den nu foreliggende højesteretsafgørelse hvorfor jeg mener at det er denne værdi der bør lægges til grund. Jeg har vedhæftet Skattestyrelsens brev med anmodning om sagkyndig vurdering samt boopgørelsen

tillige med boselvangivelsen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den skattepligtige har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Det følger af dødsboskattelovens regler, at opgørelsen af dødsboets afståelse af ejendom behandles efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter lovens § 4, stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter § § 4, stk. 2, og reguleret efter § 5, jf. § 4, stk. 1. Ved opgørelsen af boets ejendomsavance udgør afståelsessummen det beløb, der er opført i den godkendte boopgørelse.

Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 1, at aktiver og passiver i et dødsbo ansættes til deres handelsværdi.

Skattestyrelsen kan ændre et bos værdiansættelse eller anmode skifteretten om at udmelde en sagkyndig til at foretage en vurdering, jf. dødsboskiftelovens § 93, såfremt værdiansættelsen ikke beror på en sagkyndig vurdering, og Skattestyrelsen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien. Det følger af boafgiftslovens § 12, stk. 2.

En værdiansættelse af aktiver og passiver i et dødsbo skal lægges til grund, såfremt boets eller øvrige parters ansættelse højst er 15 procent højere eller lavere end den kontante ejendomsværdi. Dette følger af pkt. 6, afsnit 2, i værdiansættelsescirkulæret (15-procentsreglen - cirkulære nr.185 af 17. november 1982).

Ved Højesterets kendelse af 8. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.279.HR blev det fastslået, at Skattestyrelsen skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15-procentsreglen i værdiansættelsescirkulæret. Alene i det tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, kan Skattestyrelsen få udmeldt en sagkyndig til at vurdere handelsværdien.

Ved Højesterets kendelse af 26. april 2021, offentliggjort i SKM2021.267.HR, der henviste til SKM2016.279.HR, blev det fastslået, at det forhold, at en offentlig ejendomsvurdering ikke er blevet ajourført gennem en periode, ikke i sig selv kan udgøre en særlig omstændighed. Endvidere blev det fastslået, at hverken priser på sammenlignelige handlet ejendomme eller beregnet afkastprocent kan udgøre særlige omstændigheder, der kan begrunde af 15-procentreglen fraviges.

Det følger af dødsboskiftelovens § 103, at skifteretten har kompetence til at genoptage et bo eller til at omgøre en beslutning eller kendelse, når skifteretten finder det påkrævet.

Boets repræsentant har klaget over, at det er værdien fra den sagkyndige vurdering, der er anvendt ved skatteansættelsen og ikke værdien fastsat, jf. 15-procentsreglen, fra den oprindelige boopgørelse.

Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen hverken kan genoptage boet eller ændre den fastsatte vurdering af værdien af ejendommen.

Det følger af dødsboskiftelovens § 103, at det er skifteretten, der har kompetencen til at genoptage et bo. Endvidere følger det af boafgiftslovens § 12, stk. 2, at Skattestyrelsen ikke er bundet af en værdiansættelse i boopgørelsen, men derimod er bundet af en vurdering foretaget af en sagkyndig udmeldt af skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 93. Landsskatteretten bemærker, at boets repræsentant kunne have anmodet skifteretten om en omvurdering, dog senest fire uger efter vurderingsresultatet forelå, jf. dødsboskiftelovens § 94, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 3.

Det forhold, at Skattestyrelsen ved sin anmodning om sagkyndig vurdering lagde vægt på netop de parametre, som retspraksis har fastslået, ikke kan udgøre særlige omstændigheder og begrunde, at 15-procentsreglen fraviges, finder Landsskatteretten ikke ændrer ved rækkevidden af Skattestyrelsens kompetence.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.