|
|
Kendelse af 04-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022
Journalnr. 21-0076633
Klagepunkt | Skattestyrelsens | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens |
Indkomståret 2012 Aktieindkomst Aktieavance | 129.913 kr. | 0 kr. | 129.913 kr. |
Indkomståret 2013 Aktieindkomst Aktieavance | 245.045 kr. | 0 kr. | 245.045 kr. |
Indkomståret 2015 Aktieindkomst Aktieavance | 168.037 kr. | 0 kr. | 168.037 kr. |
Indkomståret 2016 Aktieindkomst Aktieavance | 139.826 kr. | 0 kr. | 139.826 kr. |
Faktiske oplysninger
I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt konstaterede Skattestyrelsen, at klageren havde modtaget beløb fra udlandet.
Klageren modtog beløb fra den amerikanske værdipapirforvalter [finans1] på sin konto i [finans2] i 2015 og 2016. Ved overførslerne var der angivet at være tale om ”Proceeds as a result of sale”:
Dato | Betalingsinformation | Beløb DKK |
20-07-2015 | PROCEEDS AS A RESULT OF A SALE DONE THROUGH [finans1] CORP ID: [...] REF:[...] | 230.570,93 |
20-09-2016 | PROCEEDS AS A RESULT OF A SALE DONE THROUGH [finans1] CORP ID: [...] REF: [...] | 296.710,93 |
Klageren var ansat i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], siden 2003. Som led i sin ansættelse fik klageren løbende tildelt stock awards (betingede aktier) fra 2005 til 2011. De vestede over en 5 – årig periode med 1/5 om året. Klagerens stock awards blev således løbende retserhvervet til og med 2016. Ved tildeling af stock awards opnåede klageren ret til at modtage aktier i det børsnoterede amerikanske moderselskab [virksomhed2] Inc.
Derudover modtog klageren et mindre antal aktier ved geninvestering af udbytte.
Den 25. april 2013 traf SKAT (nu Skattestyrelsen) afgørelse om beskatning af modtaget udbytte og gevinst ved salg af aktier i [virksomhed3] for indkomstårene 2004 - 2011. Aktierne var beliggende i et udenlandsk depot. SKAT tog udgangspunkt i en avanceopgørelse, som klageren havde indsendt til SKAT.
Af avanceopgørelsen fremgår klagerens beholdning m.v. til og med den 12. marts 2012. Ifølge opgørelsen udgjorde klagerens beholdning i alt 1.073,07 aktier til en gennemsnitlig anskaffelsessum på 52,16 kr. pr. aktie. Den samlede anskaffelsessum udgjorde i alt 55.971,33 kr.
Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i opgørelsen ved beregningen af klagerens aktieindkomst fra [virksomhed3] i de efterfølgende indkomstår.
Ifølge indberetninger fra klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, er en del af de tildelte stock awards omfattet af den dagældende ligningslovs § 7 H. De øvrige stock awards er omfattet af ligningslovens § 16.
Klagerens arbejdsgiver har indberettet følgende B – indkomst for klageren:
År | LL § 7H/LL § 7P | LL § 16 |
2012 | X | 41.921 kr. |
2013 | ||
2014 | 54.177 kr. | |
2015 | 61.681 kr. | |
2016 | 94.058 kr. |
Klageren har solgt følgende antal aktier i indkomstårene:
År | Antal aktier solgt |
2012 | 1.032 |
2013 | 1.500 |
2015 | 751,23 |
2016 | 801,80 |
Klageren har ikke selvangivet en gevinst ved salg af sine [virksomhed3] aktier i indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016.
Den 12. februar 2019 anmodede Skattestyrelsen klageren om at indsende materiale vedrørende overførslerne. Den 4. april 2019 rykkede Skattestyrelsen herfor, forgæves.
Ved e-mail af 28. februar 2019 til klageren anmodede Skattestyrelsen bl.a. om indsendelse af § 7 H aftalen for 2012 og indsendelse af salgssummerne for klagerens § 16 aktier og salgsnotaer fra salg samt depotoversigt fra [finans1]. Skattestyrelsen rykkede herfor forgæves den 13. maj 2019.
Herefter kontaktede Skattestyrelsen [finans1] med henblik på indsendelse af materiale den 20. juni 2019. Skattestyrelsen modtog materiale fra [finans1] den 1. september 2020.
Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 27. februar 2021 og traf afgørelse den 26. maj 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af aktieavance i indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har anført følgende:
”(...)
Da du har bopæl og er bosiddende i Danmark, er du fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette indebærer, at du i din danske indkomstopgørelse, skal medregne alle dine indkomster, uanset hvorfra i verden de hidrører. Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.
Du er skattepligtig af gevinst ved salget af dine aktier i [virksomhed3] efter reglerne i aktieavancebe-skatningslovens § 1 og § 12.
De solgte aktier er hovedsageligt erhvervet ved deltagelse i [virksomhed3]s medarbejderaktieprogrammer. Herudover har du modtaget et mindre antal aktier ved geninvestering af udbytte i yderligere aktier på depotkontoen hos [finans1].
Ved deltagelse i [virksomhed3]s medarbejderaktieprogram har du 1 gang årligt modtaget stock awards (...).
Skatterådet har i bindende svar af 20. november 2012 tilkendegivet, at [virksomhed3]s stock awards retserhverves og dermed skal beskattes hos medarbejderen i takt med vesting, efter ligningslovens § 16.
Vi lægger til grund, at stock awards retserhverves løbende i takt med vesting og dermed skal be-skattes på de respektive vestingtidspunkter.
En del af de tildelte stock awards er omfattet af dagældende ligningslov § 7H og nugældende ligningslovs § 7P. Disse beskattes ikke på retserhvervelsestidspunktet som løn, men som aktieindkomst ved salget af aktierne. De resterende stock awards er omfattet af ligningslovens § 16. Disse beskattes som almindelig lønindkomst i takt med vesting. En eventuel efterfølgende værdistigning af aktierne, beskattes som aktieindkomst.
Opgørelse af gevinst/tab
Vi medregner gevinst og tab på aktier i det år, hvor gevinsten eller tabet opstår. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Gevinst/tab ved salg af dine aktier skal opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, stk. 1, stk. 5 og stk. 6.
Gevinst/tab opgøres således som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.
Hvis du kun har solgt nogle af dine aktier i et selskab, og aktierne har samme rettigheder, betragter vi dem, du har købt først, som dem, du også har solgt først. Det kaldes FIFO-princippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 5.
Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler. Indtægter og udgifter skal medregnes efter den valutakurs, der er handlet til på retserhvervelsestidspunktet. Hvis kursen ikke kendes, skal den officielle valutakurs (Nationalbankens kurs) ifølge praksis anvendes.
Ved opgørelse af aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum har det betydning om stock awards omfattes af ligningslovens § 7H/§7P eller § 16.
Stock awards omfattet af ligningslovens § 7H/§ 7P indgår i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum med en anskaffelsessum på 0 kr. For stock awards omfattet af ligningslovens § 16 udgør anskaffelsessummen aktiernes værdi ved vesting svarende til det lønindberettede beløb, beskattet som B-indkomst. Vi henviser til bilag 2, hvor anskaffelsessummerne på dine stock awards er afstemt ift. [virksomhed3]s lønindberetninger.
Det fremsendte materiale viser, at du har modtaget udbytte, som er blevet geninvesteret i yderligere aktier og lagt i dit depot hos [finans1]. Du har modtaget udbytte kvartalvist, såfremt din beholdning på udbyttetidspunktet har været positiv. Din depotkonto krediteres således ved udbytte-tidspunktet et nettoudbytte, dvs. efter indeholdelse af 15 % amerikansk udbytteskat. Nettoudbyttet reinvesteres i yderligere aktier.
Udbytteaktierne indgår med anskaffelsessum svarende til aktiernes markedsværdi på tidspunktet for reinvestering af udbyttet. Udbytteaktier modtaget i 2012-2016 indgår derfor i beregningsgrundlaget for aktiernes gennemsnitlige anskaffelsessum i bilag 3 og vises i bilag 4 til trods for at der ikke foretages en skatteansættelse af udbytte i disse år.
Nedenfor ses vores opgørelse over dine gevinster ved salg af [virksomhed3] aktier:
År | Antal aktier solgt | Ansat gevinst/tab, DKK | Selvangivet gevinst, DKK | Forhøjelse, DKK |
2012 | 1.032 | 129.912 | 0 | 129.913 |
2013 | 1.500 | 245.045 | 0 | 245.045 |
2015 | 751,23 | 168.038 | 0 | 168.037 |
2016 | 801,80 | 139.827 | 0 | 139.826 |
Opgørelsen fremgår af vedlagte bilag 3.
Vi ændrer din aktieindkomst med ovenstående beløb.
Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1 og § 12 at gevinst ved salg af noterede aktier er skattepligtigt og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 13, stk. 6, at det er bopælslandet der kan beskatte gevinst ved salg af aktier.
Du har pr. 31. december 2016 ikke flere aktier i depot hos [finans1].
Skattestyrelsen bemærkninger til afgørelse
Skattestyrelsen har gennemgået dine bemærkninger af 27. februar 2021. Vi har i forslag til afgørelse af 27. februar 2021 afstemt din B-indkomst og indregnet i beregningsgrundlaget ved gevinst af salg af [virksomhed3] aktier. Beregningsgrundlag fremgår af bilag 2.
Dine bemærkninger giver derfor ikke Skattestyrelsen anledning ændringer.
Udbytte
Du har, i perioden fra 2004-2016, modtaget både kontant udbytte og udbytte, som er reinvesteret i aktier. I avanceopgørelsen er du blevet godskrevet anskaffelsessummen på de aktier, som er modtaget i forbindelse med reinvesteringen.
Der foretages dog ikke yderligere beskatning af udbyttet, idet forholdet, i sig selv, er forældet og ikke kan omfattes af skatteforvaltningslovens § 27 på baggrund af beløbenes størrelse.
(...)
Da du har indkomst fra udlandet i form af udbytte samt gevinst ved salg af udenlandske aktier i udenlandsk depot, anses du ikke for at have enkle økonomiske forhold. Vi mener derfor ikke, at du er omfattet af den korte ligningsfrist. Det følger af §§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 1 nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 for indkomstår før 2013 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 for indkomstårene 2013-2017.
For så vidt angår indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016, er det vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Dette begrundes med, at du i 2012, 2013, 2015 og 2016 ikke har selvangivet dine salg af [virksomhed3] aktier i udenlandsk depot. Der henvises til Højesterets dom SKM2018.481.HR, hvor højesteret udtalte, at skatteyder må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet.
Vi henviser især til Byrettens dom SKM2019.61.BR, hvor Byretten gjorde gældende, at sagsøgerens ukendskab til de relevante skatteregler ikke i sig selv kan medføre, at sagsøgerens har handlet simpelt uagtsomt. Byretten anførte endvidere, at sagsøgeren burde have indset muligheden for, at beløbene var skattepligtige, og derfor have søgt sagkyndig bistand.
Vi henser til din mangeårige deltagelse i aktielønsordninger, hvormed vi finder, at du burde have undersøgt de skattemæssige konsekvenser af din deltagelse heri. Derudover har ved tidligere sagsbehandling (...) selv beregnet fortjeneste ved salg af dine [virksomhed3]-aktier i indkomstårene 2004-2011 og herunder tilkendegivet, hvilke aktier, der var omfattet af ligningslovens § 7H. Du anses derfor at have kendskab til skatteregler vedrørende salg af aktier.
Endelig bemærker vi, at det beløbsmæssigt ikke er uvæsentlige beløb, der ikke er selvangivet.
Vi finder på denne baggrund, at din manglende selvangivelse af gevinst ved salg af [virksomhed3] aktier i udenlandsk depot i 2012, 2013, 2015 og 2016 som minimum er groft uagtsomt, og at der således er grundlag for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5.
Skattestyrelsen bemærkninger til afgørelse
Din rådgiver har på vegne af dig den 31. marts 2021 kommet med bemærkninger til vores forslag til afgørelse sendt den 27. februar 2021. Din rådgiver skriver, at I ikke er enige i, at du har handlet groft uagtsomt ved salg af [virksomhed3] aktier, og at Skattestyrelsen derfor ikke kan genoptage 2012, 2013, 2015 og 2016.
Vi henviser til afsnit 2.4, hvor vi gør rede for, hvorfor vi det er Skattestyrelsens vurdering, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.
Bemærkninger giver derfor ikke Skattestyrelsen anledning ændringer.
Den 1. september 2020 har vi modtaget oplysninger vedrørende dine salg af [virksomhed3] aktier samt modtaget udbytte fra dine [virksomhed3] aktier i det udenlandske [finans1] depot. Vi har derfor tidligst den 1. september 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.
Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum.
Vi har afsendt forslag til dig den 27. februar 2021. 3 måneders fristen er derfor overholdt.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser skal nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har anført følgende:
”(...)
Vor klient, der er fuldt skattepligtig til Danmark – og som også var det i de påklagede indkomstår – har siden et tidspunkt før 2003 været ansat i [virksomhed1]. Som led i sit ansættelsesforhold har han løbende modtaget stock awards (betingede aktier). I årene 2005-2011 har vor klient nærmere bestemt én gang årligt modtaget stock awards, som blev retserhvervet løbende – til og med indkomståret 2016. Stock awards tildelt i 2005-2011 vestedes over en 5-årig periode med en femtedel om året.
Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens sagsfremstilling, hvad angår sagens faktiske forhold.
Det gøres til støtte for påstanden gældende, at Skattestyrelsen ikke har haft kompetence til at foretage de påklagede skatteansættelser for 2012-2016 på grund af fristoverskridelse. Skattestyrelsen ses at være enig i, at den ordinære frist for ansættelsesændringer for de pågældende år i skatteforvaltningslovens § 26 er sprunget. Herefter bliver det afgørende for gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Vor klient er IT-uddannet og har ingen skattefaglig indsigt udover, hvad der er sædvanligt hos almindelige borgere. Han oplyser, at han ikke har haft en rådgiver til at forestå selvangivelsen for de påklagede år og gør samlet gældende, at han ikke ved minimum grov uagtsomhed har foranlediget, at hans skatteansættelse i første omgang blev foretaget på et utilstrækkeligt grundlag. Selvangivelsen er således foretaget efter hans egen bedste vurdering.
Det bestrides, at betingelsen om minimum grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.
Ifølge SKATs dagældende juridiske vejledning pkt. A.C.3.2.4 defineres grov uagtsomhed med afsæt i ”eventualitetsforsættet”, som foreligger, hvor gerningspersonen anser det for muligt, at vedkommendes adfærd resulterer i en unddragelse, og vedkommende accepterer denne mulighed.
I Skattestyrelsens senere udgaver af juridiske vejledning, pkt. A.C.3.2.4, anføre, at:
”Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde (...)” På linje hermed anføres det i ”Skatteforvaltningsloven med kommentarer”, 2. udgave (2017), s. 542, at ”...grov uagtsomhed indebærer positive fejl af kvalificeret karakter ...”.
Vor klient har ikke professionelle forudsætninger for kendskab til skattereglerne. Han har ikke positivt afgivet forkerte oplysninger, og han har ikke accepteret risikoen herfor. Men oplysningerne har objektivt været utilstrækkelige. Vor klient har – bl.a. på grund af manglende regelforståelse – ikke herved ment at have handlet skattemæssigt ukorrekt.
Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ikke anvendes af Skattestyrelsen, blot fordi der er grundlag for skattemæssig korrektion. Det følger allerede af reglens ordlyd, at dens anvendelse forudsætter mindst tilregnelsen grov uagtsomhed. Der er ikke uenighed om denne forståelse af bestemmelsen – hverken i teori eller praksis. Der kan i overensstemmelse med det anførte henvises til retsformand i Landsskatteretten [person1] i SR-Skat 2019.0162, hvori det bl.a. er anført:
”(...) Det er væsentligt at holde fast i, at bestemmelsen ikke kan anvendes, blot fordi der er tale om, at der materielt kan ske en forhøjelse, men at der skal ske en reel prøvelse af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. (...)”
Der kan fra praksis bl.a. henvises til SKM 2018.287 LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at det var groft uagtsomt af en dansk repræsentant, at han – med urette – ikke havde anset udbetalinger fra internationale organisationer for deltagelse i et ekspertpanel m.v. for skattepligtig indkomst for ham. Der henvistes bl.a. til, at reglerne for korrekt retlig kvalifikation i den pågældende situation var komplicerede.
Vi er således ikke enige med Skattestyrelsen i, at det ikke indgår i vurderingen af begrebet grov uagtsomhed, at der konkret er tale om et kompliceret regelgrundlag og/eller misforståelse af reglerne.
På linje hermed kan endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse i TfS 1995.284, hvor Landsskatteretten statuerede, at skatteyderen ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke korrekt at selvangive indtægten ved værelsesudlejning. Skatteyderen havde misforstået reglerne og havde fejlagtigt anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed.
Yderligere anbringender forbeholdes.
(...)”
Ved mødet i Skatteankestyrelsen har repræsentanten desuden bl.a. gjort gældende, at klageren var af den opfattelse, at han var blevet beskattet af aktieavancen ved arbejdsgiverens indberetning af B-indkomst. Repræsentanten henviste desuden til SKM2019.511.VLR og anførte, at klageren også havde haft ”en vis føje” til at tro, at der var gjort op med skatten ved arbejdsgiverens indberetning af B- indkomst.
Landsskatterettens afgørelse
Aktieavance
Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.
Gevinst og tab på aktier medregnes i det år, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Da klageren har haft en aktieavance ved salg af sine medarbejderaktier i indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016, er klageren skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.
Klageren har ikke selvangivet en aktieavance i forbindelse med salg af hans [virksomhed3] Inc aktier i indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016. Skattestyrelsens opgørelse af klagerens aktieavance for indkomstårene er ikke bestridt. Klageren er således skattepligtig af en aktieavance med henholdsvis 129.913 kr. i indkomståret 2012, 245.045 kr. i indkomståret 2013, 168.037 kr. i indkomståret 2015 og 139.826 kr. i indkomståret 2016, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.
Ekstraordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter Skattestyrelsens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Klageren har ikke selvangivet sin aktieavance ved salg af medarbejderaktier i indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har forgæves anmodet om materiale vedrørende medarbejderaktierne fra klageren. Skattestyrelsen har derfor ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at opgøre klagerens gevinst på aktier. Disse oplysninger modtog Skattestyrelsen fra [finans1] den 1. september 2020.
Klageren modtog desuden en afgørelse fra SKAT den 25. april 2013, der bl.a. vedrørte beskatning ved salg af klagerens medarbejderaktier i [virksomhed3] Inc for indkomstårene 2004-2011.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget hans skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.
Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således er opfyldt, er Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2012, 2013, 2015 og 2016 rettidig.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.