|
|
Kendelse af 08-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022
Journalnr. 21-0075631
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2017 Ugyldighed Anden personlig indkomst | Nej 87.901 kr. | Ja 0 kr. | Nej 87.196 kr. |
Indkomstår 2018 Ugyldighed Skattepligtig gave Anden personlig indkomst | Nej 197.048 kr. 273.530 kr. | Ja 0 kr. 0 kr. | Nej 197.048 kr. 271.620 kr. |
Indkomstår 2019 Ugyldighed Skattepligtig gave Anden personlig indkomst | Nej 134.212 kr. 224.671 kr. | Ja 0 kr. 0 kr. | Nej 134.212 kr. 217.710 kr. |
Faktiske oplysninger
I forbindelse med kontrol af klagerens skatteansættelser, har Skattestyrelsen ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017 til 2019.
Skattestyrelsen har indhentet kontoudtog fra klagerens bankkonti, hvor en række indsætninger og overførsler fremgår. Klageren har haft følgende bankkonti:
| • | [finans1], konto [...93] |
| • | [finans1], konto [...13] |
| • | [finans2], konto [...75] |
Skattestyrelsen har anset overførsler fra klagerens børns far på 197.048 kr. i indkomståret 2018 og 134.212 kr. i indkomståret 2019 som skattepligtige gaver.
Skattestyrelsen har endvidere opgjort anden personlig indkomst således:
2017 | 2018 | 2019 | |
Penge fra forældre | 5.000 | ||
Lånte penge | 705 | 15.710 | 55.961 |
Penge fra salg af privat indbo | 11.350 | 32.000 | |
Udlæg gave, købt gave | 41.110 | ||
Kontante indsætninger m.v. | 75.846 | 252.820 | 95.600 |
I alt | 87.901 | 273.530 | 224.671 |
Ansættelsesforhold
Klageren var i hele indkomståret 2017 ansat i selskabet [virksomhed1] A/S, som er ejet af klagerens børns far. Klageren modtog i indkomståret 2017 191.924 kr. i løn fra selskabet.
Klageren var i perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017 ansat i selskabet [virksomhed2] A/S, og modtog 35.832 kr. i løn fra selskabet. Ifølge www.cvr.dk er selskabet registreret med branchekode 477700 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer.
Klageren var endvidere ansat i [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2018 og 2019, og modtog 165.256 kr. i løn i indkomståret 2018 og 172.298 kr. i løn i indkomståret 2019.
Skattepligtig gave - børnepenge
Klageren har to børn på 4 år og 9 år. Klageren boede sammen med børnenes far fra den 2. februar 2015 til den 1. juli 2017 og igen fra den 1. august 2017 til den 31. januar 2018.
Børnenes far overført i indkomstårene 2017 til 2019 en række beløb til klagerens bankkonto i [finans1] med kontonummer [...93], som efter det oplyste, blev afholdt til klagerens udgifter vedrørende deres fælles børn.
Skattestyrelsen har anset beløb overført fra børnenes far i perioden fra 1. januar 2017 til 31. januar 2018 for skattefrie, idet parret boede sammen i denne periode.
Fra 1. februar 2018 til 31. december 2019, overførte børnenes far henholdsvis 226.968 kr. i 2018 og 167.500 kr. i 2019, som efter det oplyste vedrørte børnepenge. Beløbene fordeler sig således:
Indkomstår 2018 Indkomstår 2019
Dato | Fra | Beløb | Dato | Fra | Beløb | |
09.02.2018 | Børnenes far | 5.000 | 28.01.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
28.02.2018 | Overførsel | 5.000 | 28.01.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
28.02.2018 | Børnenes far | 2.500 | 31.01.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
07.03.2018 | Overførsel | 4.000 | 01.03.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
03.04.2018 | Overførsel | 3.543 | 04.03.2019 | Børnenes far | 2.500 | |
09.04.2018 | Børnenes far | 2.500 | 04.03.2019 | Børnenes far | 500 | |
13.04.2018 | Overførsel | 12.000 | 25.03.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
30.04.2018 | Overførsel | 4.500 | 25.03.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
07.05.2018 | Børnenes far | 725 | 08.04.2019 | Børnenes far | 3.000 | |
07.05.2018 | Børnenes far | 5.000 | 08.04.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
07.05.2018 | Børnenes far | 3.000 | 15.04.2019 | Børnenes far | 2.500 | |
07.05.2018 | Børnenes far | 2.700 | 23.04.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
30.05.2018 | Børnenes far | 3.000 | 02.05.2019 | Børnenes far | 6.000 | |
30.05.2018 | Børnenes far | 3.000 | 20.05.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
31.05.2018 | Børnenes far | 2.500 | 20.05.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
04.06.2018 | Børnenes far | 7.500 | 21.05.2019 | Børnenes far | 800 | |
04.06.2018 | Overførsel | 2.500 | 23.05.2019 | Børnenes far | 3.000 | |
13.07.2018 | Overførsel | 2.500 | 28.05.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
13.07.2018 | Overførsel | 2.000 | 29.05.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
16.07.2018 | Overførsel | 5.000 | 03.06.2019 | Børnenes far | 2.500 | |
16.07.2018 | Overførsel | 2.500 | 03.06.2019 | Børnenes far | 10.000 | |
18.07.2018 | Overførsel | 2.500 | 06.06.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
01.08.2018 | Børnenes far | 10.000 | 06.06.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
02.08.2018 | Børnenes far | 1.000 | 11.06.2019 | Overførsel | 2.500 | |
03.08.2018 | Børnenes far | 1.000 | 12.06.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
03.08.2018 | Børnenes far | 1.000 | 18.06.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
03.08.2018 | Børnenes far | 1.000 | 18.06.2019 | Børnenes far | 2.500 | |
06.08.2018 | Børnenes far | 4.500 | 20.06.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
10.08.2018 | Børnenes far | 2.500 | 20.06.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
10.08.2018 | Overførsel | 5.000 | 01.08.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
16.08.2018 | Børnenes far | 5.000 | 13.08.2019 | Overførsel | 2.000 | |
05.09.2018 | Børnenes far | 4.000 | 02.09.2019 | Overførsel | 7.000 | |
17.09.2018 | Børnenes far | 3.000 | 02.09.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
20.09.2018 | Børnenes far | 500 | 05.09.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
24.09.2018 | Børnenes far | 1.000 | 11.09.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
24.09.2018 | Børnenes far | 1.500 | 11.09.2019 | Overførsel | 2.000 | |
24.09.2018 | Børnenes far | 2.500 | 23.09.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
24.09.2018 | Børnenes far | 500 | 25.09.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
27.09.2018 | Børnenes far | 4.000 | 14.10.2019 | Børnenes far | 2.500 | |
27.09.2018 | Børnenes far | 1.000 | 14.10.2019 | Børnenes far | 1.600 | |
19.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 17.10.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
22.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 17.10.2019 | Overførsel | 1.000 | |
22.10.2018 | Børnenes far | 3.500 | 18.10.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
29.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 21.10.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
29.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 21.10.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
29.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 22.10.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
30.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 01.11.2019 | Børnenes far | 3.000 | |
30.10.2018 | Børnenes far | 1.000 | 04.11.2019 | Børnenes far | 1.600 | |
30.10.2018 | Børnenes far | 2.000 | 08.11.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
01.11.2018 | Børnenes far | 6.000 | 02.12.2019 | Børnenes far | 5.000 | |
07.11.2018 | Børnenes far | 8.500 | 03.12.2019 | Overførsel | 2.000 | |
19.11.2018 | Børnenes far | 7.500 | 04.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
26.11.2018 | Børnenes far | 2.500 | 04.12.2019 | Børnenes far | 2.250 | |
26.11.2018 | Børnenes far | 2.000 | 04.12.2019 | Børnenes far | 1.250 | |
26.11.2018 | Børnenes far | 1.000 | 04.12.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
27.11.2018 | Børnenes far | 5.000 | 09.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
27.11.2018 | Børnenes far | 1.000 | 10.12.2019 | Børnenes far | 2.000 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 1.000 | 10.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 2.000 | 10.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 2.000 | 11.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 2.500 | 11.12.2019 | Børnenes far | 500 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 2.500 | 11.12.2019 | Børnenes far | 500 | |
03.12.2018 | Børnenes far | 6.000 | 18.12.2019 | Børnenes far | 10.000 | |
04.12.2018 | Børnenes far | 1.500 | 18.12.2019 | Børnenes far | 3.500 | |
04.12.2018 | Børnenes far | 1.500 | 20.12.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
05.12.2018 | Børnenes far | 7.000 | 23.12.2019 | Børnenes far | 1.000 | |
11.12.2018 | Børnenes far | 4.000 | 23.12.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
11.12.2018 | Børnenes far | 1.000 | 23.12.2019 | Børnenes far | 1.500 | |
13.12.2018 | Børnenes far | 2.500 | 23.12.2019 | Børnenes far | 500 | |
13.12.2018 | Børnenes far | 1.000 | 23.12.2019 | Børnenes far | 3.500 | |
13.12.2018 | Børnenes far | 1.500 | ||||
13.12.2018 | Børnenes far | 1.000 | ||||
17.12.2018 | Børnenes far | 3.000 | ||||
17.12.2018 | Børnenes far | 6.000 | ||||
27.12.2018 | Børnenes far | 3.500 | ||||
I alt 2018 | 226.968 | I alt 2019 | 167.500 |
Skattestyrelsen har alene godkendt et beløb svarende til normalbidraget som børnebidrag for to børn i 11 måneder i 2018 og 12 måneder i 2019. Det svarer i alt til 29.920 kr. i 2018 og 33.288 kr. i 2019.
Skattestyrelsen har derfor anset følgende beløb som skattepligtig gave til klageren:
Indkomståret 2018: 226.968 kr. – 29.920 kr. = 197.048 kr.
Indkomståret 2019: 167.500 kr. – 33.288 kr. = 134.212 kr.
Gave fra forældre
Klageren har modtaget en række overførsler fra sine forældre i indkomstårene 2017 til 2019. Skattestyrelsen har kun anset én overførsel på 5.000 kr. den 13. august 2018 for skattepligtig, da der ikke foreligger dokumentation for, at overførslen er fra klagerens forældre. Af klagerens kontoudtog fremgår alene teksten ”overførsel”.
Låneforhold
Klageren har oplyst, at en række af indsætningerne vedrører lån fra veninder. Klageren har oplyst, at hun har lånt i alt 705 kr. i 2017, 15.710 kr. i 2018 og 55.961 kr. i 2019. Beløbene fordeler sig således:
Dato | Afsender | Beløb |
05.10.2017 | MobilePay: [person1] | 705 |
15.02.2018 | MobilePay: [person2] | 617 |
28.08.2018 | Indbetalt 1507 6915 | 9.000 |
03.09.2018 | MobilePay: [person3] | 778 |
24.09.2018 | MobilePay: [person4] | 515 |
06.11.2018 | Indbetalt [...15] | 4.800 |
I alt 2018 | 15.710 | |
15.01.2019 | MobilePay: [person5] | 1.020 |
04.02.2019 | Overførsel | 5.500 |
14.02.2019 | Overførsel | 2.500 |
15.02.2019 | Overførsel | 2.500 |
04.03.2019 | Overførsel | 2.000 |
18.03.2019 | MobilePay: [person6] | 700 |
29.03.2019 | Overførsel | 6.000 |
01.04.2019 | Overførsel | 3.500 |
05.04.2019 | MobilePay: [person5] | 660,50 |
14.05.2019 | MobilePay: [person5] | 515 |
16.05.2019 | MobilePay: [person5] | 800 |
26.06.2019 | MobilePay: [person5] | 3.000 |
02.07.2019 | Indbetalt [...27] | 12.500 |
02.07.2019 | Indbetalt [...28] | 2.500 |
24.07.2019 | MobilePay: [person5] | 1.065 |
22.08.2019 | MobilePay: [person4] | 800 |
19.09.2019 | MobilePay: [person5] | 500 |
25.09.2019 | Indbetalt [...23] | 4.500 |
11.10.2019 | Indbetalt [...96] | 4.500 |
16.12.2019 | MobilePay: [person3] | 900 |
I alt 2019 | 55.961 (afrundet) |
Der er fremlagt et eksempel på et regnskab over mellemværende med en veninde i forbindelse med en rejse til [Spanien].
Salg af privat indbo
Repræsentanten har oplyst til Skattestyrelsen, at klageren har solgt privatejede ure.
Skattestyrelsen har anset overførsler på 11.350 kr. i indkomståret 2017 og 32.000 kr. i indkomståret 2019 vedrørende salg af ure for skattepligtig. Skattestyrelsen har ikke anset salg af børnetøj, taske m.v., som skattepligtig.
Det er oplyst, at følgende indsætninger vedrører salg af ure:
Dato | Beløb | Bemærkninger |
28.09.2017 | 11.350 | Faktura [...]03, ur solgt på [...com] |
05.11.2019 | 30.000 | Ur solgt for 40.000 kr., 10.000 kr. betalt kontant |
07.11.2019 | 2.000 |
Der er fremlagt en udskrift af en SMS-korrespondance mellem klagerens børns far og en af hans bekendte. Der bliver spurgt om den bekendte kan huske, hvad hun gav for det Rolex-ur, som hun købte af klageren. Der bliver svaret, at hun gav 40.000 kr. for uret. Repræsentanten har hertil oplyst, at klageren modtog 10.000 kr. i kontant, og at det resterende beløb på 30.000 kr. blev indsat på klagerens bankkonto.
Der er ikke fremlagt dokumentation for hvilke ure der er solgt, eller dokumentation for klagerens køb af urene.
Klagerens repræsentant har under mødet med Skatteankestyrelsen den 11. november 2021 anført, at disse beløb også vedrører salg af indbo, i lighed med salget af tasker m.v.
Udlæg gave, købt gave
I indkomståret 2019 har klageren efter det oplyste haft udlæg til gaver, hvorefter hun den 9. april 2019 har modtaget 40.000 kr. benævnet ”udlæg” og den 27. august 2019 har modtaget 1.110 kr. benævnt ”MobilePay: [person7]”, i alt 41.110 kr. på sin konto i [finans1] med kontonummer [...93].
Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.
Kontante indsætninger
Klageren har haft indsætninger på 75.846 kr. i indkomståret 2017, 252.820 kr. i indkomståret 2018 og 95.600 kr. i indkomståret 2019 på sin bankkonto i [finans2] med kontonummer [...75] og bankkonto i [finans1] med kontonummer [...93].
Dato | Tekst | Beløb |
23.01.2017 | Pengeautomat den 21.01. kl. 10.53 | 9.000 |
26.04.2017 | Ifølge nota | 15.346,33 |
01.08.2017 | Pengeautomat den 01.08. kl. 12.07 | 11.000 |
11.10.2017 | Bgs OVERFÖRSEL | 2.500 |
06.12.2017 | Pengeautomat den 06.12. kl. 14.27 | 38.000 |
I alt 2017 | 75.846 | |
23.01.2018 | Pengeautomat den 23.01. kl. 12.19 | 23.600 |
20.03.2018 | Pengeautomat den 20.03. kl. 11.25 | 19.000 |
11.04.2018 | Pengeautomat den 11.04. kl. 13.15 | 5.150 |
11.04.2018 | Pengeautomat den 11.04. kl. 13.19 | 7.500 |
28.05.2018 | Pengeautomat den 26.05. kl. 18.04 | 22.100 |
28.05.2018 | Pengeautomat den 26.05. kl. 18.06 | 10.000 |
01.06.2018 | Pengeautomat den 01.06. kl. 10.24 | 8.500 |
11.06.2018 | Pengeautomat den 11.06. kl. 13.49 | 7.700 |
20.06.2018 | Pengeautomat den 20.06. kl. 14.57 | 9.000 |
03.08.2018 | Pengeautomat den 03.08. kl. 12.37 | 19.300 |
15.08.2018 | Pengeautomat den 14.08. kl. 22.23 | 24.000 |
15.08.2018 | Valutaindskud den 14.08. kl. 22.25 | 1.469,90 |
21.08.2018 | Pengeautomat den 21.08. kl. 13.46 | 3.000 |
03.09.2018 | Pengeautomat den 03.09. kl. 13.11 | 13.000 |
05.09.2018 | Pengeautomat den 05.09. kl. 14.43 | 8.000 |
18.09.2018 | Pengeautomat den 18.09. kl. 12.21 | 3.500 |
19.09.2018 | Pengeautomat den 19.09. kl. 14.43 | 1.500 |
25.09.2018 | Indbetalt kontant | 10.000 |
25.09.2018 | Indbetalt kontant | 2.500 |
02.10.2018 | Pengeautomat den 02.10. kl. 13.44 | 11.500 |
05.10.2018 | Pengeautomat den 05.10. kl. 13.45 | 4.500 |
09.10.2018 | Pengeautomat den 09.10. kl. 12.46 | 2.800 |
17.10.2018 | Pengeautomat den 17.10. kl. 12.27 | 5.800 |
17.10.2018 | Pengeautomat den 17.10. kl. 12.29 | 2.500 |
29.10.2018 | Pengeautomat den 27.10. kl. 17.19 | 11.400 |
14.11.2018 | Pengeautomat den 14.11. kl. 14.55 | 13.000 |
28.11.2018 | Pengeautomat den 28.11. kl. 11.45 | 2.500 |
I alt 2018 | 252.820 | |
03.01.2019 | Pengeautomat den 02.01. kl. 19.06 | 9.000 |
07.01.2019 | Pengeautomat den 07.01. kl. 14.47 | 3.000 |
09.01.2019 | Pengeautomat den 09.01. kl. 12.52 | 18.000 |
27.03.2019 | Pengeautomat den 27.03. kl. 12.42 | 3.800 |
20.05.2019 | Pengeautomat den 20.05. kl. 14.02 | 5.000 |
21.05.2019 | Pengeautomat den 21.05. kl. 14.52 | 4.000 |
07.06.2019 | Pengeautomat den 07.06. kl. 12.48 | 7.000 |
10.07.2019 | Pengeautomat den 09.07. kl. 19.52 | 10.000 |
17.07.2019 | Pengeautomat den 17.07. kl. 14.18 | 2.000 |
01.08.2019 | Pengeautomat den 01.08. kl. 14.05 | 10.000 |
28.08.2019 | Pengeautomat den 28.08. kl. 13.24 | 3.800 |
01.10.2019 | Pengeautomat den 01.10. kl. 14.09 | 4.000 |
03.10.2019 | Pengeautomat den 03.10. kl. 14.24 | 15.500 |
11.10.2019 | Pengeautomat den 11.10. kl. 08.41 | 500 |
I alt 2019 | 95.600 |
Det er ikke fremlagt yderligere dokumentation for, hvor de indsatte kontanter stammer fra.
Klagerens repræsentant har under mødet med Skatteankestyrelsen den 11. november 2021 bemærket, at de kontante indsætninger stammer fra klagerens børns far. Børnenes far havde en kontant opsparing, og pengene er således til brug for udgifter til børnene. Herudover blev det bemærket, at på tidspunktet for indsætningen den 23. januar 2017 på 9.000 kr., var klageren og børnenes far samlevende, hvorfor indsætningen er undtaget fra beskatning.
Sagsforløb hos Skattestyrelsen
Den 30. november 2020 anmodede Skattestyrelsen om materiale fra klageren.
Den 18. januar 2021 anmodede Skattestyrelsen [finans2] om klagerens kontoudtog efter aftale herom med klageren.
Den 20. januar 2020 anmodede Skattestyrelsen om yderligere oplysninger til sagen.
Den 4. februar 2021 indtrådte klagerens repræsentant som rådgiver i sagen.
Ved e-mail af 4. februar 2021 anmodede repræsentanten om fristforlængelse til tre uger efter deres modtagelse af aktindsigt i sagen.
Den 11. marts 2021 fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse, hvor klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017 til 2019 blev foreslået ændret med i alt 1.511.034 kr.
Den 11. marts 2021 fremsendte repræsentanten en kopi af deres henvendelse af 4. februar 2021, samt fuldmagt fra klageren.
Den 22. marts 2021 fremsendte Skattestyrelsen materiale vedrørende aktindsigt.
Den 26. april 2021 fremsendte repræsentanten en indsigelse til Skattestyrelsens forslag af 11. marts 2021. Der blev endvidere anmodet om et møde med Skattestyrelsen, forud for Skattestyrelsens endelige afgørelse.
Den 18. maj 2021 fremsendte Skattestyrelsen en yderligere materialeindkaldelse, med en frist til den 26. maj 2021.
Den 31. maj 2021 drøftede Skattestyrelsen telefonisk sagen med repræsentanten, da der manglede materiale. Repræsentanten oplyste overfor Skattestyrelsen, at de afventet indkaldelse til et møde, men Skattestyrelsen fandt det ikke nødvendigt med et møde for at gennemgå sagens materiale. Klageren repræsentant har bemærket, at der ikke er helt enighed om, hvilke drøftelser der var telefonisk.
Den 1. juni 2021 drøftede repræsentanten telefonisk sagen med Skattestyrelsen, idet klageren var i gang med at indhente materiale forud for et møde med Skattestyrelsen.
Den 3. juni 2021 oplyste Skattestyrelsen pr. mail, at mødet skulle afholdes inden tirsdag den 8. juni 2021 kl. 12, idet afgørelsen skulle afsendes senest fredag den 11. juni 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Den 4. juni 2021 anmodede repræsentanten pr. mail om fristudsættelse, indtil sagen var blevet drøftet på et møde med Skattestyrelsen. Repræsentanten foreslog at mødet kunne afholdes i perioden 16.-18. juni 2021 eller i uge 27, eller på et andet tidspunkt efter kl. 10.00.
Den 4. juni 2021 besvarede Skattestyrelsen mailen, og fastholdt at mødet skulle afholdes virtuelt inden den 8. juni 2021 kl. 12.00. Der blev ikke indkaldt til et møde.
Den 9. juni 2021 fremsendte Skattestyrelsen afgørelse i sagen, og forhøjede klagerens skatteansættelse med i alt 917.362 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst i indkomstårene 2017 til 2019.
Som begrundelse er anført, at:
”(...)
- Ændring af din skattepligtige indkomst
(...)
| 1.4 | Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse |
Vi har forhøjet din skattepligtige indkomst med 87.901 kr. i indkomståret 2017, 470.578 kr. i indkomståret 2018 og 358.883 kr. i indkomståret 2019.
Skattepligtige personer har pligt til at selvangive deres indkomst og skal kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. For 2017 følger det af § 1, stk. 1, i den daværende skattekontrollov og for 2018 og efterfølgende år følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Vi har som tidligere anført opgjort indsætninger på dine konti til henholdsvis 767.029 kr. i 2017, 514.578 kr. i 2018 og 452.020 kr. i 2019, i alt 1.733.627 kr. Se bilag 1.
Du har oplyst, hvad en del af indsætningerne vedrører. Se bilag 2. Du har dog trods flere anmodninger ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler. Vi henviser til SKM2008.905.HR og SKM2018.46.VLR.
Vi anser i henhold til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1, en stor del af indsætningerne for at være skattepligtige som anden personlige indkomst. Vi vil redegøre nærmere for disse indsætninger nedenfor.
Indsætninger fra dine børns far
Du har modtaget følgende beløb fra dine børns far, som ifølge dig udgør børnepenge:
Indkomståret 2017: | 91.750 kr. |
Indkomståret 2018: | 234.268 kr. |
Indkomståret 2019: | 167.500 kr. |
Af vores forslag til afgørelse fremgår det, at beløbet udgør 177.500 kr. i indkomståret 2019. Differencen skyldes, at der i forslaget er medtaget en indsætning på 10.000 kr. den 9. december 2019, som ifølge det af dig anførte er børnepenge, men som ifølge din repræsentant og posteringsteksten er fra din mor.
Din repræsentant har anført, at der er tale om beløb, som dine børns far har overført til dig til brug for jeres fælles husholdning under samlivet og efterfølgende til brug for udgifter afholdt vedrørende jeres fælles børn, såsom udgifter til mad, tøj, børnehave m.v. Din repræsentant henviser til børnebidragslovens § 13, hvorefter forældre hver for sig har pligt til at forsørge deres barn under hensyntagen til livsvilkår og barnets bedste.
I perioden fra 1. januar 2017 til 31. januar 2018 boede du sammen med dine børn og deres far bortset fra juli måned, hvor du og dine børn boede et andet sted. Du modtog i denne periode indsætninger på i alt 99.050 kr. fra dine børns far, hvoraf 91.750 kr. vedrører indkomståret 2017 og 7.300 kr. indkomståret 2018.
Vi anser de indsætninger, du har modtaget fra dine børns far i denne periode, for at være skatte- og afgiftsfrie i henhold til statsskattelovens § 5, litra b, og boafgiftslovens § 24, stk. 1. Vi har henset til oplysningerne om, at der er tale om beløb til den fælles husholdning under samlivet.
I resten af 2018 modtog du 226.968 kr. fra dine børns far. I 2019 modtog du 167.500 kr. Du har som sagt anført, at der er tale om børnepenge, og din repræsentant har anført, at det er beløb, som dine børns far har overført til dig til udgifter afholdt vedrørende jeres fælles børn, såsom udgifter til mad, tøj, børnehave m.v.
Det fremgår af børnebidragslovens § 13, stk. 1 og 2, at forældre hver for sig har pligt til at forsørge deres barn under hensyntagen til livsvilkår og barnets bedste. Ifølge børnebidragslovens § 14, stk. 1, skal bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, medmindre andet er bestemt.
Normalbidraget for to børn udgjorde for 11 måneder i 2018 og for hele 2019 følgende:
Indkomståret 2018: 1.360 kr. x 2 x 11 = 29.920 kr.
Indkomståret 2019: 1.387 kr. x 2 x 12 = 33.288 kr.
Henset til,
| • | at indsætningerne ikke fremstår som børnebidrag, da det er meget vilkårligt, hvornår og hvor store beløb der er overført, f.eks. var der i marts 2018 én indsætning på 4.000 kr., i august 2018 ni indsætninger på i alt 31.000 kr., i juni 2019 10 indsætninger på i alt 25.500 kr. og i december 2019 22 indsætninger på i alt 53.000 kr., mens der ingen indsætninger var i februar og juli 2019, |
| • | at de modtagne beløb fra dine børns far væsentligt overstiger normalbidraget, |
• at du ikke har dokumenteret, at dine børns far skal betale mere end normalbidraget, og
| • | at du derfor ikke har dokumenteret, at de modtagne beløb fra dine børns far er børnebidrag, anser vi et beløb på 29.920 kr. i 2018 og 33.288 kr. i 2019 svarende til normalbidraget for at udgøre børnebidrag. Disse beløb er skattefrie for dine børn i henhold til ligningslovens § 10, stk. 1, 4. pkt. De resterende indsætninger fra dine børns far anser vi for at være en skattepligtig gave til dig. Se statsskattelovens § 4, litra c, og Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.2. |
Du skal således beskattes af følgende gavebeløb:
Indkomståret 2018: 226.968 kr. – 29.920 kr. = 197.048 kr.
Indkomståret 2019: 167.500 kr. – 33.288 kr. = 134.212 kr.
Penge fra salg af hus
Du har i 2017 modtaget et enkeltbeløb på 500.000 kr. Du har anført, at det er penge fra salg af et hus.
(...)Du skal således ikke beskattes af beløbet på 500.000 kr.
Øvrige indsætninger
Du har oplyst, at nogle af indsætningerne er penge fra dine forældre. Ifølge dig er der tale om 81.906 kr. i 2017, 11.000 kr. i 2018 og 22.000 kr. i 2019.
Det fremgår af posteringsteksten på nogle af indsætningerne, at pengene er overført fra dine forældre. Posteringsteksterne er ”Fra [person8]”, ”[person9]” og ”Fra mor og far”. Disse indsætninger udgør 75.906 kr. i 2017 og 32.000 kr. i 2019 og er afgiftsfrie/skattefrie i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.
De øvrige indsætninger, som ifølge dig er fra dine forældre, har posteringsteksterne ”Fra [fond1]” og ”Overførsel”. Din repræsentant har indsendt dokumentation for, at indsætningerne benævnt ”Fra [fond1]” er fra din far. Disse indsætninger udgør 6.000 kr. i 2017 og 6.000 kr. i 2018 og er således også afgiftsfrie/skattefrie i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.
Det fremgår ikke af posteringsteksten vedrørende indsætningen den 13. august 2018 benævnt ”Overførsel”, at pengene er fra dine forældre, og du har ikke indsendt dokumentation herfor. Vi anser derfor dette beløb på 5.000 kr. for at være skattepligtig for dig i henhold til statsskattelovens § 4.
Du har oplyst, at nogle af de øvrige indsætninger vedrører følgende:
2017 | 2018 | 2019 | |
Lånte penge | 705 kr. | 15.710 kr. | 55.961 kr. |
Penge fra salg af private ejendele | 15.950 kr. | 780 kr. | 33.440 kr. |
Udlæg gave, købt gave | 41.110 kr. | ||
Udbetaling Danmark | 872 kr. |
Ifølge dine oplysninger har du i 2017 solgt en taske til 4.600 kr. Posteringsteksten er ”magnoliasluksus2nd”. I 2018 og 2019 har du solgt børnetøj for henholdsvis 780 kr. og 540 kr. Du har ligeledes solgt en pung i 2019 for 900 kr. Du har modtaget betaling via MobilePay.
Henset til oplysningerne fra dig, posteringsringteksten ved salg af taske og beløbenes størrelse ved salg af børnetøj og pung anser vi disse indsætninger for at vedrøre salg af privat indbo. Beløbene er derfor skattefrie efter statsskattelovens § 5, litra a.
Din repræsentant har anført, at følgende indsætninger vedrører salg af ure:
28-09-2017 11.350 kr.
05-11-2019 30.000 kr.
07-11-2019 2.000 kr.
Vi har modtaget et udskrift af en sms-korrespondance mellem dine børns far og en af hans bekendte/venner ved navn [person10]. Dine børns far spørger, om hun kan huske, hvad hun gav for det Rolex-ur, hun købte af dig, hvortil hun svarer, at hun gav 40.000 kr. Din repræsentant har i den forbindelse oplyst, at du modtog 10.000 kr. kontant, og at det resterende beløb på 30.000 kr. blev indsat på din konto i [finans1].
På baggrund af bemærkningerne fra din repræsentant har vi bedt dig om at indsende oplysninger om, hvilke ure du har solgt, samt dokumentation for, at du i sin tid har købt urene. Vi har ingen dokumentation modtaget.
Vi anser det derfor ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er tale om allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, og beløbene er således skattepligtige for dig i henhold til statsskattelovens § 4.
Du har den 1. september 2017 modtaget et beløb på 872 kr., som du har anført er en udbetaling fra Udbetaling Danmark. Din repræsentant har anført, at beløbet er skattefrit i henhold til ligningslovens § 7 F, stk. 1, litra a. Vi formoder, at der rettelig skulle have stået § 7 F, stk. 1, nr. 1, omhandlende boligstøtte.
Det fremgår af det modtagne kontoudtog for 2017, at indsætningen er kategoriseret som ”Løn, dagpenge og pension”, hvilket understøtter, at pengene kommer fra Udbetaling Danmark. Vi anser derfor beløbet for at være skattefrit i henhold til ovennævnte bestemmelse.
De øvrige indsætninger er ifølge dig lånte penge, penge fra salg af private ejendele og udlæg/køb af gave.
Din repræsentant har indsendt et regnskab over mellemværende mellem dig og din veninde, [person5], som et eksempel på, at du har lånt penge af din veninde. Beløbene i det indsendte regnskab kan dog ikke afstemmes med de indsætninger, som ifølge dig udgør lån fra [person5].
Da det ikke fremgår af posteringsteksterne, hvad de øvrige indsætninger vedrører, og da du ikke har dokumenteret dette eller på anden måde sandsynliggjort, at indsætningerne udgør allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, anser vi disse indsætninger for at være skattepligtige for dig i henhold til statsskattelovens § 4.
Beløbene udgør 12.055 kr. i 2017, 15.710 kr. i 2018 og 129.071 kr. i 2019.
Du har oplyst, at du i 2019 har en indsætning på 16.705 kr., der vedrører tilbagebetalt husleje, og en indsætning på 9.704 kr., der stammer fra afslutning af din konto i [finans2].
Da posteringsteksterne stemmer overens med dine oplysninger, og da sidstnævnte indsætning kan afstemmes med kontoudskrifterne fra din konto i [finans2], anser vi ikke disse indsætninger for skattepligtige.
Der er en del indsætninger på den udarbejdede opgørelse, som du ikke har oplyst noget om. Det drejser sig om indsætninger på 75.846 kr. i 2017, 252.820 kr. i 2018 og 95.600 kr. i 2019. Det fremgår af kontoudskrifterne, at disse indsætninger hovedsageligt er kontante indsætninger i pengeautomat.
Din repræsentant har anført, at de kontante indsætninger er beløb, som du har modtaget fra dine børns far, men vi har ikke modtaget dokumentation for, at der er tale om allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler.
Disse beløb er derfor ligeledes skattepligtige for dig i henhold til statsskattelovens § 4.
Opsummering – øvrige indsætninger
De skattepligtige øvrige indsætninger kan opsummeres således:
2017 | 2018 | 2019 | |
Penge fra forældre | 5.000 kr. | ||
Lånte penge | 705 kr. | 15.710 kr. | 55.961 kr. |
Penge fra salg af privat indbo | 11.350 kr. | 32.000 kr. | |
Udlæg gave, købt gave | 41.110 kr. | ||
Kontante indsætninger m.v. | 75.846 kr. | 252.820 kr. | 95.600 kr. |
I alt | 87.901 kr. | 273.530 kr. | 224.671 kr. |
Se i øvrigt bilag 3.
I mangel af konkrete holdepunkter er det vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene. Vi har henset til, at det er usædvanligt at modtage beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse. Vi har ligeledes henset til, at der ikke foreligger konkrete, dokumenterede oplysninger om, at indsætningerne stammer fra gaver.
Øvrige punkter
Da du har været registreret som lønmodtager i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, er du som udgangspunkt omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, og vi skal derfor sende et forslag til afgørelse til dig senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.
Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at fristerne i § 1 ikke gælder, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Ændringen af din skat for indkomstårene 2017 og 2018 er varslet den 11. marts 2021 og dermed efter udløbet af den korte frist i bekendtgørelse nr. 534 af den 22. maj 2013. Dette sker med hjemmel i bekendtgørelsens § 3 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da vi vurderer, at du ved ikke at selvangive/oplyse din indkomst korrekt forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at din skat er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Vi modtog oplysninger om indsætningerne fra dig den 3. februar 2021. Fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt.”
Skattestyrelsen har den 6. september 2021 fremsendt udtalelse til klagen, hvoraf følgende fremgår:
”Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at vores afgørelse af 9. juni 2021 er ugyldig, da vi ikke har imødekommet repræsentantens anmodning om at holde møde, inden afgørelse blev truffet. Repræsentanten har i klagen beskrevet sagsforløbet.
Vi er ikke enige i det beskrevne sagsforløb, og vi er heller ikke enige i, at vi ikke har imødekommet anmodningen om at holde møde.
Vi sendte et forslag til afgørelse til [person11] den 11.marts 2021. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget var den 29. marts 2021. Den 26. marts 2021 anmodede [person11]s repræsentant om fristforlængelse til den 26. april 2021, hvilket vi imødekom.
Den 26. april 2021 modtog vi bemærkninger inkl. bilag fra repræsentanten. Repræsentanten anførte, at de ønskede at holde et møde, inden der blev truffet afgørelse i sagen.
På baggrund af de indsendte bemærkninger inkl. bilag bad vi den 18. maj 2021 om at få tilsendt yderligere materiale senest den 26. maj 2021 - dels dokumentation, som vi allerede tidligere havde bedt om, men ikke modtaget, og dels materiale vedrørende et eventuel nyt forhold i sagen.
Da vi ikke modtog det udbedte materiale, kontaktede vi repræsentanten telefonisk den 31. maj 2021. Repræsentanten oplyste, at hun ikke havde indsendt materialet, da hun havde haft svært ved at få fat i [person11]. Hun oplyste endvidere, at hun fortsat ville prøve at få fat i materialet, men at hun ikke kunne love noget.
Dagen efter kontaktede vi igen repræsentanten og oplyste, at såfremt de fortsat ønskede et møde, skulle det være inden længe, da afgørelsen skulle sendes senest den 11. juni 2021 som følge af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Repræsentanten ville vende tilbage, når hun havde snakket med sin kollega.
Efter at vi havde rykket for svar, modtog vi den 4. juni 2021 en mail fra repræsentanten, der anmodede om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, blev suspenderet, indtil der var af holdt møde, og de havde haft mulighed for at kommentere på et nyt forslag fra os.
Vi orienterede samme dag repræsentanten om, at de allerede have fået forlænget fristen for at komme med bemærkninger til forslaget med fire uger, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger i sagen eller sket en ny juridisk fortolkning af sagen, der medførte, at vi skulle sende et nyt forslag til afgørelse. Vi oplyste ligeledes, at det nye forhold, vi havde bedt om materiale om, ikke ville indgå i sagen, da vi ikke havde modtaget det udbedte materiale. Vi anførte endvidere under henvisning til SKM2018.396.BR, at det ikke havde betydning for [person11]s mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen blev forlænget, da hun havde haft rig mulighed for at indsende relevant materiale til os. På baggrund heraf fastholdt vi, at såfremt de ønskede et møde i sagen, skulle det holdes inden længe, og vi bad om at få en tilbagemelding.
Vi modtog herefter en mail fra repræsentanten, hvoraf det fremgik, at de havde bedt om suspendering af fristen, da de ønskede at kommentere på de punkter, der fremgik af materialeindkaldelsen det vil sige et punkt, som de havde haft rig mulighed for at kommentere på / dokumentere tidligere, og et punkt, som de var orienteret om ikke ville indgå i sagen. Det fremgik ikke af mailen, at de fortsat ønskede at holde møde. Vi tolkede derfor mailen således, at de ikke længere ønskede et møde.
Vi traf herefter afgørelse i sagen.
Det er således ikke korrekt, når repræsentanten anfører i klagen, at vi ikke har imødekommet deres anmodning om et møde.
Partshøringsreglerne er således blevet overholdt, da vi har tilbudt repræsentanten et møde, og da [person11] og hendes repræsentant begge har fået tilsendt et forslag til afgørelse, som repræsentanten har indsendt bemærkninger inkl. bilag til. Bemærkningerne inkl. bilag har resulteret i, at den foreslåede forhøjelse på i alt 1.511.034 kr. er ændret til en forhøjelse på 917.362 kr.
Det skal endvidere bemærkes, at der ikke med klagen er fremkommet oplysninger af hverken faktisk eller retlig karakter, der ville have medført en ændring, såfremt vi havde fået oplysningerne, inden vi traf afgørelse i sagen.
Det kan i den forbindelse nævnes, at den eneste nye faktiske oplysning, der foreligger i klagen, er privatforbrugsopgørelsen. En privatforbrugsopgørelse er dog uden betydning, når forhøjelserne er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger. Det har Østre Landsret slået fast i SKM2021.433.ØLR.
Vi henviser i øvrigt til sagsfremstillingen og begrundelsen i afgørelsen.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017 til 2019 nedsættes til 0 kr. Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes af et af rettens fastsatte beløb.
Til støtte for påstandene er det anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2021
Skattestyrelsen har ifølge afgørelse af 9. juni 2021 forhøjet [person11]s skatte pligtige indkomst for 2017, 2018 og 2019 som følger:
2017 | |
Lån | 705 kr. |
Salg af privat indbo | 11.350 kr. |
Udlæg for køb af gave | |
Kontante indsætninger | 75.846 kr. |
Anden skattepligtig indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, i alt | 87.901 kr. |
2018 | |
Indsætninger fra [person12] | 197.048 kr. |
Skattepligtige gaver, i alt | 197.048 kr. |
Indsætninger fra [person9] og [person8] | 5.000 kr. |
Lån | 15.710 kr. |
Salg af privat indbo | |
Udlæg for køb af gave | |
Kontante indsætninger | 252.820 kr. |
Anden skattepligtig indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, i alt | 273.530 kr. |
2019 | |
Indsætninger fra [person12] | 134.212 kr. |
Skattepligtige gaver, i alt | 134.212 kr. |
Indsætninger fra [person9] og [person8] | 0 kr. |
Lån | 55.961 kr. |
Salg af privat indbo | 32.000 kr. |
Udlæg for køb af gave | 41.110 kr. |
Kontante indsætninger | 95.600 kr. |
Anden skattepligtig indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, i alt | 224.617 kr. |
Skattestyrelsen har fundet - i mangel på konkrete holdepunkter for en anden opfattelse-, at der efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af de beløb, der ikke - ifølge Skattestyrelsen - udgør gaver. Skattestyrelsen finder, at der må være tale om vederlag for en modydelse henset til beløbenes størrelse.
[person11] ejede følgende konti i perioden 2017, 2018 og 2019:
[finans1], konto [...93] (herefter "[finans1] [...konto]")
[finans1], konto [...13] (herefter "[finans1] Opsparingskonto") [finans2], konto [...75] (herefter "[finans2] Konto")
[person11] har to børn sammen med [person12]. [person11] og [person12] var ifølge cpr-registeret samlevende i perioden 2. februar 2015 til 1. juli 2017 og 1. august 2017 til 31. januar 2018.
[person11]s forældre hedder [person9] og [person8].
Privatforbrug
En privatforbrugsopgørelse udviser et positivt privatforbrug for [person11] for både 2017, 2018 og 2019 på henholdsvis 515.759 kr. 396.627 kr. og 192.464 kr. ekskl. de af Skattestyrelsens foretagne forhøjelser (bilag 12).
ANBRINGENDER
Formelle forhold
Til støtte for den principalt nedlagte påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse må anses for at være ugyldig, da Skattestyrelsen ikke har imødekommet vores anmodning om et møde forud for, at afgørelsen blev truffet.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt., at Skattestyrelsen skal fremsende afgørelsen senest 3 måneder efter den dag, hvor agterskrivelse er afsendt, dvs. den 11. juni 2021.
Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, 4. pkt., at hvis det har det betydning for [person11]s mulighed for at varetage sine interesser, så skal Skattestyrelsen imødekomme en rimelig fristforlængelse samtidig med at Skattestyrelsens frist for at fremsende afgørelsen tilsvarende forlænges.
Af den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.A.8.2.2.1.5 fastslås det, at: "En anmodning om en rimelig udsættelse af ansættelsesfristen i SFL § 27, stk. 2, 2. punktum, skal imødekommes, hvis det har betydning for borgerens mulighed for at varetage sine interesser."
Ved brev af 26. april 2021 (bilag 7) anmodede vi om møde med Skattestyrelsen.
Efter en del korrespondance fastholdt vi, at der blev givet en rimelig fristforlængelse med henblik på at mødet blev afholdt, inden Skattestyrelsen traf sin afgørelse, herunder at vi i den forbindelse accepterede, at fristen for fremsendelse af Skattestyrelsens af endelig afgørelse til [person11] blev suspenderet indtil efter, at der blev afholdt møde i sagen.
Herefter oplyste Skattestyrelsens sagsbehandler, at hun ikke mente, at der var behov for at høre [person11] yderligere i sagen, jf. bilag 11 og fremsendte - uden afholdelse af møde - den 9. juni 2021 en endelig afgørelse vedrørende [person11]s skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen kunne og burde have imødekommet en rimelig udsættelse af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da dette ville have betydning for [person11] mulighed for at varetage sine interesser, ligesom der ville kunne afholdes et møde med Skattestyrelsen, inden Skattestyrelsen traf afgørelsen.
Hertil kommer at vi siden den 26. april 2021 har anmodet om møde med Skattestyrelsen inden endelig afgørelse blev truffet. Skattestyrelsen har derfor haft hele perioden fra den 26. april 2021 indtil den 11. juni 2021 til at holde et møde med os.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper har en skatteyder eller dennes repræsentant krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde før der træffes afgørelse i en sag.
Skattestyrelsen har ikke har imødekommet vores anmodning om et møde forud for, at afgørelsen blev truffet og har således truffet afgørelse i sagen, uden at [person11]s repræsentanter har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger på et møde med Skattestyrelsen.
Der henvises i den forbindelse til SKM2012.85.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SKAT's (nu Skattestyrelsen) afgørelse var ugyldig, da SKAT havde truffet og udsendt en afgørelse, selvom skatteyderen havde bedt om møde med SKAT.
Det må derfor anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet vores anmodning om et møde forud for afgørelsen blev truffet. Der skal i den forbindelse særligt henses til, at vi selv har anmodet om at Skattestyrelsens frist suspenderes, således at Skattestyrelsen fortsat ville have mulighed for at fremsende en endelig afgørelse i sagen uden, at der var indtrådt forældelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Da parthøringsregler anses som garantiforskrifter, vil en tilsidesættelse af disse skabe en formodning for, at afgørelsen, som myndigheden har truffet, er påvirket af fejlen.
Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2021 må derfor anses for at være ugyldig og bør derfor annulleres.
Materielle forhold
Beløb modtaget fra tidligere samlever, [person12]
På [finans2] Konto har [person11] i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 indsat en række kontante beløb, som ifølge hende primært udgør beløb, hun har modtaget fra sin tidligere samlever, [person12]. Yderligere har [person11] modtaget en række indsætninger på [finans1] [...konto] fra [person12].
Skattestyrelsen har fundet, at overførslerne til [finans1] [...konto] udgør skattepligtige gaver til [person11], og at de kontante indsætninger på [finans2] Konto udgør anden personlig indkomst, som [person11] skal svare arbejdsmarkedsbidrag af.
De beløb, [person11] har modtaget fra [person12], er beløb, [person12] har udbetalt [person11] til brug for parrets fælles husholdning under samlivet, og efterfølgende til brug for udgifter afholdt vedrørende deres fælles børn, såsom udgifter til mad, tøj, børnehave m.v. jf. også børnebidragslovens § 13, hvorefter forældre hver for sig har pligt til at forsøge deres børn under hensyntagen til deres livsvilkår og barnets bedste.
I praksis har det fungeret sådan, at det har været [person11], der har afholdt udgifterne til de fælles børn, mens [person12] har overført til beløb til [person11] til brug for afholdelse af disse udgifter. Der henvises til, at Skattestyrelsen har lagt disse oplysninger til grund ved vurderingen af den skattemæssige behandling af beløbene modtaget i den periode, [person11] og [person12] var samlevende, hvorefter Skattestyrelsen har anset beløbene som skatte- og afgiftsfrie jf. statsskattelovens § 5, litra bog boafgiftslovens § 24, stk. 1.
Der har derfor ikke været tale om, at [person11] har modtaget skattepligtige gaver, men derimod at hun har afholdt løbende udgifter til børnene efter aftale med [person12].
[person11] har derfor ikke oppebåret en skattepligtig indtægt og skal derfor hverken betale afgift eller skat af de modtagne beløb jf. statsskattelovens § 5. Yderligere udgør de kontante indsætninger ikke vederlag, som er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Vi henviser i til Østre Landsrets dom af 20. maj 1987 offentliggjort som TfS.1987,435, hvor Landsretten fandt, at en kvindelig skatteyder ikke skulle beskattes af 20.000-30.000 kr. som hun i 1979 og i 1980 havde modtaget fra en tidligere samlever blandt andet til dækning af husleje. Kvinden havde et barn sammen med sin tidligere samlever.
Såfremt Skatteankestyrelsen måtte mene, at indsætninger fra [person12] udgør gaver til [person11], skal det dog bemærkes, at også den kontante indsætning på 9.000 kr. på [finans2] Konto for perioden 2. februar 2017 til og med 1. juli 2017 er omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, eftersom [person11] og [person12] var samlevende i denne periode. Beløbet er derfor hverken skattepligtige eller omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, men derimod skal der svares 15 pct. gaveafgift af beløbet, hvis de samlede beløb modtaget i 2017 overstiger 62.900 kr. (2017-niveau). Såfremt Skatteankestyrelsen måtte mene, at indsætninger fra [person12] ikke er skatte- og afgiftsfrit efter statsskattelovens § 5 som beskrevet ovenfor, skal det derimod gøres gældende, at beløbene udgør børnebidrag og derfor bør medregnes børnenes skattepligtige indkomst jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 4.pkt., dog således at der er tale om afgiftsfri gaver i [person12]s hjem jf. boafgiftslovens § 24, stk. 1, 2.pkt.
Der henvises i den forbindelse til, at Skattestyrelsen har anset beløbet svarende til normalbidraget efter børnebidragslovens § 13 på 29.920 kr. for 2018 og 33.288 kr. for 2019 for at tilgå de tidligere samleveres børn og anser beløbene som skattefrie ifølge ligningslovens § 10, stk. 1, 4.pkt. Det vil derfor være kunstigt alene at anse en del af beløbet svarende til normalbidraget for tilgået børnene, mens resten at være tilgået [person11].
Under hensyntagen hertil skal [person11] derfor ikke beskattes af indsætningerne på [finans1] [...konto], eftersom beløbene skal henføres til de fælles børn jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 4.pkt. og boafgiftslovens § 24, stk. 1, 2.pkt.
Øvrige indsætninger og kontantindsætninger
For øvrige indsætninger og de ovenfor beskrevne kontante indsætninger gælder generelt, at disse ikke udgør indtægter, der er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragsloven jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 modsætningsvist.
Skattestyrelsen har ikke godtgjort, at [person11] skulle have modtaget nogle indsætninger som vederlag for arbejde udført af hende.
Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af 14.12.2020 med journalnr. 20- 0046948, hvor Skattestyrelsen ikke anså en række kontante indsætninger indsat på en klagers fælleskonto i 2017 og 2018 med sin ægtefælle som arbejdsmarkedsbidragspligtige, selvom det ikke blev anset dokumenteret, hvor indsætningerne stammede fra.
Der er derfor ikke grundlag for at pålægge nogle af indsætningerne for 2017, 2018 og 2019 for arbejdsmarkedsbidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Indsætninger fra [person9] og [person8]
Den 13. august 2021 modtog [person11] 5.000 kr. på [finans1] [...konto] med teksten "Overførsel".
Ifølge [person11] udgør dette beløb en gave fra [person11]s forældre og er således hverken skattepligtige eller arbejdsmarkedsbidragspligtige, men derimod omfattet af boafgiftslovens regler om gaver jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.
Såfremt Skatteankestyrelsen måtte mene, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbet udgør en afgiftspligtig gave fra [person11]s forældre, skal der under ingen omstændigheder svares arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. beskrivelsen ovenfor.
Ufo
[person11] har på flere indsætninger på [finans1] [...konto] anført, at hun har modtaget lån bl.a. fra veninder. Dette beløb udgør ifølge Skattestyrelsen 705 kr. for 2017, 15.710 kr. for 2018 og 55.961 kr. for 2019.
Der er derfor tale om lån, der ikke skal beskattes jf. statsskattelovens§ 5, litra c.
Såfremt Skatteankestyrelsen måtte mene, at indsætningerne er skattepligtige, bemærkes det, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. ovenfor og Landsskatterettens afgørelse af 14.12.2020 med journalnr. 20-0046948.
Salg af privat indbo
Skattestyrelsen har anerkendt, at beløb på i alt 4.600 kr. i 2017, i alt 780 kr. i 2018 og i alt1.440 kr. i 2019 indbetalt på [finans1] [...konto] er salg af privat indbo og derfor skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.
Der er på tilsvarende vis gået en række beløb ind på [person11] konto [...93] i [finans1] som udgår salg af privat indbo som følger:
Konto [...93] i [finans1]
Bemærkninger fra [person11] | |||
28.09.2017 | 11.350,00 kr. | Fakt. Nr. [...]03 | Solgt ur Lauritz |
05.11.2019 | 30.000,00 kr. | Indbetalt [...98] | Solgt ur |
07.11.2019 | 2.000,00 kr. | Indbetalt [...58] | Solgt ur |
I alt | 85.322,00 kr. |
På tilsvarende vis som Skattestyrelsen har anerkendt salget af taske og børnetøj m.v., har [person11] solgt privatejede ure.
En bekræftelse heraf vedlægges som bilag 13, hvorefter [person11]s bekendte bekræfter at have købt et ur af [person11] til 40.000 kr.
Ifølge [person11] blev et beløb på 10.000 kr. betalt til [person11] kontant, mens det resterende på 30.000 kr. blev indsat på [person11]s konto [finans1] [...konto] den 5. november 2019.
Også beløbet på 11.350,00 kr., der indgår på [person11]s konto den 28. september 2017, udgør et privatejet ur, som [person11] har solgt via antikvitetshandleren [...com]. Dette bestyrkes af, at det fremgår af overførslen, at der er tale om udbetaling i henhold til en specifik faktura.
Også de 2.000 kr., der er gået ind på kontoen den 7. november 2019, vedrører salget af et privatejet ur.
Det må derfor anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om salg af personligt ejet indbo, som ikke skal beskattes jf. statsskattelovens § 5, litra a, samtidig med at beløbene ikke er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi de ikke hidrører fra arbejdsmarkedsbidragspligtig aktivitet.
Såfremt Skatteankestyrelsen anser de indsatte beløb for skattepligtige, skal der under alle omstændigheder ikke svares arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. også ovenfor.
Udlæg for gaver
Ifølge [person11] udgør indsætningerne den 9. april 2019 og den 27. april 2019 med teksten "Udlæg" og "Mobilepay: [person7]" beløb modtaget i forbindelse med [person11]s afholdelse af udlæg vedrørende køb af gaver.
Der er således tale om betaling for gaver vedrørende beløb afholdt af [person11] og udgør ikke en skattepligtig indtægt for [person11].
Derfor er beløbene ikke skattepligtige efter statsskattelovens § 4 eller omfattet af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven jf. også ovenfor.”
Klagerens repræsentant har den 21. september 2021 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse, hvoraf følgende fremgår:
” ANBRINGENDER
Ifølge Skattestyrelsens udtalelse er Skattestyrelsen ikke er enig i vores gengivelse af sagsforløbet, og oplyser, at de ikke mener, at Skattestyrelsen ikke imødekom vores anmodning om møde i sagen.
Vi er uenige i Skattestyrelsens opfattelse af sagsforløbet, og skal hertil bemærke følgende:
Det er ukorrekt, når Skattestyrelsen henviser til, at vi under telefonisk drøftelse den 31. maj 2021 alene drøftede fremsendelse af yderligere materiale, og at vi oplyste, at vi ikke kunne love noget. Vi oplyste derimod, at vi var i korrespondance med [person11] om fremsendelse af materiale, og at vi forventede at have det materiale, vi kunne fremskaffe, klar forud for det møde, vi skulle afholde med Skattestyrelsen.
Det er tilmed ukorrekt, når Skattestyrelsen skriver, at Skattestyrelsen har imødekommet vores anmodning om møde. Et forslag til afholdelse af et møde indenfor en bestemt dato er ikke et møde. Vi har i vores brev 26. april 2021 klart og tydeligt anmodet om møde inden endelig afgørelse blev truffet: ”Vi skal venligst anmode om møde, inden endelig afgørelse bliver truffet.”
Det er naturligvis Skattestyrelsens opgave at indkalde til et møde – hvilket Skattestyrelsen rent faktisk aldrig gjorde inden de traf deres afgørelse, uagtet, at vi klart og tydeligt havde anmodet om møde inden afgørelsen blev truffet. Det bemærkes, at det er ikke en indkaldelse til møde at oplyse, at møde skal afholdes inden en specifik dato, som Skattestyrelsen gjorde i sin e-mail af 4. juni 2021. Vi har ikke på noget tidspunkt gjort gældende overfor Skattestyrelsen, at vi ikke ønskede møde. Tværtimod har vi klart og tydeligt tilkendegivet, at vi ønskede møde inden afgørelsen blev truffet, hvilket ikke er sket.
Skattestyrelsens fejlagtige tolkning af vores e-mail medfører ikke, at vi skal afskæres for møde og mundtlig forhandling, ingen endelig afgørelse træffes. Vi oplyste i denne e-mail, at vi ønskede at fremsende yderligere bemærkninger, hvilket vi ønskede at gøre pa° et møde med Skattestyrelsen – i overensstemmelse med, hvad vi havde oplyst tidligere i indsigelse af 26. april 2021, og som vi senere fastholdte ved efterfølgende telefonisk drøftelse den 31. maj 2021 og i e-mail af 4. juni 2021. Vi bemærker ogsa°, at vi i e-mailen af 4. juni 2021 oplyste Skattestyrelsen, at vi var indstillede pa° at suspendere fristen med henblik på, at der kunne afholdes et møde med Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen gør derimod gældende, at partshøringsreglerne er overholdt, fordi Skattestyrelsen har imødekommet vores anmodning om fristforlængelse til indlevering af yderligere oplysninger i sagen.
Vi havde i indsigelsen af 26. april 2021 anmodet om møde i sagen med henblik pa° at kunne forklare og supplere de oplysninger, Skattestyrelsen havde modtaget i sagen, og de oplysninger, [person11] ville fremskaffe i sagen. Vi forventede, at et møde skulle afholdes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Vi forventede således at blive indkaldt til møde, hvor vi ville få anledning til at supplere oplysningerne på et møde, da der ikke er enighed om forhøjelsen af [person11]s skattepligtige indkomst. Men Skattestyrelsen har på intet tidspunkt indkaldt til et møde eller forsøgt at få et møde i stand.
Det kan derfor ikke tillægges vægt, at Skattestyrelsen havde imødekommet en anmodning om fristforlængelse – netop fordi der pa° dette tidspunkt ikke var indkaldt til møde.
Sammenfattende kan det derfor konstateres, at vi den 26. april 2021 anmodede om møde inden endelig afgørelse blev truffet.
Skattestyrelsen har derfor i hele perioden fra den 26. april 2021 og indtil afgørelsen blev truffet den 9. juni 2021 haft rigelig lejlighed til at indkalde og afholde et møde med os, hvilket ikke er sket. Derimod var det først ved e-mail af 3. juni 2021, at Skattestyrelsen pludselig oplyste, at et møde skulle afholdes inden tirsdag den 8. juni kl. 12 dog uden, at Skattestyrelsen indkaldte til noget møde.
Vi henviser igen til, at ifølge praksis kan en afgørelse anses for ugyldig alene med henvisning til, at der ikke er afholdt møde i sagen jf. igen SKM2012.85LSR.
Vi oplyste som nævnt Skattestyrelsen om, at vi var indstillede pa° at acceptere en suspendering af fristen med henblik pa° at sikre, at vi fik anledning til at afholde et møde med Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har derfor haft rig mulighed for at sikre, at der blev fremsendt en endelig afgørelse, inden der indtra°dte forældelse efter skatteforvaltningsloven, og dette hensyn kan derfor ikke føre til, at manglende afholdelse af møde ikke konkret er væsentligt i denne sag.
Der var derfor ingen begrundelse fra Skattestyrelsens side til at træffe endelig afgørelse uden at indkalde og afholde et møde i sagen, og denne sagsbehandlingsfejl må anses for at være væsentlig, således at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Skattestyrelsens afgørelse af 9. juni 2021 bør derfor annulleres.
Skattestyrelsens henvisning til SKM2021.433.ØLR er ikke sammenlignelig med [person11]s tilfælde. I SKM2021.433.ØLR var der tale om en selvstændig erhvervsdrivende der drev personlig virksomhed, og ikke kunne godtgøre at bankindsætningerne var skattepligtig indkomst. [person11] er derimod lønmodtager, og hun driver ikke selvstændig virksomhed. Dertil kommer, at [person11] har godtgjort at bankindsætningerne ikke er skattepligtig indkomst.
Som et kuriosum skal det nævnes, at Skattestyrelsens sagsbehandler i brev af 30. november 2020 anmodede [person11] om at fremsende privatforbrugsopgørelse for hvert af årene 2017, 2018 og 2019 – det vil sige oplysninger formuen ved indkomstårenes begyndelse og afslutning samt ændringer i formuen i løbet af årene. Disse privatforbrugsopgørelser er nu blevet udarbejdet udvisende en rimeligt positivt privatforbrug. Den samme sagsbehandler er nu pludselig af den opfattelse, at en privatforbrugsopgørelse er uden betydning, når forhøjelserne er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger. Skattestyrelsens sagsbehandlers skiftende meninger og opfattelser virker usammenhængende, usaligt og meningsløst.”
Under mødet med Skatteankestyrelsen den 11. november 2021 gennemgik repræsentanten påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Der blev særligt henvist til de forvaltningsretlige principper om partshøring, idet man har ret til at blive hørt inden der træffes afgørelse. Repræsentanten henviste til, at de allerede i april 2021 havde anmodet om et møde, hvilket var næsten to måneder før Skattestyrelsens frist for fremsendelse af afgørelse, jf. fristen i skatteforvaltningsloven. Hertil blev bemærket, at repræsentanten havde anmodet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 blev suspenderet, så fristen kunne forlænges.
Repræsentanten anførte, at der aldrig blev indkaldt til et møde, og at de er af den opfattelse, at manglende partshøring er en væsentlig sagsbehandlingsfejl og at partshøring er en garantiforskrift, jf. bl.a. SKM2012.85.LSR. Herudover blev der henvist til SKM2018.396.BR som er anført i Skattestyrelsens afgørelse, hvilket efter deres opfattelse ikke er sammenlignelig med klagerens sag. Repræsentantens formål med et møde med Skattestyrelsen, var at supplere de oplysninger og den dokumentation, som var fremlagt.
Klagerens repræsentant har den 16. november 2021 fremsendt bemærkninger til mødereferatet, hvoraf følgende fremgår:
”Vi skal indledningsvist oplyse Skatteankestyrelsen om, at vores sagsnummer er 1011-20013.
Vi skal yderligere venligst anmode Skatteankestyrelsen om at ændre anden sætning i mødereferatet fra:
”[person13] oplyste, at [person14] ikke ville deltage på mødet.”
Til det følgende:
”[person13] oplyste, at [person14] ikke deltog i mødet.”
Vi imødeser tilrettet mødereferat.”
Landsskatterettens afgørelse
Formalitet
Partshøring
En afgørelse kan anses som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med forvaltningsrettens regler samt retsprincipper om partshøring m.v.
Hvorvidt fejl i sagsbehandlingen kan føre til, at en afgørelse anses for ugyldig, beror på en konkret væsentlighedsvurdering, jf. Østre Landsretsdommen SKM2003.556.ØLR, hvor landsretten fandt, at to sagsbehandlingsfejl vedrørende manglende høring og manglende indkaldelse til møde hverken hver for sig eller tilsammen var så væsentlige, at de skulle føre til, at forvaltningens afgørelse var ugyldig. Den trufne afgørelse var ubestridt materielt rigtig, og afgørelsen var grundlæggende baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at en part i en afgørelsessag har krav på at
få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde.
Landsskatteretten fastslog i TfS1997,350LSR, at såfremt den skattepligtige ønsker et møde, kan skatteforvaltningen kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Det forhold at klagerens repræsentant er på ferie kan ikke påhvile forvaltningen som deres risiko.
Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.5, at væsentlighedskriteriet i praksis opdeles i to led. Det påses først, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed. Selv om der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen dernæst have ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde.
Skattestyrelsen sendte den 11. marts 2021 et forslag til afgørelse til klageren, idet de ikke havde registeret en henvendelse fra repræsentanten den 4. februar 2021 om, at de indtrådte som repræsentant i sagen og anmodede om aktindsigt. Den 22. marts 2021 fremsendte Skattestyrelsen aktindsigt til repræsentanten, og den 26. april 2021 blev der fremsendt bemærkninger til forslaget, samt anmodning om et møde med Skattestyrelsen. Den 18. maj 2021 sendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse, og denne blev drøftet telefonisk med repræsentanten henholdsvis den 31. maj 2021 og den 1. juni 2021, idet klageren ville fremskaffe yderligere materiale.
Ved mail af 3. juni 2021 oplyste Skattestyrelsen til repræsentanten, at et møde skulle afholdes inden den 8. juni 2021 kl. 12, begrundet i fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ved mail af 4. juni 2021 anmodede repræsentanten om at fristen blev suspenderet med henvisning til Den juridiske vejledning, og at mødet kunne afholdes i perioden 16.-18. juni 2021 eller i uge 27. Ved mail af 4. juni 2021 fastholdt Skattestyrelsen, at mødet skulle afholdes virtuelt inden den 8. juni 2021 kl. 12. Skattestyrelsen indkaldte ikke til et møde, men fremsendte afgørelsen den 9. juni 2021 på baggrund af det fremsendte materiale.
Det bemærkes i den forbindelse, at i henhold til ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., var fristen for at træffe afgørelse den 11. juni 2021, idet forslag til afgørelse var sendt den 11. marts 2021.
Landsskatteretten finder på baggrund af sagsforløbet og sagens resultat, at der ikke er grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen har overholdt partshøringsreglerne og orienteret repræsentanten om frister og konsekvenser af evt. manglende mødeafholdelse inden den 8. juni 2021. Skattestyrelsen har givet klageren og dennes repræsentant mulighed for at fremsætte bemærkninger m.v. til forslaget til afgørelse, og disse bemærkninger blev modtaget den 26. april 2021. De fik efterfølgende mulighed for at fremsende yderligere materiale. Skattestyrelsen har desuden givet klageren og dennes repræsentanten tilbud om at afholde møde virtuelt inden den 8. juni 2021. Skattestyrelsen ses således ikke at have tilsidesat sagsbehandlingsreglerne om partshøring m.v. Der lægges i den forbindelse særlig vægt på, at ovenstående partshøring og anmodning om materiale medførte, at Skattestyrelsen nedsatte det foreslåede forhøjede beløb i forslag til afgørelse på i alt 1.511.034 kr. til 917.362 kr.
Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at uanset om det manglende afholdte møde faktisk måtte anses for være en sagsbehandlingsfejl, er sagsbehandlingsfejlen ikke så væsentlig, at den ville kunne medføre, at Skattestyrelsens afgørelse skulle anses for at være ugyldig, idet det ikke på det foreliggende grundlag kan fastslås, at et møde i Skattestyrelsen ville have haft betydning for afgørelsens resultat. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen i deres høringssvar har udtalt, at der ikke med klagen er fremkommet oplysninger af hverken faktisk eller retlig karakter, der ville have medført en ændring af Skattestyrelsens afgørelse, såfremt Skattestyrelsen havde fået oplysningerne, inden de traf afgørelse. Afgørelsen ses således at være baseret på det grundlag, som allerede var meddelt klageren og dennes repræsentant i forslaget til afgørelse.
Det bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse SKM2012.85.LSR ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag, idet der ikke er tale om, at Skattestyrelsen uden videre har nægtet klageren et møde.
Skattestyrelsens afgørelse anses herefter ikke for ugyldig, som følge af manglende mødeafholdelse.
Fristregler
Klageren var i indkomstår 2017 omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. I indkomstårene 2018 og 2019 var hun omfattet af bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.
Det fremgår af bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, at Skattestyrelsen skal sende forslag til afgørelse senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 11. marts 2021. Indkomstår 2019 er derfor fremsendt inden fristens udløb.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.
Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
I nærværende sag er der afsendt varsel om ændring af klagerens skatteansættelse den 11. marts 2021 og afgørelsen er fremsendt den 9. juni 2021. Skattestyrelsen modtog oplysninger om indsætninger og overførsler fra klageren den 3. februar 2021. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor overholdt.
Hvorvidt der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.
Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget en række indsætninger i bl.a. indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad kunne godtgøre, at klageren ikke er indkomstmodtager af pengene. Klageren har heller ikke godtgjort, at der er tale om allerede beskattede midler.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren burde have indset, at ikke selvangiven indkomst havde skattemæssige konsekvenser. Der lægges vægt på, at en stor del af beløbet er kontante indsætninger som ikke kan følges via en pengestrøm. Herudover må der lægges vægt på, at der er tale om mange indsætninger i begge indkomstår, og at der samlet set er indsat og overført et ikke uvæsentlig beløb.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at selvangive beløbet af indsætningerne, som er tilgået klagerens konto, hvorfor skatteansættelsen for indkomstårene 2017 og 2018 kan genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Materielt
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
For så vidt angår indkomståret 2017 følger det af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer), at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter. I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (lovforslag nr. 104 af 1. december 1995).
For så vidt angår indkomståret 2018 følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer), at enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (lovforslag nr. 13 af 4. oktober 2017).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvising af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af hvorvidt der er tale om indtægter fra salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR, jf. byrettens dom af 18. juni 2012 offentliggjort i SKM2012.589.BR.
Skattepligtig gave
I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.
I henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a og d, kan en person afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et fastlagt grundbeløb, til sine børn eller til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven. Grundbeløbet udgør 62.900 kr. i 2017, 64.300 kr. i 2018 og 65.700 kr. i 2019.
Fra 1. februar 2018 til 31. december 2019, overførte klagerens børns far henholdsvis 226.968 kr. i 2018 og 167.500 kr. i 2019, som efter det oplyste vedrørte børnepenge til brug for udgifter afholdt til børnene. Klageren og børnenes far boede ikke sammen i denne periode. Skattestyrelsen har fratrukket normalbidraget for børnebidrag for to børn i de pågældende indkomstår, og anset 197.048 kr. i indkomstår 2018 og 134.212 kr. for indkomstår 2019 for skattepligtig gave til klageren.
Henset til, at klageren på sin bankkonto har modtaget et ikke ubetydeligt beløb samlet set i 2018 og 2019 fra hendes tidligere samlever og hendes børns far, som klageren har kunne disponere over, anses overførslerne som en gave fra ekskæresten fra den 1. februar 2018 og hele indkomstår 2019. Det kan ikke medføre et andet resultat, at pengene i et ikke kendt omfang måtte være anvendt til udgifter til børnene. Der lægges særligt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er indgået en aftale om, at børnenes far skal betale mere end normalbidraget for børnebidrag, ligesom det ikke er dokumenteret, at de modtagne beløb er børnebidrag.
Indtil den 31. januar 2018 havde parret været samlevende i to år, men fra den 1. februar 2018 var de ikke længere samlevende. Fra den 1. februar 2018 og i indkomståret 2019 var klageren og hendes ekskæreste derfor ikke omfattet af boafgiftslovens regler.
Henset hertil, er overførslerne skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skattestyrelsens beregning, at normalbidraget kan fratrækkes det skattepligtige beløb.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Indsætning på 5.000 kr. den 13. august 2018
Det er oplyst, at indsætning er overført fra klagerens forældre. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor, idet indsætning er benævnt ”Overførsel”, og det fremgår ikke yderligere oplysninger om afsender.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren er skattepligtig af beløbet, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Lån i indkomstårene 2017 til 2019
Det er oplyst, at overførsler på i alt 705 kr. i indkomstår 2017, 15.710 kr. i indkomstår 2018 og 55.961 kr. i indkomstår 2019 vedrører lån fra veninder m.v.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at overførslerne er lån fra venner, da der ikke findes dokumentation for lånene i form af låneaftaler, dokumentation for tilbagebetaling af lånene eller lignende.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten dog, at de af Skattestyrelsen beløb under 1.100 kr. er af en sådan økonomisk beskaffenhed, at de ikke kan anses for at være en del af den skattepligtige indkomst for så vidt angår låneforholdene. Det skattepligtige beløb nedsættes derfor med 705 kr. i indkomstår 2017, 1.910 kr. i indkomstår 2018 og 6.961 kr. i indkomstår 2019.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Penge fra salg af privat indbo
Klagere har oplyst, at en indsætning den 28. september 2017 på 11.350 kr., en indsætning på 30.000 kr. den 5. november 2019 og en indsætning på 2.000 kr. den 7. november 2019 vedrører salg af klagerens Rolex-ure. Der er fremlagt en udskrift af en SMS-korrespondance mellem klagerens børns far og en af hans bekendte vedrørende indsætningen på 30.000 kr., idet der herudover blev betalt 10.000 kr. kontant for det solgte ur. Der er ikke fremlagt dokumentation for hvilke ure der er solgt, eller dokumentation for klagerens køb af urene.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at ovenstående tre indsætninger vedrører salg af privat indbo. Der lægges vægt på, at klageren har oplyst at hun har solgt Rolex-ure, men at salg heraf ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger i form af dokumentation for køb eller salg, eksempelvis ved fremlæggelse af salgsannonce, korrespondance med køber, salgskontrakt eller lignende. Der henses til formodningen om, at Rolex-ure som udgangspunkt har en ikke uvæsentlig værdi, med tilhørende garantibeviser mm. Den fremlagte SMS-korrespondance kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Udlæg gave, købt gave
I indkomståret 2019 har klageren efter det oplyste haft udlæg til gave, hvorefter hun den 9. april 2019 har modtaget 40.000 kr. benævnet ”udlæg” og den 27. august 2019 har modtaget 1.110 kr. benævnt ”MobilePay: [person7]”, i alt 41.110 kr. på sin konto i [finans1] med kontonummer [...93]. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herfor.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningerne er klagerens skatteansættelse uvedkommende. Landsskatteretten har henset til, at klageren ikke med en tilstrækkelig sikkerhed har kunne godtgøre eller sandsynliggøre, hvad indsætningerne reelt vedrører. Der henses bl.a. til størrelsen på det overførte beløb den 9. april 2019. Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at indsætningerne er klagerens skattepligtige indkomst uvedkommende.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Kontante indsætninger indkomstårene 2017 til 2019
Klageren har indsat kontanter for i alt 75.846 kr. i indkomstår 2017, 252.820 kr. i indkomstår 2018 og 95.600 kr. i indkomstår 2019. Indsætningerne omfatter beløb i størrelsesordenen mellem 500 kr. og 38.000 kr. Det er oplyst, at indsætningerne stammer fra en yderligere kontantbeholdning oppebåret og opbevaret af hendes børns far, som klageren har modtaget udover de førnævnte overførsler fra børnenes far. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsatte beløb er skatteansættelsen uvedkommende. Der lægges vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges, henset til, at der i stor udstrækning er tale om kontante indbetalinger, og at der er tale om række indsætninger af et ikke ubetydeligt beløb samlet set. Der lægges endvidere vægt på, at der er sket løbende kontante indbetalinger med kort tids mellemrum. Landsskatteretten finder det endvidere ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer fra klagerens børns far, eller at det i dette tilfælde ville være tale om skattefrie midler. Der henses til, at klageren boede sammen med sine børns far indtil den 31. januar 2018, og at penge modtaget fra ham i perioden herefter vil være at anse som skattepligtig gave for klageren.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Arbejdsmarkedsbidrag
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.
De indkomster, som udgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v., fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Det gælder bl.a. ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, og ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Klageren var i hele indkomståret 2017 ansat i selskabet [virksomhed1] A/S, og modtog 191.924 kr. i løn. Herudover var hun i perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017 ansat i selskabet [virksomhed2] A/S, og modtog 35.832 kr. i løn. I 2018 og 2019 var klageren også ansat i [virksomhed2] A/S og modtog hhv. 165.256 kr. og 172.298 kr. i løn.
Klageren har som anført ovenfor i indkomstårene 2017 til 2019 modtaget en lang række skattepligtige indsætninger og overførsler på sine konti. De skattepligtige indsætninger varierer fra 500 kr. til 30.000 kr. og udgør i alt 87.196 kr. i indkomståret 2017, 271.620 kr. i indkomståret 2018 og 217.710 kr. i indkomståret 2019. Indsætningerne er foretaget løbende over indkomstårene via overførsel, mobilepay indbetalinger og kontante indbetalinger, og der er tale om indsætninger fra forskellige personer.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, hvor der særligt er lagt vægt på indsætningernes størrelse og hyppighed, at der må være tale om vederlag for en modydelse, og at indsætningerne herved er skattepligtige for klageren som anden personlig indkomst med pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag.
Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter i det hele, og anden personlig indkomst nedsættes med 705 kr. i indkomstår 2017, 1.910 kr. i indkomstår 2018 og 6.961 kr. i indkomstår 2019.