|
|
Kendelse af 03-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 21-0069041
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Kontante indsætninger m.v. anset for skattepligtig indkomst | 118.340 kr. | 0 kr. | 118.340 kr. |
Skønnet kontant pengestrøm | 197.910 kr. | 0 kr. | 197.910 kr. |
Sletning af A-indkomst m.v. | -133.865 kr. | 0 kr. | -133.865 kr. |
Faktiske oplysninger
Kontante indsætninger m.v.
Ved gennemgangen af Klagerens kontoudtog har Skattestyrelsen konstateret følgende indsætninger:
Dato | Tekst | Beløb i kr. |
18-01-2019 | Overførsel | 5.200,00 (dato er rettelig 18.10) |
31-01-2019 | Overførsel | 25.743,22 (dato er rettelig 31.10) |
29-04-2019 | Pengeautomat den 27.04. kl. 16.10 | 2.000,00 |
21-05-2019 | OVERF | 3.744,00 |
09-08-2019 | Indbetaling Mønter | 5.514,50 |
02-09-2019 | Kurdisk lån | 10.000,00 |
30-09-2019 | løn overførsler sep | 25.000,00 |
30-09-2019 | Bgs Til [...] | 2.500,00 |
30-09-2019 | Bgs [...] | 2.000,00 |
08-11-2019 | Bgs [person1] | 3.000,00 |
15-11-2019 | Bgs [person1] | 7.000,00 |
29-11-2019 | Løn Til November | 26.638,70 |
118.340,42 |
Leasingkontrakt - skøn
Skattestyrelsen har undersøgt grundlaget for klagerens skat for 2019, fordi de har modtaget kontroloplysninger fra politiet om, at klageren den 24. september 2019 er blevet truffet af politiet i en lejet Mercedes-Benz C63 S AMG, reg.nr. [reg.nr.1]. Det fremgår, at klageren ved kontrollen stod anført som lejer på kontrakten.
Af leasingkontraktens pkt. 3.1 fremgår, at bilen kun må føres af lejer. Bilen er lejet for perioden 19. juni 2019 til 19. december 2019. Depositum for leje er 118.062 kr. og den månedlige leje udgør 13.308 kr.
Skattestyrelsen har beregnet klagerens privatforbrug for 2019 til -230.563 kr.. Beregningen er efter sletning af A-indkomst på 133.865 kr., som af Skattestyrelsen er anset for fiktiv. Ved privatforbrugsberegningen har Skattestyrelsen indregnet klagerens udgift til leasing af Mercedes med i alt 197.910 kr.
Klageren har via sin repræsentant oplyst følgende til Skattestyrelsen:
” Generelt lave leveomkostninger
Jeg skal indledningsvist starte med at oplyse om, at min klient i hhv. 2018, 2019 og 2020 stadig boede hjemme hos sine forældre, og derfor havde meget lave leveomkostninger.
Leasing af Mercedes-Benz [reg.nr.1]
Min klient oplyser, at han have lavet en privat aftale med en kammerat om, at han kunne låne bilen så længe den ikke blev brugt. Der skulle blot laves en kontrakt, så der ifølge min klients kammerat var ”styr på tingene med forsikring osv.”
Det var således aftalt, at min klient ikke skulle betale for anvendelse af bilen, og der blev ikke betalt noget engangsbeløb. Min klient har alene betalt for brændstof og sædvanlige pleje af køretøjet under anvendelsen. Min klient anvendte i øvrigt alene bilen i en periode på ca. 6 måneder.
Jeg er blevet oplyst, at leasingselskabet efterfølgende er gået konkurs. Hvorfor selskabet lavede disse proforma leasingaftaler, kan min klient ikke svare på, men det må pågældende selskab selv kunne redegøre for. Min klient indrømmer, at det virkede en smule underligt, men mere spekulerede han ikke over det. Det var hans gode kammerat, så han var ikke bekymret for, at leasingaftalen ville blive gjort gældende, og det virkede tillokkende, at kunne køre rundt i en stor flot Mercedes-Benz til næsten ingen faste omkostninger.”
Sletning af A-indkomst m.v.
[virksomhed1] IVS har indberettet følgende oplysninger til eIndkomst på klagerens personnummer:
Modt-dato | Løn-start | Løn-slut | Disp-dato | A-indkomst | A-skat | AM-bidrag |
02-10-2019 | 01-09-2019 | 30-09-2019 | 30-09-2019 | 44.000,00 | 14.746,72 | 3.512,80 |
31-10-2019 | 01-10-2019 | 31-10-2019 | 30-10-2019 | 44.160,00 | 15.941,00 | 2.208,00 |
29-11-2019 | 01-11-2019 | 30-11-2019 | 30-11-2019 | 45.705,00 | 15.327,00 | 3.649,00 |
I alt | 133.865,00 | 46.014,72 | 9.369,80 |
Virksomheden har ikke indbetalt A-skat m.v. og virksomheden har ifølge Skattestyrelsen ikke haft nogen bankkonto og har ikke dokumenteret, at lønnen er udbetalt.
Ifølge CVR.dk blev [virksomhed1] IVS blev sat under tvangsopløsning i marts 2020.
Ifølge klagerens bankkonto er der 30. september 2019 registreret en lønoverførsel på 25.000 kr. og den 29. november 2019 løn på 26.638,70 kr. Det fremgår ikke, hvor pengene kommer fra.
Klageren har fremlagt 2 lønsedler. 1 lønseddel for perioden 1.9.2019 – 30.9.2019, hvor fremgår løn til udbetaling med 25.035,35 kr. og 1 lønseddel for perioden 1.10.2019 – 31.10.2019, hvor fremgår løn til udbetaling på 25.786,35 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 316.250 kr. samt slettet lønindkomst på 133.865 kr. indberettet af [virksomhed1] IVS.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:
”Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten
den er positiv eller negativ. Det fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modta- gelsen af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lavt. Reglen står i skattekontrollovens § 83, stk. 1.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet er hvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Hvis du ikke har oplyst om dine indtægter, kan vi fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 2.
Det fremgår videre af § 74, stk. 3, at når den skønsmæssige ansættelse af indkomst kan ske på et mere sikkert grundlag end indkomst fra tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer, privat- forbrug og oplysninger fra indberetningspligtige, kan vi foretage skønnet af din indkomst ud fra sådanne mere sikre oplysninger uden hensyn til de i stk. 3 nævnte oplysninger.
Vi har således opgjort din skattepligtige indkomst på baggrund af bevægelserne på dine bankkon- toudtog henholdsvis kontroloplysninger fra politiet efter reglen i skattekontrollovens § 74, stk. 3, sidste punktum.
Konkrete indsætninger
Vi har foretaget en gennemgang af bevægelser på din bankkonto hos [finans1] for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster eller lignende, som kan forklare dit privatforbrug.
Ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst for 2019 har vi set bort fra allerede beskattede eller skattefrie indtægter såsom f.eks. renteindtægter, overskydende skat eller refunderede beløb.
Der er dog fortsat indsætninger, som vi ikke har kendskab til på konto [...76], og som vi mener, du mangler at blive beskattet af.
Disse indsætninger er for 2019 opgjort til 118.340,42 kr. Du kan se beløbene specificerede i pkt. 1.1. Beløbene rangerer fra 2.000 kr. til 26.638 kr.
Til støtte for vurderingen af, at beløbene er skattepligtige, har vi lagt vægt på, at det er usædvan- ligt at have indbetalinger i den størrelsesorden, uden at der er tale om vederlag for en modydelse samt, at vi allerede har set bort fra beløb, som vi kan henføre til skattefrie eller allerede beskattede penge.
Det bemærkes yderligere, at du har haft lønnet indkomst i 2018 og 2020. Oplysningerne i pkt. 1.1 om at der har været indberettet fiktiv løn på dig i 2019 sammen med vores beregning af dit negative privatforbrug for 2019, støtter os i, at beløbene ikke er skattefrie.
Med hensyn til den i pkt. 1.1. gengivne postering, der henviser til et kurdisk lån, bemærkes det, at vi ikke kan se, at det er blevet indberettet til os som et privat lån. Vi har ligeledes ikke modtaget et gældsbrev. Vi kan ikke objektivt konstatere, at der er tale om indfrielse af et tidligere foretaget ud- lån, eller at der skulle være tale om et indlån, idet vi heller ikke kan identificere senere afdrag. Vi anser derfor indsætningen som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1.
Du bedes indsende dokumentation for låneforholdet med oplysning om kreditor, rente- og tilbagebetalingsvilkår samt dokumentation for pengestrømme, såfremt der er tale om et reelt gældsforhold. ”
Med hensyn til lønposteringerne bemærker vi, at da der ikke er nogle aktive lønindberetninger på dig for 2019, anser vi allerede af den grund indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Vi behandler efter ovenstående de kontante indsætninger som anden personlig indkomst, idet vi ikke kan følge pengestrømmen eller identificere, hvem der indbetaler kontanterne til dig.
Det er dig, der skal kunne dokumentere, at indbetalingerne på dine bankkonti stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning. Dette fremgår af blandt andet SKM.2008.905.HR og SKM.2018.295.BR. Forklaringerne skal endvidere være bestyrket af objek- tive kendsgerninger, hvilket fremgår af SKM2018.295.BR.
Vi vil efter ovenstående beskatte dig af i alt 118.340,42 kr. for indkomståret 2019 i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a-f. Indkomsten beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Da vi ikke kender indkomstens art eller oprindelse, er det vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1, nr. 2, skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Vi har henset til, at det er usædvanligt at få beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse. Vi har i den sammenhæng henset til, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at beløbet/beløbene kan stamme fra skattefrie indtægter såsom gaver, gevinster m.v.
Kontant pengestrøm
Vi finder ikke, at det med din repræsentants redegørelse er sandsynliggjort, at der er tale om en proforma aftale.
Vi anser det ud fra sagens oplysning dokumenteret, at du er rette lejer. Vi lægger vægt på, at du står anført som lejer af køretøjet på den modtagne kontrakt, og at dette harmonerer med, at du fak- tisk er blevet truffet som fører af køretøjet inden for samme periode.
Det er på denne baggrund vores vurdering, at der har været kontante pengestrømme, som vi ikke har kendskab til. Den kontante pengestrøm har vi opgjort til 197.910 kr. svarende til førstegangsydelsen på 118.062 kr. samt et halvt års lejeydelse a sammenlagt 79.848 kr. (6 mdr. x 13.308 kr.)
Til støtte for vurderingen af en kontant pengestrøm lægges der særligt vægt på to forhold:
- at vi ikke har kunnet identificere tilsvarende ydelser betalt fra din bankkonto, som matcher med oplysningerne om den månedlige ydelse og engangsvederlaget, og
- at dit privatforbrug først med tillægget af den i pkt. 1.4 begrundede forhøjelse på 118.340 kr. samt tillægget af den kontante pengestrøm på 197.910 kr. bliver positivt med 85.687 kr.
Vi skønner efter ovenstående, at der har været kontant indkomst for minimum 197.910 kr. i 2019. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Indkomsten beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Indkomsten er derudover omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1, nr. 2.
Når vi tager hensyn til ovenstående ændringer, har dit privatforbrug efter de foreliggende omstændigheder et passende niveau.”
”Vi har gennemgået de lønindberetninger, som [virksomhed1] IVS har foretaget for indkomståret 2019 på dit personnummer. [virksomhed1] IVS har oplyst, at du i perioden 1. oktober 2019 til 30. november 2019 har haft en lønindkomst på 133.865 kr.
Når en arbejdsgiver udbetaler løn til sine ansatte, skal arbejdsgiveren senest den 10. i måneden efter lønudbetalingen indberette lønoplysningerne i eIndkomst. Derudover skal arbejdsgiveren indbetale de skatter (A-skat og arbejdsmarkedsbidrag), som er trukket af lønmodtagerens løn, inden udbetalingen er sket. Indbetalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal af arbejdsgiveren ske til Skatteforvaltningen.
[virksomhed1] IVS har ikke indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som de har op- lyst at have trukket af dine lønninger. Derfor har vi bedt [virksomhed1] IVS dokumentere lønudbetalingen til dig.
Vi har ikke modtaget materiale fra selskabet, som kan dokumentere lønningerne. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er sket lønudbetalinger fra [virksomhed1] IVS, og at der ikke er realitet bag de lønindberetninger selskabet har foretaget på dit personnummer. Der er videre lagt vægt på, at selskabet heller ikke har haft en bankkonto på lønudbetalingstidspunkterne.
Derfor mener vi ikke, at de indberettede beløb er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a-f, og vi vil derfor slette de lønindberetningerne.”
Skattestyrelsen har til klagen udtalt:
”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen, idet vi gør opmærksom på, at sagen har været sendt i høring, uden at vi har modtaget nogle bemærkninger:
Ad ”Indsætninger på bankkonto”
Repræsentantens forklaringer til, at indsætninger er tilbagebetalinger fra tidligere udlån, har ikke rykket ved vores vurdering af, at de indgående beløb er skattepligtige. F.eks. anfører repræsentanten, at indsætninger ”Bgs [person1]” i alt 10.000 kr. er tilbagebetaling, som hænger sammen med fire nærmere specificerede hævninger. Allerede af den grund, at hævningen af 15.11.2019 på -6.000 kr. bærer teksten ”Bgs [person2]”, anser vi ikke nogen nærmere sammenhæng, ligesom sammenkædningen synes efterkonstrueret.
Med hensyn til de to overførsler af henholdsvis 18.01.2019 på 5.200 kr. og 31.01.2019 på 25.743,22 kr., som repræsentanten anfører ikke findes, skal det oplyses, at der er tale om en kon- verteringsfejl ved den maskinelle aflæsning af kontoudtog til Excel. Indsætningerne findes henholdsvis den 18.10.2019 og 31.10.2019. Fejlen vurderes ikke at have betydning for sagen.”
Skattestyrelsen har til de af klageren fremsendte lønsedler udtalt:
”Det er vores opfattelse, at sletning af skatteyders arbejdsgivers lønindberetninger ([virksomhed1] IVS) flugter med den praksis, der er herom, og at Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at beskatte de omhandlede bankindsætninger hos skatteyder.
Fra praksis kan henvises til den sammenlignelige situation i SKM2018.94.BR, hvor SKAT på baggrund af foretagen arbejdsgiverkontrol havde fundet, at virksomheden anvendte fiktive ansættelsesforhold. SKAT havde derfor nedsat arbejdstagers indkomst til 0 kr.
I forhold til arbejdsgiver lagde retten til grund, at skatteyders arbejdsgiver bl.a. hverken havde omsætning eller en bankkonto.
Retten udtalte i sagen, at omstændighederne i sagen talte imod, at skatteyderen havde modtaget løn fra den påståede arbejdsgiver, og at kravet til skatteyderens bevis for, at hun havde modtaget den påståede løn på denne baggrund var skærpet. Skatteyderen havde ikke fremlagt kontoudtog eller anden dokumentation for pengestrømmene i sagen. De fremlagte dokumenter; en ansættelseskontrakt, en opsigelse og to lønsedler udgjorde ikke tilstrækkelig objektiv og sikker dokumentation for, at skatteyderen havde modtaget løn. På den baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at hun arbejdede for og modtog løn fra virksomheden.
Vi kan i forlængelse af SKM2018.94.BR bemærke følgende:
| • | At lønsedlerne ikke er daterede |
| • | At det ikke fremgår af lønsedlerne, hvilken konto pengene er overført til |
| • | At udbetalt beløb, jf. lønsedler, ikke kan afstemmes på beløbet til udbetalt beløb, jf. bankkontoudtog |
| • | At et udbetalt beløb er på 25.000 kr. ligeud, og dermed ikke ligner resultatet af en lønberegning |
| • | At [virksomhed1] IVS ikke har haft en bankkonto og tilsyneladende ikke været aktiv, da hverken fremgår et resultat af driften eller været angivet moms. |
Vi kan yderligere bemærke følgende:
| • | At [virksomhed1] har indberettet løn på ansatte, der i ansættelsesperioden har været udrejst af Danmark |
| • | At arbejdsgiver i mange tilfælde har indberettet løn med tilbagevirkende kraft (op til ét år |
| • | At arbejdsgiver ikke har indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til |
Skattestyrelsen, som oplyses tilbageholdt
| • | Arbejdsgiver har ikke anvendt skatteyders skattekort med fradrag og en trækprocent på 35 men derimod en trækprocent på 37 og 0 kr. fradrag. |
Vi mener efter ovenstående og i henhold til SKM.2018.94.BR, at skatteyder ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han har arbejdet for [virksomhed1] IVS og modtaget løn fra virksomheden.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes til 0 kr. eller subsidiært hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført:
”Indledningsvist skal jeg henlede opmærksomheden på, at Klager har været yderst samarbejdsvillig, hvilket også fremgår af vedhæftede korrespondance med Skattestyrelsens sagsbehandler jf. bilag 1.”
”Der er flere forhold i afgørelsen som ikke findes at være korrekt. Det synes at kunne konkretiseres til følgende punkter:
| ? | Indsætninger på bankkonto |
| ? | Leasingaftale |
| ? | Lønindkomst” |
Ad indsætninger på bankkonto
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ved gennemgang af Klagers kontoudtog er konstateret indsætninger, som Skattestyrelsen finder bør beskattes. Dette bestrides, og nedenfor vil jeg kort indsætte bemærkninger til Skattestyrelsens konstateringer:
Dato | Tekst | Beløb | Klagers bemærkninger |
18.01.2019 | Overførsel | 5200 | Findes ikke |
31.01.2019 | Overførsel | 25743,22 | Findes ikke |
29.04.2019 | Pengeautomat den 27.04. kl. 16.10 | 2000 | Ikke usædvanlig størrelsesorden |
21.05.2019 | OVERF | 3744 | Ikke usædvanlig størrelsesorden |
09.08.2019 | Indbetaling Mønter | 5514,5 | Skattestyrelsen mener at Klager er blevet betalt i mønter for modydelser |
02.09.2019 | Kurdisk lån | 10000 | Tilbagebetaling af lån |
30.09.2019 | løn overførsler sep | 25000 | Arbejdsgiver skal afregne skat, ikke arbejdstager (forhold vedr. ansættelse behandles i øvrigt i klage til Skatteankestyrelsen, og må derfor afvente afgørelse herom) |
30.09.2019 | Bgs Til [...] | 2500 | Tilbagebetalinger af udlån hævet 27-09-2019 og postering af 30-09- 2019 på kr. -4.500. |
30.09.2019 | Bgs [...] | 2000 |
08.11.2019 | Bgs [person1] | 3000 | Tilbagebetalinger af posteringerne 05-11-2019 på kr. -1.869,03, 08-11- 2019 på kr. -2.078,00, 12-11-2019 på kr. -37,73, og 15-11-2019 på -6.000. Samlet kr. - 9.984,76 |
15.11.2019 | Bgs [person1] | 7000 |
29.11.2019 | Løn Til November | 26638,7 | Arbejdsgiver skal afregne skat, ikke arbejdstager (forhold vedr. ansættelse behandles i øvrigt i klage til Skatteankestyrelsen, og må derfor afvente afgørelse herom) |
Det er dermed min vurdering, at samtlige af ovenstående indsættelser på Klagers konto ikke kan
og bør beskattes som anført i afgørelsen fra Skattestyrelsen.
Ad Leasingaftale
Klager fastholder tidligere forklaring om, at han på intet tidspunkt har betalt beløb som, fremgår af pågældende leasingkontrakt. Muligvis naivt af Klager, men da han som 21-årig blev tilbudt at kunne køre rundt i en stor Mercedes, og kun betale driftsomkostninger, så underskrev Klager pågældende kontrakt. Efterfølgende kan Klager godt se, at det var dumt, eftersom at leasingselskabet formodningsvist har svindlet med disse kontrakter, og efterladt Klager i denne svære situation, hvor Skattestyrelsen vil beskatte ham af beløb, som aldrig har skiftet hænder.
Skattestyrelsen har da heller ikke kunne finde dokumentation for, at pågældende beløb nogensinde er blevet betalt af Klager, eller modtaget af Leasingselskabet. Hvordan Klager skal kunne bevise ikke at have betalt virker
Ad Lønindkomst fra [virksomhed1] IVS
Klager har udført flytteopgaver sammen med andre ansatte i samme virksomhed, og det har det har hele tiden været Klagers opfattelse, at arbejdsgiver afregnede skat som de skulle.
Klager kan i øvrigt ikke se hvilken dokumentation Skattestyrelsen skulle have for at slette den indberettede løn. Det må alene være virksomhedens ansvar at have styr på dels erhvervskonto og indberetning og indbetaling af a-skat og øvrige arbejdsgiver pålagte skatter og bidrag jf.”
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse til klagen bemærket:
”Indsætninger på Klagers bankkonto
Klager bestrider Skatteforvaltningens påstand om ”efterkonstruering” vedrørende Klagens fremførte redegørelse for, hvordan adskillige af indsætningerne på Klagers bankkonto er udtryk for helt almindelige lån og udlæg blandt venner.
At Klager først låner kr. 10.000 til en ven ved navn [person1], og efterfølgende får indbetalt kr. 6.000 af en anden ven ved navn [person2], skyldes alene det forhold at samme [person1] og [person2] også låner hinanden penge. Fremfor at [person2] tilbagebetaler [person1], som så skal overføre videre til Klager, så sender [person2] blot Klager det beløb som han skylder [person1], og derved nedbringer gældsforholdet mellem Klager og [person1] med kr. 6.000. Dette er der ikke noget odiøst i.
Klager har med andre ord tilstrækkeligt sandsynliggjort hvorfor pågældende indsættelser ikke bør gøres til genstand for beskatning, og dermed løftet sin bevisbyrde. Skattestyrelsens respons herpå er udtryk for en subjektiv holdning, et synspunkt, hvilket ikke er nærmere dokumenteret. Det må pålægge Skattestyrelsen at løfte bevisbyrden for dette synspunkt.
Skattestyrelsens rettelser af datoer vedr. 18.01.2019 og 31.01.2019 til hhv. 18.10.2019 og 31.10.2019 giver straks bedre mening. Overførslen d. 31. oktober 2019 er endnu en lønudbetaling fra [virksomhed1] IVS, og de kr. 5.200 som indsættes 18. oktober 2019, er blot endnu en tilbagebetaling af lån svarende til ovenfor anført.
Lønindkomst
Hvorvidt pågældende virksomhed har været fiktivt eller ej ændrer ikke på det forhold, at Klager har modtaget løn, og er indberettet til Skattestyrelsen. Hvordan Skattestyrelsen så mener, at
Klager kan holdes ansvarlig for tredjemands måde at drive virksomhed på, undrer fortsat Klager.
Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen ikke er kommet med nye oplysninger eller dokumentation vedr. dette punkt.
Leasingaftale
Klager må blot henvise til, at det fortsat er umuligt at løfte en bevisbyrde for noget som ikke er sket. Klager har ikke betalt udbetalingen som anført på leasingaftalen, og Klager har ikke betalt ydelse svarende til pågældende leasingaftale. Det bemærkes at Skattestyrelsen heller ikke har kunne dokumentere at der har været den i afgørelsen påstået pengestrøm mellem leasingselskabet og Klager.
Beskattes Klager af dette beløb, så sker dette alene på baggrund af formodninger og udokumenterede påstande. Skattestyrelsen har ikke fremført ny dokumentation eller kommet med nye oplysninger vedr. dette punkt.”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Konkrete indsætninger
Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Når der er tale om konkrete indsætninger stilles der ikke krav om, at privatforbruget kan kritiseres. Dette støttes af f.eks. SKM2011.459.ØLD og SKM2004.367.VLD, hvoraf det fremgår, at SKAT var berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, idet det regnskabsmæssige grundlag ikke var fyldestgørende. Der kan ligeledes henvises til Østre Landsretsdom af 6. juli 2021, SKM2021.433, hvor en privatforbrugsopgørelse var uden betydning, da der var tale om konkrete indsætninger på en bankkonto.
Der er i 2019 indgået i alt 118.340 kr. på klagerens bankkonto, som klageren ikke har kunnet dokumentere stammer fra beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der er tale om kontantindsætninger, lån og overførsler som ikke er nærmere dokumenteret. Der er således ikke fremlagt objektive kendsgerninger som understøtter klagerens forklaring om, at der er tale om ikke skattepligtige beløb. For så vidt angår lån er der ikke fremlagt lånedokument ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen vedrørende det påståede lån. For så vidt angår beløbene benævnt løn er det ikke påvist, at lønnen stammer fra [virksomhed1] IVS, hvorved bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem de fremlagte lønsedler og de indsatte beløb. Der henvises i øvrigt til begrundelsen for, at A-indkomsten fra [virksomhed1] IVS med rette er slettet.
Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen på dette punkt.
Skønsmæssig forhøjelse
Hvis den skattepligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger ved oplysningsfristens udløb, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 2. (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017)
Indkomsten kan forhøjes, hvis det opgjorte privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Er privatforbruget negativt eller lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019 offentliggjort i SKM2019.473.LSR.
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det oplyste, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne, hvilket fremgår af forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort i SKM2018.59.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Klageren har i indkomståret 2019 ikke haft registreret nogen indkomst, når der bortses fra den slettede A-indkomst fra [virksomhed1] IVS.
Ifølge leasingaftalen med Dansk Autocentral har klageren haft leaset en Mercedes-Benz C 63 S AMG for perioden 19. juni 2019 til 19. december 2019. Den samlede leasingudgift udgør ifølge aftalen 197.910 kr. Der foreligger ikke dokumentation for betalingen af udgiften.
Klagerens privatforbrug er af Skattestyrelsen opgjort til -230.563 kr. Det negative privatforbrug følger af, at klageren ikke har registreret nogen indtægter, når der bortses fra den slettede A-indkomst fra [virksomhed1] IVS. Klageren har heller ikke fremlagt oplysninger om, at han skulle have haft ikke skattepligtige indtægter. Som følge af den omhandlede leasingaftale bliver klagerens privatforbrug derfor negativt.
Efter korrektion for kontante indsætninger, som er anset for skattepligtige indsætninger, kan privatforbruget beregnes til -112.223 kr. og efter korrektion for leasingudgiften, som Skattestyrelsen har anset betalt kontant, udgør privatforbruget 86.187 kr.
Der er således i realiteten tale om, at klagerens indkomstopgørelse alene er korrigeret med konstaterede kontantindsætninger samt et skønsmæssigt beløb svarende til den afholdte leasingudgift. Der er således i realiteten ikke tale om en egentlig skønsmæssig ansættelse grundet uantageligt privatforbrug.
Landsskatteretten finder, at den fremlagt leasingaftale og det forhold, at klageren er blevet stoppet af politiet kørende i bilen taler for, at leasingaftalen må anses for reel og, at klageren derfor også må formodes at have afholdt udgifterne ved leje af bilen.
Landsskatteretten stadfæster derfor også Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Sletning af A-indkomst m.v.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.
Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.
Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.
Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.
[virksomhed1] IVS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Ved kontrol af selskabet er det konstateret, at der ikke har været kontanthævninger eller anden aktivitet på selskabets konti der modsvarer de indberettede lønudbetalinger.
Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf svarende til det indberettede. Klageren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for at lønnen er udbetalt, eller at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Klageren har herunder ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenterer, at [virksomhed1] IVS har udbetalt løn til klageren svarende til det indberettede.
De 2 lønsedler, som klageren har fremlagt, viser således ikke en sammenhæng til de 2 indsætninger, som er sket henholdsvis den 30.09.2019 og den 29.11.2019, idet der ikke er overensstemmelse mellem beløbene. Indsætningen den 31.10.2019 på 25.743,22 kr. ses heller ikke at have sammenhæng til de fremlagte lønsedler.
Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] IVS, ligesom det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for samme periode.
Landsskatteretten stadfæster således i de hele Skattestyrelsens afgørelse.