|
|
Kendelse af 12-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023
Journalnr. 21-0068769
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS | 19.000 kr. | 5.000 kr. | 19.000 kr. |
Forhøjelse som indkomsten som følge af indsætninger på klagerens konto | 46.378 kr. | 0 kr. | 46.378 kr. |
Fradrag for renteudgifter | 12.075 kr. | 21.750 kr. | 12.075 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af opgjort privatforbrug | 200.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var i indkomståret 2018 direktør og eneejer i selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1] med branchekode 642010 ”Finansielle holdingselskaber”.
[virksomhed2] ApS var i indkomståret 2018 ejer af [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2] med branchekode 812100 ”Almindelige rengøring i bygninger”, som klageren stiftede den 26. juni 2012. Klageren var direktør i [virksomhed1] ApS fra oprettelse til selskabet indledte konkursbehandling den 9. oktober 2018. Selskabet blev, efter end konkursbehandling, opløst den 4. november 2019.
[virksomhed2] ApS var i indkomståret 2018 ejer af [virksomhed3] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS), cvr-nr. [...3] med branchekode 464420 ”Engroshandel med rengøringsmidler”, som klageren stiftede den 26. august 2013. Klageren var direktør i [virksomhed3] ApS fra oprettelse til den 2. april, hvor selskabet bliver sendt til tvangsopløsning. Selskabet kom senere, den 10. juli 2019, under konkursbehandling, der på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse endnu ikke var afsluttet.
Foruden klagerens selskaber, er klagerens ægtefælle fra den 2. maj 2018 registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...4] med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og bibranchekoder 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger” samt 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”.
Klagerne samt klagerens ægtefælle har i indkomståret 2018 alene selvangivet lønindkomst fra [virksomhed1] ApS.
Samme år bestod klagerens husstand af klageren, klagerens ægtefælle samt deres to fælles børn. Det fremgår af CPR-registeret, at husstanden tilflyttede [adresse1], [by1] den 12. juni 2018.
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han den 1. august 2018 solgte ejendommen [adresse2]. Det fremgår endvidere, at han erhvervede 50 % af ejendommen [adresse1], [by1] den 15. september 2018. Det fremgår af klagerens ægtefælles personlige skatteoplysninger, ligeledes hun erhvervede 50 % af [adresse1], [by1] den 15. september 2018.
På baggrund af konkursbehandling af klagerens selskaber, blev klageren udtaget til kontrol, og i forbindelse hermed anmodet om at indsende oplysninger til Skattestyrelsen, herunder samtlige kontoudtog for indkomståret 2018 til brug for opgørelsen af klagerens privatforbrug.
Klageren har den 4. oktober 2020 fremsendt en kopi af kontospecifikation vedrørende udbetalinger på 44.500 kr. fra [virksomhed2] ApS til klageren.
Idet klageren ikke efterkom Skattestyrelsens anmodning fuldt ud, har Skattestyrelsen kontaktet klagerens bank den 5. oktober 2020. Den 21. oktober 2020 modtager Skattestyrelsen kontoudtog fra klagerens bank.
Af de indhentede kontoudtog fremgår blandt andet indbetalinger fra [virksomhed1] ApS på klageren og klagerens ægtefælles konto med henholdsvis 5.000 kr. og 34.000 kr. i indkomståret 2018. Det fremgår endvidere, at klagerens ægtefælle har indbetalt 20.000 kr. til [virksomhed1] ApS i samme indkomstår.
Af de indhentede kontoudtog fremgår endvidere blandt andet, at der i indkomståret 2018 er foretaget to indbetalinger til klagerens konto med posteringsteksten ”el-bidrag” med henholdsvis 43.461,06 kr. og 2.917,11 kr. Klagerens bank har oplyst, at der ikke er mulighed for at se, hvem der har foretaget indbetalingerne på klagerens konto.
Skattestyrelsen har i lignende kontrolsag på klagerens ægtefælle, modtaget 3 stk. sælgerpantebreve vedrørende [adresse1], [by1] på 1 million kr. hver, med [virksomhed5] ApS som kreditor og klageren samt klagerens ægtefælle som debitor. Det fremgår af disse, at løbetiden er 5 år, at renten er fast på 2,76 % og regnes fra den 15. september 2018, at restgælden forfalder til fuld og endelig indfrielse den 1. september 2023, og at der indtil da alene betales 2,76 % i rente af hovedstolen.
Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er modtaget dokumentation for betalte renter eller en beregning heraf.
Af de indhentede kontoudtog fremgår blandt andet tre overførsler på hver 14.500 kr. til selskabet [virksomhed5] ApS. Det fremgår ikke, hvad det er betaling for.
Skattestyrelsen har opgjort klagerens formue primo og ultimo 2018 til henholdsvis 631.319 kr. og 163.888 kr.
Skattestyresen har opgjort klagerens ægtefælles formue primo og ultimo 2018 til henholdsvis 28.677 kr. og 37.184 kr.
| • | Skattestyrelsen har opgjort klagerens husstands privatforbrug for 2018 som følgende: |
Debet | Kredit | |
Formue primo, ægtefælle 1 | 631.319 kr. | |
Formue primo, ægtefælle 2 | 28.677 kr. | |
Skattepligtig indkomst, ægtefælle 1 | 72.997 kr. | |
Skattepligtig indkomst, ægtefælle 2 | 2.978.420 kr. | |
Betalt skat, ægtefælle 1 | 31.316 kr. | |
Betalt skat, ægtefælle 2 | 31.436 kr. | |
Overskydende skat, ægtefælle 1 | 4.265 kr. | |
Overskydende skat, ægtefælle 2 | 11.876 kr. | |
Ikke skattepligtig indkomst | 25.500 kr. | |
Ikke fradragsberettigede udgifter | 5.518 kr. | |
Beskæftigelsesfradrag | 22.837 kr. | |
Ejendom købt over ejendomsværdi/ejendom solgt under ejendomsværdi | 1.550.000 kr. | |
Ejendom købt under ejendomsværdi / ejendom solgt over ejendomsværdi | 810.000 kr. | |
Korrektion for bidrag/fradrag for privat pension | 10.200 kr. | |
Indkomstændringer Ægtefælle | 3.392.994 kr. | |
Indkomstændringer | 53.303 kr. | |
Formue ultimo, ægtefælle 1 | 163.888 kr. | |
Formue ultimo, ægtefælle 2 | 37.184 kr. | |
I alt | 4.807.962 kr. | 5.053.768 kr. |
Privatforbrug | 245.806 kr. |
| • | Det fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med rettelser den 22. november 2017, at gældssaneringsniveauet for en husstand som klagerens for indkomståret 2018 udgjorde 192.360 kr. årligt. |
| • | Det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for 2 voksne med børn i indkomståret 2018 udgjorde 446.021 kr. |
I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:
| • | 3 sælgerpantebreve for ejendommen [adresse1], [by1] med [virksomhed5] ApS som kreditor og klageren og klagerens ægtefælle som debitor. Pantebrevene har alle en hovedstol på 1.000.000 kr., en fast løbetid på 5 år, en årlig forrentning med 2,76 % regnet fra den 15. september 2018 samt første termin den 15. september 2018. Samtlige breve er ligeledes anmeldt af Ejendomsmægleraktieselskabet [virksomhed6]. |
- Det ene sælgerpantebrev er et annuitetslån med fast månedlig ydelse med 9.900 kr.
- De resterende 2 sælgerpantebreve er stående lån med fast månedlig ydelse med 2.300 kr.
| • | Årsrapporten 2018 for [virksomhed1]. Af årsrapporten fremgår blandt andet en omsætning med 343.988 kr., et vareforbrug med 349.841 kr. samt et skattemæssigt resultat med 58.891 kr. |
| • | Kvittering for momsindberetning for [virksomhed1] for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 med 14.661 kr. |
| • | Materialeindkaldelse fra Skattestyrelsen til [virksomhed1] dateret den 1. juli 2019. Af materialeindkaldelsen fremgår, at Skattestyrelsen ønsker at gennemgå momsregnskabet for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019, hvor selskabet ønsker 7.670 kr. udbetalt. |
| • | Skattestyrelsens afgørelse af 17. juli 2019 vedrørende [virksomhed1]. I afgørelsen har Skattestyrelsen godkendt [virksomhed1]s momsregnskab for perioden 1. juli 2019 til 30. september 2019, og herefter overført 7.670 kr. til virksomhedens skattekonto. |
| • | Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2018. Heraf fremgår blandt andet en skattepligtig lønindkomst med 354.200 kr. efter AM-bidrag, en kapitalindkomst på -25.295 kr., et ligningsmæssigt fradrag på -43.104 kr., og en samlet skattepligtig indkomst med 280.201 kr. |
| • | Skærmprint fra hjemmesiden [...dk]. Af skærmprintet fremgårat, at en månedsløn på 28.300 kr., svarende til en årsløn på 339.600 kr., resulterer i 18.560 kr. udbetalt per måned. Det fremgår, at denne udregning er med ATP-bidrag med 90 kr., betalt skat med 9.650 kr. samt fradrag med 5.850 kr. om måneden. |
| • | Skærmprint fra hjemmesiden [...com] med søgningen ”gennemsnitsløn før skat”, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ”Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 338.122 kr. om året før skat”. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige lønindkomst for indkomståret 2018 med 19.000 kr.
Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 46.378 kr. på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles konto.
Skattestyrelsen har anerkendt fradrag for renteudgifter på klagerens sælgerpantebrev i ejendommen [adresse1] for indkomståret 2018 med 12.075 kr.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med yderligere 200.000 kr. på baggrund af deres opgørelse af klagerens privatforbrug.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”...
1. Hævninger i selskabet [virksomhed1] ApS
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen anser dig for skattepligtig af de 19.000 kr., i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.
Skattestyrelsen er af den opfattelse, at udbetalingen skal beskattes som løn hos dig, idet du har været direktør/hovedaktionær i selskabet og dermed haft den bestemmende indflydelse i selskabet. Det at noget af beløbet er overført til din ægtefælles konto og ikke din, anser vi for en disposition foranlediget af dig, idet du havde den bestemmende indflydelse i selskabet.
Iflg. det seneste aflagte regnskab for selskabet [virksomhed1] ApS, ser det ikke ud til, at du eller din ægtefælle har et tilgodehavende i selskabet.
Såfremt du er af den opfattelse, at du eller din ægtefælle havde penge til gode i selskabet, bedes du fremsende dokumentation for dette.
...
2. Øvrige indsætninger
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens anser dig for skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og litra c, af beløbene indbetalt på din konto.
Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser som f.eks. virksomhed, lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse som f.eks. en gevinst eller gave. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.
Såfremt der skulle være tale om beløb, som ikke er skattepligtige, bedes du indsende dokumentation for dette, idet du har bevisbyrden for, at indsætningen på din konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
...
3. Renteudgifter
...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I henhold til Ligningslovens § 5 stk. 8, 1. pkt. kan ikke betalte renter trækkes fra, hvis den skattepligtige kun er i restance med renteudgifter for det aktuelle indkomstår.
Da I først har påtaget jer gældsforpligtigelsen den 15. september 2018, er der ikke skyldige renter for tidligere år, så uanset om renten er betalt i 2018, kan der gives fradrag for renteudgiften.
Idet I ikke har fremsendt en beregning af renteudgifter på de 3 sælgerpantebreve, har vi foretaget en skønnet beregning.
Vi har beregnet renten således:
Hovedstol på de 3 sælger pantebreve | 3.000.000 kr. |
Pålydende årlig rente | 2,76 % |
Årlig rente | 82.800 kr. |
Rente for perioden 15. september til 31. december, ca. 3,5. måned | 24.150 kr. |
Din andel udgør 50 % | 12.075 kr. |
Din skattepligtige indkomst nedsættes derfor med -12.075 kr.
...
4. Privatforbrug
...
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
På grund af det lave privatforbrug har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 55 stk. 3.
Ifølge praksis, kan Skattemyndighederne efter et skøn fastsætte indkomst, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Til fastsættelse af privatforbruget anvendes [...dk].
Iflg. [...dk] ligger et privatforbrug for en husstand med 2 voksne og 2 børn på omkring 446.000 kr.
Den skønsmæssige ansættelse anses for yderligere skattepligtig lønindkomst eller overskud af virksomhed, jævnfør statsskattelovens § 4.
Da der ikke er påvist nogen forklaring til det lave privatforbrug, må det antages, at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen.
De manglende indtægter kan evt. komme fra dine selskaber.
Uanset hvor pengene kommer fra, er du skattepligtig af beløbet.
Den skønsmæssige ansættelser kan derefter beregnes til:
2018 | |
Privatforbrug if. [...dk] | 446.000 kr. |
Beregnet privatforbrug | 245.806 kr. |
Skønsmæssig ansættelse | 200.194 kr. |
Afrundet til | 200.000 kr. |
...”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til klagerens indlæg af 2. august 2021:
”...
Han fremfører i klagen til jer, at beløbet på 46.378 kr. er efterlønsbidrag som er udbetalt, det ses ikke dokumenteret i sagen at der skulle være tale om udbetaling af efterlønsbidrag og fremgår ej heller af medsendte R75, at det skulle være sket.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med i alt 253.303 kr. for indkomståret 2018, nedsættes til 0 kr.
Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med i alt 253.303 kr. for indkomståret 2018, nedsættes skønsmæssigt.
Klageren har nedlagt tertiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling.
Klageren har i klage af 2. august 2021 anført følgende:
”...
Jeg har ikke tjent 384.999 kr. i 2018.
...
Jeg er bliver beskattet af 46.378kr. som var mine efterløn bidrag. som vi skulle ikke betalt skat af.
...”
Klageren har i indlæg af 20. september 2021 uddybet den indsendte klage:
”...
Ad punkt 1 – Hævninger i selskabet [virksomhed1] ApS
Skattestyrelsen anser klager skattepligtig af kr. 19.000, jf. Bilag 1 s. 4. Det er klagers opfattelse, at kr. 19.000 er opgjort således af Skattestyrelsen ifølge Bilag 1, s. 3:
Indbetalt på klagerens konto den 16. januar 2018 | kr. 5000 |
kr. 5000 |
Indbetalt på klagerens ægtefælles konto den 13. februar 2018 | kr. 34.000 |
Indbetalt fra klagerens ægtefælles konto til [virksomhed1] ApS | -kr. 20.000 |
kr. 14.000 | |
I alt | kr. 19.000 |
Klager beskattes altså af penge, som er gået ind på klagers ægtefælles konto.
Der er ikke hjemmel herfor hverken i Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c eller Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som henvist til i Bilag 1, s. 4.
Klager finder derfor, at klager næppe skal beskattes af kr. 14.000, som er indbetalt på klagers ægtefælles konto.
Ad Punkt 2 – Øvrige indsætninger
Skattestyrelsen angiver i Bilag 1, s. 4, at [finans1] ikke havde mulighed for at se, hvor pengene kom fra.
Dette er imidlertid udokumenteret, hvorved indklagede opfordres(1) til at dokumentere dette forhold, førend klager vil tage nærmere stilling til klagepunktet.
Ad Punkt 3 - Renteudgifter
Klager finder, at indklagede ved at beregne renterne til at udgøre kr. 24.150, når renterne som dokumenterbart er blevet betalt har udgjort 3 x kr. 14.500 = kr. 43.500, jf. Bilag 1, s. 6, har overskredet sine skønsmæssige beføjelser.
En forvaltningsmyndigheds tilrettelæggelse af bevisskønnet skal være så virkelighedsnært som muligt, jf. FOB 1974.79 og Forvaltningsret – Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., Jurist - og Økonomforbundets Forlag, 5. udgave, 2009 (fremover FAE), s. 220 - 221. Dette gælder ligeledes ved bevisnød, jf. FAE, s. 409, idet domstolene ellers vil udøve et bevisskøn og sætte resultatet heraf i stedet for forvaltningens bevisskøn, jf. UfR 2006.2138 V. I relation hertil vil der navnlig lægges vægt på, hvorvidt skattemyndighederne har inddraget alle relevante skønsmomenter i vurderingen og grundet manglende inddragelse af skønsmomenter adskiller sig væsentligt fra det virkelighedsnære skøn, sml. UfR 2003.103/1 H, UfR 2003.2141 H, UfR 2005.2779 H, UfR 2007.204 H og UfR 2007.1007 H.
De konkret dokumenterbare forhold vedrørende renterne, hvor der uomtvistet er betalt kr. 43.500 medfører, at Skattestyrelsens skøn i nærværende sag ikke har været virkelighedsnært.
Klagers andel heraf er kr. 21.750, hvilket ligeledes er beløbet, som klagers skattepligtige indkomst med føje skal nedsættes med.
Ad Punkt 4 – Privatforbrug
Der foreligger ingen dokumentation for [...dk]s vurdering af privatforbruget for en husstand med 2 voksne og 2 børn for 2018, sml. Bilag 1, s. 8.
Indklagede opfordres(2) til at forelægge dokumentation herfor, således at der er dokumentation for hele opgørelsen ifølge Bilag 8, pkt. 4.4.
Supplerende bemærkes det, at et privatforbrug for en husstand med 2 voksne og 2 børn på 446.000 kr. om året medfører et privatforbrug udgørende kr. 37.116,66 om måneden.
Delt med 2 betyder det, at hver forældre skal tjene kr. 18.558,33 om måneden før skat.
Efter skat bliver det altså en løn på ca. kr. 28.300,00 per forældre, der skal til for at opretholde et sådan forbrug, jf. Bilag 8.
I 2018 var gennemsnitslønnen for en dansker kr. 327.192 før skat, jf. Bilag 9, hvilket giver en gennemsnitlig månedsløn udgørende kr. 27.266,00.
Det medfører altså, at den gennemsnitlige husstand med 2 voksne og 2 børn i 2018 havde en indkomst og et privatforbrug, som månedligt førte til følgende resultat:
kr. | 27.266,00 | |
kr. | - | 28.300,00 |
kr. | - | 1.034,00 |
Tilsvarende gælder vedrørende forhold som den konkrete landsdel m.v.
Med andre ord har indklagede foretaget en univariat vurdering, hvor der er burde være foretaget en vurdering på baggrund af flere faktorer, jf. også SKM 2019.473 LSR, hvori angives:
”Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011-2013, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år uden børn.
Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011- 2013, der også inddrager det forhold, at der er tale om indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.”
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvist skal klager, også så klager kan finde fred i processen, bemærke, at Skattestyrelsen tidligere har truffet en afgørelse vedrørende [virksomhed1] af den 17. juli 2019, hvor der blev taget stilling til momsregnskabet vedrørende perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. september 2019, jf. Bilag 5. Det blev vurderet, at afgiftstilsvaret for perioden var korrekt, jf. Bilag 5, s. 1.
Tilsvarende fremgår af Bilag 5, at skattestyrelsen har modtaget balance for 2018 samt kontospecifikationer for 2018 tilsyneladende uden, at disse har medført, at der ifølge Bilag 5 på nogen måde blev truffet afgørelse vedrørende indkomståret 2018. Dette endda til trods for, at det fremgår af Skattestyrelsens skrivelse af den 1. juli 2019, at Skattestyrelsen netop gerne ville gennemgå momsregnskabet, jf. Bilag 6.
Klager har derfor i lyset af Bilag 5 og Bilag 6 været af den opfattelse, at der efterfølgende ikke var yderligere skattemæssige udfordringer ved indkomståret 2018, hvorfor klager er særdeles forbløffet over afgørelsen, som indklagede nu har truffet.
Indklagede opfordres(3) til at redegøre nærmere for sammenhængen mellem Bilag 5, Bilag 6 og Bilag 1, således at det nærmere afklares, hvorfor indklagede pludselig fandt yderligere udfordringer ved indkomståret 2018.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 i form af henholdsvis yderligere lønudbetalinger fra klagerens selskab samt en forhøjelse på baggrund af klagerens beregnede privatforbrug.
Der skal desuden tages stilling til, om klageren kan få et fradrag for renteudgifter.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208H.
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten efter denne bestemmelse forudsætter, at der er tale om reelle låneudgifter, og at der er tale om et retligt forpligtigende låneforhold.
Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.
Hvis renteudgifter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan renteudgifter dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betalingen sker. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 8.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at der foreligger et retligt forpligtigende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevet. Det følger af praksis, eksempelvis Retten i [by2] dom af 18. april 2023, offentliggjort i SKM2013.435.BR.
Den konkrete sag
Overførsler fra selskabet [virksomhed1] ApS
Skattestyrelsen har anset indsætninger med samlet 19.000 kr. på klagerens og klagerens ægtefælles konti fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2018 for at udgøre skattepligtig løn for klageren.
Klagerens tidligere repræsentant oplyser, at klageren alene er skattepligtig af indsætningerne på klagerens egen konto, og ikke af indsætningerne på klagerens ægtefælles konto.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset de samlede udbetalinger fra [virksomhed1] ApS som skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2018. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om betaling for arbejde i selskabets udført af klagerens ægtefælle. Der er endvidere henset dels til, at beløbene ikke er angivet som løn samt at der ikke på andre måder er fremlagt dokumentation for baggrunden for udbetalingerne eksempelvis i form af et dokumenteret tilgodehavende. Herefter er det rettens opfattelse, at udbetalingen alene sker på baggrund af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Det, at pengene er udbetalt til klagerens ægtefælles konto, kan ikke føre til andet resultat.
Indsætninger benævnt ”el bidrag”
Skattestyrelsen har anset to posteringer den 21. februar 2018 med i alt 46.378 kr. for skattepligtig indkomst.
Det bemærkes, at indsætningerne ikke fremstår som løn, og ej heller på anden vis er angivet i klagerens selvangivelse for indkomståret 2018.
Klageren har ikke dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at de indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som ikke skal beskattes hos klageren. Retten har lagt vægt på, at der ikke er muligt at identificere afsenderen af beløbet, samt at beløbet ikke fremgår af klagerens selvangivelse.
Retten finder det derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst.
Fradrag for renteudgifter
Skattestyrelsen har anerkendt et skønsmæssigt fradrag for renteudgifter for indkomståret 2018 med i alt 12.075 kr.
Klageren har anført, at der bør gives et fradrag for klagerens andel af den samlede udgift til selskabet [virksomhed5] ApS med 3 gange 14.500 kr., svarende til et fradrag i klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 21.750 kr.
Landsskatteretten bemærker, at det alene er renteudgifter, der er fradragsberettigede, og ikke den samlede udgift vedrørende pantebrevet.
Det fremgår af de fremlagte sælgerpantebreve, at klageren og klagernes ægtefælle er skyldige til [virksomhed5] ApS med 3.000.000 kr. gældende fra den 15. september 2018, hvorefter der ligeledes beregnes rente. Henset til, at gælden bliver optaget september 2018, kan renteudgifterne fratrækkes i den skattepligtige indkomst, i det indkomstår hvor renten forfalder til betaling. Der er herefter ikke noget krav til, at renterne reelt er blevet betalt. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har anerkendt fradrag for renteudgifter i klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018.
Retten tiltræder det af Skattestyrelsen foretagne skøn over renteudgiftens størrelse. Der er henset til, at der ikke foreligger en redegørelse for de faktisk renteudgifter, og at fradraget er opgjort ud fra en beregning af renteudgiften i forhold til oplysningerne i de fremlagte pantebreve.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Forhøjelse som følge af lavt privatforbrug
Skattestyrelsen har opgjort klagerens husstands privatforbrug for indkomståret 2018 til 245.806 kr. Privatforbrugsberegningen er sket på grundlag af indkomstårets formueforskydninger ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75-oplysninger) samt klagerens kontoudtog.
Såfremt der er fejl i de indberettede oplysninger fra penge- og realkreditinstitutterne, er klageren nærmest til enten at korrigere dem eller at dokumentere, at oplysningerne ikke er korrekte. Dette er ikke sket, hvorfor Landsskatteretten lægger det beregnede privatforbrug til grund.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt som følge af klagerens privatforbrug.
Landsskatteretten har lagt vægt på, at klagerens beregnede privatforbrug på 245.806 kr. i ikke-uvæsentlig grad overstiger niveauet for privatforbrug fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med rettelser den 22. november 2017 om gældssanering. Uanset at dette niveau må anses for at udgøre et minimumsforbrug, og at klagerens beregnede privatforbrug ligger en del under Danmarks Statistiks gennemsnitsforbrug for en tilsvarende husstand, kan en forhøjelse af privatforbruget alene gennemføres, såfremt forbruget konkret for klageren må anses for at være uantageligt lavt. Dette er ikke tilfældet.
Retten bemærker, at der ikke er konstateret yderligere indsætninger, eller at klageren på anden vis har modtaget midler fra sit selskab ud over de indsætninger, der konkret er gennemført forhøjelser af.
Derfor nedsættes forhøjelsen af klagerens indkomst som følge af lavt privatforbrug til 0 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.