|
|
Kendelse af 08-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023
Journalnr. 21-0066855
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 (1. juli 2017 til 30. juni 2018) Ændring af den skattepligtige indkomst | - 899.444 kr. | 0 kr. | - 899.444 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (CVR-nummer [...1]) er stiftet den 11. juni 2017 af moderselskabet [virksomhed2] ApS (CVR-nummer [...2]). [virksomhed1] ApS’ reelle ejer og direktør er [person1].
Følgende er registreret i vedtægterne vedrørende [virksomhed1] ApS’ formål fra den 18. februar 2018 og frem:
”Selskabets formål er at drive virksomhed indenfor bogføring, regnskab, revision, skat og rådgivning. Herudover det med efter ledelsens vurdering beslægtet virksomhed.
Forinden har [virksomhed1] ApS været registreret under navnet [virksomhed3] ApS, hvor formålet har været etablering og drift af webtjenester med henblik på at forenkle kommunikation mellem erhvervsvirksomheder, samt konsultation i forbindelse med rekruttering/headhunting.
[virksomhed1] ApS har fra den 18. februar 2018 og frem været registreret med binavnene [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS.
Det er forklaret, at [virksomhed9] ApS (CVR-nummer [...3]) og [virksomhed10] ApS (CVR-nummer [...4]) har leveret konsulentydelser til [virksomhed1] ApS, og at konsulentydelserne vedrører arbejde på et projekt med engangskunder. Det er hertil oplyst, at to konsulenter har arbejdet på projektet, hvilket er [person1], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed9] ApS, og [person2], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed10] ApS. [person1] og [person2] er brødre. De har begge forestået kundeopsøgningen og kunderådgivningen. Derudover har [person1] stået for faktureringsprocessen, og [person2] har stået for indberetningen af de skattemæssige fradrag, som projektet har vedrørt.
Der er fremlagt konsulentaftaler mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed9] ApS, og mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed10] ApS (angivet som [virksomhed11] ApS på konsulentaftalen), som er underskrevet af alle parter den 30. november 2017. Selskaberne er alle på konsulentaftalerne anført som beliggende på adressen [adresse1], [by1].
Det fremgår af konsulentaftalerne, at [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med indhentelse af fradrag til private danskere, og at de har behov for konsulentydelser inden for personskat og skattemæssige fradrag. Det fremgår hertil, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS skal assistere med rådgivning og indhente skattemæssige fradrag til private personer i Danmark. Det fremgår derudover af konsulentaftalerne, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS udfører konsulentydelserne som selvstændig erhvervsdrivende.
Det er oplyst i konsulentaftalerne, at [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS på månedsbasis skal meddele [virksomhed1] ApS om omfanget af afholdte timer, som så danner grundlag for aflønningen. Følgende fremgår af konsulentaftalerne vedrørende honoraret:
”6. HONORAR
Konsulentens fastsatte honorar for den samlede udførelse af konsulentydelserne udgør DKK 1.000. Honoraret er eksklusiv moms.
6.1. Konsulenten sender fakturaer til Virksomheden i de intervaller Konsulenten finder passende.
6.2. Konsulentens fakturaer forfalder til betaling senest 14 kalenderdage efter, at Virksomheden har modtaget dem.”
Følgende fremgår af konsulentaftalerne vedrørende opsigelsesvarsel:
”9.2. Parterne kan til enhver tid opsige nærværende Aftale med 1 månedsvarsel.”
Følgende fremgår af konsulentaftalerne vedrørende ansvar og ansvarsbegrænsninger:
”12. ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNINGER
12.1. Konsulentens eventuelle erstatningsansvar over for Virksomheden er i alle tilfælde begrænset til DKK 25.000.
12.2. Konsulenten hæfter ikke for Virksomhedens indirekte tab, herunder driftstab og tab af avance.”
[virksomhed1] ApS er registreret for moms og A-skat pr. 1. september 2017 og har forskudt regnskabsår, som løber fra den 1. juli til den 30. juni.
[virksomhed1] ApS har den 15. december 2020 anmodet om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 24. januar 2020, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt fastsatte [virksomhed1] ApS’ momstilsvar for afgiftsperioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 samt skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 (1. juli 2017 til 30. juni 2018).
[virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 blev i afgørelsen af 24. januar 2020 fastsat til 743.309 kr. ud fra følgende opgørelse i kr., der blev foretaget på baggrund af selskabets bankkontoudskrifter:
Omsætning ekskl. moms | 1.038.821 |
Skønnede omkostninger | 150.000 |
Løn ifølge indberetning | 143.240 |
ATP ifølge indberetning | 2.272 |
Årets skattepligtige resultat | 743.309 |
I indkomståret 2018 har alene [person1] og [person3], som er [person1]s svigerinde ([person2]s ægtefælle), modtaget løn fra [virksomhed1] ApS.
Der er fremsendt kontospecifikationer, hvoraf følgende fremgår for konto 2100 - eksterne konsulenter i kr.:
Dato | Bilag | Tekst | Bruttobeløb | Moms | Debet | Kredit | Saldo |
01-07-2017 | Saldo pr. 01-07-2017 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | 0,00 | ||
09-10-2017 | 18009 | [virksomhed12] faktura | 38.492,50 | 7.698,50 | 30.794,00 | 30.794,00 | |
29-05-2018 | 18120 | Ekstern konsulent | 150.000,00 | 30.000,00 | 120.000,00 | 150.794,00 | |
29-05-2018 | 18121 | Ekstern konsulent | 150.000,00 | 30.000,00 | 120.000,00 | 270.794,00 | |
30-06-2018 | 18136 | Hensættelser til kons. | 700.000,00 | 140.000,00 | 560.000,00 | 830.794,00 |
Betegnelserne ”ekstern konsulent” og ”hensættelser til kons.” omfatter fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS. [virksomhed1] ApS har over for Skattestyrelsen oplyst, at ”hensættelser til kons.” skyldes, at der ved årsafslutningen den 30. juni 2018 blev hensat 700.000 kr. i regnskabet til konsulenttimer, der ikke var modtaget fakturaer for før skæringsdatoen. [virksomhed1] ApS har i forbindelse med skattesagen oplyst, at hensættelserne burde have været 653.750 kr. i stedet, men dette er ikke korrigeret i resultatopgørelsen.
Det fremgår af fakturaen udstedt af [virksomhed9] ApS til [virksomhed1] ApS den 20. maj 2018, at der er leveret 120 konsulenttimer til en stk. pris på 1.000 kr. Det samlede beløb udgør 150.000 kr., hvoraf 30.000 kr. udgør moms. Der er anført fakturanummer 4121 på fakturaen, og det fremgår, at dette nummer skal oplyses ved betaling. Der fremgår ikke et øvrigt bilagsnummer af den fremlagte faktura. Der er med håndskrift på fakturaen anført 29. maj 2018. De øvrige fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed9] ApS til [virksomhed1] ApS er udfyldt på tilsvarende vis.
Det fremgår af fakturaen udstedt af [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS den 28. maj 2018, at der er leveret 120 konsulenttimer til en stk. pris på 1.000 kr. Det samlede beløb udgør 150.000 kr., hvoraf 30.000 kr. udgør moms. Der er anført fakturanummer [...] på fakturaen. Der fremgår ikke et øvrigt bilagsnummer af den fremlagte faktura. Der er med stempel på fakturaen anført ”bogført”. De øvrige fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS er udfyldt på tilsvarende vis.
På timeopgørelserne fra [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS er der angivet medarbejdernavn som er henholdsvis [person1] og [person2], dag og dato, anvendte timer, sats pr. time som er angivet til 1.000 kr., fakturanummer og samlet beløb. De samlede beløb ses imidlertid ikke at være enslydende med beløbene, som fremgår af fakturaerne. Det fremgår ikke, hvilke opgaver [virksomhed9] ApS/[person1] og [virksomhed10] ApS/[person2] har udført for [virksomhed1] ApS på disse timeopgørelser.
[virksomhed10] ApS blev den 23. april 2020 taget under konkurs. Kurator har i den forbindelse oplyst, at [virksomhed10] ApS’ ledelse har oplyst, at [virksomhed10] ApS blandt andet har ydet konsulentbistand inden for regnskab og jura. Kurator har dertil oplyst, at ledelsen ikke har indleveret bogføringsmateriale, hvorfor det er kurators opfattelse, at [virksomhed10] ApS ikke har foretaget en egentlig bogføring. Det er desuden kurators opfattelse, at ledelsen forklarer usammenhængende og ikke kan redegøre for, hvad selskabet i detaljer har foretaget sig.
Skattestyrelsen har ud fra [virksomhed1] ApS’ konto 2100 – eksterne konsulenter, bilag, bankoplysninger og timeopgørelser udarbejdet følgende opgørelse i kr. over betalinger med relation til [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS for indkomståret 2018:
Konto 2100 | Brutto | Moms | Netto | Konsulenttimer |
18120 | 150.000 | 30.000 | 120.000 | 120 |
18121 | 150.000 | 30.000 | 120.000 | 120 |
18136 | 653.750 | 130.750 | 523.000 | 523 |
I alt | 953.750 | 190.750 | 763.000 | 763 |
Følgende resultatopgørelse i kr. er opstillet af Skattestyrelsen på baggrund af oplysningerne modtaget fra [virksomhed1] ApS for indkomståret 2018:
Resultatopgørelse | |
Omsætning | 1.038.755 |
Vareforbrug | 830.794 |
Løn | 145.512 |
Salgsomk. | 1.369 |
Lokaler | 28.432 |
Administration | 35.033 |
Årets skattepligtige resultat | -2.385 |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 899.444 kr.
Som begrundelse er følgende anført:
”2. Skattepligtig indkomst 2018.
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har opstillet selskabets resultatopgørelse dels som den er modtaget, men også uden bilagene vedrørende [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS.
Resultatopgørelsen | U/ovf. 2201 | |
Omsætning | 1.038.755 | 1.038.755 |
Vareforbrug | 830.794 | 30.794 |
Løn | 145.512 | 145.512 |
Salgsomk | 1.369 | 1.369 |
Lokaler | 28.432 | 28.432 |
Administration | 35.033 | 35.033 |
I alt | -2.385 | 797.615 |
Note: ovenstående indeholder afrundinger til hele tal. | ||
Det bemærkes, at selskabet i kontospecifikationen anførte 700.000 kr. som ”henlæggelse”, mens det jf. timesedlerne burde være 653.750 kr. inkl. moms. Selskabet konstaterer først dette ved Skattestyrelsens henvendelse af 29. januar 2021, men har ikke korrigeret det i resultatopgørelsen.
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til det modtagne materiale og oplysningerne:
| • | oplysningsfristen for indgivelse af oplysningsskemaet/selvangivelsen var den 1. juli 2019, men selskabet har ikke udarbejdet en korrekt resultatopgørelse. Det bemærkes, at hensættelser ikke kan fradrages i skatteansættelsen. Alene udgifter som er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages (statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a). |
| • | De under pkt. 1.4 anført bemærkninger om selskabets momsafregning som skal ses i sammenhæng med skatteansættelsen. Skattestyrelsen anser ikke selskabet for at have foretaget en korrekt løbende bogføring, hvilket understreges af de store forskelle på momsafregningerne. |
| • | Forskellen mellem selskabets opgørelse af det skattemæssige resultat og Skattestyrelsens skøn af 24. januar 2020 er primært baseret på konto 2100 i resultatopgørelsen. Flere bilag er udarbejdet af personer og selskaber som må anses for interesseforbundne. Under pkt. 1.4 er bilagene beskrevet og kommenteret. |
| • | Specifikt for bilag relateret til [virksomhed10] ApS henvises til bemærkningerne fra kurator gengivet i pkt. 1.1. Det kan konstateres, at der ikke forefindes bogføringsmateriale, og der hersker tvivl om dette selskabs reelle aktivitet. |
| • | [person2] står ikke som ansat i noget selskab, og har ikke oplyst indtægt til Skattestyrelsen. |
| • | [person1] har været ansat i nærværende selskab siden 1. marts 2018, og har modtaget løn. I selskabets nærværende regnskabsår har alene [person1] samt ægtefælle til [person2] været ansat. |
| • | I maj 2018 er foretaget to overførsler fra selskabets bankkonto på hver 150.000 kr., og selskabet har indsendt kontoudtog for overførsler foretaget efter regnskabsårets afslutning. Disse overførsler skulle dække for de resterende timer. |
Ud fra konto 2100, bilagene, timesedlerne og bankoplysningerne kan følgende opstilles over betalinger med relation til [person1] og [person2] vedrørende regnskabsåret 2017/2018.
Konto 2100 | Brutto | Moms | Netto |
18120 | 150.000 | 30.000 | 120.000 |
18121 | 150.000 | 30.000 | 120.000 |
18136 | 653.750 | 130.750 | 523.000 |
I alt | 953.750 | 190.750 | 763.000 |
Ovenstående dækker 763 timer hvoraf der blev afregnet 240 timer – bilag 18120 og 18121 (se pkt. 1.1). De resterende 523 timer blev afregnet efter regnskabsårets slutning. Timesedlerne viser, at [person1] ydede 374 timer og [person2] 389 timer, hvilket svarer til henholdsvis 467.500 kr. og 486.250 kr. tilsammen 953.750 kr.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at både [person1] og [person2] i relation til [virksomhed1] skal betragtes som værende lønmodtagere. Ved denne vurdering er henset til:
| • | [person1] er ansat i [virksomhed1], og modtager løn herfra. Der ses ikke af timesedlerne hvad der er udført, og det må formodes, at lønnen fra selskabet omfatter samme type arbejde. Den beregnede timeløn – se pkt. 2.1 – anses for beskeden og står i stærk kontrast til den anførte timeløn på de udfærdigede fakturaer. [person1] er ikke indberettet som ansat i udstedende virksomhed efter 1. marts 2018, og fakturaerne opfylder ikke betingelserne til fakturaer, der henvises til pkt. 1.4. |
| • | [person2] står ikke som ansat i nogen virksomhed, og har ikke angivet indkomst til Skattestyrelsen. De udstedte fakturaer opfylder ikke betingelserne til fakturaer, der henvises til pkt. 1.4. |
| • | For begge personer gælder, at de har udført arbejde i [virksomhed1] som ikke er tydeligt specificeret, og derfor må anses at være omfattet af selskabets normale arbejdsområde. Betalingen er baseret på timeafregning, og der foreligger ikke betaling for udgifter, som i øvrigt må anses for, afholdt af [virksomhed1]. Den [person2] ses ikke at have udført arbejde for andre og ej heller været ansat i selskabet, mens [person1] har været ansat og modtaget vederlag fra 1. marts 2018. |
| • | I forhold til kunderne i [virksomhed1] må begge personer være at betragte som ansatte, da betaling er tilgået [virksomhed1], og [virksomhed1] af kunderne må anses for ansvarlige for det udførte arbejde. |
| • | Ifølge de fremlagte timesedler er der tale om personligt udført arbejde af begge personer. |
| • | Betingelserne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskattelovens afsnit 3.1.1.1. underbygger ovenstående, og ligeledes de under pkt. 2.3 nævnte domme. |
På baggrund af ovenstående vil Skattestyrelsen anse den samlede betaling på 953.750 kr. som løn afholdt af selskabet, og dermed fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen ansætter selskabets skattepligtige indkomst ud fra resultatopgørelsen og ovenstående:
Omsætning | 1.038.755 |
Vareforbrug | 30.794 |
Løn yderligere | 953.750 |
Løn | 145.512 |
Salgsomk | 1.369 |
Lokaler | 28.432 |
Administration | 35.033 |
I alt | -156.135 |
Da selskabets skattepligtige indkomst tidligere er blevet skønsmæssigt ansat til 743.309 kr., nedsættes selskabets skattepligtige indkomst med 899.444 kr. Underskuddet på 156.135 kr. kan selskabet fremføre jf. selskabsskattelovens § 12.
Der er modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, men dette har ikke givet anledning til ændringer. Der henvises til pkt. 1.4 nederst, hvor Skattestyrelsen har kommenteret selskabs bemærkninger. Skattestyrelsen fastholder vurderingen af [person1] og [person2] som lønmodtagere.
(...)”
Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:
”(...)
Klager anfører, at der har været en længere sagsbehandlingstid, hvilket ikke anses for korrekt. Skattestyrelsen foretog sagsbehandling som medførte afgørelse den 24. januar 2020, hvor selskabet blev skønsmæssigt ansat skatte- og momsmæssigt, da selskabet ikke indsendte det forespurgte regnskabsmateriale. Denne afgørelse blev ikke påklaget.
Den 15. december 2021 anmoder selskabet om genoptagelse i forbindelse med behandling af [person1]s personlige skatteforhold. Genoptagelsen foretages af en anden medarbejder i samme enhed, og afsluttes med afgørelse den 29. april 2021. Det er afgørelsen af 29. april 2021 som er påklaget.”
Skattestyrelsen har den 8. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger:
”Den nye udtalelse/klage anses for en forsættelse af den tidligere indsendte til Skatteankestyrelsen, og der er ikke i forbindelse med udtalelsen/klagen indsendt yderligere materiale.
Efter gennemlæsning af udtalelsen/klagen er det Skattestyrelsens opfattelse, at denne skal opfattes som bemærkninger/kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse, der ses ikke at være fremkommet oplysninger som ændrer på Skattestyrelsens afgørelse.
Skattestyrelsen vil dog kommentere og præcisere punktet vedrørende klagers bemærkningerne om [virksomhed10] ApS. Skattestyrelsen har gengivet uddrag fra kurators redegørelser, og anser disse for retvisende. Skattestyrelsen har ikke skrevet, at der ikke er aktivitet i [virksomhed10] ApS, men det ikke fremgår klart, hvad aktiviteten består af (den reelle aktivitet). Foranstående bygger på kurators bemærkninger, se side 4 i afgørelsen, hvor flere forskellige aktiviteter er nævnt.”
Skattestyrelsen har den 10. november 2022 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:
”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.
Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:
[virksomhed1] ApS har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018, som tidligere er foretaget skønsmæssigt, og i den forbindelse indsendt forskelligt regnskabsmateriale.
Skattestyrelsens moms- og skattemæssige gennemgang af materialet har ført til en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, som hovedsageligt skyldes, at vi har indregnet fradrag for lønudgifter med 953.750 kr., idet vi ikke har anerkendt selskabets forklaring om, at [person1]s og [person2]s arbejde for selskabet blev udført som konsulentydelser, som for en stor del endnu ikke var betalt, men har fundet, at begge personer skal betragtes som lønmodtagere i selskabet.
Vi har herved henvist til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskattelovens afsnit 3.1.1.1 og til SKM 2015.717.HR, SKM 2007.273.HR, SKM 2019.149.LSR og SKM 2017.210.BR.
Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at de fakturaer, der er fremlagt til understøttelse af posteringerne på selskabets konto 2100 (eksterne konsulenter), ikke er specificerede med hensyn til hvilke ydelser, der er leveret, eller hvornår, at de tilhørende timesedler heller ikke viser hvilke opgaver, der er udført, eller for hvilke kunder, og at timesedlerne er udfyldt af [person1] og [person2], uden at de var ansat i de selskaber, der har udstedt fakturaerne.
Der er endvidere indleveret konsulentaftaler, som efter vores opfattelse heller ikke understøtter realiteten i det forklarede, idet aftalerne ikke præciserer de ydelser, der skulle leveres, eller hvordan honoraret skulle beregnes.
Endelig har vi lagt vægt på, at [person1] var ansat i selskabet, hvor der er indberettet en løn for ham, som efter vores beregninger udgjorde 112 kr. i timen, hvilket vi anser for meget beskedent, og at der ikke foreligger oplysninger om ansættelsesforhold eller er oplyst indtægt for [person2] i indkomståret.
Selskabets betalinger med relation til [person1] og [person2] udgør ifølge bankoplysninger i alt 953.750 kr., hvilket svarer til en timeløn på 1.250 kr., når beløbet sammenholdes med de fremlagte timesedler, der viser, at der er erlagt henholdsvis 374 og 389, i alt 763, timers arbejde.
På denne baggrund finder vi ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at der er afholdt udgifter til eksterne konsulenter. Skatteankestyrelsen er enig i vores opfattelse af, at der derimod er afholdt lønudgifter til [person1] og [person2], som må anses for at være ansat i selskabet.”
Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at ændre dets skattepligtige indkomst.
Som begrundelse er følgende anført:
”(...)
Afgørelsen er afgivet efter en længere sagsbehandling, hvori vi har klaget over en skattemedarbejders adfærd og mistænkeliggørelse af vores selskab og mig som person. Jeg har følt mig chikaneret og derfor klagede over den adfærd jeg har oplevet hos den pågældende skattemedarbejder. Den skattemedarbejder der oprindeligt og tilfældigt fandt det interessant at foretage en gennemgang af vores regnskab blev efter vores klage udskiftet af en anden medarbejder i samme afdeling men jeg oplever forsat en meget hård afgørelse imod mit selskab som jeg mener er uberettiget, hvorfor jeg ønsker at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Jeg mener at der er noget principielt forkert i afgørelsen og da mange virksomheder anvender en lignende konsulentstruktur er interessant og relevant at få denne afgørelse belyst af Skatteankestyrelsen.
Vi har endvidere oplevet at SKAT’s medarbejder fra afdeling for Kompleks Svig 1 – Kompetent myndighed, har ført en hetz imod [virksomhed1] ApS. Dette skyldtes at vi primært arbejder med at indhente personfradrag for almindelige private personer som er uvidende om de fradrag der har ret til. I året 2018-2019 var der nogle personer som har foretaget noget lignede arbejdet men har gjort det ulovligt (uberettiget foretaget indberetninger for fradrag for andre mennesker) har SKAT mistænkt os for at gøre det samme. Men vi arbejder professionelt og med rigtige personer og foretager alene indberetninger hvor kunderne er berettiget til fradrag. Vi har derfor ikke haft problemer med SKAT pga. vores sager også alligevel fordi gennemgang af vores virksomhed blev relevant set i lyset af det vi området vi arbejder med. Vi har et godt samarbejde med de almindelige afdelinger hos SKAT som godkender fradrag for bl.a. tab på aktier og anparter og dette er vi også glade for.
SKAT’s afgørelse:
Vi har d. 29. april 2021 modtaget en afgørelse fra SKAT som vi er meget utilfredse med. Oprindeligt var der afgivet en afgørelse før dette af en skattemedarbejder/sagsbehandler hos SKAT som blev udskiftet idet han førte en personlig hetz imod mig og mit selskab. Jf. Bilag A – Respons på dit brev af 23. november 2020.
Min sag blev genåbnet og der er nu efter en længere tids sagsbehandling givet en ny afgørelse som jeg ønsker at klage over idet jeg mener den principielt er forkert. SKAT anerkender ikke momsfradrag på de fakturaer [virksomhed1] ApS har modtaget fra de selskaber som har udført projektbaseret arbejde for [virksomhed1] ApS i 2018. Vi har i 2021 da sagen blev genåbnet svarede på alle stillede spørgsmål og bidraget med alle relevante efterspurgte dokumenter. Vi refererer derfor til Bilag B – Respons til brevet af d. 29. januar 2021 samt tilhørende bilag afsendt tidligere.
Vi har ydermere haft en samtale pr. telefon og udtrykt vores utilfredshed med det forslag vi modtog før denne endelige afgørelse i denne samtale blev vi enige med sagsbehandleren om at beskrive virksomheden og arbejdsfordeling af de processer der ligger i sagsbehandling af vores kunder. Sagsbehandleren hos SKAT udvalgte stikprøvevis fakturaer og andre bilag for at validerer vores arbejde/arbejdsfordeling. Vi referer til Bilag C – Bemærkninger til forslaget af d. 8 marts 2021.
Vi syntes, afgørelsen præger af den sagsgennemgang der har været af [virksomhed1] ApS som ikke er objektiv og en afgørelse som er baseret på svage argumenter bl.a. med de skattesager og deres afgørelse som der refereres til i afgørelsen. Helt principielt er vi ikke enige med at SKAT omkring momsforholdet. Afgørelsen medfører en ændring i selskabets moms og skattepligtige indkomst. Vi er ikke enige med SKAT og mener at [virksomhed1] ApS er berettiget til at kunne fradrage moms på de fakturaer selskabet har modtaget fra de tilknyttet konsulenter for der udførte arbejde.
Vi ønsker at anke sagens afgørelse til Skatteankestyrelsen hvor vi gerne bidrager med alle nødvendige bilag i sagsgennemgang (allerede afsendt til SKAT). Vi står ligeledes til rådighed for besvarelse af spørgsmål og bidrage med dokumenter såfremt dette måtte blive nødvendigt.
Helt præcist er vi uenige med sagsbehandlingsnatur og de argumenter/antagelser der er anvendt af sagsbehandler og de afledte konklusioner herunder nægtet fradragsret for moms af modtagne fakturaer fra de konsulenter der udfører det projektbaseret arbejde.
Ved vores gennemgang af afgørelse fra d. 29. april 2021 finder vi det bekymrende hvordan sagsbehandler hos SKAT fremhæver synsvinkler for [virksomhed1] ApS og dennes samarbejdspartners som ikke er relevante ift. sagens natur. Der forsøgs at sætte tvivl ved selskabet og samarbejdspartners selskabers integritet, således at der slås tvivl om disse selskaber er troværdige. Vi finder der mere bekymringer hvordan vores svar der bør styrke vores sag ikke fremhæves i afgørelsen. Andre steder forsøges at nævne forhold som sætter tvivl ved vores konstruktion og fremstiller mig og mit firma som utroværdigt. Eksempelvis kan det nævnes at SKAT ønsker at fremhæve at min samarbejdspartner som fakturerer [virksomhed1] ApS er min bror. Hvorfor er det relevant? Han er uddannet revisor har arbejdet med regnskabs/revision i snart 15. år. Han er sidestillet som en 3. part samarbejdsstrukturen hvorfor er det så relevant at nævne at han er min lille bror.
Andre steder i afgørelsen anvendes ordlyden for at stille vores svar og bilag i dårligt lys eksempelvis kan vi referer til side 4 hvor det nævnes at ” I Vort brev af 22. december bad vi om dokumentation... Denne er ikke indsendt” Dette er ikke korrekt, dette blev indsendt men vi sendte det endnu engang for en sikkerhedsskyld. Andre eksempler er at sagsbehandler nævner på side 4 i sin afgørelse ”De modtagne bilag er ikke påført bilagsnummer og kan ikke sammenholdes imod kontospecifikation...” hvilket hellere ikke er korrekt. Bilagene kan bestemt sammenholdes imod kontospecifikation. Men ja der er ikke ført bilagsnummer på de tilsendte bilag til SKAT idet vi giver dem et elektronisk bilagsnummer i programmet Adobe men de skannede versioner som er afsendt til SKAT er de originale bilag taget ud af arkivmappen hvorfor der ikke fremgår bilagsnummer. Vi er uforstående overfor hvorfor SKAT ikke kan foretage afstemning af 6 transaktioner – vi referer til Bilag D – Afstemning af skyldige omkostninger, hvori de skyldige omkostninger fremgår herunder bilagsinfo, fakturadato og faktura nummer fremgår og udskrift af efterfølgende bankbetalinger. Men sagsbehandler hos SKAT ønsker at fremhæve det ikke er muligt at afstemme. Vi finder en sådan gennemgang og sagsbehandling for utilfredsstillende. Vi mener at sagsbehandling af belyst af ikke være objektiv og fra start har vi følt os forkert behandlet. Vi kan nævne flere punkter hvor vi finder det undrende hvorfor dette skal nævnes, bl.a. hvorfor er det relevant at belyse samarbejdspartners forhold bl.a. en indhentelse af en advokatudtalelse om interne forhold om min samarbejdspartners selskab. Ligeledes forsøges det at miskrediterer tillid til mit andet selskab da også fakturerer [virksomhed1] ApS ved at oplyse at selskabet bl.a. også er registrerer med følgende branchekoder eller bi-navne. Vi er uforstående overfor hvorfor SKAT belyser sagen på en sådan måde at der virker til at der er foretaget noget kriminelt og for vores konstruktion til at virke utroværdigt. Vi har anvendt en model der ofte anvendes i
konsulentbranchen og specielt i revisionsbranchen. Vi mener at bare fordi sagsbehandler forsøger at miskrediterer mit selskab og min partners selskab, er det ikke ensbetydende med vi ikke har udført vores arbejde ift. oplyste. Vi har fremsendt fakturaer baseret på timeregistreringer der godkendes men alligevel mente sagsbehandler hos SKAT at ikke var tilstrækkeligt.
Sagsbehandler hos SKAT forsøger at omdanne konsulentfakturer til interne lønomkostninger hvilket vi også er uenige om. Vi mener ikke de fremsatte argumenter af SKAT kan godtgøre at modtagne fakturaer hos [virksomhed1] ApS skal medtages i regnskabet som lønomkostninger og dermed miste retten til momsfradrag.
Vi ønsker med denne klage at få en ny gennemgang af sagen og få en endelig konklusion om hvorvidt vores konstruktion kan godkendes eller ej. Vi mener vi har handlet ligesom mange andre virksomheder gør og vores konstruktion er ikke anderledes end deres. Min samarbejdspartner har været revisor i 15 år og har en stor erfaring med arbejde som konsulent. Han er ikke tidligere hørt om at omkostninger for konsulenter medregnes som lønomkostninger og anses som ansatte af SKAT.”
På kontormødet med Skatteankestyrelsen oplyste selskabets hovedanpartshaver og direktør [person1], at [virksomhed1] ApS har beskæftiget sig med et projekt med rådgivning om skattefradrag til engangskunder, hvor [person1] har været tilknyttet projektet som lønmodtager med fokus på selve administrationen i [virksomhed1] ApS og derudover som ekstern konsulent fra sit selskab [virksomhed9] ApS, ligesom [person1]s bror, [person2], har været tilknyttet som ekstern konsulent fra sit selskab [virksomhed10] ApS. Det er [person1]s og [person2]s opfattelse, at alt er gået korrekt til i den forbindelse, idet der har været sendt fakturaer, der har været overført beløb mellem erhvervskonti, der har ikke været tale om kontanter osv. [person2] oplyste hertil, at der er mange selskaber, der anvender en lignende konsulentstruktur med udarbejdelse af timeopgørelser og udsendelse af fakturaer m.v.
[person2] bemærkede, at de anførte 1000 kr. i konsulentaftalerne er en timepris, hvilket også er underbygget af fakturaerne m.v., og at det i øvrigt er hans opfattelse, at det er naturligt, at en konsulentaftale indeholder en ansvarsbegrænsning.
Efter kontormødet har selskabet indsendt følgende skriftlige bemærkninger:
”Sagen påbegyndes efter vi har aflagt første regnskabsår for [virksomhed1] ApS 2017-2018.
Vi har selvangivet et resultat på 2.386 kr. som underskud.
Vi bliver kontaktet af [person4] som ønsker at kigge på regnskabsmaterialet. Vi finder han henvendelse undrende og spørger ind til årsag til han udvælger vores virksomhed hvilket vi ikke kan få oplyst omkring.
Han efterspørger materiale og vi får ikke tilsendt materialet første efter 2-3 påmindelse om indsendelse af materiale sender vi det efterspurgte. Årsagen hertil var at [person2] var blevet alvorligt syg og indlagt på sygehuset i over 14-16 dage (2 dage som kunstig koma).
Vi får ikke tilsendt materiale før engang primo 2020.
Efter hans gennemgang vælger han at ændre selskabets skattepligtig indkomst til et overskud på 743.309 kr. da han ikke anerkender hensættelsen af konsulentomkostninger og dermed hellere ikke momsfradraget på 185.449 kr. (ikke anerkendt moms).
Vi klager hermed over sagen til [person4] chef ([person5]) hvorefter en samtale med [person5] at får en ny sagsbehandler på sagen. Denne gang en fra samme afdeling en kollega til [person4]. Denne sagsbehandler har vi en god samtale med han virker forstående og beder os fremsende et skriv der beskriver hvad vi laver herunder processen for den enkelte kunde, han udvælger nogle kundefakturaer og får alt efterspurgt materiale tilsendt. Vi har en korrespondance med sagsbehandler ([person6]) og imod vores forventning kommer der en afgørelse d. 29. april 2021 der er værre end den første afgørelse.
Afgørelsen formindsker noget momsfradrag som ved 1. afgørelse som tidligere skattemedarbejder [person4] havde fastsat også vender han konsulentomkostninger til at være interne medarbejder i stedet og dermed ændre årets resultat fra 743.309 kr. som overskud til 156.135 kr. som underskud. Vi ønsker med denne ankesag at få bedømt sagen ved højere instans idet vi mener at både klassifikation er forkert på den momsmæssige del såvel som den skattemæssige idet konsulentomkostningerne ikke anerkendes.
Kommentar til afgørelsen:
Side 4 – Vedr. efterfølgende betalinger: SKATTESTYRELSEN SKRIVER:
De modtagne bilag er ikke påført bilagsnummer, og kan ikke sammenholdes med kontospecifikationen.
Vi er uforstående overfor hvorfor SKATTESTYRELSEN ikke kan godkende en afstemning der basalt set viser en estimerede hensættelse mod efterfølgende modtagne faktura som er blevet betalt og dokumenteret overfor SKATTESTYRELSEN.
Side 4 – Vedr. beskrivelse af [virksomhed10] ApS: SKATTETYRELSEN SKRIVER:
Det er kurators opfattelse, at ledelsen forklarer usammenhængende og ikke kan redegøre for, hvad selskabet i detaljer har foretaget sig. I den forbindelse oplyser ledelsen, at han har været syg, hvorfor han ikke husker så godt.
[person2] kan oplyse at han har haft en samtale med kurator over telefon og mindes ikke på noget tidspunkt at have fået et spørgsmål fra kurator der ikke blev besvaret men derimod at kurator havde bedt om få tilsendt regnskabet og kurator ikke stillede yderligere spørgsmål.
Side 9 – Vedr. konsulentfakturaer. SKATTETYRELSEN SKRIVER:
Selskabet har indsendt fakturaer vedrørende konto 2100, men disse er ikke specificerede på hvilke ydelser som er leveret og hvornår. Fakturaerne opfylder ikke betingelserne for fakturaer jf. § 58 i momsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen rejser i øvrigt spørgsmålstegn ved, om der er sket levering som angivet på fakturaerne fra de udstedende selskaber. Baggrunden herfor er:
Det er ikke korrekt. Vores fakturaer dannes udefra vores timeopgørelses specifikation som henføres til fakturaerne og de anvendte timer er også oplistet ift. endnu ikke er faktureret timer. Derudover skriver SKATTESTYRELSEN fejlagtigt at timesedlerne ikke er anført med hvilke opgaver som er løst og for hvilke kunder. Vores timeregistrering foregår i excel og ved afsendelse af dokumentation til SKATTESTYRELSEN blev nogle ikke vist idet man herefter ikke kan printe det i A4 side/format. Disse specifikationer af timeanvendelse er sendt som bilag i [person1]’s personlig ankesag. Vi har dog allerede sendt eksempler herpå til SKATTESTYRELSEN på timeregistrering med specifikation men SKATTESTYRELSEN skriver fejlagtigt omkring dette. Derudover nævner SKATTESTYRELSEN at vi ikke er ansatte i vores egne selskaber dog i mindre omfang for [person1]. I året 2018 havde [person2] ikke behov for at trække en løn idet han ikke har haft de store udgifter sammenlignet med hans husstand indkomst og også pga. hans sygdom i 2018 hvor han var indlagt i længere periode. SKATTESTYRELSEN mener at vores timeregistrering ikke virker logisk sammenhængende. Det forstår vi ikke, da den virker logisk for os og vi har anvendt den til at opsplitte hvilke timer der er medtaget i hvilke fakturaer og hvilke der endnu ikke er faktureret. Dette er nærmere specificeret i [person1]’s personlige ankesag.
SKATTESTYRELSEN skriver:
| • | Transaktionerne foretages mellem det som må betegnes som interesseforbundne parter. |
Ja, det er korrekt og ligesom mange andre brancher har vi valgt at lave et projekt selskab da vi hver især har andre interesser og andre projekter vi bruger vores tid på. Så var den her konstellation oplagt at lave.
| • | Der er foretaget lønindberetning af selskabet på [person1] samtidig med afregning til andet selskab, hvor han ikke modtager løn. |
Ja, det er korrekt vi har tidligere beskrevet [person1]’s dobbelt rolle i selskabet hvorfor han blev lønnet for sit arbejde omkring det administrative for [virksomhed1] ApS. Han anvendte i gns. 1-2 dage om ugen på dette arbejde som han blev lønnede for. Dette er nærmere specificeret i [person1]’s personlige ankesag.
| • | Specifikt for bilag relateret til [virksomhed10] ApS henvises til bemærkningerne fra kurator gengivet i pkt. 1.1. Det kan konstateres, at der ikke forefindes bogføringsmateriale, og der hersker tvivl om dette selskabs reelle aktivitet. [person2] har ikke personligt oplyst indtægter. |
| • | Der er ingen tvivl om at SKATTESTYRELSEN forsøger at tegne et billedet af [virksomhed10] ApS som et dårligt selskab med ringe kommunikation og ingen reel aktivitet. Der er i samme regnskabsperiode 2017-2018 i [virksomhed10] ApS været personale omkostninger for i alt 356.467 kr. jf. årsrapport 2017-2018. Vi er uforstående overfor SKATTESTYRELSEN ordvalg, negligering af vores dokumentation der taler i vores favor, SKATTESTYRELSENS alene fremhævelse af elementer der taler imod os og ligefrem skrive noget forkert i deres afgørelse. Med personale omkostninger for 356.467 kr. og et bankindestående på 129.831 kr. og debitorer for 62.074 kr. hvordan kan man mene at der er ingen reel aktivitet! |
| • | De indleverede konsulentaftaler fremstår uspecificerede, da der ikke klart fremgår hvilke konsulentydelser der skal leveres, og selve afregningen er ligeledes upræcis. Af aftalerne pkt. 6 Honorar fremgår ”Konsulentens fastsatte honorar for den samlede udførelse af konsulentydelserne udgør DKK 1.000. Honorar er eksklusiv moms”. Der er ikke angivet, om foranstående er en timepris, eller der er tale om afregning pr. sag/rådgivning. Konsulenternes evt. erstatningsansvar er i alle tilfælde begrænset til maksimalt 25.000 kr. (pkt. 12). Denne klausuls begrænsning anses umiddelbart for usædvanlig, da fejlslagen rådgivning og erstatning i forbindelse hermed kan omfatte betydelige beløb. |
| • | Det er korrekt at der i konsulentaftale ved en fejl er blevet slettet ordet ”timepris” men det kan dog udledes fra vores konstellation, fakturering, timeregistrering at det er en timepris der er blevet aftalt. Derudover vil vi gerne nævne at det er kutyme at konsulenter har et begrænset ansvar således at der ved en fejl i en sag eller flere sager kan medføre et tab for [virksomhed1] ApS ikke påvirker konsulentens indtjening højere end den begrænsning til 25.000 kr. Sådan en klausul er meget sædvanlig. [person2] har stået for udformning af disse aftaler således at de var enslydende og begge konsulenter havde ens forhold.” |
Retsmøde
Selskabet fastholdt påstanden om, at der ikke er grundlag for at ændre dets skattepligtige indkomst, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af § 8 i selskabsskatteloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016), at den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af højesteretsdommen SKM2004.162.HR.
Udgifterne kan fradrages på det tidspunkt, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan opgøres endeligt.
Til grund for indkomsten udarbejdes et skatteregnskab jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (dagældende bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder). Regnskabet baserer sig på bogføringsloven.
Det fremgår af pkt. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Lønmodtageren udfører arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Selvstændig erhvervsvirksomhed er derimod kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Der henvises til højesteretsdommen U.1996.1027H, som netop fastslår at afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende inden for skattelovgivningens område skal ske efter de kriterier, som er angivet i cirkulæret, og at der skal foretages en samlet vurdering.
Af pkt. 3.1.1.1. i cirkulæret fremgår følgende forhold, der kan tillægges betydning i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold:
”a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol,
b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver,
c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse,
d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren,
e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel,
f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.),
g) vederlaget udbetales periodisk,
h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet,
i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren,
j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø”
Af pkt. 3.1.1.2 i cirkulæret fremgår følgende forhold, der kan tillægges betydning i vurderingen af, om der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed:
”a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,
c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,
j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra,
l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lign. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren”
Østre Landsret fandt i dommen SKM2014.846.ØLR, at det var en læge personligt og ikke hans selskab, der var rette indkomstmodtager af et vederlag, idet arbejdet var ydet for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der var tale om en løbende arbejdsydelse, som havde karakter af fuldtidsbeskæftigelse, og med aftalt opsigelsesvarsel, og at hverken lægen eller hans selskab havde andre hvervgivere, ligesom der blev lagt vægt på, at hverken lægen eller hans selskab afholdt omkostningerne i forbindelse med arbejdet. Forholdet var ikke bestridt under den efterfølgende højesteretssag, der alene omhandlede omgørelse og betalingskorrektion.
I Østre Landsretsdommen SKM2005.124.ØLR lagde retten efter bevisførelsen det til grund, at selskabet var skatteyderens eneste hvervgiver, at selskabet ejede samtlige driftsmidler og tillige afholdt alle udgifter i forbindelse med driften, at det var selskabet, som entrerede med kunderne, herunder at fakturering skete i selskabets navn, at samarbejdsaftalen indebar, at skatteyderen havde påtaget sig en løbende arbejdsforpligtelse over for selskabet, ligesom han havde et opsigelsesvarsel på én måned. Skatteyderens indkomst blev herefter anset for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Byretten fandt i dommen SKM2009.230.BR efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der var tale om lønmodtagerindkomst for selskabets hovedanpartshaver. Retten lagde blandt andet vægt på, at indkomsten i al væsentlighed alene hidrørte fra én hvervgiver, at arbejdet indgik som en løbende og integreret del af hvervgiverens virksomhed, at råmaterialer med videre blev leveret af hvervgiveren, således at hovedanpartshaveren alene skulle erlægge sin arbejdskraft, at honoraret blev udbetalt månedsvis på baggrund af anvendte timer og ikke på baggrund af afsluttede ordrer, og at hovedanpartshaveren ikke havde dokumenteret at have haft nogen reel økonomisk driftsrisiko, idet der alene var afholdt meget beskedne udgifter, der ikke adskilte sig fra, hvad lønmodtagere sædvanligvis må afholde.
Byretten fastslog med dommen SKM2018.367.BR, at vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold skal beskattes som lønindkomst hos den person, der har udført arbejdet, og at et selskab ikke kan anses for rette indkomstmodtager for så vidt angår lønindkomst. Da der ikke beregnes moms i lønmodtagerforhold, skal den del af indkomsten, der udgør “moms”, også beskattes hos lønmodtageren, da beløbene tilgår vedkommende.
Det er forklaret, at [virksomhed9] og [virksomhed10] ApS har leveret konsulentydelser til [virksomhed1] ApS, og at konsulentydelserne vedrører arbejde på et projekt med engangskunder. Det er hertil oplyst, at to konsulenter har arbejdet på projektet, hvilket er [person1], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed9] ApS, og [person2], der er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed10] ApS. Det bemærkes hertil, at [person1] også er direktør og den reelle ejer af [virksomhed1] ApS, og han har dermed bestemmende indflydelse i to af de omhandlede selskaber. [person1] og [person2] er brødre.
Spørgsmålet er, om det er [person1], [person2], [virksomhed9] ApS eller [virksomhed10] ApS, som er rette indkomstmodtager af vederlagene i relation til det arbejde, som [person1] og [person2] har udført for [virksomhed1] ApS, og som der er udstedt fakturaer fra henholdsvis [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS til [virksomhed1] ApS på baggrund af, og som fremgår af resultatopgørelsen under vareforbrug med 800.000 kr. Beløbet ses af kontospecifikationerne, hvor der under debet fremgår ”ekstern konsulent” med 2 x 120.000 kr. og ”hensættelser til kons.” med 560.000 kr.
Det bemærkes, at allerede fordi der er tale om hensættelser med 560.000 kr. kan disse ikke fradrages i skatteansættelsen, idet der ikke er tale om udgifter, der faktisk er afholdt, og hvor beløbet kan opgøres endeligt.
Efter en konkret samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder og kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven finder Landsskatteretten, at de honorarer, der er udbetalt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS i henhold til konsulentaftalerne reelt må anses for vederlag for [person1]s og [person2]s personlige arbejde i tjenesteforhold til [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at [person1] og [person2] har leveret en løbende arbejdsydelse, som ses at have udgjort en naturlig og integreret del af det arbejde, som [virksomhed1] ApS har udført, og at der er aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel i de såkaldte konsulentaftaler. Derudover er der lagt vægt på, at aflønningen fra [virksomhed1] ApS er sket på baggrund af [person1]s og [person2]s anvendte timer og ikke på baggrund af antal salg eller lignende, og dermed har hverken [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [person1] eller [person2] påtaget sig en økonomisk risiko for manglende salg, kunders manglende betaling med videre, idet denne risiko er påtaget af [virksomhed1] ApS alene. Det er heller ikke på anden vis dokumenteret, at [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS, [person1] eller [person2] har påtaget sig en egentligt økonomisk risiko i forbindelse med det udførte arbejde. Det fremgår af timeregistreringen, at det er [person1] og [person2] alene, der har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS, og ikke andre ansatte i [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS, og fakturaerne er ligeledes udstedt alene på baggrund af [person1]s og [person2]s anvendte timer.
Det arbejde, som [person1] og [person2] har udført i henhold til konsulentaftalerne, må herefter skattemæssigt anses for udført af dem som lønmodtagere. Der ses således ikke at være tale om, at der er leveret konsulentydelser til [virksomhed1] ApS, men derimod at [virksomhed1] ApS har afholdt lønudgifter til sine ansatte.
Det bemærkes desuden, at [virksomhed1] ApS i indkomståret 2018 faktisk har udbetalt lønindkomst til [person1], samtidig med at [person1] har modtaget honorarer for det arbejde, som [person1] gennem sit selskab [virksomhed9] ApS efter oplysningerne har udført for [virksomhed1] ApS som konsulent. [person1] har således ubestridt i relation til visse arbejdsopgaver været ansat som lønmodtager hos [virksomhed1] ApS. Der er imidlertid ikke fremlagt en tilstrækkelig underbygget begrundelse for, hvorfor [person1]s status som lønmodtager ikke har skulle gælde for den samlede arbejdskraft, han har erlagt hos [virksomhed1] ApS.
Det bemærkes derudover, at kurator for [virksomhed10] ApS har oplyst, at der ikke forefindes bogføringsmateriale for [virksomhed10] ApS, og at det er kurators opfattelse, at [virksomhed10] ApS’ ledelse forklarer usammenhængende og ikke kan redegøre for, hvad [virksomhed10] ApS i detaljer har foretaget sig.
Det bemærkes hertil, at det er [virksomhed1] ApS, der skal kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at udgiftsbilagene dækker over realiteter. Denne bevisbyrde ses herefter ikke løftet af [virksomhed1] ApS for så vidt angår fakturaerne fra [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS.
Konsekvensen heraf er, at vareforbrug i resultatopgørelsen nedsættes med 800.000 kr. som følge af, at der ikke godkendes fradrag for fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS fra henholdsvis [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS. Lønudgifterne til [person1] og [person2] er imidlertid fradragsberettigede og udgør ifølge Skattestyrelsens opgørelse over betalinger med relation til [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS for indkomståret 2018 953.750 kr.
Landsskatteretten stadfæster således i det hele Skattestyrelsens afgørelse.