Kendelse af 18-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2023

Journalnr. 21-0065096

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Overskud af uregistreret virksomhed	881.697 kr.	0 kr.	881.697 kr.
Indkomståret 2019
Overskud af uregistreret virksomhed	1.466.295 kr.	0 kr.	1.466.295 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 11. april 2018 været registreret som stifter og ejer af virksomheden [virksomhed1], nu [virksomhed1] ApS, cvr. [...1]. [virksomhed1] ApS er registreret under branchekoden ”642020 Ikke finansielle holdingselskaber”. [virksomhed1] ApS er registreret som ejer af [virksomhed2] IVS, nu [virksomhed3] ApS, cvr. [...2], som ligeledes er stiftet den 11. april 2018.

Klagerens selskaber har indsendt regnskaber til Erhvervsstyrelsen for første regnskabsperiode, som dækker fra stiftelsestidspunktet den 11. april 2018 til den 30. september 2019. Af regnskaberne fremgår, at der ikke er registreret nogen aktivitet i selskaberne, hverken resultat, aktiver eller passiver. Det er i regnskaberne anført, at selskaberne har været hvilende fra stiftelsestidspunktet den 11. april 2018 til den 30. juni 2019.

Ifølge klagerens oplysninger har klageren ikke haft tilgodehavende, gæld eller mellemregning med [virksomhed3] ApS eller [virksomhed1] ApS i 2018 og 2019.

[virksomhed3] ApS har søgt om momsregistrering fra 11. april 2018, men dette er nægtet den 7. juni 2018, da selskabet ikke har indsendt materiale til at dokumentere, at der er grundlag for momsregistrering. Den 1. juli 2019 har selskabet fået godkendt momsregistreringen og har for 3. og 4. kvartal 2019 angivet henholdsvis 4.100 kr. og 12.900 kr. i salgsmoms. Købsmoms har selskabet angivet til henholdsvis 0 kr. og 4.391 kr.

[virksomhed3] ApS har ikke haft egen bankkonto før den 17. oktober 2019, og [virksomhed1] ApS har ikke haft egen bankkonto i hverken 2018 eller 2019.

Da klageren ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke har haft indtægt i indkomstårene 2018 og 2019, har Skattestyrelsen til brug for vurdering af, hvad der har finansieret klagerens privatforbrug, bedt klageren indsende kontoudtog for privatkontiene [...29], [...93] og [...10] for indkomstårene 2018 og 2019.

Ved gennemgang af kontoudtogene har Skattestyrelsen konstateret, at der har været betydelige indsætninger gennem årene. Af kontoteksten fremgår eksempelvis navnet på et bilmærke. Der har ligeledes været hævninger af større beløb, hvor der alene fremgår ”overførsel” af teksten. Der er konstateret indsætninger for i alt 1.281.042 kr. i indkomståret 2018 og 2.520.243 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen udsendte den 12. november 2020 forslag vedrørende ændringer af moms og skat. Disse ændringer skyldes, at der har været indsætninger, som ikke kan ses, hvad har vedrørt. Af teksterne på kontoudtogene fremgår ofte tekster, som er relateret til biler.

Efter Skattestyrelsen udsendte forslaget den 12. november 2020, har klageren oplyst, at indsætningerne på bankkonti stammer fra bytte, køb og salg af biler. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt 30 slutsedler, hvoraf 5 vedrører byttehandler vedrørende biler, 12 vedrører køb af biler og 13 vedrører salg af biler. Ydermere har klageren anført, at nogle af indsætningerne stammer fra lån, mens andre stammer fra salg af private ejendele via [...].dk. Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at dokumentere disse salg.

Af slutsedlerne vedrørende byttehandler har klageren underskrevet 3 personligt og 2 med stempel fra [virksomhed3]. Vedrørende købsaftalerne på biler har klageren underskrevet 2 personligt og 10 med stempel fra [virksomhed3]. Vedrørende salg af biler har klageren underskrevet alle dokumenterne personligt.

Klagerens revisor har indsendt en opgørelse over henholdsvis indtægter og udgifter afholdt i forbindelse med klagerens køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår.

Skattestyrelsen udsendte den 21. april 2021 afgørelse vedrørende ændringer af moms og skat. Skattestyrelsen har efter modtagelsen af materiale vedrørende bytte, køb og salg af biler godkendt revisorens opgørelse af indtægter ved salg af biler på henholdsvis 1.281.041 kr. i 2018 og 2.384.255 kr. i 2019. Dog er indsætningerne på bankkonto [...10] i 2019 på i alt 135.988 kr., som klageren har anført vedrører lån, ikke godkendt, da disse ikke er dokumenteret.

Skattestyrelsen har kun godkendt fradrag for de udgifter, der er indsendt dokumentation, for samt for de udgifter, hvor det af teksten i kontoudtogene kan udledes, at der er tale om udgifter, der relaterer sig til salg af biler.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat som følgende:

	2018	2019
Skønnet omsætning – Se bilag 1	1.281.041 kr.	2.520.243 kr.
Moms heraf (omsætning * 20 %)	-256.208 kr.	-504.048 kr.
Omsætning eksklusive moms	1.024.832 kr.	2.016.195 kr.
Godkendt fradrag for udgifter – Se bilag 2	-143.135 kr.	-549.900 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	881.697 kr.	1.466.295 kr.

Klagerens repræsentant har den 19. maj 2023 indsendt endelige bemærkninger til sagen. Hertil var vedlagt et udskrift fra Skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase fra den 17. maj 2023, hvor der er søgt på bruttoavance. Af forsiden kan det ses, at søgningen har givet 552 dokumenter.

Der er endvidere indsendt en artikel fra den 11. februar 2004 fra [avis1]. Artiklens overskrift er ”[...]” og handler om avancer på forskellige segmenter, herunder briller, ejendomme og biler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018 og 2019 anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og har ansat resultatet af virksomheden til henholdsvis 881.697 kr. i 2018 og 1.466.295 kr. i 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. Skattemæssigt resultat af virksomhed for 2018 og 2019

...

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til forslaget

Det er vores opfattelse, at de indsætninger, som fremgår af vedlagte bilag 1, som var vedlagt forslaget, stammer fra, at du har drevet virksomhed i personligt regi. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at vi kan se af teksten på kontoudtoget, at en stor del af indsætningerne relaterer sig til biler. Du har oplyst, at indsætningerne vedrører salg af ting som eksempelvis biler, møbler og scootere, som du har samlet gennem 15 år, men du har ikke indsendt hverken dokumentation for købet eller salget af aktiverne.

Det er vores vurdering, at indsætningerne ikke kan stamme fra omsætning i [virksomhed2] IVS, da det af selskabets regnskab fremgår, at selskabet har været hvilende fra stiftelsestidspunktet og til den 30. juni 2019. Herudover har vi lagt vægt på, at selskabet ikke har været momsregistreret, at selskabet ikke har haft en bankkonto, og at beløbene er indsat på din personlige konto.

Vi vurderer heller ikke, at de indsætninger, der har været i 2. halvår 2019 kan stamme fra omsætning i [virksomhed2] IVS til trods for, at selskabet har været momsregistreret og haft en bankkonto fra 17. oktober 2019. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at beløbene er indsat på din private bankkonto og at momsen af de indsætninger, der har været i 2. halvår 2019 ikke kan indeholdes i den salgsmoms, som der er angivet i [virksomhed2] IVS.

Du har i henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, pligt til at oplyse din indkomst til skatteforvaltningen. Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Som erhvervsdrivende har du har pligt til, at udarbejde et fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af virksomhedens skatte- og momsmæssige resultat. Hvis der ikke er udarbejdet et fyldestgørende regnskab eller dette ikke indsendes til os, kan vi foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens skattemæssige resultat efter skattekontrollovens§§ 6, stk. 3 og 74.

Da du ikke har indsendt hverken regnskab eller bilag på de poster, der fremgik af det bilag 1, som var vedlagt forslaget, så har vi opgjort virksomhedens omsætning ud fra de indsætninger på din bankkonto, som fremgår af bilag 1.

Der er fradrag for udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge bogføringslovens § 9, så skal der foreligge bilag på eventuelle udgifter. Da du har oplyst, at du ikke har mulighed for at dokumentere købet, af de effekter, som du har solgt, kan der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9 som udgangspunkt ikke godkendes fradrag for udgifterne. Vi godkender dog skattemæssigt fradrag for de udgifter, som fremgik af det bilag 2, som var vedlagt forslaget. Det skyldes, at det efter vores opfattelse er sandsynliggjort, af der er tale om udgifter, som er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Resultat af personligt drevet virksomhed opgøres herefter skønsmæssigt således:

Indkomståret 2018

Skønnet omsætning – se bilag 1	914.484 kr.
Moms heraf (914.484 * 20 %)	-182.897 kr.
Omsætning eksklusive moms	731.587 kr.
Godkendt fradrag for udgifter – se bilag 2	-29.148 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	702.439 kr.

Indkomståret 2019

Skønnet omsætning – se bilag 1	3.053.320 kr.
Moms heraf (3.053.320 * 20 %)	-610.664 kr.
Omsætning eksklusive moms	2.442.656 kr.
Godkendt fradrag for udgifter – se bilag 2	-1.900 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	2.440.756 kr.

Vi fastsætter med henvisning til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a overskud af virksomhed til

702.429 kr. for 2018 og 2.440.756 kr. for 2019. Beløbene er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.

1.4. Dine bemærkninger til vores forslag

Din revisor er kommet med bemærkninger til det udsendte forslag. Revisor anfører, at du formentlig er gået fra hobbyvirksomhed til reel virksomhed inden du stiftede selskabet [virksomhed3] ApS, hvorfor du bør beskattes af indkomsten og kunne fratrække udgifterne i de pågældende år. Revisor skriver også, at du burde have været momsregistreret og afregnet brugtmoms.

Der er indsendt en opgørelse over handler med biler baseret på transaktionerne i banken og den dokumentation, der er modtaget. Der er også indsendt et antal bilag på køb og salg af biler. Din revisor anmoder om, at indkomsten for indkomståret 2018 og 2019 bliver korrigeret i overensstemmelse med opgørelserne.

1.5 Afgørelse

Vi har den 12. november 2020 sendt et forslag til ændring af din indkomst for indkomstårene 2018 og 2019.

Som det fremgår af punkt 1.4 så er din revisor kommet med bemærkninger til forslaget og han er enig i, at du har drevet personlig virksomhed i 2018 og 2019. Vi har gennemgået det materiale, som vi har modtaget fra revisor. Vi godkender den opgørelse over indtægter ved salg af biler, som din revisor har opgjort til 1.281.041 kr. for 2018 og 2:384.255 kr. for 2019. Hertil lægges indsætningerne på kontonummer [...10] i 2019 på 135.988 kr. Du kan se en opgørelse over beløbene i bilag 1, som vi har vedlagt afgørelsen.

Din revisor har også medsendt en opgørelse over de udgifter, som vedrører virksomheden. Der er også indsendt dokumentation for en del af de poster, der fremgår af opgørelsen. Vi har godkendt fradrag for de udgifter, der er indsendt dokumentation for og for de udgifter, hvor det af teksten på kontoudtoget fremgår, at der er tale om udgifter, som relaterer sig til salg af biler. Der er ikke godkendt fradrag for de øvrige poster på revisors opgørelse. Det skyldes, at der alene fremgår eksempelvis "overførsel" af teksten på kontoudtoget og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge bogføringslovens § 9, så skal der foreligge bilag på eventuelle udgifter. Det er heller ikke ud fra tekst på kontoudtog eller lignende sandsynliggjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Du kan se en opgørelse over de udgifter, som vi har godkendt fradrag for i bilag 2, som vi har vedlagt afgørelsen.

Resultat af personligt drevet virksomhed opgøres herefter skønsmæssigt således:

Indkomståret 2018

Skønnet omsætning – se bilag 1	1.281.041 kr.
Moms heraf (914.484 * 20 %)	256.208 kr.
Omsætning eksklusive moms	1.024.832 kr.
Godkendt fradrag for udgifter – se bilag 2	-143.135 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	881.697 kr.

Indkomståret 2019

Skønnet omsætning – se bilag 1	2.520.243 kr.
Moms heraf (3.053.320 * 20 %)	-504.048 kr.
Omsætning eksklusive moms	2.016.15 kr.
Godkendt fradrag for udgifter – se bilag 2	-549.900 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed	1.466.295 kr.

Vi fastsætter med henvisning til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a overskud af virksomhed til 881.697 kr. for 2018 og 1.466.295 kr. for 2019. Beløbene er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og§ 4. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Generelt ses der ikke at være fremkommet nye oplysninger, som ikke står i vores afgørelse/sagsfremstilling, ligesom det anførte ikke er dokumenteret på tilstrækkelig vis. Vedrørende tilflytning til Danmark anses klager at have boet i Danmark i flere år med et par udrejser til de Forenede Arabiske Emirater – se vedlagte udtræk fra Folkeregisteret.

Til deres primære anbringende skal det fastholdes, at omfanget af handler/indsætninger ikke har karakter af private transaktioner dels når der henses til antallet af transaktioner og dels det beløbsmæssige omfang. Der er ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at de opgjorte indsætninger vedrører salg af private aktiver som anført. Klager har selv oplyst, at han har købt og solgt biler, ligesom revisor ved tlf. samtale af 23. februar 2021 har erkendt, at klager har drevet selvstændig virksomhed i personligt regi.

Til deres subsidiære anbringende, skal vi bemærke, at de af dem anførte overskud på 320.403 kr. for 2018 og 616.505 kr. for 2019 også har været fremlagt ved Skattestyrelsens tidligere klagebehandling.

Ved vores klagebehandling har der været taget udgangspunkt i disse opgørelser, men det må stadig fastholdes, at såfremt der skal godkendes fradrag for udgifter efter både statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82, så skal der foreligge fyldestgørende dokumentation for udgifterne efter gældende regler. Endvidere er det den, som ønsker fradraget, der skal fremlægge den fornødne dokumentation, og denne dokumentation er stadig ikke fremlagt, selvom Skattestyrelsen ved flere lejligheder har efterspurgt denne.

Til deres tertiære anbringende skal bemærkes, at selskabet [virksomhed3] ApS er stiftet den 11. april 2018, og ifølge selskabets første regnskab (indtil 30. juni 2019) har selskabet ikke haft nogen omsætning/erhvervsmæssig aktivitet. Det fremgår også af ledelsesberetningen, at selskabet har været hvilende fra stiftelsestidspunktet til 30. juni 2019. Selskabet er først blevet momsregistreret pr. 1. juli 2019. Klager har pr. telefon den 14. maj 2020 oplyst, at der ikke har været mellemregning/mellemværende med hans 2 selskaber. Det anførte kan derfor ikke godkendes.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at transaktionerne i indkomstårene 2018 og 2019 på klagerens private bankkonto stammer fra salg af privat karakter, hvorfor forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at såfremt det forudsættes, at salget af bilerne er virksomhedsindkomst, skal både indtægter og udgifter medtages ved opgørelsen af indkomst til beskatning, og endelig har klageren nedlagt påstand om, at indsætningerne reelt udgør omsætning i selskabet [virksomhed3] Danmark ApS. Der er endvidere nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal annulleres eller hjemvises til fornyet behandling, og at klagerens privatretlige dispositioner skal kunne omgøres.

Klageren har anført følgende:

”...

Baggrund

[person1] er flyttet til Danmark fra udlandet og har i den forbindelse medtaget nogle privat biler. Han har ved siden af sine øvrige interesser haft en stor en interesse for biler. Efter tilflytningen til Danmark har han løbende solgt ud og udskiftet sin mindre bilsamling.

Efter flere år med udskiftning af bilerne, hvor handlerne er foregået som byttehandler og medfølgende betaling den ene eller den anden vej, har [person1] opbygget et netværk dels af potentielle købere og dels af potentielle sælgere af biler af en vis værdi.

[person1] ser derfor en mulighed for at opnå en avance på flere biler en han som privat person har personlig interesse i og får stiftet selskabet [virksomhed3] ApS d. 16/4 2018, der dog først bliver taget i brug fra 1/7 2019, hvorfra alle virksomhedshandler foregår.

Der er lavet en regnskabsmæssig opgørelse som viser følgende:

Overskud 2018: 320.403,72

Overskud 2019: 616.505,00

Denne er ikke lagt til grund for Skattestyrelsens opgørelse.

...

Primært anbringende

Skattestyrelsen antager at alle transaktioner foretaget på den private bankkonto reelt er virksomhedstransaktioner.

Det er vores klients opfattelse at transaktionerne i 2018 og 2019 i stort omfang er af privat karakter og således salg af private aktiver og ikke handel med biler og dermed virksomhedsdrift.

Dette understøttes af stiftelsen af anpartsselskabet hvorfra der bliver opbygget en særskilt omsætning på 3,4 mio. DKK fra 1. juli 2019 – 30. juni 2020,

Subsidiært anbringende

Udover at vi vil fastholde at privatejet aktiver der er brugt af privatpersoner er skattefri efter Statsskattelovens § 5.

Hvis det forudsættes at salget af bilerne er virksomhedsindkomst så skal både indtægter og udgifter medtages ved opgørelsen af indkomst til beskatning.

Der er udarbejdet en exelark baseret på banken hvoraf alle rene (bytte)handler fremgår og således ikke medtaget andre omkostninger man ved sædvanlig drift kunne overveje at medtage som udgifter. Disse resultater viser:

Overskud 2018: 320.403,72

Overskud 2019: 616.505,00

At pålægge en forøget dokumentationspligt for en privatperson der ikke har drevet virksomheden og dernæst ikke medtage de omkostninger til køb der tydeligt fremgår af bankkontoen er urimeligt.

Tertiært anbringende

Såfremt at indkomsten ikke anses for privat at være salg af private aktiver og at retten heller ikke vil lægge den regnskabsmæssige opgørelse til grund for indkomstopgørelsen, så vil vi gøre gældende at bankkontiene ikke er blevet registreret korrekt og burde være medtaget i selskabet [virksomhed3] ApS og således medtaget ved selskabets skattepligtige indkomst og ikke hos [person1] privat og herefter genoptage dels [person1]s private selvangivelser samt selskabets skatteopgørelser, således at den påstående virksomhedsindkomst, kan komme ind i virksomheden.

...”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med udsendelse af sagsfremstilling indsendt følgende bemærkninger:

”

2.1. KØB OG SALG AF PRIVAT SAMLING AF BILER

[person1] er flyttet til Danmark fra udlandet og har i den forbindelse medtaget private biler.

Han har ved siden af sine øvrige interesser haft en stor en interesse for biler.

Efter tilflytningen til Danmark har han løbende solgt ud og udskiftet sin mindre bilsamling.

[person1] ser derfor en mulighed for at opnå en avance på flere biler, som han som privatperson har personlig interesse i og får stiftet selskabet [virksomhed3] ApS med CVR-nr.: [...2] den 11. april 2018 og omdannet den 16. april 2018, hvorfra alle virksomhedshandler foregår.

2.2. INDSÆTNINGERNE PÅ [person1]S BANKKONTI VEDRØRER INDTÆGTER FRA SALG AF PRIVATE AKTIVER

Indsætningerne på [person1]s bankkonti vedrører indtægter fra salg af private aktiver, herunder biler, møbler og scootere. Der hans betydelige løn som salgsdirektør i IT-branchen i en årrække og opsparede midler fra hans tid under skattefrihed i Dubai, der har medført, at han har haft en række private aktiver, han kunne sælge.

2.3. DOKUMENTATIONSMATERIALE ER BORTKOMMET OG EFTERSØGES FORTSAT

[person1] har til trods bankskifte selv taget tiltag til at få gamle kontoudtog fremsendt i Excelformat, ligesom han har brugt ressourcer af både tid og penge på at genskabt en Apple Mac computer, som ellers var brændt sammen for at fremfinde den efterspurgte dokumentation.

Det er fortsat ikke lykkedes for ham.

2.4. SKATTESTYRELSEN TRAF DEN 21. APRIL 2021 AFGØRELSE MED EN SKØNSMÆSSIG FORHØJELSE AF [person1]S INDKOMST VEDRØRENDE INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019

Skattestyrelsen traf den 21. april 2021 afgørelse med skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst vedrørende indkomstårene 2018 og 2019 med i alt 2.347.992 kr., hvilken afgørelse fremlægges som bilag nr. 1.

Det fremgår af den omhandlede afgørelses side 6 (bilag nr. 1), at:

”...

Som erhvervsdrivende har du har pligt til, at udarbejde et fyldestgørende regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af Virksomhedens skatte- og momsmæssige resultat.

Hvis der ikke er udarbejdet et fyldestgørende regnskab eller dette ikke indsendes til os,

kan vi foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens skattemæssige resultat efter

skattekontrollovens §§ 6, stk. 3 og 74.

...”

2.5. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE UDARBEJDET EN PRIVATFORBRUGS- OG FORMUEOPGØRELSE FOR [person1] I INDKOMSTÅRENE 2018 – 2019

Skattestyrelsen har ikke udarbejdet en privatforbrugs- og formueopgørelse for [person1] i indkomstårene 2018 – 2019.

[person1] har oplyst følgende udgifter i indkomstårene 2018 og 2019:

Husleje:	14.000 kr.
El:	1.700 kr.
Gas:	2.000 kr.
Forsikringer:	1.000 kr.
Telefoni:	500 kr.
Internet/tv/wifi-udstyr:	1.300 kr.
Mad/tøj:	3.800 kr.
Fitness:	299 kr.
Brændstof:	1.500 kr.
Underholdning:	1.000 kr.
I alt:	27.099 kr.

[person1]s indtægter i indkomstårene 2018 og 2019 hidrørte fra hans opsparing i private aktiver, som han solgte.

2.6. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE BEREGNET ET OVERSKUD FOR [person1] PÅ GRUNDLAG AF BRUTTOAVANCEN FOR HANDEL MED BRUGTE BILER

Skattestyrelsen har ikke beregnet et overskud for [person1] på grundlag af bruttoavancen for handel med brugte biler eller kontrolleret, om der var en unormal lav bruttoavance, herunder i forhold til branchetallene for bytte af biler eller køb og salg af brugte biler eller genstande.

2.7. SKATTESTYRELSEN HAR ANGIVET EN FORMEL BESKATNINGSHJEMMMEL I SIN AFGØRELSE AF21. APRIL 2021

Skattestyrelsen har ikke angivet en formel beskatningshjemmel i sin afgørelse af 21. april 2021 (bilag nr. 1).

2.8. STATSAUTORISERET REVISOR HAR UDARBEJDET ET REGNSKAB FOR EN ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED VEDRØRENDE DE OMHANDLEDE BYTTEHANDLER MED BILER I INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2019

Statsautoriseret revisor har udarbejdet et regnskab for en erhvervsmæssig virksomhed vedrørende de omhandlede byttehandler med biler i indkomstårene 2018 og 2019.

De omhandlede regnskaber for indkomstårene 2018 og 2019 fremlægges som henholdsvis bilag nr. 2 og bilag nr. 3.

3. ANBRINGENDER

3.1. SKATTESTYRELSEN HAR SOM UDGANGSPUNKT BEVISBYRDEN UNDER EN ALMINDELIG RETSGRUNDSÆTNING FOR PÅLÆG AF MOMS, HERUNDER SKØNSMÆSSIG ANSÆTTELSE AF MOMSTILSVAR

Skattestyrelsen har som udgangspunkt bevisbyrden for bl.a. regulering af skatte-, moms- og afgiftsbyrden under – i fravær af lovgivning eller retspraksis om bevisbyrden som fraviger dette udgangspunkt – en almindelig retsgrundsætning, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Skattestyrelsen har som udgangspunkt bevisbyrden for en indkomstforhøjelse.

Et eksempel på fastholdelsen af dette udgangspunkt er SKM2010.26.HR vedrørende bevisbyrden for rette indkomstmodtager.

Denne retstilstand vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. lovforslag nr. 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995):

“...

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og domstole skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen). Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR, som kan fravige dette udgangspunkt.

SKM2008.905.H (skønsmæssig indkomstansættelse) fraviger - ligesom SKM2011.208.HR – dette udgangspunkt inden for lovgivningsmagtens rammer og det konkrete område, men [person1] er ikke konkret omfattet af dommen, bl.a. fordi Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens anvendelse af dommen under begrundelsen er for bred.

For så vidt angår erhvervsmæssig virksomhed er dette udgangspunkt med Skattestyrelses bevisbyrde ikke er fraveget vedrørende i nogen lovregler eller i sikker retningsgivende retspraksis vedrørende forsøgs- og forskningsvirksomhed/opfindervirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand, jf. TfS 1999, 823 H (alene udsigten til rentabilitet) og U.2005.3071H (særlig ligningspraksis for stutterier) samt retningsgivende sententia posterior i U.2007.1195H (bevisbyrden for erhvervsmæssig virksomhed forudsat hos Skatteministeriet).

Den omhandlede almindelige retsgrundsætning vedrørende Skattestyrelsens bevisbyrde er således ikke fraveget vedrørende retsgrundlag til prøvelse i forhold til [person1], herunder i anden række fraveget for en skønsmæssig indkomstansættelse i det konkrete tilfælde.

Bevisbyrden vedrører både faktum og jus.

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet, jf. nedenfor.

3.2. BEVISBYRDEREGLERNE ER IKKE LOVFÆSTEDE OG ER ALENE PRAKSIS OG I ANDEN RÆKKE ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNINGER UNDER ENTEN GRUNDLOVENS § 3 ELLER GRUNDLOVENS § 43, 1. LED

De relevante bevisbyrdereglerne i afsnit 3.1. ovenfor er ikke lovfæstede og hviler på alene praksis og i anden række almindelige retsgrundsætninger, hvorpå der under en lighedsgrundsætning og/eller et princip om retsbeskyttede forventninger kan støttes ret, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning.

Bevisbyrdereglerne kan enten kvalificeres under Grundlovens § 3 som formel skatteret eller under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret. Sådanne bevisbyrderegler vil i alle tilfælde som alene praksis være klart ulovlige for Skatteministeriet v/Kammeradvokaten.

Hvis bebyrdereglerne kvalificeres under Grundlovens § 43, 1. led, som materiel skatteret, så vil de i skærpende retning for [person1] udgøre en hjemmelsmangel. I alle tilfælde vil de i givet fald som alene praksis være klart ulovlige for Skattestyrelsen.

Allerede derfor skal Skattestyrelsens afgørelse annulleres.

3.3. SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne.

Det er således udtalt vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen af Ombudsmanden i FOU.2014.0006 og FOB.2018-31, at:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

3.4. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE HAFT EN FORMEL BESKATNINGSLOVHJEMMEL TIL DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTFORHØJELSE

Skattestyrelsen har ikke haft en formel beskatningslovhjemmel til den skønsmæssige indkomstforhøjelse, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om enkle indkomstforhold § 1, jf. § 2, e.c., og § 3, e.c.

Derfor skal den subsidiære påstand tages til følge.

3.5. HJEMMELSMANGLER VIA MANGLENDE LOVHJEMMEL OG MANGLENDE HJEMMEL TIL AFGRÆNSNING AF ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED OVER FOR IKKE-ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED/ HOBBYVIRKSOMHED I SKATTERETLIG FORSTAND VIA KRITERIER/HENSYN OG BEVISER HERFOR

Der gælder under nyere retspraksis fra Højesteret som udgangspunkt et skærpet hjemmelskrav i skattesager, uanset at Grundlovens § 43, 1. led, alene normerer et lovhjemmelskrav af varierende styrke (skærpet og almindeligt hjemmelskrav), jf. SKM2016.504.HR, U.2017.38.H og U.2018.3697H.

Der foreligger ingen relevante forarbejder vedr. erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand til statsskattelovens § § 4 og 6, stk. 1, litra, jf. Rigsdagstidende 1921/1922, Tillæg A, spalte 3173 - 3175, og afskrivningslovens §§ 1, 40, stk. 2, og 41, stk. 1, jf. for samme principper i TfS 1998, 199H og U.1998.1314H.

Den Juridiske Vejledning 202231, afsnit C.C.1.3.1, anfører ingen lovhjemmel til afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed/hobbyvirksomhed. Og det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.1.3.2.1, under deltidslandbrug, at beskatningsgrundlaget alene er en særlig ligningspraksis. Det fremgår af flere af de andre eksempler under samme afsnit C.C.1.3.2.1 i Den Juridiske Vejledning 2023-1, at beskatningsgrundlaget alene er administrativ praksis. Der skal til yderligere støtte herfor henvises til hjemmelsproblemerne ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og lønmodtager, jf. bl.a. TfS 2015, 282, afsnit 4.

Selve hjemlen til at fratrække underskud er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor afgrænsningshjemlen eller m.a.o. kvalifikation af forsøgs- og forskningsvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand via kriterier/hensyn og beviser herfor, som kan juridisk sidestilles med korrektionshjemlen i f.eks. ligningslovens § 2, jf. TfS 1998, 199H (ingen lovhjemmel til korrektion), der alene beror på praksis.

Der skal både være lovhjemmel til 1) beskatning eller fradrag samt 2) hjemmel til f.eks. korrektion og/eller afgrænsning, jf. bl.a. TfS 1998, 199H og ligningslovens § 2 (indført som følge heraf) og principperne heri. Ligningslovens § 2 er en korrektionshjemmel og ikke en afgrænsningshjemmel, jf. bl.a. SKM2012.92H samt for samme principper vedrørende statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2 hos dekan Henrik Dam, Rette Indkomstmodtager – allokering og fiksering, Thomson, 2005, p. 718ff.

Der er således ikke lovhjemmel til at afgrænse erhvervsmæssig virksomhed over for hobbyvirksomhed, hvilket er et forhold, der i givet bekræftende fald beror på mange års brud på de demokratiske værnsregler inden for skatteretten, jf. Grundlovens § 3, § 43, 1. led, og § 46, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse lider derfor af hjemmelsmangler og er ugyldig med retsfølgen annullation og i anden række hjemvisning til fornyet behandling.

3.6. KRAVENE I KRITERIER/HENSYN OG BEVISER HERFOR TIL SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSÆTTELSE I RETSPRAKSIS OG PRAKSIS (LOVLIGE KRITERIER/HENSYN), JF. DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2023-1, AFSNIT A.C.2.1.4.4.2.3. (UNORMAL FOR LAV BRUTTOAVANCE) OG AFSNIT A.C.2.1.4.2.2.2/DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2018 – 2019, AFSNIT A.B.5.3.3. (EKSTRAORDINÆRT ELLER FOR LAVT PRIVATFORBRUG)

Den Juridiske Vejledning er udtryk for den administrative praksis, som Skattestyrelsen anser for lovlig, herunder hvilke lovlige kriterier der kan udledes af skatteforvaltningslovens § 74, stk. 2 og stk. 3, jf. § 90, stk. 5.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3, og Den Juridiske Vejledning 2018 - 2019, A.B.5.3.3 (andre formuleringer), jf. Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, at:

”...

Domstolspraksis har desuden anerkendt, at hvis Skatteforvaltningen:

•	tilsidesætter den skattepligtiges regnskabsgrundlag, fordi der ikke er foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger,
•	i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen efter de afgivne oplysninger og regnskabet ikke er retvisende, som unormalt lav,

er det ikke et krav, at Skatteforvaltningen derudover skal opgøre den skattepligtiges privatforbrug for at understøtte tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget og en efterfølgende ændring af indkomstansættelsen, der baserer sig på et skøn for bruttoavancen. Se f.eks. SKM2011.459.ØLR, SKM2004.367.VLR og SKM2003.407.ØLR, stadfæstet ved SKM2005.368.HR.

...”

Det er således et krav under Skattestyrelsens egen praksis, at der enten skal være 1) en for unormal lav bruttoavance eller i anden række 2) en privatforbrugsberegning, som baserer sig på et skøn for bruttoavancen.

Ingen af disse kriterier/hensyn er anvendt af Skattestyrelsen, der alene har foretaget et skøn ud fra væsentlige mangler ved regnskabet uden anvendelse af 1) unormal bruttoavance eller 2) en privatforbrugsberegning).

Der er således ikke en privatforbrugsberegning med en skønsansættelse ud fra et andet kriterie/hensyn (normal indkomst/normalt rådighedsbeløb)

Dette udgør i sig selv hjemmelsmangler ved afgørelsen, at der alene foreligger væsentlige mangler ved regnskabsgrundlaget og indsætninger på bankkonti, hvilken afgørelse som følge deraf er ugyldig og skal annulleres eller i anden række hjemvises til fornyet behandling.

3.7. SKATTESTYRELSEN ANVENDELSE AF KRITERIER/HENSYN OG KONKRETE BEVIS- OG VÆRDISKØN VED DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE

3.7.1. DE OMHANDLEDE TRANSAKTIONER ER PRIVATE, HVILKET BL.A. UNDERSTØTTES AF STIFTELSE AF [virksomhed3] APS OG OMSÆTNINGEN I DETTE SELSKAB

Skattestyrelsen har præsumeret, at alle transaktioner foretaget på den private bankkonto reelt er virksomhedstransaktioner.

De omhandlede transaktionerne i indkomstårene 2018 - 2019 er alle af privat karakter, og transaktionerne er således salg af private aktiver og ikke handel med biler og dermed virksomhedsdrift (ikke erhvervsmæssig virksomhed skatteretligt og selvstændig økonomisk virksomhed momsretligt), jf. statsskattelovens § 5.

[person1] har bl.a. derfor ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed under alene praksis og i anden række statsskattelovens § 4 eller 6, stk. 1, litra a’s forstand.

Dette understøttes af stiftelsen af anpartsselskabet, der er i drift fra 11. april 2018, hvorfra der bliver opbygget en særskilt omsætning på 3,4 mio. kr. perioden fra 1. juli 2019 – 30. juni 2020.

3.7.2. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSAT [person1] PÅ GRUNDLAG AF BRUTTOAVANCEN FOR HANDEL MED BRUGTE BILER

Skattestyrelsen har ikke beregnet et overskud for [person1] på grundlag af bruttoavancen for handel med brugte biler eller kontrolleret, om der var en unormal lav bruttoavance.

Dermed er det ene kriterie-/hensyn under kravene i Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3, og Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, A.B.5.3.3 (andre formuleringer), jf. Skatteforvaltningslovens § 74, stk. 2 og 3, ikke opfyldt af Skattestyrelsen ved den skønsmæssige indkomstansættelse.

Dette er ligeledes fast praksis hos Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten, jf. udskrift med 552 afgørelser fra Skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase der fremlægges som bilag nr. 4.

Dette udgår en hjemmelsmangel ved afgørelsen, hvorfor afgørelsen er ugyldig og skal annulleres.

De principale påstande skal derfor tages til følge.

3.7.3. AVANCEN VED BYTTE ELLER SALG AF EN BRUGT BIL ER PÅ MELLEM 5 – 9 PCT., OG BRUTTOAVANCEN ER IKKE HØJERE (ANBRINGENDE I ANDEN RÆKKE)

Avancen ved bytte eller salg af en brugt bil er på mellem 5 – 9 pct., og bruttoavancen er ikke højere (anbringende i tredje række). Det er bl.a. tilstrækkeligt sandsynliggjort via oplysninger i artikel fra [avis1] af 11. februar 2004 (avancerne har ikke ændret sig), der fremlægges som bilag nr. 5. Derfor skal de mere subsidiære påstande tages til følge.

3.7.4. REVISORS OPGØRELSE AF ET OVERSKUD I EN PERSONLIG DREVET VIRKSOMHED (ANBRINGENDE I TREDJE RÆKKE) VISER, AT DER ALENE ER ET MOMSTILSVAR PÅ HENHOLDSVIS 64.080 KR. OG 23.301 KR.

Samtlige de omhandlede handler var med privatejede aktiver, der er brugt af privatpersoner, hvorfor avancen er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Men hvis det forudsættes at salget af bilerne er virksomhedsindkomst, så skal både indtægter og udgifter medtages ved opgørelsen af indkomst til beskatning.

Statsautoriseret revisor har udarbejdet regnskab for erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2018 og 2019 baseret på bankkontoudskrifter med opgjort overskud i af erhvervsmæssig virksomhed, hvoraf alle rene (bytte-)handler fremgår (bilag nr. 2 og bilag nr. 3).

Der er som udgifter ikke medtaget andre omkostninger, end hvad er lovligt ved sædvanlig erhvervsmæssig virksomhedsdrift kan medtages som fradragsberettigede udgifter. De omhandlede udgifter fremgår tydeligt af bankkontoudskrifterne.

Denne opgørelse fra statsautoriseret revisor viser følgende virksomhedsoverskud:

Overskud 2018: 320.403,72 kr. (moms af dette beløb udgør i givet fald 64.080 kr.).

Overskud 2019: 616.505,00 kr. (moms af dette beløb udgør i givet fald 123.301 kr.).

Disse overskud (bilag nr. 2 og bilag nr. 3) svarer i øvrigt ikke til bruttoavancen, som er et andet tal

eller et mellemregningstal. Bruttoavancen er alene omsætning – vareforbrug i en virksomhed, der i givet fald handler med brugte biler.

Revisors opgørelse er således den mest retvisende opgørelse af [person1]s i givet fald reelle fortjeneste.

Derfor skal de mere subsidiære påstande tages til følge.

3.7.5. DE OMHANDLEDE BANKKONTI ER FEJLREGISTREDE OG BURDE FRA DEN 11. APRIL 2018 VÆRET REGISTREREDE SOM TILHØRENDE [virksomhed3] APS

Bankkontiene ikke er blevet registreret korrekt, og de omhandlede bankkonti skulle være medtaget i selskabet [virksomhed3] ApS fra den 11. april 2018.

De omhandlede bankkonti burde således været medtaget under [virksomhed3] ApS og ikke hos [person1] privat (forkert skattesubjekt).

Derfor skal de mere subsidiære påstand tages til følge.

...

3.7.7. DELKONKLUSION VEDRØRENDE DEN SKØNSMÆSSIGE INDKOMSTANSÆTTELSE

Den skønsmæssige indkomstansættelse lider således både af hjemmelsmangler i forhold til det juridiske skøn samt af væsentlige mangler i forhold til det konkrete bevis- og værdiskøn.

Derfor skal påstandene i prioriteret rækkefølge tages til følge.

3.8. [person1] HAR IKKE DREVET SELVSTÆNDIG ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED UNDER ALENE PRAKSIS ELLER I ANDEN RÆKKE STATSSKATTELOVENS § 4 ELLER § 6, STK. 1’S FORSTAND

[person1] har ikke drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4 eller § 6, stk. 1, litra a.

3.9. [person1] KAN ANVENDE SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 29 TIL AT OMGØRE SINE PRIVATRETLIGE DISPOSITIONER

[person1] kan anvende skatteforvaltningslovens § 29 til at omgøre sine privatretlige dispositioner, jf. bl.a. SKM2006.629.HR og SKM2013.133.BR.

Derfor skal den mest subsidiære påstand tages til følge.

3.10. VÆSENTLIGE MANGLER VED SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE, DER MEDFØRER AFGØRELSES UGYLDIGHED MED RETSFØLGEN ANNULLATION OG I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL FORNYET BEHANDLING

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

En vejledningspligt er som udgangspunkt alene en ordensforskrift, men en skærpet eller særlig vejledningspligt som Skattestyrelsens vedrørende skatteforvaltningslovens § 29 må efter omstændighederne kvalificere en garantiforskrift.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H.

Officialmaksimen er primær i forhold til bevisbyrdereglerne, hvorfor Skattestyrelsen i alle sager har en selvstændig faktisk og retlig oplysningspligt til en saglig, korrekt og lovlig afgørelse.

Der er følgende i sig selv eller samlede generelt eller i anden række konkret væsentlige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1):

Skattestyrelsen har ikke angivet en formel beskatningshjemmel.
Skattestyrelsen har ikke undersøgt Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit 2.1.4.2.2.2. og afsnit 2.1.4.4.2.3 samt Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, afsnit A.B.5.3.3, hvoraf den kriterie/hensynsanvendelse som alene praksis kan acceptere er angivet.
Skattestyrelsen har ikke anvendt de lovlige kriterier/hensyn, som fremgår Den Juridiske Vejledning 2023-1, afsnit 2.1.4.2.2.2. og afsnit 2.1.4.4.2.3 samt Den Juridiske Vejledning 2018 – 2019, afsnit A.B.5.3.3.
Skattestyrelsen har ikke inddraget bruttoavancen ved handel med brugte biler og/eller en privatforbrugs- og formueopgørelse i sin afgørelse, jf. bl.a. SKM2013.744.ØLR, SKM2015.643.VLR, SKM2018.59.BR, SKM2020.51.BR og SKM2021.541.BR
Skattestyrelsen har henholdt sig til bevisbyrdereglerne og ikke til officialmaksimen.
Manglende inddragelse af skatteforvaltningslovens § 29 under en særlig eller skærpet vejledningspligt, jf. Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit A.A.14.1.4.
[person1] har åbenlyst ikke kendt til den omhandlede lovbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 29, idet han i modsat fald villa have gjort den gældende, ligesom den skærpede vejledningspligt herom ikke fratages Skattestyrelsen på grundlag af udokumenterede formodninger.
Manglende tilstrækkelig retlig undersøgelse af retspraksis (sententia superior), herunder SKM2006.629.HR og SKM2013.133.BR.

Disse mangler er generelt væsentlige eller i andre række konkrete væsentlige, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig med efter omstændighederne retsvirkningen annullation eller i anden række hjemvisning til fornyet behandling.

Derfor skal den subsidiære eller i anden række mest subsidiære påstand tages til følge.

3.11. LANDSSKATTERETTEN SKAL FORETAGE EN INTENSIV OG IKKETILBAGEHOLDELSE PRØVELSE AF RETSREGLERNE I FORHOLD TIL SAGENS FAKTISKE OG RETLIGE OPLYSNING PÅ TIDSPUNKTET FOR LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE

Landsskatteretten skal foretagne en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af retsreglerne i forhold til sagens faktiske og retlige oplysning på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse.

Det er således en subsumption (sammenholdelse af faktum og jus) og prøvelse ex nunc (denomhandlede fremtidige afgørelsesdato) og ikke ex tunc (21. april 2021) af Landsskatteretten.

I modsat fald vil der alene foreligge en 1. instansprøvelse i strid med bl.a. en almindelig retsgrundsætning om prøvelse, jf. bl.a. princippet i U.2001.861H (Grundlovens § 63, stk. 1, med tilhørende retssædvane) samt EMRK TP 1, art. 1, og EUC art. 17, jf. art. 52, stk. 3, jf. bl.a. EMDs dom i Hentrich vs. France af 22. september 1994, jf. bl.a. præmis 43 og 44 samt 49.

...”

Retsmøde

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes i overensstemmelse med hans skriftlige påstand. Klageren anførte videre, at han er dybt uenig i sagens resultat.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Sagen angår, om klageren har drevet uregistreret virksomhed, og om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne på klagerens bankkonti for at være udeholdt omsætning i den personligt drevne virksomhed, og hvad resultatet i virksomhedens skal opgøres til.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Dette følger af den dagældende skattekontrollovs § 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2008.905.H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Ifølge bogføringslovens § 9, skal der foreligge bilag på eventuelle udgifter.

Klageren har i indkomstårene 2018 og 2019 købt, byttet og solgt biler. I perioden har klageren solgt i alt 13 biler. Ifølge bilagene er alle salg sket i personligt regi. Provenuet af salgene er indsat på klagerens bankkonto.

Landsskatteretten finder, at klagerens køb og salg af biler er ud over det, der sædvanligt kan anses for vederlag ved salg af egne private formuegoder omfattet af statsskattelovens § 5. Klageren har købt og solgt biler i et omfang og over en lang periode, som medfører, at klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed ved køb og salg af biler. Der er lagt vægt på, at klageren har solgt 13 biler over de 2 år, og at bilerne købes og sælges eller byttes til andre biler.

Ud fra karakteren af bankindsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at udgøre omsætning i den uregistrerede virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonti har konstateret bankindsætninger, der må anses for at være omsætning. Der er lagt vægt på teksten på kontoudtogene, som vedrører biler, og hyppigheden af bytte, køb og salg af biler.

Klageren har oplyst, at indsætningerne vedrører salg af private ejendele, der er samlet gennem de seneste 15 år, herunder biler, møbler og scootere. Da klageren ikke har indsendt hverken dokumentation for købene eller salgene af disse aktiver, anses det for berettiget, at indsætningerne er anset for at stamme fra omsætning i den uregistrerede virksomhed.

På baggrund af indsætningerne og den fremlagte opgørelse fra klagerens revisor, er retten enig med Skattestyrelsen i, at omsætningen i indkomstårene 2018 og 2019 kan ansættes til henholdsvis 1.024.832 kr. og 2.016.195 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten er ligeledes enig i Skattestyrelsens opgørelse af fradrag, hvor der er godkendt et fradrag på 143.135 kr. for indkomståret 2018 og 549.900 kr. for indkomståret 2019 for de udgifter, der er indsendt dokumentation for samt de udgifter, hvor det kan udledes af kontoudtoget, at der er tale om udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er lagt vægt på, at der af teksterne i kontoudtogene blandet andet fremgår ”[virksomhed4]”, og på, at betalingen er sket til forhandlere af autodele og andre bilservicecentre. Herudover har klageren fremlagt en række bilag vedrørende bytte og køb, som der ligeledes er anerkendt fradrag for.

Den privatforbrugsberegning, som klageren har fremlagt med en opgørelse over sit årlige forbrug, kan ikke begrunde et yderligere fradrag, dels da opgørelsen ikke er understøttet af bilag, dels da klagerens privatforbrug ikke er afgørende, da forhøjelsen er begrundet i konkrete konstaterede indsætninger og tilsvarende fradrag for til strækkeligt sandsynliggjorte driftsudgifter.

Klageren har anført, at det reelt har været selskabet [virksomhed3] ApS, der er rette indkomstmodtager af omsætningen ved salg af bilerne, således at der ikke er grundlag for at anse klageren for at have drevet virksomhed i personligt regi.

Det fremgår af selskabets regnskab, at selskabet har været hvilende fra registreringen i april 2018 og frem til 30. juni 2019. Der er ikke registreret nogen aktivitet i selskabet i denne periode, og der har dermed ikke været registreret omsætning i selskabet, som ligeledes ikke har haft sin egen bankkonto. Der er for de sidste to kvartaler af 2019 angivet moms, der svarer til en beskeden omsætning i selskabet.

Da der i hele perioden i de omhandlede indkomstår er foretaget indsætninger fra salg på klagerens private konti, hvorfra udgifter ligeledes er afholdt, sammenholdt med at det positivt er tilkendegivet i selskabets første årsregnskab, at der ingen aktivitet har været i selskabet, anses den konstaterede omsætning ikke at vedrøre selskabets indkomstansættelse men indkomst, der er oppebåret som led i klagerens drift af uregistreret virksomhed. Det forhold, at der er fremlagt enkelte fakturaer, hvorpå selskabets stempel er angivet, kan ikke medføre et andet resultat, da pengene uagtet dette er indsat på klagerens konto.

Retten finder ikke grundlag for at følge klagerens påstand om annullation af Skattestyrelsens afgørelse eller hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der ikke er sket fejl hos Skattestyrelsen eller fremlagt materiale, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, ligesom der i øvrigt ikke foreligger mangler, der medfører afgørelsens ugyldighed. Vedrørende klagerens anmodning om omgørelse, kan dette ikke behandles i den verserende klagesag, da det i givet fald er Skattestyrelsen, der som 1. instans skal behandle en anmodning herom.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.