|
|
Kendelse af 24-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023
Journalnr. 21-0065034
Skattestyrelsen har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2019.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[person1] og [person2] er hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS, cvr. [...1]. Selskabets formål er at drive handel og investeringsvirksomhed.
Selskabet har regnskabsår fra 1. januar til 31. december.
Ifølge årsrapporten var selskabets gæld til ledelsen 422.121 kr. pr. 31. december 2019.
Ifølge årsrapporten var selskabets tilgodehavende hos ledelsen 0 kr. pr. 31. december 2019.
Der er fremlagt kontospecifikationer for konto 70800 ”Mellemregning [person1]”. Der er på konto 70800 ”Mellemregning [person1]” i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 ført følgende posteringer for indkomståret 2019:
Dato | Bilag | Tekst | Debet | Kredit | Sum |
01-01-2019 | 5000 | Primo | 1.953.216,95 | 1.953.216,95 | |
01-01-2019 | 420 | Solgt [...]-anparter K/S | 368.910,00 | 1.584.306,95 | |
01-01-2019 | 420 | Solgt [...]-anparte i ApS | 18.269,00 | 1.566.037,95 | |
01-01-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 1.561.408,35 | |
02-01-2019 | 70 | Betalt privat KD | 42.234,23 | 1.603.642,58 | |
02-01-2019 | 71 | Hævet privat | 50.000,00 | 1.653.642,58 | |
02-01-2019 | 72 | Privat indsat kredit | 22.993,81 | 1.630.648,77 | |
04-01-2019 | 74 | Betalt privat | 147,19 | 1.630.795,96 | |
09-01-2019 | 30 | Ovf. [person1] privat | 30.000,00 | 1.660.795,96 | |
09-01-2019 | 31 | Ovf. [person1] privat | 45.000,00 | 1.705.795,96 | |
15-01-2019 | 22 | Udlæg | 29,00 | 1.705.766,96 | |
21-01-2019 | 76 | Hævet privat | 40.000,00 | 1.745.766,96 | |
01-02-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 1.741.137,36 | |
07-02-2019 | 77 | Hævet pirvat | 30.000,00 | 1.771.137,36 | |
14-02-2019 | 63 | Hævet privat | 40.000,00 | 1.811.137,36 | |
01-03-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 1.806.507,76 | |
04-03-2019 | 82 | Hævet privat | 20.000,00 | 1.826.507,76 | |
11-03-2019 | 123 | [person1] privat hævet | 20.000,00 | 1.846.507,76 | |
13-03-2019 | 123 | Hævet [person1] | 70.000,00 | 1.916.507,76 | |
13-03-2019 | 123 | Hævet [person1] | 24.072,00 | 1.940.579,76 | |
29-03-2019 | 121 | Ovf. [person1] | 49.553,41 | 1.990.133,17 | |
01-04-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 1.985.503,57 | |
15-04-2019 | 126 | Ovf. [person1] | 15.000,00 | 2.000.503,57 | |
15-04-2019 | 128 | Hævet privat | 15.000,00 | 2.015.503,57 | |
24-04-2019 | 143 | [virksomhed2] | 1.024,00 | 2.016.527,57 | |
01-05-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 2.011.897,97 | |
02-05-2019 | 154 | Privat inddække overtræk | 2.298,06 | 2.009.599,91 | |
07-05-2019 | 156 | Hævet privat | 2.000,00 | 2.011.599,91 | |
07-05-2019 | 163 | Udlæg | 5.736,33 | 2.005.863,58 | |
10-05-2019 | 156 | Privat,. [virksomhed3] | 2.980,00 | 2.008.843,58 | |
10-05-2019 | 156 | Privat, [virksomhed4] | 9.338,00 | 2.018.181,58 | |
13-05-2019 | 156 | Privat, [virksomhed5] | 636,40 | 2.018.817,98 | |
13-05-2019 | 156 | Privat, indsat | 702,81 | 2.018.115,17 | |
19-05-2019 | 172 | Udlæg benzin køb | 668,20 | 2.017.446,97 | |
23-05-2019 | 232 | Hævet privast | 5.000,00 | 2.022.446,97 | |
23-05-2019 | 232 | Hævet privat | 5.000,00 | 2.027.446,97 | |
27-05-2019 | 219 | Indsat [person1] | 100.000,00 | 1.927.446,97 | |
27-05-2019 | 220 | Indsat [person1] | 1.400.000,00 | 527.446,97 | |
01-06-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 522.817,37 | |
04-06-2019 | 230 | Ovf. [virksomhed1] konto [finans1] | 400.000,00 | 122.817,37 | |
07-06-2019 | 228 | Udbytte netto | 65.700,00 | 57.117,37 | |
26-06-2019 | 188 | Udlæg [virksomhed6] | 400,24 | 56.717,13 | |
01-07-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 52.087,53 | |
08-07-2019 | 197 | Hævet privat | 5.000,00 | 57.087,53 | |
10-07-2019 | 234 | Ovf. [person1] | 10.000,00 | 67.087,53 | |
01-08-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | 62.457,93 | |
19-08-2019 | 266 | Privat udlæg | 25.461,00 | 87.918,93 | |
29-08-2019 | 275 | Ovf. mellemregning/skyldig løn | 624.373,35 | -536.454,42 | |
30-08-2019 | 273 | Renter [person1] mellemregning | 105.219,00 | -431.235,42 | |
01-09-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | -435.865,02 | |
19-09-2019 | 305 | Vitral - [person1] betalt | 4.125,00 | -431.740,02 | |
21-09-2019 | 309 | Hævet [person1] | 10.000,00 | -421.740,02 | |
01-10-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | -426.369,62 | |
01-11-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | -430.999,22 | |
05-11-2019 | 365 | Privat hævet | 1.500,00 | -429.499,22 | |
10-12-2019 | 418 | Løn november (30/11) | 9.997,35 | -419.501,87 | |
29-12-2019 | 437 | Ovf. [person1] | 32.000,00 | -387.501,87 | |
30-12-2019 | 421 | Indbetaling [...] | 4.629,60 | -392.131,47 | |
31-12-2019 | 448 | Betalt revisor [virksomhed7] 2018 | 7.512,40 | -384.619,07 | |
31-12-2019 | 448 | Skyldig løn dec. | 9.997,35 | -394.616,42 | |
31-12-2019 | 448 | Rente mellemregningen | 27.505,00 | -422.121,42 |
Repræsentanten har til Skattestyrelsen forklaret, at det var selskabets revisor, der har forestået selvangivelse for de pågældende år. Repræsentanten har bekræftet dette for Skatteankestyrelsen.
Repræsentanten har i klagen til Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren var alvorlig syg i de pågældende år.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”Ved gennemgangen af bogføringen for selskabet for 2019 har vi konstateret, at der er en mellemregning mellem anpartshaverne og selskabet, hvor [person1] og/eller [person2] har foretaget hævninger i selskabet (aktionærlån), som vi anser for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten udbytte eller løn.
[person1] ejer 60 % af anparterne og stemmerne i selskabet og hans ægtefælle [person2] ejer de øvrige 40 %. Dermed har de begge bestemmende indflydelse i selskabet i henhold til ligningslovens § 2, da de tilsammen ejer mere end 50 % af anparterne og stemmerne i [virksomhed1] ApS.
Vi beskatter hævningerne som udbytte, da vi ikke har modtaget bemærkninger om, at hævningerne skal anses som yderligere løn. Det er vores opfattelse at udbytte – herunder også aktionærlån – fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Derfor udgør [person1]s andel af hævningerne 60 % og [person2]s andel af hævningerne udgør 40 %, svarende til deres udbytteret.
Beskatning af bruttohævninger
Udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.
Indbetalinger bliver anset som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, og de bliver derfor ikke modregnet ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.
Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende. Det er bl.a. i overensstemmelse med afgørelsen fra Landsskatteretten i SKM2018.10.LSR.
[person3] fra [virksomhed8] A/S gør i bemærkningerne til forslaget gældende, at forslaget som bygger på principperne i SKM2018.10.LSR er retssikkerhedsmæssigt overraskende, og medfører efter deres opfattelse en hårdhed i beskatningen, som ligger uden for formålet med indførelsen af ligningslovens § 16 E, og dermed vanskeligt ses hjemlet. De henviser til SKM2016.633 LSR, hvorefter bl.a. de fremtidige debiteringer på mellemregningskontoen skal modregnes i krediteringerne, så der ikke sker dobbeltbeskatning ved sammenblanding af selskabslovens regler om kapitalejerlån og håndhævelse af bestemmelsen om beskatning i ligningslovens §16 E.
Derudover har [person3] i bemærkningerne til forslaget gjort gældende, at [person1] mener, at det er en meget hård konklusion at lade beskatningen for 2017 ende med 1.367.902 kr., da han hele året har haft et tilgodehavende i selskabet på ca. 767.000 kr. og at dette ikke ses at have støtte i hverken ordlyden af ligningslovens § 16 E, forarbejderne hertil eller formålet med bestemmelsen.
Denne bemærkning knytter sig specifikt til den tidligere sag for 2017 og 2018, men at det samme gør sig gældende i 2019, hvor der også er hævninger til beskatning selvom saldoen ved udgangen af året er negativ.
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Landsskatteretten i SKM2018.556.LSR har udtalt, at afgørelsen i SKM2016.633.LSR ikke kan tages til udtryk for, at Landsskatteretten derved har tiltrådt SKATs metode til at opgøre lån i den sag eller generelt set. Af praksis for at opgøre lån efter ligningsloven § 16 E henvises i stedet til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort som SKM2018.10.LSR. Afgørelsen i SKM2016.633.LSR danner derfor ikke grundlag for praksis.
Afgørelsen fra Landsskatteretten i SKM2016.633.LSR er offentliggjort den 22. december 2016. Allerede ved udgivelsen af Den juridiske vejledning 2017-1 den 31. januar 2017, blev der anført følgende i afsnit C.B.3.5.3.3. under ”Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre”. SKAT mente nemlig ikke, at opgørelsen af de skattepligtige hævninger i den pågældende sag var helt korrekt:
Praksis for beskatningen af hævninger efter ligningslovens § 16 E er som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.10.LSR, bruttoprincippet. Det er også det princip vi har anvendt til at opgøre dine skattepligtige hævninger med. Der skal derfor ikke ske nogen nulstilling af saldoen, når en hævning er beskattet, og dermed bliver de fremtidige debiteringer på mellemregningskontoen ikke modregnet i krediteringerne.
For så vidt angår bemærkningen fra [virksomhed8] A/S om, at Skattestyrelsens forslag, som bygger på principperne i SKM2018.10.LSR er retssikkerhedsmæssigt overraskende, og efter deres opfattelse medfører en hårdhed i beskatningen, som ligger uden for formålet med indførelsen af ligningslovens § 16 E, og dermed vanskeligt ses hjemlet, skal vi henvise til skatteministerens svar af 21. juni 2018 på spørgsmål nr. 439 af 24. maj 2018 til skatteudvalget i folketingsåret 2017-18:
”Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det aldrig må være hensigten med lovgivningen at gennemføre dobbeltbeskatning. Samme indkomst bør kun beskattes én gang. Der kan dog forekomme situationer, hvor f.eks. en hovedaktionær foretager uheldige dispositioner, der rent faktisk fører til, at det samme beløb beskattes flere gange.”
Og lidt længere nede i svaret:
”Hensigten med værnsreglen om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for en aktionær at tage midler ud af selskabet, uden at dette beskattes enten som løn eller udbytte. Det klare udgangspunkt er således, at selve lånet beskattes, og at evt. senere udlodninger eller udbetalinger fra selskabet også beskattes, selvom disse udbetalinger anvendes til at tilbagebetale lånet. Dette fremgår klart af forarbejderne til loven.
Derudover fremgår der følgende af bilag 2 til L 199 i folketingsåret 2011-12, at FSR – danske revisorer, i forbindelse med høringen af lovforslaget spurgte om følgende:
”Det synes forudsat i de foreslåede regler, at aktionæren skal dobbeltbeskattes. Aktionæren beskattes jo ved etableringen af det ulovlige aktionærlån. Aktionæren vil herefter – for at overholde selskabsloven tilbagebetale lånet til selskabet. Når aktionæren senere på korrekt måde hæver det beløb, der blev tilbagebetalt til selskabet, vil der så vidt ses ske beskatning endnu en gang af samme beløb.”
Til dette svarede ministeren:
”Se bemærkninger ovenfor om undgåelse af dobbeltbeskatning.”
Heraf fremgår:
”Den påpegede dobbeltbeskatning kan undgås ved at undlade at optage lån i selskabet. Aktionæren
er således selv herre over konsekvenserne.”
Lovgiver har i forbindelse med indførelsen af værnsreglen i ligningslovens § 16 E været bevidst om, at der som en konsekvens af optagelse af lån, kunne ske dobbeltbeskatning, men for at kunne undgå denne dobbeltbeskatning, kunne anpartshaveren lade være med at optage lån i dennes selskab.
Formålet med indførelsen af ligningslovens § 16 E var at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan i den forbindelse henvises til ministerens svar af den 21. juni 2018 som nævnt ovenfor vedrørende risikoen for dobbeltbeskatning.
Derudover har [person3] fra [virksomhed8] A/S i bemærkningerne til forslaget gjort opmærksom på, at kendelsen i SKM2018.10.LSR er afsagt efter indkomståret 2017, og at en skærpelse af praksis ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Her er der tale om en sag vedrørende indkomståret 2019, og bemærkningen fra [virksomhed8] A/S som stammer fra forslaget vedrørende 2017 og 2018, om at en skærpelse af praksis med tilbagevirkende kraft ikke kan tillægges betydning, er derfor ikke relevant her, da afgørelsen fra Landskatteretten i SKM2018.10.LSR er fra 2018.
Skattestyrelsen er dog ikke enig med [virksomhed8] A/S i, at afgørelsen i SKM2018.10.LSR er en skærpelse af praksis. Vi mener derimod, at det er en præcisering af allerede gældende praksis, da det hele tiden har været disse principper, der har været gældende, hvilke også fremgår af styresignalet i SKM2014.825.SKAT, der efterfølgende er indarbejdet i Den juridiske vejledning for 2015-1, afsnit C.B.3.5.3.3.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningen af [person1]s og [person2]s hævninger i [virksomhed1] ApS er sket fuldt ud i overensstemmelse med ligningslovens § 16 E, forarbejderne og formålet med bestemmelsen. Enhver hævning omfattet af ligningslovens § 16 E er derfor skattepligtig, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende.
Indbetalinger bliver anset som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, og de bliver derfor ikke modregnet ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger. Derfor er det uden betydning at saldoen på mellemregningen ultimo 2019 udgjorde -422.121,42 kr., når der i årets løb er foretaget hævninger, der skal beskattes, fordi der ikke er tale om en hævning af et selskabsretlig tilgodehavende.
Renter
Der er beregnet en rente af mellemregningen pr. 30. august 2019 på 105.219 kr. Vi har ikke fortaget en konkret vurdering af, om der er sket en korrekt renteberegning af mellemregningen.
Rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, anses ikke for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).
Skatteministerens svar i bilag 16 indebærer, at der er mulighed for at undgå beskatning af tilskrevne renter i en periode svarende til den sædvanlige betalingsfrist for tilskrevne renter, men at der omvendt er hjemmel til beskatning af tilskrevne renter, hvis betalingsfristen overskrides.
Grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse en rentetilskrivning for et nyt aktionærlån, er den samme som grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse manglende tilbagebetaling af en af selskabet indbetalt kildeskat for et nyt aktionærlån.
Det betyder, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jævnfør også SKM2018.406.LSR.
Der har indtil den 29. august 2019 udelukkende været en positiv saldo på kontoen. Derfor må den beregnede renten på 105.219 kr. vedrøre perioden forud for indbetalingen den 29. august 2019 på 624.373,35 kr., og den burde derfor være bogført månedsvis. Renten er dog betalt inden den 1. september 2020 via de indsættelser der er sket på mellemregningen, og vil derfor ikke være et nyt aktionærlån.
Opgørelse af beskatningen
Vi anser følgende hævninger på mellemregningen mellem anpartshaverne og [virksomhed1] ApS for at være udbytter, der er skattepligtige som udbytter efter ligningslovens § 16 A, jævnfør bilag 1. Udbytterne er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
[person1] ejer 60 % af anparterne og stemmerne i selskabet og [person2] ejer de øvrige 40 %. Derfor udgør deres andel af hævningerne henholdsvis 60 % og 40 % svarende til deres udbytteret:
Aktionærlån 557.446,23 kr.
[person1]s andel (60 %) 334.467,74 kr.
[person2]s andel (40 %) 222.978,49 kr.”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at de foretagne forhøjelser skal tilbageføres.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”Det følger af lov nr. 962 af 18. september 2012, § 16 E, at lån som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt.
Af reglerne følger nærmere, at et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvilket indebærer at et lån omfattet af ligningslovens § 16E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Hævninger, der er omfattet af ligningslovens § 16E, er dermed skattepligtige, og beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16A
eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1.
Lovbemærkningerne har fokus på, at skatteyder ikke skal kunne opnå en fordel ved lån i stedet for udbytte eller løn, mens det ikke fremgår, at der i bestemmelserne skulle være indbygget beskatningsmomenter af pønal karakter.
Vi er opmærksomme på Landsskatterettens praksis, herunder kendelsen gengivet i SKM 2018.10 LSR.
Som praksis har udviklet sig er konsekvensen af at optage et aktionærlån imidlertid ikke ”kun”, at aktionæren/ anpartshaveren behandles, som havde denne hævet løn eller udbytte. I stedet er konsekvensen, at der sker beskattes ikke én, men to eller flere gange af lånet.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at reglerne skulle give grundlag for en sådan dobbeltbeskatning. Dog oplyser skatteministeriet i et svar til FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer),
at man er klar over at dobbeltbeskatning kan forekomme, men at skatteyder selv er herre over konsekvenserne af et aktionærlån.
Det er imidlertid stærkt betænkeligt, hvis et ministersvar skulle kunne udgøre hjemmelsgrundlaget for en så aggressiv beskatning. Hertil må kræves udtrykkelig lovhjemmel.
Landsskatterettens kendelse i SKM 2018.10 LSR var endvidere retssikkerhedsmæssigt overraskende.
Her introduceres det såkaldte ”bruttohævningsprincip”.
Der må heroverfor henvises til SKM 2016.633 LSR, hvorefter bl.a. de fremtidige debiteringer på mellemregningskontoen skal modregnes i krediteringerne, så der ikke sker dobbeltbeskatning ved sammenblanding af selskabslovens regler om kapitalejerlån og håndhævelse af bestemmelsen om beskatning i ligningslovens §16 E.
Vores klient opfatter det klart som stridende mod de udtrykkeligt afgrænsede principper i forarbejderne til ligningslovens § 16 E, og praksis efter SKM 2016.633 LSR, at Skattestyrelsen, fordi beløbet er opdelt på to konti, vil betragte debiteringerne på mellemregningskontoen som aktionærlån med beskatning til følge.”
Repræsentanten har endvidere forklaret til Skatteankestyrelsen, at sagen skal behandles efter principperne i SKM2016.633.LSR. Samtidig forklarede repræsentanten til Skatteankestyrelsen, at han er opmærksom på praksis som er gengivet i SKM2018.10.LSR.
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling dateret 21. april 2023.
Skattestyrelsen har i sine udtalelse i klagesagerne med jeres sagsnr. [sag1] og [sag2] fastholdt, at hovedanpartshaverne har modtaget ulovlig anpartshaverlån i henhold til ligningslovens § 16 E på henholdsvis samlet 334.468 kr. og 222.978 kr. Hovedanpartshaverne beskattes hver ud fra deres kapitalandele som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A.
Beskatningen af anpartshaverne har ingen betydning for selskabets skattepligtige indkomst. Der henvises til de nævnte udtalelser.
Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har ikke indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Retsmøde
På retsmødet fastholdt repræsentanten de i klagen og under sagens behandling nedlagte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende principalt, at der ikke var grundlag for de forhøjelser Skattestyrelsen havde foretaget af klagernes skattepligtige indkomst. Repræsentanten nedlagde derefter subsidiær påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes med et af Landsskatterettens skønsmæssigt fastsat beløb. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Klageren forklarede på retsmødet, at han havde været alvorlig syg og indlagt flere gange i de påklagede indkomstår, og derfor havde han måske ikke så godt overblik over bogføringen. Klageren henviste til, at han hele tiden havde haft et tilgodehavende i selskabet, og derfor mente klageren, at det ikke kunne være rigtigt, at han skulle beskattes af hævningerne. Klageren fremlagde en erklæring og en mail fra Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen fastholdt det anførte i udtalelsen til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen gjorde således gældende, at afgørelsen skulle stadfæstes. Skattestyrelsen var enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at hævningerne i selskabet skulle anses som anpartshaverlån efter ligningsloven § 16 E.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til om selskabets skattepligtige indkomst skal ændres, fordi hovedanpartshavernehar haft et ulovligt aktionærlån efter ligningsloven § 16 E i selskabet.
Landsskatteretten har ved afgørelse i j.nr. [sag1] og j. nr. [sag2] fastslået, at selskabets hovedanpartshavere har modtaget aktionærlån på i alt 557.446 kr., jf. ligningslovens § 16 E. Hovedanpartshaverne skal beskattes heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Dette har ikke betydning for selskabets skattepligtige indkomst, som forbliver uændret.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.