|
|
Kendelse af 22-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 21-0064787
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 A-indkomst Indeholdt A-skat Indeholdt AM-bidrag Befordringsfradrag Yderligere skattepligtig indkomst | 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 10.437 kr. | 142.500 kr. 52.440 kr. 11.400 kr. 33.673 kr. 0 kr. | 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Ugyldig |
Indkomståret 2018 A-indkomst Indeholdt A-skat Indeholdt AM-bidrag Befordringsfradrag | 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. | 123.621 kr. 29.008 kr. 9.888 kr. 30.401 kr. | 30.905 kr. 7.252 kr. 2.472 kr. Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS har via eIndkomst indberettet følgende løn til klageren for indkomstårene 2017-2018:
Løn-start | Løn-slut | Indberettet | Lønindkomst | A-skat | AM-bidrag |
01-01-2017 | 31-01-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-02-2017 | 28-02-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-03-2017 | 31-03-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-04-2017 | 30-04-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-05-2017 | 31-05-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-06-2017 | 30-06-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-07-2017 | 31-07-2017 | 31-01-2018 | 19.000,00 | 6.992,00 | 1.520,00 |
01-08-2017 | 31-08-2017 | 31-01-2018 | 9.500,00 | 3.496,00 | 760,00 |
01-11-2017 | 30-11-2017 | 27-12-2018 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-11-2017 | 30-11-2017 | 28-02-2019 | - 30.905,35 | - 7.252,00 | - 2.472,00 |
01-12-2017 | 31-12-2017 | 27-12-2018 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-12-2017 | 31-12-2017 | 28-02-2019 | - 30.905,35 | - 7.252,00 | - 2.472,00 |
I alt 2017 | 142.500,00 | 52.440,00 | 11.400,00 | ||
01-01-2018 | 31-01-2018 | 31-01-2019 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-01-2018 | 31-01-2018 | 28-02-2019 | - 30.905,35 | - 7.252,00 | - 2.472,00 |
01-09-2018 | 30-09-2018 | 28-02-2019 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-10-2018 | 31-10-2018 | 28-02-2019 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-11-2018 | 30-11-2018 | 28-02-2019 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
01-12-2018 | 31-12-2018 | 28-02-2019 | 30.905,35 | 7.252,00 | 2.472,00 |
I alt 2018 | 123.621,40 | 29.008,00 | 9.888,00 |
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den indberettede A-skat og det indberettede AM-bidrag.
Klageren har for indkomstårene 2017-2018 fremlagt følgende lønsedler udstedt af [virksomhed1] ApS ApS:
Udbetalingsdato | Ferieberettiget løn | ATP fra lønmodtager | A-skat | AM-bidrag | Beløb til udbetaling |
30-01-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
27-02-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
30-03-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
29-04-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
30-05-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
29-06-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
30-07-2017 | 19.000,00 | 94,65 | 6.956,00 | 1.512,00 | 10.437,35 |
30-08-2017 | 9.500,00 | 94,65 | 3.460,00 | 752,00 | 5.193,35 |
30-09-2018 | 31.000,00 | 94,65 | 7.252,00 | 2.472,00 | 21.181,35 |
31-10-2018 | 31.000,00 | 94,65 | 7.252,00 | 2.472,00 | 21.181,35 |
30-11-2018 | 31.000,00 | 94,65 | 7.252,00 | 2.472,00 | 21.181,35 |
31-12-2018 | 31.000,00 | 94,65 | 7.252,00 | 2.472,00 | 21.181,35 |
Af de pågældende lønsedler fremgår, at lønnen er overført til konto [...23].
Derudover er lønsedlerne for indkomståret 2017 påført teksten ”kontant” med håndskrift samt ”BETALT” med et rødt stempel.
Der er ikke fremlagt kontoudskrifter eller lignende fra konto [...23].
Der er fremlagt en oversigt over bevægelser på konto [...23] for perioden 30. december 2016 – 2. januar 2018. Heraf fremgår, at der den 30. juni 2017 er indgået et beløb på 10.437,35 med teksten ”LØN”. Det fremgår ikke hvem, der har indbetalt beløbet. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at beløbet ikke er udbetalt fra [virksomhed1] ApS ApS’ konto. Der fremgår ikke andre lønindbetalinger af oversigten.
Der er fremlagt kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1], konto [...42], for perioden 7. december 2018 – 31. december 2019, hvoraf fremgår, at klageren den 29. december 2018 har modtaget 21.181,35 kr. fra [virksomhed1] ApS med teksten ”Løn”. Dette beløb stemmer overens med løn til udbetaling den 31. december 2018, jf. lønsedlen.
Det fremgår endvidere af udskriften fra konto [...42], at klageren den 18. februar 2019 har modtaget 38.500 kr. fra [virksomhed1] ApS med teksten ”A-konto løn”.
Af den fremlagte ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS fremgår, at klageren pr. 2. januar 2017 ansættes på fuld tid som rengøringsassistent, og at lønnen udgør 19.000 kr. pr. måned. Lønnen udbetales månedsvis bagud og er til disposition den sidste hverdag i måneden. Lønafregningen kan ske med bankoverførsel eller kontantafregning. Lønforhandling sker en gang årligt, første gang den 1. januar 2018. Kontrakten er underskrevet den 20. december 2016.
Der er fremlagt en mail af 25. april 2018, hvoraf følgende fremgår:
”Hej
Mitt namn [person1].
Jag skriver till er eftersom att jag har jobbat hos er 2017.
Jag har fått brev från udbetaling Danmark angående min barsel ni har deklarerat fel till udbetaling Danmark.
Se på brevet som jag bifogar till er.
Jag hoppas att ni kan lösa det här för jag förtjänar inte huvudvärk jag har jobbat hos er som jag ska. Innan så har ni deklarerat fel till skat och nu till udbetaling Danmark det är absolut inte bra av er. Så jag hoppas att ni kan lösa det.
Mvh:
[person1]”
Hertil er fremlagt en mail af 26. april 2018 fra [person2], direktør i [virksomhed1] ApS, hvor følgende fremgår:
”Til [person1],
Tak for din henvendelse.
Jeg kan oplyse at der er sket en fejl med vores lønsystem og dine lønsedler er indberettet forkert på et andet firma som den gamle direktør har ejet. Dette er nu rettet hos SKAT og UDBETALING DANMARK er velkommen til at kontakte mig hvis de har spørgsmål.
Dine lønindkomst er nu rettet til [virksomhed1] ApS hvor du har arbejdet. Beklager fejlen.”
Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagebehandlingen fremlagt en tro og love erklæring underskrevet den 16. september 2021 af [person3], hvori det oplyses, at [virksomhed2] ApS har købt rengøringsydelser hos [virksomhed1] ApS i perioden 2017-2018, og at det i den forbindelse bekræftes, at det var klageren, som udførte den bestilte rengøring.
Klageren har via TastSelv fratrukket befordring mellem hjem/arbejde med 33.673 kr. for indkomståret 2017 og 30.401 kr. for indkomståret 2018.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at hun modtog 75.510 kr. i barselsdagpenge i perioden 27. juli – 24. december 2017 og 133.395 kr. i barselsdagpenge i perioden 1. januar – 31. juli 2018.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 26. marts 2021.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 20. april 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har slettet A-indkomst på 142.500 kr., A-skat på 52.440 kr. og AM-bidrag på 11.400 kr. indberettet af [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har nægtet klageren et befordringsfradrag på 33.673 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 10.437 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har slettet A-indkomst på 123.621 kr., A-skat på 29.008 kr. og AM-bidrag på 9.888 kr. indberettet af [virksomhed1] for indkomståret 2018.
Skattestyrelsen har nægtet klageren et befordringsfradrag på 30.401 kr. for indkomståret 2018.
Som begrundelse herfor er anført:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Vi foreslår, at lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS for 2017 og 2018 slettes som helhed. Det betyder også at A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, løntimer, feriepenge og ATP tilbageføres.
Vi har gennemgået de lønindberetninger, som er sket i eIndkomst for indkomståret 2017 og 2018
på dit personnummer. Indberetningerne er foretaget af virksomheden [virksomhed1] ApS, som
har oplyst, at du i perioden 1. januar til 31. august 2017 haf haft en lønindkomst på 142.500 kr. og i perioden 1. september 2018 til 31. december 2018 har haft en lønindkomst på i alt 123.621 kr.
Når en arbejdsgiver udbetaler løn til sine ansatte, skal arbejdsgiveren senest den 10. i måneden efter lønudbetalingen, indberette lønoplysningerne i eIndkomst. Derudover skal arbejdsgiveren indbetale de skatter (A-skat og arbejdsmarkedsbidrag), som er trukket af lønmodtagerens løn, inden udbetalingen er sket. Det er arbejdsgiveren, som skal indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til Skatteforvaltningen.
[virksomhed1] har ikke indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som de har oplyst at have trukket af dine lønninger. Derfor har vi bedt [virksomhed1] ApS dokumentere lønudbetalingen til dig.
Vi har ikke modtaget materiale fra virksomheden, som kan dokumentere dine lønninger for 2017 og 2018.
Det er vores opfattelse, at der ikke er sket lønudbetalinger for indkomstårene 2017 og 2018, og at der ikke er realitet bag de lønindberetninger, som [virksomhed1] ApS har foretaget på dit personnummer. Derfor mener vi ikke, at beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1.
Vi har lagt vægt på:
At [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret at lønudbetalingen har fundet sted
At [virksomhed1] ApS ikke løbende har foretaget indberetning til eIndkomst.
At [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til Skatte styrelsen, som de oplyser at have tilbageholdt i din løn.
At [virksomhed1] ApS ikke har udbetalt løn til din konto [...23], som de oplyser på lønsedler.
Der fremgår oplysninger om andre virksomheders moms- og skatteforhold, som normalt er underlagt vores ubetingede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Vi må ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den som oplysningen omhandler, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.
Begrundelsespligten og dens indhold er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se forvaltningslovens § 24. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den oplysningerne vedrører, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelsespligten i tilfælde, hvor en skattemyndighed træffer en afgørelse.
Vi mener at oplysningerne om den virksomhed, som har foretaget lønindberetninger på dit CPR-nr., er omfattet af tavshedspligten, men at denne viger for vores begrundelsespligt, da oplysningerne er væsentlige som begrundelse i denne sag.
Da der ikke anerkendes lønindberetninger for indkomstårene 2017 og 2018, kan fradrag for befordring mellem hjem/arbejde i henhold til ligningslovens § 9 C ikke godkendes.
Der er den 30. juni 2017 indbetalt 10.437,35 kr. på din konto i [finans2], som har betegnelsen LØN, hvilket er præcis det beløb der fremgår, af den af dig fremsendte lønseddel fra [virksomhed1] ApS af 29. juni 2017. Beløbet er ikke udbetalt fra [virksomhed1] ApS konto, idet
Skattestyrelsen har kopi af denne konto.
Skattestyrelsen mener derfor, at beløbet er udbetalt af ukendt arbejdsgiver, og beskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1. og personskattelovens § 3, stk. 1.”
Skattestyrelsen har den 20. september 2021 supplerende udtalt:
”Vi sender vores opfattelse af sammenhæng mellem lønindkomst og befordringsfradrag for indkomståret 2017 og 2018:
Borger er umiddelbart underlagt den korte ligningsfrist, da borger ikke specifikt har bedt om at være underlagt grænsegænger reglerne.
Da fradrag for befordring er afhængigt, af en lønindkomst, må fradrag for befordring hænge uløseligt sammen med lønindkomst, og da lønindkomst for 2017 og 2018 er nedsat til kr. 0, kan der ikke indrømmes fradrag for befordring.
Vores argumentation for at nedsætte lønindkomsten er, at den anses for fiktiv, hvorefter befordring også må være fiktiv.
Vi har brugt bestemmelsen i § 26, stk., 1, 1 pkt. 3, da der i dette tilfælde er tale om en nettonedsættelse af skatteansættelsen, beskæftigelsesfradraget er f.eks. nedskrevet fra 17.878 kr. til 0 kr. i indkomståret 2017, og dette sker automatisk og afhænger direkte af lønindkomst, og her forholder man sig jo ikke til kort eller lang ligningsfrist.
Vi har brugt bestemmelserne i § 26, da vi anså det for værende mindst indgribende, vi kunne have brugt § 27, stk. 1 § pk. 5, da det må anses for værende groft uagtsomt, at oplyse om kørsel til en fiktiv arbejdsgiver og herefter benytte sig af en fiktiv fradragsret.
Det kan endvidere oplyses, at det ikke er muligt at udfylde feltet vedrørende befordring, hvis man ikke er registreret med en lønindkomst i årsopgørelsessystemet. Hvis der ikke, havde været indberettet fiktiv lønindkomst på den pågældende borger, kunne borger ikke udfylde feltet vedrørende befordring, dette kan kun underbygge antagelsen, at de to felter hører sammen.
Endvidere, kan det oplyses, at i den pågældende sag, vil et oplyst befordringsfradrag stige, hvis man fjerner lønindkomsten og beholder befordringsfradraget, dette sker automatisk pga. reglerne om yderligere befordringsfradrag for lave indkomster, endnu engang indikerer det at felterne hører sammen.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at lønindkomst fra [virksomhed1] ApS skal ansættes til 142.500 kr. for indkomståret 2017 og 123.621 kr. for indkomståret 2018.
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at lønindkomst modtaget den 30. juni 2017 vedrører løn fra [virksomhed1] ApS.
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at befordringsfradrag skal ændres til 33.673 kr. for indkomståret 2017 og 30.401 kr. for indkomståret 2018.
Til støtte herfor er anført:
”2. FAKTISKE FORHOLD
Klager har i de omhandlende indkomstår været ansat hos [virksomhed1] ApS. Ansættelsesbevis er vedhæftet som bilag 2.
Det fremgår af ansættelsesbeviset, at der ved ansættelsen er aftalt en månedsløn på 19.000 kr., og at lønafregningen kunne ske med bankoverførsel eller ved kontant afregning.
I 2017 har Klager på nær en enkelt udbetaling, modtaget sin løn ved kontant afregning. Lønsedler fra 2017 er vedhæftet som bilag 3. Klager har hertil forklaret, at det var hendes arbejdsgiver, som insisterede på, at lønafregningen skulle ske ved kontant afregning.
Klagers bankkonto i [finans2] blev lukket den 24.07.2018. Klager fik først en ny konto den 07.12.2018 som kunde i [finans1].
I 2018 modtog Klager også en del af hendes løn ved kontant afregning, men da ordningen gjorde det svært for Klager at betale hendes regninger i Sverige, fik hun i efteråret 2018 overtalt hendes arbejdsgiver til fremadrettet at udbetale hendes løn til hendes bankkonto. Lønudbetaling fra december måned er således blevet udbetalt til hendes bankkonto. Derudover har Klager fået udbetalt 38.500 kr. i løn på hendes bankonto den 18. februar 2019. Klager har forklaret, at 33.500 kr. heraf vedrører skyldig løn fra tidligere måneder i 2018, hvor hun ikke havde nogen bankkonto. Klagers forklaring understøttes af, at det af hendes bankkontoudtog kan udledes, at hun har fået udbetalt 259.531 kr. i løn fra hendes arbejdsgiver i 2019. Hun skulle dog ifølge sine lønsedler kun have haft udbetalt 226.031,85 kr. i løn. Der er således en difference på 33.500 kr. som vedrører skyldig løn fra 2018.
Lønsedler fra 2018 og 2019 er vedhæftet som bilag 4 og bilag 5. Bankkontoudtog er vedhæftet som bilag 6.
I foråret 2018 bliver klager opmærksom på, at hendes arbejdsgiver har indberettet hendes løn forkert til SKAT. Hun kontakter derfor hendes arbejdsgiver for få dem til at korrigere deres fejl.
Se hertil korrespondance mellem Klager og [virksomhed1] ApS, som er vedlagt som bilag 7.
3. ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at Klager har været ansat hos og udført rengøringsarbejde for [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår.
at der ud fra sagens oplysninger ikke er grundlag for at slette den løn, som Klager har modtaget fra [virksomhed1] ApS.
at Klager har befordret sig mellem sit hjem og sit arbejde for [virksomhed1] ApS.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket lønudbetalinger for indkomstårene 2017 og 2018, og at der dermed ikke er realitet bag de lønudbetalinger, som [virksomhed1] ApS har foretaget på Klagers personnummer. Skattestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på:
at [virksomhed1] ApS ikke har dokumenteret, at lønudbetalingen har fundet sted.
at [virksomhed1] ApS ikke løbende har foretaget indberetning til eIndkomst.
at [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til Skattestyrelsen, som de oplyser at have tilbageholdt i din løn.
At [virksomhed1] ApS ikke har udbetalt løn til din konto [...23], som de oplyser på lønsedler.
[virksomhed1] har lavet betydelige fejl i forbindelse med Klagers lønudbetaling, hvilket også Klager selv har været nødsaget til at påpege overfor sin arbejdsgiver. Det er dog vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS ApS’s fejl ikke skal komme Klager yderligere til last.
Som tidligere oplyst, så har [virksomhed1] ApS udbetalt Klagers løn til hendes bankkonto i 2019, da hun ikke længere ville acceptere, at hendes løn blev udbetalt ved kontant afregning. Der kan således ikke være tvivl om, at lønudbetaling har fundet sted i 2019. Intet har ændret sig i Klagers ansættelsesforhold udover, at lønnen er gået fra at blive udbetalt kontant, til at lønnen blev udbetalt til Klagers bankkonto. Vi skal således fastholde, at Klager også har modtaget løn i overensstemmelse med hendes lønsedler i 2017 og 2018.
Klager er på nuværende tidspunkt ved at indhente en udtalelse fra en kunde, som kan bevidne, at
Klager har gjort rent hos vedkommende i den omhandlende periode i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS. Udtalelsen vil blive fremsendt som et supplerende indlæg til nærværende klage, så snart vi har modtaget den. Det er vores opfattelse, at en udtalelse fra en uvildig 3. mand, som kan bevidne, at Klager rent faktisk har udført arbejde for [virksomhed1] ApS understøtter, at der må være realitet bag de omhandlende lønindberetninger.”
Landsskatterettens afgørelse
Formelt
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.
Det fremgår imidlertid af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for personer med enkle økonomiske forhold (BEK nr. 534 af 22/05/2013 for indkomståret 2017 og BEK nr. 1305 af 14/11/2018 for indkomståret 2018), at Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. oktober samme år, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog fortsat, når Skatteforvaltningen agter at nedsætte en skatteansættelse. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.
Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 26. marts 2021 og truffet afgørelse den 20. april 2021.
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren som udgangspunkt er omfattet af den korte ligningsfrist.
Da sletningen af klagerens A-indkomst er en nedsættelse af klagerens skatteansættelse, er dette forhold omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3. Fristen er således overholdt, og afgørelsen er dermed gyldig, for så vidt angår dette punkt.
Landsskatteretten finder endvidere, at det af klageren selvangivne befordringsfradrag har en sådan sammenhæng med den indberettede lønindkomst, at dette forhold også må anses for omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3. Hertil bemærkes, at Skattestyrelsens sletning af A-indkomst og det dertilhørende befordringsfradrag samlet set udgør en nedsættelse. Fristen er således overholdt, og afgørelsen er dermed gyldig, for så vidt angår dette punkt.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af en indbetaling på 10.437 kr., idet det er Skattestyrelsens vurdering, at beløbet er udbetalt af en ukendt arbejdsgiver. Da der i dette tilfælde er tale om en forhøjelse af klagerens skatteansættelse, og da der ingen sammenhæng er med de slettede indberetninger fra [virksomhed1] ApS, ses forholdet at være omfattet af den korte ligningsfrist. Fristen er således ikke overholdt.
Da Skattestyrelsen ikke har anvist anden hjemmel til at fravige den korte ligningsfrist, er forhøjelsen af klagerens skatteansættelse på 10.437 kr. for indkomståret 2017 ugyldig.
Landsskatteretten annullerer herved Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår lønindkomst fra ukendt arbejdsgiver på 10.437 kr. for indkomståret 2017.
Materielt
Fiktiv løn
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.
Af kildeskattelovens § 69, stk. 2, fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.
Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.
Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. byrettens dom af 9. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.257.BR, og byrettens dom af 18. januar 2018, offentliggjort som SKM2018.94.BR.
[virksomhed1] ApS har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til eIndkomst. Lønindberetningerne angår perioderne 1. januar – 1. august 2017 og 1. september – 31. december 2018.
Indberetningen til eIndkomst dokumenterer ikke, at der reelt er udbetalt løn, og indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf svarende til det indberettede.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den indberettede A-skat og det indberettede AM-bidrag.
I klagen er anført, at klageren i 2017, på nær en enkelt udbetaling, har modtaget sin løn kontant. Det er endvidere anført, at klageren også i 2018 modtog en del af lønnen kontant, idet lønnen for december 2018 dog blev udbetalt til klagerens bankkonto. Dertil er oplyst, at en udbetaling på 38.500 kr. den 18. februar 2019 delvist vedrører skyldig løn på 33.500 kr. for de måneder i 2018, hvor klageren ikke havde en bankkonto.
Af kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1], konto [...42], fremgår, at klageren den 29. december 2018 har modtaget 21.181,35 kr. fra [virksomhed1] ApS med teksten ”Løn”. Beløbet stemmer overens med lønudbetalingen den 31. december 2018, jf. lønsedlen. Det anses herefter for tilstrækkeligt dokumenteret, at der for denne måned er udbetalt løn svarende til det indberettede.
Klageren har imidlertid ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at der, for perioderne 1. januar – 1. august 2017 og 1. september – 30. november 2018, er udbetalt løn eller indeholdt A-skat og AM-bidrag svarende til det indberettede.
Klageren har således ikke ved det fremlagte materiale påvist pengestrømme der dokumenter, at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn i overensstemmelse med det i klagen oplyste.
Hertil bemærkes, at det af alle de fremlagt lønsedler fremgår, at lønnen er udbetalt til konto [...23], og at der ikke er fremlagt kontoudtog eller lignede fra den pågældende konto.
Det forhold, at der på lønsedlerne for perioden 1. januar – 1. august 2017 med håndskrift er tilføjet teksten ”kontant”, og at de med rødt er påstemplet ”BETALT”, kan ikke føre til et andet resultat.
Det bemærkes endvidere, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at indbetalingen den 30. juni 2017 på 10.437,35 kr. vedrører løn fra [virksomhed1] ApS. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen har konstateret, at beløbet ikke er udbetalt fra [virksomhed1] ApS ApS’ konto.
Det oplyste om udbetalingen fra [virksomhed1] ApS den 18. februar 2019, ses heller ikke i tilstrækkelig grad at være dokumenteret. Det fremgår således ikke af kontoudskriften, at udbetalingen delvist vedrører skyldig løn fra 2018. Følgeteksten er alene ”A-konto løn”.
Den fremlagte tro og love-erklæring, der er udarbejdet i forbindelse med klagebehandlingen, er ikke bestyrket ved objektive konstaterbare forhold, hvorfor den ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, Der henvises til byrettens dom af 16. december 2015, offentliggjort som SKM2016.70.BR.
Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet af klagerens lønindkomst for perioderne 1. januar – 1. august 2017 og 1. september – 30. november 2018, ligesom det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet godskrivning af tilhørende A-skat og AM-bidrag for samme perioder.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at den slettede lønindberetning for perioden 1. – 31. december 2018 fastholdes, og klageren godskrives A-skat og AM-bidrag svarende til det indberettede for samme periode.
Befordringsfradrag
Det er en forudsætning for at få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads. Dette fremgår blandt andet af Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.463.VLR, hvor en hovedanpartshaver, der gav afkald på løn grundet selskabets økonomiske situation, ikke kunne anses at have indtægtsgivende arbejde for selskabet og dermed ikke var berettiget til et befordringsfradrag.
Da klageren, jf. ovenstående, ikke har dokumenteret, at hun har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS i perioderne 1. januar – 1. august 2017 og 1. september – 30. november 2018, opfylder klageren ikke betingelserne for at få befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i disse perioder.
Da klageren i tilstrækkelig grad har dokumenteret lønudbetalingen for perioden 1. – 31. december 2018, finder Landsskatteretten, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i denne periode. Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse heraf til Skattestyrelsen.