|
|
Kendelse af 20-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 26-01-2024
Journalnr. 21-0064538
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Overskud af virksomhed | 500.000 kr. | -250.393 kr. | Forhøjes til 1.820.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i indkomståret 2018 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har i indkomståret 2018 været registreret med branchekoden fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr hertil.
Klageren har den 22. november 2019 ændret det oplyste overskud af virksomhed for indkomståret 2018 på 516.524 kr. til et underskud på 279.359 kr. Klageren har i den forbindelse oplyst, at der manglede udgifter i virksomheden.
Skattestyrelsen dannede den 13. januar 2020 årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2018. I den forbindelse anmodede Skattestyrelsen klageren om at fremsende skatteregnskab og regnskabsmateriale samt redegørelse for det ændrede udgiftsniveau i virksomheden. Endvidere anmodede Skattestyrelsen klageren om at fremsende kapitalforklaring for indkomståret 2018.
Idet Skattestyrelsen ikke modtog det efterspurgte materiale, sendte Skattestyrelsen herefter forslag til afgørelse af 9. november 2020, hvorefter resultat af virksomhed blev foreslået ændret til 500.000 kr.
Klageren oplyste herefter til Skattestyrelsen, at denne var beskæftiget med at lave tandproteser og havde bortforpagtet en del af dennes klinik til tandlæger, som havde overladt alle udgifterne til klageren, men at disse selv havde beholdt indtægterne.Endvidere oplyste klageren bl.a., at denne i perioder af indkomståret 2018 ikke havde haft penge til mad og havde lånt penge af dennes ældste og yngste søn og af familie i Libanon.
Den 10. december 2020 oplyste klagerens tidligere repræsentant [B.K.] til Skattestyrelsen, at denne bogførte regnskabet på ny og lavede et nyt regnskab for indkomståret 2018 for klageren.
Skattestyrelsen modtog den 21. december 2020 et skatteregnskab (nr. 3), posteringslister for indkomståret 2018 og en mappe med regnskabsmateriale fra [B.K.].
Skattestyrelsen modtog den 14. januar 2021 et dokument benævnt forpagtningskontrakt samt et dokument benævnt som lister med beløb på tandlæger fra [B.K.].
På baggrund af det modtagne materiale sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse af 10. februar 2021, hvorefter resultat af virksomhed blev foreslået ændret til 500.000 kr.
Skattestyrelsen modtog den 15. marts 2021 regnskab nr. 1 og 2, kontoudskrift for klagerens bankkonto [...75] i [finans1] samt lister benævnt som tandlægernes indtægter vedrørende [J.S.], [M.O.], [Z.I.] samt andet vikar personale fra [B.K.].
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse oplyst, at de har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale. Styrelsen har anført hertil, at regnskabet er rekonstrueret / efterkonstrueret, idet det er udarbejdet på grundlag af bilag, bankkontoudtog og oplysninger fra klageren, og at regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af løbende ført og afstemt kasseregnskab, ligesom en del af regnskabet er udokumenteret, idet der mangler underliggende bilag.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i klagerens skatteoplysninger opgjort klagerens privatforbrug til - 633.747 kr. for indkomståret 2018.
Som følge af det beregnede privatforbrug har Skattestyrelsen skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed, idet Skattestyrelsen har vurderet, at differencen mellem det selvangivne og det af Skattestyrelsen anslåede privatforbrug udgjorde manglende omsætning i klagerens virksomhed. Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens privatforbrug til 145.612 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har henset til inddrivelsesmyndighedernes satser samt Danmarks statistik.
Skattestyrelsen har herefter forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2018 med 779.359 kr., således at klagerens overskud af virksomhed udgør 500.000 kr.
Det fremgår af skatteregnskab nr. 1 for indkomståret 2018, at det er udarbejdet af [virksomhed2] IVS og underskrevet af [L.H.] den 23. juni 2019. Virksomhedens resultat er angivet til 516.472 kr. Under aktiver fremgår følgende:
År 2018 | År 2017 | |
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 440.305 kr. | 348.028 kr. |
Andre tilgodehavender | 308.310 kr. | 39.088 kr. |
Tilgodehavender | 748.615 kr. | 387.116 kr. |
Der er henvist til, at tilgodehavenderne vedrører debitoren [person1], deposita, tilgodehavende [SS] og [A.B.].
Det fremgår af skatteregnskab nr. 2 for indkomståret 2018, at det er udarbejdet af [virksomhed2] IVS og er underskrevet af klageren og [L.H.] den 15. november 2019. Virksomhedens resultat er angivet til -279.359 kr. Under aktiver fremgår følgende:
År 2018 | År 2017 | |
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 112.000 kr. | 348.028 kr. |
Andre tilgodehavender | 179.474 kr. | 39.088 kr. |
Tilgodehavender | 291.474 kr. | 387.116 kr. |
Der er henvist til, at tilgodehavenderne vedrører [K4], [LK], debitoren [person1], deposita, andre tilgodehavender og [DM].
Regnskabsoversigten (skatteregnskab nr. 3) for perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 er udarbejdet af [B.K.]. Regnskabsoversigten er ikke dateret eller underskrevet.
Af regnskabet fremgår der et privatforbrug på -190.710 kr., som er opgjort således:
FORMUE PRIMO | 1.056.904 | ||
Indtægt før fradrag af AM bidrag | -373.690 | ||
Opsparing med 22 % skat | -13.079 | ||
Hentet fra bank boks | 137.200 | ||
Børnefamilieydelse | 19.791 | -229.778 | |
Til disposition | 827.126 | ||
Kontant regulering lån | 3.466 | ||
Låneomkostninger | -500 | ||
B skat | -51.537 | ||
Overskydende skat | 63.927 | 12.390 | |
Privat | -162.497 | ||
Privat andel telefon/internet | -2.700 | -165.197 | |
Brændstof bil | -15.421 | ||
Vedligehold bil | -11.621 | ||
Vægtafgift bil | -6.300 | ||
Forsikring bil | -675 | ||
Afskrivning bil | 0 | -34.017 | |
Kørsel virksomhed | 25 % | 8.504 | |
Samlet privatforbrug | -190.710 | ||
FORMUE ULTIMO | 651.772 |
Af regnskabet fremgår der et underskud af resultat af virksomhed på 250.393 kr. Resultatet er i hovedtal opgjort således:
Omsætning/Indtjening | 459.638 kr. |
Vareforbrug | -76.991 kr. |
Dækningsbidrag | 382.647 kr. |
Løn og personaleudgifter | -195.231 kr. |
Lokaleomkostninger | -186.962 kr. |
Administrationsomkostninger | -91.048 kr. |
Salgsfremmende udgifter | -159.799 kr. |
Resultat før afskrivninger | -250.393 kr. |
Afskrivning inventar | 0 kr. |
Resultat efter afskrivninger | -250.393 kr. |
Det fremgår under aktiver, at der er medtaget et beløb på -668.728 kr. vedrørende ”modtaget indtægt tandlæge” samt 0 kr. vedrørende punktet ”Forpagtning 120.000 kr. x 11 mdr. 1.320.000”. Endvidere fremgår der et punkt med ”[Zi]”, hvor der fremgår et beløb på 8.000 kr. pr. 31. december 2017 og 27.400 kr. pr. 31. december 2018.
Af posteringslisten for konto [...00] Lånt af [B.N.] fremgår der beløb på i alt 250.000 kr.
Af posteringslisten for konto [...01] ”[ZI] tilgode” fremgår der beløb på i alt - 19.400 kr.
Der er fremlagt opgørelser med titlerne [J.S.] modtaget, [M.O.] modtaget[virksomhed3]oratorium [T.R.], [S.H.], tandlægerne regnskab, kont. (dr. [S.H.]) og kont. (dr. [M.O.]), uspecificerede opgørelser, andre vikar personale og [Z.I.] modtaget og andre noter.
Der er fremlagt et udateret dokument stilet til klageren fra [B.N.], hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 250.000 kr.
Der er fremlagt et salgsbudget fra [virksomhed4] vedrørende [adresse1] (...).
Der er fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at check er udstedt til klageren på 700.000 kr. dateret den 27. oktober 2011. Det samlede beløb for udstedelsen udgør 700.040 kr. og er hævet på konto [...75].
Der er fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at check er udstedt til klageren på 250.000 kr. dateret den 2. juli 2012. Det samlede beløb for udstedelsen udgør 250.040 kr. og er indbetalt kontant.
Der er fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at check er udstedt til [A.B.] på 100.000 kr. dateret den 2. juli 2012. Det samlede beløb for udstedelsen udgør 100.040 kr. og er indbetalt kontant.
Der er fremlagt et utydeligt dokument fra [virksomhed5] G/S benævnt erstatningsopgørelse oget dokument fra [virksomhed6] dateret den 2. november 2016, hvoraf det fremgår, at klageren fik udbetalt 270.000 kr. vedrørende kritisk sygdom.
Der er fremlagt et dokument med titlen ”Forpagtningskontrakt med køberet (Tandlægeklinik og Klinisk Tandtekniker)”. Det fremgår heraf, at klageren er bortforpagter, og [virksomhed7] v/[J.S.] er forpagter. Forpagtningen omfatter dele af tandlægeklinik og [virksomhed8] i [by1] (...) samt tandlægeklinikken og [virksomhed8] i [by2] (...). Det fremgår, at forpagtningsaftalen gælder fra den 12. februar 2018 og varer indtil, at den opsiges af en af parterne, samt at forpagtningsafgiften pr. måned er 120.000 ekskl. moms. Kontrakten er ikke underskrevet.
Af kontraktens § 3 fremgår følgende:
”(...)
§ 3 Forpagtningsafgiften
Der er opgjort materiale for 80.000 som forpagter skal betalt til bortforpagter.
Forpagtningsafgiften afregning med kr. 120.000 hver den i måneden.
Beløbet er eksklusive moms.
Bortforpagter afholder udgifter til lokaleomkostninger
Forpagter må selv sørger for at bliver dækket af hans egen patient forsikring osv.
Forpagter er forpligt til at overtage tidligere patienter behandlings granti
Alt laboratorium arbejde skal forblive i huset.
(...)”
Der er fremlagt et dokument dateret den 11. december 2019 og stilet til [virksomhed7] v/[J.S.], hvoraf følgende fremgår:
”(...)
VARSEL VEDRØRENDE BETALING AF RESTANCE
Du har ikke siden aftalens indgåelse betalt den aftalte forpagtningsafgift på kr. 120.000,- pr. måned. Restancen andrager pr. 12. november kr. 2.520.000,-.
Såfremt beløbet ikke er betalt senest den 14. december 2019 ophæves forpagtningsforholdet jf. nedenstående.
OPSIGELSE AF FORPAGTNINGSFORHOLDET.
Såfremt ovennævnte beløb ikke til fulde er betalt senest 14. december 2019 ophæves forpagtningsforholdet med øjeblikkelig virkning jf. Forpagtningskontraktens § 5 om misligholdelse.
(...)”
Der er endvidere fremlagt følgende:
| • | eksempler på udgiftsbilag, som er håndskrevne. |
| • | kvittering fra [apotek] udstedt til [virksomhed7] tandklinik den 27. februar 2018. |
| • | eksempler på lønbilag, som er håndskrevne. |
| • | dags dato kvittering nr. 45057, hvoraf det fremgår, at [E.H.] kvitterer for et beløb på 33.000 kr. den 6. marts 2018 vedrørende regning wip 31371. |
| • | overførselsnota dateret den 13. november 2018 og stilet til [virksomhed8]er og [virksomhed3] vedrørende posteringsteksterne ”Løn [S.A.]”, ”Bankoverførsel – enkel” og ”Løn”. |
| • | dokumenter fra GSMS |
| • | dokumenter stemplet med [virksomhed3] med CVR [...2] og dateret i 2018. |
| • | Fakturaer og kreditnotaer, udstedt af henholdsvis [virksomhed7] tandklinik, [by2] tandlægehuset, Aut.kliniskTandtekniker og [virksomhed8] og [virksomhed3] |
| • | dokument med titlen ”Ansættelsesaftale” indgået mellem [virksomhed8] og [virksomhed3] og [S.A.], hvoraf det fremgår, at [S.A.] er ansat fra den 3. januar 2018 som medhjælper. Lønnen er 16.000 kr. |
| • | 11 dokumenter med titlen ”Udgift”, stilet til [S.A.] med et beløb på 16.000 kr. og posteringsteksten ”løn”, med bilagsnumrene januar, februar, marts, april, maj, juni, august, september, oktober, november og december. |
| • | kontoudtog for kontonummer [...62]4. |
I forbindelse med klagesagsbehandlingen er der indsendt følgende fakturaer:
Fakturanummer | Fakturadato | Beskrivelse | Beløb i kr. |
1 | 01.02.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Februar 2018. ovetagte materialer Kr. 80.000,00 | 120.000 |
2 | 01.03.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Marts 2018 | 120.000 |
3 | 01.04.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt April 2018 | 120.000 |
4 | 01.05.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Maj 2018 | 120.000 |
5 | 01.06.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Juni 2018 | 120.000 |
6 | 01.07.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Juli 2018 | 120.000 |
7 | 01.08.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt August 2018 | 120.000 |
8 | 01.09.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt September 2018 | 120.000 |
9 | 01.10.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt Oktober 2018 | 120.000 |
10 | 01.11.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt November2018 | 120.000 |
11 | 01.12.2018 | vedr. forpagtnings kontrakt December 2018 | 120.000 |
Fakturaerne er udstedt af Dentallaboratorium, se-nr. [...1], med indbetalingsoplysninger til [finans1] konto [...24]. Fakturaerne er stilet til tandlæge [J.S.] med CVR-nr. [...3].
Det fremgår af bankkonto med kontonummer [...24] i [finans1], at denne tilhører [virksomhed8] og [virksomhed3] v/[person1].
Der er fremlagt brev fra klageren stilet til politiet.
Der er fremlagt kontoudskrift vedrørende klagerens kontonummer [...75] i [finans1] for perioden fra den 11. november 2010 til den 30. december 2010, hvor der bl.a. fremgår en indsætning på 2.610.000 kr. den 1. december 2010 med posteringsteksten ”DEPONERING”.
Der er fremlagt et dokument fra [virksomhed4] af 2. september 2010, hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] kommer med et nyt oplæg til salg af [adresse1] (...) med en ændret salgspris til 2.750.000 kr.
Af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, fremgår det, at klageren i indkomståret 2018 har et barn på 8 år.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at et rådighedsbeløb som minimum bør udgøre følgende:
Pr. måned for 2018 | |
Rådighedsbeløb | 6.280 kr. |
Ægtefælle | 0 kr. |
Barn ml. 7-18 år | 3.140 kr. |
I alt pr. måned | 9.420 kr. |
I alt pr. år | 113.040 kr. |
Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand bestående af 1 voksen med børn 278.999 kr. i 2018.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 forhøjet overskud af virksomhed til 500.000 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
Du har ved genoptagelse i Tastselv nedsat dit skattepligtige resultat af selvstændig virksomhed fra et overskud på 516.524 kr. til et underskud på 279.359 kr., hvilket svarer til en nedsættelse på 795.883 kr. Efterfølgende har du indsendt skattemæssigt årsregnskab, der viser et underskud af selvstændig virksomhed på 250.393 kr. og et opgjort privatforbrug på 190.710 kr.
(...)
Det regnskab, som du har sendt, er et rekonstrueret/ efterkonstrueret regnskab, der er udarbejdet på grundlag af bilag, bankkontoudtog og oplysninger fra dig, og er dermed ikke udarbejdet på grundlag af et løbende ført og afstemt kasseregnskab.
Vi har gennemset regnskab og regnskabsmateriale og har konstateret, at aftalegrundlaget mellem dig og [virksomhed7] v/ [J.S.] ikke fremgår af materialet. Dels er forpagtningsaftalen ikke underskrevet, og dels kan vi ud fra det modtagne materiale ikke afgøre om forpagtningsaftalen var en realitet, og hvornår den i givet fald trådte i kraft. Endvidere fremgår det ikke af materialet, hvordan klinikkens indtægter og udgifter skulle fordeles mellem dig og [virksomhed7].
Herudover finder vi, at der kan være tvivl om, hvorvidt der er realiteter bag ansættelsen af din søn [S.A.] som medhjælp på dine to klinikker, som er beliggende i henholdsvis [by1] og [by2]. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at:
| • | Dags dato kvitteringer vedrørende løn til din søn, [S.A.], ikke kan afstemmes med bogføringen på posteringsliste 4701 10 [S.A.] løn, og at posteringerne på listen er udokumenteret og vedrører andet end løn til [S.A.]. |
| • | Løn til [S.A.] ikke er lønangivet. |
| • | Ansættelsen af [S.A.] som medhjælp på klinikkerne i [by1] og [by2] ikke harmonerer med, at du har bortforpagtet en del af klinikken i [by1] og hele klinikken i [by2] |
Endelig har vi ved gennemgang af regnskabet konstateret, at:
| • | En del af regnskabet er udokumenteret, idet der mangler underliggende bilag, der kan dokumentere eller sandsynliggøre afholdte udgifter. |
| • | Dine salgsfakturaer er stemplet med [virksomhed7]. |
| • | Afholdte udgifter til vikarierende tandlæger ikke er bogført. |
| • | Fakturerede tandlægebehandlinger ikke fremgår af regnskabet hverken før eller efter forpagtningsaftalens eventuelle indgåelse. |
Vi finder af ovenstående årsager ikke, at det indsendte regnskab kan dokumentere eller sandsynliggøre det opgjorte skattepligtige resultat af selvstændig virksomhed, herunder at du medregner den korrekte omsætning og fratrækker de korrekte udgifter. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det følger af statsskattelovens § 4, litra b, at tilgodehavende forpagtningsafgift skal indgå i beregningen af årets skattepligtige indkomst. Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1. følger, at du har bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke en privat udgift.
Herudover har du som regnskabsførende selvstændig erhvervsdrivende pligt til at indsende dit regnskabsmateriale og andre dokumenter som har betydning for skattekontrollen, herunder sende en privatforbrugsopgørelse, når vi beder dig om det. Regnskabet skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 6 og § 7, stk. 3 samt af skattekontrollovens § 53, stk. 1 og § 55, stk. 1.
Indsender du ikke det ønskede materiale eller kan det indsendte materiale ikke danne grundlag for skatteansættelsen, kan vi foretage en skønsmæssig skatteansættelse efter skattekontrollovens § 74. Det følger af skattekontrollovens §§ 53, 55 og 74.
Derfor har vi med udgangspunkt i det indsendte regnskab og de oplysninger som fremgår af punkt 1.1 Faktiske forhold, opgjort dit privatforbrug for 2018. Opgørelsen fremgår af vedlagte bilag 1 og 2 og viser, at du i 2018 har haft et negativt privatforbrug på 633.747 kr., hvilket vil sige, at dine indkomst og formueforhold ikke rummer plads til, at du havde et privatforbrug i 2018. I vores opgørelse af dit privatforbrug indgår ikke:
1.Lån fra din bror [B.N.] på 250.000 kr.
2.Kontant hævning i bankboks på 137.200 kr.
3.Modtaget indtægter vedrørende tandlæge på 668.728 kr.
4.Betalte udgifter vedrørende tandlæge på 314.029 kr.
5.Regulering vedrørende [Z.I.] på 19.400 kr.
Årsagen til at ovenstående beløb ikke indgår i vores privatforbrugsopgørelse er helt generelt, at der ikke er tale om midler, hvor det er dokumenteret, at midlerne enten er beskattede eller er skattefrie. Supplerende kan vi tilføje følgende:
Ad 1
Vi har ikke lagt vægt på oplysningen om, at du har lånt 250.000 kr. ved din bror. Dels fordi den indsendte dokumentation for lånet alene er en bekræftelse på lånet og ikke et egentligt lånedokument, der er udarbejdet i forbindelse med indgåelsen af låneaftalen, og dels fordi der ikke er sammenhæng mellem oplysningerne om udbetalingen af lånet og bogføringen af lånet på posteringsliste [...00] Lånt af [B.N.] broder. Endvidere henviser vi til praksis vedrørende dokumentation for familielån, som den fremgår af SKM2009.36.VLR og SKM2011.208.HR.
Ad 2
Vi har ikke lagt vægt på oplysningen om, at du har hentet 137.200 kr. i en bankboks, fordi det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har haft et større kontant beløb liggende i en boks.
Ad 3 og 4
Vi har ikke medtaget indtægter og udgifter vedrørende tandlæge i formueopgørelsen og dermed i privatforbrugsopgørelsen, fordi det ikke ved det modtagne regnskabsmateriale er dokumenteret eller sandsynliggjort, at indtægten og udgiften ikke tilhører dig.
Ad 5
Vi har ikke medtaget fordringen på [Z.I.] i privatforbrugsopgørelsen, fordi det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort hvad fordringen vedrører.
Da det indsendte regnskab og regnskabsmateriale ikke kan dokumentere den opgjorte skattepligtige indkomst, og da det privatforbrug, som vi har opgjort viser et negativt privatforbrug på 633.747 kr., ansætter dit skattepligtige overskud af selvstændig virksomhed til 500.000 kr. i henhold til skattekontrollovens § 74. Beløbet er skattepligtigt i henhold til bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og 6.
Ved skønnet over indkomstens størrelse har vi henset til hvad der fremgår ovenfor, samt til at:
| • | Du har en hjemmeboende søn, der fyldte 8 år i 2018, og som også boede hos dig i 2018. |
| • | Indkomstens størrelse levner plads til et rimeligt privatforbrug, hvor du kunne betale rimelige boligudgifter, samt have et rimeligt beløb til rådighed til køb af andre fornødenheder, som for eksempel mad, beklædning, og fornøjelser m.v. til dig og din søn. |
Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug har vi henset til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering, jf. bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med senere ændringer. Herudover har vi støttet os til det offentliggjorte årlige forbrug jf. Danmarks Statistiks beregninger.
Dine bemærkninger
Vi har ikke lagt vægt på dine bemærkninger til vores forslag til ændring af din skat og til det yderligere indsendte materiale. Årsagen hertil er generelt, at hverken bemærkninger eller yderligere indsendt materiale kan føre til en ændret bedømmelse af, at det indsendte skatteregnskab ikke dokumenterer eller sandsynliggør det opgjorte skattepligtige resultat af selvstændig virksomhed, herunder at du har medregnet den korrekte omsætning og fratrukket de korrekte udgifter. I den forbindelse skal specifikt nævnes:
Indsendte fakturaer på tandlægebehandlinger, samt regnskab nr. 1 og 2 udarbejdet af [virksomhed9] ApS
De indsendte fakturaer for tandlægebehandling samt første og andet regnskab for 2018 udarbejdet af [virksomhed9] ApS, kan ikke medvirke til at bekræfte eller sandsynliggøre det opgjorte skattepligtige resultat af selvstændig virksomhed for 2018.
Vi har modtaget tre meget forskellige regnskaber:
| • | Regnskab nr. 1, hvor indtægter ved tandlægebehandling indgår. |
| • | Regnskab nr. 2, hvor indtægter ved tandlægebehandling også indgår, men hvor forskellen fra regnskab 1 er, at der er fratrukket udgifter til fremmed arbejde, og udgifter vedrørende tandlæger. |
| • | Regnskab nr. 3 udarbejdet af [B.K.], hvor indtægter ved tandlægebehandling og udgifter til tandlæger ikke indgår. I dette regnskab indgår imidlertid lønudgifter og et mindre egentligt vareforbrug end i regnskab 1 og 2. |
Da der ikke foreligger et egentligt dokumenteret eller sandsynliggjort aftalegrundlaget mellem dig og [J.S.], kan vi ikke forholde os til om det ene regnskab er mere rigtigt end det andet, men fastholder vores skøn over dit resultat af selvstændig virksomhed.
Det betyder, at vi ikke forholder os til specifikationsgraden af indtægter og udgifter i din virksomhed, herunder om virksomhedens omsætning kommer fra tandtekniker virksomhed, tandlægevirksomhed eller udleje af lokaler.
Vi har af foranstående årsager ikke lagt vægt på de indsendte fakturaer vedrørende tandlægebehandling, regnskab nr. 1 og 2, samt dine bemærkninger til disse.
Løn til din søn [S.A.]
Du har bemærket, at vi ikke har accepteret løn til din søn [S.A.]. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at lønnen til din søn, blot er ét af flere elementer, der samlet har ført til, at vi har tilsidesat dit regnskab, og ansat din indkomst efter et skøn.
Vi har ikke nægtet fradrag for løn til din søn, idet det ikke giver mening i den situation, hvor vi tilsidesætter regnskabet og foretager en skønsmæssig ansættelse.
Vi har således ikke lagt vægt på dine bemærkninger om hvad din tidligere revisor har gjort eller oplyst, men alene forholdt os til, hvad der fremgår af det fremsendte regnskabsmateriale, og det regnskab, som [B.K.] har udarbejdet.
Reklameudgifter
Vi har accepteret din oplysning om, at reklameudgifterne var dine, og har fjernet punktet vedrørende reklameudgifter fra de elementer, der samlet har ført til, at vi har tilsidesat dit regnskab.
Dette ændrer dog ikke ved vores bedømmelse af, at det fremsendte regnskab ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre den opgjorte skattepligtige indkomst. Bemærkningen har derfor ingen betydning for det fastsatte skøn.
Lån på 250.000 kr. fra din bror [B.N.]
Du har bemærket, at lånet på 250.000 kr. fra din bror [B.N.] ikke er udbetalt til dig som vist på posteringsliste [...00] ”Lånt af [B.N.] broder”, men at lånet derimod dækker et køb af brugt klinikinventar, som din bror foretog for dig i Tyskland i 2018, og som du installerede i dine klinikker i 2018. Købet af inventaret er ikke dokumenteret ved en købsfaktura og ikke aktiveret på virksomhedens status.
Bemærkningen fører ikke til en ændret bedømmelse af, at lånet ikke skal påvirke størrelsen af dit privatforbrug. Dels er lånet som anført ovenfor ikke tilstrækkelig dokumenteret, og dels er købet af inventaret udokumenteret og ikke aktiveret i virksomhedens regnskab.
Bemærkningen understreger, at der ikke er sammenhæng mellem lånet og bogføringen på posteringsliste [...00] ”Lånt af [B.N.] broder”, hvilket vil sige, at de beløb, der er bogført på posteringsliste [...00], må mangle et andet sted i regnskabet. Vi anser herefter de bogførte beløb, som i alt udgør 250.000 kr. for at være skattepligtig indkomst.
Kontant hævning i bankboks på 137.200 kr.
Dine bemærkninger og indsendelse af yderligere materiale, har ikke givet anledning til, at vi ændrer vores bedømmelse af, at regnskabsoplysningen om, at du har hentet 137.200 kr. i en bankboks, ikke skal indgå i beregningen af dit privatforbrug. Årsagen hertil er, at du ved det fremsendte materiale, hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har haft et større kontant beløb liggende i en boks i 2018.
Bankkontoudtog vedrørende din private bankkonto med kontonummer [...75]
Vi har gennemset bankkontoudtogene vedrørende din private bankkonto med kontonummer [...75]. Bevægelserne på bankkontoen giver ikke anledning til, at vi ændrer vores skøn over dit resultat af selvstændig virksomhed.
Vi fastholder herefter vores skøn og træffer afgørelse om, at vi forhøjer din skattepligtige indkomst med 779.359 kr. svarende til differencen mellem det oplyste underskud af selvstændig virksomhed på 279.359 kr. og det skønnede overskud af selvstændig virksomhed på 500.000 kr.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 29. juni 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
I har sendt dette materiale for indkomståret 2018:
| • | Politianmeldelse af 7. marts 2022 |
| • | Forpagtningskontrakt |
| • | 11 fakturaer vedrørende udleje af dele af tandlægeklinik og [virksomhed8] i [by1] samt tandlægeklinikken og [virksomhed8] |
Vi har følgende kommentarer til de fremsendte materialer:
Ad politianmeldelse af 7. marts 2022
Vi har som udgangspunkt ingen kommentarer til den fremsendte anmeldelse, da den først og fremmest vedrører de forhold, at [person1] dels er blevet snydt af sine samarbejdspartnere og dels er blevet afpresset af samme.
Vi gør dog opmærksom på, at vi ikke var bekendt med påstanden om, at [person1] havde erhvervet halvdelen af en tandklinik på [by3]. Da erhvervelsen ifølge politianmeldelsen tilsyneladende er sket i 2019, anser vi dette for at være uden betydning for skatteansættelsen for 2018.
Ad forpagtningskontrakt
Den tilsendte forpagtningskontrakt er identisk med den kontrakt, som vi har sendt til Skatteankestyrelsen sammen med det materiale, som i øvrig har indgået i sagen.
Vi gør opmærksom på, at kontrakten ikke er underskrevet af de to parter, at det ikke fremgår af § 3 i forpagtningskontrakten på hvilken dato i måneden forpagtningsafgiften forfalder til betaling, at kontrakten ikke er tinglyst og at [person1] ikke har været i stand til at fremlægge en udgave af kontrakten, som er underskrevet af begge parter.
Vi fastholder derfor som udgangspunkt, at der ikke foreligger et dokumenteret aftalegrundlag mellem [J.S.] som forpagter og [person1] som bortforpagter.
Ad 11 fakturaer vedrørende udleje af klinikker
Vi har genbesøgt den påklagede sag for 2018 vedrørende [person1], og kan ikke se de 11 fakturaer vedrørende udleje af [person1]s to klinikker i vores materiale.
Vi bemærker at tilsendte fakturaer er udskrevet af Dentallaboratorium (...) at fakturarækkefølgen er fra 0001 til 00011, og at fakturaerne ikke er udskrevet med det logo som normalt anvendes ved fakturering af tandteknikerarbejde, og dermed heller ikke indgår i fakturanummerrækkefølgen for tandteknikkerarbejde.
Det fremgår ikke af de fremsendte fakturaer, hvornår forpagtningsafgiften forfalder til betaling.
Forpagtningsindtægterne og de afledte tilgodehavender har ikke indgået i det seneste eller tidligere regnskaber.
Vores samlede konklusion vedrørende det fremsendte materiale
Henset til ovenstående samt det forhold, at aftalegrundlaget mellem [J.S.] og [person1] ikke er dokumenteret, fastholder vi vores skøn og indstiller, at klagesagen for 2018 stadfæstes.
Hvis Skatteankenævnet finder, at aftalegrundlaget vedrørende hel/delvis bortforpagtning af de to tandlægeklinikker er tilstrækkeligt, således at der skal lægges vægt på de indsendte fakturaer vedrørende forpagtningsindtægter og [person1]s oplysning om forpagtningsindtægten ikke blevet betalt, indstiller vi, at det skønnede overskud af selvstændig virksomhed for 2018 forhøjes med 1.320.000 kr. svarende til 11 måneder af 120.000 kr., således at skønnet overskud af selvstændig virksomhed ændres til 1.820.000 kr.
Vi gør opmærksom på, at en eventuel ændring af virksomhedens overskud med 1.320.000 kr. ikke påvirker det opgjorte privatforbrug, idet [person1] ifølge egne oplysninger ikke har modtaget betaling for bortforpagtningen.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 10. juli 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:
”(...)
I har sendt følgende materiale til fornyet udtalelse
| • | Punkter til uddybning af punktet privatforbrug fra repræsentant (...) |
1.[person1] har et lån hos hendes bror, der er anvendt til private udgifter
2.[person1] havde penge i bankboks hidrørende fra tidligere salg af ejendom i [by4]. Bilag vedlægges
3.Tandlægernes kunder har indsat på [person1]s konto
4.[person1] har betalt materialer for de tandlæger, som har anvendt klinikken
5.Der er tale om mellemregning fra ZI på 19.400 kr. Disse penge er anvendt privat.
| • | Bilag fra [virksomhed10] |
¤Bankkontoudtog for konto [...75] i [finans1] vedrørende perioden 11. november 2010 til 30. december 2010
¤Erstatningsopgørelse fra [virksomhed5] G/S
¤Meddelelse om udbetaling af 270.000 kr. fra [virksomhed6] Kritisk sygdom dateret 2. november 2016
¤Dokumentation for udstedelse af check til [person1] på 700.000 kr. dateret den 2. juli 2012. Det samlede beløb for udstedelsen udgør 700.040 kr. og er hævet på konto [...75]
¤Dokumentation for udstedelse af check til [person1] på 250.000 kr. dateret den 2. juli 2012. Det samlede beløb for udstedelsen udgør 250.040 kr. og er indbetalt kontant
¤Brev fra ejendomsmægler (...) med oplæg til salg af [adresse1] (...).
Vi har følgende bemærkninger til de uddybende punkter og de fremsendte bilag.
Ad 1 [person1] har et lån hos hendes bror, der er anvendt til private udgifter
Vi har alene modtaget bekræftelse fra broderen på et lån på 250.000 kr., men ikke egentlig dokumentation. [person1] har til sagen oplyst, at lånet dækker et køb af brugt klinikinventar, som [person1]s bror foretog for hende i Tyskland i 2018. Vi henviser i øvrigt til hvad der anført om dette lån i afgørelsen.
Vi har ikke i forbindelse med sagen modtaget dokumentation eller bekræftelse på andre lån fra [person1]s bror, som kunne være anvendt til private udgifter.
Da der ikke i forbindelse med de uddybende punkter til privatforbrugsopgørelsen er fremlagt dokumentation for, at [person1] har et lån ved sin bror, som er anvendt til brug for private udgifter, finder vi, at der alene er tale om udokumenteret påstand, som ikke kan tillægges betydning ved vurdering af sagen.
Vi skal afslutningsvis bemærke, at et lån som ikke er tredjepartsindberettet til Skattestyrelsen skal kunne dokumenteres ved en egentlig låneaftale.
Ad 2 [person1] havde penge i bankboks hidrørende fra tidligere salg af ejendom i [by4].
De indsendte bilag er med undtagelse af bankkontoudtoget og brevet fra ejendomsmægleret dokumenter, der tidligere har været indsendt til sagen, og kan ikke anses for at dokumentere eller sandsynliggøre, at [person1] havde et større beløb liggende i en bankboks i 2018.
Det indsendte bankkontoudtog viser, at [person1] netto fik indsat 1.412.966 på en bankkonto i 2010, formodentlig i forbindelse med en ejendomshandel, men dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at beløbet efterfølgende er blevet flyttet til en bankboks, herunder at beløbet fortsat var helt eller delvist i behold i 2018.
Brevet fra ejendomsmægleren er alene et oplæg til salg af ejendommen og er uden betydning for vurderingen af privatforbruget.
De indsendte kvitteringer fra [finans1] for udstedelse af check viser, at [person1] har afholdt udgifter, men dokumenterer eller sandsynliggør ikke, hvor fra beløbene kommer, herunder at de skulle stamme fra en beholdning af penge, som befandt sig i en bankboks.
Tilkendt erstatning fra [virksomhed5] G/S og fra [virksomhed6] kritisk sygdom er indsat på bankkonto [...75], men der er ikke med bilagene dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er blevet overført til en bankboks herunder været helt eller delvist var i behold i 2018.
Ad 3 og 4 Tandlægernes kunder har indsat på [person1]s konto og [person1] har
betalt materialer for de tandlæger, som har anvendt klinikken
Da indbetalingerne og udbetalingerne har passeret [person1]s bankkonto, er der taget højde for disse to punkter ved opgørelsen af de beløb, som [person1] har haft til rådighed. Årsagen hertil er, at ind- og udbetalingerne er en del af formueforskydningen primo og ultimo.
Ad 5 Der er tale om mellemregning fra [ZI] på 19.400 kr. Disse penge er anvendt privat.
Det fremgår af Status i det indsendte regnskab 3 (udarbejdet af [BK]), at [person1]s tilgodehavende hos [ZI] er vokset med 19.400 kr., hvilket vil sige, at [person1] havde haft 19.400 kr. mindre til rådighed, hvis vi havde taget hensyn til denne formueregulering.
Samlet konklusion
Fremsendte punkter til uddybning af privatforbruget giver ikke anledning til en ændret privatforbrugsopgørelse.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud af virksomhed for indkomståret 2018 ansættes til -250.393 kr.
Repræsentanten har i klagen af 19. juli 2021 som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Jeg ønsker, på vegne af [person1], at klage over SKATs afgørelse af 27. april 2021, hvorefter SKAT har ændret [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 779.359,00.
Sagen har desværre været mishåndteret af [person1]s tidligere revisor – [virksomhed2] IVS - som har indberettet forkerte tal til SKAT.
Klagen går dog hovedsageligt på, at SKAT tilsidesætter det indsendte regnskabsmateriale samt øvrige bilag. Skatteankestyrelsen anmodes om at gennemgå dette udarbejdede materiale forud for deres afgørelse.
(...)”
Repræsentanten har den 8. august 2021 uddybet klagen og har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Uddybning af klage
Det fremgår af afgørelsen truffet af SKAT den 27. april 2021, at man har fastsat overskuddet af min klients selvstændige virksomhed til kr. 500.000,00.
Som det fremgår af begrundelsen for SKATs afgørelse, så havde min klient store problemer med hendes daværende revisor, der hverken indberettede korrekt til SKAT, eller da samarbejdet ophørte, ønskede at medvirke til at udlevere bilag til min klients nye revisor, som har bistået hende med en opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter i 2018.
Af afgørelsens side 2 fremgår det, at SKAT den 29. september 2020 rykkede for regnskabsmateriale, herunder skatteregnskabet. Da fristen ikke blev overholdt, fremsendtes et forslag til ændring af skatten for indkomståret 2018, et forslag, hvori det angivne underskud på kr. 279.359 blev ændret til et overskud på kr. 500.000,00.
Herved kan det konkluderes, at SKAT i deres afgørelse helt har tilsidesat det fremsendte skatteregnskab m.v. fra [B.K.], samt min klients forklaring. Dette er det primære klagepunkt, som Skatteankestyrelsen anmodes om at tage stilling til.
Min klient er ikke enig i, at SKAT har foretaget et korrekt (og sagligt) skøn, når man er nået til den konklusion, at min klient end ikke har sandsynliggjort, at forholdene var som beskrevet i det sidst indsendte materiale. Klagepunkterne er nærmere:
| • | Tilsidesættelse af de givne oplysninger fra min klient, herunder |
¤Oplysninger om privatforbrug, samt private midler. Klagepunktet er over samtlige punkter angivet herom, idet dog bemærkes, at min klient ikke kan anerkende tilsidesættelsen på side 11 i afgørelsen. Særligt vedr. de midler, som min klient kunne råde over, henvises til det materiale, som min klient har indsendt, og som fremgår på side 6 i afgørelsen, lidt under midten. I den skrivelse, om aftalt erstatningssum, som min klient har fremsendt til SKAT burde det fremgå, at der er tale om en personskadeerstatning, der som bekendt er skattefri. At man ikke kan se, om der er tale om midler, der ikke tidligere er blevet beskattet, er således uden betydning.
| • | Aflæggelsen af regnskab |
¤Som det tydeligt fremgår af sagsfremstillingen, så måtte min klient skifte revisor, idet hendes nu tidligere revisor ikke havde styr på virksomhedens tal, og ikke kunne indregne selv basale nøgletal korrekt. Dette synes nu at blive lagt min klient voldsomt til last, selvom der er sket en rekonstruering af regnskabet.
| • | Driften i virksomheden |
¤Ud fra den drift, som har været i min klients virksomhed i år 2018, kan hverken min klient eller jeg få øje på, hvordan SKAT kan komme frem til, at der skal ske en forhøjelse af min klients skattepligtige indkomst med 779.359 kr. Min klient ønsker dog at uddybe driftens sammensætning ved et fysisk møde.
(...)”
Den 19. juni 2023 er der afholdt kontormøde, hvor repræsentanten har oplyst følgende:
”(...)
På mødet starter repræsentanten med at oplyse følgende:
| • | at det der foregik på klinikken på daværende tidspunkt skulle have indgået i sagen hos Skattestyrelsen, og henviser til klagerens brev til politiet, som repræsentanten mener skulle have været en del af sagen hos Skattestyrelsen. Repræsentanten mener, at brevet fra klageren til politiet skal indgå i sagen hos Skatteankestyrelsen. |
| • | at klageren indgik samarbejde med nogle, som var på kanten af loven, og henviser til forpagtningsaftalen, som repræsentanten fortæller har haft gyldighed, da den var ført ud i livet, selvom den ikke var underskrevet. Repræsentanten bemærker, at han tror, at denne forpagtningsaftale var det sidste dokument, da repræsentanten ikke har modtaget det underskrevne dokument, hvis den overhovedet findes. |
| • | at klageren ikke modtager nogle af forpagtningsafgifterne, men får alle udgifterne. Repræsentanten bemærker f.eks., at klageren betaler alle annonceringsudgifterne. |
| • | at klageren laver en politianmeldelse, idet klageren ikke modtager betaling for forpagtningsafgifterne. Repræsentanten bemærker hertil, at kravene på forpagtningsafgifterne ikke er blevet forfulgt. |
| • | Herunder bemærker repræsentanten, |
-at dette har haft en indflydelse på indtægterne, da der ret beset har været 0 kr. i indtægt, at tiden er løbet fra dem, og at der skal ske et fradrag for fakturaerne i indkomståret 2018. Repræsentanten uddyber hertil, at fakturaerne skal indtægtsføres, og efterfølgende trækkes fra igen, da pengene ikke modtages.
| • | at klageren skifter revisor på et tidspunkt, og bemærker hertil, at repræsentanten tænker, at den tidligere revisor ikke har haft styr på virksomheden. |
Efterfølgende spørger sagsbehandleren ind til nedenstående punkter, hvor repræsentanten svarer følgende:
Klagen og påstanden
| • | at påstanden ændres til, at der skal fastsættes et skattepligtigt underskud af selvstændig virksomhed på - 250.393 kr., således at underskuddet stemmer overens med regnskab nummer 3 udarbejdet af [B.K.]. |
Privatforbrug
| • | er enig i Skattestyrelsens privatforbrugsberegning, bortset fra de 5 punkter på s. 11 i Skattestyrelsens afgørelse, som er: |
1. Lån fra klagerens bror [B.N] på 250.000 kr.
2. Kontant hævning i bankboks på 137.200 kr.
3. Modtaget indtægter vedrørende tandlæge på 668.728 kr.
4. Betalte udgifter vedrørende tandlæge på 314.029 kr.
5. Regulering vedrørende [Z.I.] på 19.400 kr.
| • | vil uddybe og undersøge punkterne nærmere, herunder om punkterne skal medtages under virksomheden eller privat. |
Midler
| • | at det alene er s. 6 i Skattestyrelsens afgørelse med overskriften ”Følgende materiale vedrørende 2010 til 2016”, som er de midler, som klageren har kunnet råde over. |
Regnskab nummer 3 udarbejdet af [B.K.].
| • | at det samlede privatforbrug er på -190.710 kr., som fremgår af regnskab nr. 3. |
| • | vil undersøge, som privatforbruget på -190.710 kr. er inkl. eller ekskl. påstanden omkring midler og/eller privatforbrug (de 5 punkter). |
(...)”
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst følgende:
”(...)
I forlængelse af mødet den 19. juni 2023 fremsendes her punkter til uddybning af
punktet privatforbrug:
- [person1] har et lån hos hendes bror, der er anvendt til private udgifter.
- [person1] havde penge i bankboks hidrørende fra tidligere salg af
ejendom i [by4]. Bilag vedlægges.
- Tandlægernes kunder har indsat på [person1]s bankkonto.
- [person1] har betalt materialer for de tandlæger, som har anvendt klinikken.
- Der er tale om en mellemregning med ZI på 19.400 kr. Disse penge er anvendt privat.
Med nærværende vedlægges bilag til brug for Skatteankestyrelsens videre behandling af sagen, herunder dokumentation for udbetalt erstatning.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til den skønsmæssige forhøjelse af overskud af klagerens virksomhed for indkomståret 2018 på 500.000 kr.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Hvis den skattepligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger ved oplysningsfristens udløb, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 2.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det opgjorte privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Er privatforbruget negativt eller lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning.
Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skattestyrelsen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det oplyste, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne, hvilket fremgår af forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort i SKM2018.59.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 3.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, fremgår følgende:
”Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser.
Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.”
Af bogføringslovens § 8 fremgår følgende:
”Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.”
Af bogføringslovens § 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Af bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 21, stk. 3, nr. 4, § 26 og § 44 fremgår følgende:
”Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.250 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.300 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.”
”Rådighedsbeløbet udgør 4.600 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr.”
”Beløbene fastsat i § 10, stk. 1, § 19, stk. 4, nr. 3, § 21, stk. 3, nr. 4, og § 26 reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Den årlige regulering sker første gang med virkning fra den 1. januar 2006. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.”
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse.
Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138.ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.
Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.
Konstateringen af et tab på debitorer eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:
”(...)
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
(...)
8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom (...)”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har tilsidesat klagerens virksomheds regnskab og skønnet over omsætningen i virksomheden. Retten har bl.a. lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kassekladder samt fyldestgørende indtægts- og udgiftsbilag. Virksomheden har endvidere ikke foretaget effektive kasseafstemninger, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3.
Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som Skattestyrelsen har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug var negativt med 633.747 kr. for indkomståret 2018. Retten finder, at klagerens husstands privatforbrug ikke giver mulighed for, at husstanden kan have haft et rimeligt privatforbrug, og retten finder derfor, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat husstandens privatforbrug til 145.612 kr. for indkomståret 2018.
Klageren har ikke dokumenteret, at husstanden har haft skattefrie midler eller yderligere allerede beskattede midler til rådighed til at leve for, som har givet husstanden mulighed for et rimeligt privatforbrug.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort at have modtaget midler fra et lån på 250.000 kr. fra [B.N.], som der skal tages højde for ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.
Retten har herved lagt vægt på, at posteringslisten for konto [...00] Lånt af [B.N.] ikke godtgør, at der er modtaget midler fra [B.N.] til klageren som lån til klagerens private udgifter. Vedrørende det fremlagte dokument, som er stilet til klageren fra [B.N.], har retten lagt vægt på, at det er udateret og dermed kan være udarbejdet efterfølgende, og det kan således ikke anses for et egentligt lånedokument.
Efter fast praksis skal lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, være dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Der henvises til dommene refereret i SKM2011.208.HR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort at have haft penge i en bankboks hidrørende fra tidligere salg af en ejendom, som der skal tages højde for ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.
Retten har herved lagt vægt på, at det fremlagte dokument fra [virksomhed4] af 2. september 2010 med et nyt oplæg til salg, salgsbudget fra [virksomhed4], det fremlagte kontoudtog, den fremlagte dokumentation for udstedelse af check til [person1] og [A.B.] samt dokumenterne fra [virksomhed5] G/S og [virksomhed6] pension ikke godtgør, at klageren har indsat penge i en bankboks, som klageren har benyttet til sit privatforbrug i indkomståret 2018. Påstanden er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger, og der er ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmen.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort at have modtaget indtægter vedrørende tandlæge på 668.728 kr. og betalt udgifter vedrørende tandlæge på 314.029 kr., som der skal tages højde for ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.
Retten har herved lagt vægt på, at idet eventuelle indtægter og udgifter har passeret klagerens konto, er der allerede taget højde for disse ved opgørelsen af de beløb, som klageren har haft til rådighed.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort at have haft en mellemregning med [ZI] på 19.400 kr., som er midler, som klageren har anvendt privat, og som der derfor skal tages højde for ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.
Retten har herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at klageren har modtaget midler fra [ZI]. Regnskab nr. 3 og posteringslisten for konto [...01] ”[ZI] tilgode” godtgør således ikke, at klageren har en mellemregning med [ZI] på 19.400 kr., hvor klageren har anvendt disse midler privat. Retten har henset til, at regnskabet er tilsidesat, samt at beløbet på 19.400 kr. fremgår negativt i posteringslisten, og i regnskabet bliver virksomhedens aktiver forøget med 19.400 kr. i indkomståret 2018 under punktet [ZI].
Retten finder, at den af klageren fremlagte privatforbrugsopgørelse alene indeholder udvalgte poster og således ikke dokumenterer et reelt privatforbrug for husstanden.
Efter Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse ligger husstandens privatforbrug forsat en del under gennemsnittet for en husstand af samme størrelse som klagerens. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen.
Det fremgår af oplysningerne fra Danmarks Statistik, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et beregnet gennemsnitligt privatforbrug på 278.999 kr. i indkomståret 2018. Det af Skattestyrelsen ansatte privatforbrug for indkomståret 2018 på 145.612 kr. må derfor anses for at være lempeligt og kunne rumme en beskeden levevis.
Retten finder derfor ikke anledning til at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn vedrørende klagerens privatforbrug for indkomståret 2018.
Det af klageren fremlagte brev til politiet kan ikke føre til et andet resultat.
Retten finder herefter, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2018 i skal forhøjes med yderligere 1.320.000 kr.
Retten har herved lagt vægt på, at klageren har fremlagt 11 fakturaer med virksomhedens CVR-nr. som udsteder og indbetalingsoplysninger til klagerens bankkonto. Endvidere har retten lagt vægt på, at fakturaerne er dateret fra den 1. februar 2018 til den 1. december 2018, og at hver faktura fremgår med et beløb på 120.000 kr.
Klageren har fremlagt en forpagtningsaftale, men denne er ikke underskrevet. Retten finder desuagtet, at klageren har erhvervet ret til forpagtningsindtægten på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne. Indtægten skal således medregnes på det tidspunkt, hvor der udskrives en faktura for forpagtningen, da det er tidspunktet, hvor der erhverves ret til det krav, som klageren har fremsendt. Beskatningen sker, uanset om forpagter har betalt beløbet.
Retten finder derfor, at hele forpagtningsindtægten på 1.320.000 kr. skal indgå som momsfritaget indtægt.
Retten har herved lagt vægt på, fakturaerne er udskrevet uden moms, at det fremgår af forpagtningskontraktens § 3, at beløbet er ekskl. moms, samt at der er tale om forpagtning af fast ejendom.
Der kan først foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og endeligt kan gøres op. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at tabet er realiseret for indkomståret 2018.
Idet klageren i indkomståret 2018 ikke har modtaget betaling på i alt 1.320.000 kr. for fakturaerne, påvirker udstedelsen af fakturaerne ikke beregningen af klagerens privatforbrug.
Det af klagerens repræsentant på kontormødet oplyste om, at kravene på forpagtningsafgifterne ikke er blevet forfulgt, hvorfor fakturaerne skal indtægtsføres og efterfølgende trækkes fra igen, da pengene ikke er modtaget, ikke kan føre til et andet resultat.
Landsskatteretten forhøjer herefter klagerens overskud af virksomhed til 1.820.000 kr.