Kendelse af 29-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 23-09-2022

Journalnr. 21-0062859

Skattestyrelsen har genoptaget indkomstårene 2017 og 2018 ordinært og anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra c.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Kina i indkomstårene 2017 og 2018, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejder og bor i Kina, hvilket han har gjort siden 2009. Han har endvidere haft sin folkeregisteradresse på [adresse1], [by1], siden 1. september 2013. Hans ekskone samt børn er bosat i Danmark, og de delte folkeregisteradresse til og med den 1. september 2016.

I 2014 blev han og den daværende ægtefælle separeret, og den 10. februar 2016 blev der registreret skilsmisse. Klageren indledte umiddelbart herefter et forhold til en kinesisk kvinde i Kina, som han har været samlevende med siden.

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 arbejdet som arkitekt for [virksomhed1] Ltd, hvorfra han har modtaget lønindkomst. Endvidere har klageren i samme periode arbejdet som konsulent for [virksomhed2] Ltd beliggende i Hong Kong, som er et af ham oprettet selskab med henblik på modtagelse af honorar for arbejde udført i Kina.

Den fremlagte ansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] Ltd og [virksomhed2] Ltd ved [person1] vedrørende perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2017 indeholder følgende bestemmelse:

”Party B is about to spend around 2/3 of working time in TJ/BJ or other territories of China (apart from Denmark);

•	Provided party B work less than 2/3 of the working time in China (exclude Denmark), the daily package wikk be deducted up to 50 % as stated in terms of Part Three;”

Af de fremlagte ansættelseskontrakter mellem [virksomhed1] Ltd og [virksomhed2] Ltd ved [person1] vedrørende perioderne 1. april 2017 – 31. december 2017 samt 1. januar 2018 – 31. december 2018 fremgår følgende bestemmelse:

”Party A agress that Party B can spend 1/3 working time in Denmark, which is still 100 % working time for Party A, which means at least 40hours/week. Working capacity shall be in line with job description.

Party B can organize his time within a monthly flexible window of 75-125 % of working time as long as the average always is min 40 hours.

•	Provided party B work less than 2/3 of the working time in China (exclude Denmark), the daily package will be deducted up to proportionally as stated in terms of Part Three;
•	Working time shall be in accordance with working target and shall be 176 hours/month at least, overtime will not be approved.
•	Party B shall reschedule working time in Denmark if there is any project and marketing support required by Party A, 1/3 is balanced throughout the year. With a proper advanced notice of 3 weeks.”

Af de fremlagte rejseoversigter vedrørende 2017 og 2018 udarbejdet af [virksomhed3] fremgår det, at han har opholdt sig ca. 1/3 i Danmark, 2/3 i Kina samt afholdt ferie i Portugal, Kina og Japan.

Herudover fremgår det af klagerens pas, at klagerens ind- og udrejsestempler i indkomstårene 2017 og 2018 er i nogenlunde overensstemmelse med ovenstående rejseoversigter.

Endeligt indeholder Erhvervsstyrelsens registreringer om [virksomhed4] A/S’ ejerforhold samt registreringshistorik ikke oplysninger om, at klageren skulle have haft ejerandele i selskabet, været en del af direktionen eller bestyrelsen, og han fremgår ikke som stifter af selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i sin afgørelse behandlet spørgsmålet om, hvorvidt klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Kina i indkomstårene 2017 og 2018, jf. den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Som begrundelse er følgende bl.a. anført i afgørelsen af 28. april 2021:

”Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 udløb/udløber henholdsvis den 1. maj 2020, 1. maj 2021 og 1. maj 2022. Du har indsendt anmodning om genoptagelse den 27. februar 2020. Du har dermed indsendt din klage inden for den ordinære frist for alle indkomstår jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vi kan dog ikke træffe afgørelse i en sag, hvor Skatteankestyrelsen har truffet afgørelse jævnfør skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 2. Ifølge Folketingets Ombudsmand gælder dette også når en sag er under behandling ved klageinstanserne. Dette fremgår af styresignal offentliggjort som SKM2009.106.SKAT, at vi er enige i den vurdering. Du har den 4. maj 2020 klaget til Skatteankestyrelsen vedrørende indkomstårene 2014-2016. Eftersom indkomståret 2016 ligger til behandling hos Skatteankestyrelsen må vi ikke behandle dette år.

Vi må derimod behandle indkomstårene 2017 og 2018, da disse hverken er forældede eller ligger til behandling i klagesystemet.

Som det første skal det afgøres, om du er skattepligtig til Danmark. Du har helårsbolig i Danmark, som ikke er udlejet, hvormed du har boligen til din rådighed. Vi mener derfor ikke, at din skattepligt til Danmark er ophørt jævnfør Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Du en lejelejlighed til din rådighed i Kina. Din rådgiver [person2] har henvist til Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Kina, artikel 4 og anfører, at du er dobbeltdomicileret. Du har indsendt skatteattester som dokumentation for, at Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Kina, artikel 4, stk. 2, kan anvendes.

Det anføres i Den Juridiske Vejledning, C.F.8.2.2.4.1.2 Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil, at hjemstedet skal afgøres efter Dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4, stk. 2. Denne består af 4 regler:

Fast bolig til rådighed, og hvis ikke der er fast bolig i begge land, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser).
Sædvanligt ophold
Statsborgerskab
Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager først forsøges afgjort efter nummer 1. Hvis ikke det kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser, skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige regel nummer 2. Hvis det ikke kan afgøres efter regel nummer 2, skal afgørelsen træffes ud fra statsborgerskab.

Eftersom det er for indkomstårene 2017 og 2018, der er anmodet om genoptagelse for, vil vi vurdere ud fra forholdene i disse år.

Du har oplyst:

•	Du har bolig i Danmark, beliggende [adresse1], [by1]. Du er stadig tilknyttet adressen via folkeregistret. Du har fortalt os, at du også bor i Kina. Skattemæssigt hjemsted kan derfor ikke bestemmes efter, hvor du har din bolig og dermed skal det undersøges, hvor du har centrum for livsinteresser.
•	I 2017 og 2018 har du, efter eget udsagn, en kæreste i Kina. Du har arbejde i Kina. Du har dine to døtre i Danmark. Vi mener også, du udfører arbejde i Danmark. Dette gør vi fordi, du ifølge dine kontrakter har indsat muligheden for at arbejde i Danmark. Ud fra vores kontrol af Ligningsloven § 33 A, kan vi se, at du anvender denne mulighed. Din arbejdsgiver skal desuden betale en flybillet tur/retur til mellem Kina og Danmark til dig én gang om måneden. Selvom du har skrevet til os, at du ikke arbejder for [virksomhed4] A/S, kan vi ud fra sagens fakta ikke med sikkerhed konkludere, at dette er korrekt. Du har selv skrevet på din Linkedin profil, at du er partner i virksomheden. Vi kan desuden ud fra bl.a. kontoudtog og diverse medier se, at dit forhold til [virksomhed4] A/S må være større end blot simpelt kendskab til virksomheden. Desuden har din revisor hele tiden selvangivet efter Ligningsloven § 33 A for dig. Da vi fører kontrol af Ligningsloven § 33 A, og gør dig opmærksom på, at du i perioder ikke opfylder betingelserne for lempelse efter denne regel, anfører du, at du har skattemæssigt hjemsted i Kina grundet dobbeltdomicil. I 2017 opholder du dig 117 dage i Danmark og i 2018 opholder du dig 109 dage i Danmark. Ud fra indsendte flybilletter ved vi, at dine forældre bor i Portugal, som du besøger sammen med dine døtre. Vi mener derfor ikke, at vi med sikkerhed kan afgøre, hvor du har din tilknytning. Du har din familie, bopæl, og arbejdsopgaver i Danmark. Du har også familie, bopæl og arbejde i Kina. Du tilbringer tid både i Kina, Danmark og Portugal, hvormed antallet af dage ikke kan ændre denne usikkerhed.
•	Spørgsmålet vil derfor skulle besvares efter, hvor du har statsborgerskab. Du har statsborgerskab i Danmark. Derfor mener vi, at du har skattemæssigt hjemsted i Danmark for indkomstårene 2017 og 2018.

Det kan, ud fra en gennemgang efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, artikel 4, konkluderes, at din sag ikke kan genoptages som anmodet.

Din sag kan altså ikke genoptages fordi:

•	2016: vi må ikke genoptage år, som ligger til behandling hos en klagemyndighed.
•	2017 og 2018: Vi mener, at dit skattemæssige hjemsted er Danmark og ikke Kina. Du er dermed fortsat skattepligtig til Danmark.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Kina i indkomstårene 2017 og 2018.

Til støtte for påstanden er følgende bl.a. anført:

”3.1. Baggrund

[person1] startede med at arbejde i Kina i 2001, hvor han havde omfattende rejseaktiviteter i sin egenskab af partner i [person3].

Medio august 2009 flyttede [person1] til Kina med sin kone og sine to børn. Ejerlejligheden i [by1] blev udlejet på en uopsigelig kontrakt frem til medio 2013.

Familien boede sammen i Kina frem til juli 2012. Fra juli 2012 frem til juli 2013 boede familien i Hong Kong, hvorefter [person1]s kone flyttede tilbage til Danmark sammen med børnene.

Da familien flyttede tilbage til Danmark, flyttede [person1] til Kina igen, hvor han har boet siden.

I november 2014 blev [person1] og hans kone separeret. Den 24. september 2015 blev der indledt skilsmisseforhandlinger, som endte med en aftale om skilsmisse den 10. februar 2016.

I de efterfølgende år foregik samværet med børnene dels i Hong Kong, dels i Portugal, hvor bedsteforældrene bor, og dels i [Kina].

Den 13. februar 2019 blev [person1] gift med en kinesisk statsborger, [person4], som han havde boet sammen med siden 2017 og kendt igennem flere år forud for det. De har været kærester siden foråret 2016.

Der er indhentet skattepligts- og bopælsattester i Kina. Dette er en lidt kompliceret proces i Kina.

Attesterne udstedes for hele kalenderår. Idet [person1]s lejekontrakter løber fra sommer til sommer, kræves der to års lejekontrakter samt det til enhver tid gældende pas, samt det pas, der er knyttet til den forudgående periode.

På baggrund af denne procedure er der nu udstedt attester for 2015-2018, som vedlægges, jf. bilag 2.

[person1] har udelukkende opholdt sig i Danmark i ferieøjemed for at være sammen med sine børn. Opholdene i Danmark har været af begrænset varighed, og kun i enkelte år har opholdene oversteget 42 dage inden for 6 måneder, idet [person1] tilstræbte at opfylde betingelserne i ligningslovens § 33 A. Dog har opholdet i Danmark i 2017 og 2018 været på hhv. 117 og 109 dage. En dokumentation for dette findes ved at gennemgå Skattestyrelsens sagsfremstilling, som omfatter en minutiøs opgørelse over antallet af dage i Danmark.

Det er ubestridt, at der tidligere er blevet gjort gældende, at skattepligten var ophørt for 2012, og at Skattestyrelsen ikke imødekom denne anmodning.

Dette ændrer dog ikke ved, at vi fortsat er af den opfattelse, at bopælen blev opgivet i 2009, og at skattepligten som følge ophørte. Hvorvidt der fejlagtigt ikke er selvangivet i overensstemmelse hermed, er dette forhold uvedkommende, idet der er tale om objektive regler. Hvis der ikke er bopæl til rådighed, ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1.

Vi anerkender imidlertid, at sagen ikke er blevet påklaget og gør derfor gældende, at selv om man måtte mene, at den fulde skattepligt til Danmark måtte være opretholdt i henhold til kildeskattelovens § 1, skal der i tilfælde af dobbeltdomicil tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted er i Kina eller i Danmark.

3.2. Skattepligt og skattemæssigt hjemsted

3.2.1. Skattepligt

Nedenstående redegørelse er medtaget for at dokumentere, hvorfor vi mener, at skattepligten burde have været ophævet allerede i 2009. Idet tidligere afgørelser om skattepligten ikke har været påklaget, udgør dette ikke en del af vores påstand.

Det fremgår af § 11 i den som bilag 2 vedlagte lejekontrakt:

Lejemålet er tidsbegrænset fra den 15.09.09 til 15.09.12, hvor lejemålet ophører uden yderligere varsel.

Uanset lejemålet er tidsbegrænset, kan lejer opsige lejemålet med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, dog tidligst den 01.10.10 til fraflytning til 01.01.11.

Lejemålet er i hele lejeperioden uopsigeligt fra udlejers side.

Det følger af fast praksis, at hvis boligen udlejes på en uopsigelig kontrakt i mindst 3 år, vil boligen anses for opgivet. Dette fremgår blandt andet af Juridisk Vejledning og i et betydeligt antal domme.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.F.1.2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning?

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år.

Den fulde skattepligt til Danmark var derfor ophørt senest med virkning fra 15. september 2009.

Ikke desto mindre har indkomsten i alle årene været selvangivet i Danmark. Dette beror på en fejl.

[person1]s lejlighed i Danmark er ikke længere udlejet, og han har rådighed over lejligheden, når han opholder sig i Danmark. Dette indebærer dog ikke, at skattepligten til Danmark genindtræder.

Skattepligten ved bopælserhvervelse genindtræder først, når der tages ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.F.1.2.2 Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Arbejde i Danmark anses ikke for ophold af ferielignende karakter.

Skattepligten til Danmark genindtræder således ifølge fast praksis kun, hvis man opholder sig i Danmark i en sammenhængende periode på 3 måneder, eller hvis de samlede ophold overstiger 180 dage inden for 12 måneder. Skattestyrelsen har accepteret, at dette ikke har været tilfældet, idet betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A har været opfyldt. Det eneste, som Skattestyrelsen har anfægtet, er antallet af opholdsdage i Danmark i enkelte perioder. Dette indebærer imidlertid ikke, at opholdet overstiger 180 dage.

Desuden vil systematisk arbejde i Danmark under opholdet kunne bevirke, at skattepligten genindtræder. Skattestyrelsen har ligeledes accepteret, at dette ikke har været tilfældet, idet betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A har været opfyldt. Det eneste, som Skattestyrelsen har anfægtet, er antallet af opholdsdage i Danmark i enkelte perioder.

Det er som følge af ovenstående vores opfattelse, at [person1]s skattepligt til Danmark er ophørt i 2009. Idet han ikke har taget ophold i Danmark efterfølgende, er skattepligten til Danmark ikke genindtrådt. Allerede af den grund skulle indkomsten fra Kina ikke have været selvangivet i Danmark i 2017 og 2018.

3.2.2. Skattemæssigt hjemsted

Som anført ovenfor i afsnit 3.2.1, er det vores opfattelse, at [person1] ikke længere er omfattet af dansk skattepligt, idet han i forbindelse med fraflytningen i 2009 opgav sin danske bolig. Idet skattepligten ikke efterfølgende er genindtrådt på grund af skattemæssigt ophold, kan [person1] ikke anses for at være skattepligtig i både Kina og Danmark (dobbeltdomicileret).

Idet han på trods af dette i alle årene har været behandlet som fuldt skattepligtig og også har selvangivet som sådan, og idet en afgørelse om skattepligten for indkomståret 2012 ikke blev påklaget, anmoder vi Landsskatteretten om at afgøre sagen i henhold til artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Kina og Danmark.

Det fremgår af artikel 4, stk. 1:

I denne aftale betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat", enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på

grund af hjemsted, bopæl, registrering, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af

lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk

underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er

skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst eller kapitalgevinster fra kilder i denne

stat.

Der er ingen tvivl om, at [person1] har været skattemæssigt hjemmehørende i Kina i 2017 og 2018. Han har haft fast bopæl i Kina, og de kinesiske myndigheder har behandlet ham som skattepligtig der.

Centrum for livsinteresser

Hvis de danske skattemyndigheder ligeledes anser [person1] for at være omfattet af fuld skattepligt til Danmark, vil [person1] være dobbeltdomicileret. En dobbeltdomicilkonflikt skal løses i henhold til artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, hvoraf det fremgår:

Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

I de omhandlede år var den personlige tilknytning dels til Danmark, hvor hans børn boede, men også i Kina, hvor han siden 2009 havde den primære familiebolig, der var centrum for livsførelsen. Når han har boet i et andet land så længe, og i en årrække sammen med familien, vil dette sted blive centrum for livsinteresserne. Begge døtrene har i de år, hvor de boede i Danmark, haft kinesisk visum og har været i Kina op til 4 gange om året. I 2016 havde [person1] desuden indledt et forhold til [person4], som han flyttede sammen med i 2017 og blev gift med i 2019.

Den økonomiske tilknytning var utvivlsomt stærkere til Kina end til Danmark, idet hele [person1]s indkomstgrundlag var i Kina. Det forekommer besynderligt, at Skattestyrelsen som noget nyt nu i afgørelsen af 28. april 2021 synes at forudsætte, at [person1] arbejder i Danmark, fordi han har mulighed for det. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der skulle være udført arbejde i Danmark, og [person1] har ikke fået nogen løn for arbejde i Danmark. Desuden lægger Skattestyrelsen uden videre til grund, at der ikke er udført arbejde i Danmark, når samme sagsbehandler hos Skattestyrelsen behandler anmodningen om lempelse efter ligningslovens § 33 A, se blandt andet forslag af 29. april 2021 vedrørende de samme indkomstår som i nærværende sag.

Ved vurderingen af de økonomiske interesser efter artikel 4 lægger Skattestyrelsen således den 28. april 2021 til grund, at der ”sandsynligvis” er udført arbejde i Danmark, mens Skattestyrelsen i et forslag til afgørelse af 29. april 2021, jf. bilag 3, vedrørende lempelse efter ligningslovens § 33 A lægger til grund, at der ikke er udført arbejde under opholdet i Danmark. Ellers ville Skattestyrelsen ikke kunne nå frem til, at betingelserne for lempelse var opfyldt i dele af 2018. Idet Skattestyrelsens påstand om udført arbejde i Danmark er helt udokumenteret og i strid med Skattestyrelsens egne afgørelser og forslag til afgørelser vedrørende lempelse efter ligningslovens § 33 A, må det konkluderes, at de økonomiske interesser entydigt peger i retning af Kina.

[person1] har således personlige interesser i både Kina og Danmark, men de økonomiske interesser peger entydigt i retning af Kina. Det er derfor vores opfattelse, at en samlet vurdering af den personlige og økonomiske tilknytning medfører, at [person1] må anses for at være hjemmehørende i Kina.

Sædvanligt ophold

Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte mene, at det ikke kan afgøres, til hvilket land [person1] havde den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning, skal der foretages en vurdering af, hvor [person1] sædvanligvis har opholdt sig, jf. artikel 4, stk. 2, litra b.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil:

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine

livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i

det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel

4, stk. 2, litra b.

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

• personen har en fast bolig til rådighed i begge lande, eller

• personen ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af landene

• og det ikke kan afgøres, hvor personen har centrum for livsinteresser.

Længden af den periode der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis

opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode

til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som

del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19

og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre

hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere

periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land,

anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Der foreligger allerede en opgørelse af [person1]s ophold i Danmark og Kina i forbindelse med opgørelserne af den lempelsesberettigede indkomst efter ligningslovens § 33 A. Opgørelsen vedrører en længere periode. Denne opgørelse viser entydigt, at [person1] i overvejende grad har haft ophold i Kina, og at opholdene i Danmark alene har været i forbindelse med ferier, hvor han har haft lejlighedsvist samvær med sine børn. Det må derfor lægges til grund, at [person1] har haft sædvanligt ophold i Kina i alle årene, hvorfor han også i henhold til artikel 4, stk. 2 må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Kina.

Som noget nyt har Skattestyrelsen nu antydet, at det ikke kan dokumenteres, at [person1] har opholdt sig i Kina det meste af den tid, hvor han ikke har været i Danmark. Han kunne lige så godt have opholdt sig i Portugal. I stedet for at indhente dokumentation for dette, har Skattestyrelsen blot lagt til grund, at [person1] nok har opholdt sig omkring 100 dage hos sine forældre i Portugal. Denne fremgangsmåde forekommer at være noget utraditionel. Er det noget, som er let at dokumentere, så er det ophold i Kina. Ingen kommer ind eller ud af Kina uden at blive kontrolleret, og passet forsynes med stempel hver gang. [person1] har ganske rigtigt holdt kortvarige ferier i Portugal sammen med sine børn, men det er ikke noget, der på nogen måde ændrer ved, at han har opholdt sig i Kina det meste af tiden.

Vi vedlægger kopi af passet, bilag 4, samt opgørelse over dage, bilag 4, hvor det fremgår, at [person1] i 2017 har været 104 dage i Danmark og 10 dage i Portugal, det vil sige i alt 114 dage uden for Kina. Resten af dagene har han været i Kina.

I 2018 har han været 108 dage i Danmark og 9 dage i andre lande, i alt 117 dage uden for Kina.

Dermed har vi dokumenteret, at det er åbenlyst grundløst, når Skattestyrelsen, uden at indhente oplysninger herom, antager, at [person1] skulle have haft ophold i Portugal i samme omfang som i Kina.

Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsens afgørelse bærer præg af, at Skattestyrelsen på forhånd har besluttet, at vores anmodning ikke skulle imødekommes. I de tidligere afgørelser vedrørende 2014-2016 har Skattestyrelsen end ikke taget stilling til dobbeltdomicil i artikel 4. Disse afgørelser er tillige påklaget.

I afgørelsen vedrørende 2017 og 2018 har Skattestyrelsen forsøgt at behandle sagen efter artikel 4, men afgørelsen vidner om, at sagsbehandler mangler grundlæggende forståelse for reglerne. Desuden er der fremført argumenter, der er i direkte modstrid med tidligere afgørelser vedrørende samme år. Herunder påstanden om, at der skulle have været udført arbejde i Danmark.

Antagelsen om, at [person1] skulle have opholdt sig uden for Kina det meste af tiden, herunder i Portugal, synes grebet ud af det blå. Dette er overordentligt kritisabelt, idet opholdet i Kina er meget nemt at dokumentere. Det er især kritisabelt, idet vi hermed kunne have undgået en langvarig klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 18. august 2021 bl.a. anført følgende:

”Vi ønsker dog at pointere, at klagen vedrører en genoptagelsessag om skattemæssigt hjemsted og dermed ikke en vurdering af Ligningsloven § 33 A. Vi kan dermed ikke kommentere på forhold uden for indkomstårene 2017 og 2018.

Det anføres i klagen, at vi mener at [person1] opfylder Ligningsloven § 33 A. Som opgjort i det af [person1] vedlagte forslag dateret den 29. april har vi konstateret, at [person1] ikke opfylder Ligningslovens § 33A i hele 2017 og kun delvist opfylder betingelserne i 2018 grundet for mange dage i Danmark.

Det anføres ligeledes i klagen, at vi mener [person1] befinder sig 100 dage i Portugal. I forslaget, dateret den 29. april 2021, har vi optalt, hvor mange dage [person1] befinder sig i Danmark og dertil bemærket, at han desuden tilbringer tid i Portugal. Vi har således ikke taget stilling til, hvor mange dage [person1] befinder sig i Portugal.

Vi vil afsluttende bemærke, at Dobbeltdomicil og Ligningslovens § 33 A er vidt forskellige områder, hvortil der stilles forskellige dokumentationskrav. Denne sag vedrører vurdering af dobbeltdomicil samt, hvor [person1] er skattemæssigt hjemmehørende. Den normale procedure for en vurdering af dobbeltdomicil hos Skattestyrelsen er for eksempel indsendelse af skattepligtsattester. Skattepligtsattester kan ikke i sig selv afgøre, hvor en person er skattemæssigt hjemmehørende. De giver således kun anledning for en vurdering.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen”

Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 5. juli 2022 bl.a. anført følgende:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 1. juni 2022.

Skattestyrelsen har genoptaget indkomstårene 2017 og 2018 ordinært, og anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, stk. 2, litra c.

Skattemæssigt hjemsted – dobbeltdomicil

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen, tiltræder Skattestyrelsen, at klageren for indkomstårene 2017 og 2018 skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Kina, jf. artikel 4, stk. 2, litra b i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen er således enig i, at klagerens skattemæssige hjemsted ikke kan fastlægges på baggrund af kriteriet om midtpunkt for livsinteresser, hvorfor klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

Skattestyrelsen er her enig i, at klageren for indkomstårene 2017 og 2018 skal anses for hjemmehørende i Kina i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om sædvanligt ophold.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen indeholder de fremlagte rejseoversigter for 2017 og 2018 udarbejdet af [virksomhed3] oplysninger om, at klageren i begge indkomstår har opholdt sig ca. 2/3 i Kina og de fremlagte pas indeholder oplysninger om, at klagerens ind- og udrejsestempler er nogenlunde overensstemmende med førnævnte rejseoversigter.

Skattestyrelsen er således enig i at klageren for indkomstårene 2017 og 2018 skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Kina.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattemæssigt hjemsted – dobbeltdomicil

Af de kinesiske attester om skatteforhold af 24. oktober 2019 og 15. oktober 2019 fremgår, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 har været bosiddende og indkomstskattepligtig til Kina.

I indkomstårene 2017 og 2018 havde klageren således en bolig til rådighed og var skattepligtig i både Kina og Danmark.

Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 7. december 2012 mellem Danmark og Kina.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehø- rende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midt punkt for sine livsinteresser);

b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehø- rende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.”

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/kinesiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Derudover fremgår endvidere følgende af kommentar 15 til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst:

”Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.”

Retten finder, at det for indkomstårene 2017 og 2018 ikke kan afgøres, med hvilken stat klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

Klageren var i de påklagede indkomstår bosiddende på den adresse, han har haft siden den 1. maj 2004. Klageren har dog været registreret som udrejst til Kina fra den 31. marts 2010 til den 1. september 2013. Den 10. februar 2016 blev klageren og hustruen skilt, og den 1. september 2016 fraflyttede hustruen og børnene adressen, hvor klageren fortsat er bosiddende. Det er oplyst, at klageren har boet i Kina siden 2013, hvor hustruen flyttede til Danmark med børnene. Henset til, at mindst 2/3 af klagerens arbejde i den påklagede periode skulle udføres i Kina, må klageren anses for at have et begrænset ophold i lejligheden i Danmark på trods af, at han var registreret som boende der.

I 2016 indledte klageren et forhold til en kinesisk kvinde, som han også var samlevende med i de påklagede indkomstår.

Klageren har i indkomståret 2017 endvidere haft bankkonto i [finans1], og af det hertil knyttede kreditkortforbrug kan det udledes, at han i et ikke uvæsentligt omfang levede sit liv i Danmark, herunder anvendte kulturelle tilbud med mere.

Retten har herudover lagt vægt på, at klageren ikke ses at have haft økonomiske forbindelser til Danmark i 2017 og 2018 i form af lønudbetalinger eller ejerandele i [virksomhed4] A/S (tidligere [virksomhed5] A/S).

Da klagerens skattemæssige hjemsted ikke kan fastlægges på baggrund af kriteriet om midtpunkt for livsinteresser, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, litra b.

Retten finder, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 var hjemmehørende i Kina i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om sædvanligt ophold. Retten lægger i sin vurdering vægt på, dels at de fremlagte rejseoversigter vedrørende 2017 og 2018 udarbejdet af [virksomhed3] indeholder oplysninger om, at klageren i begge indkomstår har opholdt sig ca. 2/3 i Kina, dels at de fremlagte pas indeholder oplysninger om, at klagerens ind- og udrejsestempler er nogenlunde overensstemmende med førnævnte rejseoversigter.

Retten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2017 og 2018, hvorefter klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i Kina.