Kendelse af 15-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2023

Journalnr. 21-0061923

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2018

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

1.276.368 kr.*

0 kr.

Delvis hjemvisning

Beskatning af fri telefon

2.333 kr.

0 kr.

2.333 kr.

* Ved afgørelse af 16. juni 2021 blev den skønsmæssige forhøjelse nedsat med 46.685 kr., fra 1.323.053 kr. (1.398.601-75.548) til 1.276.368 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2018 virksomheden [virksomhed1] med branchekode 439100 - Tagdækkervirksomhed, som klageren startede den 1. august 2017. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 75.548 kr. Klageren har i henhold til Skattestyrelsens systemer indberettet udbetalt løn på 542.613 kr.

I forbindelse med sagens opstart i Skattestyrelsen blev klageren anmodet om at indsende virksomhedens regnskab, bogføring og regnskabsbilag for indkomståret 2018.

Der fremgår følgende poster af det indsendte regnskab:

Nettoomsætning 2.567.703 kr.

Direkte omkostninger 1.924.192 kr.

Salgsfremmende omkostninger 91.820 kr.

Administrationsomkostninger 408.426 kr.

Skattestyrelsen konstaterede ved gennemgang af materialet bogføringsfejl i form af manglende bilag, manglende bilagsnumre og bogføring af private udgifter. Endvidere forelå der ikke dokumentation for de udgifter, der ikke ses at kunne henføres til virksomheden.

Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens bankkontoudtog og virksomhedens regnskabsmateriale skønnet en kontant omsætning på 134.750,77 kr. og skønnet huslejeindtægter på 72.400 kr.

Der er bogført udgifter til telefon med 18.006,25 kr. Skattestyrelsen har konstateret, at klageren har indkøbt og taget fradrag for to mobiltelefoner. Der foreligger ikke dokumentation for udgifter til forbrug og derfor har Skattestyrelsen skønnet forbrugsudgifter til at udgøre 4.073,41 kr. ud fra de foretagne posteringer. På den baggrund har Skattestyrelsen beskattet klageren af fri telefon i 10 måneder i alt 2.333 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens egen bogføring og manglende overensstemmelse mellem bogføring og bankkontoudtog nægtet virksomhedens fradrag for 1.250.652,73 kr.

Af bilag til Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende opgørelse:

Private udgifter 91.622,59 kr.

Repræsentationsudgifter 2.959,16 kr.

Bøder 6.830 kr.

Interne bilag og utilstrækkelig dokumentation 741.359,30 kr.

Manglende dokumentation 568.563,17 kr.

Telefonudgifter 13.932,84 kr.

I alt 1.454.799,94 kr.

Lønudgift* 93.411 kr.

Korrektion 1.361.379,94 kr.

*Lønudgift er en del af de 741.359,30 kr.

Specifikation af korrektionerne fremgår dels af afgørelsen og dels af de til afgørelsen udarbejdede bilag 1 til 4.

I afgørelsen udarbejdet af Skattestyrelsen er opgjort en opsummeret samlet regulering for 2018, hvor de samlede indtægter inklusive skønnet husleje udgør 2.639.703,50 kr. og fradragsberettigede udgifter er opgjort til 1.241.102,41 kr.

Der fremkommer en difference på 110.727,21 kr. vedrørende de godkendte fradrag i afgørelsen i forhold til den opsummerede regulering.

Den 28. april 2021 modtog Skattestyrelsen yderligere en mappe med udgiftsbilag fra klageren og antog det som en anmodning om ordinær genoptagelse. Skattestyrelsen godkendte ved afgørelse af 16. juni 2021 yderligere fradrag på grundlag af fremlagte bilag med 46.685 kr. De godkendte bilag er tidligere blevet nægtet på grundlag af manglende dokumentation.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med *1.323.053 kr. og forhøjet klagerens personlige indkomst med 2.333 kr. i form af fri telefon.

*Dette beløb er ved afgørelse af 16. juni 2021 nedsat med 46.685 kr. til 1.276.368.701 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens regnskab og regnskabsmateriale og som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter statsskattelovens § 4.

Der er fradrag for driftsudgifter, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke fradrag for private udgifter, der er virksomheden uvedkommende efter samme lovs § 6, anden del (stk. 2).

Vi har anmodet din bank om, at fremsende bankkontoudtog med henblik på, at lave en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrollovens § 53 og § 74.

Virksomheden har pligt til at registrere alle transaktioner snarest efter de foreligger ifølge bogføringslovens § 7, og alle transaktioner skal kunne dokumenteres med et bilag efter samme lovs § 9.

Vi har modtaget regnskab, bogføring og en del salgs- og købsbilag for indkomståret 2018. Derudover har vi modtaget bankkontoudtog fra [finans1].

Regnskabet og bogføringen kan afstemmes over til momsindberetningerne, og til det oplyste resultat af virksomhed for 2018.

Ved gennemgangen af bilagene konstaterer vi, at materialet fremstår mangelfuldt. [AM] oplyser, at det ikke er muligt at fremskaffe en stor del af den underliggende dokumentation.

Indtægter

Der er bogført en samlet omsætning på 2.567.303,50 kr. eksklusive moms i regnskabsåret 2018.

Vi har dog ikke modtaget dokumentation på alle indtægterne.

Se bilag 1 C, under bemærkninger, hvor det fremgår hvilke salgsbilag, vi mangler.

Da der ikke er dokumentation for alle indtægter, har vi gennemgået bankkontoudtog fra [finans1] - erhvervskonto [...64] og privatkonto [...16].

Med udgangspunkt i disse bankkonti har vi skønnet den erhvervsmæssige indtægt til 2.432.552,73 kr. eksklusive moms.

Se bilag 1 B, som viser en opgørelse over skønnede indtægter i virksomheden.

Ovenstående betyder, at der er en difference på 134.750,77 kr., mellem det beløb der er bogført, og det beløb vi skønner ved gennemgang af bankkontoudtog.

Da det bogførte beløb er højere end vores skøn ud fra bankkontoudtog, anser vi differencen for at være kontantomsætning.

Det skyldes, at beløbet rent faktisk er bogført som en indtægt i virksomheden, og at vi ikke har modtaget alle salgsbilag for 2018, der kan dokumentere den faktiske omsætning.

Se vores opgørelse på bilag 1 A.

Bogføringen viser, at der har været udgifter vedrørende leje af bolig på [adresse1], [by1].

Vores oplysninger viser, at boligen er stillet til rådighed for ansatte i virksomheden.

Fire personer, der har været ansat i virksomheden i 2018, har haft bopæl på adressen fra september til december, derfor godkender vi fradrag for husleje udgiften, på 20.600 kr. om måneden.

Se under udgifter – punkt 2. Bogføringsfejl.

Det fremgår ikke af bogføringen, at de ansatte har betalt husleje i perioden. Af den grund har vi beregnet en huslejeindtægt, og lagt beløbet til omsætningen:

Husleje 4 måneder (4 x 20.600 kr.) 82.400 kr.

Beskatning af fri bolig ([person1]) 10.000 kr.

Huslejeindtægt 72.400 kr.

Omsætningen skønnes til det bogførte beløb på 2.567.303,50 kr. plus huslejeindtægt på 72.400 kr., i alt 2.639.703,50 kr.

Se vores opgørelse over virksomhedens indtægter på bilag 1.

Udgifter

Det regnskabsmateriale vi har modtaget for indkomståret 2018 fremstår mangelfuldt.

Der mangler en stor del af den underliggende dokumentation, der skal dokumentere den erhvervsmæssige tilknytning til virksomheden.

Nogle bilag er modtaget på mail, og andre har vi fået tilsendt med posten, hvor vi samtidig har fået en del bilag uden bilagsnummer, som ikke umiddelbart kan matches med en bogført udgift.

Retspraksis fastslår, at det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget. Dette er omtalt i SKM2004.162.HR.

Kan den skattepligtige ikke fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til varer, tjenesteydelser eller aktiver, vil der som hovedregel ikke være ret til fradrag. Dette er omtalt i SKM2008.4.HR.

Kan du fremskaffe yderligere dokumentation, bedes du fremsende dette til os.

Vi har lavet to opgørelser på baggrund af den foreliggende bogføring og de fremsendte bilag:

Bilag 2, er en opgørelse over de udgifter, hvor vi godkender hel eller delvis fradrag for udgifterne.
Bilag 3, er en opgørelse over de udgifter, hvor vi ikke godkender fradrag.

Ved gennemgangen af regnskabsmaterialet har vi konstateret følgende problematikker, som er beskrevet og begrundet efterfølgende:

1. Manglende/interne bilag og utilstrækkelig dokumentation

2. Bogføringsfejl

3. Private udgifter

4. Repræsentation

5. Lønudgifter

1. Manglende/interne bilag og utilstrækkelig dokumentation

Du skal kunne fremlægge dokumentation for virksomhedens køb af varer og ydelser efter bogføringslovens § 9.

Vi har bedt om at få tilsendt alle udgiftsbilag for regnskabsåret 2018. [AM] har oplyst, at hun ikke kan finde en stor del af bilagene.

Visse bilag har ikke et bilagsnummer, og det har ikke været muligt, at matche alle disse bilag til bogførte udgifter.

En stor del af de bogførte udgifter er dokumenteret ved et ”internt bilag”, hvilket betyder, at beløbene er opført på et A4-ark med bilagsnummer, tekst og beløb, men der foreligger ingen underliggende dokumentation i form af faktura, afregningsbilag eller lignende, der kan dokumentere udgiften.

Visse udgifter er dokumenteret med dankortkvitteringer eller kontoudtog, der ikke viser, hvad der reelt er købt.

På den baggrund har vi vurderet, at der ikke er fradrag for de udgifter, hvor der ikke foreligger dokumentation i form af et eksternt bilag.

Vi har lavet en opgørelse over den manglende dokumentation.

Der er tale om et omfattende antal posteringer, derfor fremgår de ikke af denne skrivelse, men er oplistet på bilag 3 A og 3 B.

Bilag 3 A viser en opgørelse over interne bilag, og bilag 3 B viser en opgørelse over posteringer, hvor vi mangler bilag, og hvor bilagsdokumentationen er utilstrækkelig.

2. Bogføringsfejl

Vi har afstemt bilagene over til bogføringen, og derved har vi konstateret, at nogle bilag ikke stemmer overens med de beløb der er bogført.

Vi har ændret beløbene på følgende bilag på grund af bogføringsfejl:

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Bogført

Beregnet

28-02-2018

49

benzin feb.

1.865,60

1.485,70

14-05-2018

327

[virksomhed2]

2.091,64

984,00

22-05-2018

337

[virksomhed3]

1.183,18

934,50

22-05-2018

343

[virksomhed4] ApS

9.963,00

1.775,00

28-08-2018

549

Depositum leje

65.920,00

20.600,00

10-09-2018

606

[virksomhed5]

3.284,78

2.242,12

24-09-2018

618

[virksomhed6]

1.649,99

887,48

09-10-2018

641

[virksomhed3]

6.044,91

6.398,89

18-07-2018

664

[virksomhed7], [by2]

773,44

513,60

10-08-2018

677

[virksomhed8]

782,47

304,00

13-08-2018

682

[virksomhed6]

1.126,34

108,00

01-08-2018

709

[virksomhed7]

1.570,52

610,40

31-07-2018

747

[virksomhed9]

346,06

218,40

11-07-2018

748

[virksomhed7]

345,86

432,32

16-07-2018

749

[virksomhed7]

156,77

195,96

11-09-2018

769

[virksomhed10]

400,78

412,80

03-12-2018

1090

[virksomhed11]

20.881,00

20.600,00

13-12-2018

1135

[virksomhed3]

1.496,60

1.655,89

06-12-2018

1171

[virksomhed12]

120.000,00

150.000,00

239.882,94

210.359,06

Opgørelsen viser, at der er bogført udgifter på 239.882,94 kr.

Vores beregning ifølge bilag viser et fradrag på 210.359,06 kr.

Begrundelser for ændringerne fremgår af bilag 2 B, under bemærkninger.

Bilag 549 – ”Depositum leje” vedrører leje af [adresse1], [by1]. Vores oplysninger viser, at der er tale om et lejemål til brug for virksomhedens ansatte.

Der er betalt et depositum på 61.800 kr. + husleje på 20.600 kr.

Beløbet er bogført på konto 5312 – huslejedepositum m/moms. Der fremgår ikke moms af fakturaen.

Vi har godkendt fradrag for huslejen, da boligen er stillet til rådighed for ansatte i virksomheden.

Af den grund har vi ligeledes godkendt fradrag for huslejeudgift på bilagsnummer 1090.

Der mangler bilag på huslejeudgift, der er bogført på baggrund af interne bilagsnumre 1011 og 1070. Disse betalinger fremgår af erhvervskonto – [...64].

På baggrund af ovennævnte bemærkninger har vi skønnet, at der er tale om en yderligere fradragsberettiget udgift på 2 x 20.600 kr.

Der er lavet beregninger og udstregninger på bilag 327, 606, 618, 664, 677, 682, 709 og 747.

Vi har ikke nogen forklaring på disse beregninger, derfor har vi alene godkendt fradrag for de manuelt beregnede beløb, som fremgår af bilagene.

På konto 3780 – Ej fradragsberettigede omkostninger, er der bogført 6.830 kr. uden moms.

På trods af kontoens navn fremgår beløbet som et fradrag i regnskabet i første omgang, dette er dog reguleret i efterposteringerne, men der er alene tilbageført 5.410 kr.

Vi vurderer, at der ikke er fradrag for de resterende 1.420 kr. da der er tale om bøder og afgifter, der ikke er fradragsberettigede.

Læs mere i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.17 Udgifter til bod, bøder m.v.

Se vores opgørelse på bilag 3 E.

3. private udgifter

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug ifølge statsskattelovens § 6 anden del (stk. 2).

Det kan f.eks. være udgifter til beklædning, forplejning og privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

Vi har modtaget flere bilag, hvor der efter vores vurdering, er tale om private indkøb omfattet af statsskattelovens § 6 anden del (stk.2).

Posteringerne fremgår af bilag 3 C, med et samlet beløb på 90.009,99 kr.

Derudover har vi ikke godkendt fradrag for private udgifter på følgende bilag:

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Bogført

Beregnet

28-08-2018

531

[virksomhed13]

960,00

400,80

22-07-2018

731

[virksomhed13]

494,40

355,20

29-10-2018

800

[virksomhed14]

740,96

223,36

14-10-2018

815

[virksomhed13]

115,20

35,20

27-12-2018

1147

[virksomhed15]

635,80

319,20

2.946,36

1.333,76

Der er bogført udgifter på 2.946,36 kr., mens vi har beregnet et fradrag på 1.333,76 kr. En difference på 1.612,60 kr., som vi anser for at være private indkøb.

Ovennævnte fremgår af bilag 2 A, med et samlet overblik på bilag 2 C.

Bilagene indeholder både indkøb vi vurderer at være af privat karakter, og indkøb til virksomheden.

Se vores opgørelse på bilag 2 C, under bemærkninger.

4. Repræsentation

Der er fradrag for udgifter til repræsentation i virksomheden efter ligningslovens § 8, stk. 4, med 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Vi har modtaget bilag på følgende udgifter, der er bogført som repræsentationsudgifter:

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Bogført

23-01-2018

9

[virksomhed16]

969,95

15-10-2018

592

[virksomhed17]

397,10

17-09-2018

626

[virksomhed18]

478,71

29-07-2018

733

[virksomhed17]

247,00

20-09-2018

774

[virksomhed19]

150,10

29-09-2018

781

[virksomhed17]

76,95

26-11-2018

845

[virksomhed17]

306,85

18-12-2018

1140

[virksomhed17]

147,25

20-12-2018

1144

[virksomhed20]

185,25

2.959,16

Den foreliggende dokumentation opfylder ikke de skærpede krav til dokumentation af repræsentationsudgifter, da der ikke er lavet en påtegning, der angiver anledningen, og hvem der har deltaget.

Udgifterne til repræsentation på 2.959,16 kr. kan, på baggrund af ovenstående, ikke anses for at være en fradragsberettiget udgift efter ligningslovens § 8, stk. 4.

Da der primært er tale om køb af take-away pizzaer, vurderer vi udgifterne til at være af privat karakter, hvor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, anden del (stk. 2).

Se vores opgørelse på bilag 3 D, under bemærkninger.

5. Lønudgifter

Der er fradrag for lønudgifter i virksomheden efter ligningslovens § 8 N.

Skattestyrelsens systemer viser en samlet lønindberetning på 542.613 kr. i 2018.

Det har ikke være muligt at afstemme lønudgifterne over til virksomhedens bilag, da der ikke er fremsendt dokumentation for lønudbetalingerne.

De lønudgifter, der er indberettet til Skattestyrelsen, fremgår af efterposteringer fra revisor.

Derudover er der bogført et samlet beløb på 49.620,95 kr. under ”Lønninger”.

På konto 2241 – Personaleudgifter er der bogført 36.744,95 kr., og på konto 2250 – Arbejdstøj er der bogført 12.876 kr.

Der skal foreligge dokumentation på alle posteringer efter bogføringslovens § 9, og som tidligere beskrevet fastslår retspraksis, at den skattepligtige har bevisbyrden for at en udgift er fradragsberettiget. Kan der ikke fremlægges dokumentation, vil der som hovedregel ikke være fradragsret.

Der mangler dokumentation på alle udgifter vedrørende arbejdstøj på konto 2250.

Der mangler dokumentation på 30.212,80 kr. vedrørende personaleudgifter på konto 2241, og derudover har vi vurderet 6.202,20 kr., til at være udgifter af privat karakter, hvor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 2 (anden del).

Samlet set skønner vi, at der er fradrag for i alt 228,95 kr. (bilag 734 og 773) som driftsudgifter.

Der er fradrag for den indberettede lønudgift på 542.613 kr.

Se bilag 2, hvor vi har lavet en opgørelse over de udgifter, hvor vi godkender fradrag, og bilag 3, der viser de udgifter, hvor vi ikke godkender fradrag.

Samlet regulering for 2018:

Regnskab

Bilag/skøn

Omsætning

2.567.303,50

2.567.303,50

Indtægt, husleje - ansatte

72.400,00

Indtægter i alt

2.567.303,50

2.639.703,50

Udgifter

2.042.553,14

698.489,41

Efterposteringer/lønninger

449.202,00

542.613,00

Udgifter i alt

2.491.755,14

1.241.102,41

Indberettet resultat af virksomhed

75.548,36

Beregnet resultat af virksomhed

1.398,601,09

På baggrund af ovenstående bemærkninger og begrundelser ændrer vi det oplyste resultat af virksomhed fra 75.548 kr. til 1.398.601 kr.

2. Beskatning af fri telefon

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er fradrag for udgifter til telefon som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6 stk.1 litra a.

Anvendes telefonen også privat vil der være fuldt fradrag for telefonudgifter, hvis du beskattes af fri telefon, med op til 2.800 kr. i 2018, efter ligningslovens § 16 stk. 12 og stk. 14.

Vi har konstateret, at der er indkøbt og taget fradrag for to mobiltelefoner i 2018.

Du ikke er blevet beskattet af fri telefon.

Der foreligger ikke dokumentation på forbrugsudgifter af telefonen.

Nedenstående opgørelse viser de udgifter, vi skønner, der er forbundet med telefon i virksomheden:

Dato

Bilagsnr.

Tekst

Beregnet

Bemærkninger

13-02-2018

37

[virksomhed21]

449,11

Køb af mobiltelefon

16-07-2018

663

[virksomhed22]

1.921,50

Mobiltelefon (samsung)

20180430

304

[virksomhed23]

450,00

Forbrugsudgifter til telefon

20180312

192

[virksomhed23]

180,00

Forbrugsudgifter til telefon

20180502

311

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20180604

381

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20180703

475

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20180803

510

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20180903

553

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20181002

584

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20181102

1013

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

20181203

1099

[virksomhed23]

134,10

Forbrugsudgifter til telefon

4.073,41

På konto 3620 – Telefon er der samlet set bogført 18.006,25 kr., hvor der ikke foreligger dokumentation, der viser en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden.

Ovenstående opgørelse viser alene de posteringer, der er godkendt. Det betyder, at vi har beregnet og godkender et fradrag på 4.073,41 kr.

Beløbet indeholder bl.a. yderligere fradrag skattemæssigt, som skyldes et skønnet privatforbrug på 50 % i momsberegningen. Det betyder, at den moms, der ikke kan trækkes fra i momsregnskabet, kan overføres til fradrag i skatteregnskabet.

Se under afsnit 3. Opgørelse af moms for 2018 – udgifter – punkt 3. Delvis fradrag – telefon.

Vi godkender fradrag vedrørende anvendelse af telefonen, svarende til et abonnement hos [virksomhed23]. Beløbene er bogført og fremgår af bankkontoudtog (erhvervskonto).

På baggrund af ovenstående bliver du beskattet af fri telefon i 10 måneder i 2018. Satsen for fri telefon i 2018 er 2.800 kr., eller omregnet 233 kr. om måneden. Det betyder en beskatning på 10 x233,33 kr. = 2.333 kr.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi starter sagen ved at indkalde regnskabsmateriale for 2017 (skat og moms) og 2018 (moms) den 17. oktober 2019. Den 2. januar 2020 får vi kontakt til datteren til [AM], som står for bogholderiet i virksomheden. Ligeledes har vi i starten kontakt til revisor [UJ], [virksomhed24], men til sidst i sagsforløbet, er det ikke muligt, at få kontakt til hverken revisor eller virksomheden.

Den oprindelige sag, som vedrører 2017 og 2018 (sags-id. 289435050), afsluttes fejlagtigt i Skattestyrelsens system, derfor oprettes to separate sager på hvert indkomstår.

2018 videreføres under sags-id. 345203160, hvor sagen afgøres den 14. april 2021. Sagen er på det tidspunkt udvidet til at omfatte både moms og skat for 2018.

Visse akter på den oprindelige sag vedrører både 2017 og 2018.

Akterne er opdelt under hvert sagsid.

Revisor anvender et citat fra afgørelsen, hvor vi skriver, at regnskabet kan afstemmes over til indberetningerne i Skattestyrelsens systemer. Det er korrekt, men problemerne opstår, da vi indkalder stikprøver på bilag fra både 2017 og 2018.

Virksomheden bliver rykket flere gange, og det er ikke muligt for dem at fremsende alle de bilag vi har efterspurgt.

Derfor indkalder vi alle bilag for begge år. Vi modtager ikke nogle bilag fra 2017, og det materiale vi modtager fra 2018 er meget mangelfuldt.

Der er bl.a. tale om ”interne bilag”, hvor der er lavet et A4-ark med flere posteringer, uden underliggende dokumentation.

(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Den 28. april 2021 modtager vi yderligere bilagsdokumentation, uden kommentarer fra virksomheden eller revisor. Denne sag behandles som en genoptagelse under sagsid. [sag1].

Genoptagelsen er ikke en del af klagen.

Behandlingen af de fremsendte bilag vedrørende indkomståret 2018, giver anledning til yderligere fradrag i indkomsten på 46.685 kr. og en samlet nedsættelse af momsen på 12.741 kr. for 1. og 2. kvartal 2018. Vi har sendt en afgørelse den 16. juni 2021.

(...)

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2018 på 1.278.701 kr. (1.325.386 kr.) nedsættes til 0 kr.

Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden fremført følgende:

”...

  1. Regnskab og bogføring for 2018.

Overførsler

Skattestyrelsen ville ikke godkende bogføringen og regnskabet for 2018.

Jf. side 5 i afgørelsen fra Skattestyrelsen er der skrevet følgende:

”Vi har modtaget regnskab, bogføring og en del salgs-og købsbilag for indkomståret 2018. Derudover har vi modtaget bankkontoudtog fra [finans1].

Regnskabet og bogføringen kan afstemmes over til momsindberetningerne, og til det oplyste resultat af virksomhed for 2018”.

Min klient er derfor ikke enige med Skattestyrelsen, at regnskabet er mangelfuldt.

Klagerens anbringender og begrundelser er følgende:

Klageren finder, at de i afgørelsen indeholdte beregninger og begrundelser er foretaget med urette og fejlbehæftede, idet virksomheden har afleveret alle deres bilagsmapper og bankkontoudtog til Skattestyrelsen.

For 2018 gælder tillige, at klageren ikke kan godkende det for virksomheden foretagne for højt ansatte resultat.

Klageren nedlægger derfor påstand om, at de skete skønsmæssige forhøjelser af såvel moms som skattepligtig indkomst vil være at annullere, og at de oprindelige af virksomheden og skatteyderen beregnede beløb for moms og skattepligtig indkomst fastholdes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning og nægtet fradrag for konkrete udgifter i virksomhedens regnskab.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der er ikke fradrag for private udgifter, der er virksomheden uvedkommende efter samme lovs § 6, anden del (stk. 2).

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af fri bolig fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere, m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010 niveau). § 16, stk. 14. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6 stk. 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Dette gælder også for erhvervsdrivende der driver uregistreret virksomhed.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Af bogføringslovens § 7, stk. 3 og § 9, stk. 1 fremgår følgende:

”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger

(...)

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 74.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.

Skønsmæssigt overskud af virksomhed

Det er rettens opfattelse, at det fremlagte materiale er mangelfuldt. En stor del af den underliggende dokumentation mangler og der er konstateret differencer i forhold til bogføring og kontoudtog.

Klageren har ikke fremlagt indtægts- og udgiftsbilag, der kan dokumentere den fremlagte bogføring. Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt, og regnskabsmaterialet kan på denne baggrund ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse for klageren.

På denne baggrund finder retten, at klageren ikke har selvangivet fyldestgørende, og at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt og foretage korrektioner af de foretagne fradrag.

Omsætning

Fikseret husleje

I forhold til den fikserede huslejeindtægt på 72.400 kr. bemærker retten, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren heraf, da det er anført at der er tale om en skønnet husleje, som klageren ikke har modtaget fra sine ansatte.

Bolig som har været stillet til rådighed for de ansatte uden vederlag, kan beskattes hos de ansatte som fri bolig, hvoraf der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, men n retten finder, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens overskud af virksomhed med en indkomst hun ikke har haft.

Skattestyrelsen har beregnet den fikserede huslejeindtægt således:

Husleje 4 måneder 82.400 kr.

Beskatning af fri bolig VP 10.000 kr.

Skønnet huslejeindtægt 72.400 kr.

Omsætningen nedsættes herefter med 72.400 kr.

Kontant omsætning

Da der ikke i forbindelse med klagen er fremlagt oplysninger, der kan danne grundlag for et mere retvisende skøn, er det med rette, at Skattestyrelsen har anset differencen mellem indsætninger på klagerens bankkontoudtog og omsætning i regnskabsmaterialet som kontant omsætning, således at virksomhedens omsætning udgør 2.567.303,50 kr.

Med henvisning til ovenstående omkring skønnet huslejeindtægt nedsættes virksomhedens omsætning til det bogførte på 2.567.303,50 kr.

Driftsudgifter

Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for afholdte udgifter og Skattestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af disse bilag. Der er fremlagt bilag for udgifter, som ikke kan henføres til virksomheden, herunder blandt andet telefonudgifter. Det fremgår endvidere, at repræsentation er fratrukket med 100 % af den afholdte udgift. Der er også fratrukket udgifter, hvor der ikke er fremlagt til tilhørende underbilag.

Der er endvidere fremlagt bilag, hvor den bogførte udgift ikke stemmer overens med det underliggende regnskabsbilag.

Klageren har i henhold til Skattestyrelsens systemer indberettet udbetalt løn på 542.613 kr. i indkomståret 2018. Der er ikke fremsendt dokumentation for disse udgifter.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de udgifter, der ikke ses at kunne henføres til virksomheden, har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har afvist at godkende fradrag ved manglende bilag, bogføringsfejl, private udgifter, repræsentation og ændringer i forhold til lønudgifter.

Skattestyrelsen har i afgørelsen nægtet fradrag for driftsomkostninger på i 1.250.652,73 kr.

En sammentælling af de udgifter der ikke godkendes fradrag for, kan ifølge de til afgørelsen vedlagte bilag opgøres til 1.361.379,94 kr.:

Punkt 1

Bilag 3A

Interne bilag

709.834,07

Bilag 3B

Mangler dokumentation

568.563,17

Utilstrækkelig dokumentation

31.525,23

Punkt 2

Bilag 2B

Bogføringsfejl

29.523,88

Bilag 3E

Ej fradragsberettigede omkostninger

6.830,00

Punkt 3

Bilag 2C

Udtaget private køb på bilag

1.612,60

Bilag 3C

Private udgifter

90.009,99

Punkt 4

Bilag 3D

Repræsentation

2.959,16

Bilag 2D

Telefonudgifter

13.932,84

1.454.790,94

Punkt 5

(En del af punkt 1)

Bilag 3A og B

Lønudgift – regulering af pkt. 1

-93.411,00

1.361.379,94

Der er således en difference på 110.727,21 kr. Retten finder, at opgørelsen af fradragsberettigede udgifter, som ikke kan afstemmes til afgørelsen, skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Retten har lagt vægt på. at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan afstemmes til de vedlagte bilag og at Skattestyrelsen ikke efterfølgende har kunnet redegøre for tallene i deres afgørelse.

Retten kan ikke på baggrund af det foreliggende materiale vurdere, hvilke udgifter der allerede er godkendt fradrag for og hvilke udgifter klageren med fremsendte klage ønsker at der skal godkendes fradrag for.

I forhold til overskud af virksomhed nedsætter Landsskatteretten således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skønsmæssig omsætning med den fikserede leje på 72.400 kr., således at den opgjorte omsætning svarer til det bogførte beløb på 2.567.303,50 kr. og hjemviser opgørelsen af fradragsberettigede udgifter til fornyet behandling med henblik på, at Skattestyrelsen gennemgår de ikke godkendte udgifter.

Fri telefon

Klageren har fratrukket udgifter til indkøb og abonnementsudgifter af telefon. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at telefonen alene har været anvendt erhvervsmæssigt og det er rettens opfattelse, at telefonen tillige har været til rådighed for privat anvendelse.

På den baggrund finder retten, at klageren skal beskattes af fri telefon.

Satsen for fri telefon i indkomståret 2018 udgjorde 2.800 kr. Da telefonen først er anskaffet i februar måned 2018, skal klageren alene beskattes for at have telefon til rådighed fra 1. marts 2023 og året ud. Den månedsvise beskatning udgør 233,33 kr. og klagerens beskatning af fri telefon i 10 måneder udgør 2.333 kr. (10 x 233,33 = 2.333 kr.)

Det findes ikke godtgjort, at Skattestyrelsens skøn over fri telefon er urimeligt eller beror på fejlagtige oplysninger og hermed finder retten, at det er med rette at fri telefon er skønnet til 2.333 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fri telefon