|
|
Kendelse af 21-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022
Journalnr. 21-0057950
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget og forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, idet Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for arbejde udført i Qatar.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren i perioden fra den 1. januar 2015 til den 23. september 2015 samt i perioden fra den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016 har godtgjort, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, er opfyldt.
Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren har bopæl i Danmark og er fuldt skattepligtig til Danmark.
I perioden 1. maj 2012 til 19. maj 2016 var klageren ansat hos [virksomhed1] ([...]) i [by1], Qatar.
Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt af 1. maj 2012, at klageren var ansat som Executive Vice President - [...].
Der er fremlagt lønsedler for perioden 1. januar 2015 - 19. maj 2016. Nederst på hver lønseddel fremgår en opgørelse af klagerens feriesaldo. Feriesaldoen udgør følgende i de pågældende måneder:
2015:
| • | Februar: 26,67 |
| • | Marts: 26,67 |
| • | April: 26,67 |
| • | Maj: 8,67 |
| • | Juni: 7,67 |
| • | Juli: 10,67 |
| • | August: 10,67 |
| • | September: 6,67 |
| • | Oktober: 7,67 |
| • | November: 1,67 |
| • | December: 1,67 |
2016:
| • | Januar: 29,67 |
| • | Februar: 29,67 |
| • | Marts: 23,67 |
| • | April: 23,67 |
Det fremgår af lønsedlen for januar 2015, at klageren har haft 31 arbejdsdage og 1 Annual Leave Day. Af lønsedlen for maj 2016 fremgår det, at klageren har haft 19 arbejdsdage.
Derudover er der fremlagt udtalelser af 14. januar samt 9. og 16. juni 2021 fra klagerens overordnede samt udtalelse fra klagerens kollegaer af 13., 14. og 17. januar 2021.
Det fremgår af udtalelsen af 16. juni 2021 fra klagerens overordnet, at klageren havde omkring 2.700 medarbejdere under sig. Derudover fremgår det af udtalelsen, at klageren i vid udstrækning rejste til fortrolige møder med mulige strategiske partnere. Sådanne fortrolige møder blev afholdt i adskillige lande, herunder Danmark, Holland, Tyskland, UAE, Kina og Filippinerne.
Klagerens daværende HR-afdeling hos [virksomhed1] registrerede oplysninger om klagerens fraværsdage for perioden 1. januar 2015 til 31. maj 2016. Af registreringerne fremgår følgende:
Leave Type | Leave Start Date | Leave End Date |
Annual Leave | 1. januar 2015 | 1. januar 2015 |
Non Industrial Sick Leave | 1. april 2015 | 1. april 2015 |
Leave Annual Leave | 3. april 2015 | 11. april 2015 |
Leave Annual Leave | 24. april 2015 | 2. maj 2015 |
Leave Annual Leave | 24. maj 2015 | 24. maj 2015 |
Leave Annual Leave | 8. juni 2015 | 8. juni 2015 |
Leave Annual Leave | 2. juli 2015 | 26. juli 2015 |
Leave Annual Leave | 23. sep. 2015 | 4. oktober 2015 |
Leave Annual Leave | 26. november 2015 | 29. nov. 2015 |
Leave Annual Leave | 18. december 2015 | 26. december 2015 |
Leave Annual Leave | 28. januar 2016 | 6. februar 2016 |
Non Industrial Sick Leave | 28. marts 2016 | 28. marts 2016 |
Leave Annual Leave | 21. april 2016 | 30. april 2016 |
Non Industrial Sick Leave | 4. maj 2016 | 4. maj 2016 |
Endvidere er fremlagt oversigt fra [...] Club, hvor klageren tidligere har været medlem. Oversigten viser klagerens flyaktivitet for perioden 1. august 2015 - 31. december 2016.
Af oversigten fremgår følgende flyaktivitet:
2015 | 2016 |
Den 6. august | Den 8. januar |
Den 8. august | Den 24. januar |
Den 26. august | Den 27. januar |
Den 29. august | Den 28. januar |
Den 4. september | Den 7. februar |
Den 9. september | Den 18. februar |
Den 23. september | Den 20. februar |
Den 6. oktober | Den 9. marts |
Den 17. oktober | Den 12. marts |
Den 20. oktober | Den 6. april |
Den 21. oktober | Den 9. april |
Den 24. oktober | Den 21. april |
Den 26. oktober | Den 1. maj |
Den 31. oktober | Den 16. maj |
Den 5. november | Den 17. maj |
Den 8. november | Den 20. maj |
Den 10. november | Den 13. september |
Den 18. november | Den 5. oktober |
Den 21. november | |
Den 3. december | |
Den 5. december | |
Den 7. december | |
Den 10. december | |
Den 17. december | |
Den 27. december |
Klageren havde under hele sin ansættelse fast bopæl i Qatar, imens klagerens daværende ægtefælle og deres datter havde bopæl i Danmark.
Der er fremlagt lejekontrakter for klagerens leje af bolig i Qatar for perioden 1. maj 2012 - 19. maj 2016.
Af mail af 25. februar 2021 fra hotellet [hotel2] i Spanien bekræftes det, at klageren opholdt sig på deres hotel fra den 8. til den 17. juli 2015.
Der er ligeledes fremlagt bekræftelse af 31. maj 2021 for klagerens ophold på hotellet [hotel1] i Frankrig fra den 21. juli til den 23. juli 2015 og fra den 13. juli til den 16. juli 2016.
Herudover er der fremlagt Boarding card for klagerens rejse fra [by2] til [UK] den 6. september 2015.
Klageren har fremlagt en oversigt over billeder fra sin mobiltelefon. Der er billeder af 6., 7., 8. og 11. april 2015 i [Thailand] samt billede af 25. november 2015 i Singapore. Herudover er der fremlagt et antal billeder, hvor datoerne er angivet. Ifølge klagerens oplysninger er billederne nedenfor taget i Spanien:
| • | 3 billeder af 9. juli 2015, |
| • | 1 billede af 10. juli 2015, |
| • | 6 billeder af 12. juli 2015, |
| • | 6 billeder af 14. juli 2015, |
| • | 1 billede af 16. juli 2015, |
| • | 6 billeder af 17. juli 2015 |
Af klagerens pas-stempler samt klagerens oplysninger om ind- og udrejse til udlandet fremgår følgende:
2015:
| • | Den 3. januar 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 6. marts 2015: Filippinerne (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 15. marts 2015: Filippinerne (udrejse) (Ferie) |
| • | Den 3. april 2015: Thailand (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 11. april 2015: Thailand (udrejse) (Ferie) |
| • | Den 15. april 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 18. april 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) (Ferie) |
| • | Den 10. maj 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) |
| • | Den 12. maj 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 22. maj 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 24. maj 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) (Ferie) |
| • | Den 5. juni 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 9. juni 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) (Ferie) |
| • | Den 17. juni 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) |
| • | Den 20. juni 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 27. juni 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 1. juli 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 9. juli 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) |
| • | Den 21. oktober 2015: Forenede Arabiske Emirater (Ferie og forretning) |
| • | Den 24. oktober 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) (Ferie og forretning) |
| • | Den 26. oktober 2015: Forenede Arabiske Emirater (ind- og udrejse) (Forretning) |
| • | Den 27. oktober 2015: Singapore (Indrejse) (Ferie) |
| • | Den 31. oktober 2015: Singapore (udrejse) |
| • | Den 8. november 2015: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) (Forretning) |
| • | Den 10. november 2015: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) (Forretning) |
| • | Den 26. november 2015: Singapore (indrejse) (Ferie) |
| • | Den 29. november 2015: Singapore (udrejse) (Ferie) |
2016:
| • | Den 25. januar 2016: Sudan (indrejse) (Forretningsrejse) |
| • | Den 27. januar 2016: Sudan (udrejse) (Forretningsrejse) |
| • | Den 9. marts 2016: Forenede Arabiske Emirater (indrejse) |
| • | Den 12. marts 2016: Forenede Arabiske Emirater (udrejse) |
| • | Den 6. april 2016: [by1] |
| • | Den 9. april 2016: [by1] |
| • | Den 20. maj 2016: [by1] (indrejse) (udrejse) |
| • | Den 14. september 2016: Thailand |
| • | Den 10. november 2016: Forenede Arabiske Emirater |
| • | Den 6. december 2016: Forenede Arabiske Emirater |
Klagerens identifikationskort, der ifølge det oplyste fungerede som elektronisk indrejsekort, er ligeledes fremlagt. Det er oplyst, at klageren benyttede kortet under sit ophold i Qatar. Kortet gav klageren mulighed for at gå direkte til en automatisk adgangskontrol og dermed uden om den bemandede paskontrol, hvorfor han ikke havde fået stemplet sit pas ved ind- og udrejse til/fra Qatar.
Der er fremlagt kontoudskrifter fra klagerens og hans tidligere hustrus fælleskonto hos [finans1]. Klageren har hertil oplyst, at ingen transaktioner på fælleskontoen er foretaget af ham.
Derudover er der fremlagt kontoudtog for klagerens egen konto, der viser overførsler fra forskellige konti.
Det fremgår af brev af 18. april 2016 fra [virksomhed1] til klageren, at klageren havde sidste arbejdsdag den 19. maj 2016, og at klageren ville forlade landet permanent den 20. maj 2016.
Klageren har selvangivet sin udenlandske indkomst i 2015 og 2016 som omfattet af lempelsesreglerne i ligningslovens § 33A.
Skattestyrelsen modtog den 30. september 2020 oplysninger fra klageren i form af kørekort, opholdstilladelse, opsigelsesbrev, lejekontrakt og kontoudskrift for konto i [finans1].
Skattestyrelsen varslede klageren om forhøjelsen af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 den 11. december 2020.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget og forhøjet skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016, idet klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at han opfyldte betingelserne i ligningslovens § 33 A.
Som begrundelse herfor er bl.a. anført:
”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4 medfører, at fuldt skattepligtige personer her til landet er skattepligtige af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet.
Du anses for fuldt skattepligtig pga. din bopæl i Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Skattestyrelsen anser din udenlandske lønindkomst som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 litra c. Din udenlandske lønindkomst medregnes som personlig indkomst jf. per- sonskatteloven § 3, stk. 1 og anses for at være arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1 nr. 1.
Du har selvangivet, at du i 2015 og 2016, er omfattet af lempelsesreglerne i ligningslovens § 33A, og i den forbindelse har du aktivt tilkendegivet, at du opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Der er derfor ikke betalt dansk skat af din løn.
For at være omfattet af denne regel, er det et krav, at du har opholdt dig i Danmark i højst 42 dage indenfor en hvilken som helst 6 måneders periode.
Ved opgørelsen af de 42 dage skal brudte døgn (rejsedage) medregnes.
Dine opholdsperioder i udlandet er afgørende for, om du har opholdt dig i Danmark i højst 42 dage indenfor en hvilken som helst 6 måneders periode.
For at få skattelempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, skal den skattepligtige med en meget høj grad af sikkerhed bevise, at betingelserne for skattelempelse er opfyldt. Herunder, at opholdet i Danmark, ikke overstiger 42 dage i enhver 6-måneders periode. At bevisbyrden ligger hos skatteyder ses blandt andet af SKM2018.182.ØLR og SKM2007.501.HR, ligesom det ses af Juridisk Vejledning C.F.4.2.1 Skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Skattestyrelsen har blandt andet spurgt ind til følgende, der eventuelt kan bevise eller sandsynlig- gøre, opholdet i udlandet:
| • | Kontoudskrifter for dine bankkonti i udlandet og kontoudskrifter fra [finans1] |
| • | Opgørelse over dage i Danmark/udlandet |
| • | Flybilletter eller oversigt over købte flybilletter fra det/de flyselskaber du benytter |
- Eventuel udtræk fra bonus program
| • | Kopi af pas med stempler |
| • | Andre oplysninger der kan dokumentere eller sandsynliggøre, hvilke dage du har været i Danmark og hvilke dage du har været i udlandet. Det kan eksempelvis være; |
- Udskrifter fra kreditkort/bankkonto
- Kalenderudskrifter
- Andet
Det er oplyst, at der kun nogle gange bliver stemplet i dit pas. Det er endvidere oplyst, at du ikke er i besiddelse af nogen af de øvrige ovenstående oplysninger, dokumenter eller opgørelser (undtagen kontoudskrifter fra [finans1]). Dette da du i umiddelbar forbindelse med, at den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet, har bortskaffet opgørelse over dage i Danmark/udlandet og dokumentation for dage i udlandet.
Efter det oplyste, har du ikke været i stand til, at genfremskaffe nogen af de bortskaffede oplysninger m.v.
Af de kontoudskrifter du har indsendt fra [finans1] ses det, at der næsten dagligt er transaktioner i Danmark. Du har oplyst, at transaktioner på denne konkrete konto (Kontonr. [...16]) alle er foretaget af din daværende kone.
Du har indsendt en liste, hvor du har beskrevet, at du på bestemte datoer, har fotograferet i forskel- lige lande. Du har også indsendt en udtalelse, dateret 25. februar 2021, fra din tidligere arbejdsgiver. Det oplyses her, hvilke dage du har ferie eller er fraværende.
Der er uoverensstemmelse mellem listen over billeder og udtalelsen fra arbejdsgiver. Det fremgår af listen, at du har fotograferet i Danmark den 26. april 2016, men jf. udtalelsen fra arbejdsgiver, er du på dette tidspunkt på din arbejdsplads i Qatar.
Værdien af disse oplysninger, er blandt andet derfor, af meget begrænset karakter.
Den omstændighed, at der i ligningslovens § 33 A, stk. 1, er opstillet detaljerede betingelser for længden og karakteren af opholdet i udlandet og i Danmark, indebærer, at den skattepligtiges dokumentation skal muliggøre en bedømmelse af, om disse betingelser er opfyldt.
Det er derfor dig, der nærmere skal bevise, at du har opholdt sig i Danmark i højst 42 dage indenfor en hvilken som helst 6 måneders periode.
Dine repræsentanter oplyser, at du i forbindelse med, at den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet, har bortskaffet opgørelse over dage i Danmark/udlandet og dokumentationen for dette.
Det er ikke nærmere oplyst, hvilken form for dokumentation du valgte at bortskaffe. Din revisor oplyser dog, i mail af 19. januar 2021, at du inden udløbet af den ordinære ligningsfrist, ikke var i besiddelse af dokumentation i form af kalenderoplysninger eller flybilletter. Disse oplysninger blev bortskaffet allerede i 2016. Dette da oplysninger var på den arbejdscomputer, som du leverede tilbage til arbejdsgiver i forbindelse med din fratrædelse i 2016.
Det er heller ikke oplyst hvorfor du netop efter udløbet af ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er udløbet, har bortskaffet din opgørelse over dage i Danmark/udlandet og dokumentation for dage i udlandet.
Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, har ikke noget at gøre med din oplysningspligt efter dagældende skattekontrollov § 1.
I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra Skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning, vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.
Skattestyrelsen anerkender, at der er tale om forhold, der ligger en del år tilbage.
Den altovervejende hovedregel er dog stadig, at det er dig, der skal dokumentere dine selvangivne forhold, og du har end ikke sandsynliggjort på nogen måde, at betingelserne i ligningslovens § 33A er opfyldt for de omhandlende indkomstår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at parts- og vidneforklaringer, ikke er tilstrækkeligt til at løfte denne skærpede bevisbyrde.
Det er således Skattestyrelsens vurdering, at du ikke med en høj grad af sikkerhed, har dokumenteret eller dog sandsynliggjort, at du opfylder betingelserne for at kunne opnå skattelempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 A, stk. 1. Herunder at opholdet i Danmark, ikke overstiger 42 dage, i enhver 6-måneders periode.
I 2015 har du selvangivet din lønindkomst med 4.385.462 kr., og i 2016 har du selvangivet din lønindkomst med 2.262.241 kr. Lønnen er selvangivet i felt 281. Felt 281 er et felt der bruges, når man er omfattet af reglerne om skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Indkomståret 2015
Din lønindkomst, selvangivet i felt 281, nedsættes med 4.385.462 kr., da du ikke er berettiget til skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Din skattepligtige indkomst fra udlandet, felt 207, forhøjes med 4.385.462 kr., jævnfør reglerne i statsskattelovens § 4, litra c.
Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det står i personskattelovens § 3, stk. 1.
Indkomståret 2016
Din lønindkomst, selvangivet i felt 281, nedsættes med 2.262.241 kr., da du ikke er berettiget til skattelempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1.
Din skattepligtige indkomst fra udlandet, felt 207, forhøjes med 2.262.241 kr., jævnfør reglerne i statsskattelovens § 4, litra c.
Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det står i personskattelovens § 3, stk. 1.
2. Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse
Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.
Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.
Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.
Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.
Da du ikke har enkle økonomiske forhold, jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du har indkomst fra udlandet, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Reglerne om at vi kan bede om oplysninger til brug for kontrol af selvangivelsen, fremgår af den dagældende skattekontrollov § 1. I selvangivelseskravet ligger, at du skal kunne dokumentere dine selvangivne forhold.
Der er i princippet ingen begrænsning i, hvor lang tid tilbage vi kan bede om oplysninger til brug for kontrollen af dine selvangivne forhold. Dog vil der ikke være noget formål med at bede om oplysninger vedrørende år, der er omfattet af forældelsesloven.
Reglen i ligningslovens § 33A er en særdeles lempelig regel, der giver mulighed for nedsættelse eller helt bortfald af dansk skat på lønindkomst
Det fremgår da også udtrykkeligt af Juridisk Vejledning samt retspraksis på området, at det er den person som ønsker lempelse efter reglen i ligningslovens § 33A, der skal dokumentere, at betingelserne heri er opfyldte.
Vi har bedt dig dokumentere- eller, i anerkendelse af at der er tale om forhold, der ligger en del år tilbage, sandsynliggøre, at du opfylder betingelserne herfor.
Du har på ingen måde fremsendt materiale, der dokumenterer, endsige sandsynliggør, at du opfylder betingelserne for lempelse.
Da du ikke på nogen måde har kunnet dokumentere dine selvangivne forhold i årene 2015 og 2016 er det vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt.
Dette skal særligt ses i lyset af, at reglen i ligningslovens § 33A giver mulighed for meget lempelig beskatning eller ingen beskatning.
Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2015 og 2016, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.
Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.
Det skal bemærkes, at din repræsentant under henvisning til skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2, og forvaltningslovens § 22 og § 24, er af de opfattelse, at Skattestyrelens sagsfremstilling ikke indeholder en begrundelse.
Skattestyrelsen er enig i, at der gælder en begrundelsespligt, når der træffes en afgørelse.
Det er vores opfattelse, at vi har henvist til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen, og at vi har redegjort for de faktiske omstændigheder og synspunkter, der har været bestemmende i afgørelsen, herunder taget stilling til partsanbringender.
Set i forhold til anvendelsen af reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, så er dette ligeledes begrundet. Der henvises til retsreglerne og til det forhold, at du ikke kan dokumentere dine selvangivne forhold i årene 2015 og 2016.
Det er derfor vores opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse og sagsfremstilling, indeholder begrundelse.
Din repræsentant anfører, at der ikke er tale om uagtsomhed, da du har selvangivet korrekt, og at du på selvangivelsestidspunktet opfyldte alle forpligtigelser overfor Skattestyrelsen.
I selvangivelseskravet ligger, at du skal kunne dokumentere dine selvangivne forhold. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at du har selvangivet, du skal også selvangive korrekt, og kunne dokumentere dine selvangivne forhold. Da du ikke har dokumenteret, at du er berettiget til lempelse efter reglerne i ligningslovens § 33 A, er det vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt.
Repræsentanten anfører endvidere, at Skattestyrelsen har haft alle muligheder for, at bede om dokumentation indenfor den ordinære ligningsfrist, der fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26.
Skattestyrelsen gennemgår ikke alle oplysninger i forbindelse med, at de bliver selvangivet/indtastet.
Det er således først i forbindelse med, at vi har set og gennemgået Money-Transfer oplysningerne og modtaget oplysninger fra dig, at vi har fået viden om de forhold, der begrunder fravigelsen af reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.
6 måneders reaktionsfrist
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for årene 2015 og 2016 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.
Den 30. september 2020 har vi modtaget oplysninger fra din revisor i form af kørekort og opholdstilladelse, opsigelsesbrev, lejekontrakt og kontoudskrift for konto i [finans1]. Det er den 30. september 2020, er det også klart, hvilke oplysninger vi ikke modtager.
Vi har derfor tidligst den 30. september 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.
3 måneders ansættelsesfrist
Når vi rettidigt har varslet ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum.
Vi har sendt forslag til dig den 11. december 2020.
| • | Den 21. december 2020 har din repræsentant anmodet om udsættelse til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Det blev givet udsættelse til den 5. februar 2021. |
| • | Den 18. januar 2021 har din repræsentant, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, anmodet om fristudsættelse til den 26. februar 2021. I den forbindelse var I indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at træffe afgørelse, blev forlænget til den 30. marts 2021. |
| • | Den 19. februar 2021 har din repræsentant, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, anmodet om fristudsættelse til den 5. marts 2021. I den forbindelse var i indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at træffe afgørelse, blev forlænget til den 6. april 2021. |
3 måneders fristen er derfor overholdt.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet begrundelseskravet i henhold til skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, ikke er opfyldt.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til lempelse, jf. ligningslovens § 33 A.
Derudover er der nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Klagerens repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:
”[person1] var i perioden 1. maj 2012 til 19. maj 2016 ansat hos [virksomhed1] ([...]) i [by1], Qatar som Executive Vice President - [...]. Som bilag 2 vedlægges [person1]s ansættelseskontrakt for perioden. [person1] havde i sin stilling som Executive Vice President omkring 2. 700 medarbejdere under sig.
[virksomhed1] udstedte Pay Advice (lønsedler), og de relevante lønsedler for perioden 1. januar 2015 - 19. maj 2016 fremlægges som bilag 3.1- 3.18.
Udtalelser fra [person1]s overordnede:
[person2] af 9. juni 2021 (Bilag 4)
[person3] af 16. juni 2021 (Bilag 5)
Udtalelser fra [person1]s kollegaer:
[person4] af 13. januar 2021 (bilag 6)
[person5] af 14. januar 2021 (bilag 7)
[person6] af 14. januar 2021 (bilag 8)
[person7] af 14. januar 2021 (bilag 9)
[person8] af 17. januar 2021 (bilag 10)
Endvidere fremlægges ansættelsesattest (Experience Certificate) fra [virksomhed1] af 24. januar 2021 (bilag 11), som dokumenterer ansættelsen på fuldtid.
Bilag 2-11 fremlægges som dokumentation for [person1]s faste ophold i [by1] under sin ansættelse hos [virksomhed1]. [person1]s tilstedeværelse i Qatar var ganske enkelt påkrævet af hans job og funktion i [virksomhed1].
[person1] havde under hele sin ansættelse hos [virksomhed1] fast bopæl i Qatar, mens [person1]s daværende ægtefælle og deres datter havde bopæl i Danmark.
[virksomhed1]s HR-afdelings registrerede oplysninger om [person1]s fraværsdage fremlægges som bilag 12. Det var et krav hos [virksomhed1], at alle medarbejdere (også ledelsen) meddelte fraværsdage (såvel ferie- som sygedage) til [virksomhed1]s HR-afdeling.
Lejekontrakter for [person1]s leje af fast bolig i Qatar for hele perioden 1. maj 2012 - 19. maj 2016 fremlægges som bilag 13 -17. Lejemålene var [person1]s faste opholdssted og bolig i Qatar.
Som bilag 18 fremlægges [person1]s identifikationskort og residence permit i Qatar samt kørekort fra Qatar.
Endvidere vedlægges som bilag 19 oversigt fra [...] Club, fra et tidspunkt hvor [person1] var registreret som medlem, over flyvninger [person1] fløj med [virksomhed2] for perioden 1. august 2015 - 31. december 2016, hvilket dokumenterer [person1]s ophold udenfor Danmark, jf. også bilag 21. Oplysningerne i bilag 19 er en fil, som [person1] har fået tilgang til på et USB-stik. [person1] er ikke længere medlem af [...] Club, hvorfor han ikke længere har adgang til oplysninger herfra. Det er ikke længere, henset til den lange tid der er gået siden forholdene og de ovenfor anførte omstændigheder, muligt at fremskaffe de faktiske flybilletter. Når bilag 12, som er [virksomhed1]s oplysninger om fraværsdage, sammenholdes med bilag 19, bemærkes, at nogle rejser er foretaget på helligdage i Qatar. [person1] er ved flere lejligheder imellem ind og udrejse af Danmark rejst ud af Danmark, hvilket yderligere nedbringer det antal dage [person1] har opholdt sig i Danmark. Et eksempel på dette er bilag 20, som er udtalelse fra et hotel i Spanien, der bekræfter hans ophold
der i perioden 8. juli 2015 - 17. juli 2015. Fordi dette ophold var en ferie med hele familien, er der også billeddokumentation for denne rejse fra [person1]s mobiltelefon, hvilket fremgår af bilag 25. Bilag 4 og 5 understøtter at sådanne rejser fandt sted, hvor yderligere dokumentation i form af eksempelvis flybilletter ikke længere forefindes, i lyset af de næsten 6 år der er gået siden rejserne fandt sted. Rejsen den 4. - 9. september 2015 var en forretningsrejse til [UK], jf. igen bilag 4 og 5, som derfor ikke er fravær overfor [virksomhed1], med stop på udturen i [by2], hvor [person1] besøgte familien indtil 6. september 2015. Boarding card for rejsen [by2] - [UK] den 6. september 2015 fremlægges som bilag 21, som exceptionelt er fremskaffet ved hjælp fra [virksomhed3]'s øverste ledelse. [virksomhed4] var en af [virksomhed1]s største kunder, både i relation til befragtning og i forbindelse med et hemmeligt muligt strategisk samarbejde om en ny havneterminal i [by1] og [person1] var som en nødvendig del af sit arbejde til møde med [virksomhed4] flere steder i verden, og af betydning for denne sag møder den 3. -5. december 2015 i Danmark, jf. bilag 4. Besøget var direkte og nødvendigt arbejde for [virksomhed1], og derfor ikke registreret som fravær. [person1] var 21. juli 2015 - 23. juli 2015 på ferie i Frankrig med bil til og fra Danmark, dokumentation fra hotellet fremlægges som bilag 22 (dansk google oversættelse af næstsidste afsnit: "Jeg kan dog fortælle fra mine bøger, at du også opholdt dig fra 21. juli - 23. juli 2015 ... ").
Som oplyst tidligere til Skattestyrelsen er [person1] ikke længere i besiddelse af rejsekalender eller flybilletter. [person1] blev i foråret 2020 skilt og det fælles hus blev solgt i august 2020. I forbindelse med skilsmisse, oprydning og fraflytning blev ældre materiale bortskaffet herunder kopier og dokumenter fra perioden i Qatar, også fordi disse dokumenter vedrørte en periode efter ligningsfristens udløb. [person1] har ikke længere tilgang til sin arbejdscomputer, som i forbindelse med ophøret af [person1]s ansættelse hos [virksomhed1], blev tilbageleveret til [virksomhed1]. Kvittering for ud- og aflevering af arbejdscomputer vedlægges som henholdsvis bilag 23 og 24.
Bilag 25 er en oversigt over datomærkede billeder fra [person1]s mobiltelefon, som ligeledes dokumenterer [person1]s ophold i indkomstårene 2015 og 2016. Det præciseres, at det enkle foto Skattestyrelsen henviser til som taget den 26. april 2016 er taget af [person1]s datter [person9] den 26. marts 2016 og sendt til [person1], som ikke selv er med på billede og ej heller har taget billedet. Klageren befandt sig i Qatar den 26. marts 2016 hvor billedet blev taget.
Som bilag 26 vedlægges tillige til understøttelse af ovennævnte kopi af [person1]s pas indeholdende stempler fra ferier i blandt andet Thailand og Singapore. I tillæg hertil henvises der også til bilag 18 ([person1]s identifikationskort), som også fungerede som elektronisk indrejsekort, som [person1] benyttede under sit ophold i Qatar, og som gav mulighed for at gå direkte til en automatisk adgangskontrol og dermed uden om den bemandede paskontrol, hvilket er årsagen til, at [person1] ikke har fået stemplet sit pas ved ind- og udrejse til/fra Qatar.
Som bilag 27 fremlægges oversigt over [person1]s ophold for indkomstårene 2015 og 2016. Som bilag 28 fremlægges diagram over ophold i Danmark (ferie el.lign.)
Bilag 29 er kontoudskrifter fra [person1] og hans tidligere hustrus fælleskonto hos [finans1]. Samtlige transaktioner er foretaget med kortnummer [...], hvilket er det kort, som [person1]s tidligere ægtefælle benyttede. Dette understøtter, at [person1]s ophold i Danmark har været i et begrænset omfang og i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 33 A, idet ingen transaktioner på fælleskontoen er foretaget af [person1]. Kontoudtog for [person1]s egen konto fremlægges som bilag 30, og på denne konto er der ej heller nogen transaktioner i Danmark.
3. Lempelse efter ligningslovens § 33 A
Efter ligningslovens § 33 A har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
[person1] var ansat hos [virksomhed1] fra 1. maj 2012 til 19. maj 2016 i henhold til bilag 2 og havde bolig i Qatar og således bosat i samme periode i Qatar og opfylder hermed betingelsen om at have ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder.
For så vidt angår betingelsen i ligningslovens § 33 A om opholdskriteriet på maksimalt 42 dage i Danmark i en 6 måneders periode opfylder [person1] ligeledes denne betingelse. Der henvises i den forbindelse til bilag 28, hvor [person1]s ophold i Danmark er opgjort i relation til 42 dages reglen og i øvrigt til bilag 2-27. Som det fremgår opfylder [person1] betingelsen om ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i Danmark i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage Det skal også bemærkes, at med den titel og det ansvarsområde, som [person1] har haft hos [virksomhed1] er det åbenbart, at det ikke ville have muligt for [person1] at have opholdt sig i Danmark i længere perioder, som ville kunne medføre en overtrædelse af opholdskriteriet/42-dagesreglen.
Konklusion
Idet det er dokumenteret, at [person1] ikke i indkomstårene 2015 og 2016 har opholdt sig mere end 42 dage i Danmark inden for en periode på 6 måneder, er [person1] er berettiget til nedsættelse af sin indkomst efter ligningslovens § 33 A for perioden 1. januar 2015 - 20. maj 2016.
For det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1]s ophold i Danmark i en løbende 6 måneders periode måtte have været afbrudt af ophold i Danmark, som ikke er direkte nødvendigt arbejde i forbindelse med udenlands opholdet, i form af ferie eller lignende, som overstiger 42 dage i en løbende 6 måneders periode, skal [person1]s indkomst forholdsmæssigt nedsættes med den del af den udenlandske indkomst, som opfylder betingelserne i ligningslovens § 33A om ophold i mindst 6 måneders ophold udenfor Danmark, som ikke er afbrudt af ophold, der overstiger 42 dage.
4. Manglende overholdelse af skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens §§ 22 og 24
Efter skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2 skal en sagsfremstilling indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen og med en begrundelse, der opfylder de krav der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Som minimum skal angives:
| • | En redegørelse for de faktiske forhold, som Skattestyrelsen tillægger betydning. |
| • | Den afgørelse, som Skattestyrelsen vurderer oplysningerne, fører frem til. |
| • | Begrundelse for afgørelsen, der opfylder forvaltningslovens § 24. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen |
| • | Angivelse af de faktiske omstændigheder, der henføres under den givne regel efter det konkrete fakta sæt i det foreliggende tilfælde. |
| • | En kort men uddybende og konkret redegørelse for de oplysninger af sagens faktiske omstændigheder, som er er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. |
Sagsfremstillingen skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 sendes i forslag til udtalelse hos sagens parter.
Skattestyrelsens forslag til ændring af [person1]s indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 indeholder ingen begrundelse, og [person1] er således ikke i henhold til forvaltningslovens regler blevet hørt lovligt, idet det ikke har været muligt for [person1] at fremkomme med bemærkninger på et fuldstændigt oplyst grundlag.
Idet Skattestyrelsens fremsendte forslag til sagsfremstilling ikke begrunder anvendelsen af reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 over for [person1], opfylder Skattestyrelsens fremsendte udkast til sagsfremstilling ikke betingelserne for en forvaltningsretlig afgørelse i henhold til forvaltningslovens §§ 22 og 24 og skatteforvaltningslovens § 19 stk. 2.
Der er alene angivet en henvisning til retsreglerne i forhold til, at skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 finder anvendelse, men ingen angivelse af faktiske forhold og de konkrete omstændigheder der bærer og derved begrunder forslaget til afgørelse. De væsentlige elementer i begrundelsen mangler ganske enkelt. Der er således ingen begrundelse for den del af forslaget til afgørelse, der omhandler ligningsfristen og dermed årsagen til, at Skattestyrelsen kan anvende reglerne for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.
Manglende begrundelse er en generel og konkret væsentlig mangel ved en forvaltningsafgørelse, som medfører afgørelsens ugyldig hed.
Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021 er således ugyldig.
5. Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse
Skattestyrelsen er afskåret fra at varsle forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, idet betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 ikke er opfyldt.
Skattelempelse efter ligningslovens § 33 A
[person1] har selvangivet korrekt og entydigt, og de beløb som er omfattet af ligningslovens § 33 A er præcist og korrekt opgjort og indtastet i det korrekte felt i selvangivelserne for indkomstårene 2015 og 2016. Feltet anvendes alene til indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A. [person1] har således på selvangivelsestidspunktet opfyldt alle forpligtelser overfor SKAT og Skattestyrelsen. Som korrekt anført af Skattestyrelsen er det afgørende for, om der er handlet uagtsomt, hvordan forudsætningerne og forholdene var på tidspunktet for indlevering af selvangivelsen for de enkelte indkomstår. På selvangivelsestidspunktet for de enkelte indkomstår er alt korrekt vedrørende ligningslovens § 33 A, og derfor er der ikke handlet uagtsomt af [person1]. [person1] er således berettiget til skattelempelse efter ligningslovens § 33 A.
Skatteforvaltningslovens § 26 - ordinær ligningsfrist
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
[person1] var i besiddelse af den fulde dokumentation vedrørende opfyldelse af ligningslovens § 33 A for de enkelte indkomstår og frem til udløbet af den ordinære ligningsfrist for de enkelte indkomstår. Som nævnt ovenfor blev materialet fra perioden i Qatar bortskaffet i forbindelse med rydningen af det fælles hus ved salget i forbindelse med skilsmissen. Skattestyrelsen har derfor haft alle muligheder for at agere og bede om dokumentation indenfor den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det har Skattestyrelsen imidlertid ikke gjort, hvorfor der for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016 ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 er mulighed for at ændre [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016, idet der ikke er handlet groft uagtsomt eller forsætligt fra [person1]s side.
Overskridelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5
Skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 (relevante dele)
"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."
Bestemmelsen i § 27 stk. 1, som kaldes "suspensionsreglen", angår situationer, hvor handlingen bag det selvangivne i form af forkerte eller manglende oplysninger m.v. kan tilregnes skatteyder eller "nogen på dennes vegne", dvs. repræsentanter for denne, som udslag af forsæt eller grov uagtsomhed.
Der er selvangivet korrekt, klart og entydigt. Allerede derfor er denne sag udenfor reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.
Bevisbyrde
I relation til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 er det Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for at der er selvangivet forkert, og for at der er handlet groft uagtsomt.
Skattestyrelsen/skattemyndighederne skal med andre ord løfte beviset for, at der foreligger mere end blot simpel og almindelig uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed ikke medfører, at skatteforvaltningslovens §27 stk. 1 nr. 5 kan finde anvendelse. Simpel og almindelig uagtsomhed vil derfor aldrig kunne være en tilstrækkelig "positiv fejl" til at kunne begrunde suspension af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd, og der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise. I skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed og forsæt, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at skatteyderen i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu.
Hvis skatteyderen blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed.
Retssikkerhedsmæssigt er det naturligt og obligatorisk efter reglen om fristgennembrud, at den subjektive tilregnelse også vurderes og kan begrundes ved anvendelse af fristreglerne, idet den "simple uagtsomhed" kun kan omlignes eller kontrolleres og ændres skatterevisionsmæssigt inden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26.
Der er selvangivet klart, og anvendelsen af LL § 33A fremgår meget tydeligt af det selvangivne for indkomstårene 2015 og 2016. Det er derfor vores vurdering, at Skattestyrelsen ikke kan løfte bevisbyrden for, at [person1] har handlet groft uagtsomt. I en sådan sag, hvor forholdene er selvangivet korrekt, og er umiddelbart let erkendelige for skattemyndighederne kan der alene ske ligning inden for den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens §26.
Skattestyrelsen oplyser, at [person1] "på, ingen måde" har fremsendt dokumentation for "materiale, der dokumenterer, endsige sandsynliggør, at du opfylder betingelserne for lempelse."Skattestyrelsen oplyser dog selv i sin afgørelse, at der er tale om forhold, som ligger en del år tilbage i tiden.
Såfremt Skattestyrelsen vil påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal Skattestyrelsen varsle ændringen af ansættelsen senest 6 måneder efter Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forhold, som måtte begrunde fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Selv hvis Skattestyrelsen måtte påberåbe sig, at [person1] havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt og havde kunne løfte bevisbyrden herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal forhøjelsen af skatteansættelsen gennemføres senest efter 6 måneder efter at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger og dokumentation fra [person1].
Skattestyrelsen modtog oplysninger og dokumentation fra [person1] vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 på e-mail den 30. september 2020, hvilket anerkendes af Skattestyrelsen i e-mail af 21. januar 2021 fra [person10]. [person10] meddeler i sin e-mail, at Skattestyrelsens frist for afgørelse er forlænget til 30. marts 2021 (bilag 31).
6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 udløb således den 30. marts 2021, hvorfor fristen for gennemførelse af en forhøjelse af skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er overholdt. Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021 er truffet for sent og dermed ugyldig.
6. Yderligere dokumentation
Det forbeholdes at fremlægge yderligere dokumentation og fremkomme med yderligere oplysninger.
Det bemærkes, at [person1]s arbejdscomputer indeholdende kalender og bookede flybilletter for den pågældende periode blev returneret til [virksomhed1] i forbindelse med [person1]s fratræden, hvorfor det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger, ligesom der skal henses til som Skattestyrelsen selv oplyser, at der er tale om forhold, som ligger ca. 6 år tilbage i tid.”
Under kontormødet mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 14. december 2021 havde repræsentanten bl.a. følgende yderligere bemærkninger:
I forbindelse med klagerens udstationering i 2011 havde klageren kontakt med sin revisor ved [virksomhed5], hvor de sammen gennemgik reglerne på området ved klagerens udstationering. [virksomhed5] varetog klagerens selvangivelse.
Repræsentanten forklarede herefter, at de indhentede og fremlagte bankoplysninger viser, at det er klagerens daværende kone, der foretog hævninger på klagerens dankort. Bankoplysningerne viser således, at klageren ikke har brugt sit eget dankort i Danmark eller foretaget nogen hævninger i Danmark.
Repræsentanten fremhævede afslutningsvist, at det i det hele har været ubehageligt for klageren, at han har følt sig mistænkeliggjort af Skattestyrelsen. Repræsentanten fremhævede i den forbindelse, at de i første omgang havde fremlagt et billede til Skattestyrelsen, der var blevet taget af klagerens datter. Klageren havde ved en fejl ikke set, at billedet var kommet med. Repræsentanten tilbød at fremlægge dokumentation for, at billedet var taget af klagerens datter, og at klageren ikke befandt sig i Danmark, da billedet blev taget. Repræsentanten forklarede, at de ikke havde fundet det fornødent at fremlægge dokumentation herfor, således at det undgås, at sagen tilføres yderligere overflødig og formel dokumentation. Sagsbehandleren bekræftede, at det ikke var nødvendigt med fremlæggelse af yderligere bilag.
Skattestyrelsens høringssvar til klagen
Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes.
Som begrundelse er anført:
”Sagen
Sagen handler om, hvorvidt [person1] kan få skattelempelse efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, hvilket i praksis betyder, at [person1] modtager sin løn, uden at der betales skat.
For at opnå en sådan fordelagtig skattelempelse, skal [person1] bevise, at betingelserne for at få skattelempelse er opfyldt. Herunder at ophold i Danmark ikke overstiger 42 dage i enhver 6-måneders periode. Dette gøres ved, at alle dage i udlandet dokumenteres. Herved dokumenteres de maks. 42 dage i Danmark jo samtidig. At bevisbyrden ligger hos [person1] ses blandt andet af SKM2018.182ØLR og SKM2007.501.HR og af Juridisk Vejledning C.F.4.2.1.
Dokumentation
Det oplyses at [person1] ikke længere er i besiddelse af rejsekalender eller flybilletter.
Det oplyses endvidere, at [person1] blev skilt i foråret 2020, og det fælles hus blev solgt i august 2020. I forbindelse med skilsmisse, oprydning og fraflytning, blev ældre materiale bortskaffet herunder kopier og dokumenter fra perioden i Qatar. Dette blandt andet fordi, at [person1] vurderede, at de vedrørte en periode efter udløbet af den ordinære ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26.
Af ejendomsoplysninger for ejendommen [adresse1], [by3] (Ejd.nr. [...]) fremgår det, at der i forbindelse med handel, blev skrevet slutseddel den 31. august 2020, med overtagelse den 1. november 2020.
Skattestyrelsen sendte materialeindkaldelse til [person1] den 14. juli 2020.
Den 27. juli ringede [person1] til Skattestyrelsen.
Bortskaffelsen af oplysningerne/dokumentationen er således sammenfaldende med Skattestyrelsens indkaldelse af oplysninger.
Skattestyrelsen skal bemærke, at [person1] heller ikke er i besiddelse af bankkontoudskrifter fra udlandet eller Danmark, der kan eventuelt ville kunne dokumentere, hvilket land han har brugt sine kreditkort i.
Udtalelser fra [person1]s overordnede (Advokats bilag 4 og 5)
Det fremgår af udtalelserne, at [person1] var ansvarlig for ca. 2.700 medarbejdere.
Det fremgår endvidere, at [person1], specielt i 2015 rejst meget til møder i Danmark.
Dette blandt andet for at afholde møder med [virksomhed4].
Udtalelser fra hotel og tidligere kollegaer (Advokats bilag 20 og 22, samt bilag 6-10)
Der er indsendt udtalelser fra 2 hoteller og fra 5 kollegaer. Der er tale om nye udtalelser, der er udarbejdet i 2021. Vedrørende de 2 hoteller, så bekræftes det, at [person1] har boet på hotellerne. Vedrørende de 5 kollegaers udtalelser, så bekræfter de, at de selv og [person1] har været ansat i [virksomhed1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse udtalelser fra [person1]s vidner, ikke kan tillægges nogen betydning, når der ses på om opholdet i Danmark overstiger 42 dage.
Oversigt ferie (Advokats bilag 12)
Der er indsendt oversigt over ferie. Oversigten er ny og lavet i februar 2021. Oversigten skal vise hvilke dage [person1] har haft ferie. Det ses ikke, hvilke dage han har været på forretningsrejse i Danmark. Både ferie og forretningsrejse skal tælles med i maks. 42 dage i Danmark. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udtalelser der er lavet efterfølgende, har begrænset værdi som bevis.
Brug af fotografier som dokumentation
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fotografier ikke kan betragtes som dokumentation. Dette selv om der eventuelt er datering og stedsangivelser. Grunden til dette, er mulighederne for at redigere i fotografier med et billedbehandlingsprogram.
At fotografier har ingen eller begrænset værdi som dokumentation, ses af den oprindelige liste ”Billeder på mobiltelefon” der blev sendt til Skattestyrelsen. Af listen fremgik det, at der den 26. april 2016, var fotograferet i Danmark. Dette var umiddelbart i strid med ferieliste ”Annual Leave” (Advokat bilag 12). Af denne liste fremgår det, at [person1] ikke havde ferie på dette tidspunkt.
Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgår det nu, at [person1] alligevel ikke var i
Danmark den 26. april 2016. Efter det nu oplyste, er det pågældende billede taget af [person1]s datter, og derefter sendt til [person1], der ikke selv er på billedet. Af den nye liste (Advokatens bilag 25) ses, at oplysningen om det pågældende billede, nu er slettet.
Det skal bemærkes at ferielisten ”Annual Leave” jo kun indeholder oplysninger om ferie, og ikke oplysninger om [person1]s arbejdsmæssige ophold i Danmark og andre lande.
Udskrift [...] Club (Advokatens bilag 19)
Der er indsendt udskrift fra [...] Club. Udskriften dækker perioden fra 1. august 2015 til 31. december 2016. Efter det oplyste, stammer udskriften fra et USB-stik, som [person1] nu har fået adgang til. Udskriften er ikke komplet. Hvilket ses af, at der også er købt flybillet hos andet flyselskab (Advokatens bilag 21), ligesom der altså ikke er udskrift for perioden fra 1. januar 2015 til 31. juli 2015.
Bankkontoudskrifter
Efter det oplyste er det ekskonen, der har hævet på fælleskonto hos [finans1]. [person1] har således ikke brugt den pågældende bankkonto. Det er ikke oplyst hvilke bankkonti [person1] har anvendt, eller indsendt bankkontooplysninger. Dette gælder både for [person1]s konti i Danmark og i udlandet. Det kan derfor ikke fastslås, hvilke dage [person1] har opholdt sig i udlandet.
Skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens § 22 og § 24
[person1]s repræsentant er af den opfattelse, at Skattestyrelsens forslag ikke indeholder begrundelse, og at [person1] ikke er blevet hørt lovligt. Som en konsekvens deraf er det repræsentantens opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens § 22 og § 24 ikke er overholdt.
Skattestyrelsen er naturligvis ikke enig i denne opfattelse.
Der henvises i den forbindelse til Skattestyrelsens forslag af 11. december 2020, og Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021. Se særligt afsnit 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse, og afsnit 2 Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse.
Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse
[person1]s repræsentant mener, at Skattestyrelsen er afskåret fra at varsle forhøjelser, for årene 2015 og 2016, da betingelserne for ekstraordinær ansættelse, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt.
Det anføres at [person1] har selvangivet korrekt og entydigt, herunder selvangivet i det korrekte felt.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis skatteyder eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Reglerne om, at vi kan bede om oplysninger til brug for kontrol af selvangivelsen, fremgår af den dagældende skattekontrollov § 1.
I selvangivelseskravet ligger, at man skal kunne dokumentere de selvangivne forhold. Der er i princippet ingen begrænsning i, hvor lang tid tilbage vi kan bede om oplysninger til brug for kontrollen af de selvangivne forhold. Dog vil der ikke være noget formål med, at bede om oplysninger vedrørende år, der er omfattet af forældelsesloven.
Reglen i ligningslovens § 33A er en særdeles lempelig regel, der giver mulighed for nedsættelse eller helt bortfald af dansk skat på lønindkomst. Det fremgår da også udtrykkeligt af Juridisk Vejledning og af retspraksis på området, at det er den person som ønsker lempelse efter reglerne i ligningslovens § 33A, der skal dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er selvangivet, der skal også være selvangivet korrekt, og man skal kunne dokumentere de selvangivne forhold. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke har dokumenteret de selvangivne forhold i 2015 og 2016. Det er derfor vores opfattelse, at [person1] har handlet minimum groft uagtsomt. Dette skal ses i lyset af, at reglerne i ligningslovens § 33A giver mulighed for en meget lempelig beskatning eller ingen beskatning. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af årene 2015 og 2016, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.
6 måneders reaktionsfrist og 3 måneders ansættelsesfrist
6 måneders reaktionsfrist
[person1]s repræsentant, er af den opfattelse, at en forhøjelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal være foretaget senest 6 måneder efter Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26. Det fremføres, at Skattestyrelsen modtog oplysninger og dokumentation den 30. september 2021, og at 6 måneders fristen udløb den 30. marts 2021, hvorfor fristen til at gennemføre en forhøjelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er overholdt. Repræsentanten er således af den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse af 31. marts 2021 er truffet for sent og dermed ugyldig.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ansættelse kan foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26.
Skattestyrelsen har den 30. september 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en korrekt skatteansættelse. Skattestyrelsen sender forslag (varsler) den 11. december 2021. Reaktionsfristen på 6 måneder er derfor overholdt.
3 måneders ansættelsesfrist
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det endvidere, at en ansættelse der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag hvor varslingen er afsendt.
Det fremgår også, at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Der er sendt forslag til [person1] den 11. december 2021. Skatteyders repræsentant har 3 gange anmodet om udsættelse.
| • | Den 21. december 2020 har repræsentanten anmodet om udsættelse til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Der blev givet udsættelse til den 5. februar 2021. |
| • | Den 18. januar 2021 har repræsentanten, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, anmodet om fristudsættelse til den 26. februar 2021. I den forbindelse var repræsentanten indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at træffe afgørelse, blev forlænget til den 30. marts 2021. |
| • | Den 19. februar 2021 har repræsentanten, under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum, anmodet om fristudsættelse til den 5. marts 2021. I den forbindelse var repræsentanten indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at træffe afgørelse, blev forlænget til 6. april 2021. |
Da repræsentanten har anmodet om fristudsættelse til d. 5. marts 2021, og var indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at træffe afgørelse, blev forlænget til 6. april 2021, er 3 måneders fristen derfor overholdt.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:
Af klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar fremgår bl.a. følgende:
”Ligningslovens § 33 A
Ligningslovens § 33 A er en almindelig regel for fordeling af beskatningsretten til løn for arbejde udført i udlandet. Bestemmelsen indeholder materielt visse betingelser, men Skattestyrelsens tendentiøse holdning til om ordningen måtte være fordelagtig eller ej er og skal være uden betydning for reglens anvendelse.
Det bemærkes i øvrigt, at [person1] for perioden 2012 - 2014 for samme ansættelsesforhold har været omfattet af Ligningslovens $ 33 A, hvilket har været tydeligt selvangivet, og hvor SKAT har accepteret anvendelsen af Ligningslovens § 33 A.
Bevis
Der er fri bevisførelse, og alle relevante faktiske forhold skal inddrages i sagens afgørelse. Dette betyder, at fotos er et bevis. Skattestyrelsen problematiserer, at der ved en beklagelig administrativ fejl fra klagerens revisor blev medsendt et irrelevant foto, som [person1]s datter havde taget af sin mor den 26. marts 2016 (ikke den 26. april 2016 som det anføres af SKAT). Dette forhold er forklaret og har ikke betydning for denne sag.
Erklæringer m.v. er først indhentet efter SKAT's forespørgsel for at fremskaffe bevis for de faktiske omstændigheder omkring ophold m.v. Som anført nedenfor havde [person1] uheldigvis allerede i god tro bortskaffet sit materiale for de tidligere år, som lå ca. 5 år tilbage og således var forældede (ligningsfristen var sprunget). Netop i denne situation skal erklaeringer m.v. anvendes som bevis for de faktiske forhold.
Bilag 12 om annual leave er et vigtigt bevis fra [person1]s tidligere arbejdsgiver, som viser fravær, herunder ferie m.v. Dette viser omvendt også, hvornår [person1] var på arbejde hos sin arbejdsgiver i Qatar.
Udskriften fra [virksomhed2], bilag 19, er en fuldstændig udskrift, som skal lægges til grund. Med bopæl og arbejde i Qatar, er det [virksomhed2], der benyttes, og andre selskaber er i praksis ude af billedet, idet deres rutenet ikke fungerer og giver ordentlige forbindelsesnet ved rejser især til Danmark. Skattestyrelsen insinuerer tilsyneladende, at [person1] skulle have anvendt ukendte andre selskaber, dette er både urigtigt og praktisk muligt henset til rutenet m.v.
De fremlagte kontoudtog fra [finans1] indhentet via Nets viser en række posteringer for køb foretaget af [person1]s tidligere hustru på sit kort, men ingen betalinger foretaget af [person1]. Det forhold, at der ikke er posteringer fra [person1], viser at han ikke har været i Danmark, dette viser således også at han ikke har haft større ophold, end de der vises i bilag 27 og 28.
Vi har i bilag 27 og 28 samlet de relevante beviser, og dette viser samlet et entydigt billede af [person1]s ophold i Danmark og i udlandet, som skal lægges til grund ved sagens afgørelse, og dette viser at [person1] opfylder betingelserne for anvendelsen af ligningslovens § 33 A.
Skattestyrelsen har fra sagens begyndelse tilsyneladende dannet sig en forudindtaget mening om faktuelle forhold ikke kan bevises, at [person1] således ikke i skattestyrelsens opfattelse kan løfte bevisbyrden for sine ophold.
Ved de under sagens behandling og ved klagen fremlagte oplysninger dokumenterer [person1] sine ophold. De fulde nu fremlagte oplysninger skal inddrages i sagens afgørelse, hvilket Skattestyrelsen ikke gjorde ved sagens behandling i første instans og ej heller gør i sin udtalelse.
Tydelighed
Som anført i klagen, hvilket negligeres af Skattestyrelsen, har der for indkomstårene 2015 og 2016 være udfyldt en rubrik i selvangivelsen, som alene anvendes til indkomst under Ligningslovens § 33 A. Der er således selvangivet klart og tydeligt, og korrekt. Det samme gælder også for indkomstårene 2012 – 2014.
Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse
[person1] har som anført selvangivet korrekt, og har opbevaret bilag og dokumentation for de selvangivne forhold.
Skattestyrelsen synes at problematisere dette, hvilket på det kraftigste må afvises.
[person1] og hans hustru påbegyndte skilsmisse allerede i efteråret 2019. Deres fælles bopæl [adresse1], [by3] blev sat til salg primo 2020, hvor salgsopstilling fra danbolig af 2. januar 2020 fremlægges som bilag 32. Oprydning og rydning af huset var allerede påbegyndt på dette tidspunkt, idet huset skulle sælges som en del af skilsmissen. Dette inkluderede, at papirer fra tidligere år blev smidt ud. Huset blev efter forudgående forhandlinger solgt til en køber ved Købsaftale underskrevet 30. juni 2020, dokumentation for hvilket fremlægges som bilag 33. Den pågældende køber sprang fra handlen, hvorefter huset blev solgt til den endelige køber.
Som anført ovenfor bortskaffede [person1] uheldigvis bilag og dokumenter for de omhandlede år i god tro, mindst et halvt år for SKAT's henvendelse, og ethvert sammentræf må kategorisk afvises.
Bevisbyrde
SKAT har bevisbyrden for, at [person1] har handlet graft uagtsomt eller forsætligt. Dette er detaljeret behandlet i klagen, hvortil jeg specifikt skal henvise.
Jeg skal præcisere, at det forhold, at man ikke efter ligningsfristens udløb på grund af efterfølgende forhold, ikke længere kan dokumentere et givet forhold, ikke medfører at et forhold, der ikke var groft uagtsomt eller forsætligt for udløbet af ligningsfristen efterfølgende bliver groft uagtsomt eller forsætligt.
Man skal således kunne dokumentere sine forhold så længe ligningsfristen i SFL § 26 ikke er udløbet. Det fastholdes at SKAT ikke kan dokumentere, at [person1] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og derfor er SKAT afskåret for efter udløbet af den ordinære ligningsfrist at varsle og gennemfører forhøjelserne.”
Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Ved brev af 17. marts 2022 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:
”Lempelse
Vedrørende perioden den 1. januar 2015 til den 23. september 2015, så kan Skattestyrelsen tilslutte sig, at klager opfylder betingelserne for en lempelse efter ligningslovens § 33 A.
Vedrørende perioden den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016, så kan Skattestyrelsen ligeledes tilslutte sig, at klager opfylder betingelserne for en lempelse efter ligningslovens § 33 A.
For så vidt angår perioden den 20. maj 206 til den 31. december 2016, så finder Skattestyrelsen, at klager ikke opfylder betingelser for en lempelse efter ligningslovens § 33 A, da han ikke har fremlagt dokumentation for at han skulle have opholdt sig uden for Danmark resten af 2016 ud over perioden den 13. juli 206 til den 16. juli 2016, hvor han opholdt sig i Frankrig.
Ekstraordinær genoptagelse
Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at Styrelsen har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have godtgjort at betingelserne for en lempelse efter ligningslovens § 33 A var opfyldt, hvilket har medført, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelserne på et forkert grundlag.
For så vidt angår kundskabsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, så er det Skattestyrelsen opfattelse, at Styrelsen først er kommet til kundskab om klagers indkomstforhold den 30. september 2020, hvor Skattestyrelsen modtog kørekort, opholdstilladelse, opsigelsesbrev, lejekontrakt og kontoudskrift for konto i [finans1]. Da Skattestyrelsen har varslet forhøjelse af skatteansættelsen den 11. december 2020, har Styrelsen overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. ”
Landsskatterettens afgørelse
Ugyldighed
Klageren har nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet begrundelseskravet i henhold til skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, ikke er opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse altid skal ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Af forvaltningslovens § 24 fremgår det, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Begrundelsesmangler anses som garantiforskrifter og kan medføre, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det efter en konkret væsentlighedsvurdering kan fastslås, at manglen ikke har haft betydning for den konkrete afgørelse.
Klageren gør gældende, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 11. december 2020 ikke indeholder en begrundelse, hvorfor klageren ikke i henhold til forvaltningslovens regler er blevet hørt lovligt, idet det ikke har været muligt for klageren at fremkomme med bemærkninger på et fuldstændigt oplyst grundlag.
Retten finder, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 11. december 2020 opfylder begrundelseskravet i henhold til skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 22. Retten lægger vægt på, at forslaget henviser til de relevante lovbestemmelser, ligesom det begrundes, hvorfor Skattestyrelsen finder, at klageren har handlet groft uagtsomt. Skattestyrelsen har desuden ved brev til klageren af 14. juli 2020 meddelt klageren, at der har manglet dokumentation for, at betingelserne for lempelse er opfyldt.
Retten tager derfor ikke klagerens principale påstand om ugyldighed til følge.
Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse
Af den dagældende skattekontrollovs § 1 fremgår det, at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. I selvangivelseskravet ligger, at klageren overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger og efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.
Skattestyrelsen har derfor med rette anmodet klageren om at gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, især hvorvidt klageren har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 33 A.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat dog foretages eller ændres på told- og skatteforvaltningens initiativ i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår endvidere, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Der er af klageren fremsat indsigelser om, at Skattestyrelsen ikke har kunnet foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, idet klageren ikke har handlet groft uagtsomt.
Klageren har selvangivet sin indkomst i 2015 og 2016 som omfattet af ligningslovens § 33A. Hvorvidt klageren har handlet groft uagtsomt, må bero på, hvorvidt han i henhold til skattekontrollovens § 1 er i stand til at gøre rede for, at han har selvangivet korrekt for indkomstårene 2015 og 2016. I overensstemmelse med Østre Landsrets dom, refereret i SKM2020.317.ØLR, kan et indkomstår genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når skatteyder har selvangivet forkert uden at have haft til hensigt at skjule indkomster fra skattemyndighederne, også selvom udarbejdelsen af selvangivelsen er overladt til en revisor.
Lempelse
Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1.
I overensstemmelse med Højesterets dom af 1. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.209.HR, må et udlandsophold anses for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode.
Der kan kun gives lempelse, såfremt den, der anser sig berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, i fornødent omfang kan dokumentere, at vedkommende ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode, jf. SKM2013.85.BR og SKM2017.473.BR.
Det fremgår af klagerens fremlagte pas med stempler, at han indrejste til De forenede Arabiske Emirater den 31. december 2014 og udrejste den 3. januar 2015. Af klagerens lønseddel for januar 2015 fremgår det, at klageren havde 31 arbejdsdage og 1 Annual Leave Day.
Under henvisning til klagerens ansættelseskontrakt af 1. maj 2012, udtalelserne fra klagerens kollegaer og overordnede, de fremlagte lejekontrakter for klagerens leje af bolig i Qatar for perioden 1. maj 2012 - 19. maj 2016 samt det fremlagte identifikationskort, som ifølge klageren fungerede som elektronisk indrejsekort, der gav klageren mulighed for at gå direkte til en automatisk adgangskontrol og dermed uden om den bemandede paskontrol, finder retten, at klageren, foruden den 3. januar 2015, har opholdt sig i Qatar i hele januar, februar og marts 2015.
Af registreringerne over fraværsdage fra klagerens daværende HR-afdeling hos [virksomhed1] fremgår det, at klageren havde ”Annual Leave” den 24. april 2015 til den 2. maj 2015. Ifølge klagerens oplysninger opholdt han sig i denne periode i Danmark. Retten finder således, at klageren har opholdt sig 7 dage i Danmark i april 2015.
Henset til de fremlagte lønsedler for april og maj 2015 finder retten, at klageren havde 18 feriedage i maj 2015. Klageren har ikke dokumenteret, at han har opholdt sig i udlandet i de 18 feriedage, hvorfor klageren ikke anses for at have godtgjort, at han udelukkende har opholdt sig uden for Danmark i perioden 1. maj til 9. maj 2015 samt 13. maj til 21. maj 2015, svarende til sammenlagt 18 dage.
For juni 2015 finder retten, at klageren befandt sig i Qatar i henhold til klagerens oplysninger.
Ifølge klagerens oplysninger opholdt han sig i Danmark i perioden 2. juli til 7. juli 2015, i perioden 18. juli til 20. juli 2015 samt 24. juli til 26. juli 2015, dvs. 12 dage i Danmark i juli 2015.
Ifølge klagerens oplysninger opholdt han sig i Danmark i perioden 4.- 6. september 2015 og i perioden 23. september til 6. oktober 2015, dvs. sammenlagt 17 dage i Danmark i september og oktober 2015.
For perioden 7.- 26. oktober 2015 lægger retten vægt på klagerens oplysninger om, at han har opholdt sig i Qatar.
På baggrund af klagerens fremlagte oplysninger finder retten, at klageren var på ferie i Singapore i perioden 26. til 29. november 2015, og at klageren i den resterende tid arbejdede i Qatar.
Af registreringerne over fraværsdage fra klagerens daværende HR-afdeling hos [virksomhed1] fremgår det, at klageren havde ”Annual Leave” i perioden 18. december til 26. december 2015. Klageren har hertil oplyst, at han opholdt sig i Danmark i perioden 17. december til 26. december 2015, dvs. 11 dage i Danmark i december 2015.
I 6-måneders perioden fra den 26. marts 2015 til den 25. september 2015 anses klageren for at have opholdt sig 43 dage i Danmark, hvorfor udlandsopholdet er afbrudt ved klagerens hjemrejse til Danmark den 23. september 2015.
Klageren har således opfyldt betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2015 til klagerens hjemrejse den 23. september 2015.
Det fremgår af klagerens oplysninger, at han opholdt sig i Danmark i perioden 28. januar til 6. februar 2016., dvs. sammenlagt 10 dage i Danmark i januar og februar 2016.
For marts 2016 finder retten, at klageren har opholdt sig i Qatar i henhold til de fremlagte oplysninger.
Af registreringerne over fraværsdage fra klagerens daværende HR-afdeling hos [virksomhed1] fremgår det, at klageren havde ”Annual Leave” i perioden 21.- 30. april 2016. Ifølge klagerens oplysninger opholdt han sig i Danmark i den pågældende periode, dvs. 10 dage i Danmark i april 2016.
Det fremgår af klagerens pas, at han udrejste fra [by1] den 20. maj 2016. Samtidig fremgår det af klagerens lønseddel for maj 2016, at klageren havde 19 arbejdsdage.
Retten finder det på den baggrund dokumenteret, at klageren har opholdt sig i Qatar indtil den 20. maj 2016.
Ved klagerens udrejse den 6. oktober 2015 påbegyndes et nyt udlandsophold, der løber frem til klagerens udrejse fra Qatar den 20. maj 2016.
I 6-måneders perioden fra den 6. oktober 2015 til den 5. april 2016 har klageren opholdt sig 18 dage i Danmark, og i 6-måneders perioden fra den 21. november til den 20. maj 2016 har klageren opholdt sig 28 dage i Danmark. Klageren er således berettiget til lempelse fra den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016, jf. ligningslovens § 33A.
For tiden efter den 20. maj 2016 har klageren fremlagt bekræftelse af 31. maj 2021 for klagerens ophold på hotellet [hotel1] i Frankrig fra den 13. juli til den 16. juli 2016. Derudover fremgår det af den fremlagte oversigt fra [...] Club, at klageren havde flyaktivitet den 13. september 2016 og den 5. oktober 2016. Der er ikke herudover fremlagt dokumentation for, at klageren skulle have opholdt sig udenfor Danmark i den resterende tid i 2016.
Henset til klagerens ansættelseskontrakt, der løb fra den 1. maj 2012 til den 19. maj 2016, samt det fremlagte brev af 18. april 2016 fra [virksomhed1] til klageren, hvor det fremgår, at klageren havde sidste arbejdsdag den 19. maj 2016, og at klageren ville forlade landet permanent den 20. maj 2016, finder retten det ikke dokumenteret, at klageren har opholdt sig uden for Danmark i perioden 20. maj 2016 til den 31. december 2016, med undtagelse af perioden 13. juli til den 16. juli 2016.
Ekstraordinær genoptagelse og lempelse
For så vidt angår perioden fra den 23. september 2015 til den 6. oktober 2015 samt perioden 20. maj 2016 til den 31. december 2016 har klageren ikke godtgjort, at han har opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Retten finder derfor, at klageren ved grov uagtsomhed har bevirket, at Skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016.
Retten bemærker vedrørende 6 måneders fristen, at Skattestyrelsen først er kommet til kundskab om klagerens indkomstforhold den 30. september 2020, hvor Skattestyrelsen har modtaget kørekort, opholdstilladelse, opsigelsesbrev, lejekontrakt og kontoudskrift for konto i [finans1]. Da Skattestyrelsen har varslet forhøjelse af skatteansættelsen den 11. december 2020, finder retten, at Skattestyrelsen har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse er således opfyldt for indkomstårene 2015 og 2016.
Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for 2015 og 2016 efter udløbet af de ordinære frister, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at Skattestyrelsen har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Som ovenfor anført finder retten, at klageren har godtgjort, at han har opfyldt betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for perioden fra den 1. januar 2015 til den 23. september 2015 samt for perioden fra den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016.
Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse.
Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.