Kendelse af 09-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 21-0056024

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at [virksomhed1] A/S er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag på i alt henholdsvis 7.460.568 kr. og 1.179.536 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, at [virksomhed1] A/S hæfter for den manglende indbetaling, og at opgørelsen af A-skat skal ske med udgangspunkt i kildeskattelovens § 48, stk. 1-3 og stk. 8, på baggrund af en indeholdelsesprocent på 55 %.

Det er repræsentantens opfattelse, at opgørelsen af A-skat ikke skal ske på baggrund af en indeholdelsesprocent på 55 %. Ved omberegningen fra nettoindkomst til bruttoindkomst skal der tages højde for de faktiske skatter, der falder på indkomsten ved den endelige skatteberegning, herunder tidligere indbetalinger af restskatter.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter ”[virksomhed1]”) er registreret med branchekode 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr og 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Sagen er opstået på baggrund af, at Skattestyrelsen ved en udsøgning har konstateret, at der blev ansøgt om skattekort til ca. 14 personer, som arbejdede på ”Facebook byggeriet” i [by1] for selskabet. Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget oplysninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som ved en registersamkøring har konstateret, at der manglede at blive indberettet løn til Skattestyrelsen vedrørende personer, som udførte arbejde for [virksomhed1] i Danmark. Der er derfor ikke blevet afregnet A-skat og AM-bidrag.

Det er oplyst til sagen, at medarbejderne typisk har været i landet mellem 7 måneder og 2 år, og som udgangspunkt har modtaget et ”Project Letter of Understanding” (PLOU), der beskriver vilkårene under deres udsendelse. Det fremgår heraf, at medarbejderne er omfattet af [virksomhed1]s ”Tax Equalization Policy”, hvilket betyder, at [virksomhed1] dækker yderligere indkomstskat, som bliver pålagt medarbejderne i arbejdslandet i den pågældende periode, som den respektive PLOU gælder. Der skal således beregnes en skattepligtig bruttoløn, der efter betaling af endelige skatter i arbejdslandet og hjemlandet resulterer i den lovede nettoløn.

Skattestyrelsen har oplyst, at det blev aftalt med repræsentanten, at Skattestyrelsen skulle se opgørelsen af medarbejdernes bruttoløn, A-skat og AM-bidrag, inden det blev indberettet, og at repræsentanten ikke skulle indberette selvangivelserne.

Repræsentanten har herefter indsendt selvangivelser for 2018 og 2019 for medarbejderne, hvor nettolønnen var omregnet til bruttoløn uden angivelse af indeholdt A-skat, hvilket resulterede i store restskatter for den enkelte medarbejder. Repræsentanten har oplyst, at indsendelsen af selvangivelserne til dels skete automatisk, når medarbejderne godkendte dem. Det er oplyst, at det blev undersøgt, om de allerede udstedte årsopgørelser kunne annulleres, hvilket Skattestyrelsen efter det oplyste gav forklaring om ikke kunne lade sig gøre.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed1] herefter foretog frivillige indbetalinger af medarbejdernes restskatter for at undgå renter og evt. inddrivelse hos medarbejderne.

Skattestyrelsen sendte herefter forslag til afgørelse til [virksomhed1] med efterfølgende afgørelse af 25. marts 2021 (den påklagede), hvor Skattestyrelsen har omregnet nettolønnen til bruttoløn på baggrund af en indeholdelsesprocent på 55 % i A-skat og 8 % i AM-bidrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen blandt andet anført:

”Selskabet har siden 2016 haft 14 indiske medarbejdere ansat på beløbsordningen, som har fået op-holds- og arbejdstilladelse. De har en opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i Danmark. Én af kravene for deres opholdstilladelse er, at lønnen til og med beløbsgrænsen skal indbetales til en dansk bankkonto.

Der er flere indiske medarbejdere, der har arbejdet i virksomheden for 2018 og 2019. Der er tale om medarbejdere, der typisk har været her mellem 7 måneder og 2 år. De forbliver på hjemlandets payroll under udsendelsen til DK.

Det er aftalt med medarbejderne, at de som minimum skal have samme løn som i hjemlandet. De udbetalte beløb er derfor nettoløn, hvorfor bruttolønnen skal beregnes (skyggeløn), idet selskabet har forpligtet sig til at betale for medarbejdernes skatter.

[virksomhed2] har indsendt selvangivelser for 2018 og 2019 for de 11 medarbejdere fra Indien, hvor de har omregnet nettolønnen til bruttoløn uden angivelse af indeholdt A-skat. Dette giver store restskatter for den enkelte medarbejder. Senest er der indsendt selvangivelse for [person1], CPR-nr.. [...]. Det er aftalt med [person2], at disse ikke indberettes.

[virksomhed2] og Skattestyrelsen er enige i, at der skal tages udgangspunkt i selskabets nettoudbetaling, og at der herefter regnes baglæns således, at der skal tages hensyn til, at der skal betales A-skat og 8 % i am-bidrag, hvorefter man kommer til en bruttoløn, herudover er der enighed om, at selskabet har forpligtiget sig til at overholde ferieloven, hvorfor der skal tillægges 12,5 % af bruttolønnen samt beregnes A-skat og am-bidrag heraf.

Selskabet har udbetalt løn, som er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Der skulle ved udbetalingen være indeholdt am-bidrag og A-skat jævnfør arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 samt kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2 samt § 49 a og b.

Da selskabet ved udbetalingen ikke elektronisk har indhentet modtagerens skattekort, skal der indeholdes 55 % i A-skat jævnfør kildeskattelovens § 48, stk. 1-3 og stk. 8.

Ved omregning af de udbetalte nettolønninger har vi derfor anvendt 55 % i A-skat.

Da der er udbetalt lønninger uden indeholdelse af am-bidrag og A-skat, anses selskabet at have udvist forsømmelighed, og selskabet anses derfor at hæfte for de manglende indeholdte skatter jævnfør arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 samt kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Selskabet har pligt til at indberette udbetalt A-indkomst samt indeholdt am-bidrag og A-skat til Indkomstregisteret jævnfør skattekontrollovens § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som er gældende til og med 2018, og fra og med 2019 i skatteindberetningslovens § 1, som omtaler pligten til at oplyse indkomstregisteret om blandt andet løn. Af indkomstregisterlovens § 2 og 3 fremgår det, hvem indberetningspligten påhviler samt hvilke oplysninger, der skal indberettes.

Der henvises også til bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter i henhold til skattekontrolloven og bekendtgørelse om et indkomstregister nr. 906 af 26. juni 2018 samt Skattestyrelsens generelle vejledning om eIndkomst på skat.dk/eindkomst.

[...]

Am-bidraget og A-skatten opkræves efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen vil indberette brutto lønindkomst, am-bidrag og A-skat til eIndkomst for hver enkelt medarbejder. Indberetning sker for perioden for hver enkelt medarbejder med udgangspunkt i det oplyste om skattepligt start og skattepligt slut. Der henvises til bilag 1, 2 og 3 (som er fremsendt via sikker mail til [virksomhed2] Godkendt Revisionspartnerselskab, Att: [person2]).

I henhold til klagers indsigelse er der enighed om, at der er udbetalt løn, hvor der burde have været indeholdt og indbetalt am-bidrag og A-skat. Der er ligeledes enighed om, at klager hæfter for den manglende indeholdelse.

Det der til gengæld er uenighed om er, selve opgørelsen af am-bidraget og A-skatten.

Selskabet/[virksomhed2] henviser til SKM2008.399.SR, hvor Skatterådet bekræftede, ”at en lønaftale baseret på "Tax Equalization" koncept betragtes som en såkaldt "nettolønsordning". Herefter beskattes arbejdstageren af alt hvad der bliver betalt direkte til ham, og det der bliver betalt på hans vegne. Arbejdstageren beskattes således i det opstillede eksempel af den betalte nettoløn, de betalte skatter i udlandet og skatten af de arbejdsgiverbetalte skatter.”

Selskabet/[virksomhed2] anfører i relation hertil, at det er deres opfattelse, at omberegningen fra nettoindkomst til bruttoindkomst skal ske ud fra de faktiske skatter, der falder på denne indkomst ved den endelige skatteberegning, og ikke på baggrund af en indeholdelsesprocent på 55 %.

Dette er Skattestyrelsen ikke enig i, da det Bindende svar, SKM2008.399SR ikke direkte er sammenlignelig med de faktiske forhold i dette konkrete tilfælde. For det første vedrører det bindende svar den omvendte situation, hvor det er danske medarbejdere, der udstationeres i udlandet, og ikke som her, hvor det er udenlandske medarbejdere, der udstationeres i Danmark. Skatterådet anfører også i det Bindende svar, at det er en forudsætning for svaret, at arbejdsgiveren opfylder sin indeholdelsespligt efter kildeskatteloven.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, allerede fordi selskabet ikke har opfyldt sin pligt efter kildeskatteloven, at det bindende svar ikke kan anvendes.

Selskabet har ikke opfyldt sin indeholdelsespligt efter kildeskatteloven, da selskabet har udbetalt løn, som er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, hvor der ved udbetalingen skulle være indeholdt am-bidrag og A-skat jævnfør arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2 samt kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2 samt § 49 a og b.

Selskabet har heller ikke opfyldt sine pligter til at indberette udbetalt A-indkomst samt indeholdt am-bidrag og A-skat til Indkomstregisteret jævnfør skattekontrollovens § 7, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som er gældende til og med 2018, og fra og med 2019 i skatteindberetningslovens § 1, som omtaler pligten til at oplyse indkomstregisteret om blandt andet løn. Af indkomstregisterlovens § 2 og 3 fremgår det, hvem indberetningspligten påhviler samt hvilke oplysninger, der skal indberettes. Der henvises også til bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter i henhold til skattekontrolloven og bekendtgørelse om et indkomstregister nr. 906 af 26. juni 2018 samt Skattestyrelsens generelle vejledning om eIndkomst på skat.dk/eindkomst.

Derfor er det Bindende svar fra Skatterådet ikke sammenlignelig og anvendelig i dette konkrete tilfælde. Skattestyrelsen fastholder derfor sin opgørelse af am-bidrag og A-skat.

Selskabet/[virksomhed2] henviser også til Juridisk Vejledning afsnit A.D.5.2.2, Hæftelse for ikke-indeholdt A- skat og AM-bidrag, hvor følgende er anført:

”Den A-skat og AM-bidrag, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke-betalte restskat og restbidrag ekskl. procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.”

Det er derfor selskabets/[virksomhed2]’s opfattelse, at selskabet alene hæfter for den samlede skat, der måtte

fremgå af de indiske medarbejderes endelig årsopgørelse.

Det fremgår også af samme afsnit i den Juridiske vejledning, at der ikke samtidig med opkrævning hos lønmodtageren må foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.

Det fremgår i det efterfølgende afsnit i den juridiske vejledning A.D.5.2.2:

”Hvis indkomstmodtagerens restskat og slutbidrag er til tvangsinddrivelse, og den indeholdelsespligtige samtidig indbetaler et tilsvar efter KSL § 69, stk. 1, skal den indeholdelsespligtiges skattecenter straks underrette inddrivelsescentret om, at restskatten og restbidrage nu skal nedskrives med de indbetalte beløb”.

Dette afsnit anses at referere til det foregående afsnit i vejledningen, som [virksomhed2] refererer til, hvorfor meningen med det afsnit [virksomhed2] refererer til er, at man ikke både kan opkræve de manglende skatter hos den indeholdelsespligtige og de enkelte lønmodtagere, og det har vi heller ikke i sinde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er en skærpet omstændighed at klager/rådgiver foretager ændringer med næsten 3 års tilbagevirkende kraft, med henblik på at opnå en økonomisk fordel ved at slippe billigere i skat ved at indberette selvangivelser på deres ansatte, hvorefter hæftelsesbeløbet bliver mindre.

Der er tale om selvstændige juridiske enheder, selskabet og de enkelte indiske ansatte. Skattestyrelsens sagsbehandling og forslag er alene baseret på den manglende opfyldelse af indeholdelsespligt- ten i selskabet og den tilknyttede hæftelse, men klager forsøger at overføre sagsbehandlingen til de ansattes selvangivelsespligt, og derved den manglende selvangivelse af de ansattes skattepligtige indkomst, og hæftelse heraf.

Skattestyrelsen mener, at selvom klager har indsendt selvangivelser og muligvis foretaget frivillige indbetalinger af restskat på nogen af de ansatte, så skal dette ikke lægges til grund.

?	Skattestyrelsen havde udtaget selskabet til kontrol forinden indberetningerne
?	Selskabet har ikke overholdt sin indberetningspligt, hvorfor kravet ifølge Kildeskattelovens § 69, stk. 1 rettes mod selskabet som indeholdelsespligtig

?	Rådgiver overholder ikke sin aftale med Skattestyrelsen
?	Rådgivers opgørelse og selvangivelser er fejlbehæftede
?	Skattestyrelsens opfattelse er, at kildeskattelovens § 48, stk. 8 skal finde anvendelse, idet der er tale om en værnsregel, når den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort, og der ikke er foretaget indberetning af løn, A-skat m.v. til eIndkomst.

De indiske medarbejdere kan anmode om genoptagelse af deres skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Når selskabet har betalt det pålagte krav om A-skat og arbejds- markedsbidrag, vil de indiske medarbejdere blive godskrevet am-bidraget og A-skatten på deres opgørelser.”

Selskabets opfattelse

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført:

”Afgørelsen vedrører [virksomhed1] A/S’ manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere i [virksomhed1]-koncernen, som var udstationeret til Danmark i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Afgørelsen vedrører desuden opgørelsen af medarbejdernes skattepligtige indkomst. Medarbejderne er omfattet af en ”tax equalization” aftale, der foreskriver, at medarbejderne skal opnå den samme indkomst efter skat, som hvis de ikke var udsendt til Danmark, når de endelige skatter er opgjort.

Skattestyrelsens afgørelse konkluderer at [virksomhed1] A/S skal hæfte for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at A-skat skal indeholdes på baggrund af indeholdelsesprocenten på 55 % med henvisning til kildeskattelovens § 48, stk. 1-3 og stk. 8 og at den skattepligtige indkomst skal opgøres ved at forhøje et nettobeløb med 55 % A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er vores opfattelse at:

•	Kildeskattelovens § 48 stk. 8, ikke regulerer opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en tax equalized skatteyder. Bestemmelsen vedrører udelukkende indeholdelse af A-skat og dermed ikke opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
•	Skattegrundlaget for de udstationerede medarbejdere skal opgøres på baggrund af de faktiske forhold og skatter.
•	Skattestyrelsen burde have taget højde for tidligere indbetalinger af restskat, som blev foranlediget betalt af Skattestyrelsen, ved opgørelsen af skatten [virksomhed1] A/S hæfter for.

[...]

Nærværende klage vedrører Skattestyrelsens opgørelse af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1]s medarbejdere samt arbejdsgivers hæftelse for den ikke indeholdte skat.

Opgørelse af den skattepligtige bruttoindkomst

Skattestyrelsen henviser i deres afgørelse til Kildeskattelovens § 48, stk. 8. Det er [virksomhed2]’s opfattelse at denne bestemmelse udelukkende vedrører indeholdelse af A-skat:

”Stk. 8. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4.”

Bestemmelsen omhandler ikke opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det er [virksomhed2]’s opfattelse at en skattepligtig indkomst skal opgøres på baggrund af de faktiske omstændigheder, herunder aftalen mellem virksomhed og medarbejder. Skatterådet har tidligere vurderet en lignende aftale om ”Tax Equalization” i det bindende svar SKM2008.399SR. Det bindende svar omhandler medarbejdere, der udsendes fra Danmark. Om end den konkrete sag vedrører medarbejdere, der udsendes til Danmark, er det [virksomhed2]’s opfattelse, at de samme principper for indkomstens opgørelse må gøre sig gældende her.

I det bindende svar ønskede en virksomhed at indføre et ”Tax Equalization” koncept, så alle udstationerede medarbejdere opnår samme nettoløn efter skat og sociale bidrag som ved arbejde udført i hjemlandet. Formålet med konceptet var at alle medarbejderne blev ligestillet, og medarbejderne ikke havde sær- lige præferencer for at arbejde i bestemte lande af skattemæssige årsager. Nettolønnen omregnedes fra netto til brutto i arbejdslandet, hvorefter virksomheden ville betale skatten medarbejderen blev pålagt i arbejdslandet. Når de endelige skatter og sociale bidrag er opgjort i arbejdslandet, betaler virksomheden enhver restskat og beholder en eventuel overskydende skat.

Skatterådet bekræfter i det bindende svar at konceptet anses som en ”nettolønsordning” og at medarbejderne skal beskattes af den af arbejdsgiveren betalte nettoløn, de betalte skatter i arbejdslandet og skatten af de arbejdsgiverbetalte skatter. Indkomsten opgøres på baggrund af de faktiske omstændigheder og det fremgår flere steder at den skattepligtige indkomst opgøres med udgangspunkt i de endelige skatter (og sociale bidrag).

Det er [virksomhed2]’s opfattelse at Skatterådet har accepteret der skal tages hensyn til en medarbejders faktuelle indkomstniveau og personlige omstændigheder når den skattepligtige indkomst opgøres i tax equali- zation/nettoløns-aftaleforhold.

Skattestyrelsen har fremhævet at det er en forudsætning for svaret, at arbejdsgiveren opfylder sin indeholdelsespligt. [virksomhed2] mener dog at anførelsen alene skal fortolkes således at en nettolønsordning ikke ændrer på eller lemper virksomhedens indeholdelsespligt.

Det er ubestridt at [virksomhed1] A/S ikke har overholdt indeholdelsesforpligtigelsen ved sagens begyndelse, dog vil denne forpligtigelse være opfyldt ved indeholdelse af de 55 % som omtalt i Kildeskattelovens § 48, stk. 8. [virksomhed2] anser ikke arbejdsgiverens indeholdelse af skat til hinder for at den indeholdelsespligtige indkomst kan opgøres under hensyntagen til medarbejdernes faktiske forhold.

Konkret vil medarbejdernes endelige skatteprocent ligge under 55 %. [virksomhed2] har delt beregninger med Skattestyrelsen, der opgør den skattepligtige indkomst med udgangspunkt i de faktiske omstændigheder. Omregnes indkomsten med 55 % og arbejdsmarkedsbidrag vil det medføre overskydende skatter og en nettoløn der ikke stemmer overens med medarbejder og arbejdsgivers aftale. Medarbejder kan overføre den overskydende skat til arbejdsgiver, men omberegningen vil medføre en for høj progression og skattetryk.

Skattestyrelsen har mundtligt tilkendegivet at indkomsten også skulle være beregnet på baggrund af det gældende skattekort, hvis et sådan havde været udstedt. Omregning af nettoløn til bruttoløn på baggrund af skattekortet, vil sjældent resultere i en korrekt årsopgørelse, som illustreret i vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse (se side 12 i det vedhæftede). For at [virksomhed1] kan overholde deres aftale med medarbejderne, således at medarbejderne modtager den garanterede nettoløn når den endelige skat er opgjort, er det nødvendigt at opgøre skattegrundlaget på baggrund af de endelige skatter og de faktiske omstændigheder. En omregning af en nettoløn til en bruttoløn, på baggrund af det gældende skattekort kan både resultere i en for høj men også en for lav bruttoindkomst, i forhold til det garanterede nettobeløb. Vi mener ikke at Skattestyrelsen har hjemmel til at ændre på skattegrundlaget, grundet manglende registrering af skattekort.

Det er [virksomhed2]’s opfattelse at aftaler om tax equalization hyppigt benyttes af virksomheder der regelmæssigt udsender medarbejdere. Konceptet indføres som regel for at undgå at medarbejdere bliver dårligt stillet ved arbejde i bestemte landekombinationer, og for at undgå at medarbejdere har præferencer for at blive udsendt til visse landekombinationer, hvor der kan opnås en skattemæssig fordel m.v. Såfremt den skattepligtige indkomst skal opgøres på baggrund af medarbejdernes forskudsopgørelse og skattekort kan det have væsentlig effekt på danske såvel som udenlandske virksomheders lønindberetninger.

Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag

Som anført i Skattestyrelsens afgørelse hæfter [virksomhed1] A/S for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Skattestyrelsen har tidligere udstedt årsopgørelser for de omfattede medarbejdere, som resulterede i restskatter. Efter aftale med sagsbehandler har [virksomhed1] A/S betalt disse.

Det er [virksomhed2]’s opfattelse at Skattestyrelsen ved opgørelsen af den indeholdelsespligtige skat, burde have

taget de frivillige indbetalinger af restskatter i betragtning, som opkrævet gennem årsopgørelserne. Følgende fremgår af Juridisk Vejledning A.D.5.2.2:

Det er [virksomhed2]’s opfattelse at [virksomhed1] A/S alene hæfter for den del af den samlede skat, som ikke allerede er betalt.

Vedrørende Skattestyrelsens anførsel om skærpede forhold

Skattestyrelsen refererer til at de anser det for et skærpende forhold, at [virksomhed2] ikke har overholdt aftaler med Skattestyrelsen. [virksomhed2] har ikke tidligere haft mulighed for at kommentere på dette, da forholdet ikke fremgik af forslaget til afgørelsen af 1. februar 2021. Vi skal gøre opmærksomme på at vi ikke er af samme opfattelse som Skattestyrelsen i denne henseende, da vi mener at vi har overholdt aftaler med Skattestyrelsen.

[...]

Vi mener at aftalen mellem [virksomhed1] og medarbejderne skal lægges til grund, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Indkomsten bør opgøres på baggrund af de faktiske omstændigheder. Vi mener ikke at Skattestyrelsen har hjemmel til at fastsætte den skattepligtige indkomst på baggrund af manglende skattekort eller skattekort med en før høj eller for lav trækprocent.

Det er [virksomhed2]’s anbefaling at bruttolønnen beregnes med udgangspunkt i den garanterede nettoløn, og baseret på de specifikke omstændigheder i hver enkelt sag. Dette indebærer at der skal tages højde for omstændigheder såsom den pågældendes skattemæssige tilhørsforhold, hvorvidt den konkrete indkomst overstiger bundgrænsen for topskat, indkomstens eventuelle helårsomregning med videre.”

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig A-skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 henviser til, at kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning og hæftelse tilsvarende finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 % af grundlaget. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Grundlaget for tilbageholdelsen af AM-bidrag og A-skat er den ansattes skattekort. Har arbejdsgiveren ikke modtaget noget skattekort, bikort eller frikort, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat med 55 % for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 af den udbetalte løn, jf. kildeskatteloven § 48, stk. 8.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, at den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Den, som har indeholdt skat efter kildeskatteloven, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Selskabet har udbetalt løn, som er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Selskabet indeholdt ikke ved udbetalingen AM-bidrag og A-skat i overensstemmelse med arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, samt kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, samt § 49 A og B.

Da virksomheden har afholdt løn til medarbejdere i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 uden at have indeholdt AM-bidrag og A-skat, har virksomheden udvist forsømmelighed efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og hæfter efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslov § 7, for manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Det bemærkes, at det er ubestridt mellem parterne, at selskabet burde have indeholdt og indbetalt AM-bidrag og A-skat ved udbetalingerne af løn til medarbejderne. Det er endvidere ubestridt, at selskabet hæfter for den manglende indeholdelse. Tvisten består således alene i, hvordan opgørelsen af AM-bidrag og A-skat skal foretages.

Af Juridisk Vejledning afsnit A.D.5.2.2., vedrørende hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag, fremgår følgende:

Størrelsen af kravet skal derfor opgøres som den samlede, ikke-betalte restskat og restbidrag for de enkelte medarbejdere.

Skattestyrelsen skal derfor, forinden der fremsættes krav overfor den indeholdelsespligtige, undersøge hver indkomstmodtager for at se, om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse er restskat og slutbidrag til særskilt opkrævning, og om beløbene i givet fald er betalt. Det er således en forudsætning for, at de ikke indeholdte beløb kan opkræves hos den indeholdelsespligtige, at kravet ikke allerede er blevet betalt helt eller delvist.

Det er ubestridt, at Skattestyrelsen ikke har taget højde for de indbetalte restskatter.

På den baggrund var det med henvisning til ovenfor anførte ikke med rette, at Skattestyrelsen anvendte bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 8, hvorved der blev indeholdt A-skat med 55 %.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse. Den endelige opgørelse af kravet overlades til Skattestyrelsen.