Kendelse af 23-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2022

Journalnr. 21-0054746

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om at genoptage og ændre klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016. Klageren havde anmodet Skattestyrelsen om fradrag efter kursgevinstloven for tab på fordringer i K/S [virksomhed1] på tvangsindløste kommanditister ved klagerens salg af sine kommanditanparter i kommanditselskabet i 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1], er et ejendomsinvesteringsprojekt, der driver virksomhed med udlejning af fast ejendom. Ejendommen blev anskaffet i 2007 og er beliggende [adresse1], [by1] i Tyskland. Projektet blev udbudt af [virksomhed2] A/S, og kommanditselskabet havde [virksomhed3] A/S som administrator. Stamkapitalen udgjorde oprindelig 20.000.000 kr. fordelt på 200 anparter.

Klageren ejede 20 kommanditanparter i K/S [virksomhed1], indtil han solgte sine anparter i 2016, jf. nærmere nedenfor.

Kommanditselskabets fordringer på tvangsindløste kommanditister

K/S [virksomhed1] havde oprindelig ni kommanditister. Den 30. september 2012 tvangsindløste kommanditselskabet tre af kommanditisterne som følge af, at disse var i restance med indbetaling af resthæftelse. Restancen på resthæftelsen for de tre kommanditister udgjorde i alt 946.250 kr. fordelt med 244.000 kr. for kommanditisten [person1], 322.450 kr. for kommanditisten [person2] og 379.800 kr. for kommanditisten [virksomhed4] ApS.

Den kontante overdragelsessum for de tvangsindløste 80 anparter ud af i alt 200 anparter blev fastsat af kommanditselskabet til -3.760.000 kr. De tre tvangsindløste kommanditister skulle således samlet betale 3.760.000 kr. for at komme af med deres i alt 80 anparter, fordelt med 940.000 kr. til hver af personinvestorerne [person1] og [person2], som hver ejede 20 anparter (ejerandel 10 %), og 1.880.000 kr. til investoren [virksomhed4] ApS, som ejede 40 anparter (ejerandel 20 %).

Kommanditselskabet havde forud for tvangsindløsningen fået [virksomhed5] ApS til at foretage en kontantvurdering af kommanditselskabets anparter baseret på et salg af 10-40 % af anparterne inden for 6 måneder fra den 11. september 2012. [virksomhed5] ApS vurderede, at den kontante værdi for en ejerandel på 10 % af kommanditselskabet udgjorde -940.000 kr. Af [virksomhed5] ApS’ vurdering dateret den 27. september 2012 fremgår bl.a.:

”Værdiansættelsen

(...)

[virksomhed5] vurderer den faktiske ejendomsværdi på vurderingstidspunktet til faktor 12, henset til ejendommens beliggenhed i en mindre by, lejekontraktens længde og markedets efterspørgsel efter [virksomhed5]s vurdering. Dette medfører en ejendomsværdi på kr. 27,7 mio.

Øvrige balanceposter, jf. årsrapport 2011:

Der fremgår øvrige aktiver for kr. 0,3 mio. for K/ S, hvoraf revisor tager forbehold for investortilgodehavender på 0,2. Øvrige aktiver medtages derfor uden investortilgodehavender med kr. 0,1 mio.

Der er således samlede aktiver for kr. 27,8 mio.

Der fremgår samlede gældsposter for kr. 33,7 mio., men af budgetterne fremgår en aktuel gæld på kr. 32,2 mio., som der tages udgangspunkt i.

Der er således en beregningsmæssig egenkapital på kr. - 5,9 mio. i K/S.

10 % heraf udgør kr. - 590.000 som er en fair værdi baseret på egenkapitalen alene.

(...)

I dette K/S ses stor ustabilitet i investorkreds (hvilket er baggrunden for ønsket om kontantvurdering), finansieringen i Danmark er ustabil og risikobehæftet og ejendommens stand er ikke tilfredsstillende og potentiel tabsgivende for selskabet og en eventuel ny investor.

Det må derfor forventes at køber vil forlange yderligere præmie for at indtræde i selskabet til dækning af potentielle risici i forhold til ejendommens stand (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,5 mio.), investorgruppen og sikkerheden for at stabiliteten genoprettes og opretholdes (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,0 mio.) samt selskabets finansiering (fradrag i selskabets værdi på kr. 1,0 mio.). Samlet fradrag i selskabets værdi udgør kr. 3,5 mio.

Selskabets værdi forventes således at udgøre kr. - 9,4 mio. ved afhændelse af anparter, jf. ovenfor. 10 % heraf udgør kr. - 940.000.

[virksomhed5] vurderer at en køber vil forlange at prisen for anparterne er maksimeret til kr. -940.000 for at det er muligt at finde en villig køber. Købsomkostninger vil blive betalt af køber.

På denne baggrund anslås den kontante værdi i markedet at være kr. - 940.000 for 10/100 af K/S [virksomhed1].

Ejendommens underliggende handelsværdi udgør dermed kr. 22.700.000

(...)

De oprindelige købsomkostninger betragtes som tabt og indgår ikke i beregningen.

(...)”

I kommanditselskabets årsrapport for 2012 står der under ”Anvendt regnskabspraksis”, at aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Der står videre, at ved første indregning måles aktiver til kostpris.

Under aktiver i årsrapporten for 2012 er anført følgende tilgodehavender ultimo 2011 og 2012:

	31. dec. 2011	31. dec. 2012
Tilgodehavende investorindskud	167.350 kr.	0 kr.
Andre tilgodehavender	29.983 kr.	39.170 kr.
Periodeafgrænsningsposter	0 kr.	79.789 kr.
Tilgodehavender	197.333 kr.	118.959 kr.

I 2013 blev kommanditselskabets stamkapital nedskrevet til 12.000.000 kr. fordelt på 120 anparter.

Kommanditselskabets køb af egne kommanditanparter i 2014

I 2014 solgte en af kommanditisterne sine 20 kommanditanparter til kommanditselskabet. I overdragelsesaftalen, som er underskrevet af kommanditisten den 4. april 2014 og af en repræsentant for kommanditselskabet den 13. april 2014, er aftalt følgende om købesummen for kommanditanparterne:

”Værdien af 20 kommanditandele i K/S [virksomhed1] er aftalt til Sælgers skyldige indbetalinger, stort DKK -570.000.

Købesum berigtiges af Sælger med DKK 350.000 kontant pr. 15. april 2014 og DKK 220.000 på gældsbrev, jf. Bilag 1.”

Der foreligger ingen oplysninger om kommanditselskabets aktiver og passiver på overdragelsestidspunktet. Der foreligger heller ingen oplysninger om, hvad overdragelsessummen for ejerandelen af kommanditselskabets fordringer på de tre tvangsindløste kommanditister blev aftalt til.

Efter kommanditselskabets køb af de 20 kommanditanparter i 2014 var der 5 kommanditister tilbage, herunder klageren, som hver ejede 20 anparter.

Klagerens salg af kommanditanparter i 2016

I 2016 solgte klageren sine 20 kommanditanparter i K/S [virksomhed1] til [person3], der var tilknyttet [virksomhed3] A/S.

Den fremlagte overdragelsesnota om klagerens salg af kommanditanparterne, som er bilag 1.5 til overdragelsesaftalen, er hverken underskrevet af klageren eller af køberen [person3]. I overdragelsesnotaen er overtagelsesdagen anført til den 30. januar 2016, mens berigtigelsesdagen er anført til den 1. maj 2016. Købesummen er anført til -35.250 kr. med tillæg af profitsharing af resultaterne 2016 og 2017 for klagerens 20 kommanditanparter og til 35.250 kr. for nominelt 25.000 kr. i komplementarselskabet.

Overdragelsesaftalens bilag 2 er en ”Proforma balance for selskabet” pr. 1. januar 2016. I proformabalancen er medtaget følgende aktiver og passiver:

Aktiver
Indestående på konto	19.500 kr.
Momstilgodehavender	6.500 kr.
Værdi af fordring mod [person2] (nominelt ca. 160.000 kr.)	24.000 kr.
Værdi af tysk retssag mod sælger / entreprenør	0 kr.
Samlede aktiver	50.000 kr.

Passiver
Egenkapital	-141.000 kr.
Gæld til komplementaren	141.000 kr.
Skyldigt Advokat [person4]	0 kr.
Skyldigt honorar for revision – [virksomhed6]	25.000 kr.
Skyldigt honorar [virksomhed7]	15.000 kr.
Skyldig managementhonorar [virksomhed3]	10.000 kr.
Samlede passiver	50.000 kr.

Tidligere klagesag om kurstab i indkomståret 2013 på fordringerne på tvangsindløste investorer

I skattebilaget for indkomståret 2013 er ”Tab - investorer” fratrukket med 4.706.250 kr. ved opgørelsen af det skattemæssige resultat for K/S [virksomhed1]. Det svarer til 39.219 kr. pr. anpart. Det opgjorte tab angår fordringerne på de tre investorer, der blev tvangsindløst i 2012.

Den 16. november 2020 traf Landsskatteretten afgørelse med sagsnr. [sag1] om, at klageren ikke har fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2013, fordi det ikke er godtgjort, at kommanditselskabet realiserede tab i indkomståret 2013. I afgørelsen tog Landsskatteretten ikke stilling til fordringernes anskaffelsessum.

Oplysninger om tvangsindløste kommanditister

Angående fordringen hos den tvangsindløste kommanditist [person2] blev følgende indsendt til SKAT under den oprindelige skattesag for indkomståret 2013 om tab på fordringer:

•	Dom af 7. juni 2013, hvor [person2] er dømt til at betale 1.262.550 kr. til K/S [virksomhed1].
•	Fogedrekvisition af 20. august 2013, hvoraf det fremgår, at [person2] ikke har overholdt sine forpligtelser, hvorfor han er tilsagt i Fogedretten for foretagelse af udlæg.
•	Indkaldelse til møde i fogedretten, dateret den 28. august 2013.
•	Brev af 2. oktober 2013 fra [virksomhed8], inkassoafdelingen, hvori er anført, at [person2] har afgivet insolvenserklæring.

For den tvangsindløste kommanditist [person1] blev der under den oprindelige skattesag for indkomståret 2013 fremlagt en regning fra [virksomhed8], Inkassoafdelingen af 4. juni 2013, hvoraf det fremgår, at sagen er afsluttet, men der har været afholdt udgifter på 1.052 kr. til udarbejdelse af inkassobrev, indhentelse af folkeregisteroplysninger, korrespondance m.v.

For den tvangsindløste kommanditist [virksomhed4] ApS blev der under den oprindelige skattesag for indkomståret 2013 fremlagt en regning fra [virksomhed8], Inkassoafdelingen af 29. oktober 2013, hvoraf det fremgår, at sagen er afsluttet, men der har været afholdt udgifter på 1.750 kr. til udarbejdelse af inkassobrev, anmeldelse af krav i rekonstruktionsboet, anmeldelse af krav i konkursboet m.v. I CVR er registreret følgende oplysninger om [virksomhed4] ApS:

•	At Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling indledte rekonstruktionsbehandling af selskabet den 25. februar 2013.
•	At Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling afsluttede rekonstruktionsbehandlingen og afsagde konkursdekret den 10. oktober 2013.
•	At konkursbehandlingen blev afsluttet den 19. december 2016, hvor selskabet blev opløst.

Der er ingen oplysninger om, hvornår kuratoren i [virksomhed4] ApS har givet meddelelse om, hvor stor dividenden til kreditorerne ville blive. Det er heller ikke oplyst, om kommanditselskabet modtog nogen del af selskabets tilgodehavende fra boet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om at genoptage og ændre den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med fradrag for kurstab ved overdragelse af fordringer i K/S [virksomhed1] ved klagerens salg af sine kommanditanparter i kommanditselskabet.

I sin afgørelse har Skattestyrelsen givet følgende begrundelse for afslaget på at ændre indkomsten:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26 stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet. Medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Revisor har i ansøgningen om genoptagelser anført, at han mener, at der nu er realiseret et tab i 2016 på fordringerne vedrørende de udtrådte investorer i 2012, idet der er sket overdragelse af kommanditandelene i 2016 til [person3].

Revisor har opgjort tabet sådan:

		Kr.
Fordringer erhvervet i indkomståret 2012 i alt		4.706.250
Kommanditistens andel	20/120	784.375
Fordringernes værdi ved overdragelse af andele (20/100) af 24.000		4.800
Kommanditistens tab		-779.575

Skattestyrelsen er ikke enig i det beregnede tab.

Revisor har tidligere i sagen oplyst:

Da fordringerne alle opstår i forbindelse med tvangsoverdragelser, hvor sælger intet har af værdi, er kursen på fordringerne i tilfælde af krav om kursfastsættelse 0, hvilket efter vores opfattelse ikke kan betragtes som et skøn, men om en konkret værdiansættelse til markedsværdi.

, og der er for begge personer afgivet insolvenserklæring i 2013, hvorfor Skattestyrelsen ansætter kursværdien af fordringen til kurs 0. Der kan her henvises til SKM2016.459.LSR.

Vedrørende selskabet CVR-nr. [...2], konkurs dekret 10. oktober 2013, og med udgangspunkt i oplysninger om egenkapitalen 30.06.2012, som udgør -15.206.234 kr., ansættes fordringens anskaffelsessum til kursværdi til kurs 0.

Der kan her henvises til SKM2016.459.LSR

Landsskatteretten har i afgørelsen af 16. november 2020 ikke taget stilling til anskaffelsessummen af fordringerne. Der er anført følgende i afgørelsen:

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det ikke er relevant at tage stilling til fordringernes anskaffelsessum efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Der har således ikke tidligere været taget stilling til fordringernes anskaffelsessum, og da revisor i ansøgningen om genoptagelse ønsker tab i 2016, som følge af salget af K/S andelene og dermed overdragelse af fordringerne, skal fordringernes anskaffelsessum opgøres her til brug for opgørelse af gevinst / tab, se kursgevinstlovens § 26 stk. 1 og 2.

Fordringer omfattet af kursgevinstloven:

Ved tvangsindløsningen i 2012, vælger K/S´et at opkræve og fastholde kravet på den negative egenkapital og resthæftelsen ved de tvangsindløste investorer. Denne pengefordring bliver på det tidspunkt omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

Tab på fordringer skal skattemæssigt opgøres efter reglerne i kursgevinstloven.

Der er nu anmodet nu om genoptagelse af indkomståret 2016, hvor der ønskes fradrag for tab på fordringen efter bestemmelserne i kursgevinstlovens § 14.

Fordringernes anskaffelsessum opgøres her til brug for opgørelse af gevinst / tab, se kursgevinstlovens § 26 stk. 1 og 2.

Det er kursværdien på fordringen på erhvervelsestidspunktet, der må lægges til grund som anskaffelsessum og ikke den nominelle værdi, der kan her henvises til SKM2009.318.HR.

Pengefordringen er opstået i 2012, hvor K/S´et vælger at opretholde kravet om indbetaling af den negative egenkapital og resthæftelsen.

For begge tvangsindløste personer er der afgivet insolvenserklæring i 2013, hvorfor Skattestyrelsen ansætter kursværdien af fordringen til kurs 0. Der kan her henvises til SKM2016.459.LSR.

Til belysning af misligholdelsestidspunktet fremgår det af dokumenter vedrørende [person2] at kravet allerede er misligholdt i 2012 (uddrag af dom fra Retten i [by2]):

Beløbet angives at skyldes manglende betaling af forfaldne ydelser, som sagsøgte, som kommanditist i sagsøgende selskab, er forpligtet til at betale, samt yderligere tab som følge af salg af sagsøgtes kommanditandele i sagsøgende selskab. Sagsøgtes forpligtelse til at betale beløbet er aktualiseret, og beløbet er forfaldet til betaling efter salg af sagsøgtes kommanditandele. Beløbet uden tillæg af rykker-/inkassogebyr fremgår af brev sendt til sagsøgte den 12. november 2012.

Da de to øvrige investorer må anses for at være tvangsindløst på samme vilkår, og de manglende ydelser til K/S´et er forfaldet til betaling efter salg af de 80 tvangsindløste kommanditandele, er disse også misligholdt i 2012.

Der er tidligere oplyst følgende fra klager om fordringernes værdi, se afgørelse fra Landsskatteretten af 16. november 2020, side 10/26:

Ovenstående værdiansættelse af anskaffelsessummen for fordringen kan understøttes af følgende eksempler fra den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2.: (gengivet under punkt 1.3 Retsregler og praksis)

Eksempel 2 - Tab på fordringer relateret til drift af en personligt drevet virksomhed

Eksempel 3 - Tab ved bedrageri, tyveri m.v.

Eksempel 4 - Tab ved svindel

Eksempel 6 - Forsikringsselskab går konkurs

Anskaffelsessummen for ejendommen ved overtagelse af 80 tvangsindløste anparter:

Revisorer anfører i sin skrivelse af 6. december 2020, at anskaffelsessummen for ejendommen er nedsat med den negative egenkapital = Højere beskatningsgrundlag på 3.760.000 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger:

K/S´et havde oprindelig 200 anparter.

Investorer med tilsammen 80 anparter tvangsindløses i 2012.

K/S´et har i årsrapporten for 2012 ikke medtaget tilgodehavende hos udtrådte investorer.

K/S´ets tilgodehavende hos de udtrådte investorer, som ikke er medtaget i årsrapporten, er derfor ikke indgået ved fastsættelse af ejendommens værdi, herunder afskrivningsgrundlag.

Ultimo 2011 er der aktiveret 167.350 kr. tilgodehavende investorindskud.

Ejendommens værdi er sat til 22.169.865 kr. omregnet til 200 anparter. (8.867.946 kr./80 x 200, se skattebilaget for 2013)

Ejendommens anskaffelsessum ved overtagelse af 80 anparter fra udtrædende investorer er ikke opgjort efter ”brugte anparters princip”.

K/S´et har vurderet ejendommens handelsværdi, (bogført værdi ved et proformaregnskab pr. 01.10.12). Ejendommen er værdiansat til handelsværdi af 3. mand ([virksomhed5]). Denne værdi er uafhængig af K/S´ets andre aktiver, herunder tilgodehavende indskud, opkrævet resthæftelse og egenkapital.

Det fremgår følgende oplysninger i vurderingsskrivelse fra [virksomhed5] af 27. september 2012 (uddrag):

Selskabets værdi forventes således at udgøre kr. – 9,4 mio. ved afhændelse af anparter, jf. ovenfor. 10 % heraf udgør kr. - 940.000.

[virksomhed5] vurderer at en køber vil forlange at prisen for anparterne er maksimeret til kr. – 940.000 for at det er muligt at finde en villig køber.

Købsomkostningerne vil live betalt af køber.

På denne baggrund anslås den kontante værdi i markedet at være kr. – 940.000 for 10/100 af K/S [virksomhed1].

Ejendommens underliggende handelsværdi udgør dermed kr. 22.700.000

Anparternes andel af ejendommens værdi udgør 2.270.000

Anparternes andel af grundens værdi udgør 181.600

Anparternes andel af bygningernes værdi udgør 2.088.400

Der henvises til anpartshavers bilag til selvangivelsen for en nærmere beskrivelse af afskrivningsgrundlag og fordeling.

De oprindelige købsomkostninger betragtes som tabt og indgår ikke i beregningen.

Af SKM2002.219.VLR fremgår, at to kommanditister solgte anparter til kommanditselskaberne selv (tvangsindløsning). I forbindelse med overdragelsen blev kommanditisterne frigjort for en gæld. Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte, at markedsprisen på afhændelsestidspunktet udgjorde kr. 1.900,- pr. anpart, og at denne værdi var lagt til grund for parternes aftale.

Den negative ”merværdi” på 3.760.001 kr. (4 x 940.000 kr.) er oplyst i forbindelse med opgørelsen af afskrivningsgrundlaget, men har ikke reduceret hverken anskaffelsessummen eller afskrivningsgrundlaget.

Afståelsessummen for ejendommen for de 80 tvangsindløste anparter svarer til anskaffelsessummen for de tilbageværende investorer.

Når de tvangsindløste investorer i 2012 ikke er frigjort for betalingen af den negative egenkapital på 3.760.000 kr. skal afståelsessummen ikke nedsættes, se SKM2017.237.ØLR. I denne sag er afståelsessummen for anparterne fastsat efter ”brugte anparter princip”.

Hvis afståelsessummen for ejendommen for de tvangsindløste investorer / kontra anskaffelsessummen for ejendommen for de tilbageværende investorer i nærværende sag i stedet var værdiansat og handlet efter ”brugte anparters princip”, og K/S´et havde fraholdt sig fra at opkræve og fastholde kravet om indbetaling af den negative egenkapital, ville situationen have været en hel anden.

Afståelsessummen for de tvangsindløste investorer ville have været fastsat ud fra gældsposter i det seneste aflagte regnskab og med regulering for budgetterede regnskabstal for købsåret for perioden indtil købstidspunktet, fratrukket øvrige aktiver ud over ejendommen. Hvis den negative egenkapital ikke opkræves ved de tvangsindløste investorer, vil denne tillægges afståelsessummen for ejendommen.

Derved ville nærværende situation om tab på fordringer vedrørende opkrævet negativ egenkapital ikke være aktuel, idet en fordring om opkrævning af krav hos tvangsindløste investorer så ikke ville eksistere.

Vedrørende Skattestyrelsens supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen vedrørende 2013 – sagen:

Skatteyder kan i denne sag ikke støtte ret på, at Skattestyrelsen fejlagtig i en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen i marts 2020 (vedrørende den påklagede sag for indkomståret 2013, som er afgjort af Landsskatteretten den 16. november 2020), har udtalt:

” Skattestyrelsen indstiller således, at der kan godkendes fradrag for tabet på fordringen vedrørende [virksomhed4] ApS, på det tidpunkt hvor kurator i selskabet har givet meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive, hvilket ikke er sket i 2013.

Klagers andel af fradraget udgør 20/120 af 2.259.800 kr. (1.880.000 kr. + 379.800 kr.) svarende til et fradrag på 376.633 kr., såfremt dividendeprocenten udgør 0.”...

Opsummering:

Skattestyrelsen finder, at du således ikke har noget fradragsberettiget tab på fordringen hos de udtrådte kommanditister i 2012 på i alt 4.706.250 kr. (din andel 20/100) beregnet efter kursgevinstlovens § 26 stk. 2, men en gevinst på 4.800 kr. jævnfør oplysninger vi har modtaget fra revisor.

Fordringernes anskaffelsessum /kursværdi udgør	0 kr.
Din andel 20/100	0 kr.

Fordringernes værdi ved overdragelse af anparter, oplyst af revisor (20/100) af 24.000 kr.	4.800 kr.
Gevinst, som er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 14	4.800 kr.

Skattestyrelsen har som følge af reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær genoptagelse og § 27 om ekstraordinær genoptagelse, ikke mulighed for at beskatte dig af gevinsten på 4.800 kr., idet § 27 stk. 1 nr. 5 ikke er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 7 finder anvendelse til gunst for den skattepligtige.

1.5 Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger og Skattestyrelsens endelige afgørelse.

I skriver følgende i bemærkningerne:

Det fastholdes, at den skattemæssige anskaffelsessum for fordringer opstået ved overdragelse af K/S-andele skal ansættes til pålydende værdi. Den skattemæssige anskaffelsessum udgør således i alt 3.760.000 kr. svarende til 626.667 kr. for hver af kommanditisterne (20/120). Det bemærkes, at dette ikke er en diskussion om fordringernes kursværdi, men alene en vurdering af, hvorvidt de tilbageværende kommanditisterne kan godtgøre, at fordringerne er anskaffet til en højere værdi end kursværdien, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2, 2. pkt.

Omkring anvendelsen og tanker for anvendelsen af sidste punktum i § 26 stk. 2, kan henvises til:

RR2017.03.0047 Personers fradrag for tab på fordringer, uddrag af afsnit 5.2:

(...)

Herudover kan Skattestyrelsen henvise til:

SR2019.0334 Fradrag for tab på regresfordringer – uddrag:

(...)

Det fører os frem til jeres anden påstand i jeres bemærkninger:

Ny afgørelse fra Skatterådet – SKM2021.116.SR

(...)

Skattestyrelsen er ikke enige i, at tabet på fordringen i nærværende sag kan sammenlignes og sidestilles med tab på en regresfordring i tilknytning til en kaution.

I det nyere bindende svar SKM2021.116.SR som [virksomhed9] henviser til i bemærkningerne, havde en hovedaktionær kautioneret for et lån i sit eget selskab, som banken kaldte på, og herved fik hovedaktionæren et regreskrav mod selskabet. Hovedaktionæren anmodede Skattestyrelsen om at bekræfte, at den skattemæssige anskaffelsessum på fordringen var det indfriede kautionsbeløb og ikke kursværdien af hans fordring på selskabet, som var væsentligt lavere.

Skatterådets afgørelse og begrundelse (uddrag)

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1.

Skatterådet finder, at svaret på spørgsmål 2 skal ændres til "Ja". Efter Skatterådets opfattelse har SKM2019.305.VLR ikke betydning i en kautionssituation, hvorfor det fortsat vil være praksis, at når en kautionist betaler en kaution, og derved får et regreskrav, er anskaffelsessummen for dette regreskrav det betalte beløb.

Der er herved lagt vægt på, at det kan indeholdes i ordlyden af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at lovbemærkninger til lov nr. 724 af 25. juni 2010 og tidligere lovbemærkninger til kursgevinstloven klart anfører, at anskaffelsessummen for et regreskrav, der er opstået som følge af en kaution, ansættes til det betalte beløb, og at Vestre Landsret ikke i SKM2019.305.VLR har taget afstand fra det anførte i lovbemærkninger vedrørende værdiansættelsen af regresfordringer ift. kaution.

I nærværende sag er der ikke tale om en regresfordring i tilknytning til en kaution. I nærværende sag betales der ikke for en fordring på vegne af nogen andre.

Fordringen på de tvangsindløste kommanditister er opstået i 2012 som følge af tvangsindløsning af disses K/S anparter med overdragelse til de tilbageværende kommanditister. De tilbageværende kommanditister overtager en yderligere andel af kommanditselskabets ejendom og øvrige aktiver, og som følge heraf overtages også en yderligere andel af kommanditselskabets gældsforpligtelser.

Der er overordnet set sket overdragelse af en andel af kommanditselskabet ejendom og øvrige aktiver, og i den forbindelse er der aftalt/bestemt, at de tvangsindløste kommanditister skal betale et beløb i alt 3.760.000 kr. for at komme af med deres kommanditanparter.

Fordringen på 3.760.000 kr. opstår ikke fordi de tilbageværende kommanditister først har betalt et krav eller andet på vegne af/for de tvangsindløste kommanditister, som det er tilfældet ved en kaution og efterfølgende regresfordring. Ved kaution indfrier / betaler kautionisten f.eks en bankgæld for den debitor/låntager han har kautioneret for, hvorefter der opstår en regresfordring mod den oprindelige debitor/låntager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at anvendelsen af sidste punktum i § 26 stk. 2, ikke finder anvendelse i nærværende sag, og at fordringens anskaffelsessum udgør kursværdien af fordringen, som Skattestyrelsen har ansat til 0 kr., se begrundelsen herfor i punkt 1.4.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hensigten med ordlyden i kursgevinstlovens § 26 stk. 2, 2 pkt., at den skal finde anvendelse ved tab på fordringer opstået ved f.eks køb af et aktiv, for så ville kursgevinstlovens § 26 stk. 2, 2 pkt. kunne finde anvendelse i alle andre situationer, hvor der opstår en misligholdt pengefordring, og ikke kun regresfordringer ved kaution.

Derved ville første del af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, 2 pkt. ”Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet” være uden betydning.

Det afspejler sig heller ikke i nogen af de tidligere afgørelser og domme, som er afsagt vedrørende tab på fordringer, at der her er anvendt den faktiske anskaffelsessum, hvis denne er højere end kursværdien på anskaffelsestidspunktet. Indtil videre er det kun sket i tilfælde med regresfordringer i tilknytning til en kaution.

SKM2019.305.VLR, er en anden situation end SKM2021.116.SR. (SKM2021.116.SR omhandler regresfordring ved en kaution.)

Resume af TfS 2019, 379 (SKM2019.305.VLR) Fradrag for kurstab

Boliglån - ægtefælle - hæftelse – fradrag

Kurstab - Regresfordring

Sagsøgeren indfriede i 2015 et boliglån, som han og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Han fik derfor en regresfordring mod sin tidligere ægtefælle. På dette tidspunkt var den tidligere ægtefælle insolvent. Sagsøgeren anmodede SKAT om et bindende svar på, om han kunne fratrække sit tab på denne fordring i den skattepligtige indkomst. SKAT svarede, at der ikke var fradrag for nogen del af fordringen, da sagsøgeren ikke havde lidt et fradragsberettiget tab. For landsretten gjorde sagsøgeren gældende, at han havde lidt et fradragsberettiget tab på fordringen efter kursgevinstlovens § 14, jf. § 26, stk. 2. Han gjorde videre gældende, at regresfordringen måtte anses for at være stiftet på tidspunktet for oprettelsen af det oprindelige fælleslån, og at kursværdien på dette tidspunkt udgjorde 100. I anden række gjorde sagsøgeren gældende, at såfremt regresfordringen først ansås for stiftet på tidspunkt for indfrielsen af fælleslånet, havde han godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien, nemlig til indfrielsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2, 2. pkt. Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at sagsøgeren ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet. Landsretten fandt, at regresfordringen først blev erhvervet ved indfrielsen af det fælles boliglån i 2015, og da den tidligere ægtefælle på dette tidspunkt var insolvent, udgjorde kursværdien kr. 0. Landsretten fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort at have erhvervet regresfordringen for et højere beløb end kursværdien. (Skattestyrelsens understegning)

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

I SKM2019.305.VLR er der ikke tale om en regresfordring i tilknytning til en kaution. Der er alene tale om en regresfordring.

Til jeres bemærkning, som står sammen med Sekundær påstand:

Vi bemærker, at fradrag i 2014/2016 efter vores opfattelse er bedst stemmende med Landsskatterettens kendelse. Såfremt der slet ikke ville kunne indrømmes noget tab på fordringerne, fordi de skulle anses for anskaffet til 0 kr., ville det næppe være en rammende begrundelse fra Landsskatterettens side at nægte fradrag i 2013 som sket med henvisning til, at tabet endnu ikke var realiseret. Denne begrundelse viser nemlig, at Landsskatteretten har anset tabet for et periodiseringsmæssigt anliggende, ikke et kvantitativt spørgsmål om fordringernes anskaffelsessum.

Skattestyrelsen er ikke enige i jeres bemærkning om, at Landsskatteretten alene har anset tabet for et periodiseringsmæssigt anliggende, for så ville Landsskatteretten i afgørelsen af 16. november 2020 ikke have anført følgende afsluttende sætning:

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at det ikke er relevant at tage stilling til fordringernes anskaffelsessummer efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Det viser netop, at tabet ikke alene er et periodiseringsmæssigt anliggende, men at der i realisationsåret skal tages stilling til fordringernes anskaffelsessummer efter kursgevinstlovens § 26 stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder, at er der ikke kan godkendes fradrag for tab på fordringer i 2016, da fordringernes anskaffelsessummer / kursværdier udgør 0 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 skal genoptages, og at der skal godkendes fradrag for 626.667 kr., som ifølge repræsentanten er klagerens ejerandel (20/120 anparter) af et kurstab på 3.760.000 kr. på fordringer i K/S [virksomhed1], der blev etableret ved tvangsindløsning af tre kommanditister i 2012.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende i klagen:

”Det bemærkes indledningsvist at nærværende klage beløbsmæssigt er direkte forbundet med sag hos Skatteankestyrelsen med sagsnr. 21-0028515, som vedrører genoptagelsesanmodning af tidligere afgørelse vedrørende indkomståret 2013 truffet af Landsskatteretten i efteråret 2020.

Genoptagelsesanmodningen vedrørende 2013 til Landsskatteretten er en direkte følge af, at Skattestyrelsen anser vores kundes ideelle andel af fordringer imod udtrådte kommanditister i K/S [virksomhed1] for erhvervet til 0 kr. Det er vores opfattelse, at hvis dette fastholdes vil konsekvensen være, at den, til den negative egenkapital tilhørende gæld, der er i fremmed valuta, også skal anses for anskaffet til en anskaffelsessum på 0 kr. Der henvises i øvrigt til vores anbringender i genoptagelsesanmodningen.

(...)

Anbringender vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 23. marts 2021

Hvis Landsskatteretten mod forventning ikke genoptager indkomståret 2013, og indrømmer vores kunde fradrag for hans ideelle andel af tab på gæld i fremmed valuta på i alt 3.760.000 svarende til 626.667 kr. for 20/120 ønskes nærværende klage behandlet, da konsekvensen heraf må være, at Landsskatteretten anser fordringen erhvervet til en anskaffelsessum forskellig fra 0 kr.

Vores påstand om den beløbsmæssige ændring for indkomståret 2014 er således direkte afhængig Landsskatterettens stillingtagen til tabet på gæld i fremmed valuta for indkomståret 2013. Hvis der indrømmes et mindre fradrag i 2013 end 626.667 kr., må dette nødvendigvis være et udtryk for, at Landsskatteretten i forbindelse med stillingtagen til indkomståret 2013 fastsætter en anskaffelsessum på fordringen på mere end 0 kr.

Det er derfor vores påstand, at der skal godkendes fradrag i 2014 for det beløb, der ikke måtte godkendes som tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta i forbindelse med salg af ejendom i 2013. Forskellen mellem godkendelse af fradrag i 2013 og 626.667 kr. vil efter vores opfattelse være et udtryk for fordringens anskaffelsessum, der direkte kan henføres til gæld til 3. mand, og en påtaget forpligtelse, der overstiger den forpligtelse, som vores kunde havde før overdragelsen. Salget af ejendommen og den efterfølgende fulde indfrielse af gælden dokumenterer også, at vores kunde sammen med de øvrige kommanditister faktuelt har indfriet gæld til 3. mand svarende til de overtagne fordringer på udtrådte kommanditister.”

I klagen henvises der til genoptagelsesanmodningen af 16. juni 2020 til Skattestyrelsen. I genoptagelsesanmodningen har repræsentanten anført følgende begrundelse for, at genoptagelse skal imødekommes, og at fradrag for tab på fordringer skal godkendes:

”(...)

Fælles for alle kommanditister er, at de har overdraget deres andele i selskabet. Tabet på de omhandlede fordringer er således konstateret senest på det tidspunkt, hvor den enkelte kommanditist overdrager sine andele i K/S [virksomhed1].

(...)

For alle øvrige kommanditister overdrages andelene i K/S [virksomhed1] i foråret 2016. Der henvises ligeledes til særskilt materiale herom for hver enkelt kommanditist.

Fælles for alle anmodes der om indrømmelse af tabsfradrag for den enkeltes andel af tab vedrørende følgende fordringer opstået i 2012.

	Andel af negativ egenkapital i kommanditselskabet jf. dokument "kontantvurdering af anparter" udarbejdet af [virksomhed5] den 27. september 2012. Et beløb de tvangsindløste investorer skulle have betalt for at udtræde af kommanditselskabet.	Restance på resthæftelse
[person1]	-940.000	-244.000
[person2]	-940.000	-322.450
[virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...2] – konkurs dekret 10. oktober 2013)	-1.880.000	-379.800
I alt	-3.760.000	-946.250

Alle omhandlede personer har haft en ejerandel på 20/120 på tidspunktet for fordringernes oprindelse i 2012, svarende til en ideel andel af anskaffelsessummen på 784.375 kr. på fordringerne. Der anmodes som tidligere anført om fradrag for tab på fordringerne i det omfang Skatteankestyrelsen ikke giver kommanditisterne medhold i de verserende klagesager.

(...) der anmodes om fradrag i 2016 for alle øvrige kommanditister, jf. ovenfor.”

Klagerens repræsentant har efter klagen anført følgende i indlæg den 2. maj 2022:

”Som det er anført i klagerne, er det alene fordringerne i forbindelse med tilbagetagelse af andele i 2012, der er genstand for klagen. Her er det vores opfattelse, at fordringerne svarende til den negative egenkapital, er erhvervet til en værdi svarende til den yderligere gæld, som de tilbageværende kommanditister påtog sig. Disse hæftede før overdragelsen ikke for den gæld, der fulgte med fordringerne, men alene for deres tidligere ideelle andel af gælden (som følge af den begrænsede hæftelse som kommanditist). Uanset fordringernes kursværdi, skal anskaffelsessummen for disse derfor ansættes til gældens værdi, der modsvarer de opståede fordringer ved overdragelsen, nøjagtigt som det er tilfældet ved aktualisering af en kaution.”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse af klagen:

”Vi er ikke enige i indstillingen og det fastholdes i, at det er godtgjort at fordringer ved overdragelse af andele (som følge af negativ egenkapital), er anskaffet til en højere værdi end kursværdien. Det bemærkes, at det ikke er kursværdien der sættes spørgsmålstegn ved, men netop det forhold, at fordringerne er overtaget til en værdi svarende til den overtagne gæld, der var i fremmed valuta. Den overtagne gæld er også indfriet af investorerne i forbindelse at ejendommen blev solgt.

Af indstillingen bemærkes det, at vurderingen foretage af [virksomhed5] er forkert, da der tages udgangspunkt i en forkert gæld. Derfor fremkommer der i indstillingen en væsentligt lavere negativ egenkapital, end den værdi der er handlet til. Det bemærkes for det første, at Skatteankestyrelsen ikke har taget højde for hele vurderingen, da der mangler i alt 3,5 mio. kr., som [virksomhed5] vurderede en køber ville kræve i yderligere nedslag som følge af usikkerheden i det konkrete K/S. Dernæst bemærkes det, at såvel sælger som køberne (de tilbageværende kommanditister) i 2012 har anvendt de værdier, som [virksomhed5] har oplyst i vurderingen.

Yderligere henviser Skatteankestyrelsen til dommen gengivet i SKM2019.305.VLR omhandlende en skattepligtig, der havet indfriet et boliglån som han og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Det oplyses i indstillingen, at ”den skattepligtige ikke betalte gælden med henblik på, at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle” Retten fandt derfor, at anskaffelsessummen var fordringens kursværdi ved indfrielse af lånet.

Skatteankestyrelsen glemmer et væsentligt forhold i indstillingen. Følgende fremgår af resumeet af SKM2019.305 (vores fremhævning): ”Landsretten lagde efter forklaringerne til grund, at sagsøgeren ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet.”

Der har i nærværende sag aldrig været en solidarisk hæftelse for lånet til den udenlandske bank. Hver kommanditist har udelukkende hæftet med sin ideelle andel af stamkapitalen. I forbindelse med tvangsindløsningen af andele i 2012, hæftede de resterende nu efterfølgende forholdsmæssigt mere for lånet ligesom de på tilsvarende vis ejede en større andel af ejendommen. Lånet er som anført i øvrigt indfriet af de resterende kommanditister. Yderligere bemærkes det, at skulle der være givet en eftergivelse skulle de på tilsvarende vis være beskattet af denne.

Det fastholdes derfor, at det er godtgjort, at fordringernes anskaffelsessum for kommanditisterne svarer til værdien af den overtagne yderligere gæld, som de netop ikke i forvejen hæftede for.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler, om klageren er berettiget til at få genoptaget og nedsat sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med kurstab efter kursgevinstloven på K/S [virksomhed1]’s fordringer som følge af klagerens salg af sine kommanditanparter i kommanditselskabet i 2016.

Klagerens anmodning om genoptagelse skal bedømmes efter fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, idet anmodningen blev indgivet efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 2.

Der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, hvis den anmodede skatteansættelse er en direkte følge af en skatteansættelse for den skattepligtige for et andet indkomstår.

Det er endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 27, stk. 1, at den skattepligtige har overholdt reaktionsfristen i § 27, stk. 2. Ifølge § 27, stk. 2, skal genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatterettens afgørelse for indkomståret 2013, hvor retten afviste at give klageren fradrag for kurstab på fordringerne på de tvangsindløste kommanditister, blev truffet den 16. november 2020. På dette tidspunkt kom klageren til kundskab om, at der ikke kunne godkendes fradrag for kurstab på fordringerne i indkomståret 2013, og at det derfor var relevant, om der i stedet er fradrag for kurstab ved klagerens overdragelse af fordringerne i indkomståret 2016, hvor klageren solgte sine kommanditanparter og dermed sin ejerandel af fordringerne.

En skatteansættelse om eventuelt at give fradrag for kurstab på fordringer i indkomståret 2016 må anses at være en direkte følge af, at der ikke er godkendt fradrag for kurstab i indkomståret 2013 på de samme fordringer, som følge af at der ikke blev realiseret et tab i indkomståret 2013. Landsskatteretten finder derfor, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse, som Skattestyrelsen har afvist i denne sag, blev indgivet til Skattestyrelsen den 16. juni 2020. Klageren anses dermed at have overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Bedømmelse af kurstab efter kursgevinstloven

Det er en grundlæggende betingelse for genoptagelse og ændring efter både skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, at den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring. Der skal derfor tages stilling til, om klageren har godtgjort, at han har lidt et fradragsberettiget kurstab i indkomståret 2016.

Et kommanditselskab anses i civilretlig henseende for at være en juridisk person. I skatteretlig henseende anses de enkelte kommanditister dog for at være direkte ejere af kommanditselskabets aktiver og passiver. Det medfører, at der skal ske afståelsesbeskatning, når en kommanditist sælger sine kommanditanparter, fordi kommanditisten i skatteretlig sammenhæng anses at sælge sin ejerandel af kommanditselskabets aktiver og passiver.

Det skal bedømmes efter kursgevinstlovens regler for fysiske personer, om klageren har et fradragsberettiget kurstab i indkomståret 2016, hvor han overdrog sin ejerandel af K/S [virksomhed1]’s fordringer på tre tvangsindløste kommanditister.

Ifølge kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter loven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, at for fysiske personer medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 17. juli 2017, der er offentliggjort i SKM2017.522.LSR, at fradrag efter kursgevinstlovens § 14 for tab på fordringer, der er relateret til driften af en virksomhed, ikke er udelukket, blot fordi betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldt.

For fysiske personer medregnes tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet realiseres. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, jf. § 3.

Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor skal kunne gøre betalingskravet mod debitor gældende ved domstolene. Retten finder, at der opstod pengefordringer omfattet af kursgevinstloven ved tvangsindløsningerne, hvor kommanditselskabet pålagde de tre tvangsindløste kommanditister at betale i alt 3.760.000 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for klagerens ejerandel på 16,67 % (20/120 anparter) af et kurstab på 3.760.000 kr. på K/S [virksomhed1]’s fordringer på i alt 3.760.000 kr., der opstod ved tvangsindløsningerne i 2012. Repræsentanten har gjort gældende, at fordringerne blev erhvervet for et højere beløb end fordringernes kursværdi, og at de blev erhvervet for et beløb på 3.760.000 kr., beregnet som 40 % af 9,4 mio. kr., hvilket ifølge repræsentanten svarer til de tvangsindløste kommanditisters ejerandel af den negative egenkapital i kommanditselskabet.

Hertil bemærkes, at [virksomhed5] ApS ikke vurderede kommanditselskabets egenkapital til -9,4 mio. kr. ved tvangsindløsningerne.

I sin vurdering dateret den 27. september 2012 anfører [virksomhed5] ApS, at man tager udgangspunkt i den formodede aktuelle gæld på 32,2 mio. kr. og ikke i gælden ifølge årsrapporten for 2011. Men i sin beregning har [virksomhed5] ApS fejlagtigt benyttet gælden ifølge årsrapporten for 2011 på 33,7 mio. kr., idet man har beregnet egenkapitalen til (27,8 mio. - 33,7 mio.) -5,9 mio. kr. Ud fra [virksomhed5] ApS’ værdiansættelse af aktiverne på 27,8 mio. kr. og den formodede aktuelle gæld ved tvangsindløsningen på 32,2 mio. kr. kan egenkapitalen ved tvangsindløsningen rettelig beregnes til (27,8 mio. - 32,2 mio.) -4,4 mio. kr., og ikke til -5,9 mio. kr.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at hvis det i øvrigt kan lægges til grund, at fordringerne blev erhvervet til et beløb svarende til den negative egenkapital - hvilket der tages stilling til i det følgende - må beløbet, som fordringerne blev erhvervet for i 2012, udgøre 1.760.000 kr., beregnet som 40 % af 4,4 mio. kr.

I Vestre Landsrets dom af 10. maj 2019, gengivet i SKM2019.305.VLR, havde den skattepligtige indfriet et boliglån, som han og hans tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Han havde herefter forsøgt at inddrive halvdelen af indfrielsesbeløbet hos den tidligere ægtefælle, men denne var insolvent. For så vidt angår regresfordringens anskaffelsessum efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, anførte landsretten, at den skattepligtige ikke betalte gælden med henblik på at erhverve en fordring mod sin tidligere ægtefælle, men som følge af den solidariske hæftelse for boliglånet. Vestre Landsret fandt, at regresfordringen ikke var erhvervet for et beløb svarende til, hvad den skattepligtige havde betalt for indfrielsen af ægtefællens halvdel af lånet. Landsretten fandt, at regresfordringens anskaffelsessum var fordringens kursværdi ved indfrielsen af lånet, og da den tidligere ægtefælle var insolvent på dette tidspunkt, udgjorde fordringens kursværdi 0 kr.

Vestre Landsrets dom i SKM2019.305.VLR anses at være udtryk for, at formuleringen ”medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb” i kursgevinstlovens § 26, stk. 2, har et forholdsvis snævert anvendelsesområde.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan lægges til grund, at K/S [virksomhed1] tvangsindløste de tre kommanditisters anparter med det formål at erhverve fordringer på de tvangsindløste kommanditister. At gælden i kommanditselskabet oversteg aktivernes værdi, kan ikke føre til, at kommanditselskabet har erhvervet fordringerne for et beløb svarende til de tvangsindløste investorers andel på 1.760.000 kr. af den negative egenkapital. Den lavere værdi af kommanditselskabet (risikopræmie til køber) på i alt 3,5 mio. kr., som [virksomhed5] ApS vurderede på grund af ejendommens stand, ustabil investorkreds og ustabil/risikobehæftet finansiering, kan heller ikke anses at være et beløb, som fordringerne blev erhvervet for i henhold til kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

Anskaffelsessummerne for fordringerne skal derfor sættes til fordringens kursværdi på erhvervelsestidspunktet, dvs. på tidspunktet for tvangsindløsningen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2.

I Landsskatterettens afgørelse af 15. september 2016, som er gengivet i SKM2016.459.LSR, fastsatte Landsskatteretten kursværdien af en fordring til 0 kr. i en situation, hvor skyldneren havde afgivet insolvenserklæring.

Der foreligger ikke oplysninger om de tre tvangsindløste kommanditisters økonomi på tidspunktet for tvangsindløsningen. Der er dog en formodning for, at de tre kommanditister var insolvente, idet de var i restance med indbetaling af resthæftelse, og idet kommanditselskabet fandt det nødvendigt at tvangsindløse deres anparter.

Det må også lægges til grund, at kommanditselskabet i årsrapporten for 2012 værdiansatte fordringerne på de tvangsindløste kommanditister til 0 kr. den 31. december 2012, dvs. 3 måneder efter tvangsindløsningerne.

I klagerens tidligere klagesag for indkomståret 2013 med sagsnr. [sag1] gjorde klagerens repræsentant endvidere gældende i klagen, at fordi fordringerne alle opstod i forbindelse med tvangsoverdragelser, hvor sælgerne intet havde af værdi, var kursen på fordringerne på erhvervelsestidspunktet 0 i tilfælde af et krav om kursfastsættelse.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at fordringernes kursværdier udgjorde 0 kr. ved tvangsindløsningerne. Idet fordringernes anskaffelsessummer således udgjorde 0 kr., har klageren ikke lidt et kurstab efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2, ved overdragelsen af sin ejerandel af fordringerne i indkomståret 2016. Dermed er der ikke grundlag for at ændre klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.