Kendelse af 11-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 21-0054696

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1968 og bor på adressen [adresse1] i [by1] med sine tre børn, som er født i henholdsvis 2002, 2004 og 2007.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 136.461,50 kr. og bestod af misligholdt SU-lån, opkrævningsgebyrer, opkrævningsrenter og inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af 11. marts 2020 anmodede klagerens repræsentant på vegne af klageren om eftergivelse af klagerens offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”På vegne af [person1] ansøges herved om eftergivelse af studiegæld, som aktuelt kan opgøres til ca. kr. 130.000. Der er ikke anden gæld.

Årsagen til ansøgningen er, at hun, siden færdiggørelse af sin uddannelse i 2003, dvs. nu 16 år siden, aldrig har været i stand til at opnå arbejde i et opfang, der har gjort det muligt for hende at tilbagebetale den investering, som uddannelsen var.

I de forgangne år har hendes forsørgelsesgrundlag været en vekslen mellem deltidsarbejde, dagpenge, tidsbegrænsede ansættelser samt perioder uden dagpenge, hvor hun så var afhængig af forsørgelse fra sin daværende ægtefælle.

Skilsmissen fra ægtefællen bragte hende i en ekstraordinær vanskelig situation.

I efterårssemestret var hun ansat i en deltidsstilling som timelærer ved [universitet1], men er nu atter arbejdsløs, og har ingen aktuel udsigt til ny beskæftigelse, endsige en indtægt, der overstiger dagpengeniveauet.

I tilgift er [person1] ved at være oppe i årene, og beskæftigelsesudsigterne indenfor hendes kompetencefelt er ret dystre, og yderligere har hun 3 hjemmeboende børn under 18 år, som skal forsørges.

Der stiftes ikke ny gæld, men budgettet hænger kun samme i kraft af børnebidrag m.v., men belastes til gengæld også af høje transportudgifter i forbindelse med børnenes skolegang.

På den baggrund bør der være grundlag for fuldstændig eller i hvert fald delvis eftergivelse af studiegælden.

Der vedlægges ansøgningsskema med bilag.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter	Klageren
Indtægter efter skat	11.077 kr.
Boligstøtte og andre boligydelse	2.560 kr.
Indtægter i alt	13.637 kr.

Udgifter	Klageren
Boligudgift	8.500 kr.
Faglige kontingent/A-kasse	333 kr.
Befordring	2.900 kr.
Forsikring	572 kr.
Forsikring	740 kr.
Kost	7.000 kr.
Udgifter i alt	20.045 kr.

Det fremgår af klagerens skattemappe for indkomståret 2020, at hun i perioden fra august 2020 til december 2020 hver måned har modtaget enten sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

Klageren har ved henvendelse af 28. februar 2023 oplyst, at hun er deltidssygemeldt og i den forbindelse modtager ressourceforløbsydelse.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din klients gæld.

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt din klient kan anses for at have godtgjort, at hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af din klients økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 og stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din klients ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

•	Du har oplyst i ansøgning om eftergivelse, at din klient er ledig og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Det fremgår af din klients skattemappe, at hun:

-i august 2020 fik udbetalt 11.580 kr. i sygedagpenge svarende til 120 løntimer fra [by2] Kommune.

-i august 2020 fik udbetalt 26.751,12 kr. i løn svarende til 96 løntimer fra [virksomhed1] S/I.

-i september 2020 fik udbetalt 11.580 kr. i sygedagpenge svarende til 120 løntimer fra [by2] Kommune.

-i oktober 2020 fik udbetalt 4.632 kr. i sygedagpenge svarende til 48 løntimer fra [by2] Kommune.

-i oktober 2020 fik udbetalt 3.861 kr. i arbejdsløshedsdagpenge svarende til 40 løntimer fra [virksomhed2].

-i november 2020 fik udbetalt 3.861 kr. i arbejdsløshedsdagpenge svarene til 40 løntimer fra [virksomhed2].

-i december 2020 fik udbetalt 1.718,39 kr. i feriepenge fra [virksomhed1].

-i december 2020 fik udbetalt 10.164,12 kr. i løn svarende til 65 løntimer fra [virksomhed3].

-i december 2020 fik udbetalt 30.149.95 kr. i løn svarende til 192 løntimer fra [virksomhed1].

Vi kan overordnet set ikke vurdere, om din klient i fremtiden får mulighed for at betale sin offentlige gæld, og vi anser derfor din klients økonomiske forhold for at være uafklarede.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at din klients økonomiske forhold ikke må være uafklarede. Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Din klient har ikke afdraget på sin offentlige gæld, selvom vi vurderer, at hun har haft rimelig mulighed for det.

Det fremgår af oplysningerne i din klients skattemappe for 2018, at din klient pr. den 31. december 2018 havde gæld til [finans1] A/S på 98.908 kr. Af din klients skattemappe for 2019 fremgår det, at denne gæld ses indfriet pr. 31. december 2019.

Vi kan ikke se, at din klient i samme periode har afdraget på sin gæld til det offentlige, selvom din klient har haft rimelig mulighed herfor. Gældsstyrelsen bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag.

Gældsstyrelsen er endvidere opmærksom på, at din klient har haft en væsentlig indestående i bank siden 2015:

			Indestående:
2015	[finans1] A/S [finans2] A/S	kr.	244.084 5.645
2016	[finans1] A/S [finans2] A/S	kr.	195.654 6.845
2017	[finans1] A/S [finans2] A/S	kr.	210.495 945
2018	[finans1] A/S [finans2] A/S	kr.	188.930 945
2019	[finans1] A/S [finans2] A/S	kr.	126.993 945

Der er herefter Gældsstyrelsens vurdering, at din klient har haft midler til indfri sin offentlige gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at din klient ikke har undladt at afdrage på sin gæld, selv om hun har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

Vi bemærker, at der i forhold til SU-lån gælder særlige regler for tilbagebetaling. Tilbagebetalingsperioden ved SU-lån er fastsat i SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 3, og udgør mellem 7 - 15 år afhængig af lånets størrelse. Vi bemærker desuden, at låntager først skal begynde at tilbagebetale lånet med påløbne renter den 1. januar i kalenderåret et år efter uddannelsesperioden er ophørt.

Ud fra de oplysninger, som vi har tilgængelige, kan vi se, at din klient afsluttede sin uddannelse i juni 2006, hvorfor hendes SU-lån blev tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2008. Idet SU-lånet først blev tilbagebetalingspligtigt i 2008, anser vi ikke gælden for at være saneringsmoden.

Uanset § 13, stk. 2, kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Vi vurderer, at din klient ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af hendes gæld.

Gældsstyrelsen finder, på baggrund af en samlet vurdering af sagens forhold, ikke, at det af din klients anførte oplysninger om baggrunden for gældens opståen, og om din klients personlige, økonomiske og helbreds- og arbejdsmæssige forhold, kan anses som forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

De anførte forhold, kan således ikke føre til eftergivelse af din klients gæld til det offentlige.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

Der er ved din klients ansøgning om eftergivelse taget stilling til både hel og delvis eftergivelse.”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet:

”Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 13. januar 2021.

På baggrund af klagen finder Gældsstyrelsen, at der skal foretages en betalingsevnevurdering efter § 13, stk. 1.

En betalingsevneberegning skal laves efter reglerne kapital 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, på baggrund af betalingsevneberegningen, at klager efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, har godtgjort, at hun på nuværende tidspunkt ikke kan betale sin offentlige gæld, da hun har en negativ betalingsevne på 11.200 kr.

For at få eftergivelse er det dog også en betingelse, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold, hvilket ikke vil være tilfældet, da det månedlige underskud er så stort, at klager på trods af en eftergivelse, fortsat vil have et underskud på sin betalingsevne.

Der ses derfor ikke at kunne gives eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Indtægter:
Indkomst	11.077,00	kr.
Boligstøtte	-2.560,00	kr.
Samværsudgifter	-572,00	kr.
Transportudgifter	-2.090,00	kr.
Fagligt kontingent/A-kasse/efterlønsbidrag	-333,00	kr.
Indtægter i alt	5.522,00	kr.

Udgifter:
Husleje	8.500,00	kr.
Børneregnskab	1.490,00	kr.
Udgifter i alt	-9.990,00	kr.

Betalingsevne
Indtægter i alt	5.522,00	kr.
Udgifter i alt	-9.990,00	kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-6.710,00	kr.
Din betalingsevne	-11.178,00	kr.
Din betalingsevne, nedrundet	-11.200,00	kr.

Børneregnskab, [person2]
Rådighedsbeløb	3.360,00	kr.
Børnefamilieydelse	-961,00	kr.
Børnebidrag	-2.500,00	kr.
Børnetilskud	-644,00	kr.
Underskud børnebudget månedligt*	-745,00	kr.

Børneregnskab, [person3]
Rådighedsbeløb	3.360,00	kr.
Børnefamilieydelse	-961,00	kr.
Børnebidrag	-2.500,00	kr.
Børnetilskud	-644,00	kr.
Underskud børnebudget månedligt*	-745,00	kr.

Børneregnskab i alt
[person2]	-745,00	kr.
[person3]	-745,00	kr.
Samlet	-1.490,00	kr.

Transportudgifter

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj kan fratrækkes nettoindkomsten. Beløbet angivet i § 19, stk. 4, nr. 3 reguleres hvert år pr. den 1. januar. Satserne for 2021 kan findes her - SKM2020.499.GÆLDST, og for 2021 udgør det 810 kr.

Befordring til transport og driftsudgifterne er således blevet fratrukket med 810 kr. og den øvrige udgift skal afholdes af rådighedsløbet.

Samværsudgifter

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 2, at rimelige udgifter, som en skyldner har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan fratrækkes nettoindkomsten.

Børneregnskab

Da der er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden, er der lavet et børneregnskab. Børneregnskabet viser et underskud på 1.490 kr.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er fastsat i § 26 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Beløbet reguleres også hvert år pr. den 1. januar og for 2021 udgør det 6.710 kr. om måneden. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, forsikringer, gæld til private kreditorer m.v.

Rådighedsbeløbet som fremgår af børneregnskabet, har hjemmel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 3, nr. 4, og reguleres ligeledes hvert år den 1. januar og er opgjort ud for aldersinterval.

Afgørelsen af 13. januar 2021

Ved afgørelsen af 13. januar 2021 fandt Gældsstyrelsen ikke anledning til at tage stilling til hvorvidt klager ville være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Dette skyldes, at Gældsstyrelsen fandt, at der var forhold som efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1 og nr. 4, samt § 13, stk. 4 som talte imod at klager fik eftergivelse.

Ved afgørelsen af 13. januar 2021 blev der lagt vægt på følgende:

At klagers økonomiske forhold er uafklaret.
At klager har undladt at afdrage på sin gæld, selvom der har været mulighed herfor.
At gælden ikke er saneringsmoden.
At klager ikke anses for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Vedr. punkt 1 – Klager økonomiske forhold er uafklaret

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at ens økonomiske forhold ikke må være uafklarede. Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af sagens oplysninger, at borger i 2020 har skiftet mellem at modtage sygedagpenge, været timelønnet lærer samt modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Gældsstyrelsen ser sig fortsat ikke i stand til at vurdere, hvorvidt klager i fremtiden får mulighed for at betale sin offentlige gæld, herunder hvorvidt det bliver muligt for klager at få et fuldtidsarbejde, og styrelsen anser derfor den økonomiske situation for at være uafklaret.

Gældsstyrelsen har hertil lagt vægt på klagers alder, 52 år, som styrelsen ikke anser for at umuliggøre en fuldtidsansættelse inden pensionsalderen.

Vedr. punkt 2 – Klager har undladt at afdrage på sin gæld, selvom der har været mulighed herfor

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at man ikke har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, hvis man har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af oplysningerne i klagers skattemappe for 2018, at der den 31. december 2018 var gæld til [finans1] A/S på 98.908 kr. Af skattemappen for 2019 fremgår det, at denne gæld ses indfriet pr. 31. december 2019.

Partsrepræsentanten har anført, at gælden til [finans1] A/S på 98.908 kr. var en pantesikret gæld i sommerhuset beliggende på [adresse2], [by3], som blev indfriet i forbindelse med salget af sommerhuset. Kopi af pantsætningserklæring af 28. august 2014 er vedlagt klagen.

På baggrund af det oplyste fra partsrepræsentanten vil Gældsstyrelsen ikke længere lægge vægt på, at der er sket nedbringelse af den private gæld til [finans1] A/S.

Gældsstyrelsen anførte i afgørelsen af 13. januar 2021, at det fremgår af klagers skattemappen for 2019, at hun havde et samlet indestående på 127.938 kr., hvor i 2020 er indeståendet på 15.683 kr.

Partsrepræsentanten har til sagen oplyst, at i slutningen af 2015 blev klagers eksmand pålagt at betale hustrubidrag i en periode på 2 år og 7 måneder, som blev udbetalt som et éngangsbeløb, hvilket er årsagen til, at der ved årsskiftet 2015/2016 stod 244.084 kr. på klagers konto i [finans1] A/S. Der var tale om et kapitaliseret underholdsbidrag, fastsat af Statsforvaltningen, som skulle række i cirka 3 år, og var dermed ikke et beløb, som var minded på afdrag af gæld. Det er videre anført, at delingen af boet var problemfyldt og medførte advokatudgifter på cirka 50.000 kr.

På baggrund af betalingsevneberegningen er det Gældsstyrelsens vurdering, at klager ikke har haft mulighed for at betale af på sin offentlige gæld, til trods for at hun har haft et indestående i sin bank. Gældsstyrelsen opretholder derfor ikke argumentet som anført i afgørelsen af 13. januar 2021.

Vedr. punkt 3 - Saneringsmoden gæld

I afgørelsen af 13. januar 2021 er der i forbindelse med stillingtagen til gældens alder henvist til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. I denne udtalelse vil der blive henvist til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Jo ældre gælden er, jo mere taler det for at få eftergivelse.

Det er fortsat Gældsstyrelsens vurdering, at gælden ikke anses for at være saneringsmoden, henset til at SU-lånet først var tilbagebetalingspligtigt den 1. januar 2008 samt at der er fastsat en tilbagebetalingsperiode som udgør mellem 7-15 år, afhængig af lånets størrelse.

At gælden ikke er saneringsmoden taler imod eftergivelse.

Nyt punkt 4 – Stiftet ny gæld til det offentlige efter at eftergivelsessagen er indledt

Det følger af § 13, stk. 2, nr. 6, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis man stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessagen er indledt. Dette vil gælde for selv helt små lånoptagelser eller nye restancer.

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, at klager den 1. april og den 1. juni 2021, har stiftet gæld til [by1] Kommune vedrørende Musikskole for hendes ene datter.

At der er stiftet ny gæld til det offentlige, taler imod eftergivelse.

Vedr. punkt 5 (Tidligere punkt 4) - Sociale/andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et tredje relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Partsrepræsentanten har i klagen anført, at klagers sociale situation har været ret problematisk, hvor hun siden slutningen af 2014 har stået som eneforsørger for 3 børn og med ingen eller meget begrænsende arbejdsindtægter. For at få det til at løbe rundt har klager måtte låne penge hos forældrene. Klager og hendes børn har brug for hver en øre, de ejer, blot for at have nogenlunde til dagen og vejen, og der er ingen udsigt til ændring i de kommende år. Forældrene vil fortsat støtte op om klager, så længe hun er eneforsørger for 3 hjemmeboende børn under 18 år, og når det er et overstået kapitel, vil hun kunne finde sig en billigere bolig.

Gældsstyrelsen finder ikke, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder at en eftergivelse ikke vil føre til en varig bedring af klagers økonomiske forhold, at klager har uafklarede økonomiske forhold, at gælden ikke er saneringsmoden, at der er stiftet ny gæld efter at eftergivelsessagen er indledt, som alle taler imod eftergivelse, at det af klageren anførte om sine personlige, helbredsmæssige og økonomiske forhold, herunder om udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse..

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 13. januar 2021.”

Gældsstyrelsen er den 18. november 2022 fremkommet med yderligere en supplerende udtalelse. Af Gældsstyrelsens udtalelse fremgår følgende:

”(...)

Klager har den 18. oktober 2022 oplyst, at hendes husleje er sat ned i januar 2021, fordi ejeren omlagde lån i den ejendom som klager lejer. Huslejen blev nedsat fra 8.500 kr. pr. måned til 5.500 kr. Klager oplyste yderligere, at hendes to ældste børn nu begge er over 18 år, men fortsat hjemmeboende.

Ved Gældsstyrelsens udtalelse af 21. juni 2021 blev der beregnet en betalingsevne som viste en negativ betalingsevne på 11.200 kr. om måneden.

Det var Gældsstyrelsens vurdering, på baggrund af betalingsevneberegningen, at klager efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, havde godtgjort, at hun på daværende tidspunkt ikke kunne betale sin offentlige gæld.

Det var dog videre Gældstyrelsens vurdering, at en eftergivelse ikke ville føre til en varig forbedring af klagers økonomiske forhold, da det månedlige underskud var så stort, at klager på trods af en eftergivelse, fortsat ville have et underskud på sin betalingsevne.

Ovenstående talte derfor ikke for at der kunne gives eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Gældsstyrelsen har i forbindelse med klagers oplysninger af 18. oktober 2022, anmodet klager om at indsende nye oplysninger til sagen, herunder et nyt budgetskema samt dokumentation for at huslejen er nedsat.

Gældsstyrelsen har den 9. og den 10. november 2022 modtaget yderligere dokumenter til sagen (se bilag 7-10) og vil på baggrund af disse samt klagers skatteoplysninger udarbejde en ny betalingsevne.

Den nye beregning viser en betalingsevne på 3.850 kr. om måneden. Beregningen vil blive gennemgået nedenfor.

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Huslejen

Klager har vedlagt en udtalelse fra udlejer (klagers mor) som bekræfter, at huslejen er nedsat grundet omlægning af lån.

Gældsstyrelsen har inddraget udgiften i betalingsevneberegningen, men bemærker at der ikke er vedlagt dokumentation for at klager reelt overfører 5.500 kr. om måneden til hendes forældre i husleje.

Transportudgifter

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, at rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af torkøretøj kan fratrækkes nettoindkomsten. Beløbet angivet i § 19, stk. 4, nr. 3 reguleres hvert år pr. den 1. januar. Satserne for 2022 kan findes her - SKM2021.630.GÆLDST, og for 2022 udgør det 820 kr.

Det er anført i budgetskemaet, at klager kører 72 km, to gange om ugen. Klager har dog ikke angivet eller dokumenteret hvilke transportudgifter hun har i forbindelse med sine ansættelser ved [virksomhed4] og [virksomhed5] og [...], hvorfor Gældsstyrelsen ikke ser sig i stand til at inddrage denne udgift.

Børneregnskab

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, at udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan fradrages efter § 18, stk. 2, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgiften efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at som indtægt medregnes børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Da der er et hjemmeboende barn under 18 år i husstanden, er der lavet et børneregnskab. Børneregnskabet viser et underskud på 208 kr. om måneden. Klager har i det indsendte budgetskema anført indtægter i form af børne- og ungeydelse på 966 kr. om måneden, samt børnetilskud på 1.021 kr. og børnebidrag på 4.046 kr.

Gældstyrelsen kan oplyse, at som enlig forsørger i 2022 vil man kunne modtage 966 kr. pr. måned i børne- og ungeydelse, når barnet er mellem 15-17 år, og i børnestilkskud vil man kunne få 1.517 kr. pr. kvartal samt et ekstra børnetilskud på 1.546 kr. pr. kvartal. I børnebidrag kan man modtage et normalbidrag på 1.460 kr. pr. måned.

Idet det anførte børnetilskud og børnebidrag i budgetskemaet afviger fra de beløb man umiddelbart er berettiget til, og indtægterne ikke er nærmere dokumenteret, vil Gældsstyrelsen alene godkende en børne- og ungeydelse på 966 kr. pr. måned, et børnetilskud på 766 kr. pr. måned samt et børnebidrag på 1.460 kr. pr. måned.

Forsikringer

Der er anført udgifter til forsikringer på budgetskemaet. Gældstyrelsen kan alene godkende udgifter til bygnings- og brandforsikring, hvorfor udgifterne skal dækkes af rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er fastsat i § 26 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Beløbet reguleres også hvert år pr. den 1. januar og for 2022 udgør det 6.790 kr. om måneden. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, forsikringer, gæld til private kreditorer m.v.

Konklusion

På baggrund af den nye beregning, som viser en betalingsevne på 3.850 kr. om måneden vil klager på det foreliggende kunne indfri sin gæld på 4 år (Se bilag 14).

Afslagsgrundene i udtalelsen af 21. juni 2021

Vedr. punkt 1 – Klager økonomiske forhold er uafklaret En af betingelserne for at få eftergivelse er, at ens økonomiske forhold ikke må være uafklarede. Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af sagens oplysninger, at borger i 2022 modtager ressourceforløbsydelse samtidig med løn som timelærer, hvor der er varierende løn. Klagers indtægt anses fortsat ikke for at være varig, hvorfor klagers økonomiske forhold forbliver uafklarede.

Vedr. punkt 2 – Gældens alder

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, skal der også lægges vægt på gældens alder, jf. lovens § 13, stk. 3, 1. pkt. Jo ældre gælden er, jo mere taler det for at få eftergivelse.

Gældens alder taler derfor ikke for eftergivelse.

Vedr. punkt 3 – Stiftet ny gæld til det offentlige efter at eftergivelsessagen er indledt

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, at klager den 1. april og den 1. juni 2021, har stiftet gæld til [by1] Kommune vedrørende Musikskole for hendes ene datter.

Det fremgår videre, at klager i marts og oktober 2022 har stiftet gæld til [by2] Kommune vedrørende tilbagebetaling af sygedagpenge. (se bilag 15)

At der er stiftet ny gæld til det offentlige, taler imod eftergivelse.

Vedr. punkt 4 - Sociale/andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6 (bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at klager ikke har indsendt nye oplysninger til sagen, som ikke relaterer sig til betalingsevnen, hvorfor der alene forholdes til de tidligere indsendte oplysninger i forbindelse med ansøgningen og klagen.

Gældsstyrelsen finder fortsat ikke, på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder at klager har uafklarede økonomiske forhold, at gælden ikke er saneringsmoden, at der er stiftet ny gæld efter at eftergivelsessagen er indledt, som alle taler imod eftergivelse, at det af klageren anførte om sine personlige, helbredsmæssige og økonomiske forhold, herunder om udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, kan anses som forhold, som i særlig grad taler for hverken hel eller delvis eftergivelse..

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelsen om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 13. januar 2021.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klagerens tidligere repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:

”Hermed fremsendes uddybende bemærkninger til den tidligere indgivne klage.

Ad økonomiske forhold

Eftergivelsesreglerne vedrørende studiegæld følger principperne for gældssaneringssager, hvor et grundlæggende princip er, at jo yngre en person er, jo større krav stilles der til, at indtægten og beskæftigelsen er stabil. Af retspraksis følger omvendt, at jo højere oppe i årene en person er, desto mere slækkes selvsamme krav [fodnote indsat: Gældssanering i praksis v. Lilian Hindborg, 3. udgave side 64-65]

[person1] er knap 53 år og blev færdiguddannet for 18 år siden, nærmere bestemt d. 3.11.2003, jf. vedlagte kandidatbevis. [Fodnote indsat: Grundet arbejdsløshed fik [person1] fra A-kassen accept til at tage et [...] kursus på dagpenge (mod at stå til rådighed for arbejdsmarkedet), hvilket kursus afsluttedes d. 29.5.2006. Kurset ses derfor ikke at have betydning i relation til afviklingsperioden for studielånet.]

Uanset det lange tidsrum, der er forløbet siden, er det aldrig lykkedes for [person1] at opnå en fast fuldtidsstilling, endsige deltidsstilling, og hendes beskæftigelsesmuligheder er indskrænket til timelærerjobs suppleret med dagpenge, hvilket må anses som en stabil beskæftigelsessituation for hende, henset til hendes alder, uddannelse og hidtidige beskæftigelse.

Den personlige indkomst var følgende:

2013	kr.	182.464,
2014	kr.	137.313
2015	kr.	0
2016	kr.	69.999
2017	kr.	193.231
2018	kr.	251.393
2019	kr.	175.231

Tages den højeste indtægt, dvs. fra 2018, og fratrækkes den betalte A-skat og AM-bidrag på hhv. kr. 20.087 og kr. 59.768, så udgjorde nettoindtægten kr. 165.285 eller kr. 13.774 pr. måned. Rådighedsløbet ifølge gældssaneringstaksterne var kr. 5.170 for en enlig, og [person1]s husleje inklusive vand, varme og el var på kr. 10.000 pr. måned, hendes transportudgifter på kr. 1.390 pr. måned, og A-kassen kr. 325 pr. måned.

Det vil sige, end ikke i de indkomstår, hvor hendes indtægter var højest, var der budgetoverskud, og hun måtte låne til dagen og vejen af sine forældre.

Hendes samlede indkomst har i alle årene ligget under dagpengemaksimum (hvilket også gælder for 2018 – i hvert fald når transportudgifterne fradrages). Først i det pågældende år blev hun dagpengeberettiget som deltidsforsikret (har aldrig haft timer nok til at blive fuldtidsforsikret).

Hendes beskæftigelsessituation er ikke blevet bedre de seneste år. Der skæres ned i den offentlige sektor, og det gælder i særdeleshed indenfor undervisningssektoren, hvor [person1]s jobmuligheder ligger. Det indebærer, at uddannelsesinstitutioner sammenlægges, og fastansatte lærer overtager timelærerstillingerne, og dermed forværres [person1]s jobmuligheder.

Ad uddannelse er en langtidsinvestering

Ifølge de tidligere regler om eftergivelse af studiegæld, kalkuleredes der med, at denne kunne afvikles på 15 år, dvs. i relation til [person1] skulle dette være sket i november 2018, men det er som bekendt ikke tilfældet.

Konklusionen er derfor, at uddannelsesinvesteringen ikke har kastet den forventede indtægt af sig, og restgælden bør derfor afskrives, hvilket særligt må ses i lyset af, at [person1] på intet tidspunkt har haft noget budgetoverskud, men nærmest konstant har ligget under niveauet for dagpengemaksimum.

Ad afdrag på studiegælden

Som anført ovenfor har [person1]s arbejdsindtægter ikke givet mulighed for afdrag på studiegælden.

Ad gæld til [finans1] A/S på kr. 98.908

Der var tale om en pantesikret gæld, som blev indfriet i forbindelse med salg af sommerhus.

Kopi af pantsætningserklæring af 28.8.2014 vedlægges.

Ad indestående på bankkonto i [finans1] A/S

Efter færdiggørelse af sit studie i 2003 vekslede [person1] mellem at være arbejdsløs og være på dagpenge, men efter at have fået 3 børn på stribe, røg hun til sidst helt ud af dagpengesystemet, idet hun havde umådeligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Da hendes daværende ægtefælle (børnenes far) til gengæld havde en høj løn og et tidskrævende arbejde, blev resultat det, at [person1] blev hjemmegående husmor i en årrække.

I begyndelsen af 2014 fik hun som timelærer få timer om ugen på [virksomhed3] atter tilknytning til arbejdsmarkedet, men i slutningen af året brød ægtefællen samlivet, og da [person1] ikke var understøttelsesberettiget på dagældende tidspunkt, stod hun reelt uden forsørgelsesgrundlag.

Som følge heraf var hun nødsaget til at låne til dagen og vejen, og eneste mulige lånekilde var hendes forældre.

I slutningen af 2015 blev eksægtefællen pålagt at betale hustrubidrag i en periode på 2 år og 7 måneder, som blev udbetalt som et éngangsbeløb, hvilket er årsagen til, at der ved årsskiftet 2015/2016 stod kr. 244.084 på [person1]s konto i [finans1] A/S.

Der var altså tale om et kapitaliseret underholdsbidrag, fastsat af Statsforvaltningen, som skulle række i ca. 3 år, og var dermed ikke et beløb, som var minded på afdrag af gæld.

Den lave indkomst i 2016 indicerer da også, at der i den grad var behov for supplement til indtægterne.

Delingen af boet gik ingenlunde smertefrit, og omfattede både en helårsbolig og et sommerhus. Det gjorde ikke tingene nemmere, at helårsboligen ejedes af [person1], hendes eksmand og [person1]s forældre i forening, og sommerhuset i lige sameje mellem [person1] og eksmanden. Disse tvister afstedkom for [person1]s vedkommende advokatudgifter i størrelsesordenen kr. 50.000.

[person1] havde forhåbninger om at kunne overtage sommerhuset, også ud fra en opfattelse af, at det dels kunne give hende og hendes 3 børn en billig bolig, og dels fordi det ville være en god investering.

Det var samtidig bevæggrunden til, at det kapitaliserede hustrubidrag stadig var på 126.993 pr. 31.12.2019, idet [person1] efter aftale med sine forældre som anført lånte af dem til dagen og vejen, således at hun i første omgang kun i mindre omfang var nødt til at tære på ”opsparingen”, der skulle bruges i forbindelse med erhvervelsen af sommerhuset, dvs. som løftestang til at opnå bankens godkendelse, så indestående prioriteter i sommerhuset kunne overtages.

Missionen mislykkedes, grundet eksmandens vægring, hvorfor forældrene kunne tilbagebetales noget af den oparbejdede gæld med de penge, som i øjemedet var lånt til [person1], og som hun potentielt havde mulighed for at erhverve sommerhuset for, eller sagt på anden måde; lånene fra forældrene var givet mod løbende transport i ”bankopsparingen”.

Ad sociale forhold m.v.

Som redegjort for har [person1]s sociale situation været ret problematisk, hvor hun siden slutningen af 2014 har stået som eneforsørger for 3 børn og med ingen eller meget begrænsende arbejdsindtægter.

For at hun overhovedet kunne få mad på bordet og købe de mest nødvendige livsfornødenheder til sine børn og sig selv, var det nødvendig for hende at låne penge hos forældrene. Kun i kraft heraf og den ”buffer”, som kapitaliseringen af ægtefællebidraget indebar, har hun kunnet holde snuden oven vande.

Det forholder sig på ingen måde således, at hun har levet over evne og ladet Gældsstyrelsen være sorteper.

Essensen er, at investeringen i uddannelsen aldrig nogensinde har givet tilstrækkeligt afkast, til at tilbagebetaling kunne ske, og derfor bør eftergivelsesanmodningen imødekommes.

[person1] og hendes børn har brug for hver en øre, de ejer, blot for at have nogenlunde til dagen og vejen, og der er ingen udsigt til ændring i de kommende år.

”Formuen” (eller nærmere lånet) på papiret var reminiscenser af ægtefællebidraget, som blev forsøgt brugt som løftestang til at få reduceret boligudgifterne, hvilket ikke lykkedes, og derfor blev beløbet tilbagebetalt til långiver, dvs. forældrene, jf. den indgående aftale mellem dem og [person1].

Forældrene vil fortsat støtte op om [person1], så længe hun er eneforsørger for 3 hjemmeboende børn under 18 år, og når det er et overstået kapitel, vil hun kunne finde sig en billigere bolig, hvorfor essensen er, at der ikke vil blive stiftet ny gæld udover til forældrene, som dog er indstillet på at eftergive denne.”

Klageren har den 10. august 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Mine bemærkninger:

Lån af forældre

Det er korrekt, at lån af forældre har været en mulighed altimens økonomi og boligforhold er og har været under udredning efter skilsmisse. Lånemulighed fra forældre er IKKE længere en mulighed. Det har det ikke været siden salg af sommerhus i november 2019 og med det salg tilbagebetaling af de lån, de har ydet mig.

Billigere husleje end 8500, - også for en mindre bolig for det tilfælde, at [person4], som er ældste barn, skulle flytte hjemmefra er meget vanskeligt og utænkeligt at finde i [by1] og omegn. [person2], som er yngste datter er 14 år, er skolesøgende i [by1] og [person3], som er mellemste barn, starter gymnasium i [by4] efter sommerferien.

Ustabile indtægtsforhold er et vilkår, jeg nu siden 2014 og 2016 har forsøgt at ændre på, men som fortsat timelærer tilknytning til [virksomhed3] -siden 2014 og [virksomhed1] siden 2016 (IKKE 2017 som GS skriver) er fast ansættelse ikke sket. Jeg har søgt fast ansættelse begge steder af flere omgange, men bliver ikke antaget og fortsætter derfor som timelærer. Jeg har også søgt mange andre slags stillinger i andre sammenhænge men uden at blive antaget.

Sociale forhold:

Jeg har af to omgange været sygemeldt med stress og stressrelateret depression; Dels pga. meget konfliktfuld skilsmisse og konfliktfyldt og manglende samarbejde med børnenes far grænsende til chikane. Dels pga. fortsat ustabil arbejdssituation som timelærer – som nu siden 2014 og 2016 har været stabilt ustabil med perioder som deltidsdagpengemodtager, perioder med tilstrækkelige timelærer opgaver tilsvarende fuld tid - dog kun i korte og derfor meget intense perioder. Dels har især den yngste datter, [person2] været i stor mistrivsel og har været i forløb hos børnepsykiatrien i [by1] samt i et angstforløb ved [by2] Kommunes familiehus. Jeg er fortsat under udredning for symptomer på stress eller eftervirkninger heraf; ekstrem træthed, susen og brummen for ørerne, muskelsmerter.

Børneregnskab

Husleje er 8500, - Alle 3 børn er hjemmeboende. Der verserer p.t. en sag i [...], hvor en beregning af uddannelsesydelse til [person4] Fra [person4]´ far er i proces. Fastsættelse af beløbet er imidlertid endnu undervejs, fordi [person4]´ far ikke finder det rimeligt at betale uddannelses bidrag til sin søn. Børneregnskabet vil derfor måske komme til at se anderledes ud.

OBS Mulig fejl i Gældsstyrelsens (GS) beregning af børneregnskab:

Dertil mener jeg, at der er en fejl i beregning af børneregnskabet i Gældsstyrelsens beregning.

Gældsstyrelsen (GS) oplyser, så vidt jeg forstår, at rådighedsbeløb 3360,- pr. måned pr. barn er minimum. Herfra subtraherer GS 961,- (børnefamilieydelse) 644,- (børnetilskud) 2500,- (børnebidrag) og når frem til et månedligt minus på børnebudget i hvert barns børneregnskab på -745, - Der må være tale om en fejl.

Jeg vil mene, at børneregnskabet pr. barn hjemmeboende i min husstand er PLUS 745,- kr.!! (961+644+2500 = 4105-3360 = 745)

Altså at det beløb, jeg pr. måned modtager pr. barn som i alt er 4105,- er 745, - HØJERE end rådighedsbeløbet på 3360,- Derfor er der IKKE tale om et minus i børneregnskabet men et PLUS på 1490, - kr.

Der er derfor tale om et OVERSKUD på børneregnskabet og IKKE et underskud!

OBS Indtægts og udgifts beregning fra GS er forvirrende og med formodet TO fejl:

Boligstøtte på 2560, - er en indtægt – ikke en udgift, men i GS beregning figurer Boligstøtte som værende en udgift. Dette må være en fejl.

Hvis jeg samler alle indtægter og udgifter når jeg frem til følgende:

Indtægter:

Løn: 11.077,-

Boligstøtte: 2560,-

Børneregnsk. 1490,- (børneregnskab figurer her som indtægt, ifølge min beregning se foroven)

I alt indtægt: 15.127,-

Udgifter:

Husleje: 8500,-

Samværsudg.: 572,-

Transport: 2090,-

Fagl.konting: 333,-

I alt udgifter: 11.495,-

Betalingsevne:

Indtægter i alt: 15.127

Udgifter i alt: -11.495,-

Rådighedsbeløb til øv. Udg. - 6710,-

Betalingsevne -3078,- (Der er ifølge min beregning tale om stor regnefejl fra GS)

Med en betalingsevne på minus 3078,- fremfor (ifølge GS beregning) minus 11.200, - er det månedlige underskud ikke større, end at jeg som klager ved en eftergivelse vil kunne se en varig forbedring af min økonomi.

ISÆR fordi jeg allerede i de seneste 3 år ufrivilligt har fået indeholdt for meget betalt skat svarende til i alt ca. 29.000, - kr.som den offentlige gæld så er nedbragt med. De for meget betalt i skat ville have hjulpet gevaldigt på min månedlige økonomi. Der er tale om næsten 1000, - pr. mdr. som jeg har ufrivilligt har afdraget gælden med – blot for kun at bevare gældens oprindelige størrelse – og UDEN at kunne fratrække renter for afdrag på gæld. NATULIGVIS vil min økonomi forbedres VÆSENTLIGT ved en eftergivelse.

Det er indlysende at en eftergivelse vil forbedre min økonomi – jeg forstår på ingen måde, at GS kan vurdere, at det ikke er tilfældet. Dels hviler GS vurderingen på fejl i beregning, dels vil eftergivelse af offentlig gæld altid forbedre en svær økonomisk situation. Det kunne f.eks tænkes, at jeg uden offentlig gæld ville kunne komme til at stå som medejer af en bil eller en andelsbolig. Men intet pengeinstitut vil lade mig stå med på noget ejerforhold, der er forbundet med ansvar for boliglån el.lign. så længe, jeg har offentlig gæld. Endsige vil ingen borger i DK risikere sameje med mig så længe jeg har offentlig gæld.

MEGET lille pensionsopsparing.

Jeg har pga. timelærer tilknytninger og derfor ingen fast ansættelse samt korte kontraktlige ansættelsesforhold ikke pensionsindbetaling som del af min løn. Jeg har ikke selv været i stand til at spare op til pension pga. ustabil og lav månedlig indtægt, hvilket er kritisk i min alder. Ved eftergivelse af offentlig gæld vil det forbedre min økonomi væsentligt at kunne betale til pensionsopsparing.

Nye punkt 4 ang. restance til [by1] kommunes Musikskole.

Dette nye forhold drejer sig om forvirring og manglende kontingentbetaling for [person2]s solosang undervisning som er obligatorisk som hendes instrument imens hun går i sin nuværende musikprojekt klasse.

Det er [person2]s far, der betaler for denne aktivitet, men han har værget sig ved dette, fordi jeg har søgt om uddannelsesbidrag til vores søn, [person4] (som forklaret ovenfor). Far har imidlertid nu betalt restancen, og jeg figurerer ikke længere som betaler for [person2]s solosang. Dertil har der pga. Corona nedlukning været forvirring om antal rater, der skulle betales og faktisk er det muligt, at en refusion fra [by1] Kommune vil finde sted pga. manglende afholdt undervisning. Der har løbende været dialog med [by1] musiske skole om mellemværendet, som nu er bragt ud af verden.”

Klageren har den 28. februar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Som oplysning til sagen og dokumentation herfor vedhæfter jeg udtalelse fra læge. Der er også en udtalelse fra psykolog, som jeg ønsker at føje til sagen så hurtigt som muligt. Jeg har endnu engang måttet sygemelde mig med stress og belastnings symptomer. Jeg har været fuldt sygemeldt på deltids sygedagpenge denne gang siden august 2021 og fra 1. december 2021 har jeg pga. økonomisk pres bedt om, at jeg blev delvist raskmeldt med ca. 15 timers arbejde om ugen. Udredning af symptomer pågår fortsat med henvisninger til speciallæger og erhvervspraktik mhp. at udrede arbejdsevne.”

Klageren har den 18. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Som ny tilføjelse i sagen er husleje udgiften på min bolig blevet sat ned. Det blev den fra januar 2021, fordi ejeren omlagde lån i den ejendom som jeg er lejer af. Huslejen blev nedsat fra 8500, - til 5.500. Dette er det væsentligste nye ift. budget, som jeg har haft oplyst i min sag. Det er nu imidlertid så længe siden, at jeg sendte oplysninger om budget i min sag, at det står uklart for mig hvilke budget, der er gældende i sagen. Der er naturligvis i al den tid, der er gået sket flere ændringer. Min to ældste børn er begge over 18 år nu og under uddannelse men endnu hjemmeboende. Det ville være oplysende for mig at få tilsendt de budgetoplysninger, der er i sagen, så jeg kan korrigere evt. andre ændringer end den væsentlige ændring, om huslejenedsættelsen. Jeg er usikker på om huslejenedsættelsen holder eller om evt. stigning vil ske pga. den omfattende krise, der gør sig gældende p.t. Jeg er imidlertid ikke blevet varslet om evt. huslejestigning. (...)”

Klageren har den 1. december 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”(...) Det er uforståeligt, at Gældsstyrelsen 1. fastholder beregning fra afgørelse juni 21. når denne beregning var fuld af fejl.

2. Igen i ny beregning er der fejl.

3. Gældsstyrelsen oplyser som grund for deres afgørelse, at der mangler dokumentation på flere økonomiske forhold. Disse kan sagtens fremskaffes, men dette er udenfor den aftale, der oprindeligt blev indgået i genbehandling af sagen.

4. Beregning af indtægt er forkert.

I det hele taget fremstår genbehandling af sagen overfladisk med gentagelser af fejl fra afgørelse i

2021. Jeg kan ikke se, at jeg som borger kan gøre mere end at gøre opmærksom på fejlene nu og bede om at nogen som kan behandle ansøgning korrekt og uden regnefejl kan overtage. Det er urimeligt, at jeg gentagne skal klage og dokumentere i denne sag. Jeg må bede om at kyndigere personer tager over. Den klage, jeg har indsendt med korrekt genberegning. Hvor er den taget til efterretning? Den er som forsvundet ud af Gældsstyrelsens afgørelse. Jeg vedhæfter den her i denne henvendelse.”

Klageren har den 28. februar 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”Indtægter: pr. måned netto

Grund sats ressourceforløbsydelse med jobafklaring: Brutto 15475, -

Brutto ressourceforløbsydelse modregnes evt. anden indtægt (se beregning)

Netto gn.snit ressourceforløbsydelse fra seneste 6 måneder: 11.541, -

SPS vejleder [virksomhed1] gn.snit pr. mdr.: 1.409,-

Opgaver censor ca. 5 x pr. år gn.snit pr. mdr: 1.195,-

I alt netto indtægt pr. måned gn. Snit: 14.145,-

Boligstøtte ca 1157,-

Netto Indtægter i alt pr. måned 15302,-

Udgifter: pr. måned netto

Husleje 6500,-

Delebil 500,-

Transportudgift [person2] og mig 900,- dokumenteret på s. 3

Forsikringsudgift for 3 hjemmeboende unge 247,-

Indboforsikring 108,-

Telefonabonnement og netværk 349,-

Tandlæge 2 gange årligt 100,-

Hund: foder og forsikring 670,-

Norwegian debit kort afbet. Og renter 300,-

[by2] kommune afdrags ordning fejl i udbet. 200,-

TV licens 105,-

Udgifter i alt pr. måned 9979,-

Rådighedsbeløb: 15.302 – 9979,- 5323,-

Børneregnskab: pr. måned netto

Børne unge ydelse 966,-

Statens Børnetilskud 3063, - kvt 766,-

Børnebidrag fra [person2]s far 4.046,-

I alt 5778,-

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indtægt:

Min indtægt består som deltids sygemeldt af ressourceforløbsydelse samt opgaver som SPS vejleder ved Pædagoguddannelsen på [virksomhed1] samt opgaver som ekstern censor ved diverse andre professionsskoler rundt om i Danmark. Deltids sygemelding er fortsat aktuel imens udredning på går.

Bolig støtte

Efter at have rådført mig med boligstøtte og deres beregning vil det månedlige beløb i boligstøtte falde til 1157, - kr.pr mdr.

Udgift til bil 500, - kr.

Nærmeste busstoppesteder til bopæl er hhv. 1 km og 2,5 km.

Afstand til nærmeste mulighed for indkøb er 4 km.

[person2]s skoletandlæge ligger i en afstand af 20 km uden hverken tog eller direkte busforbindelse. Hvis hun skal benytte offentlig transport til skole tandlæge vil hun skulle anvende 1,5 – 2 timer på at nå frem til tandlægen og den samme mængde tid for at nå tilbage til skole eller hjem. Med andre ord bor jeg på landet med 3 unge som er hhv. skolesøgende, og under uddannelse. [person2] spiller fodbold to gange ugentligt med kampe i weekender.

Der er mange transportudfordringer, som vi løser, men som aldrig ville kunne løses, uden adgang til bil. Jeg anvender også ”delebilen” som transport til og fra arbejde med jævne mellemrum. Udgiften på 500, - kr.pr måned er betaling til fælles udgifter til forsikring af bilen, buffer til reparationer af bilen, jævnlig bilvask.

Transport udgift 900, - til [person2] og mig:

[person2]s skole ligger 8 km fra hendes bopæl. Hun anvender primært bus t/r dvs. en udgift på 17,- kr.dagligt – 85, - pr. uge x 4 -godt 340, - år måned.

Jeg kører godt 2 gange ugentligt til [virksomhed1] på [by5] og retur – ca. 70 km pr. arbejdsdag. Det er en udgift på 100,74 kr. x 2 = 201,48 x 4 = 805,92 pr. måned.

I alt for [person2]s og min transport er det en udgift på 805,92 plus 340, - = 1145,92, - pr. måned.

Afdrag på anden gæld:

I overgangsperiode fra sygedagpenge ydelse til ressourceforløbsydelse har [by2] kommune begået en fejl i deres udbetaling til mig. Den fejl afdrager jeg nu på med 200, - pr. mdr. Det fulde skyldner beløb er 3348,66 kr.

Til [finans3], hvor jeg har en kredit på 10.000, - kr.afdrager jeg hver måned 300, - kr..

Jeg har gæld til advokat [person5] for hjælp til ansøgning om eftergivelse af studiegæld. Efter aftale er afdrag på gælden sat i midlertidig bero.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Retsgrundlag

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til, at klageren er deltidssygemeldt og i den forbindelse modtager ressourceforløbsydelse. Klageren har således på nuværende tidspunkt ikke en varig indkomst, og klagerens økonomiske forhold må på den baggrund anses for uafklarede. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Klageren ses således ikke at opfylde betingelsen for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det fremgår endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være sociale forhold.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens helbredsmæssige, personlige og økonomiske forhold, herunder at klageren har stress- og belastningssymptomer, er alenemor til tre børn, hvoraf to børn var under 18 år på afgørelsestidspunktet, at hun ikke har opnået fuldt økonomisk udbytte af sin uddannelse, og at hun efter sin skilsmisse blandt andet har levet af et kapitaliseret ægtefællebidrag samt økonomisk støtte fra sine forældre.

På baggrund af en samlet vurdering finder Landsskatteretten dog, at det af klageren oplyste ikke i særlig grad taler for eftergivelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.