Kendelse af 16-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2022

Journalnr. 21-0052887

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på anvendelse af skattekreditreglerne i ligningslovens § 8 X, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen har i stedet genoptaget ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har endvidere ikke anset udgifter på i alt 1.688.750 kr. som forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, og selskabets skattepligtige indkomst er som følge heraf nedsat med 1.351.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2019, 1. delperiode

Skattestyrelsen har ikke anset udgifter på i alt 614.965 kr. som forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B, og selskabets skattepligtige indkomst er som følge heraf nedsat med 2.294.683 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1] blev startet den 9. august 2016 og beskæftiger sig med IT-konsulentvirksomhed eller anden virksomhed, som efter det centrale ledelsesorgans skøn er forbundet hermed.

Selskabet blev stiftet under navnet [virksomhed2] IVS. Fra den 17. juli 2017 til den 21. marts 2018 hed det [virksomhed3] ApS, hvilket den 22. marts 2018 blev konverteret til et A/S. Fra den 8. september 2020 har selskabet haft sit nuværende navn.

Fra den 17. juli 2017 til den 9. september 2020 var selskabets formål at levere IT- og markedsføringsydelser samt administration af fast ejendom og hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet var i perioden 1. januar 2018 til 25. februar 2019 sambeskattet med administrationsselskabet [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], der med en ejerandel i selskabet på 33,33 % -49,99 % var hovedanpartshaver i selskabet.

Blandt selskabets ejere findes i øvrigt Væktsfonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med hver en ejerandel på 5 % - 9,99 %.

Resultater

Selskabet har selvangivet et samlet underskud på 7.307.085 kr. i indkomståret 2018 og et samlet underskud på 1.699.419 kr. i indkomståret 2019, 1. delperiode.

Ved Skattestyrelsens afgørelse er selskabets underskud ansat til henholdsvis 8.658.085 kr. i 2018 og 3.994.102 kr. i 2019, 1. delperiode.

Udviklingsomkostninger

Selskabets revisor har, på vegne af selskabet og sambeskattede selskaber, ved brev af 13. maj 2020, anmodet om genoptagelse af indkomståret 2018 med henblik på udbetaling af skattekredit til administrationsselskabet af underskud i selskabet, der er opstået ved afholdelse af udviklingsomkostninger i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen har i stedet genoptaget ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der er udsendt agterskrivelse den 18. januar 2021.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2018 foretaget skattemæssig afskrivning med 20 % efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 på 337.750 kr. af lønudgifter på samlet 1.688.750 kr. som udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Selskabet har i regnskabet for perioden 1. januar 2019 til 25. februar 2019 taget fradrag for udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B på 614.965 kr.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at udviklingsomkostningerne ikke anses for omfattede af ligningslovens § 8 B. Lønudgifterne er anset som fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets repræsentant har beskrevet selskabets forretningskoncept således:

”[Selskabet] har udviklet en prisvindende platform, som licenseres til finansielle virksomheder, der udbyder investeringer til detailkunder. Platformen anvendes med andre ord af forvaltere af alternative investeringsfonde som udbyder investeringer til detailsegmentet. I denne henseende defineres detailsegmentet som personer der investerer under 750.000 kr. pr. investering. Der kan som udgangspunkt investeres helt ned til 100 kr. pr. investering. Det er således hensigten med platformen, at private personer kan foretage investeringer for relativt små beløb, men hvor tusindvis af investorer tegner andele i samme investeringsfond for millioner af kroner. [Selskabet] er den første og eneste der tilbyder en IT-løsning, der kan håndtere sådanne masseinvesteringer.

[Selskabet] har ikke anden aktivitet end udvikling af- og salg af licenser til platformen, selskabet varetager eller udbyder ikke finansielle investeringer.”

Repræsentanten har beskrevet de tekniske aspekter af softwaren således:

”Teknisk udvikling af platformen

Platformen er containeriseret via [...] og dernæst organiseret i et [...]-setup, som er styret af [...]. Dette betyder, at der er etableret en løsning, hvorved, at risikoen for nedbrud, tab af data osv. er reduceret. Denne løsning er udviklet af selskabet selv på en [...] platform. Generelt anvender finansielle virksomheder enten private clouds på [...] eller [...]-platforme – men ikke i [...]. Anvendelsen af en [...]-cloud til software og dataopbevaring til virksomheder i den finansielle sektor er hidtil uset og derfor i sig selv nyskabende.

Den software som [selskabet] har udviklet, giver de finansielle virksomheder, der anvender selskabets platform, mulighed for hurtigt at skalere udbuddet horisontalt op og ned efter behov, i tilfælde af store pludselige mængder trafik til et eller flere systemer. Endvidere giver platformen mulighed for automatisk at genskabe en applikation, samt have en ”failover” klar i tilfælde af et nedbrud.

I lægmands termer betyder dette, at brugerne af [selskabets] software har mulighed for at betjene et hidtil uhørt stort antal kunder, hvorved ”masseinvestering” muliggøres. Henset til at tusindvis af investorer over en kort periode tegner andele i en fond for millioner af kroner, er det en nødvendighed, at IT-systemet kan håndtere store mængder trafik. Dette ville ikke være muligt uden den IT-udvikling, der er foretaget i [virksomhed1]. Finansielle virksomheders adgang til platformen sælges som licenser.

Adgang til containerne er kun tilgængelig for en autoriseret administrator eller en servicekonto oprettet af en sådan administrator.”

I Nordic Startup Awards, der har eksisteret siden 2012, vandt selskabet i 2019 prisen som ”[...]”.

Det fremgår, at ud af 3.300 nominerede, fra 5 deltagerlande, konkurrerede 670 godkendte ansøgere i 13 kategorier i sæsonen 2019. Der har dermed i gennemsnit været ca. 52 konkurrenter i hver kategori.

Resultatet af konkurrencen er offentliggjort ved et prisoverrækkelsesshow i [by1] og efterfølgende i en artikel dateret den 5. december 2019, med følgende beskrivelse af selskabets koncept:

”[...]: [virksomhed5] (Denmark) is an online investment platform that makes it easy for anyone to invest in real estate. [virksomhed5] has a license as manager of alternative investment funds, and they manage all the practical aspects of property purchase, rental, law and administration. All you have to do is choose which real estate funds you want to invest in. You are continually paid your share of the profits (which ultimately stems from the operation of the properties), and if the asset’s value has been increased, you get paid your share of the profit when you redeem your share and get paid your investment.”

Selskabet har fremlagt en liste over Nordic Startup Awards vinderne, hvor selskabet beskrives som en revolutionerende online investeringsplatform.

Selskabet har fremlagt en artikel fra Finansforbundet om selskabet. Artiklen er dateret den 5. februar 2018. Heraf fremgår blandt andet:

”(...)

Som investor kan man investere helt ned til 10.000 kroner i boligmarkedet, og man modtager udbytte 12 gange årligt fra huslejeindtægter, der kommer fra udlejning af den investerede lejlighed.

(...)

Med en kapitalindsprøjtning på 10 millioner kroner fra blandt andre Danmarks største venturekapitalfond [finans1] og innovationsmiljøet [virksomhed6] kan [virksomhed5] nu styrke produktet.

(...)”

Selskabet har yderligere fremlagt en artikel fra https://[...]. Heraf fremgår blandt andet:

”(...)

Ejendommen, som ligger i [adresse1] i [by2], tegnet af [virksomhed7], er ikke bare [virksomhed5]s første crowdfundede ejendom, det er den første i Danmark.

"Vi er den første ejendomscrowdfundingplatform og den første platform, hvor man kan investere i fast ejendom blive medejer af en given lejebolig,” siger [person1] (...).

Crowdfunding af mursten er ikke set før i Danmark, i hvert fald ikke i den målestok, som [virksomhed5] agter. Lignende koncepter fungerer godt i vores nabolande, og det tror jeg bestemt også, det kan herhjemme,” siger [person2], ejendomsudvikler og ejer af [virksomhed8], som investerer gennem [virksomhed5].

Endvidere har selskabet fremlagt en teknisk ”due diligence” vurdering, som er bestilt af Vækstfonden i forbindelse med deres investeringsproces. Den indeholder visse konkrete anbefalinger om forbedringer til selskabet, men finder ikke nævneværdige risici som selskabet ikke har taget højde for.

Selskabet har fremlagt et dokument vedrørende ”Recomendation for primary and secondary investment – [...] 2017”. Det fremgår ikke hvem der har skrevet dokumentet. Det har følgende indhold:

”Key reasons to invest:

is a crowdfunding platform for investments in real estate. Through the platform the users can invest from DKK 1,000 and upwards in real estate projects as well as sell their assets again through the platform. The investment is recommended due to the following key reasons:

•	On the supply side [virksomhed5] is addressing and capturing value from one of the worlds largest markets – the commercial and residential real estate market with an estimated global value of $217 trillion
•	On the demand side [virksomhed5] is one of the few [...] companies that are actually developing and selling a product; not only a service on top of the existing ecosystem. [virksomhed5]’s products can become an attractive supplement to more traditional pension and financial market products
•	is the first mover on this market in DK. Taking the competition into account there is room for a large player in northern Europe – this could become [virksomhed5].
•	has experienced huge interest from the market resulting in their projects being fully funded very fast and a long waiting list of investors for future projects
•	The founder team has highly relevant backgrounds with experience from financial compliance projects, business development, IT development, marketing and bringing products to consumers. The team has also shown great execution since the discovery investment in March.
•	The founders have gathered a very relevant team of advisors providing valuable sparring on specialized areas.
•	The team has attracted a lot of interest from strong angels and early stage VC funds making it likely that sufficient funds can be raised from syndication partners to build a strongly regulated [...] company.”

I 2018 vandt selskabet [prisen] – årest [...]. Selskabet har fremlagt en artikel, hvoraf fremgår følgende beskrivelse af prisen:

”[prisen] – årets [...]

Prisen gives til en aktør i en del af branchen, der er særlig aktuel, og hvor det netop nu er ekstra vigtigt at sætte fokus på den specielle indsats for branchen. I år til en virksomhed i branchen, der er et forbillede i forhold til at inddrage ny teknologi. [...] kommer til at forandre branchen, men endnu har kun få danske virksomheder taget mulighederne til sig på forbilledlig vis. Derfor bliver [prisen] en kåring af årets [...]. [prisen] gik i 2017 til [...].”

Der er udarbejdet referat fra kontormødet. I det følgende er medtaget nye oplysninger, der fremgår af referatet:

”(...)

Den grundlæggende ”investeringsmotor” er kendt, men både den digitale frontend, backend og infrastruktur har skullet udvikles fra bunden, og spille sammen for at gøre selskabets forretningsmodel mulig.

Normalt foregår investeringer ved, at man giver en sum penge til en børsmægler, som går på børsen og køber de værdipapirer man ønsker. Derefter henter han den fysiske repræsentation af værdipapirerne og overdrager dem til køberen.

Denne proces tager typisk 3 dage. I denne periode kan investeringens værdi svinge betydeligt, hvilket rejser et behov for placeringen af risikoen for udsving i værdien i denne periode. Dette medfører en øget udgift for den der ikke bærer risikoen, idet handelsværdien af investeringen justeres med et risiko-gebyr.

Ved at digitalisere hele handelsprocessen, kan den foretages på få sekunder, i stedet for over flere dage, hvilket effektivt set eliminerer risikoen i overdragelsesperioden. Derved bliver det sikrere og billigere at foretage investeringer.

(...)

[Selskabets CEO] sammenligner selskabets platform med kryptovaluta, men i modsætning til kryptovaluta er selskabets platform ikke decentral og ikke baseret på blockchain teknologi. Ligeledes indeholder kryptovaluta et usikkerhedselement, i form af manglende tillid til handelspartneren i netværket, hvorimod selskabets forretningskoncept baserer sig på, at investorerne kan have tillid til, at dem, der udbyder investeringer via selskabets platform, forvalter investeringerne ansvarligt.

(...)

Selskabets mål er at gøre det muligt, at almindelige mennesker kan investere i stedet for kun at have deres penge stående i banken. DSH henviser til, at i Danmark har 70 % af befolkningen aldrig foretaget en investering, hvorimod det i Sverige kun er 10 %.

(...)

DSH forklarer, at hvor banker har en eksisterende teknologisk infrastruktur som man kan basere nye systemer på, med de relevante økonomiske adgange.

Selskabet har derimod været nødt til at udvikle den teknologiske infrastruktur fra bunden. Ud over investeringsplatformen og storskala-administration, har selskabet blandt andet udviklet et værdiansættelsesmodul der baserer sig på ”best practice” indenfor værdiansættelse af værdipapirer, men som ikke tidligere har været udviklet digitalt. Derudover har selskabet, i samarbejde med virksomheden [virksomhed9], inkorporeret PSD2 løsninger, der tillader investoren at logge ind på selskabets platform med sit NemID, vælge sin bank og se en oversigt over egne konti i den pågældende bank. Derfra er det muligt direkte at overføre penge fra den ønskede konto til den ønskede investering.

Da der er tale om en direkte overførsel, pålægges der ikke gebyr på transaktionen, idet det beløb der overføres skal være overensstemmende med det beløb der købes værdipapirer for.

Der er således tale om integration af en kontooplysningstjeneste kombineret med en betalingsinitieringstjeneste, hvilket tidligere kun er set inden for bankverdenen.

Derudover er der udviklet et dashboard, hvilket ikke i sig selv er nyskabende, men for at fungere skal det være integreret med de underliggende systemer, hvilket gør det til en glidende overgang imellem, hvor de traditionelle delelementer af dashboardet ophører og de særligt udviklede elementer af systemet som helhed begynder.

(...)

DSH forklarer, at selskabet har opfundet en ny selskabsform, som de har fået tilladelse til at forvalte.

Selskabsformen kaldes AIF-SIKAV (Alternativ Investerings Fond – Selskab til Investering med en Kapital der er variabel).

Det særlige ved selskabsformen er, at fonden først opstår, når nogen investerer i den. Hvis en person køber 1 aktie i fonden, så findes den ene aktie, indtil nogen køber den næste osv.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for så vidt angår fejl i afskrivninger på udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skattestyrelsen har dog genoptaget jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har yderligere afvist at 1.688.750 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2018 og 614.965 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019, 1. delperiode kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ad punkt 1 (genoptagelse)

For at selskabets udgifter kan danne grundlag for anvendelse af skattekreditreglerne i ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6 stk. 1 nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X stk. 1, 1. pkt.

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 med henblik på anvendelse af skattekreditreglerne i ligningslovens § 8 X, således at selskabets udgifter til udvikling af software kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit til administrationsselskabet, kan ikke imødekommes, da selskabet ved selvangivelsen ikke har straksfradraget de afholdte udgifter efter ligningslovens § 8 B stk. 1, men valgt at afskrive disse efter ligningslovens § 8 B stk. 1 med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og de følgende 4 år, svarende til en afskrivning på 20 % årligt.

En anmodning om ændring af selskabets afskrivninger, med henblik på straksafskrivning efter ligningslovens § 8 B stk. 1, ligger ikke inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, idet afskrivning efter ligningslovens § 8 B stk. 1 er en valgbestemmelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 30, og selskabet ved indgivelse af selvangivelsen/oplysningsskemaet skattemæssigt har valgt ikke at straksafskrive omkostningerne, men valgt at afskrive disse med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og de følgende 4 år, svarende til en afskrivning på 20 % årligt.

Det bemærkes yderligere, at Skattestyrelsen ikke anser de af selskabet afholdte omkostninger til udvikling af software/platform for omfattet af ligningslovens § 8 B, jf. nedenfor under Ad punkt 2 og 3.

Ad punkt 2 og 3

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de af [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) afholdte lønudgifter og konsulentudgifter til udvikling af software/platform opfylder betingelserne til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a, jf. afskrivningslovens § 2 stk. 2 og § 6 stk. 1 nr. 4

Gengivelse af ligningslovens § 8 X:

(...)

Gengivelse af ligningslovens § 8 B:

(...)

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: ”Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software”.

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

”Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling.

Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen”.

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

”Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) har udviklet en crowdfunding baseret online investerings/salgsplatform med tilhørende funktioner/features, der muliggør, at detailinvestorer indirekte kan investere i fast ejendom, ved gennem platformen at investere/købe andele for ned til 5-10.000 kr. i alternative investeringsfonde. Andelene har karakter af en unoteret aktie, og er pt, ikke omsættelige, men andelene kan forlanges indløst med måneds varsel. Det er gratis for slutinvestoren at tilgå platformen i form af oprettelse af en gratis profil på platformen.

Platformen stilles i 2018 til rådighed for [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) datterselskab [virksomhed10] AB i en tidlig version og senere i 2019 for datterselskabet [virksomhed11] A/S. [virksomhed11] A/S er det selskab, som forvalter de alternative investeringsfonde. [virksomhed11] A/S er ifølge modtagne oplysninger pt. det eneste selskab i Danmark, der har opnået licens til at markedsføre investeringer gennem alternative investeringsfonde til detailsegmentet, dvs. massekunder med små investeringsbeløb (hr. og fru Danmark).

Datterselskaber har betalt en licens til [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) for anvendelsen af The

[virksomhed1] A/S´s platform.

[virksomhed11] A/S har for 2019 betalt 1.000.000 kr. i licens til [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) for 10 måneder svarende til 100.000 kr. pr. måned. Licensen ses ikke umiddelbart at variere med antallet af slutbrugere på selve platformen. Datterselskabet [virksomhed11] A/S har været selskabets eneste kunde fra marts 2019.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at hovedformålet med udviklingen af platformen er at lave et forudbestemt administrationssystem med automatiserede processer til eget datterselskab, der som det pt. eneste selskab i Danmark har tilladelse til at udbyde et produkt med investeringer i fast ejendom gennem alternative investeringsfonde til detailsegmentet (hr. og fru Danmark), og dermed pt. er eneste kunde til platformen.

Det er således skattestyrelsens opfattelse, at platformen anvendes til datterselskabets egen drift, idet den stilles til rådighed for datterselskabet [virksomhed11] A/S mod betaling af licens.

At selskabet [virksomhed1] A/S har en indtægt i form af en licensbetaling fra eget datterselskab, som således har en tilsvarende stor udgift, anses efter Skattestyrelsens opfattelse ikke som en kommercialisering af selve softwaren/platformen.

Det er efter Skattestyrelsens opfattelse slutbrugerenes/detailkundernes investeringer/køb af andele i de alternative investeringsfonde (ejendomsfonde), som datterselskabet [virksomhed11] A/S forvalter, der genererer indtægterne (i datterselskabet), i form af porteføljepleje m.v., placement honorar på op til 4 % af handelsprisen af de købte investeringsejendomme, samt et løbende årligt forvaltningshonorar på 1 % af fondens formue (Assets Under Management). Her ud over beregnes et indløsningsgebyr på 1-2 % af de indløste andeles værdi ved indløsning af investors ejeandele i fonden.

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

For at være omfattet af ligningslovens § 8 B skal det udviklede produkt være overdrageligt, dvs. at det efter Skattestyrelsens opfattelse er selve softwaren/platformen, der skal indbringe omsætning til koncernen, og ikke slutbrugernes investeringer via platformen. Adgang til benyttelse af selve platformen ses at være gratis for slutbrugeren, jf. [virksomhed1] A/S / [virksomhed5]s hjemmeside. Oprettelse af profil er gratis for brugeren.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse at selskabets udvikling af en investerings/salgsplatform ikke falder ind under begrebet i ligningslovens § 8 B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Udviklingsprojektets nyhedselement skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

Dette fremgår af Juridisk vejledning 2019 afsnit C.2.2.2.20 jf. Skatteministeriets vejledning til revisorer om brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04 (E nr. 253)

Det anses ikke for godtgjort, at der er tale om udvikling af software, der i dets anvendelse eller afhjælpning af procedurer m.v. er enestående og kan anvendes i et hidtil ukendt felt, eller kan afhjælpe hidtil uløste problemstillinger, og som tilfører ny viden i forhold til allerede kendt viden inden for et område/branchen.

Se også afgørelse fra Landsskatteretten afsagt 12/11-2020 udgivet som SKM2020.501.LSR.

Der er Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) udvikling af software er af en mere rutinepræget natur, som ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Elementer som eksempelvis cloud-løsninger, og automatiserede betalingsløsninger, automatiseret indberetning af udbytter anses ikke i sig selv for at være nyskabende, selvom disse anvendes i en ny setting, her i forbindelse med en ny forretningsmodel/nyt forretningsområde (crowdfundingbaserede investeringer via alternative investeringsfonde for detailsegmentet).

Herudover fremgår af Skatteministeriets vejledning til revisorer om brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04 (E nr. 253) bl.a. vedrørende udvikling af software, at omfattet af ordningen er ikke:

-udvikling af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer

-udvikling af software af mere rutinepræget natur

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at softwaren/ investerings-/salgsplatformen ikke er udviklet under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.

Det ses endvidere ikke fyldestgørende dokumenteret, at de til forskning og udvikling henførte udgifter til lønninger og konsulent er anvendt fuldt ud til forskning og udvikling.

Der er her henset til, at der ikke foreligger noget time –sagsregnskab, der dokumenterer medarbejdernes tidforbrug på forskellige opgaver. Det er fra selskabet oplyst, at selskabet har valgt at allokere størstedelen af udviklernes tid til udvikling i 2018, dog med oplæring og indkøring af medarbejdere i mindre omfang. Ifølge selskabets oplysninger anvendes time/managementsystemet Trello til at få overblik over udviklingsaktiviteterne.

Selskabet har dog i forbindelse med mail af 4. november 2020 fremsendt en opgørelse i regnearksform over udgifter som er allokeret til forskning og udvikling. Det fremgår heraf, at selskabet nu har opgjort udviklingsomkostninger til 1.020.250 kr. mod tidligere 1.688.750 kr., som er det beløb selskabet har aktiveret i årsrapporten 2018.

På baggrund af ovenstående er selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ændret således:

Ad punkt 2

Ikke godkendt skattemæssig afskrivning 20 % af 1.688.750 kr. = 337.750 kr.

på aktiverede udviklingsprojekter iht. ligningslovens § 8 B, idet

udviklingsomkostningerne ikke anses for omfattet af ligningslovens 8 B

337.750 kr.

Ad punkt 3

Fradrag for aktiverede lønudgifter til udvikling af software anset for

fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a, jf. afskrivningslovens

§ 2 stk. 2, og § 6 stk. 1 nr. 4

-1.688.750 kr.

Ændring af selskabets skattepligtige indkomst i alt

-1.351.000 kr.

Øvrige forhold.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen alene har taget stilling til selskabets indkomst vedrørende anvendelse af reglerne i ligningslovens § 8 B og 8 X. Skattestyrelsen har endvidere ikke taget stilling til om samhandel mellem koncernens selskaber er foretaget på markedsvilkår efter ligningslovens § 2.

Selvangivelsesomvalg:

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, giver ikke adgang til genoptagelse i de tilfælde, hvor det er et valg mellem flere muligheder, der ønskes ændret, i dette tilfælde valg af afskrivningsmetode for forsøgs- og forskningsudgifter. Der vil som tidligere nævnt være tale om et selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningsloven § 30.

Vejledning til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30:

Følgende betingelser skal alle være opfyldt for, at Skatteforvaltningen giver tilladelse til omvalg:

•	Skatteforvaltningen har ændret ansættelsen i forhold til det selvangivne, og
•	ændringen har betydning for valget, og
•	valget som følge af ændringen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, og
•	den skattepligtige beder om tilladelse til omvalg inden 6 måneder, efter den skattepligtige er "kommet til kundskab" om den ansættelsesændring, der begrunder anmodningen. Hvis ansættelsen påklages, løber 6 måneders fristen for at anmode om omvalg fra det tidspunkt, hvor klage - eller domstolssagen er endelig afsluttet. Skatteforvaltningen kan ved særlige omstændigheder dispensere fra fristen. Se SFL § 30, stk. 2. Dispensation gives efter en konkret vurdering af det enkelte forhold, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003, og
•	der ikke er strafbare forhold eller forsøg på skatteunddragelse. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003, og SKM2016.60.LSR, og
•	materielle regler i anden lovgivning ikke forhindrer et omvalg. Se bemærkningerne til LFF nr. 175 af 12. marts 2003.

En anmodning om omvalg skal indsendes via TastSelv til Skattestyrelsen.

Det skal dog bemærkes, at Skattestyrelsen ikke anser ovennævnte betingelser for et eventuelt omvalg for opfyldt. Herudover skal det bemærkes, at Skattestyrelsen endvidere ikke anser de afholdte omkostninger for omfattet af ligningslovens § 8 B, med ret til straksafskrivning efter denne paragraf.

Indkomståret 2019-1. delperiode.

(...)

1.7. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da selvangivelser/oplysningsskemaer for indkomståret 2019 på nuværende tidspunkt ses indberettet til Skattestyrelsens systemer, ligesom færdige skatteregnskaber for 2019 nu foreligger, tages der ved behandlingen udgangspunkt i disse selvangivelser/oplysningsskemaer og regnskaber, herunder revisors fordeling af indkomsten på delperioder.

Ad punkt 4

For at selskabets udgifter kan danne grundlag for anvendelse af skattekreditreglerne i ligningslovens § 8 X, er det en betingelse at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6 stk. 1 nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X stk. 1, 1.pkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de af [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) afholdte lønudgifter og konsulentudgifter til forskning og udvikling opfylder betingelserne til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og de kan derfor ikke danne grundlag for udbetaling af skattekredit til administrationsselskabet [virksomhed12] IVS ([virksomhed2] IVS) for perioden 1/1-2019 til 25/2-2019.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a, jf. afskrivningslovens § 2 stk. 2 og § 6 stk. 1 nr. 4

Gengivelse af ligningslovens § 8 X.

(...)

Gengivelse af ligningslovens § 8 B:

(...)

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

”Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen”.

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

Platformen stilles i 2018 til rådighed for [virksomhed1] A/S´s ([virksomhed5] A/S) datterselskab [virksomhed10] AB i en tidlig version og senere i 2019 for datterselskabet [virksomhed11] A/S. [virksomhed11] A/S er det selskab, som forvalter de alternative investeringsfonde. [virksomhed11] A/S er ifølge modtagne oplysninger pt. det eneste selskab i Danmark, der har opnået licens til at markedsføre investeringer gennem alternative investeringsfonde til detailsegmentet, dvs. massekunder med små investeringsbeløb (hr. og fru Danmark).

Datterselskaber har betalt en licens til [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) for anvendelsen af [virksomhed1] A/S´s platform.

[virksomhed11] A/S har for 2019 betalt 1.000.000 kr. i licens til [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) for 10 måneder svarende til 100.000 kr. pr. måned. Licensen ses for 2019 ikke umiddelbart at variere med antallet af slutbrugere på selve platformen. Datterselskabet [virksomhed11] A/S har været selskabets eneste kunde fra marts 2019.

Det er således skattestyrelsens opfattelse, at platformen anvendes til datterselskabets egen drift, idet den stilles til rådighed for datterselskabet [virksomhed11] A/S mod betaling af licens.

At selskabet har en indtægt i form af en licensbetaling fra eget datterselskab, som således har en tilsvarende stor udgift, anses efter Skattestyrelsens opfattelse ikke som en kommercialisering af selve softwaren/platformen.

Fradragsretten omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Se LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

For at være omfattet af ligningslovens § 8 B skal det udviklede produkt være overdrageligt, dvs. at det efter Skattestyrelsens opfattelse er selve softwaren/platformen, der skal indbringe omsætning til koncernen, og ikke slutbrugernes investeringer via platformen. Adgang til benyttelse af selve platformen ses at være gratis for slutbrugeren, jf. [virksomhed1] hjemmeside. Oprettelse af profil er gratis for brugeren.

Dette fremgår af Juridisk vejledning 2019 afsnit C.2.2.2.20 jf. Skatteministeriets vejledning til revisorer om brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04 (E nr. 253)

Se også afgørelse fra Landsskatteretten afsagt 12/11-2020 udgivet som SKM2020.501.LSR.

Der er Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) udvikling af software er af en mere rutinemæssig natur, som ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B.

Elementer som eksempelvis cloud-løsninger, og automatiserede betalingsløsninger, automatiseret indberetning af udbytter anses ikke i sig selv for at være nyskabende, selvom disse anvendes i en ny setting, her i forbindelse med en ny forretningsmodel/nyt forretningsområde i form af crowdfundingbaserede investeringer via alternative investeringsfonde for detailsegmentet.

Her ud over fremgår af Skatteministeriets vejledning til revisorer om brug af fremrykket skattekreditordning 2020-05-04 (E nr. 253) bl.a. vedrørende udvikling af software, at omfattet af ordningen er ikke:

-udvikling af software under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer

-udvikling af software af mere rutinepræget natur

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at softwaren/ investerings-/salgsplatformen ikke er udviklet under anvendelse af kendte metoder og eksisterende softwareværktøjer.

Det ses endvidere ikke fyldestgørende dokumenteret, at de til forskning og udvikling henførte udgifter til lønninger og konsulent i alt 614.965 kr. (1. delperiode) er anvendt fuldt ud til forskning og udvikling.

Der er her henset til, at der ikke foreligger noget time-sagsregnskab, der dokumenterer medarbejdernes tidforbrug på forskellige opgaver. Det er til dokumentation for lønudgifter, som er henført til udviklingsaktiviteter, fra [virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) oplyst, at de i ovenstående redegørelse for selskabets udviklingsaktiviteter oplistede 11 medarbejdere har anvendt 100 % af deres arbejdstid i 2019 på udviklingsprojekterne, og at man anvender systemet Trello til at få overblik over udviklingsaktiviteterne.

Der er ligeledes henset til, at det ikke fremgår af konsulentfakturaer for 2019, hvilken form for arbejde der er udført, men blot fremgår, at der betales for IT Services for januar til november 2019.

[virksomhed1] A/S ([virksomhed5] A/S) udgifter til lønninger og konsulent for 2019,1. delperiode, 614.965 kr. anses på baggrund af ovenstående ikke for at være udgifter til forskning og udvikling som er omfattet af ligningslovens § 8 B, og kan således ikke danne grundlag for udbetaling af skattekreditbeløb efter ligningslovens § 8 X. Udgifterne anses i stedet for at have karakter af almindelige driftsudgifter til løbende udvikling af software, som er fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a, jf. afskrivningslovens § 2 stk. 2 jf. § 6 stk. 1 nr. 4

Ved selvangivelsen/oplysningsskemaet for 2019, 1. delperiode, er skattekreditgrundlaget 614.965 kr. modregnet i selskabets skattepligtige underskud.

Selskabets skattepligtige indkomst for perioden 1/1-2019 til og med 25/2-2019 nedsættes derfor med 614.965 kr. jf. statsskattelovens § 6. stk. 1 a, jf. afskrivningslovens § 2 stk. 2 jf. § 6 stk. 1 nr. 4.

Ad punkt 5 ekstrafradrag.

Beregnet/fratrukket ekstrafradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B stk. 4 er ikke anerkendt, idet udgifterne, der ligger til grund for ekstrafradraget, ikke er anset for omfattet af ligningslovens § 8 B stk. 4 jf. § 8 B stk. 1.

Ekstrafradrag efter ligningslovens § 8 B stk. 4 er for hele 2019 beregnet til 54.193 kr.

Heraf er ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1. delperiode henført 9.032 kr.

Selskabets skattepligtige indkomst for perioden 1/1-2019 til og med 25/2-2019 forhøjes som følge heraf med 9.032 kr.

Ad punkt 6 Skattekreditbeløb fra 2018.

Ved selvangivelse/oplysning af selskabets skattepligtige indkomst for perioden 1/1-2019 til 25/2-2019 (1. delperiode) ses selskabets aktiverede udviklingsomkostninger for indkomståret 2018 i alt 1.688.750 kr. at være modregnet/indtægtsført i selskabets oplyste negative skattepligtige indkomst.

Beløbet relaterer sig til omkostninger, der vedrører foregående indkomstår 2018 og kan ikke modregnes i selskabets underskud for 2019.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 1.688.750 kr.

Øvrige punkter.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen alene har taget stilling til selskabets indkomst vedrørende anvendelse af ligningslovens § 8 B og 8 X. Skattestyrelsen har endvidere ikke taget stilling til om samhandel mellem koncernens selskaber er foretaget på markedsvilkår efter ligningslovens § 2.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at 1.688.750 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2018 og 614.965 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019, 1. delperiode, kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”[virksomhed1] A/S (herefter ”[virksomhed1]”) blev stiftet d. 9. august 2016, under navnet [virksomhed2] IVS. Senere ændrede selskabet navn til [virksomhed3] ApS, og derefter [virksomhed5] A/S og fra og med 8. september 2020 har selskabet haft navnet [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] har udviklet en prisvindende platform, som licenseres til finansielle virksomheder, der udbyder investeringer til detailkunder. Platformen anvendes med andre ord af forvaltere af alternative investeringsfonde som udbyder investeringer til detailsegmentet. I denne henseende defineres detailsegmentet som personer der investerer under 750.000 kr. pr. investering. Der kan som udgangspunkt investeres helt ned til 100 kr. pr. investering. Det er således hensigten med platformen, at private personer kan foretage investeringer for relativt små beløb, men hvor tusindvis af investorer tegner andele i samme investeringsfond for millioner af kroner. [virksomhed1] er [...].

[virksomhed1] har ikke anden aktivitet end udvikling af- og salg af licenser til platformen, selskabet varetager eller udbyder ikke finansielle investeringer.

Grundet massive investeringer i udvikling af platformen har [virksomhed1] realiseret et skattemæssigt underskud i flere indkomstår. Af samme årsag har [virksomhed1]s likviditet de senere år været presset.

Teknisk udvikling af platformen

Den software som [virksomhed1] har udviklet, giver de finansielle virksomheder, der anvender selskabets platform, mulighed for hurtigt at skalere udbuddet horisontalt op og ned efter behov, i tilfælde af store pludselige mængder trafik til et eller flere systemer. Endvidere giver platformen mulighed for automatisk at genskabe en applikation, samt have en ”failover” klar i tilfælde af et nedbrud.

I lægmands termer betyder dette, at brugerne af [virksomhed1]s software har mulighed for at betjene et hidtil uhørt stort antal kunder, hvorved ”masseinvestering” muliggøres. Henset til at tusindvis af investorer over en kort periode tegner andele i en fond for millioner af kroner, er det en nødvendighed, at IT-systemet kan håndtere store mængder trafik.

Dette ville ikke være muligt uden den IT-udvikling, der er foretaget i [virksomhed1]. Finansielle virksomheders adgang til platformen sælges som licenser.

Adgang til containerne er kun tilgængelig for en autoriseret administrator eller en servicekonto oprettet af en sådan administrator.

Indkomst fra platformen

Produktet er for nylig færdigudviklet og licenser kan derfor udbydes. På nuværende tidspunkt har selskabet solgt en licens til selskabets datterselskab. Det forventes dog, at eksterne finansielle virksomheder også vil købe licenser til produktet. Denne antagelse støttes af potentielle kunders erklærede målsætninger i dagspressen, talvise forespørgsler på licensaftaler af [virksomhed1]s software fra både danske, svenske og sågar vietnamesiske virksomheder. Der har endda været flere købstilbud på [virksomhed1]. [virksomhed1] har derudover modtaget investeringer fra en lang række forskellige eksterne investorer, herunder kan nævnes Vækstfonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Eksempler på forsøg på salg til eksterne kunder

•

I sommeren 2019 var [virksomhed1] i dialog med [virksomhed13]. Koncernen var meget interesseret i den software som [virksomhed1] har udviklet. I første omgang ønskede [virksomhed13] et joint venture med [virksomhed1], hvor de skulle deployere teknologien til deres kunder og et fælles nyt kundesegment. De ændrede undervejs i dialogen kurs, og ønskede i stedet at opkøbe [virksomhed1] (daværende [virksomhed5] A/S). Der kunne dog ikke opnås enighed om vilkårene og [virksomhed13] licenserede i stedet en tech platform fra et andet selskab. Dette var dog et dårligere alternativ, hvor Finanstilsynet sidenhen har vurderet, at der var tale om omgåelse af FAIF-reglerne og deres produkt blev lukket ned. I den forbindelse udtalte det konkurrerende selskabs direktør, at det ikke kunne lade sig gøre at tilbyde et produkt der både var rentabelt og lovligt på samme tid – og det var derfor de lukkede selskabet ned. [virksomhed1] har derimod formået at udvikle et produkt som både er rentabelt og lovligt, hvilket tydeliggør at [virksomhed1] har udviklet et unikt produkt.

•

I 2019 var [virksomhed1] også i dialog med [virksomhed14] som ligeledes var interesseret i [virksomhed1]s teknologi. I første omgang ville [virksomhed14] rulle teknologien ud på tværs af gruppen. Dialogen fortsatte og blev også diskuteret med [...] som er en FAIF i gruppen, som fokuserer på infrastruktur og private equity. Dialogen endte med en dialog om opkøb af [virksomhed1] i stedet, men det lykkedes dog ikke at nå til enighed om prisen.

•

[virksomhed15] ([virksomhed15]) har over længere tid udvist interesse for at licensere [virksomhed1]s teknologi. [virksomhed15] og [virksomhed1] har løbende været i dialog om en konkret licensaftale, denne dialog er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet.
[virksomhed15] har på et tidspunkt også ytret interesse for at et fuldt opkøb af [virksomhed1].

På nuværende tidspunkt fokuserer selskabet på markedsføring af platformen. Grundet manglende likviditet har det ikke været muligt at markedsføre platformen lige så massivt, som selskabet ønskede i 2019 og 2020. For 2019 og 2020 har selskabet brugt ca. 1.000.000 kr. på markedsføring pr. år. I 2021 er selskabets likviditet forbedret og investeringer i markedsføring er derfor skruet op. Selskabet reklamerer både i TV-spots, på udendørs reklamer og de annoncer på digitale nyhedsmedier og på sociale medier.

Kommentarer til Skattestyrelsens afgørelse af 15. marts 2021

•	På side 17 fremføre Skattestyrelsen følgende:

(...)

Det er vores opfattelse, at der i nærværende sag ikke er tale om et omvalg, men tale om rettelse af fejl. I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan en selvangivelse genoptages når der tale om fejl og når skatteansættelsen ville have været anderledes. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 fremgår, at:

”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”

[virksomhed1]s eneste aktivitet har siden stiftelsen i 2016 været udvikling af platformen, [virksomhed1]s indkomst har i udviklingsperioden derfor været yderst begrænset. Det har dog været en likviditetstung proces at udvikle platformen, og [virksomhed1]s likviditet har af disse årsager været presset. Tilstrækkelig likviditet har været et kriterie for en succesfuld udvikling af platformen.

Formålet med Skattekreditordningen i ligningslovens § 8 X er netop at tilføre kapital til virksomheder, som endnu ikke har opnået et overskud. Af lovforarbejderne til ligningslovens § 8 X fremgår, at:

”2. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen ønsker vækst, forskning og udvikling i erhvervslivet.

En forudsætning herfor er, at der føres kapital til virksomheder, som endnu ikke har opnået et overskud.

En skattekredit kan hjælpe virksomheder i den fase, hvor de forsker og udvikler nye produkter, og hvor deres indtægter er begrænsede.

Har en virksomhed et skattemæssigt overskud, kan den efter gældende ret fradrage udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed, fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrive med lige store beløb over dette indkomstår og de efterfølgende fire indkomstår.

Har virksomheden ingen indkomst, må de afholdte udgifter og afskrivninger fremføres som skattemæssige underskud, der kan udnyttes, når virksomheden eventuelt senere får positiv indkomst. Underskuddene kan anvendes til at reducere fremtidig skattepligtig indkomst.

Det er imidlertid ofte i de første år, at nye vækstvirksomheder har brug for likviditeten.

Derfor foreslås, at underskudsgivende selskaber og personligt drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, kan vælge at få udbetalt skatteværdien svarende til 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling.

[virksomhed1] er netop en ny vækstvirksomhed, som har haft brug for likviditet og dermed også har haft brug for at anvende skattekreditordningen. Det er vores opfattelse, at selskabet netop er kernemålgruppen for skattekreditordningen

For at anvende skattekreditordningen betinges det, at udgifter afholdt til forskning og udviklingsvirksomhed straksafskrives efter ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X.

Det har på intet tidspunkt været hensigten, at selskabet skulle afskrive afholdte udgifter over fem år, efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og således fraskrive sig muligheden for udbetaling af skattekredit. Årsagen til at der ikke blev søgt om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2018 rettidigt, skyldes en fejl fra [virksomhed1]s revisor. Det var således meningen, at der skulle søges om skattekredit for indkomståret 2018, og det var af den årsag også hensigten, at de afholdte udgifter til forskning og udvikling skulle straksafskrives. Det er derfor uomtvisteligt, at det må anses for en fejl, at [virksomhed1] har afskrevet udgifterne over fem år i stedet for at straksafskrive udgifterne.

Efter administrativ praksis kan en ændring af afskrivninger efter ligningslovens § 8 B, anses for at være rettelse af en fejl. Vi skal på det foreliggende grundlag henvise til Landsskatterettens afgørelse af 3. maj 2021 med journal nr. 16-0152505 offentliggjort i afgørelsesdatabasen, hvor Landsskatteretten har taget stilling til anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I Landsskatterettens afgørelse, havde Skattestyrelsen ligeledes givet afslag på anmodning om omvalg af indkomstansættelsen for 2012 vedrørende den skattemæssige behandling af forsøgs- og forskningsudgifter, samt udbetaling af skattekredit. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, fordi Landsskatteretten anså det som en fejl, at selskabet havde afskrevet forsøgs- og forskningsudgifter med 20 % – i stedet for at straksafskrive hele udgiften – der kunne berigtiges ved en genoptagelse af skatteansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I afgørelsen udtaler Landsskatteretten følgende:

”... Landsskatteretten finder, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelsen af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten, mens omvalgsreglerne vedrører det trufne valg. Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at genoptagelsesreglerne finder anvendelse, såfremt det må anses for godtgjort at der er sket en åbenbar fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der henvises til Højesterets dom af 17. februar 2016 offentliggjort i U.2016.1958.HR, hvor retten fandt, at skatteansættelsen kunne genoptages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da det måtte anses som en fejl fra revisors side, at selskabets skattepligtige indkomst var opgjort efter reglerne i selskabsskatteloven og ikke efter tonnageskattelovens regler, uanset at der var tale om en valgbestemmelse...

Efter en samlet vurdering lægger Landsskatteretten til grund, at selskabet på selvangivelsestidspunktet havde til hensigt at straksafskrive de afholdte udviklingsomkostninger. Det er indgået i vurderingen, at det i administrationsselskabets anmodning om udbetaling af skattekredit er forudsat, at udviklingsudgifterne blev straksafskrevet, da udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X er afhængig af, at udgifterne er strakafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er desuden lagt vægt på, at anmodningen om udbetaling af skattekredit er indsendt sammen med selskabernes selvangivelser. Hertil bemærkes, at det var selskabet selv, der gjorde SKAT opmærksom på at udviklingsomkostningerne ikke var straksafskrevet, ligesom selskabets anmodning om omvalg og genoptagelse blev fremsat umiddelbart efter, at selskabet opdagede dette. Landsskatteretten finder det derfor godtgjort, at blev begået en fejl ved selvangivelsen.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at sagen vedrører et spørgsmål om valg men om berigtigelse af en fejl ved genoptagelse...

... Imidlertid finder Landsskatteretten, at det jf. ovenstående, er tilstrækkeligt godtgjort, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2012 blev begået en fejl ved selvangivelsen, der kan berigtiges ved genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.”

Berigtigelse af fejlagtige afskrivninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, ligger derfor indenfor rammerne af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og berettiger derfor til genoptagelse af [virksomhed1]s selvangivelse for indkomståret 2018. Det er derfor vores opfattelse at [virksomhed1] har ret til at genoptage deres selvangivelse vedrørende indkomståret 2018.

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og Landsskatterettens afgørelse af 3. maj 2021 med journal nr. 16-0152505 offentliggjort i afgørelsesdatabasen, bør Skattestyrelsen ikke kunne nægtegenoptagelse.

•	På side 17 og side 31 fremfører Skattestyrelsen følgende:

(...)

Dette er ikke korrekt.

Det er vores opfattelse, at selskabets afholdte lønudgifter og konsulentudgifter opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 B. I henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1 kan udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages i den skattepligtiges indkomst. Af bestemmelsen fremgår følgende:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af den igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Hvad der forstås som forsøgs- og fradragsudgifter er nærmere præciseret i forarbejderne til ligningslovens § 8 B (LFF 1973-05-17 nr. 75 Ændring af ligningsloven). Heraf fremgår:

”... Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser...”

Herved forstås, at det udviklingsarbejde som udføres, skal anvende videnskabelig eller teknisk viden og frembringe et nyt eller væsentligt forbedret produkt. I nærværende sag har [virksomhed1] udviklet en ny IT-platform som kan håndtere masseinvesteringer, hvilket ingen andre industrielle aktører er lykkede med. Der findes ingen lignende platforme på markedet, og [virksomhed1] er den eneste, der kan udbyde et sådant produkt. [virksomhed1] har derudover modtaget en pris for den udviklede platform, hvilket understreger platformens nyhedsværdi. Yderligere har [virksomhed1] modtaget investeringer fra Vækstfonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvilket tillige understøtter platformens nyhedsværdi.

Der kan ikke være tvivl om, at [virksomhed1] netop har frembragt et nyt produkt. Produktet kan licenseres, hvorved [virksomhed1] kan sælge adgangen til systemet til eksterne finansielle virksomheder.

•	Skattestyrelsen refererer på side 19 og side 33 til lovbemærkningerne i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X. Af afgørelsen fremgår det:

(...)

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det alene den rutinemæssige udvikling af software, som ikke anses for omfattet af skattekreditordningen.

Det er derfor ikke korrekt, at reel nyudvikling af software ikke er omfattet af skattekreditordningen. Det må anses for en uhensigtsmæssig gengivelse af de almindelige bemærkninger til lovforslaget af FSR, at netop ordet ”rutinemæssig” er udeladt fra deres kommentar. Vi bemærker i den forbindelse, at en enkelt kommentar, der hverken stemmer overens med reglernes hensigt eller formuleringen i lovens almindelige bemærkninger ikke kan tillægges nogen retskildemæssig værdi.

Vi er for så vidt angår rutinemæssige udvikling af software enige i, at dette ikke kan indeholdes i skattekreditordningen eller i ligningslovens § 8 B. Hvad derimod angår udvikling af ny software, er det vores klare overbevisning, at det netop er et af kerneområderne for skattekreditordningen og ligningslovens § 8 B.

Der kan i samme forbindelse henvises til SKM.2016.199.SR hvor, Skatterådet udtaler følgende:

”G ApS har afholdt - og forventes at afholde yderligere - omkostninger med henblik på udvikling af en applikation/et edb program, der faciliterer online lektiehjælp. Der er efter det oplyste tale om et innovativt/fornyende produkt, hvilket også tydeliggøres ved Markedsfondens deltagelse. Produktet udvikles med henblik på kommercialisering heraf.

SKAT finder på baggrund heraf at kunne lægge til grund, at spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis afskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.”

Der kan endvidere henvises til spørgsmål nr. 331 af 9. marts 2020 (alm. del) samt tilhørende svar, hvoraf det fremgår, at:

”Ministeren bedes redegøre for, om omkostninger til udvikling af softwareapplikationer er omfattet af Skattekreditordningen?

Svar:

Hvorvidt den enkelte udgift til udvikling af en softwareapplikation kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit, beror på en konkret ligningsmæssig vurdering. Det er Skattestyrelsen og i enkelte sager også domstolene, der i tvivlstilfælde fastlægger, hvilke konkrete udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der kan danne grundlag for skattekreditter. Skatterådet har i et enkelt tilfælde bekræftet, at udgifter afholdt med henblik på udvikling af en softwareapplikation til facilitering af online lektiehjælp havde karakter af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, hvilket dannede grundlag for udbetaling af skattekreditter, jf. SKM2016.199SR”

Endeligt henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 med Sagsnr. 19-0076952, hvor Landsskatteretten udtaler følgende:

”Landsskatteretten anser herefter udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v., som omfattet af ligningslovens § 8 X. Hertil bemærkes, at Skatterådet i sin afgørelse af 26. april 2016, offentliggjort i SKM.2016.199.SR, bekræftede, at omkostninger afholdt til udvikling af ny software er omfattet af ligningslovens § 8 X og udtalte at ”spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker desuden, at anvendelsesområdet for og omfanget af ligningslovens § 8 B må vurderes i forhold til den faktiske udvikling i samfundet, hvor langt størstedelen af alle virksomheder i dag benytter sig af IT-systemer, som led i driften af deres virksomhed, i modsætning til hvad der var sædvanligt ved indførelsen af ligningslovens § 8 B i 1973.”

Det er således godtgjort, at udvikling af ny software naturligt omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

•	På side 20 og side 34 fremfører Skattestyrelsen følgende:

(...)

Dette er ej heller korrekt.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen og dennes sagsbehandler har misforstået formålet med selve platformen, når det er Skattestyrelsens opfattelse, at platformen blot er et administrationssystem, som kun (kan/skal) anvendes internt i koncernen. Det er bestemt formålet med udviklingen af platformen, at licenser også skal sælges til eksterne kunder. Selskabet har også været i dialog med flere eksterne potentielle kunder, som endnu ikke har resulteret i en egentlig aftale, da forhandlingerne som oftest ender ud i, at den potentielle kunde forsøger at købe selskabet i stedet. Se hertil den indledende forklaring af selskabet. Det er således åbenbart forkert, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den udviklede platform er et forudbestemt administrativt system med automatiserede processer til eget datterselskab. Skattestyrelsen burde rettelig også i deres vurdering have taget hensyn til at [virksomhed1] på daværende tidspunkt (og til stadighed) er en virksomhed i opstartsfasen, som har fokuseret sin indsats på at udvikle platformen og derfor – helt naturligt – ikke har foretaget en masse kundeopsøgende arbejde og markedsføring. Sidste nævnte aktiviteter er endog i kraftig grad foretaget det seneste år.

På side 20 og side 34 fremfører Skattestyrelsen endvidere, at:

(...)

Det er en forkert antagelse, at adgangen til benyttelse af platformen er gratis. Adgangen til at anvende platformen sælges som licens til finansielle virksomheder. [virksomhed1] modtager betaling for de solgte licenser, anvendelsen af platformen er derfor ikke gratis for [virksomhed1]s kunder. De finansielle virksomheder er for [virksomhed1] (slut)brugeren af platformen. Hvorvidt [virksomhed1] kunder/brugere af platformen (de finansielle virksomheder) vælger at pålægge deres investorer (slutbrugere) omkostningen til platformen eller ej, kan ikke være afgørende for vurderingen af [virksomhed1]s kommercialisering af produktet. På det foreliggende grundlag synes det åbenbart, at Skattestyrelsen har misforstået formålet og driften med selve platformen samt [virksomhed1]s forretningsmodel.

Udviklingen af og formålet med platformen har været med indkomst for øje, og platformen kan kommercialiseres. For det første har selskabet på nuværende tidspunkt solgt licenser til to forskellige kunder ([virksomhed10] AB og [virksomhed16] A/S), samt modtaget adskillige forespørgsler på licensaftaler. For det andet har potentielle kunder udtalt til dagspressen, at de har det som erklæret mål at kunne tilbyde den type masseinvesteringer som [virksomhed1] har muliggjort via deres platform. Da [virksomhed1] på nuværende tidspunkt er den eneste udbyder af en platform, der kan håndtere masseinvesteringer, må det i givet fald betyde, at der er et marked for platformen.

•	Skattestyrelsen fremfører på side 20-21 og 34-35 følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse at selskabets udvikling af en investerings/salgsplatform ikke falder ind under begrebet i ligningslovens § 8 B om udviklingsarbejde. Ved udviklingsarbejde forstås anvendelsen af videnskabeligt eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.”

Vi er som udgangspunkt enige i, at hvad der forstås ved forskning og udvikling, er at det udviklingsarbejde som udføres, skal anvende videnskabelig eller teknisk viden og frembringe et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Vi er dog uenige i at udvikling af investerings-/salgsplatform skule falde udenfor begrebet i ligningslovens § 8 B. I nærværende sag har [virksomhed1] udviklet en ny IT-platform, som kan håndtere masseinvesteringer. Der findes ingen lignende platforme på markedet, og selskabet er den eneste, der kan udbyde et sådant produkt. [virksomhed1] har derudover modtaget en pris for den udviklede platform, hvilket understøtter platformens nyhedsværdi. Derudover har [virksomhed1] modtaget investeringer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen hvilket også understøtter platformens nyhedsværdi. Der kan i den henseende ikke være tvivl om, at [virksomhed1] netop har frembragt et nyt produkt.

Endvidere findes der flere administrative afgørelser som understøtter, at udvikling af software og IT-platforme falder inden for ligningslovens § 8 B’s anvendelsesområde. Hertil kan der f.eks. henvises til følgende afgørelser:

SKM.2016.199.SR hvor, Skatterådet udtaler følgende:

Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 med Sagsnr. 19-0076952, hvor Landsskatteretten udtaler følgende:

(Se samme incitering ovenfor)

[virksomhed1]s udviklede platform, omfattes derfor også af ligningslovens § B, stk. 1. Vækstfonden og Uddannelses & Forskningsstyrelsens deltagelse bør tydeliggøre at platformen er et fornyende og innovativt produkt, nøjagtig ligesom Markedsfondens deltagelse gjorde det i SKM.2016.199.SR.

Det er på det foreliggende grundlag vores opfattelse, at Skattestyrelsens fortolkning af ligningslovens § 8 B i nærværende sag, ikke finder støtte i hverken lovteksten, retspraksis, lovens forabejder eller lovens hensigt.

•	På side 21 og 35 fremfører Skattestyrelsen endvidere at:

(...)

•	På side 21 fremfører Skattestyrelsen, at:

(...)

I samme forbindelse fremfører Skattestyrelsen på side 35 at:

(...)

Skattestyrelsens fortolkning af ligningslovens § 8 B i nærværende sag må betegnes som særdeles indskrænkende og efter vores opfattelse har Skattestyrelsen misforstået den måde de allokerede timer er opgjort på. Af lovforarbejderne til ligningslovens § 8 B fremgår det, at:

”... De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignede driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”

Af ovenstående fremgår det, at alle udgifter som er medgået til udviklingsarbejdet, kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, herunder også det udviklingsarbejde, som er udført hos andre. Dette må forstås således, at både lønudgifter til egne ansatte og udgifter til eksterne konsulenter kan fradrages efter ligningslovens § 8 B.

Det er tidligere anført, at [virksomhed1]s eneste aktivitet består i udvikling af- og salg af licenser til platformen. I forbindelse med udviklingsarbejdet har [virksomhed1] i vidt omfang allokeret medarbejdernes løn og udgifter til eksterne konsulenter til udviklingen af platformen. Ved opgørelsen er der taget højde for udgifter til oplæring og indkøring af medarbejdere, som kun er medtaget i mindre omfang.

Det betinges ikke i bestemmelsen, at der føres et time-/sagsregnskab over udviklingsarbejdet. I nærværende sag har selskabet dog anvendt et time-/managementsystem, hvorfor det positivt kan påvises, at allokeringen af udgifterne således ikke er taget ud af den blå luft, men at der rent faktisk er realitet og substans bag allokeringen.

Derudover skal det bemærkes, at selskabets aktivitet i processen med udviklingen af platformen, netop har bestået i at udvikle platformen, hvorfor opgørelsen af udviklingsudgifterne rent faktisk kan opgøres pålideligt uden et kompliceret time-/sagsstyringssystem. Det vil derfor være at skyde gråspurve med kanoner, hvis selskabet skulle investere i et endnu større og mere komplekst time-/sagsstyringssystem. Det synes derfor godtgjort, at allokeringen kan opgøres pålideligt i den nuværende form, hvilket må være det afgørende for vurderingen.

Hvorvidt selskabet anvender et kompliceret time-/sagssystem kan i nærværende sag således ikke tillægges nogen betydning.

•	Skattestyrelsen fremfører på side 36 følgende:

(...)

Som tidligere anført er det vores klare overbevisning, at [virksomhed1]s udgifter til udvikling af platformen kvalificerer til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvorfor [virksomhed1] også er berettiget til ekstrafradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Af dagældende ligningslovens § 8 B, stk. 4 fremgår at:

”Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomstårene 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift.”

Det vil sige, at når afholdte udgifter kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, så kan udgifterne fradrages med 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019. Med henvisning hertil er det vores klare overbevisning, at selskabets udgifter netop kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Udgifterne kvalificerer derfor til ekstrafradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

I henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1 kan udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages i den skattepligtiges indkomst. Af bestemmelsen fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af den igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.”

Hvad der forstås som forsøgs- og fradragsudgifter er nærmere præciseret i forarbejderne til ligningslovens § 8 B (LFF 1973-05-17 nr. 75 Ændring af ligningsloven). Heraf fremgår:

Herved forstås, at det udviklingsarbejde som udføres, skal anvende videnskabelig eller teknisk viden og frembringe et nyt eller væsentligt forbedret produkt. I nærværende sag har [virksomhed1] udviklet en ny IT-platform som kan håndtere masseinvesteringer. Der findes ingen lignende platforme på markedet, og [virksomhed1] er den eneste, der kan udbyde et sådant produkt. Endnu engang skal vi påpege at [virksomhed1] har derudover modtaget en pris for den udviklede platform, hvilket understøtter platformens nyhedsværdi. Derudover har [virksomhed1] modtaget investeringer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen hvilket også understøtter platformens nyhedsværdi. Der kan ikke være tvivl om, at [virksomhed1] netop har frembragt et nyt produkt. Produktet kan licenseres, hvorfor selskabet kan sælge adgangen til systemet til eksterne finansielle virksomheder.

Det er derfor vores klare opfattelse, at [virksomhed1]s udgifter til udvikling af platformen kvalificerer til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvorfor [virksomhed1] også er berettiget til ekstrafradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Med henvisning til ligningslovens § 8 B, stk. 1, SKM2008.641.BR, SKM2016.199.SR og Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 med sagsnr. 19-0076952, samt lovforarbejderne til ligningslovens § 8 B, bør der skulle indrømmes fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

I henhold til ligningslovens § 8 B, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages i den skattepligtige indkomst. Af ligningslovens § 8 B, stk. 1 fremgår at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

(Se samme incitering ovenfor)

Derudover kan udvikling af software efter administrativ praksis også omfattes af reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I den forbindelse henvises der til SKM.2016.199.SR hvor, Skatterådet udtaler følgende:

(Se samme incitering ovenfor)

I nærværende sag er der udviklet en IT-platform hvor både Vækstfonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen deltager, hvilket tillige tydeliggør, at [virksomhed1] har udviklet et fornyende produkt.

Der kan endvidere henvises til spørgsmål nr. 331 af 9. marts 2020 (alm. del) samt tilhørende svar, hvoraf det fremgår, at:

(Se samme incitering ovenfor)

Dette understøtter endvidere, at udvikling af software naturligt kan omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Endeligt henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 med Sagsnr. 19-0076952, hvor Landsskatteretten udtaler følgende:

(Se samme incitering ovenfor)

Vi finder det således godtgjort, at udvikling af ny software naturligt omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Vi finder derfor ikke, at der findes noget validt argument, retsgrundlag, eller praksis som skulle kunne afvise, at selskabets udviklede IT-platform ikke har den tilstrækkelige nyhedsværdi eller på anden ikke skulle kvalificere til anvendelse af ligningslovens § 8 B.

Endvidere fremgår det af forarbejderne til ligningslovens § 8 B, at:

”... Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte...”

Ovenstående indikerer, for det første at det produkt der ved udviklingsarbejdet frembringes, skal have en tilknytning til den skattepligtiges erhverv – altså at produktet skal have indkomstsigte. At produktet skal have indkomstsigte, udelukker derfor hobbyvirksomhed.

Selskabet har på nuværende tidspunkt solgt en licens til selskabets datterselskab, imidlertid har selskabet modtaget adskillige forespørgsler på licensaftaler og flere potentielle kunder har det som erklæret mål at tilbyde den type investeringer som understøttes af selskabets platform. Endeligt har aktionærerne i selskabet modtaget flere købstilbud på selskabet. Dette understreger produktets kommercielle potentiale – og diskvalificere samtidig at der skulle være tale om hobbyvirksomhed. Ved vurderingen af produktets kommercielle potentiale skal det tages i betragtning, at selskabet for nylig har færdigudviklet platformen, og et egentlig salg af licenser ikke har været mulig før nu. Det skal dog også bemærkes, at manglende (ekstern) omsætning ikke i sig selv udelukker anvendelse af reglerne, men at andre mere subjektive forhold godt kan understøtte produktets kommercielle potentiale.

I SKM2008.641.BR havde en skatteyder drevet virksomhed med opfindelse og udvikling af forskellige produkter inden for belysning. Virksomheden havde udviklet en særlig lampe. Der var i virksomheden opnået indtægter på ca. 8.000 kr., men som i øvrigt ikke hidrørte fra salg af lamperne. I sagen udtaler byretten:

”... Efter bevisførelsen, herunder sagsøgerens forklaring og de dokumenterede bilag, finder retten, at det kan lægges til grund, at sagsøgerens oprindelige idegrundlag var at udvikle en lampe, der derefter kunne overdrages til en virksomhed, som kunne forestå produktion og markedsføring, hvorefter sagsøgeren kunne opnå indtægter i form af royalties. Endvidere lægges det efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren under udviklingsforløbet gennemgik iværksætterkurser og havde forbindelse til professionelle rådgivningsvirksomheder med henblik på at opnå, dels patentbeskyttelse, dels markedsanalyser, samt at sagsøgeren i kraft af sit arbejde og uddannelse besad den fornødne økonomiske ekspertise.

Retten anser det således som bevist, at sagsøgeren i et forløb forud for og i løbet af 2003 udfoldede intense bestræbelser på, dels at opnå patent, og dels at skaffe samarbejdspartnere med henblik på markedsføring af lampen. Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund som bevist, at lampen i 2003 efter opnåelse af design- og patentbeskyttelse havde et kommercielt potentiale, der kunne udnyttes. Efter lampens karakter finder retten ikke at kunne tilsidesætte sagsøgerens oplysninger om, at den manglende kommercielle udnyttelse af lampen skal tilskrives den teknologiske udvikling. Retten finder endvidere, at det må lægges til grund, at sagsøgeren var i intense forhandlinger med virksomheden V med henblik på markedsføring af lampen i 2003.

Under disse omstændigheder finder retten, at den traditionelle rentabilitetsbetragtning set i lyset af, at der i 2003 alene var indtægter på ca. 8.000 kr. må tillægges mindre betydning. Efter karakteren af sagsøgerens arbejde med udvikling, patentering og markedsføring finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at sagsøgeren har arbejdet intenst med henblik på at gøre sin opfindelse kommerciel anvendelig.

Under disse omstændigheder finder retten, at det kan lægges til grund som bevist, at sagsøgeren har foretaget et seriøst udviklingsarbejde i kommerciel hensigt, således at hans udviklingsaktiviteter må anses for at have haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke i 2003 blev opnået et overskud.”

Efter domspraksis skal den traditionelle rentabilitetsbetragtning således tillægges mindre betydning, når andre mere subjektive forhold taler for, at udviklingsarbejdet er foretaget i en kommerciel hensigt. Henset til at der i nærværende sag er foretaget markedsføring af produktet, der er modtaget adskillige forespørgsler på produktet samt at der er modtaget et købstilbud på selskabet, må det anses for godtgjort, at produktet netop har et kommercielt potentiale og at selve udviklingsarbejdet er foretaget med indkomstsigte.

I vores optik strider imod enhver logik at påstå, at [virksomhed1] ikke har et kommercielt/indkomstsigte med udviklingen af selskabets platform.

Endelig fremgår det af lovforarbejder til ligningslovens § 8 B at:

Alle udgifter som har en direkte eller indirekte tilknytning til udviklingsarbejdet, kan derfor fradrages efter ligningslovens § 8 B. Det betyder derfor, at udgifter til egne ansatte kan fradrages efter bestemmelsen. Derudover udviklingsarbejde udført af andre ligeledes fradrages efter ligningslovens § 8 B. Det betyder at udgifter til anvendelse af eksterne konsulenter også kan omfattes af bestemmelsen.

På det foreliggende grundlag findes det godtgjort, at [virksomhed1] for det første er berettiget til at genoptage indkomståret 2018 med henblik på at opnå straksfradrag, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1. For det andet, at de omkostninger [virksomhed1] har afholdt som led i udviklingen af platformen kvalificerer til anvendelsen af ligningslovens § 8 B, stk.1.”

Selskabet har efter retsmødet tilkendegivet, at det ikke vil anmode om syn og skøn i sagen.

Retsmøde

Selskabet har haft præsenteret sagen for Landsskatteretten på et retsmøde. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at det afgørende i denne sag ikke er, at der er anvendt en [...] cloud-platform eller en [...] struktur. I stedet er det den teknologi, der er udviklet til at håndtere alle dele af investeringsprocessen digitalt på et compliance-niveau, der har ført til godkendelse af en ny virksomhedsform, som har tilladelse til at håndtere investeringer 100 % digitalt. Dette muliggør at selv meget små investeringer bliver rentable fordi der ikke sidder lønnet arbejdskraft i noget led i kæden. Det nyskabende er således automatiseringen af tidligere håndbårne processer.

Skatteforvaltningen, der gav møde ved [person3] fra Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, da der er tale om en ny anvendelse af kendt teknologi.

Landsskatterettens medlemmer voterede for at opfordre til afholdelse af syn og skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 skal skatteforvaltningen varsle den skattepligtige, såfremt de agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til skatteforvaltningen. Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 skal sådan meddelelse senest være udsendt den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2018. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ derfor være indgivet til Skattestyrelsen senest den 1. maj 2022. Skatteforvaltningen skal have varslet skatteyderen om påtænkte ændringer inden samme frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Selskabet har bedt om genoptagelse af skatteansættelsen den 13. maj 2020. Skattestyrelsen har fremsendt agterskrivelse med forslag til afgørelse den 18. januar 2021.

Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2 er dermed overholdt.

Fradrag efter ligningslovens § 8 B

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

”Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(...)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.”

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Administrationsselskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende udgifter afholdt af datterselskabet, idet begge selskaberne har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af d.d. vedrørende administrationsselskabet (j. nr. 21-0060686).

De afholdte udgifter findes at være afholdt i tilknytning til selskabets erhverv, idet de er afholdt til udvikling af selskabets primære produkt, i form af en investeringsplatform igennem hvilken enkeltpersoner kan investere i fast ejendom.

Landsskatteretten bemærker, at Vækstfonden som udgangspunkt støtter virksomheder med vækstpotentiale, uanset om grundlaget for væksten er nyskabende. Støtte fra Vækstfonden er således ikke i sig selv udtryk for, at man har udviklet et nyskabende eller væsentligt forbedret produkt.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation herfor, og at det fremgår af det fremlagte materiale, at selvom selskabets platform er det første på det danske marked, så findes lignende koncepter i udlandet. Et koncept der allerede eksisterer, men blot er nyt i Danmark, kan således ikke anses for tilstrækkeligt nyt eller væsentligt forbedret i relation til ligningslovens § 8 B.

At selskabet har vundet en række priser for sin platform, og omtales som først i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat, da disse ikke beskriver konceptet eller den hertil udviklede software som ny eller væsentligt forbedret, men alene forholder sig til selskabet som en investeringsmulighed.

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.