Kendelse af 31-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 23-09-2022

Journalnr. 21-0047653

Indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode 2019

Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter “selskabet”), blev startet den 30. juni 2016 og er registreret under branchekoden ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” med det formål at eje kapitalandele i andre selskaber samt anden form for investering og virksomhed, der efter det centrale ledelsesorgans skøn er forbundet hermed.

Selskabet ejer 66,67-89,99 % af aktierne i datterselskabet [virksomhed2] A/S, og var i indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode af 2019 administrationsselskab i sambeskatningen med [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2].

Fra den 19. juli 2019 har sambeskatningen fået nyt administrationsselskab, [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3].

[virksomhed2] A/S blev startet den 3. januar 2002, og er registreret under branchekode ”620100 Computerprogrammering” med formålet at drive virksomhed med udvikling og salg af informationsteknologi og dermed beslægtede formål.

Af [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2017 og 2018 fremgår det, at selskabets aktiviteter består i at drive virksomhed med udvikling, salg og support af softwarebaserede administrationssystemer og point of sale-løsninger til nonfood detailbranchen. Af [virksomhed2] A/S’ årsrapport for 2019 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er at drive virksomhed med udvikling, salg og support af softwarebaserede administrationssystemer, webshops og point of sale-løsninger til nonfood detailbranchen, ligesom det fremgår, at der er udviklet løsninger til håndtering af kædedrift.

Selskabet anmodede den 25. juni 2018 om udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X på baggrund af forsknings- og udviklingsomkostninger, som datterselskabet [virksomhed2] A/S havde afholdt og fratrukket i indkomståret 2017. Den 28. juni 2019 anmodede selskabet om udbetaling under skattekreditordningen på baggrund af forsknings- og udviklingsomkostninger datterselskabet [virksomhed2] A/S havde afholdt og fratrukket i indkomståret 2018 og den 15. maj 2020 anmodede [virksomhed3] ApS om udbetaling under skattekreditordningen på baggrund af forsknings- og udviklingsomkostninger datterselskabet [virksomhed2] A/S havde afholdt og fratrukket i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har udbetalt skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X for indkomstårene 2016, 2017 og 2019. Skattestyrelsen har ikke udbetalt skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X for indkomståret 2018.

På baggrund af selskabets ansøgning om udbetaling under skattekreditordningen for indkomståret 2018 genoptog Skattestyrelsen selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2019.

Skattestyrelsen afviste, at der var grundlag for at udbetale skattekredit efter ligningslovens § 8 X, da de af datterselskabet afholdte udgifter efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen har desuden ved en separat afgørelse af 4. marts 2021 rettet mod [virksomhed2] A/S afvist, at de af [virksomhed2] A/S afholdte udgifter er omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X for indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode 2019, da udgifter afholdt af selskabets datterselskab, [virksomhed2] A/S, ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattekreditordningen

[virksomhed1] ApS har, som administrationsselskab, i anmodning af 28. juni 2019, ansøgt om udbetaling i henhold til skattekreditordning jævnfør ligningslovens § 8X for 2018.

Anmodningen om udbetaling af skattekredit i henhold til ligningslovens § 8X, kan kun godkendes, hvis forskning- og udviklingsudgifter kan afskrives i henhold til ligningslovens § 8B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Forsøgs- og forskningsudgifter i sambeskatningen er alle fratrukket hos datterselskabet [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S har fratrukket udgifterne i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har behandlet sagen hos [virksomhed2] A/S om forsøgs- og forskningsudgifter kan betragtes som udgifter i henhold til ligningslovens § 8 B. Skattestyrelsen har nægtet [virksomhed2] A/S fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er dermed ikke grundlag for brug af skattekreditordning, da udgifterne ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 X.

Skattestyrelsen giver dermed afslag på administrationsselskabets anmodning om udbetaling i henhold til skattekreditordningen jævnfør ligningslovens § 8X.

Tilbagebetaling af udbetaling i henhold til skattekreditordning

Der er givet afslag på brug af skattekreditordningen.

I ligningslovens § 8X, stk. 5 står der, at hvis man har fået udbetalt et større beløb end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb.

Udbetaling af skattekredit for indkomstårene 2017 og 1. periode 2019 vil blive genopkrævet.

Administrationsselskabet har ikke modtaget en udbetaling i henhold til skattekreditordningen for 2018, der vil derfor ikke skulle ske en tilbagebetaling af for meget udbetalt skattekredit for dette år.

Sambeskatning- og underskudsopgørelsen for 2017 til 1. periode 2019 vil blive ændret, da administrationsselskabet allerede ved indgivelse af selvangivelsen/oplysningsskema for 2017, 2018 og 1. periode 2019 har tilpasset opgørelserne efter, at sambeskatningen ville få udbetalt skattekredit.

Der genopkræves 927.557 kr. for indkomståret 2017 og 365.464 kr. for 1. periode i indkomståret 2019.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet i indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode 2019 er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X.

Klageren har som begrundelsen for påstanden anført følgende:

”(...)

Vedrørende [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode 2019

På vegne af vores kunde, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], skal vi påklage Skattestyrelsens afgørelse af 4. marts 2021, hvori der gives afslag på anmodning om udbetaling i henhold til skattekreditordningen, jf. ligningslovens § 8 X. En imødekommelse af ønske om at anvende skattekreditordningen efter § 8 X vil naturligvis indebære en korrektion af indkomstopgørelsen for datterselskabet, [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2] for årene 2017, 2018 og 1. periode i 2019.

Afgørelsen og forslag til afgørelser er vedlagt.

[virksomhed1] ApS er moder- og administrationsselskab for [virksomhed2] A/S, der har udviklet et IT-system ([x1]), som er et integreret finanssystem, kasseløsning og webshop; én samlet pakke, som integrerer POS, webshop, økonomi, varestyring og samtidigt understøtter sammenspillet mellem fysiske butikker og webshops. Unikt for [x1] er, at produktet skaber én samlet brugerpakke, hvorimod eksisterende konkurrenter alene tilbyder delløsninger på enkeltstående moduler. At bygge en platform, som samler alle løsningerne ét sted, har således været fokus for [virksomhed2] A/S.

På denne baggrund har selskabet i årene 2017, 2018 og 2019 anmodet om udbetaling af skattekredit, jf. Ligningslovens § 8 X henset til, at omkostningerne afholdt til [x1], vurderes at kvalificere som forsøgs- og forskningsomkostninger, jf. Ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har nægtet udbetaling af skattekredit efter Ligningslovens § 8 X. Skattestyrelsen har således gjort gældende, at datterselskabet [virksomhed2] A/S ikke har fradrag for udgifterne efter Ligningslovens § 8 B, stk. 1 – hvorfor muligheden for udbetaling af skattekredit i sambeskatningen bortfalder. Der henvises i afgørelsen til, at udgifterne hos [virksomhed2] A/S i stedet ville kunne fradrages efter afskrivningslovens kapitel 2.

Vi er ikke enige heri og ønsker fortsat at fastholde, at selskabets aktiviteter kvalificerer til fradrag, jf. Ligningslovens § 8B, stk. 1 og dermed giver mulighed for udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X. Overordnet set, er det vores vurdering, at aktiviteterne i [virksomhed2] A/S både indeholder nyhedselement, et kreativt element samt et usikkerhedselement. Dertil har aktiviteten kommerciel islæt, er overdrageligt og er udarbejdet for egen regning og risiko.

I forbindelse med vores klage, ønsker vi at henlede opmærksomheden på en aktuel afgørelse fra Landsskatteretten af 5. maj 2021 (sags-nr. [sag1]), hvor Landsskatteretten godkender fradrag for forsøgs- og forskningsomkostninger i forbindelse med softwareudvikling. Det er vores opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse kan anvendes analogt ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om omkostninger omfattet af Ligningsloven § 8 B for [virksomhed2] A/S, idet faktum i begge afgørelser er sammenlignelige. Faktum om [virksomhed2] A/S fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstillingen, hvortil der henvises.

Afgørelsen er endnu ny, og dens betydning fremadrettet for praksis foreligger på nuværende tidspunkt ikke. På den baggrund forbeholder vi os retten til at komme med yderligere argumenter og dokumentation inden nærværende sags fremlæggelse for Landsskatteretten.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen, er selskabets repræsentant den 19. oktober 2021 kommet med følgende supplerende bemærkninger:

” Vi skal herved komme med yderligere materiale vedrørende det af [virksomhed2] A/S udvikling af nyt system med betegnelsen [x1]-løsningen.

Vi har indhentet en uddybende forklaring fra [virksomhed2] A/S. Vi vedlægger materialet, hvor

nyhedselementet er understøttet af en række eksempler på, hvordan systemet specifikt og væsentligt adskiller sig fra andre ”økonomihåndteringssystemer” på markedet.

Vi har samtidig været i dialog med selskabets direktør [person1].

Vi kan på den baggrund oplyse, at der er tale om et helt nyt system, der kan skræddersys til forskellige specifikke brancher samt til enkelte kunders helt aktuelle behov.

Når vi ovenfor anfører økonomihåndteringssystem i ” ”, er det helt bevidst. For [x1] er meget mere end en håndtering af kasse-, lager-, -indkøbsfunktioner og andre traditionelle økonomifunktioner.

[x1] er bygget op efter en byggeklodsmodel, hvor kunden kan få det, som man har et aktuelt behov. Hverken mere eller mindre!

Ved de øvrige systemer på markedet vil der ofte være tale om, at kunden betaler for nogle funktioner, som ikke er relevante for kunden og derfor aldrig anvendes. Omvendt vil der i mange tilfælde være behov for andre funktioner, som ikke er indarbejdet og derfor må egenudvikles, foretages manuelt eller købes hos andre udbydere.

Ved den udviklede byggeklodsmodel kan systemet ved hjælp af templates skræddersys og målrettes den enkelte kunde. Som det fremgår af de fremlagte eksempler, kan det f.eks. være indarbejdelse af vagtplanlægning, [x2], [x3], Risikovurdering m.v.

Systemet er samtidig designet til at kunne fungere og interagere mellem virksomheders fysiske butikker og web-shops, hvilket har et målrettet fremtidsperspektiv, hvor flere og flere handelsvirksomheder kombinerer den fysiske butik med on-line salg.

Den unikke individuelle løsning har givet [virksomhed2] A/S muligheder for at komme ind på markeder, hvor det ikke tidligere har været muligt, og hvor de traditionelle løsninger ikke er attraktive. Det er f.eks. hos offentlige myndigheder, hvor traditionelle økonomihåndteringssystemer er uanvendelige.

Det faktum, at systemet er bygget på allerede teknologisk kendte programmeringsværktøjer og systemer, er efter vores helt klare vurdering ikke diskvalificerende for konkludere, at [virksomhed2] A/S har udviklet et helt nyt og unikt produkt, hvor der foreligger en betydelig grad af forskning og udvikling for at nå frem til det endelige produkt.

På den baggrund er det vores konklusion, at de omkostninger, som har været afholdt for at skabe det nye, unikke og fremtidssikrede produkt, opfylder betingelserne i Ligningslovens § 8 B.

Det er vigtigt at understrege, at [virksomhed2] A/S ikke er en ordreproducerende virksomhed.

Systemet er udviklet for egen regning og risiko i kommerciel øjemed med henblik på at kunne komme ind på nye markeder. Udviklingsarbejdet har derfor også være risikobehæftet. Heldigvis ser anstrengelserne i høj grad ud til at have båret frugt.”

Retsmøde

Selskabets repræsentant mødte ikke op til retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen skulle stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om selskabet er berettiget til udbetaling af skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X for indkomstårene 2017, 2018 og 1. periode 2019.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsvirksomheder efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at sambeskattede selskaber, jf. statsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af ligningslovens § 8 X, stk. 1, og at anmodning om udbetaling af skatteværdien af underskud indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsoverenskomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet.

Landsskatteretten har i afgørelse af sagen med j.nr. 21-0077060 fundet, at de af datterselskabet [virksomhed2] A/S afholdte udgifter til udvikling af softwaresystemet [x1] i indkomståret 2017 på 4.216.167 kr., på 3.078.347 kr. i indkomståret 2018 og på 1.933.210 kr. i 1. periode af indkomståret 2019 ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabet er derfor ikke berettiget til at få udbetalt skatteværdien af underskud efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.